Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer

Transkript

1 Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer? Styrbord eller bagbord Kontorchef Per Sønderstrup, Søfartsstyrelse

2 Arktiske rammevilkår Millioner af kvadratkilometer, der ikke er tilstrækkeligt opmålt. søkort og navigationsdata er sparsomme. Vejrforholdene kan være ekstreme. Områderne er ofte øde med begrænset infrastruktur. Begrænset beredskab - eftersøgning og redning samt forurening. - Og så er der isen!!!!!

3 Mulighed for polar ruter Gammel drøm kan realiseres

4 Drivere for udvikling Økonomisk vækst Minedrift, produktion, råstofudnyttelse (25 % af verdens oliereserver) Klimaforandringer åbner for nye ruter (40% besparelse) Krydstogtturisme 350 anløb, besøgende 2010 for Grønland No limits turisme Skibsturister i land på Hans Ø

5 Olieudvindingsaktiviteter CAIRN project (2010). Prøveboringer vest for Disko. Området reguleres af Selvstyret under Råstofloven Hjælpeskibe

6 Skibstrafikken i dag (isen bestemmer)

7 Udviklingen i skibstrafik GREENPOS meldesystemet Skibe i Greenpos Antal

8 Nye operatører i Arktis Krydstogtskibe Typisk krydstogt Mon 26/07/10 Prins-Christians-Sund Tue 27/07/10 Qaqortoq Wed 28/07/10 Nuuk (Godthab) Thu 29/07/10 Cruising in Disco Bay Fri 30/07/10 Ilulissat (Jacobshavn) Sat 31/07/10 Sisimiut (Holsteinborg) Sun 01/08/10 Paamiut Mon 02/08/10 Prins-Christians-Sund

9 KRYDSTOGTSK IBE

10 Styrket overvågning (L)ong (R)ange (I)dentification and (T)racking

11 Hvordan går det med isen? Ifølge DMI var isudbredelsen i sommeren 2010 den tredje laveste i de sidste 30 år NV-passagen og NØpassagen isfri i perioden med den laveste isudbredelse (2010) Kilde DMI

12 Hvad er vores erfaringer? Isbryder med 100 turister fanget i isen Canadisk Tankskib på grund i Arktis Isbrydende krydstogtskib gik på grund Det isbrydende krydstogtskib Polar Star er stødt på grund Savnede kajakroere fundet ved Grønland

13 Ulykker i Arktis

14 Hvad nu hvis? Redningskapacitet?

15 Den forebyggende indsats er afgørende Det er ikke realistisk at etablere et fuldt dækkende beredskab i arktiske farvande som det kendes i Danmark Forebygger gennem Skibe bygget til arktiske forhold Besætninger med erfaring i Arktis Udvikle Aids to Navigation Håndtere risiko før ulykken sker

16 Kyststatsrollen Clipper Adventurer

17 Hvordan sætter vi ind? Den korte bane Havnestatskontrol Styrket nationale sejladsregler Sikkerhedspakke til sejlads i grønlandske farvande Overvågning og meldesystem (GREENPOS) Satellit AIS Søkortopmåling Styrkelse af samarbejde om SAR Fælles strategi for Arktis Samarbejde i Arktisk Råd

18 ARKTISK RÅD Ottawa deklarationen 1996 Samarbejde og koordination Bredt sigte PAME (Protection of the Arctic Marine Environment) SAR Task Force Aktiv støtte fra de Arktiske stater til IMO arbejdet Best practices for krydstogtskibe

19 POLARKODEN lidt historik Oprindeligt forslag til Polar Kode kunne være gjort obligatorisk Vedtaget som Guidelines for ships operating in Arctic icecovered waters i 2002 Unified Requirements for Polar Class vedtaget af IACS in 2006 Revideret guideline godkendt i 2009 til at omfatte Arktis og Antarktis + opdatering lækstabilitet, dobbeltbund mv. STCW kode amended i 2010 til at omfatte Guidance regarding training of masters and officers for ships operating in polar waters.

20 POLARKODEN lidt historik IMO vejledninger Guidelines on voyage planning; Guidelines on voyage planning for passenger ships operating in remote areas; Guidelines for owners/operators on preparing emergency towing procedures; Performance standards for the presentation of navigation-related information on shipborne navigational displays; Guidelines for the structure of an integrated system of contingency planning for shipboard emergencies; Guide to cold water survival

21 Principper for polarkoden Risikobaseret tilgang Ønske om at bygge på GBS tankegangen Målbaseret (Undgå skader på skib ved sejlads i is) Funktionsregler (Kunne identificere is i passende afstand fra skibets sejladsretning) Præskriptive regler (Hvordan kan funktionsreglen gennemføres) (Stk. 2. Skibe med en bruttotonnage på 500 og derover skal være udstyret med to fastmonterede isprojektører anbragt i forskibet)

22 Hvorfor risikobaseret Polarkode? Risikobetragtninger bidrager til at erkende store konsekvenser i forhold til lille hyppighed (krydstogtskibe, deep water horizon) Dynamisk værktøj, der kan tilpasses konkrete forhold og skibe for den påtænkte sejlads ALARP princippet (As low as reasonable practicable) Hvornår bliver omkostninger urimelige i forhold til den opnåede fordel i riskikoreducerende tiltag

23 Ensure competent crews Risks in the Arctic (HAZID) Assessment of ship specific risks Ice, weather conditions, SAR, Charts Season (daylight)

24 Hvad indeholder Polarkoden Supplement til SOLAS / MARPOL samt Polarklasser Kun SOLAS skibe i første omgang Obligatorisk A del / Vejledende B del /[Forklarende C del] Vil bygge på de eksisterende vejledninger Isnavigatør? Intakt og læk stabilitet i is Dobbelt bund Beskyttelse af besætning (opholdsrum) Brand- og redningsudstyr Operationelle forhold (beredskab krydstogtskibe)

25 IMO processen Polar kode HAZID og regelforslag Nyt unplanned out Godkendelse af Polarkode Input miljø udannelse mv. Endeligt udkast

26 Nogle udfordringer Fastsætte specifikke krav til den påtænkte rejse Træning af besætning (hvilke krav skal gælde) Overvågning og kontrol Polar Ship Safety Certificate Permit to operate in Polar Waters Fastholde funktionsbaserede regler Indarbejdelse af nationale regler for Canada og Rusland i et internationalt regelsæt

27 Hvad betyder Polarkoden for skibsfarten Konkurrence på markedsvilkår og ikke på sikkerhed Relativ lille betydning for konstruktion af isklassede skibe Operationelle konsekvenser har større effekt Operatører pålægges større krav til at vurdere risiko og beredskab Myndigheder skærper kontrolregimet (overvågning, PSC)

28 SPØRGSMÅL?