Generel information til personer, der udfører tatovering på andre

Transkript

1 Generel information til personer, der udfører tatovering på andre Risiko for smitte i tatoveringsklinikken I takt med at tatoveringer er blevet meget populære ikke bare i Danmark, men i hele verden er der flere rapporter om infektioner, der er opstået i forbindelse med udførelse af en tatovering. Det er hyppigst hudinfektioner som bylder og sår, der er tale om, men mere alvorlige infektioner som bakteriæmi (febertilstand med bakterier i blodet), endocarditis (betændelse i en eller flere hjerteklapper), smitsom leverbetændelse (hepatitis B og C) samt HIV er også beskrevet. Det er vigtigt at huske, at man godt kan være smittet med bakterier (stafylokokker og streptokokker) og virus (hepatitis B, hepatitis C og HIV) uden selv at vide det og derved udgøre en risiko for smitte til andre, hvis de infektionshygiejniske retningslinjer (se nedenfor) ikke overholdes. Smitte sker ved direkte og indirekte kontakt med blod, vævsvæsker, sekreter (fx spyt, snot, sårsekret) og ekskreter (urin, afføring, opkast) hos alle kunder. Ved at behandle alle kunder ens uanset deres smitterisiko i forbindelse med tatovering undgår du at bringe dig selv og dine kunder i en situation, hvor der er risiko for at smitte andre eller selv at blive smittet. Smitteveje Smittevejen er den vej, hvor smitten føres fra et menneske til et andet. I tatoveringssituationen er der risiko for overførsel af smitte på følgende måder: Fra kunden til tatovøren via blod ved fx stikuheld. Fra tatovøren til kunden via hænderne. Fra tatovøren til kunden via udstyr/inventar, der ikke er rengjort og desinficeret eller rengjort, desinficeret og steriliseret korrekt. Fra tatovøren til kunden via forurenede farver. Tatovøren kan bringe kundens egne bakterier, der sidder på huden, ind i kundens krop, når der stikkes hul på huden. Efterfølgende er der risiko for overførsel af smitte, hvis udstyr og inventar ikke rengøres og desinficeres eller rengøres, desinficeres og steriliseres korrekt mellem hver kunde. Forebyggelse af smitte i tatoveringsklinikken De vigtigste generelle infektionshygiejniske retningslinjer, du skal følge i din klinik for at afbryde smittevejene, er: Tilrettelæggelse af arbejdet. Korrekt udført håndhygiejne på det rigtige tidspunkt. Brug af værnemidler (engangshandsker) ved tatovering. Desinfektion af huden før tatovering. Brug af rene farver og korrekt infektionshygiejnisk håndtering af disse. Rengøring og evt. desinfektion af inventar. Brug af sterilt udstyr, når huden gennembrydes. Sterilt udstyr (fx nål) er enten engangsudstyr (som kasseres mellem hver kunde), eller udstyr som er genbehandlet (rengjort, desinficeret og steriliseret) mellem hver kunde. Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 1

2 Alt andet udstyr skal være rent mellem hver kunde. Rent udstyr er udstyr, der er gjort rent og eventuelt desinficeret. For at forebygge smitte anbefales det, at du i din klinik har fastlagte procedurer for håndhygiejne, huddesinfektion, rengøring af inventar samt rengøring og desinfektion eller rengøring, desinfektion og sterilisation af udstyr. Jo bedre hygiejnen er indarbejdet i de daglige rutiner, jo mindre er sandsynligheden for forglemmelser i en travl hverdag. Det er derfor vigtigt at være systematisk, gøre det samme hver gang, og at de infektionshygiejniske forholdsregler, du opbygger i din klinik, er grundigt indarbejdet i alle arbejdsgange og procedurer. De infektionshygiejniske begreber/ord, der er anvendt i de følgende afsnit, er definerede i definitionslisten, som findes sidst i dokumentet. Forholdsregler i forbindelse med tatovering Krav til lokaler Din kliniks indretning er dit ansigt udadtil og det første indtryk, din kunde får af dig. Der er visse forhold, der vil gøre det nemmere for dig at arbejde risikofrit og hygiejnisk i din klinik. Det rum, der tatoveres i, må ikke bruges som gennemgangsrum, og der skal være mulighed for udluftning, evt. mulighed for udsugning. Alt inventar skal have vaskbare overflader, der også kan tåle en overfladedesinfektion. Metalborde er at foretrække frem for bløde laminatborde. Overflader skal være hele og uden sprækker eller huller i, så de er nemme at holde rene. Gulve, vægge og døre skal have vaskbare overflader og skal være lavet af et materiale, der tåler en overfladedesinfektion. Rum, hvori der udføres urent/snavset arbejde (fx det rum hvor der laves tatoveringer), skal have en håndvask installeret, eller der skal være en let tilgængelig håndvask i et umiddelbart tilstødende lokale. Det er bedst, hvis vandhanerne er udstyret med håndtag, der kan åbnes og lukkes med albuen. Ved hver vask skal der være ophængt sæbe, papirhåndklæder og hånddesinfektionsmiddel (se billede 1). Papirhåndklæder skal kunne tages ud, uden at man forurener de resterende håndklæder. Lufthåndtørrer anbefales ikke. Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 2

3 Billede 1 Hånddesinfektionsmiddel skal altid være til stede i det lokale, hvor der udføres tatoveringer. Der skal være en skraldespand med låg, fx pedalbetjent, til at smide affald og papirhåndklæder i. Der bør være et separat rum til rengøring, desinfektion og evt. sterilisation af udstyr. Rummet bør være indrettet, så man tydeligt kan skelne mellem det urene/snavsede, det rene og det sterile område. Der bør være en vask til rengøring af udstyr. Det er vigtigt, at du i din klinik har fastlagte procedurer for håndtering af det sterile udstyr for at undgå sammenblanding af sterilt og ikke-sterilt udstyr, da dette vil udgøre en smitterisiko for dine kunder. Inventar og udstyr, der kun kommer i berøring med hel hud, skal rengøres med vand og sæbe. Mellem hver kunde skal stol, bord, lampe og lignende gøres rent i sæbevand. Godkendt medicinsk engangsafdækning af stol, bord mm. bør anvendes (se billede 2), men erstatter ikke en efterfølgende rengøring mellem hver kunde. Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 3

4 Billede 2 Håndhygiejne Håndhygiejne (dvs. håndvask eller hånddesinfektion) er den mest simple og effektive måde at afbryde smitte fra kunde til tatovør, fra kunde til kunde og fra tatovør til kunde. En god håndhygiejne kan aldrig praktiseres, når man har ure, ringe eller armbånd på. Tag derfor disse af, som det første du gør, når du møder på arbejde om morgenen og tag dem ikke på igen, før du går hjem fra arbejde igen. Negle skal være korte, rene og uden neglelak eller kunstige negle. Hvis du har sår eller eksem på hænderne, bør du ikke udføre tatoveringer eller beskæftige dig med rengøring og desinfektion af inventar og udstyr. Brudt hud giver større risiko for smitte mellem dig og din kunde. Korrekt håndhygiejne udføres før alle rene arbejdsopgaver, fx før udpakning af udstyr og inden tatovering påbegyndes samt efter alle urene arbejdsopgaver, fx mellem hver kundekontakt, efter brug af handsker, efter hoste, nys, næsepudsning og efter toiletbesøg. Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 4

5 Hvis hænderne er våde eller synligt snavsede, skal man udføre håndvask og hånddesinfektion. Hvis hænderne er synligt rene og tørre, kan man anvende hånddesinfektion alene. Almindelig håndvask Almindelig håndvask er vask af hænder, håndled og evt. underarme med almindeligt vand og en hudvenlig sæbe uden tilsætning af desinfektionsmiddel. Hænderne skal fugtes med vand, før sæben kommes på. Der skal bruges så meget sæbe, at man kan lave et fyldigt skum på hænderne. Sæben fordeles på hver finger, mellem fingrene, på håndryggene, på håndfladerne og omkring håndleddene. Fingerspidser, tommelfingre, fingermellemrum, håndflader og håndrygge skal vaskes grundigt i mindst 15 sekunder i alt. Hænderne skylles derefter omhyggeligt i tempereret rindende vand. Hænderne tørres/trykkes tørre i et papirhåndklæde. Papirhåndklæder er at foretrække frem for stofhåndklæder og varmlufttørrer. Ved brug af stofhåndklæder til at tørre hænder i, skal de lægges til vask efter hver brug. En varmlufttørrer udtørrer huden og spreder mikroorganismer i luften. Håndklæder, der hænger ved vasken hele arbejdsdagen, anbefales ikke, da bakterier overlever og vokser i brugte, let fugtige håndklæder. Sæben, der anvendes, må ikke indeholde et desinfektionsmiddel. Det er vigtigere, at den er løbende bakteriologisk kontrolleret fra fabrikkens side. Sæben skal være ophængt i en engangsbeholder, og det anbefales, at den ønskede mængde sæbe fås ud ved at trykke på et håndtag/en knap med albuen. Hvis du anvender sæbedispenser til genopfyldning, skal sæbebeholderen varmedesinficeres mellem hver opfyldning. Hånddesinfektion Hånddesinfektion kan erstatte håndvask, når dine hænder er synligt rene og ikke er våde. At bruge hånddesinfektionsmiddel, når dette er muligt, kan skåne dine hænder mod megen brug af vand og dermed mindske hudirritation. Hånddesinfektionsmidlet skal dispenseres fra en engangsbeholder med en pumpeanordning, der kan betjenes med albuen. Til hver hånddesinfektion skal bruges ca. 3-5 ml hånddesinfektionsmiddel, der indgnides grundigt overalt på hænderne samt håndleddene. Indgnidning fortsættes i 30 sekunder, til huddesinfektionsmidlet er tørret ind. Der anbefales et middel, der indeholder alkohol (ethanol) % v/v og er tilsat glycerol. Hudpleje Vand og sæbe mange gange i løbet af en dag er hårdt ved dine hænder. For at forhindre at du får tørre og sprukne hænder, skal du pleje din hud med en god håndcreme. Dine hænder skal være tørre, før du smører dem ind. Cremen skal være i en tube eller i en beholder med pumpehåndtag. Handsker (værnemidler) Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der anvendes handsker i alle de situationer, hvor der er risiko for direkte kontakt med blod og vævsvæsker. Handsker er et personligt værnemiddel. Handsker er kun til engangsbrug og beskytter både kunde og tatovør mod smitte. Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 5

6 Handsker må aldrig genbruges, vaskes eller desinficeres. Handsker skal tages på rene og tørre hænder og skal tages af straks efter, man er færdig med den procedure, hvor man har ønsket at beskytte sine hænder. Hænderne skal vaskes og desinficeres, efter du har taget handskerne af. Hvis der går hul på en handske, mens du er i gang med at tatovere, skal du tage handsken af, vaske og desinficere dine hænder og tage nye handsker på, før du fortsætter. Der er to hovedtyper af medicinske engangshandsker: Rene. Sterile. Rene medicinske engangshandsker skal bruges i de situationer, hvor man ønsker at beskytte sine hænder mod forurening. Rene medicinske engangshandsker leveres i kasser med en given renhedsgrad fra fabrikken. Det er måden, hvorpå du udtager handskerne, der kan forurene dem. Handsker udtages om muligt i manchetten. De ekstra handsker du evt. får med ud med de to, du skal bruge, kan du lægge ud til brug i det rum, hvor du rengør og desinficerer dit inventar og instrumenter. Under disse procedurer skal de primært virke som en beskyttelse af dine hænder og kræver derfor ikke samme renhedsgrad som inde hos dine kunder. Sterile medicinske engangshandsker anbefales anvendt ved alle tatoveringsprocedurer. Sterile handsker er pakket sterilt i papir, og det anbefales at følge vejledningen på pakken, der viser, hvordan du tager handskerne korrekt på uden at gøre dem usterile. Sterile medicinske engangshandsker af latex er de mest brugte, idet de yder den største sikkerhed. Vær dog opmærksom på, at nogle mennesker lider af latexallergi. I så fald findes der alternative produkter, der ikke indeholder latex, fx handsker af nitril. Det kan være fornuftigt at have begge typer handsker i tatoveringsklinikken, så der ikke afviges fra retningslinjerne, hvis en kunde oplyser at have latexallergi. Det er hensigtsmæssigt at have handsker i forskellige størrelser, hvis I er flere tatovører i klinikken. Handsker, der ikke passer i størrelsen, er ubehagelige at arbejde med, og der vil derfor være en tendens til, at de ikke bliver brugt i de rigtige situationer. Desinfektion af hud Desinfektion af kundens hud foretages for at forebygge infektion hos kunden. Huddesinfektionen skal bringe antallet af mikroorganismer ned på et så lille antal som muligt. Ved huddesinfektion fjernes eller hæmmes hudens mikroorganismer, så de ikke kan bringe smitte ind i kroppen, når man stikker hul på huden. Huddesinfektion udføres på området, hvor der skal tatoveres, og der anbefales huddesinfektion med et kombineret alkohol (ethanol)- og klorhexidinprodukt. For at være effektivt skal alkoholprocenten ligge mellem % v/v og klorhexidinprocenten på 0,5 %. Huden skal være synligt ren. Anbefal din kunde at tage et bad, før tatoveringen skal udføres. Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 6

7 Før du tatoverer Se efter, om huden er hel uden rifter, sår eller eksem. Findes sådanne, må du anbefale kunden at vente med at få sin tatovering, til huden er helet op igen. Hæld desinfektionsmiddel op i en steril kop. Brug sterile vattamponer eller sterile gazeservietter og dyp dem i væsken. Dyp dem ikke i væsken igen, efter de har været på kundens hud, men kassér dem og tag nye. En korrekt huddesinfektion foretages ved at gnide på huden, hvor tatoveringen skal være og bevæge sig i cirkler ud ad. Desinficer så bredt ud, at du har plads nok til at arbejde inden for det desinficerede område, når du skal tatovere. Lad midlet tørre helt og gentag så processen med nye tamponer/gazestykker gennemvædet med frisk desinfektionsvæske, men denne gang går du ikke helt ud til den forrige desinfektionskant. Lad midlet tørre helt, inden du begynder at tatovere. Det er for at opnå den bedste effekt, at man gentager processen. Efter hver kunde kasseres resterende desinfektionsmiddel, og koppen genbehandles som andet udstyr, der skal være sterilt. Krav til tatoveringsudstyr Der skal anvendes engangsnåle fra anerkendt leverandør. Farvekammeret kan indkøbes som engangsudstyr, men du kan også sterilisere (varmebehandle) det selv. Da selve tatoveringsmaskinen ikke kan steriliseres, bør udstyret og ledningen til udstyret være afdækket med engangsafdækning under brug. Engangsafdækningen skiftes mellem hver kunde. Det er vigtigt, at du vælger farver fra en godkendt producent for at sikre en tilstrækkelig høj renhedsgrad af produkterne. Nåle, ophældt farve samt farvebeholdere må ikke genbruges fra kunde til kunde og ej heller gemmes og genbruges, hvis samme kunde snart skal komme igen. Hudinfektioner efter tatovering, hvor den samme bakterie er påvist i både farve og patient viser, at tatoveringsfarver, der er fortyndede med usterilt vand (enten fra producentens eller tatovørens side), kan være årsag til infektion. Det anbefales derfor, at du ikke fortynder tatoveringsfarverne, men hvis dette er nødvendigt, skal du anvende sterilt vand til fortyndingen. Opbevaring af sterilt udstyr Dit sterile udstyr skal opbevares i lukket skab, separat, sikret mod fugt, svingninger i temperatur, støv og sollys. Holdbarhedstiden for dine varer er afhængig af, hvordan de opbevares efter sterilisation. Se Kvalitetshåndbog for sterilcentraler, del III s Generelt skal sterile varer ikke håndteres mere end højst nødvendigt. Sørg derfor for, at dine lagre er overskuelige og lav et system, så der hele tiden bruges af de ældste varer. Kontroller udløbstider en gang om måneden og rengør, desinficer, ompak og steriliser varer, der er blevet for gamle. Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 7

8 Behandling af udstyr efter brug Engangsudstyr Engangsudstyr er, som navnet siger, kun til engangsbrug og skal kasseres umiddelbart efter brug. Engangsudstyr er ikke designet eller beregnet til at blive rengjort, desinficeret eller steriliseret til genbrug. Udstyr til flergangsbrug Udstyr, der ikke kommer i kontakt med kundernes blod eller gennembryder/penetrerer hud, rengøres og desinficeres. Udstyr, der kommer i kontakt med kundernes blod eller gennembryder/penetrerer hud, rengøres, desinficeres og steriliseres. Ved rengøring af udstyr i hånden er der risiko for, at du kan stikke eller skære dig, eller at du ved rengøringen kommer til at stænke eller sprøjte mikroorganismer på slimhinder som mund, næse eller øjne. Ved anskaffelse af en instrumentopvaskemaskine, der både rengør og desinficerer udstyret, kan risikoen for stik-/skæreuheld og smitte ved rengøring mindskes (se nærmere beskrivelse af denne risiko i afsnittet Varmedesinfektion). Desinfektion kan foretages enten med varme, også kaldet termisk desinfektion, eller desinfektionsmiddel, også kaldet kemisk desinfektion. Efter tatoveringen Håndtering af skærende og stikkende affald (risikoaffald) Nåle og evt. andet skarpt og spidst udstyr til tatovering bliver forurenet med blod ved brug og udgør derved en smitterisiko for dig og andre, der håndterer affald. Du skal derfor være opmærksom på, at du kasserer disse skarpe, spidse og skærende genstande korrekt. Genstandene skal placeres i specielle plastbokse, der ikke kan perforeres. Hav den brudsikre plastboks stående ved siden af dig, hvor du arbejder, så du kan bortskaffe risikoaffald med det samme. Fyld kun boksene ¾ op og luk dem forsvarligt. Bortskaf plastboksene ifølge den vejledning, der findes i din respektive kommune. Vejledning af kunder efter tatovering Efter tatoveringen er færdig, bør du informere kunden om, hvordan de plejer området for at undgå betændelse og sårdannelse. Kunden skal instrueres i god håndhygiejne før berøring af det tatoverede område, indtil huden er helet op igen. Desuden skal kunden informeres om tegn på betændelse (varme, rødme, hævelse, gulligt pus) samt om at tage kontakt til egen læge, hvis dette opstår. Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 8

9 Mere uddybende om genbehandling af udstyr: Desinfektion og sterilisation Varmedesinfektion Desinfektion med fugtig varme er den sikreste, billigste og mest miljøvenlige måde at desinficere på. For at man kan kalde en proces i en instrumentopvaskemaskine for en varmedesinfektion skal maskinen nå op på 80 o C i 10 minutter, 85 o C i 3 minutter eller 90 o C i 1 minut. Hvis du bruger opvaskemaskine til desinfektion af udstyr, skal denne være indrettet specielt. Der skal være et koldt forskyl og en efterfølgende rengøring og varmebehandling af dit udstyr. Maskinen skal endvidere være indrettet med indsatser, kurve eller dyser, der sikrer, at alle hulrum i udstyret varmedesinficeres. Ved denne metode opnår du en tilfredsstillende desinfektion, der også er skånsom over for dit udstyr. Når du tager dit udstyr ud af maskinen, er det vigtigt, at du ser det grundigt efter for evt. fastsiddende materiale. Hvis det er udstyr, der skal videre til sterilisation, vil fastsiddende materiale forhindre vanddampen i en autoklave i at trænge igennem snavset, og udstyret bliver derfor ikke sterilt. Maskinen skal desuden tømmes straks, efter den er færdig. Du skal have rene hænder, når du håndterer det rene udstyr. For at sikre dig, at du opnår en tilfredsstillende varmedesinfektion hver gang, anbefales det, at du fører logbog på din maskine, hvori du noterer dato og resultat af kontrol, og om du har haft reparatør til den. Hvis der kun bruges mindre mængder instrumenter, kan varmedesinfektion også udføres i en mikrobølgeovn. Fremgangsmåde ved brug af mikrobølgeovn: De forurenede instrumenter anbringes uden forudgående rengøring, direkte i et formstabilt kar af plastmateriale/eller glas uden låg. Instrumenterne skal dækkes helt af rent koldt vand tilsat lavtskummende sæbe eller specialvaskemiddel til instrumentopvaskemaskine. Instrumenter og vand bringes i kog med tydelig bobledannelse. Den efterfølgende kogetid er herefter minimum 5 minutter. Efter kogning fjernes karret, og instrumenterne rengøres med ren børste direkte i sæbevandet i karret. Vær opmærksom på at undgå skoldning. Instrumenterne skylles grundigt under rindende vand. Instrumenterne aftørres med rent, fnugfrit, tørt klæde, der skiftes mellem hver vask. Instrumenterne inspiceres for urenheder og skal fremstå synligt rene og uden rustdannelse. Instrumenterne lægges på plads eller pakkes til sterilisation. Mikrobølgeovnen skal kontrolleres ved ibrugtagning, og når den har været til reparation, så man sikrer sig, at den fungerer efter hensigten. Dette gøres simpelt ved at tjekke, at der er tydelig bobledannelse i 5 minutter, som tegn på at vandet koger. Denne kontrol skal udføres mindst en Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 9

10 gang om året. Kemisk desinfektion Kemisk desinfektion kan anvendes til udstyr, der ikke tåler varme, ikke rent praktisk kan varmedesinficeres eller blot som alternativ til varmedesinfektion. Til desinfektion af udstyr anbefales desinfektionsmidler fra kategorien Maksimal antimikrobiel effekt, dvs. klor- og persyreforbindelser. Spørg hos forhandleren, hvilket desinfektionsmiddel produktet indeholder. Kemiske midler er omfattet af Arbejdstilsynets Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer, og der sættes her krav om, at man nøje følger producentens anvisninger, når man skal blande desinfektionsmidlerne. De fleste desinfektionsmidler kan give irritation af slimhinderne, allergi ved berøring og er farlige at indtage. Kemiske midler udgør også en belastning for miljøet, og du skal derfor forhøre dig i din kommune, hvordan og hvor du hælder desinfektionsmidlet ud efter brug. Når du beskæftiger dig med kemiske desinfektionsmidler, skal du være iført personlige værnemidler i form af medicinske engangshandsker (nitril eller neopren), gummiforklæde og evt. beskyttelsesbriller. Det rum, hvor desinfektionskarrene står, skal have en god udluftning i form af et sug (punktudsug) og de kar, du lægger dit udstyr i, skal have så lille en åbning som muligt. Hvis du bruger dybe kar, skal karrene være udstyret med en rist med håndtag, så du kan tage instrumenterne op uden at stikke hænderne ned i desinfektionsvæsken. Karrene skal have låg på, mens desinfektionen foregår. En korrekt desinfektion er afhængig af, at følgende er i orden: Der skal være direkte kontakt mellem hele instrumentets overflade og desinfektionsmidlet. Hvis der er synligt snavs, skal dette forsigtigt rengøres nede i væsken med en børste. Hule instrumenter skal skylles forsigtigt igennem med væsken, så instrumentet også desinficeres indeni. Husk tykke handsker og forklæde. Undgå at vaske så kraftigt, at du risikerer at stænke og sprøjte på dig selv eller på omgivelserne. Desinfektionsmidlet skal have den rette koncentration. Følg brugsanvisningen nøje. Instrumentet skal ligge i væsken i en time. Brug et ur med timerfunktion. Når desinfektionstiden er gået, skylles instrumentet omhyggeligt med rindende vand. Du skal altid bruge handsker, hvis der er kontakt med desinfektionsmidlet, og når du skyller instrumentet af. Desinfektionsmidler har kun en vis holdbarhed, når de er blandet. Følg producentens anvisning for, hvornår det skal kasseres. Sæt en dato på karret, hvornår du har blandet det, og hvornår det skal kasseres. Desinfektionsmidler skal håndteres ved stuetemperatur, da det er her, de virker. De fleste desinfektionsmidlers effekt er stærkt afhængig af, hvilken ph-værdi desinfektionsopløsningen har. Denne ph-værdi kan ændre sig, hvis du fx har haft mange snavsede instrumenter til at ligge i opløsningen. I så fald må du skifte opløsningen før den anbefalede tid. Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 10

11 De desinfektionsmidler, du anvender, skal være vurderede og fundet egnede af Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut. Se listen over vurderede desinfektionsmidler på CEI s hjemmeside. Sterilisation Sterilisation kan defineres som et fuldstændigt fravær af enhver form for levedygtige mikroorganismer. Sterilitet er hermed ikke et begreb, der kan gradbøjes. Enten er en genstand steril, eller også er den ikke. Er der tvivl, om udstyret er sterilt, så betragt det som værende ikkesterilt. Princippet bag sterilisation er, at man opnår langt højere temperaturer, end man kan opnå på anden vis, hvilket dræber mikroorganismerne. Udstyret skal være rent og desinficeret før sterilisationen for at sikre, at sterilisationen er effektiv. Der findes to metoder til sterilisation: tør varme (tørsterilisator) og fugtig varme (dampautoklave). Sterilisation med tør varme En tørsterilisator er specielt egnet til skarpe og spidse instrumenter samt instrumenter med smalle kanaler. Det udstyr, der skal i en tørsterilisator, skal kunne tåle høj temperatur. Det rengjorte udstyr pakkes i specialfolieposer, som lukkes med speciel autoklavetape eller anbringes i en specialcontainer af plast eller metal, som lukkes med låg. Tørsterilisatoren skal være opvarmet til den ønskede temperatur, inden du anbringer udstyret deri. Sterilisationstiden i en tørsterilisator måles efter, at den ønskede temperatur er målt inde i instrumentet. Denne tid er forskellig fra apparat til apparat men også afhængig af, hvad det er for noget udstyr, du anvender den til. Du må derfor rådføre dig med producenten om at fastlægge den korrekte tid for sterilisationen. De ting, der skal i en tørsterilisator, skal være solide og uden hulrum, de må ikke være for store, og de skal anbringes på en sådan måde i tørsterilisatoren, at luften frit kan cirkulere omkring dem. Vær opmærksom på, at udstyr kan blive hurtigere slidt ved hyppig brug af tørsterilisatoren og dermed nedsætte udstyrets levetid. En kontrol af tørsterilisatorens tid og temperatur skal foretages efter hver kørsel. Når du tømmer tørsterilisatoren, skal du kontrollere, at indpakningen er intakt. Hvis ikke skal indholdet steriliseres igen i en ny indpakning. Som validering af tørsterilisatoren foretages kontrol med biologiske indikatorer mindst en gang årligt. Du skal desuden validere din tørsterilisator efter ethvert indgreb på apparatet, fx reparation, kalibrering, udskiftning af del. Validering skal godtgøre, at tørsterilisatoren fortsat er i stand til at behandle dine produkter, så de bliver sterile. Desuden bør der foretages rutinekontrol en gang hver 3. måned, ligeledes med biologiske indikatorer. En biologisk indikator er en lille papirpakke med bakteriesporer i. Disse bakteriesporer kræver både høj varmetemperatur og en tilpas tid for at blive slået ihjel. Disse sporer anbringer du i din tørsterilisator mellem de indpakkede instrumenter. Efter endt sterilisation sender du den lille pose med sporerne ind til et laboratorium, der kan undersøge, om de er blevet slået ihjel i Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 11

12 sterilisationsprocessen. Er de slået ihjel, er sterilisationsprocessen forløbet tilfredsstillende. Følg i øvrigt producenten af tørsterilisatorens anvisninger. Sterilisation med fugtig varme (dampautoklave) Sterilisation med fugtig varme er en sikker og billig metode til hult og massivt udstyr, der tåler fugtig varme og vakuumpåvirkning. Forudsætningen for sterilisationen er dog, at luften er fjernet effektivt fra dampautoklave og gods før dampindblæsning. Dette kan kontrolleres, hør din forhandler af din dampautoklave, hvordan du bærer dig ad. Efter hver kørsel af dampautoklaven skal du foretage en kontrol med aflæsning af diagrammer, der viser tryk, temperatur og tidsfaktor. Opbevar dem i en logbog, så du altid kan holde øje med, hvordan din dampautoklave fungerer. Når du tømmer dampautoklaven, skal du kontrollere, at indpakningen er intakt og at der ikke er fugt i indpakningen. Hvis den ikke er det, skal indholdet steriliseres igen i en ny indpakning. Dampautoklaven skal rutinekontrolleres og valideres på samme vis som beskrevet under sterilisation med tør varme. Følg i øvrigt producenten af dampautoklavens anvisninger. Bilag Der findes 2 bilag til dette informationsmateriale: Bilag 1 er en liste med definitioner på de ord/begreber, der er anvendt i teksten. Bilag 2 er en liste med henvisninger/links til CEI s hjemmeside, hvor der kan findes mere information. Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 12

13 Bilag 1. Definitionsliste Desinfektion Proces der har til formål at dræbe sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådan omfang, at det desinficerede kan benyttes uden risiko for infektion. Engangsudstyr Udstyr som er beregnet til kun at blive brugt en gang og kun til en kunde. Flergangsudstyr Ethvert instrument, apparat, udstyr, materiale eller anden genstand anvendt alene eller i kombination, som genanvendes til flere kunder. Huddesinfektion Ved huddesinfektion fjernes eller hæmmes hudens mikroorganismer, så de ikke kan bringe smitte ind i kroppen, når man stikker hul på huden. Dette gøres på området, hvor der skal tatoveres, og der anbefales huddesinfektion med et kombineret alkohol (ethanol)- og klorhexidinprodukt. For at være effektivt skal alkoholprocenten ligge mellem % v/v og klorhexidinprocenten på 0.5%. Håndhygiejne Håndhygiejne kan udføres som håndvask med vand og sæbe eller som hånddesinfektion med et alkoholholdigt produkt tilsat glycerol (hudplejende). For at være effektivt skal alkoholprocenten ligge mellem % v/v. Hånddesinfektion Indgnidning af et alkoholbaseret hånddesinfektionsmiddel på synligt rene og tørre hænder, håndled og evt. underarme. Håndvask Vask af synligt urene eller våde hænder, håndled og evt. underarme med almindeligt vand og en hudvenlig sæbe uden tilsætning af desinfektionsmiddel. Inventar Omfatter flytbart og ikke-flytbart fast installeret inventar såsom stole, borde, rulleborde, skabe, håndvask, toilet mm. Mikroorganismer Virus, bakterier, svampe eller encellede organismer, som er så små, at de kun kan observeres i et mikroskop. Rengøring Proces, der fjerner støv, smuds, blod, sekreter, ekskreter og reducerer mængden af mikroorganismer for dermed at forhindre en opformering. Smitte En sygdomsfremkaldende mikroorganisme overføres til og etablerer sig i en ny vært (typisk et menneske). Sterilisation Proces der har til formål at dræbe alle mikroorganismer. Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 13

14 Bilag 2. Mere viden kan findes her Generelle infektionshygiejniske retningslinjer: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Håndhygiejne: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndhygiejne Værd at vide om håndhygiejne Håndhygiejnekursus Desinfektion: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om desinfektion i sundhedssektoren Rengøring: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler Lokaler og inventar: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for nybygning og renovering i sundhedssektoren Holdbarhedstider for sterilt udstyr: Kvalitetshåndbog for sterilcentraler, del III. Central Enhed for Infektionshygiejne, 27. juli 2017 Side 14