Esbjerg Kommune. Budgetforslag Budgetoverslag

Transkript

1 Esbjerg Kommune Budgetforslag 2015 Budgetoverslag Byrådets 1. behandling af Budgetforslag 2015, den 1. september 2014

2 Forord Økonomiudvalget har udarbejdet forslag til Budget 2015 og overslagsårene Forslaget behandles første gang i Byrådet den 1. september 2014 og anden gang den 6. oktober Mellem de to behandlinger har de politiske partier mulighed for at fremsætte ændringsforslag til budgetforslaget. Eventuelle ændringsforslag bliver sat til afstemning ved 2. behandlingen, hvor budgettet for 2015 bliver endeligt vedtaget. Budgetforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i det budget, der blev vedtaget sidste år i oktober måned, og er udtryk for en videreførelse af det serviceniveau, som Byrådet har besluttet skal gælde i Esbjerg Kommune. De første afsnit i budgetforslaget består af overordnede generelle bemærkninger og økonomiske oversigter. De efterfølgende afsnit behandler de enkelte politikområder, investeringsoversigter, tilskud, takster mv. Indholdsfortegnelsen har sidehenvisning til hvert afsnit. I den elektroniske udgave på Esbjerg Kommunes hjemmeside, er det muligt at klikke sig videre til de enkelte sider via indholdsfortegnelsen. Esbjerg Kommune, Budgetforslag 2015 Udarbejdet og offentliggjort af Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi, Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg Tlf Publikationen kan hentes på Esbjerg Kommunes hjemmeside, 2

3 Budgetforslag Indholdsfortegnelse Side Side Forord... 2 Generelle bemærkninger Indledning Budgetprocessen Økonomisk status... 5 Note 1 Generelle tilskud og udligning... 6 Note 2 Grundbidrag til Regionen... 7 Note 3 Skatter... 7 Note 4 Rammebelagte områder... 8 Note 5 Ikke rammebelagte områder... 9 Note 6 Pris- og lønfremskrivning... 9 Note 7 Nettorenter... 9 Note 8 Skattefinansierede anlægsbeløb... 9 Note 9 Forsyningsvirksomheder Note 10 Boligforsyning Note 11 Finansforskydninger Note 12 Lånoptagelse Note 13 Afdrag på lån Note 14 Kassebeholdning Budgetforudsætninger Økonomiske oversigter Strukturel balance Hovedoversigt Bevillingsoversigt Opdeling i rammebelagte områder m.v Tværgående artsoversigt Fagudvalg / politikområder Økonomiudvalget Byudvikling Brand og redning Politisk organisation Administration Erhverv og turisme Finansiering Plan & Miljøudvalget Byfornyelse Miljø Teknik & Byggeudvalget Byggeri, vedligehold og energi Veje og grønne områder Vinterforanstaltninger Esbjerg Lufthavn Affald Social & Arbejdsmarkedsudvalget Sociale ydelser Handicappede Arbejdsmarked Forsikrede ledige Børn & Familieudvalget Skole Dagtilbud Familie Kultur & Fritidsudvalget Kultur og fritid Sundhed & Omsorgsudvalget Omsorg og pleje Sundhed og kommunal medfinansiering Kommunal boligforsyning Bilag Anlægsinvesteringer Bemærkninger til anlægsinvesteringer Tilskudsoversigt Takst- og prisoversigt Befolkningsprognose Bevillings- og kompetenceregler

4 Generelle bemærkninger 1 Indledning De generelle bemærkninger redegør for Esbjerg Kommunes økonomiske situation samt giver et indblik i de overordnede økonomiske forudsætninger for det tekniske budgetforslag 2015 og overslagsårene Læsevejledning Bemærkningerne indledes med en beskrivelse af budgetprocessen, som den er forløbet indtil nu og oplysninger om tidsplanen frem til budgetvedtagelsen den 6. oktober Derefter følger en økonomisk status med en beskrivelse af budgetforslagets samlede økonomi. Den økonomiske status indeholder desuden en række noter til budgetforslagets hovedposter. De generelle bemærkninger afsluttes med en beskrivelse af forudsætningerne for budgetforslaget. Lovgrundlag Det økonomiske grundlag Langsigtede økonomiske målsætninger 2 Budgetprocessen Økonomiudvalget udarbejder forslag til det kommende årsbudget ledsaget af budgetoverslagsår, jf. Styrelseslovens 37. Grundlaget for budgetforslaget er budgetrammerne fra overslagsårene i det vedtagne budget 2014 justeret for virkningerne af befolkningsudviklingen, lovændringer, nye byrådsbeslutninger, ændrede skøn for priser, lønninger og indkomster samt konsekvenserne af økonomiaftalen for 2015 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening. Regeringen og KL er blevet enige om, at kommunerne skal udarbejde langsigtede økonomiske målsætninger. Esbjerg Kommunes langsigtede økonomiske målsætninger er beskrevet i den økonomiske politik, der er vedtaget af byrådet. Den økonomiske politik tager udgangspunkt i overholdelse af fem nøgletal: - Overskud på den ordinære drift på 200 mio. kr. (strukturel balance, ordinær drift). - Overskud på det skattefinansierede resultat på 30 mio. kr. (strukturel balance inkl. anlæg). - Positiv kassebeholdning. - Den gennemsnitlige kassebeholdning (over 365 dage) skal ligge over 450 mio. kr. - Den Finansielle Egenkapital må ikke forværres i budgetperioden. Den politiske proces Resultatet af har været forelagt kommunens respektive fagudvalg. Den tværgående politiske prioritering påbegyndes primo september, med opstart på et budgetseminar for det samlede Byråd, hvor Budgetforslaget drøftes sammen med mulige nye initiativer med henblik på både op- og nedprioriteringer. Økonomiudvalget varetager frem til 2. behandlingen den endelige tværgående prioritering af budgettet. Budgetforslag den videre proces Budgetforslaget skal behandles to gange i Byrådet med mindst 3 ugers mellemrum. 1. behandlingen er programsat til den 1. september kl og 2. behandlingen, hvor den endelig beslutning træffes, gennemføres den 6. oktober kl

5 Generelle bemærkninger 3 Økonomisk status Budgetforslaget for bygger på sidste års budget og dets forudsætninger samt en revurdering af disse. Derudover indgår årets økonomiaftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening i det økonomiske grundlag. De revurderede forudsætninger (herunder tekniske ændringer) og indarbejdelse af økonomiaftalens konsekvenser bevirker at budgetforslaget indeholder 107 mio. kr. i merudgifter/ mindreindtægter sammenholdt med det vedtagne budget Strukturelt underskud/overskud Budgetforslagets tal fremgår af tabel 1 på næste side, og viser at Esbjerg Kommune har et overskud på den ordinære drift i 2015 på 86 mio. kr. der er reduceret til et overskud i 2018 på 53 mio. kr. Når de skattefinansierede anlægsudgifter indregnes er der dog et strukturelt underskud på 140 mio. kr. i 2014 stigende til et overskud på 12 mio. kr. i Den strukturelle balance er udtryk for om skatteindtægter og generelle tilskud kan finansiere de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter. Der bør være et overskud på den strukturelle balance til at understøtte opretholdelse af en positiv kassebeholdning herunder til finansiering af afdrag på tidligere optagne skattefinansierede lån. Kasseforbrug Serviceramme I budgetperioden er dette ikke tilfældet. Et kasseforbrug i tre af de fire år medfører en svækkelse af kassebeholdningen bl.a. som følge af, at der er underskud på den strukturelle balance inkl. skattefinansierede anlæg i 2015 og Beholdningen pr. 1. januar 2015 er beregnet til at være positiv med 147 mio. kr. og pr. ultimo 2018 negativ med 116 mio. kr. I Økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening er aftalt en ramme for kommunernes serviceudgifter med udgangspunkt i serviceniveauet i de kommunale budgetter for 2014 tillagt prisfremskrivninger. Esbjerg Kommunes samlede serviceramme udgør mio. kr. i I budgetforslaget udgør kommunens serviceudgifter mio. kr. Udgifterne ligger dermed 15 mio. kr. under servicerammen. Hvis kommunerne under ét overskrider servicerammen reduceres bloktilskuddet med op til 3 mia. kr. Det er i budgetforslaget forudsat, at kommunerne overholder servicerammen. Anlæg i økonomiaftalen - lånemuligheder I årets økonomiaftale forudsættes anlægsinvesteringer på 17,5 mia. kr. for kommunerne samlet set. Der er ikke tale om en egentlig anlægsramme, og dermed sanktioneres kommunerne ikke for en eventuel overskridelse. I omstående tabel findes hovedtallene i budgetforslaget via en oversigt over den strukturelle balance. De enkelte punkter uddybes i noter efterfølgende. 5

6 Generelle bemærkninger Økonomisk status Tabel 1: Strukturel balance med noter,, mio. kr. Note lbn. priser INDTÆGTER i alt Generelle tilskud og udligning Grundbidrag til regionen Skatter DRIFTSUDGIFTER i alt, netto Rammebelagte områder Ikke rammebelagte områder Pris- og lønfremskrivning RENTER Nettorenter Strukturel balance, ordinær drift (+ = underskud) ANLÆGSUDGIFTER i alt Anlægsudgifter, skattefinansieret Salg af jord Køb af jord og byggemodning Strukturel balance, inkl. anlæg (+ = underskud) FORSYNINGSVIRKSOMHED i alt Affald, netto Boligforsyning i alt FINANSIERING i alt Finansforskydninger Låneoptagelse Afdrag på lån Deponering kvalitetsfond Kasseforbrug Kassebeholdning primo året Øvrige forudsætninger Kasseforbrug jf. ovenfor Kassebeholdning ultimo året Note 1 Generelle tilskud Generelle tilskud og udligning Staten understøtter kommunernes økonomi via årets økonomiaftale, hvor kommunerne tildeles et bloktilskud inkl. et balancetilskud som er udtryk for det bloktilskud, som kommunerne tildeles for at afbalancere den samlede økonomi. I 2014 er givet et ekstraordinært balancetilskud på 3 mia. kr. til kommunerne. Esbjerg Kommunes andel heraf var 78 mio. kr. 3 mia. kr. af bloktilskuddet i 2015 er betinget af, at kommunerne under ét overholder årets økonomiaftale, herunder serviceramme og skatteaftaler m.v. Aftalen gælder såvel i budgetlægningen som ved regnskabsaflæggelsen for

7 Generelle bemærkninger De socioøkonomiske nøgletal er opdateret og udviser et marginalt fald. I økonomiaftalen er der sket bloktilskudsreguleringer vedr. lånepuljer, PL, anlægsniveau budgetgaranti, renter m.v., hvor Esbjerg Kommunes udvikling ikke nødvendigvis følger landstallene. Samlet set mister Esbjerg kommune mellem 20 og 33 mio. kr. i budgetperioden som følge heraf. Note 2 Note 3 Skatteprocenter Grundbidrag til Regionen Kommunerne betaler et kommunalt udviklingsbidrag til regionerne vedrørende sundhedsområdet på 127 kr. pr. indbygger, svarende til mio. kr. for Esbjerg Kommune. Skatter Indkomstskat er budgetteret med statsgaranti af udskrivningsgrundlaget i 2015 og en beregnet skattegaranti i overslagsårene. Beregningen er gennemført med KL s skøn for udvikling i udskrivningsgrundlaget i de kommende år og baserer sig på indkomstgrundlaget i skatteåret Når der forefindes tilstrækkelige data for indkomståret 2013 beregnes reel forventet garanti for overslagsårene. Indtil videre tegner det til, at Esbjerg Kommune følger udviklingen på landsplan. Der er budgetteret med uændrede skatteprocenter: - indkomstskatteprocent på 25,4 - grundskyldspromille på 25,29 Indkomstskat i alt og andre skattearter Skatter udgør langt størstedelen af kommunens indtægter med et samlet provenu på knap 5 mia. kr. i 2015 fordelt på følgende skattetyper: Tabel 2: Oversigt over budgetterede skatter mio. kr. i løbende priser Indkomstskat Grundskyld Dækningsafgift af off. ejendomme Øvrige skatter Selskabsskat I alt Nedenfor er ændringer siden sidste års budgetlægning beskrevet for de enkelte skattearter. Samlet set er der tale om en reduktion i indtægter på 17 mio. kr. om året. Dette dækker over et væsentligt fald i selskabsskatter og grundskyld, men en bedre udvikling i indkomstskatter. Der sker dog en udligning for op imod 90% heraf i den mellemkommunale udligningsordning, så det samlede tab udgør 13 mio. kr. over perioden. Indkomstskat Set i forhold til overslagsårene i budget 2014, er der et større provenu fra indkomstskatter på netto 57,5 mio. kr. i 2014, 54,3 mio. kr. i 2015 og 60,2 mio. kr. i Stigningen har dog været mindre end antaget. Da skatteindtægten indgår i udligningen, afleveres 90 pct. af stigningen. Grundskyld I Esbjerg Kommune falder indtægterne fra grundskyld med ca. 17,9 mio. kr. i 2015, 20,2 mio. kr. i 2016 og 19,9 mio. kr. i 2017 i forhold til budget

8 Generelle bemærkninger Grundskyldsværdierne indgår delvist i udligningen. Der arbejdes på opdaterede beregninger og nye tal til 2. behandlingen af budgettet. Dækningsafgift af offentlige ejendomme Grundværdierne falder mindre i Esbjerg Kommune end i resten af landet. Som følge deraf falder provenuet af dækningsafgiften med 1,2 mio. kr. årligt når der sammenlignes med budget Herudover kommer en ekstraordinær opjustering af provenuet i 2015 som følge af en længere række af klager over tidligere års ejendomsvurderinger på landsplan. Øvrige skatter Øvrige skatter er dødsboskat, professorskat og det skrå skatteloft. Af forsigtighedshensyn er professorskatten ikke hævet, men vedrørende dødsbobeskatning modtager Esbjerg Kommune i 2015 ekstraordinært store beløb på ca. 7 mio. kr. Selskabsskat I forhold til tidligere år har der været en for høj forventning til selskabsskatterne i Esbjerg. Derfor nedjusteres den samlede selskabsskat med 23,5 mio. kr. i 2015 og med henholdsvis 5,9 mio. kr. og 6,6 mio. kr. i 2016 og Der foretages på selskabsskatterne en udligning med 50 % af forskellen i forhold til landets gennemsnitlige selskabsskat, og dette halverer derfor det reelle tab. Note 4 Rammebelagte områder Rammebelagte områder Esbjerg Kommunes nettodriftsudgifter er opdelt i hhv. rammebelagte områder og ikkerammebelagte områder. Rammebelagte områder er de store serviceområder som skoler, dagpasning, ældreområdet, handicapområdet, veje m.v. samt administration. De rammebelagte opgaveområder er omfattet af rammestyring, hvor det blandt andet forudsættes, at de vedtagne budgetter ikke overskrides i løbet af året se også bevillingsmæssige regler på side 180 i budgetforslaget. Esbjerg Kommunes rammebelagte områder er i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets definition af serviceområder. Serviceramme Servicerammen og nettoudgifterne på de rammebelagte områder er sammenlignet i nedenstående tabel. Heraf fremgår, at servicerammen i det foreliggende budgetforslag er overholdt i alle år. Tabel 3: Oversigt over servicerammen og serviceudgifter 2015-priser, mio. kr Serviceramme Serviceudgifter (rammebelagte områder) Rammeafvigelse (- = ledig ramme) Budgetændringer siden sidste års budgetlægning Servicerammen er opgjort på baggrund af Regeringsaftalens forudsætning om at servicerammen bygger på budget De rammebelagte serviceudgifter tager udgangspunkt i budgetoverslagsårene i sidste års budget. Serviceudgifterne korrigeres som følge af ændret befolkningsudvikling, byrådsbeslutninger og lovændringer. De rammebelagte serviceudgifter viser en stigning på gennemsnitlig 92 mio. kr., når der sammenlignes med budget Der er hovedsageligt tale om prisfremskrivning. Den beregnede serviceramme tager ikke højde for den demografiske udvikling. Ændrede udgifter som følge heraf indgår som ændringsforslag til 2. behandlingen af budgettet. 8

9 Generelle bemærkninger Note 5 Ikke rammebelagte områder Ikke-rammebelagte områder Ikke-rammebelagte områder er primært områder som førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og arbejdsmarkedsforanstaltninger, herunder forsikrede ledige m.v., hvor udgifterne er meget konjunkturfølsomme og lovregulerede og derfor vanskelige at påvirke. Udgifter på de ikke-rammebelagte områder er nedjusteret på baggrund af Lov- og cirkulæreprogrammet samt KL s nedjustering jf. balancetilskuddet. Baseret på erfaringer fra tidligere års budgetter er beskæftigelsestilskuddet ifm. de forsikrede ledige tilrettet således at der budgetteres med 22 mio. kr. færre indtægter pr. år. Note 6 Pris- og lønfremskrivning Esbjerg kommune anvender KL s pris- og lønskøn. Budgetforslaget er fremskrevet med KL s skøn fra februar måned Tabel 4: KL s pris- og lønskøn Lønninger 2,0 2,0 2,0 2,0 Priser 2,2 2,2 2,2 2,2 Løn og priser 2,1 2,1 2,1 2,1 Da KL s seneste skøn for juni måned kun ville have marginal indflydelse på budgettallene er fremskrivning med skønnet fra februar fastholdt ved udarbejdelse af budgetforslaget. Note 7 Nettorenter Kalkulationsrenten for 2015 er fastsat til 3,0 pct., stigende med 0,5 pct. årligt over perioden for de likvide midler. Fast forrentet gæld er budgetlagt med den faktiske rente og disse udgør langt størstedelen af den langfristede gæld. Resterende variabelt forrentede lån er fastsat til 3,0 pct. i 2015 stigende med 0,5 pct. årligt i perioden Forrentning af lån optaget i CHF er budgetlagt med en forventet kurs på 620. Den gennemsnitlige kassebeholdning inkl. deponerede beløb har været faldende siden Udbetaling Danmark primo marts 2013 overtog udbetalingen af visse offentlige ydelser, herunder bl.a. pensionsudbetalinger. Det forventes at den gennemsnitlige kassebeholdning vil falde yderligere ift. det budgetterede kasseforbrug Det samlede anlægsbudget Note 8 Skattefinansierede anlægsbeløb Årets økonomiaftale indeholder aftale om anlægsinvesteringer for 17,5 mia. kr. i Kommunens anlægsbudget består primært af byggemodning og andre skattefinansierede investeringer samt investeringer indenfor forsyningsområdet affald og til ældreboliger. De samlede investeringer fremgår af tabellen nedenfor. 9

10 Generelle bemærkninger Tabel 6: Oversigt over Esbjergs totale anlægsbudget, brutto 2015-priser, mio. kr Indtægter angives med - U I U I U I U I Skattefinansierede anlæg Jordforsyning køb/salg Ældreboliger Anlæg i alt, netto Ændringerne på anlægsbudgettet viser en forøgelse af anlæg med i alt 132 mio. kr. I beløbet er indeholdt en række af forskydninger fra tidligere år samt anlæg der tidligere er udskudt til efter Indeholdt er også nulstilling af den forventede tidsforskydning, der blev indarbejdet ved budgetlægningen sidste år. De reelle ændringer til anlægsbudgettet siden 2014 vedrører 26 mio. kr. på byggemodningsområdet og 30 mio. kr. til separatkloakering. Anlægsoversigt Note 9 Note 10 Note 11 Note 12 Lånoptagelse begrænset Anlægsbudgetterne er uddybet i oversigten over anlægsinvesteringer i budgetforslaget på side 138. Forsyningsvirksomheder På området findes politikområdet Affald, som er ved at spare op til passiv drift på Måde Deponi. Der er foretaget tekniske justeringer til budgettet på i alt 20 mio. kr. Boligforsyning Driftsbudgettet omfatter både ældreboliger og den almindelige boligforsyning, som er outsourcet til DAB. Der forventes øgede udgifter til vedligehold på 12. mio. kr. Finansforskydninger Finansforskydninger udviser en årlig udgift på omkring 8-9 mio. kr. og skal ses i sammenhæng med Boligforsyning. Lånoptagelse Lånoptagelsen er budgetteret i henhold til lånebekendtgørelsen. På det skattefinansierede område kan der som tidligere bl.a. lånes til jordkøb, byfornyelse og forbedring af beboelsesejendomme. Oversigt over budgetteret lånoptagelse fremgår af nedenstående tabel: Tabel 7: Oversigt budgetteret lånoptagelse 2015-priser, mio. kr Lånoptagelse vedr. ældreboliger 0,0 0,0 68,6 0,0 Skattefinansieret lånoptagelse 35,4 26,0 9,2 0,0 I alt 35,4 26,0 72,8 0,0 Lånerammen for årene søges udnyttet fuldt ud, og der resterer på nuværende tidspunkt en ledig låneramme på ca. 7 mio. kr. 10

11 Generelle bemærkninger Den særlige lånepulje vedrørende kvalitetsfondsområderne I forbindelse med økonomiaftalen er der afsat en særlig lånepulje vedrørende borgernære områder på 400 mio. kr. Puljen er til investeringer på dagtilbudsområdet, folkeskolen, idrætsfaciliteter målrettet børn og unge samt ældreområdet, og er målrettet til kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Det er i budgetforslaget forudsat at Esbjerg Kommune ikke vil komme i betragtning for lånoptagelse via denne pulje. Låneadgang til kommuner med lav likviditet Låneadgang til investeringer med effektiviseringspotentiale Den ordinære lånepulje I forbindelse med økonomiaftalen er der afsat en særlig lånepulje til kommuner med lav likviditet på 500 mio. kr. Det er i budgetforslaget forudsat at Esbjerg Kommune ikke vil komme i betragtning for lånoptagelse via denne pulje. I forbindelse med økonomiaftalen er der afsat en særlig lånepulje til investeringer med effektiviseringspotentiale på 200 mio. kr. Det er i budgetforslaget forudsat at Esbjerg Kommune ikke ansøger om lånoptagelse via denne pulje. I økonomiaftalen er der som tidligere afsat ordinær lånepulje på 200 mio. kr. Beløbet fordeles efter ansøgning og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i vurderingen bl.a. lægge vægt på kommunens likviditetsmæssige situation pr. juni Det er i budgetforslaget forudsat, at Esbjerg Kommune ikke vil komme i betragtning til lånoptagelse via denne pulje. Herudover er der afsat andre lånepuljer til bl.a. OPPprojekter og opbygning af nye specialiserede tilbud på socialområdet. Der forudsættes heller ingen låneoptagelse på disse puljer. Afdrag Note 13 Note 14 Afdrag på lån Afdrag er konsekvensrettet i forhold til den budgetterede lånoptagelse, og i forhold til en forventet fremtidig kurs på lån i CHF på 620. Afdragene udgør mellem mio. kr. i I forhold til budget er der alene mindre justeringer. Kassebeholdning Kassebeholdningen forventes at udgøre 147 mio. kr. primo januar Kassebeholdning inkl. opsparede midler Budgetforslaget resulterer i et forbrug af kassen i 3 af årene og disse kasseforskydninger er indregnet i kassebeholdningen. Med disse forudsætninger forventes den budgetterede kassebeholdning ultimo 2018 at være negativ med 116 mio. kr. 11

12 Generelle bemærkninger Økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening 4 Budgetforudsætninger Aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om den kommunale økonomi er udgangspunktet for kommunernes budgetlægning. Aftalen betyder i hovedtræk: Serviceramme med udgangspunkt i aftalen for Udgangspunktet for servicerammen i 2014 var 230,1 mia. kr. Dette reguleres i 2015 til 234,6 mia. kr. Der afsættes en anlægsramme til kommunerne på 17,5 mia. kr. Betinget bloktilskud på 3 mia. kr. både i budget og regnskab vedrørende overholdelse af driftsrammen Uændret skat i Esbjerg Kommune (der er afsat en ramme på 150 mio. kr. til skatteændringer på landsplan). Skattesanktion ved stigning i skatten En ekstraordinær finansiering på 3 mia. kr. kun gældende i Der er tale om 2 mia. kr. som generelt tilskud til kommunerne og 1 mia. kr. der gives som følge af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Lånepulje på henholdsvis 400 og 200 mio. kr. til kommuner med lav likviditet Afbureaukratiseringstiltag på en række områder med frigørelse af midler til mere borgernær service De direkte konsekvenser af økonomiaftalen er indarbejdet i budgetforslaget. KLs tilsvarende vurdering af overslagsårene er ligeledes indarbejdet. Kommunens egne budgetforudsætninger Budgetforslaget er ud over de centralt fastsatte bestemmelser reguleret for kommunens egne forudsætninger for budgetlægningen: KLs pris- og lønskøn er anvendt uden reduktion i budgetoplægget, som i udgangspunktet er reduceret med en rammebesparelse svarende til undladelse af prisfremskrivning på art 2 og 4 KLs indkomstskøn anvendes Ny befolkningsprognose er anvendt som datagrundlag for beregning af økonomiske rammer for befolkningsafhængige driftsområder Forslag til byggemodningsplan er indarbejdet Nuværende forudsætning om, at opsparede driftsmidler fra det foregående regnskabsår først anvendes efter budgetperioden videreføres Der er budgetteret med maksimal lånoptagelse jf. lånebekendtgørelsen Der budgetteres med 25-årige fastforrentede serielån, der optages ultimo året Lovændringer er ikke beregnet konkret endnu Befolkningstallet forventes at falde Økonomiske konsekvenser af lovændringer på rammebelagte områder, som kompenseres via lov- og cirkulæreprogrammet, er reserveret som en udgiftspulje på politikområdet Administration til senere fordeling. Befolkningsprognosens hovedtal kan ses i særskilt oversigt på side 179 i budgetforslaget. Prognosen viser et stigende befolkningstal i Esbjerg Kommune fra primo 2014 til primo Der forventes en stigning i befolkningstallet i budgetperioden , og det forventede befolkningstal ultimo 2018 udgør således Børnetallet og de aldersgrupper, der er de største skatteydere, falder i løbet af perioden. Ældrebefolkningen ser derimod ud til at stige i de kommende år. 12

13 Strukturel balance Positive tal angiver udgifter Budget Budgetoverslag Negative tal(-) angiver indtægter I mio. kr SKATTEFINANSIERET Indtægter Tilskud og udligning , , , ,8 Udviklingsbidrag 14,7 14,9 15,2 15,6 Skatter , , , ,5 Indtægter i alt , , , ,8 Driftsudgifter, netto Driftsudgifter - rammebelagt 4.853, , , ,0 Driftsudgifter - ikke rammebelagt 2.059, , , ,0 I alt 6.912, , , ,0 Pris- og lønstigning 0 133,1 269,0 404,7 Nettorenter 6,0 7,4 8,5 9,2 Driftsudgifter i alt 6.918, , , ,9 STRUKTUREL BALANCE, ordinær drift (+ = underskud) -86,5-53,4-39,8-52,8 Skattefinansieret anlæg Anlægsudgifter, skattefinansieret 217,8 58,7 61,3 54,6 Kommunal grundkapital, ældreboliger 3,2 2,6 0 0 I alt 221,0 61,3 61,3 54,6 Jordforsyning Salg af jord -48,4-50,5-52,9-47,1 Køb af jord og byggemodningsarbejder 52,7 47,5 19,5 33,6 I alt 4,3-3,1-33,4-13,5 Pris- og lønstigning Skattefinansieret anlæg, i alt 225,3 58,2 27,9 41,1 STRUKTUREL BALANCE, incl. anlæg (+ = underskud) 138,9 4,8-12,0-11,8 FORBRUGERFINANSIERET Forsyningen Drift (indtægter - udgifter) -5,9-4,6-2,1-0,4 Anlæg (indtægter - udgifter) Pris- og lønstigning Forsyningen i alt -5,9-4,6-2,1-0,4 Ældreboliger - forbrugerfinansiering Drift (indtægter - udgifter) -42,7-42,7-42,7-42,7 Ydelse på lån 82,8 74,2-30,4 40,6 Pris- og lønstigning Ældreboliger i alt 40,1 31,5-73,1-2,2 Resultat af det forbrugerfinansierede område 34,1 26,9-75,2-2,6 Finansiering Finansforskydninger 8,3 9,1 8,6 8,9 Låneoptagelse -35,4-26,0-9,2 0,0 Afdrag på lån 44,3 47,2 49,8 51,7 Deponering af kvalitetsfondsmidler Finansiering i alt 17,2 30,3 49,2 60,6 Kasseforbrug 190,2 62,0-38,0 46,3 Den strukturelle balance beskriver balancen mellem kommunens skattefinansierede udgifter og indtægter. 13

14 Hovedoversigt Hele kr. Budget Budgetoverslag Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter A) DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Heraf refusion Forsyningsvirksomheder m.v Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Heraf refusion Fællesudgifter og administration m.v Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion B) ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v Anlægsvirksomhed i alt PRIS- OG LØNST. VEDR. H.KONTO C) RENTER D) FINANSFORSKYDNINGER Forøgelse af likvide aktiver ( ) Øvrige finansforskydninger ( ) Finansforskydninger i alt E) AFDRAG PÅ LÅN SUM (A+B+C+D+E+P/L-stigning) F) FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Udligning af moms (7.87) Skatter ( ) Finansiering i alt BALANCE Hovedoversigten viser budgettet fordelt på hovedkonti på drift og anlæg, samt en specifikation af finansieringssiden. 14

15 Bevillingsoversigt 2015 Hele kr. Udgifter Indtægter Økonomiudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Byudvikling Politisk organisation Administration 0 0 Erhverv og turisme Finansiering Renter Skatter Tilskud og udligning Udligning af moms Lånoptagelse Finansforskydninger Afdrag på Lån Forbrug likvide midler 0 0 Plan & Miljøudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Teknik & Byggeudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Social & Arbejdsmarkedsudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Børn & Familieudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Kultur & Fritidsudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Sundhed & Omsorgsudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Bevillingsoversigten viser bevillinger til de enkelte udvalg. Driftsbevillinger er nettobevillinger, mens rådighedsbeløb samt bevillinger på finansieringssiden er bruttobevillinger. 15

16 Opdeling i rammebelagte områder 2015 Fagudvalg/politikområde/emne Hele kr. Rammebelagt Ikke rammebelagt Heraf budgetgaranti Hvile i sig selv Økonomiudvalget Byudvikling Ubestemte formål -257 Driftsikring af boligbyggeri Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv. 14 Ældreboliger 575 Brand og redning Redningsberedskab Politisk organisation Tilskud til politiske partier mv Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn 973 Valg m.v Sekretariat og forvaltninger Administration Administrationsbygninger Andre faste ejendomme 982 Seniorjob for personer over 55 år Øvrige sociale formål 778 Sekretariat og forvaltninger Administration af jobcentre og pilotjobcentre Administration af miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområde Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Fælles IT og telefoni Løn- og barselspuljer Tjenestemandspensioner Interne forsikringspuljer Rengøring Erhverv og turisme Turisme 840 Innovation og ny teknologi Erhvervsservice og iværksætteri Plan & Miljøudvalget Byfornyelse Byfornyelse Miljø Fælles formål fx Vadehavssamarbejde og Agenda Jordforurening 135 Bærbare batterier 426 Miljøtilsyn - virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv Skadedyrsbekæmpelse

17 Opdeling i rammebelagte områder 2015 Fagudvalg/politikområde/emne Hele kr. Rammebelagt Ikke rammebelagt Heraf budgetgaranti Hvile i sig selv Teknik & Byggeudvalget Byggeri, vedligehold og energi Udvendig vedligeholdelse af kommunale ejendomme Veje og grønne områder Ubestemte formål herunder salg af ydelser Offentlige toiletter Andre faste ejendomme Grønne områder og naturpladser Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller 155 Kirkegårde 76 Skove Sandflugt Vandløb 246 Vedligeholdelse af vandløb Bidrag for vedligeholdelsesarbejde mv. 69 Fælles formål, fx Sydpuljen Vejvedligeholdelse m.v Busdrift Vedligehold af udenomsarealer på folkeskoler Vinterforanstaltninger Vintertjeneste Esbjerg Lufthavn Lufthavne Affald Fælles formål Ordninger for dagrenovation - restaffald -846 Ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald -3 Genbrugsstationer Øvrige ordninger og anlæg

18 Opdeling i rammebelagte områder 2015 Fagudvalg/politikområde/emne Hele kr. Rammebelagt Ikke rammebelagt Heraf budgetgaranti Hvile i sig selv Social & Arbejdsmarkedsudvalget Sociale ydelser Begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse Tilskud til forældre på børnepasningsorlov Introduktionsydelse 593 Personlige tillæg m.v Førtidspension Enkeltudgifter og sygebehandling mv Boligydelse til pensionister Boligsikring Øvrige sociale formål fx støtte til frivilligt socialt arbejde Handicappede Driftssikring af boligbyggeri 342 Busdrift Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Indtægter fra den centrale refusionsordning Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidl., forbr.goder, boligindretn. og befordr., u. 67 år Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud for personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Botilbud for længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsageordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud og øvrige sociale formål Arbejdsmarked Integrationsprogram m.v Introduktionsydelse Sygedagpenge Kontanthjælp Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Uddannelsesordning for ledige, opbrugt dagpengeret 0 0 Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger (tidligere skånejob) Ressourceforløb Kommunal beskæftigelsesindsats Løntilskud til ledige ansatte i kommuner Servicejob 6 Beskæftigelsesordninger Ekstra indsats for særlige grupper Forsikrede ledige Dagpenge til forsikrede ledige Beskæftigelsesindsats for sikrede ledige

19 Opdeling i rammebelagte områder 2015 Fagudvalg/politikområde/emne Hele kr. Rammebelagt Ikke rammebelagt Heraf budgetgaranti Hvile i sig selv Børn & Familieudvalget Skole Folkeskoler Feriekolonier samt pædagogisk udvikling Syge- og hjemmeundervisning 360 Pædagogisk psykologisk rådgivning mv Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsgrunduddannelser Teatre 759 Elevtilskud Kommunal tandpleje Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Tjenestemandspension Dagtilbud Skolefritidsordninger Fælles formål fx støttepædagoger og tilskud til private pasningsordninger Dagpleje Børnehaver Integrerede daginstitutioner Tilskud til puljeordninger, private klubber og privatinstitutioner Familie Kommunal sundhedstjeneste Indtægter fra den centrale refusionsordning Betaling til andre offentlige myndigheder Dagpleje 96 Vuggestuer 96 Børnehaver 31 Integrerede daginstitutioner 576 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 62 Særlige tilbud og særlige klubber Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og forbedring (under 67 år) Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Sociale formål

20 Opdeling i rammebelagte områder 2015 Fagudvalg/politikområde/emne Hele kr. Rammebelagt Ikke rammebelagt Heraf budgetgaranti Hvile i sig selv Kultur & Fritidsudvalget Kultur og fritid Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Idrætsfaciliteter for børn og unge Produktionsskoler Folkebiblioteker Museer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver herunder tilskud til kulturelle institutioner mv Fælles formål fx indvendig vedligehold af bygninger Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 179 Ungdomsskolevirksomhed Daghøjskoler Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Esbjerg Lydavis Sundhed & Omsorgsudvalget Omsorg og pleje Andre faste ejendomme 117 Indtægter fra den centrale refusionsordning Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidl., forbr.goder, boligindretn. og bef. (u 67 år) Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign ved pasning af døende i eget hjem Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Sundhed og kommunal medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Sundhedsfremme og forebyggelse Hospice Kommunal boligforsyning Boligafdelingen