PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Skovbjergparken, afd.birkebo Hagelskærvej Ikast Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kai Kirkeby Kommunal: Privat: Regional: Side 1 af 23

2 Institutionstype/ foranstaltning a) Antal børn/unge /voksne b) Aldersgruppe c) Antal stuer / afdelinger d) Åbningstid (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) a)8 voksne b)21+ c)1afd. d)7-23 Institutionens formål jf. lovgrundlag. 85 Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Personer med gennemgribende udviklingsforstyrelse (autispespektum) Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og fær- Vi arbejder primært ud fra KRAP, kognitiv ressource og anerkendende pædagogik. Vi arbejder med low arousel og konflikthåndtering Tager udgangspunkt i borgerens idividuelle ønsker og behov Side 2 af 23

3 dighedsmål) Arbejder med forskellige teknologiske støttesystemer Se i øvrigt værdigrundlaget på hjemmesiden Ansatte pædagoger (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: PD modul i praktikvejledning: + Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Navne: Side 3 af 23

4 Stine Jakobsen Annemette Christensen Anne Hellner Man har altid to vejledere og man er sikret at en af vejlederne har pd modulet Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Læger, Fysioterapeuter, Psykiater mm Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Den studerende forventes at have kørekort og man skal kunne arbejde aften og weekends. Der er ingen nattevagter Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Den studerende skal kunne arbejde alene i kortere tidsrum, i starten eller afslutningen af en vagt. Man har altid mulighed for hjælp (telefonisk eller via alarmer) fra de øvrige afdelinger Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger Side 4 af 23

5 Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik + Side 5 af 23

6 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur ) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. + 7) Kulturmøde og interkulturalitet. Side 6 af 23

7 Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Vi vil vise den studerende arbejdsgangen på et bosted. Vi vil vise dem strukturen og ind gå i det at være aktiv med borgerne i dagligdagen målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og Vi kan give mulighed for observationer og give mulighed for at deltage i små opvelser med det øvrige personale og eller borgerne. Vi arbejder målrettet med dokumentation af borgernes li vi et lukket it system, csc Til afdelingsmøderne arbejder vi øgså målfokuseret omkring borger- Side 7 af 23

8 nes handleplaner og metodebeskrivelser. Til vejledning arbejdes der også med forskellige refleksions skemaer såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Vi arbejder med bevægelse og sund kost Angivelse af relevant litteratur: National Autisme plan Videnscenter for autisme, landsforeningen for autisme Theo Peters autisme, fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis Berit Bay, definationsmagt Bo Hejlskov Low arousel studio III Lene Metner - KRAP Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Læringsmålene gennemgåes sammen med vejlederne inden mødet, så den studerende er informeret om hvad vejlederne vil komme med på mødet. Til selve mødet gennemgåes læringsmålene med kontaktlæren fra uddannelsen og der gives respons til den studerende i en dialog Side 8 af 23

9 Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) a) Den studerende har to vejledere der på skift varetager vejlednings timerne. Nogle uger prioriteres det at begge vejledere deltager i vejledningen. Det tilstræbes at den studerende arbejder med alle i personale gruppen, der jo vejleder i det daglige arbejde. Det forventes at den studerende laver dagsorden til og referat fra vejledningen, tidsrammen for dette aftales med vejlederen. I starten meget den handlingsorienterede (rådgivning, information, praksis erfaringer) og i forløbet bevæger os mere og mere over i de øvrige, være understøttende og udfordrende. Vi tilstræber at der er et positivt læringsrum som gerne skulle være med til at forme en god og lærerig praktik i den studerendes uddannelses forløb. Vi er bevidste om at vi som vejleder besidder en dobbeltrolle, både som kollega og bedømmende for praktikken og den studerendes læringsmål. b) Den studerende og vejlederen går fra i enerum, samt vejledning i det daglige arbejde. Ugentlig vejledning ( 1 time) undtaget uger med kurser og indkald. Vejlednings tidspunktet aftales den studerende og vejle- Side 9 af 23

10 der imellem, ofte har tidspunktet været fra inden aftenvagtens begyndelse eller som afslutning på en dagvagt. c) Vi arbejder med praktik dokumentet i forhold til bekendtgørelsen 15 og forventer at det har sin faste plads på dagsordnen til vejledningstimerne. Den studerende kommer med uddrag fra praktikdokumentet. Vi er bevidste om at vi bevæger os i tre vejledningsformer, handlingsorienterede reflekterende og den samskabende vejledning. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende skal kende sin arbejdsplan 4 uger frem. den studerende har ikke en fast plan. Det tilgodeses at den studerende arbejder aften og weekend på lige vilkår med det faste personale Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) I første omgang forsøger vi at at løse bekymringen/problemet og lykkedes dette ikke kontakter vejledere/teamleder uddannelses stedet Den studerende kan få hjælp af hele personalegruppen og skal ikke vente med at få løst en problematik til vejledere er på arbejde. Side 10 af 23

11 Uddannelsesplan 2. praktik - Social- og specialpædagogik Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, Den studerende arbejder med KRAP, der arbejdes med krap skemaer til vejledning. Der arbejdes med støttesystemer for at tilgodese den enkeltes behov Side 11 af 23

12 professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, Der er løbende dialog om emnerne i dagligdagen og til vejledning. Læringen sker gennem erfaring i arbejdet og med de enkelte borgere konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, Indblik i episodeskemaer, hvordan udfyldes disse og hvordan efterbearbejdes disse, ved fx et krap skema. Den studerende præsenteres for beredsskabs mappe og kollegial omsorg bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og Den studerende forventes med sparing fra vejlederen at formulere og gennemføre og evaluere et pædagogisk forløb eller aktivitet. hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med Indblik i borgernes brug af it/teknologi. Der er uddannet IKT personale inst. Side 12 af 23

13 henblik på at understøtte udvikling og læring. Angivelse af relevant litteratur: National Autisme plan Videnscenter for autisme, landsforeningen for autisme Theo Peters autisme, fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis Berit Bay - definitionsmagt Bo Hejlskov Low arousel studio III Lene Metner - KRAP Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Læringsmålene gennemgåes sammen med vejlederne inden mødet, så den studerende er informeret om hvad vejlederne vil komme med på mødet. Til selve mødet gennemgåes læringsmålene med kontaktlæren fra uddannelsen og der gives respons til den studerende i en dialog Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: a) ) Den studerende har to vejledere der på skift varetager vejlednings timerne. Nogle uger prioriteres det at begge vejledere deltager i vejledningen. Side 13 af 23

14 b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? Det tilstræbes at den studerende arbejder med alle i personale gruppen, der jo vejleder i det daglige arbejde. Det forventes at den studerende laver dagsorden til og referat fra vejledningen, tidsrammen for dette aftales med vejlederen. I starten meget den handlingsorienterede (rådgivning, information, praksis erfaringer) og i forløbet bevæger os mere og mere over i de øvrige, være understøttende og udfordrende. Vi tilstræber at der er et positivt læringsrum som gerne skulle være med til at forme en god og lærerig praktik i den studerendes uddannelses forløb. Vi er bevidste om at vi som vejleder besidder en dobbeltrolle, både som kollega og bedømmende for praktikken og den studerendes læringsmål. b) Den studerende og vejlederen går fra i enerum, samt vejledning i det daglige arbejde. Ugentlig vejledning ( 1 time) undtaget uger med kurser og indkald. Vejlednings tidspunktet aftales den studerende og vejleder imellem, ofte har tidspunktet været fra inden aftenvagtens begyndelse eller som afslutning på en dagvagt. c) ) Vi arbejder med praktik dokumentet i forhold til bekendtgørelsen 15 og forventer at det har sin faste plads på dagsordnen til vejledningstimerne. Den studerende kommer med uddrag fra praktikdokumentet. Side 14 af 23

15 Vi er bevidste om at vi bevæger os i tre vejledningsformer, handlingsorienterede reflekterende og den samskabende vejledning. Der bliver på stedet arrangeret fælles undervisning/ vejledning med forskellige relevante oplæg, som er praksis relateret Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerende forventes at have kørekort og man skal kunne arbejde aften og weekends. Der er ingen nattevagter Den studerendes arbejdsplan: Den studerende skal kende sin arbejdsplan 4 uger frem. den studerende har ikke en fast plan. Det tilgodeses at den studerende arbejder aften og weekend på lige vilkår med det faste personale Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) I første omgang forsøger vi at at løse bekymringen/problemet og lykkedes dette ikke kontakter vejledere/teamleder uddannelses stedet Den studerende kan få hjælp af hele personalegruppen og skal ikke vente med at få løst en problematik til vejledere er på arbejde. Side 15 af 23

16 Uddannelsesplan 3. praktik - Social- og specialpædagogik Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) Den institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, Der er mulighed for at den studerende kan stille spørgsmål, vedr. organisationen til teamleder og daglig leder. Den studerende kan stille spørgsmål og få ledelses og strukturen generelt forklaret. Den studerende kommer til at deltage i et koordineringsmøde, samt afd. Møder forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på Vi itroducerer den studerende for forskellige metoder og forventer at de arbejder selvstændigt med disse Side 16 af 23

17 metoder, praktikstedet, tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, Vi samarbejder med psykologer, psykiatere og sagsbehandlere. Hvis der er mulighed for det, kan den studerende få mulighed for at deltage i disse opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde, Til afdelingsmøderne bliver den studerende præsenteret for vores faglige refleksioner. Der er også emner der kan tages op til vejledning forandringsprocesser og innovation, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og Har den studerende ønsker til eller forslag til nye pædagogiske kan det tages op til vejlæedning og vejlederne vil hjælpe den studerende med at få forslagene præsenteret for gruppen ved fx inden at stille undrende og reflekterende spørgsmål Den studerende anvender sit praktikdokument til refleksion over pædagogisk praksis. Den studerende arbejder i csc med mål og metodeplaner, samt er aktive i teams arbejdet førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Side 17 af 23

18 Angivelse af relevant litteratur: National Autisme plan Videnscenter for autisme, landsforeningen for autisme Theo Peters autisme, fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis Berit Bay - definitionsmagt Bo Hejlskov Low arousel studio III Lene Metner - KRAP Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Læringsmålene gennemgåes sammen med vejlederne inden mødet, så den studerende er informeret om hvad vejlederne vil komme med på mødet. Til selve mødet gennemgåes læringsmålene med kontaktlæren fra uddannelsen og der gives respons til den studerende i en dialog Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i veja) ) Den studerende har to vejledere der på skift varetager vejlednings timerne. Nogle uger prioriteres det at begge vejledere deltager i vejledningen. Det tilstræbes at den studerende arbejder med alle i personale gruppen, der jo vejleder i det daglige arbejde. Det forventes at den studerende laver dagsorden til og referat fra vejled- Side 18 af 23

19 ledningsprocessen? ningen, tidsrammen for dette aftales med vejlederen. I starten meget den handlingsorienterede (rådgivning, information, praksis erfaringer) og i forløbet bevæger os mere og mere over i de øvrige, være understøttende og udfordrende. Vi tilstræber at der er et positivt læringsrum som gerne skulle være med til at forme en god og lærerig praktik i den studerendes uddannelses forløb. Vi er bevidste om at vi som vejleder besidder en dobbeltrolle, både som kollega og bedømmende for praktikken og den studerendes læringsmål. b) Den studerende og vejlederen går fra i enerum, samt vejledning i det daglige arbejde. Ugentlig vejledning ( 1 time) undtaget uger med kurser og indkald. Vejlednings tidspunktet aftales den studerende og vejleder imellem, ofte har tidspunktet været fra inden aftenvagtens begyndelse eller som afslutning på en dagvagt. c) ) Vi arbejder med praktik dokumentet i forhold til bekendtgørelsen 15 og forventer at det har sin faste plads på dagsordnen til vejledningstimerne. Den studerende kommer med uddrag fra praktikdokumentet. Vi er bevidste om at vi bevæger os i tre vejledningsformer, handlingsorienterede reflekterende og den samskabende vejledning. Der bliver på stedet arrangeret fælles undervisning/ vejledning med forskellige relevante oplæg, som er praksis relateret Side 19 af 23

20 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerende forventes at have kørekort og man skal kunne arbejde aften og weekends. Der er ingen nattevagter Den studerendes arbejdsplan: Den studerende skal kende sin arbejdsplan 4 uger frem. den studerende har ikke en fast plan. Det tilgodeses at den studerende arbejder aften og weekend på lige vilkår med det faste personale Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) I første omgang forsøger vi at at løse bekymringen/problemet og lykkedes dette ikke kontakter vejledere/teamleder uddannelses stedet Den studerende kan få hjælp af hele personalegruppen og skal ikke vente med at få løst en problematik til vejledere er på arbejde. Side 20 af 23

21 Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, Side 21 af 23

22 nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: Den studerende kan komme med forslag til inst. Om eventuelle emner til et bachlor projekt. Hvis det er en mulighed får den studerende tildelt en vejleder Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Aftales med vejleder Kontaktperson for den studerende Anne Hellner Stine Jakobsen Side 22 af 23

23 Annemette Christensen Side 23 af 23