Luftbroen. reddede Vestberlin 60 ÅR. Allierede fly fløj to millioner tons gods til sultende tyskere: For. siden

Transkript

1 DEN KOLDE KRIG For 60 ÅR siden Allierede fly fløj to millioner tons gods til sultende tyskere: Luftbroen reddede Vestberlin Den 24. juni 1948 lukker sovjetiske soldater grænseovergangene til Østtyskland og spærrer Vestberlin inde. Samme dag iværksætter Storbritannien og USA verdenshistoriens største nødhjælpsoperation. TYSKLAND/1948 Transportflyene holdt i kø for at blive læsset i det vestlige Tyskland, før de fløj over den russiske zone for igen at holde i kø under aflæsningen i Berlin. Sejrherrerne fra 2. verdenskrig er uenige om fremtiden for det TYSKLAND BERLIN besatte Tyskland. Mens USA og Storbritannien ønsker et økonomisk stærkt Tyskland som rygrad for et fredeligt demokrati, vil Sovjetunionen holde landets kampkraft nede med hårde sanktioner og militær magt. Luftbroen begyndte den 24. juni 1948 og sluttede den 11. maj 1949 I de 322 dage Berlin var indespærret, 14 Historie

2 Fly blev mødt med jubel Dagligt mødte borgerne i Berlin op ved lufthavnene for at hylde piloterne og måske få et lille stykke slik. Piloter fløj døgnet rundt Amerikanske og britiske piloter brugte alle døgnets 24 timer for at få forsyninger frem. CORBIS/SCANPIX Billedet er udeladt a.h.t. copyright D-mark lukker Berlin Tyskerne læser nyheden om, at de allierede indfører D-marken i Berlin. Samme dag lukkede russerne grænsen. BPK landede fly i en af byens tre lufthavne, eller i gennemsnit 863 om dagen. Det svarer til et fly ca. hvert 1,5 minut Historie

3 DEN KOLDE KRIG AF DITTE C. KRUHØFFER De to propelmotorer på det amerikanske C-47-militærfly brummer tungt, mens flyet langsomt cirkler ned mod Tempelhoflufthavnen i Berlin for at lande. Om bord på flyet befinder sig den øverstbefalende for de amerikanske luftstyrker i Tyskland, general William Tunner. Han er for 14 dage siden blevet udnævnt til ansvarlig for den massive luftoperation, som i øjeblikket bringer nødhjælp til Vestberlin. Datoen er den 13. august 1948, og byen har været indespærret af russiske tropper i knap to måneder. Kun tre luftkorridorer er åbne. I den sydligste befinder Tunners fly sig, og foran og bagved danner rækker af C-47-maskiner en flere hundrede kilometer lang kæde i luften. Pludselig går noget galt. Et af transportflyene rammer ved siden af den korte landingsbane i Tempelhof. C-47'eren skrider ud til siden og bryder i brand. Flammerne står ud til alle sider, mens den næste maskine lander og i fuld fart må lave en undvigemanøvre på jorden. Forhjulet eksploderer i forsøget, og flyet skrider på tværs af landingsbanen, før det står stille. Samtidig er det tredje fly i rækken på vej ned. Men landingsbanen er spærret af de havarerede fly og tililende redningsfolk. I stedet drejer maskinen af og lander på et ujævnt underlag ved siden af banen. Mens kaos hersker på landingsbanen, beordrer kontroltårnet i Tempelhof alle fly i luften til at cirkle opad og rundt og vente på, at de kan lande. En lang kø af fly opstår, og situationen bliver endnu mere nervepirrende, jo tættere flyene flyver. William Tunner er rystet. Han beordrer samtlige piloter til at afbryde deres mission og vende tilbage til luftbaserne i det vestlige Tyskland gennem den såkaldte udflyvningskorridor. For første og eneste gang står luftbroen over Berlin stille. Ulykken i Tempelhof-lufthavnen får William Tunner til CLAUS LUNAU Simpelt radarsystem styrede luftbroens fly Transporten til Vestberlin foregik gennem to faste luftkorridorer for at undgå flykollisioner i luften. Når piloten havde afleveret sin last, satte han kurs mod Vesttyskland gennem udgangskorridoren. En række radarfyr ledte flyene sikkert frem og tilbage mellem luftbaserne. PROP-LINERS, CENTURY OF FLIGHT, US AIR FORCE Sådan læses kortet: Luftbroens vigtigste fly U.S.A.F. Douglas C-47 U.S.A.F. DC-4 Billedet er udeladt a.h.t. copyright R.A.F. BOAC Avro York R.A.F. Handley Page Amerikansk-britisk luftbase Britisk luftbase Amerikansk luftbase Radarfyr Flyverute til Berlin Flyverute fra Berlin Bredde: 29,11 m Længde: 19,43 m Last: 3,5 tons Bredde: 35,8 m Længde: 28,6 m Last: 10 tons Bredde: 31,1 m Længde: 23,9 m Last: 12 tons Bredde: 34,5 m Længde: 24,8 m Last: 17 tons WIESBADEN RHEIN-MAIN SCHLESWIGLAND B R I T I S K Z O N E FUHLSBÜTTEL WUNSTDORF 4. Når flyene nåede radarfyrene i det vestlige Tyskland, blev de dirigeret mod den nærmeste ledige lufthavn. FASSBERG CELLE LÜBECK A M E R I K A N S K Z O N E Indflyvningskorridor Udflyvningskorridor 3. Udflyvningen foregik gennem én korridor. Indflyvningskorridor 1. Kort efter afgang dirigerede et radarfyr nær zonegrænsen flyene ind i luftkøen. Hver pilot fik en flyve hastighed og -højde, så flyene ankom i tre-minutters intervaller. Fransk Tegel Britisk Russisk Gatow Tempelhof Amerikansk B E R L I N S Z O N E R Tegel Gatow R U S S I S K Z O N E Tempelhof 2. Piloten havde ét forsøg til at lande. Glippede landingen, skulle han straks vende hjemad igen.

4 tegnebrættet for at udtænke en plan, der kan sikre luftforsyningen til den tidligere hovedstad. Skænderier om Tysklands fremtid Efter 2. verdenskrig var byen blevet delt i fire zoner, som de amerikanske, britiske, russiske og franske tropper fik ansvaret for, men her tre år efter afslutningen på krigen var enigheden blandt de sejrende parter for længst forsvundet. England, USA og Sovjetunionen skændtes højlydt om Tysklands fremtid. Mens russerne ønskede økonomisk og politisk kontrol over det slagne land for at forhindre det i at vokse sig stærkt, ville USA og Storbritannien i stedet inddrage Tyskland i efterkrigstidens spirende økonomiske vækst. Hver dag brugte indbyggerne i Berlin: 646 tons mel og hvede 125 tons korn 64 tons fedt 109 tons kød og fisk 180 tons tørrede kartofler 180 tons sukker 11 tons kaffe 19 tons mælkepulver 5 tons sødmælk til børnene 3 tons frisk gær til bagning 144 tons grønsager 38 tons salt 10 tons ost Uenigheden kunne ikke løses, og derfor valgte de vestlige stormagter at indføre en ny valuta, D-marken, i deres besatte zoner af Tyskland det senere Vesttyskland. Den nye møntfod skulle dæmpe efterkrigstidens hærgende inflation, skabe tillid til økonomien og medvirke til at genopbygge det ødelagte land. Sovjetledelsen rasede over vestmagternes enegang, der gik stik imod alle deres krav. Derfor besluttede Stalin at lægge pres på de allierede ved at spærre den vestlige del af Berlin af. Hovedstaden lå 175 km inde i russernes del af Tyskland, og en blokade truede med at sulte de mere end to millioner vestberlinerne ihjel. Kulsæk nummer en million bliver lastet. Hver dag skulle flyene transportere mindst 3475 tons kul og benzin til Berlin. Russerne spærrer Berlin inde 12. juni lukkede russerne motorvejene fra Vesttyskland til Berlin. Ni dage senere blev resten af indfaldsvejene spærret, før russerne 24. juni 1948 tog det sidste skridt og stoppede al togtrafik til byen. Samtidig meddelte Sovjetunionen, at de ikke ville forsyne de vestlige dele af Berlin med mad. Vestberlin var totalt indespærret. USA's ledelse reagerede hurtigt på russernes blokade. Præsident Truman forklarede i et brev til russerne, at transportfly fremover ville bruge tre 32 km brede korridorer til at flyve nødhjælp til Berlin. Lufttransporten blev valgt, fordi den kun kunne stoppes på én måde. Russerne var nødt til at skyde Mirakelmanden frelste Berlin General William Tunner blev kendt for sin luftbro hen over Himalayabjergkæden, hvor amerikanske piloter fløj våben og mad til indespærrede kinesiske tropper under 2. verdenskrig. Tunner overtog kommandoen over Berlinluftbroen den 28. juli Hans detaljerede plan for flyvningerne forhindrede uheld og sikrede de indespærrede vestberlinere flere forsyninger, end de kunne bruge. Få år senere stod han i spidsen for de amerikanske lufttransporter under Koreakrigen, før han i 1960 lod sig pensionere fra den amerikanske hær. KEYSTONE nødhjælpsflyene ned med risiko for en ny verdenskrig. To dage efter blokadens begyndelse lettede 32 C-47-transportfly fra Wiesbaden-lufthavnen i den amerikanske zone. De fløj til Tempelhof i Berlin og medbragte i alt 80 tons mælkeprodukter og medicin, som blev delt ud til berlinerne. Allerede to dage senere sluttede briterne sig til nødhjælpsaktionen, og efter en uge fløj piloterne dagligt 1000 t gods til Vestberlin. Men transporterne slog ikke til. Behovet for forsyninger var på mindst 1500 t mad og 3475 t kul og benzin. For at øge mængden af forsyninger blev piloterne sat til at arbejde i døgndrift. Flyvningerne blev kun afbrudt, når flyene skulle lastes eller losses. Med så mange afgange måtte også mandskabet på jorden arbejde konstant med at læsse gods på og af flyene. Der gik da heller ikke længe, før trætheden meldte sig blandt mændene med fatale konsekvenser. Efter kun 10 dage styrtede det første fly ned i en gade i Berlin, og to amerikanske piloter og en civilperson blev dræbt. Luftbroen sættes i system Efter en måneds flyvninger, præget af uheld og kaos, indså amerikanerne og briterne, at luftbroen ikke ville blive en forbigående affære. Sovjetiske tropper holdt stadig Berlin i et jerngreb, og Vestberlinernes madlagre var efterhånden Ansvaret for luftbroen lå hos General William Tunner, der tidligere havde organiseret svære luftmissioner. US AIR FORCE Flyene fløj i alt km I gennemsnit havde hvert fly 8,4 tons gods i lasten, og samlet set Historie

5 DEN KOLDE KRIG Rosinbomberne frelste børnene Den 17. juli 1948 faldt flyverløjtnant Gail S. Halvorsen i snak med en flok børn nær landingsbanen i Tempelhof-lufthavnen. Han lovede at kaste slik ud fra sit fly dagen efter, hvor han skulle flyve til Berlin igen. Halvorsen bandt derfor tre lommetørklæder fast til små pakker med rosiner og chokolade, og som lovet kastede han slikket til de jublende børn ved Tempelhof. Rygtet om rosinbombeflyet bredte sig hurtigt, og masser af børn mødte op i håbet om at fange en af de små faldskærme. Hurtigt blev de små pakker en succes, og Gail S. Halvorsen en berømthed. Den amerikanske slikfabrikant Hershey's besluttede at sponsere bomberne, og efter tre måneder var syv fly udpeget til rosinbombere, mens adskillige frivillige pakkede de små faldskærme. Da projektet var på sit højeste, blev der dagligt smidt 6000 små pakker ud fra flyene i Operation Little Vittles en særlig luftbro til børnene. Gail Halvorsen bandt chokolade til små faldskærme, før han kastede pakkerne ud fra sit fly. Den 5. juli 1948 ramte den første tragedie luftbroen. Tre mennesker omkom, da et C-47- fly styrtede ned i Berlins gader under indflyvningen til Tempelhof-lufthavnen. tømt. Det var tid til en magtdemonstration. Operation Vittles som luftbroen nu blev kaldt skulle vokse kraftigt for at redde Berlin. 29. juli overtog William Tunner kommandoen over flyvningerne. Generalen havde bevist sit værd med ansvaret for en livsvigtig luftbro under 2. verdenskrig til indespærrede kinesiske tropper. Hans første beslutning var at bestemme et interval, som flyene skulle flyve med: Der er 1480 minutter på et døgn, og Tunner satte som mål, at et fly skulle lande hvert tredje minut eller i alt 480 fly døgnet rundt. Så mens russerne skærpede retorikken og truede med at skyde de vestlige fly ned, intensiverede de allierede flyvningerne. Simple regler forhindrer uheld Indtil nu havde piloterne fløjet til Berlin ad to luftkorridorer og hjem ad en tredje. Efter uheldene den 13. august bibeholdt Tunner reglerne for korridorerne, men landingsprocedurerne ændredes. Hvert fly fik fremover kun én chance for at lande i Berlin. Slog landingen fejl, skulle piloten med det samme flyve ud af korridoren. Formålet var at forhindre unødig ventetid for de fly, som skulle lande bagefter, og dermed spare både tid og brændstof. Piloterne måtte ikke længere forlade deres flyvemaskiner, mens de stod på jorden i Berlin. Det var vigtigt at holde operationen i konstant bevægelse, så alle fik mest muligt ud af de ressourcer, der var til rådighed. Næste skridt var indførelsen af en række radarfyr placeret på strategiske steder i Vesttyskland. Først når flyene passerede fyret, fik piloten sin højde, flyvehastighed og destination, for at sikre et løbende flow i landingerne og mindske uheld. På hjemvejen dirigerede radarfyrene piloten mod den lufthavn, hvor presset fra flytrafikken var mindst. Fx blev de amerikanske fly fra lufthavnene i Weisbaden og Rhein-Main bippet af et radarsignal ved indflyvningen til Frankfurt-Berlin-korridoren. Når flyet og landpersonellet havde kontakt, skulle pi- transporterede flyene tons gods til Berlin Da luftbroen var på sit højeste, landede et fly i Berlin hvert minut 18 Historie

6 loten styre flyet mod højre og tilbage igen, for at flyvelederne på jorden kunne markere flyet på radarskærmen. Herefter fik det en plads i luftbroen, så treminuttersintervallerne virkede. Tyskerne hylder militærpiloter De simple, men effektive retningslinjer førte til, at antallet af ulykker blev kraftigt reduceret. Samtidig blev luftbroen udvidet med flere fly, uden at risikoen ved transporterne voksede. Den daglige tonnage steg støt, og i september 1948 ankom mere end 3000 t forsyninger til Berlin hver dag. Befolkningen i Berlin, som få år tidligere havde været udsat for massive bombeangreb fra luften, hilste nu militærflyene velkommen med jubel. Efterhånden kom der en vis rutine over udførelsen af verdens største nødhjælpsaktion, der fandt en rytme ud fra de regelsæt, som general Tunner havde opstillet. Men politisk var ingen løsning i sigte. De stridende stormagter holdt adskillige møder uden resultat, og 4. oktober 1948 blev sagen taget op i FN s Sikkerhedsråd. Efter tre ugers diskussion foreslog de små medlemmer af rådet en resolution, som skulle beordre USSR til at opløse blokaden, så situationen i Berlin blev normaliseret. Forslaget blev ikke vedtaget, da Sovjetunionen brugte sin vetoret til at forkaste det. Luftbroen runder en milion tons Så mens vintermørket faldt på, var der stadig ikke tegn på en løsning om Berlins fremtid. Den 7. december åbnede en tredje lufthavn i Berlin, Tegel, som var blevet bygget på tre måneder, og da det blev nytår, kunne luftbroen runde en milepæl: flyvninger, som alt i alt havde transporteret over t nødhjælp fortsatte, hvor 1948 sluttede: Luftbroen voksede stadig, og Tegel-lufthavnen hjalp med at øge godsmængden betragteligt. I februar rundede forsyningerne en milepæl med en million tons. Efterhånden læssede tropperne så meget mad, medicin og kul af i Berlins tre lufthavne, at borgerne fik rigeligt med forsyninger. Kulminationen på luftbroen fandt sted påskesøndag 16. april I den såkaldte påskeparade fløj fly efter fly Præcis ved midnat, natten til den 12. maj 1949, åbnede de russiske grænsetropper igen bommene ind til Vestberlin. mere end tons forsyninger til Berlin tre gange så meget som den mængde, byen havde brug for. Et fly lander i Berlin hvert minut I en sand magtdemonstration landede et fly hvert eneste minut af døgnets 24 timer! USA og Storbritannien var under Tunners ledelse i stand til at gøre det umulige: at undsætte en storby med flere millioner indbyggere på ubestemt tid. For hvert allieret fly, der landede i Berlin, vandt USA og Storbritannien en lille sejr, mens USSR dagligt tabte ansigt. Den sovjetiske ledelse overvejede at standse luftforsyningerne med militær magt, men med NATO's oprettelse den 4. april 1949 turde russerne ikke løbe risikoen for en krig mod alliancens tolv medlemmer. I stedet gik de russiske ledere diplomatiets vej. Mens luftbroen fortsatte uafbrudt, mødtes stormagternes repræsentanter. Forhandlingerne stod på i flere dage og endte med en aftale på de allieredes præmisser. Russerne havde efter næsten et helt års nervekrig og daglig ydmygelse mistet gejsten, og den 4. maj, præcis fire år efter Nazi-Tysklands kapitulation, aftalte verdenskrigens sejrherrer, at blokaden af Berlin skulle ophæves inden for en uge. Ved midnatstid 12. maj åbnede de russiske styrker igen for jernbaner og veje til Vestberlin. Kl kørte det første tog ind over bygrænsen, og få timer senere satte det sig i bevægelse med retning mod Vesttyskland, proppet med mennesker, som ikke havde kunnet forlade hovedstaden i et år. Luftbroen var ovre. LÆS MERE: Jonathan Sutherland & Diane Canwell: Berlin Airlift The Salvation Of A City, Pelican, 2007 Gail S. Halvorsen: The Berlin Candy Bomber, Horizon, 2002 Roger G. Miller: To Save A City: The Berlin Airlift , University Press, Den kolde krig delte Berlin Luftbroen gav de vestlige allierede en moralsk sejr over Sovjet, men kampen om Berlin fortsatte de næste 41 år. Selv om Vestberlin igen var åbnet for trafik, blev byen de næste fire årtier centrum for den kolde krigs konflikter mellem lederne fra USA og Sovjetunionen. Byens placering dybt inde i det kommunistiske Østtyskland gjorde den til frontlinje i opgøret mellem de to supermagter. I 1961 besluttede russerne at opføre en mur rundt om Vestberlin, og den delte by blev et symbol på krisen mellem USA og Sovjet indtil murens fald i GETTY IMAGES Få timer efter at russerne havde åbnet grænsen, trillede de første lastvogne ind til en jublende velkomst i Berlin. GETTY IMAGES hele døgnet rundt 31 amerikanske og 39 britiske piloter omkom under forsøgene på at lande i Berlin Historie