I 14 besætninger blev nærmiljøet forbedret ved hjælp af en række tiltag inden for klima,
|
|
- Karl Olsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I 14 besætninger blev nærmiljøet forbedret ved hjælp af en række tiltag inden for klima, indsættelsesprocedure, ressourcetilgang og benproblemer. ERFARING NR JUNI 2009 AF: Erik Damsted, Karin Hjelholt Jensen, Helle Lahrmann og Marie Louise Pedersen Sammendrag Det blev undersøgt, hvorvidt grisenes nærmiljø kunne forbedres i en række besætninger for dermed at reducere forekomsten af halebid. I 14 besætninger blev nærmiljøet forbedret ved hjælp af en række tiltag inden for klima, indsættelsesprocedure, ressourcetilgang og benproblemer. Tiltagenes effekt på forekomsten af halebid afhang i høj grad af, om tiltaget havde en effekt på de grundlæggende årsager til at grisene bed haler. I alle besætningerne blev forekomsten af halebid reduceret, ved hjælp af en af forbedringerne, men det var dog kun i en besætning, at problemet helt blev elimineret. I denne besætning gav gulvet i farestalden benproblemer, som gav udslag i halebid i smågrisestalden. Da der blev lagt ny gulvbelægning i farestalden forsvandt forekomsten af halebid. I de besætninger, hvor klimaet blev optimeret, eksempelvis ved opsætning af gyllegardiner, afdækning af inspektionsgang, åbning af inventar og ændringer i temperaturstrategien, var der et fald i forekomsten af halebid. Derudover var der effekt af at sænke støjniveauet fra over 90 db til under 90 db i stalden og nedsætte salttildelingen. En besætning skiftede leverandør af smågrise og dette gav et markant fald i forekomsten af halebid. Denne afprøvning er udarbejdet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet. Baggrund SIDE 1
2 Halebid er et multifaktorielt problem, hvilket vil sige, at flere faktorer i grisens nærmiljø påvirker dens trang til at bide hale. Følgende faktorer er medvirkende til halebid: Temperatur, lufthastigheder og luftkvalitet har indflydelse på nærmiljøet i stierne. SIDE 2
3 Temperaturen i grisenes opholdszone skal afstemmes i forhold til grisenes vækst og under hvilke staldforhold, de produceres. Risikoen for forekomst af halebid er større, hvis ikke temperaturen holdes i det optimale temperaturområde eller, hvis der forekommer store temperatursvingninger indenfor kort tid [1]. Ventilationsanlægget skal derfor være dimensioneret efter forholdene, men også selve stierne kan have en effekt på temperaturen. Lukket inventar vil blandt andet give højere temperaturer nede i stierne end den temperatur, der måles i staldrummet eller ved temperaturføleren. Hurtig luftbevægelse ved lave lufttemperaturer vil føles som træk og dette vil øge grisenes aktivitet. Træk i længere perioder vil føre til stress, der kan lede til halebid[1]. Erfaringsmæssigt ses der flest tilfælde med træk i dyrenes opholdszone i stråleventilerede stalde. I diffust ventilerede stalde er risikoen for træk i dyrenes opholdszone derimod begrænset, såfremt stalden er indrettet efter gældende anbefalinger. Dårlig luftkvalitet, i form af for høj kuldioxid- og ammoniakkoncentration, kan være medvirkende til en øget risiko for halebid[1]. Gylleventilation medfører blandt andet en øget ammoniakkoncentration i stien. Gylleventilation opstår, når gangarealet er forsynet med spaltegulv. Derved trænger indsugningsluften ned under spaltegulvet og trækker ammoniak med op i gennem spaltegulvet inde i stien. Udover at klimaet kan være medvirkende til halebid, vil et højt lydniveau i grisenes nærmiljø muligvis stresse dem. En undersøgelse viste, at hjerterytmen og aktiviteten øgedes, når grisene blev udsat for høje lyde [2]. Ved indsættelse i smågrise- og slagtesvinestier blandes grise typisk fra flere kuld. Sammenblandingen giver rangkampe. Disse kampe kan føre til halebid[1]. Størrelsessortering af grise ved fravænning foretages for at mindske vægtspredningen mellem grisene. Denne sortering og sammenblanding af grise kan dermed føre til rangkampe og måske halebid. Ved kuldvis opstaldning vil der ikke forekomme sammenblanding af grise fra flere forskellige kuld. Forsøgsresultater viser at grise, der opstaldes kuldvis, har en større tilvækst ved fravænning end grise der blandes, desuden reduceres mængden af rangkampe [3]. Galtgrise bides ca. tre gange så hyppigt som sogrise [4]. En undersøgelse viser, at so- og galtgrise udøver mindre hale i mund -aktivitet, som dog ikke helt kan sidestilles med halebid, i stier med kønsopdelte grise end i stier med blandet køn [5]. Dette kan antyde, at kønsvis opstaldning kan have en positiv effekt på forekomsten af halebid, men andre undersøgelser viser det modsatte [6], eller viser at kønsvis opstaldning slet ingen effekt har [7]. Mængden og tilgængeligheden af ressourcer i stien kan have indflydelse på forekomsten af halebid. For eksempel viser en undersøgelse, at manglende strøelse øger risikoen for halebid [8]. Foder er også en ressource, hvor knaphed kan forårsage halebid [1]. Ved kødannelse over længere perioder ved ædepladserne er enten antallet af ædepladser eller fodermængden ikke tilfredsstillende. Ekstra tildeling af salt benyttes ofte i forbindelse med bekæmpelse af halebidsproblemer, da der er formodninger om, at halebidning kan være forårsaget af mangel på mineraler/salte. Undersøgelser har vist, at grise der blev fodret med et foder med lavt mineral indhold, har større præference for at bide i en blodig hale [9]. En konsekvens af salttildelingen er, at grisenes drikkelyst øges, hvilket forårsager øget aktivitet ved vandforsyningen, og dermed kan vandet blive en knap faktor. Tilstedeværelsen af grise med benproblemer kan fremme udbrud af halebid. Dårligt gående grise vil være lette SIDE 3
4 ofre for halebid, da de har sværere ved at flytte og forsvare sig [1]. Gulvet i stierne kan være skyld i benproblemer. Gulvene skal være af god kvalitet, rene, tørre og skridsikre. Der må ikke være grater, skarpe kanter eller andre ujævnheder i gulvet. Reposer opsat ved foderautometer giver niveauforskelle i gulvet. Formålet med afprøvningen var, at undersøge hvorvidt det var muligt at reducere forekomsten af halebid i besætninger med halebidsproblemer ved at implementere en række simple tiltag, der er begrundet i ovennævnte årsager. Materiale og metode Besætninger med en høj forekomst af halebid blev udvalgt ved hjælp af kødkontrollens registreringer af halebid på slagteriet. 14 besætninger blev besøgt (se figur 1 for oversigt over besøgene). Under besøget blev der foretaget en klimaanalyse, en adfærdsundersøgelse, udtaget foderprøver og sti- og stald-design blev skitseret. Disse besøgsregistreringer dannede grundlag for en analyse af besætningerne. Analyserne udmundede i en række tiltag i besætningerne (se tabel 1, for oversigt over tiltagene). Tiltagene blev primært iværksat i slagtesvinestalde, undtagen i de besætninger hvor der blev afprøvet kuldvis eller kønsvis opstaldning ved indsættelse i smågrisestalde. Derudover blev alle tiltag i besætning 12 foretaget i smågrisestalde og i besætning 10 blev der både iværksat tiltag i farestalden, smågrisestalde og slagtesvinestalde. De enkelte tiltags effekt på forekomsten af halebid blev vurderet ved to besøg i besætningerne. Det ene besøg henholdsvis ca. 2-8 uger efter grisenes indsættelse, da der her er en kritisk periode i forhold til forekomsten af halebid. Det andet besøg lå lige inden tidspunktet for levering til slagteri. Forekomsten af halebid blev registreret på stiniveau og angivet i procent. Halebiddene blev kategoriseret i tre grupper. Haler der var bidte eller blødende, blev kategoriseret som halebid. Haler der var røde eller suttet rene, blev kategoriseret som halebid på vej og normale haler blev kategoriseret som ingen halebid. Der blev ikke registreret udtagne grise med halebid. Derved var det ikke muligt, at vide om faldet i forekomsten af halebid ved levering skyldtes udtagning eller opheling. Udover registreringer af halebid, blev der foretaget en række klimaregistreringer bestående af registreringer af svineri, stiudnyttelse, luftkvalitet og støj. Der blev ligeledes foretaget en række adfærdsregistreringer bestående af registreringer af brug af foderautomater, vandnipler, beskæftigelses- og rodemateriale og hele stiens brug. Derudover blev der registreret benskader og skader generelt på dyrene. Figur 1: Oversigt over besøg. SIDE 4
5 Tabel 1 Oversigt over tiltagene i de 14 besætninger Besætning Tiltag - Halmtildeling - Gyllegardiner - Afdækning af inspektionsgang - Ny temperaturstrategi - Halm i stedet for salt - Prelleplade på sektionsvæg - Afdækning af inspektionsgang - Ekstra foderautomat - Afprøvning af vand eller ej i foderautomater - Klimaændringer - Støjreduktion - Halm i stedet for salt - Ændret temperaturstrategi - Overbrusning - Potentialudledning Besætning Tiltag - Optimering af ventilationsanlæg - Gyllegardiner - Optimeret nærmiljø (overdækninger, måtter) - Ny leverandør - Ekstra ædeplads - Delvist åbent inventar - Overbrusning - Temperaturstrategi - Reb som rode- /beskæftigelsesmateriale - Gruppering af intakte kuld - Kønssortering - Delvist åbent inventar - Ændret temperaturstrategi - Støjreduktion - Kønssortering - Overbrusning SIDE 5
6 Besætning Tiltag - Repos ved foderautomat fjernes - Overfladebehandling af gulv i farestald - Ekstra ædeplads - Klimabræt - Kuldvis opstaldning i forhold til størrelsessortering - Afdækning af inspektionsgang - Intakte kuld i smågrisestald - Ændret ventilåbning - Gyllegardiner - Halmbræt - Delvist åbent inventar - Halm under overdækning - Flamingoplader for vinduer - Forhæng på toklimahule Besætning Tiltag - Gyllegardin - Overbrusning - Overdækning - Kuldvis opstaldning - Kønsvis opstaldning - Størrelsessortering - Rode- /beskæftigelsesmateriale, kæder eller reb. - Afdækning under foderautomat Resultater og diskussion Besætning 1 Besætning 1 bestod af en slagtesvinestald, hvor der ved første besøg forekom halebid i 25 pct. af stierne med grise med en vægt på 60 kg. I stalden var der klimaproblemer i form af dårlig luftkvalitet og fugt på vinduer og loft, der indikerede et for lille luftskifte. Derudover var grisene meget foretagsomme. Tiltagene bestod i, at klimaet blev optimeret ved hjælp af gyllegardiner (se billede 1) og afdækning af inspektionsgang, der forhindrede gylleventilation i at finde sted og derudover en ny temperaturstrategi. Desuden fik grisene tildelt halm som rode- /beskæftigelsesmateriale. SIDE 6
7 Billede 1 Montering af gyllegardin. Billede nr Figur 2. Andel af stier med halebid i besætning 1, 6 uger efter indsættelse. Billede nr Figur 3. Andel af stier med halebid i besætning 1 ved levering. Billede nr I besætning 1 reducerede det optimerede klima andelen af stier med halebid i den kritiske periode omkring udbrud, som typisk er seks uger efter indsættelse (se figur 1 og 2). Ved levering var der ingen forskel i andelen af stier med halebid mellem kontrol og forsøg, og i størstedelen af stierne, var der stadig halebid på vej trods optimeringen af klimaet. Niveauet af reelle halebid var faldet meget i begge grupper ved levering, men niveauet af reelle halebid var generelt lavt ved levering. SIDE 7
8 Figur 4. Andel af stier med halebid i besætning 1, 6 uger efter indsættelse. Billede nr Figur 5. Andel af stier med halebid i besætning 1 ved levering. Billede nr Halm reducerede i mindre omfang end klimaændringerne (se figur 3 og 4) andelen af stier med halebid seks uger efter indsættelse. Ved levering var der ingen halebid i stier med halm, uafhængigt af optimering af klimaet (se figur 3 og 4). Halmen dækkede derved grisenes beskæftigelsesbehov i et sådan omfang, at halmen i denne besætning næsten fjernede problemerne med halebid. Begge tiltag, klimaoptimering og halm, havde en positiv indvirkning på forekomsten af halebid. De to tiltag blev ikke afprøvet samtidig i samme sti, men muligvis ville de tilsammen kunne eliminere problemet. Besætning 2 I denne besætning forekom der halebid i 33 pct. af stierne med slagtesvin med en vægt på 70 kg. Der var et uens klima i mellem stierne i stalden. I nogle stier forekom der træk, mens der var høje temperaturer i andre stier. Derudover forekom der stor konkurrence om vandet i stierne, som nok skyldtes at grisene fik tildelt salt for at undgå halebiddene. Tiltagene bestod derfor i en opsætning af en prelleplade på sektionsvæggen for at undgå luftnedslag (se billede 2). Derudover blev inspektionsgangen overdækket for at undgå gylleventilation. Det blev endvidere forsøgt hvorvidt halm i stien kunne erstatte salt, så konkurrencen ved vandet mindskedes. SIDE 8
9 Billede 2 Prellevæg på sektionsvæg. Billede nr Figur 6. Andel af stier med halebid i besætning 2, 6 uger efter indsættelse. Billede nr Figur 7. Andel af stier med halebid i besætning 2 ved levering. Billede nr I stier, hvor salt blev erstattet med halm, faldt forekomsten af halebid betydeligt seks uger efter indsættelse (se figur 5). Adfærdsregistreringerne viste, at faldet primært skyldtes nedsat konkurrence ved vandet pga. mindre tørst. Færre grise brugte tid på at drikke (1,8 pct. vs. 3,3 pct. af de aktive grise) på observationstidspunktet i stier med halm, sammenlignet med stier med salt. Ved levering af grisene (se figur 6) sås dog ingen effekt af halm i stedet for salt. Den begrænsede periode med positiv effekt af halmen kunne skyldes, at grisene muligvis kunne have haft brug for salt, da de blev ældre. Det skal dog pointeres, at tildeling af salt kræver tilstrækkeligt med drikkepladser. SIDE 9
10 Optimeringen af klimaet havde kun en svag effekt på forekomsten af halebid i den første periode efter indsættelse, men ved levering var der færre stier med halebid i sektioner med optimeret klima. Samlet set må det konkluderes, at der var andre grundlæggende problemer til at grisene bed haler, og at disse problemer ikke blev fundet. Besætning 3 Inden forsøgets start forekom der i denne FRATS-stald halebid i 90 pct. af stier med grise på ca. 35 kg. I stalden forekom der et ustabilt klima og et højt støjniveau. Desuden stod grisene i kø ved foderautomaterne. For at undgå denne kødannelse blev der opsat supplerende foderautomater. Hvorvidt vandet i foderautomaterne var medvirkende til kødannelsen, blev undersøgt ved at teste foderautomater med og uden vand. Derudover blev der foretaget klimaændringer i form af et højere undertryk for en bedre styring af indsugningsluften og en stabilisering af klimaet. Samtidig blev det forsøgt at reducere støjen fra ventilatorerne, ved at flytte dem længere op i skorstenene og ved opsætning af støjreducerende plader under skorstenene (se billede 3). Billede 3. Støjreducerende plade. Billede nr Det menes, at et lydniveau på over 90 db er generende for grise. I denne stald var der et lydniveau på 93 db. Flytningen af ventilatoren op i toppen af skorstenene og efterfølgende montering af en støjdæmpende plade under skorstenene medførte en reduktion af støjniveauet på ca. 6 db (6-10 db opleves hos mennesker som en halvering af lydstyrken). Virkningen af støjreduktionen var mest markant otte uger efter indsættelse (se figur 7). Forekomsten af stier med halebid var dog stadig høj 18 uger efter indsættelse (se figur 8). Både øget undertryk og støjreduktion reducerede halebid otte og 18 uger efter indsættelse i forhold til kontrolstierne (se figur 7 og 8). SIDE 10
11 Figur 8. Andel af stier med halebid i besætning 3, 8 uger efter. Billede nr Figur 9. Andel af stier med halebid i besætning 3, 18 uger efter indsættelse. Billede nr Der sås en reduktion af halebid ved tiltag, der øgede adgangen til ressourcer (foder og vand) hos de yngre grise, der har den længste ædetid (se figur 9). En ekstra foderkasse reducerede halebid, øgede antallet af samtidigt ædende grise (2,5 pct. vs. 1,9 pct. af aktive grise) og nedsatte undersøgeadfærd som roden og gnaven i inventar (4,3 pct. vs. 8,1 pct. af aktive grise). Otte uger efter indsættelse var opsætning af en ekstra foderkasse, sammen med åbning for vandet i automaten, mest effektiv (de figur 9), sandsynligvis fordi de yngre grise har behov for ekstra vand. Både ekstra vand og åbning for vandet i foderautomaten medførte reduktion i halebid og øget drikke adfærd (henholdsvis 6,7 pct. vs. 3 pct. og 2,8 pct. vs. 1,6 pct. af de aktive grise). Figur 10. Andel af stier med halebid i besætning 3, 8 uger efter indsættelse. Billede nr Figur 11. Andel af stier med halebid i besætning 3, 18 uger efter indsættelse. Billede nr Hos de ældre grise var effekten af ekstra vand negativ (se figur 10), sandsynligvis fordi vandbehovet i forvejen blev dækket, og den ekstra facilitet tager plads under i forvejen snævre pladsforhold ved foderautomaterne. Ekstra ædepladser havde en positiv virkning, forudsat at vandet var lukket i foderautomaten. Forklaringen på dette kan være, at en ekstra foderkasse i en sti med en foderautomat med vand ikke alene giver flere foderpladser, men også en kvalitetsforskel i pladserne, der bevirker øget konkurrence om de gode pladser. Åbning/lukning af vandet i foderautomaten havde ikke i sig selv betydning for halebid. Problemerne med halebid forsvandt ikke ved de pågældende tiltag. Der var andre grundlæggende årsager til at grisene bed haler. SIDE 11
12 Besætning 4 I denne slagtesvinestald var der ved første besøg en forekomst af halebid i 33 pct. af stierne. Temperaturstrategien var ikke optimal, og den blev derfor ændret. Der blev ligeledes opsat et overbrusningsanlæg for at køle grisene, hvor det på forsøgsbasis kun blev tændt i halvdelen af stalden. Derudover blev halmautomaterne fyldt med halm og salttildeling blev undladt. SIDE 12
13 Overbrusningen førte til en beskeden reduktion af temperaturen (ca. 0,8 C), forbedring af tiltænkt ligge- og gødeadfærd og mindre svineri i leje og motionsareal, men ingen positiv effekt på halebid (se figur 11 og 12). Figur 12. Andel af stier med halebid i besætning 4, 4 uger efter indsættelse. Billede nr Figur 13. Andel af stier med halebid i besætning 4, ved levering. Billede nr Erstatningen af salt med halm medførte en reduktion i forekomsten af halebid både fire uger efter indsættelse og ved levering (se figur 13 og 14). Adfærdsregistreringerne tydede på, at beskæftigelse i form af halm og mindre pres på foderautomaterne/vand havde en effekt på forekomsten af halebid. Adfærdsregistreringerne viste også, at der var mindre aktivitet rettet mod foderautomaten/vandet i stier med halm. I stier med halm brugte flere grise tid på at undersøge gulvet (10,8 pct. vs. 4,9 pct. af aktive grise) og færre grise brugte tid på at undersøge stifæller (5 pct. vs. 8,3 pct. af aktive grise), end grise i stier med salt. På figur 13 ses det, at der stadig var en stor andel af stier med halebid på vej. Derfor havde halm kun en afhjælpende virkning ved at tilføre beskæftigelsesmulighed og reducere situationer, som indebærer øget risiko for modtagelse af halebid (mindre kødannelse ved vandet), men resultaterne tyder ikke på at den grundlæggende årsag til halebid blev fjernet. Figur 14. Andel af stier med halebid i besætning 4, 4 uger efter indsættelse. Billede nr Figur 15. Andel af stier med halebid ved levering i besætning 4. Billede nr Der var ingen af tiltagene, der havde en kraftig virkning på problemerne med halebid, og der er derfor andre grundlæggende årsager til halebid i denne stald. Efter undersøgelsen potentialudlignede besætningsejeren stalden og dette gav en positiv effekt. SIDE 13
14 Besætning 5 I denne slagtesvinestald forekom der halebid i 60 pct. af stierne tre uger efter indsættelse. Dette problem skyldtes muligvis klimaet, der var meget uens mellem stierne i stalden. Derfor blev der foretaget en række klimamæssige tiltag såsom en optimering af ventilationsanlægget, det vil sige udskiftning af bl.a. spjæld og ventilatorer. Der blev opsat gyllegardiner for at undgå gylleventilation, og nærmiljøet blev optimeret nede i stierne i form af overdækning og måtter i lejet. Derudover skiftede besætningen modtagelsesprocedure, det vil sige at grise, der havde halebid ved modtagelse, blev sendt tilbage igen og senere skiftede besætningen leverandør. Der var ingen generel positiv virkning af de overordnede klimaforbedringer. Dette skyldtes muligvis, at forholdene i stalden vanskeliggjorde en optimering af klimaet. Den positive virkning af nærmiljøforbedringerne afhang af grisenes størrelse. De større grise blev sandsynligvis varmebelastet af overdækningen. Det blev dog påvist at overdækning og måtter kunne danne to-klima forhold. Det mest effektive tiltag mod halebiddene var ændring i modtagelsesprocedure og skift af leverandør. Som vist på figur 15 var der helt klart færre halebid, hvis besætningen kun beholdt grise uden halebid. Derudover faldt andelen af stier med halebid, da leverandøren blev skiftet ud. Figur 16. Andelen af stier med halebid i besætning 5 efter udvælgelse af grise. Billede nr Figur 17. Andelen af stier med halebid i besætning 5 før og efter ny leverandør. Billede nr Yderligere klimaforbedringer vil muligvis give en positiv effekt, men indsættelse af grise uden halebid og grise med mindre tilbøjelighed til at bide haler havde den største effekt. Besætning 6 I denne slagtesvinestald forekom der halebid i 60 pct. af stierne ved indsættelse i stalden. Temperatur- og adfærdsregistreringer viste for høje temperaturer i grisenes opholdszone. Desuden var der for få ædepladser i stierne i forhold til antallet af grise. Klimaet blev optimeret ved opsætning af overbrusningsanlæg og ved at åbne inventaret delvist, samt ændre temperaturstrategien. Dette medvirkede til at sænke varmebelastningen hos grisene. Derudover blev der opsat en ekstra enkeltdyrs foderautomat, for at få antallet af ædepladser op på det anbefalede. Klimatiltagene havde ikke en positiv virkning på forekomsten af halebid, hvis der ses på hele den periode, hvor grisene var i stalden (se figur 17). Afprøvningen blev udført efterår og vinter og der var en tendens til at SIDE 14
15 klimatiltagene have en positiv virkning i efteråret, hvor varmebelastningen var større end om vinteren. Derimod havde antallet af ædepladser en virkning på forekomsten af halebid set over hele perioden. Figur 18. Forekomsten af halebid i besætning 6 i sektion med klimatiltag i forhold til kontrolsektion. Billede nr Figur 19. Forekomsten af halebid i besætning 6 i stier med 2 ædepladser i forhold til stier med 1 ædeplads. Billede nr Ved at øge antallet af ædepladser i stierne blev antallet af stier med halebid i udbrud nedsat i hele perioden, hvor grisene var i stalden (se figur 18). I stier med to ædepladser blev de ofte brugt samtidig og kødannelse ved foderautomaterne, hvor flere grise forsøgte at æde samtidig, var sjælden i modsætning til i stier med kun én ædeplads. Imidlertid steg forekomsten af halebid på vej ved to ædepladser. To ædepladser havde dermed en positiv effekt, men løste ikke problemerne med halebid. I denne besætning blev problemet med halebid ikke løst. Derfor skal der andre tiltag til, da de grundlæggende årsager til at grisene bed haler, ikke blev fundet. Besætning 7 I denne FRATS-stald forekom der halebid i alle stierne. Temperatur- og adfærdsregistreringer viste for høje temperaturer i grisenes opholdszone. Derfor blev inventaret delvist åbnet og overbrusningsstrategien blev optimeret. Derudover var der mangel på rode-/beskæftigelsesmateriale, derfor blev det forsøgt at anvende reb som rode-/beskæftigelsesmateriale. Endvidere blev det forsøgt om kuldvis eller kønsvis sortering havde en effekt på forekomsten af halebid. Reb som beskæftigelsesmateriale havde ikke en positiv effekt på forekomsten af halebid. Derimod tydede resultaterne vedrørende sorteringsprocedure på, at kuldvis indsættelse måske kan have haft fordele, mens kønssortering ikke reducerede forekomsten af halebid nærmere tværtimod (se figur 19.og 20). SIDE 15
16 Figur 20. Forekomsten af halebid i besætning 7 ved kuldvis indsættelse. Billede nr Figur 21. Forekomsten af halebid i besætning 7 ved kønssortering. Billede nr Åbning af inventaret nedsatte temperaturen og tegnene på varmebelastning og forbedrede stibrugen. Tillige førte åbningen af inventaret til reduktion af halebid, men der sås ingen yderligere reduktion i frekvensen af halebid ved at optimere overbrusningsstrategien (se figur 21). Figur 22. Forekomsten af halebid i besætning 7 ved klimatiltag. Billede nr Afprøvningen tyder på, at åbning af inventaret reducerede varmebelastningen og halebidsproblemet. Ændringen blev efter afprøvningen gennemført i hele besætningen. Reb synes ikke at have tilstrækkelig beskæftigelsesværdi til at nedsætte halebid i denne besætning, og ændret sorteringsprocedure gav ikke den store effekt. Det grundlæggende problem til at grisene bed haler blev ikke fundet. Besætning 8 Der var en forekomst af stier med halebid på 25 pct. tre uger efter indsættelse i denne slagtesvinestald. Klimaet i stierne var uens. I stier med halebid var der varmere end i resten af sektionen. Derfor blev temperaturstrategien ændret. Der var også et højere støjniveau end der almindeligvis forekommer i slagtesvinestalde; af den grund blev ventilationsmotorerne sat højere op i skorstenen og indstillet til at køre trinløst. Derudover blev det forsøgt om kønsvis sortering kunne have en virkning på forekomsten af halebid, da der forekom gode resultater fra andre staldafsnit i besætningen. SIDE 16
17 Figur 23. Forekomsten af halebid i besætning 8 ved kønssortering 3 uger efter indsættelse. Billede nr Figur 24. Forekomsten af halebid i besætning 8 ved kønssortering ved levering. Billede nr Der var en minimal positiv effekt af at kønssortere grisene (se figur 22 og 23). Derimod sås en positiv virkning på forekomsten af halebid tre uger efter indsættelse af den ændrede temperaturstrategi, men ikke ved levering. Støjreduktionen havde til gengæld en positiv virkning både tre uger efter indsættelse og ved levering. Se figur 24 og 25. Figur 25. Forekomsten af halebid i besætning 7 ved kuldvis indsættelse. Billede nr Figur 26. Forekomsten af halebid i besætning 7 ved kønssortering. Billede nr Støjreduktion og ændret temperaturstrategi mindskede problemet med halebid, men heller ikke i denne besætning blev det grundlæggende problem løst. Besætning 9 Der forekom halebid i 80 pct. af stierne to uger efter indsættelse i denne slagtesvinestald. I sektionerne forekom der uens klima og i stierne med halebid, var der mange benproblemer. Der blev derfor rettet tiltag mod klimaet og benproblemerne. For at undgå gylleventilation, blev der opsat gyllegardiner og inspektionsgangen blev afdækket. Derudover blev inventaret delvist åbnet for at sænke temperaturen nede i stierne. Senere i forsøgsperioden, blev der i den ene sektion opsat flamingoplader for vinduerne for at mindske solindfaldet. For at mindske benproblemerne blev der fjernet en repos, der var foran foderautomaterne. SIDE 17
18 Figur 27. Andel af stier med halebid i besætning 9, 3 uger efter indsættelse. Billede nr Figur 28. Andel af stier med halebid i besætning 9 ved levering. Billede nr Der var en gavnlig effekt af optimeringen af klimaet, men det blev observeret, at effekten blev forøget ved opsætning af flamingoplader for vinduet henne i forløbet. Dette forhold antyder, at direkte sollys/varmebelastning kan have negativ effekt på grisene, på trods af en generel optimering af klimaet. Som det fremgår af registreringen, halebid på vej, lurede problemet dog stadig i besætningen (se figur 26 og 27). Der skulle derfor sandsynligvis kun forholdsvis små belastninger til for at der igen ville komme et udbrud af halebid. Figur 29. Andelen af stier med halebid i besætning 9, 3 uger efter. Billede nr Figur 30. Andelen af stier med halebid i besætning 9 ved levering. Billede nr Ved at fjerne reposerne foran foderautomaterne faldt andelen af halebid (se figur 28 og 29). Effekten ved levering var ikke nær så markant (se figur 27). Adfærdsregistreringerne viste, at der ikke var forskel på andelen af grise med benproblemer i stier med og uden repos, men de viste, at grisene fik større bevægelsesfrihed ved foderautomaten. En større bevægelsesfrihed ved foderautomaten kan have øget foderautomatens kapacitet. Den bedste effekt umiddelbart efter indsættelse kan derfor skyldes, at mindre grise har behov for flere ædepladser end større grise. Tiltagene i denne besætning mindskede problemet med halebid, men fjernede det ikke. Besætning 10 SIDE 18
19 I denne smågrisestald var 100 pct. af stierne plaget af halebid to uger efter indsættelse. Der var klimaproblemer i stalden. Stalden var stråleventileret og der var problemer med luftnedslag og gylleventilation, der giver træk i stierne. Derfor blev grisenes lejeareal optimeret ved opsætning af forhæng på overdækningen og halmbræt, hvorefter der blev strøet under overdækningerne. Der var mange benproblemer blandt smågrisene ved indsættelse, derfor måtte disse problemer stamme fra farestalden. Gulvet i farestalden blev af den grund overfladebehandlet med epoxy. De mange benproblemer gav også problemer, når grisene blev størrelsessorteret. De svage grise med benproblemer blev sat sammen med små reaktive grise, der ville have større tilbøjelighed til at bide hale. Grisene med benproblemer ville let kunne bides i halen af de små reaktive grise, da de havde sværere ved at flytte sig. For at afhjælpe dette, blev grisene indsat kuldvis. Alle halebid i smågrisestalden forsvandt efter at der var lagt ny gulvbelægning i farestierne og klimaet og indsættelsesstrategien i smågrisestalden blev ændret. Desuden blev antallet af dyr med forsigtig gang væsentligt reduceret i forhold til første besøg. Den nye gulvbelægning i farestierne havde ifølge ejeren virket forebyggende mod ledbetændelse. Alle tiltag havde haft den forventede virkning på klima, opdeling af stien, benproblemer og formodentlig også den sociale adfærd. Betydningen af de enkelte tiltag kunne dog ikke vurderes, da der ikke optrådte halebid i afprøvningsperioden. Besætning 11 I denne verandastald begyndte udbruddene af halebid, når grisene vejede 65 kg. Der var klimaproblemer i stalden. I stierne forekom der uens klima og træk. Af denne grund brugte grisene ikke lejet til at ligge i. Dette skyldtes også, at foderautomaterne var placeret uhensigtsmæssigt tæt på lejet og samtidig var antallet af æde- og drikkepladser ikke svarende til antallet af grise i stien. Der blev opsat et klimabræt i døråbningen ud mod udearealet og ventilerne (drivhusventiler, der kan regulere luftindtaget i takt med temperaturen) blev optimeret for at undgå træk. Derudover blev der opsat en ekstra rørfodringsautomat ud mod udearealet for at skaffe flere æde- /drikkepladser. Figur 31. Forekomsten af halebid i besætning 11, 4-6 uger efter indsættelse. Billede nr Figur 32. Forekomsten af halebid i besætning 11 ved levering. Billede nr Klimatiltagene plus ekstra ædeplads reducerede forekomsten af halebid fire til seks uger efter indsættelse (se figur 30). En ekstra ædeplads reducerede antallet af halebid fire til seks uger efter indsættelse, mens der næsten ingen reduktion var ved de ekstra klimatiltag (se figur 30 og 31). Ved levering var der ingen halebid i SIDE 19
20 kontrolstien, så problemerne eliminerede sig selv (se figur 31). Derimod var der halebid i forsøgsstierne. Besætning 12 Der var halebid i 40 pct. af stierne i denne slagtesvinestald hos grise, der vejede 35 kg. Det blev vurderet, at stiindretningen var den overvejende grund til, at grisene bed haler. Lejearealet var placeret i midten af stien, og det var umuligt at lave simple løsninger af dette problem, da foderautomaterne ikke kunne flyttes. Grisene blev størrelsessorteret, og det blev forsøgt om kuldvis indsættelse havde en positiv effekt på forekomsten af halebid. Figur 33. Forekomsten af halebid i besætning 12, 4 uger efter indsættelse. Billede nr Figur 34. Forekomsten af halebid i besætning 12, 9 uger efter indsættelse. Billede nr Kuldvis indsættelse havde en negativ effekt på forekomsten af halebid (se figur 32 og 33). Den manglende positive effekt tyder på, at de valgte tiltag ikke har haft afgørende betydning for forekomsten af halebid. Halebidsproblemet bunder muligvis i stiindretningen, hvor der var fast gulv i midten af slagtesvinestierne. Placering af lejearealet i midten af stien gav anledning til en del uro i stien, men på grund af foderautomaternes placering, var det som sagt ikke umiddelbart muligt at ændre på stiindretningen. Problemet med indretningen var, at aktive grise forstyrrede de liggende grise, som herved blev aktive. Grisene vil blive stresset, når deres døgnrytme forstyrres, hvilket kan påvirke et udbrud af halebid. Besætning 13 I denne slagtesvinestald forekom der halebid i 20 pct. af stierne ved første besøg. Der var klimaproblemer i stierne. Stierne var indrettet med fuldspaltegulv og ad libitum fodring via automater. Derudover forekom der gylleventilation. Stiindretningen var uheldig, da grisene hvilede i nærheden af foderautomaterne. Derfor blev foderautomaterne flyttet og der blev opsat overdækninger og overbrusningsanlæg, så det var muligt at opnå lokale klimaforskelle i stierne. Derudover blev der opsat gyllegardiner. Det blev forsøgt med kønssortering og kuldvis indsættelse i forhold til størrelsessortering, som var den indsættelsesprocedure, der blev anvendt inden forsøgets start. SIDE 20
21 Figur 35. Forekomsten af halebid i besætning 13, 2 uger efter. Billede nr Figur 36. Forekomsten af halebid i besætning 13 ved levering. Billede nr Da grisene var opstaldet forskelligt i smågrisestaldene, og antallet af grise i stierne ligeledes var forskelligt mellem de tre grupper, skal udviklingen i halebid kun ses indenfor en gruppe. Resultaterne kan ikke sammenlignes imellem de tre indsættelsesprocedurer. Ved kuldvis indsættelse kunne der konstateres en positiv indvirkning på forekomsten af halebid. Kønssortering havde en negativ indvirkning på forekomsten af halebid i forhold til størrelsessortering (se figur 34 og 35). Grisene i stierne med mulighed for lokal klimaregulering havde lidt lavere frekvens af halebid end de oprindelige stier (se figur 36 og 37). Temperaturmålinger viste, at de vendte stier gav grisene mulighed for at vælge temperaturzone. Temperaturen var to grader højere under overdækningen end ude i stien, mens zonerne i de uændrede stier havde næsten samme temperatur. Gylleventilation optrådte i lidt færre stier, og der var generelt mindre svineri, både i lejet og i resten af stien, i de vendte stier. Figur 37. Forekomsten af halebid i besætning 13, 2 uger efter. Billede nr Figur 38. Forekomsten af halebid i besætning 13 ved levering. Billede nr Besætning 14 I denne FRATS-stald sås der udbrud af halebid, når grisene vejede ca. 30 kg. Problemet opstod muligvis fordi grisene ikke fik dækket deres rode-/beskæftigelsesbehov ved de materialer, der var i stierne på daværende SIDE 21
22 tidspunkt. I stierne var der træpinde, legetøj eller kæder som rode-/beskæftigelsesmateriale. Det blev forsøgt om reb i forhold til kæder kunne mindske forekomsten af halebid. Derudover sås der benproblemer hos de små grise; dette kunne skyldes et uhensigtsmæssigt spaltegulv med for store spalteåbninger foran foderautomaterne. Derfor blev der lagt en plade foran foderautomaterne. Figur 39. Forekomsten af halebid i besætning 14, 7 uger efter. Billede nr Figur 40. Forekomsten af halebid i besætning 14 ved levering. Billede nr Tiltagene havde ingen virkning hos de små grise, dog så det ud til, at kæder havde en positiv virkning ved levering (se figur 38 og 39). Halebid forekom dog stadig i besætningen, så problemet blev ikke løst. Konklusion I langt de fleste tilfælde var det muligt at mindske forekomsten af halebid, ved de forholdsvis simple tiltag, der blev foretaget i disse 14 besætninger. Det var dog kun i et tilfælde, at problemet helt blev løst. Dette skyldtes at halebid er et multifaktorielt problem, hvor alle grundlæggende problemer skal findes og løses for at halebiddene helt forsvinder. I de besætninger, hvor halebiddene ikke forvandt, skal der muligvis andre tiltag til for at løse problemerne. Det er muligt at reducere forekomsten halebid i et vist omfang med simple tiltag såsom optimering af klimaet ved at opsætte gyllegardiner, afdække inspektionsgangen, ændre temperaturstrategi og åbne inventaret. Støjdæmpning i stalden og nedsat tildeling af salt gav ligeledes en reduktion i forekomsten af halebid. Ved leverandørskift i en besætning faldt forekomsten af halebid markant, og forbedringer af gulvet i farestalden eliminerede problemerne helt i en anden besætning. Referencer SIDE 22
23 [1] Jensen, T., Busch, M. E., Riis, A.L., Maribo, H., Vernersen, A.: (2004): Halebid: Manual om Forebyggelse og håndtering. Manual, version nr. 1, Dansk Svineproduktion. [2] Talling, J.C, Waren, N.K., Wathes, C. W., Lines, J.A.: (1996): Behavioural and physiological responses of pigs to sound. Applied Animal Behaviour Science, 48, pp [3] Ekkel E.D., van Doorn C. E., Hessing M. J., Tielen M. J.: (1995): The Specific-Stress-Free housing system has positive effects on productivity, health, and welfare of pigs. Journal of Animal Science, 73, pp [4] Enøe, C.: (2000): Rapport vedrørende halebid i klimabesætninger. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. [5] Schrøder-Petersen, D.L., Simonsen H.B., Lawson L.G.: (2003): Tail-in-mouth behaviour among weaner pigs in relation to age, gender and group composition regarding gender. Acta agric Scand. Section A animal Sci., 53, pp [6] Hunter, E.J., Jones T.A., Guise H. J., Penny R.H.C., S. Hoste S.: (2001): The relationships between tail biting in pigs, docking procedure and other management practices. The Veterinary Journal, 161, pp [7] Moinard, C., Mendl M., C.J. Nicol C.J., Green L.E.: (2003): A case control study of on-farm risk factors for tail biting in pigs. Applied Animal Behaviour Science, 81, pp [8] Busch, M.E., Nielsen, E.O., Hassing, A-E., Wachmann, H., Petersen, H. H.: (2003): Disponerende forhold for halebid hos slagtesvin. Meddelelse nr. 592, Dansk Svineproduktion. [9] Fraser, D.: (1987): Mineral-deficient diets and the pig s attraction to blood: implications for tail-biting. Canadian Journal of Animal Science, 67, pp Deltagere: Anton Steen Jensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Erik Jørgensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Torben Jensen, Dansk svineproduktion Afprøvning: 816 SIDE 23
24 OPDATERET D Tlf: Fax: Printet er fra vsp.lf.dk Ophavsretten tilhører Videncenter for svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. Artiklen findes på adressen: SIDE 24
KULDVIS OPSTALDNINGS BETYDNING FOR HALEBID
KULDVIS OPSTALDNINGS BETYDNING FOR HALEBID & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 978 Kuldvis opstaldning i hele vækstperioden reducerede ikke forekomsten af halebid, når der
Læs mereERFARINGER MED OPHØR MED HALEKUPERING I TO BESÆTNINGER MED LAV FOREKOMST AF HALEBID
Støttet af: ERFARINGER MED OPHØR MED HALEKUPERING I TO BESÆTNINGER MED LAV FOREKOMST AF HALEBID ERFARING NR. 1601 Erfaringer fra to besætninger viser, at det er problematisk at ophøre med halekupering:
Læs mereLyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin
Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin af: Merete Studnitz, SEGES Økologi og Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening Lyngflis er et affaldsprodukt fra hedepleje, som kan anvendes som rode-
Læs mereSammendrag - konklusion
GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereOVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE
OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereFOREKOMST AF HALEBID HOS GRISE MED KUPEREDE ELLER UKUPEREDE HALER
Støttet af: FOREKOMST AF HALEBID HOS GRISE MED KUPEREDE ELLER UKUPEREDE HALER MEDDELELSE NR. 1128 Forekomst af halebid hos kuperede og ukuperede grise er registreret i to besætninger. Resultatet viste,
Læs mereBETYDNINGEN AF TILDELING AF STRØELSE I FORSKELLIGE STALDAFSNIT FOR FOREKOMSTEN AF HALEBID REGISTRERET VED SLAGTNING
BETYDNINGEN AF TILDELING AF STRØELSE I FORSKELLIGE STALDAFSNIT FOR FOREKOMSTEN AF HALEBID REGISTRERET VED SLAGTNING ERFARING NR. 1511 Data fra 77 besætninger viste en sammenhæng mellem brug af strøelse
Læs mereEGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST
EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST ERFARING NR. 1510 Resultater fra en undersøgelse i tre besætninger viste, at galtgrise oftere fik end sogrise. Slagtesvin med havde
Læs mereKlima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg
Læs mereTyper af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald
Typer af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald MEDDELELSE NR. 1107 Et variabelt reguleret supplerende luftindtag placeret direkte over lejeområdet og som aktiveres ved en udetemperatur
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereFORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD
FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet
Læs mereFREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og
FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereSIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
Læs mereVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN
VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN Videncenter for Svineproduktion 2. Hovedforløb 2017 HALM SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Hvilket niveau er acceptabelt på din
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs merePLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING
Støttet af: PLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING ERFARING NR. 1505 Når punktudsugning anvendes har loftsventiler placeret over grisenes lejeareal ingen indvirkning på andelen af
Læs mereBilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt
Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat
Læs mereUISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE
UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier
Læs mereVANDFORBRUG HOS SMÅGRISE
VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise
VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig
Læs mereSundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereFLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE
FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereFUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM
Støttet af: FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM MEDDELELSE NR. 1091 Fast gulv i lejet i stier til slagtesvin gav meget store udfordringer i relation til svineri i lejet og tilkitning
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereFOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION
FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring
Læs mereOPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER
Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første
Læs mereFodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
Læs merePIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereSammendrag. Beskrivelse
Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereViden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise
Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereVeterinært orienteringsmøde 2013
Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mereFYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017
FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads
Læs mereTurbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009
Turbo på slagtesvin WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Kongres for Svineproducenter 2009 Erik Damsted, VSP Lisbeth Jørgensen, VSP Hans Jørgen Bakkegaard, svineproducent Joachim Gleerup Andersen,
Læs mereEFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL
EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og
Læs mereHYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER
Støttet af: HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER ERFARING NR. 1903 I tre besætninger var 65-73 pct. af det faste gulv i farestien rent og tørt i diegivningsperioden. I den fjerde
Læs mereDesuden giver manualen indledningsvis anbefalinger vedrørende halekupering og håndtering af halebidte grise.
Forebyggelse og håndtering af halebid 1. Indledning Halebidning kan forekomme hos grise i alle aldersgrupper men ses primært hos grise, som er mellem 30 og 70 kg eller i alderen 3-5 måneder. Halebid hos
Læs mereRapport 22. februar 2019
Rapport 22. februar 2019 Projektnr. 2006266-18 Validering af retningslinjer for god håndtering af hangrise 2007085-19 på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Velfærd, kvalitet og udbytte ved stop for kastration
Læs mereOptimalt staldklima til dine slagtesvin
Optimalt staldklima til dine slagtesvin Thomas Ladegaard Jensen, SKOV A/S Anders Leegaard Riis, SEGES Svineproduktion Disposition Klimakrav i slagtesvinestalden Ventilationsprincipper fordele og opmærksomhedspunkter
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereTransponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat
KvægInfo nr.: 1618 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Margit Bak Jensen Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat Opstaldning af kalve i store grupper
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mereIDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER
IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER ERFARING NR. 1111 Skitseforslag viser relevante løsninger i forbindelse med renovering fra bokse til løsgående, drægtige søer INSTITUTION:
Læs mere48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,
48. Effektiv fodring i klimastalden v. Rådgiver Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk Svinekongres 2017 Emner Situationen i klimastalden De første 2 uger kom godt i gang Ædepladser og vand Karakteristik af blandingerne
Læs mereAFPRØVNING AF DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC VENTILATORER FRA SKOV A/S
AFPRØVNING AF DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC VENTILATORER FRA SKOV A/S ERFARING NR. 1709 Ved anvendelse af Dynamic Multistep med 3 stk. jævnstrømsmotorer fra SKOV A/S var elforbruget til ventilation
Læs mereDATAOPGØRELSE: Hygiejne, management, smuld og pillestyrke
DATAOPGØRELSE: Hygiejne, management, smuld og pillestyrke Af Camilla Kramer, Udviklingscenter for Husdyr på Friland I projektet Fodring af økologiske grise bedre økonomi og miljø er der på to bedrifter
Læs mereRapport 8. december 2017
Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereValg af stald til drægtige søer
Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen
Læs mereByggemanagement. Byggemanagement Dato:
Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereHost, lort og hale på rette sted
Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement
Læs mereINDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER
INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereFra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt
Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Hvad kan man bruge vægtene til? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden 2 Er vi bagefter med teknik i svineproduktionen? Kan vi stille
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereINDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE
Støttet af: INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE NOTAT NR. XXXX I regi af projektet peco har to undersøgelser øget vidensgrundlaget for forbedret indretning af stier, primært
Læs mereOvervejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
AREAL TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 913 Areal pr. slagtesvin blev øget fra 0,67 m 2 pr. gris til 0,73 m 2 pr. gris og 0,79 m 2 pr. gris, hvilket ikke viste nogen statistisk sikker forbedring af grisenes
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereLAVERE FOREKOMST AF HALEBID HOS SLAGTESVIN MED INTAKTE HALER I SVENSK INSPIRERET STIDESIGN
Støttet af: LAVERE FOREKOMST AF HALEBID HOS SLAGTESVIN MED INTAKTE HALER I SVENSK INSPIRERET STIDESIGN MEDDELELSE NR. 1157 23 pct. af grisene i traditionelt dansk stikoncept fik halebid og 5 pct. i svensk
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereSvineproducent Torsten Troelsen, Herning
Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,
Læs mere20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereSmågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen
Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Svinekongres 2017 Peter Juul Sørensen, svineproducent, Kolind Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK Baggrund EMA /EU har vedtaget forbud for
Læs mereSÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG
SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereVelfungerende drægtighedsstalde til løse søer
Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereLøse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Læs mereFødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012
Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER
Læs mereBest practice i drægtighedstalden
Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST
Læs merehyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32
hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme
Læs mereTEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN
Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden
Læs mereVIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereSPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning
SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen
Læs mereEFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER
Støttet af: EFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER MEDDELELSE NR. 1060 Frekvensen af søer, der blev udtaget af stien eller der blev medicinsk behandlet på grund af benproblemer reduceres
Læs mereTIDLIG INDGRIBEN MED BESKÆTIGELSESMATERIALE KAN FORHINDRE HALEBIDSUDBRUD HOS SMÅGRISE
Støttet af: TIDLIG INDGRIBEN MED BESKÆTIGELSESMATERIALE KAN FORHINDRE HALEBIDSUDBRUD HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1166 Tildeling af halm på gulv eller wrap i en høkugle, når den første gris blev observeret
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereÆNDRINGER i HALEPOSITUR KAN FORUDSIGE HALEBIDSUDBRUD
Støttet af: ÆNDRINGER i HALEPOSITUR KAN FORUDSIGE HALEBIDSUDBRUD MEDDELELSE NR. 1131 Ændringer i halepositur kan indikere et kommende halebidsudbrud. Der var en positiv sammenhæng mellem andelen af hængende
Læs mere