Ydelser og patientens vurdering

Transkript

1 Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske Karen Trier

2 Spørgsmål Hvilke borgere bliver henvist til rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte? Hvilke tilbud ønsker de kræftramte borgere at bruge? Hvilken effekt oplever borgerne af sundhedscentrets tilbud? Hvordan oplever hospitalspersonale det tværsektorielle samarbejde med en kommune om rehabilitering af patienter/borgere med kræft?

3

4 Metode Brugerprofil 2008 n = 297 Karakteristik Brugerprofil og spørgeskemaundersøgelse 2009 n = 144 Karakteristik Forandringer i psykologiske mål og livsstil Fokusgruppeinterviews Borgernes oplevelser ved brug af centret (n = 35) Hospitalspersonalets evaluering af samarbejdet (n = 18)

5 Hvilke borgere bliver henvist til rehabilitering? Køn, nationalitet, alder Uddannelse og beskæftigelse Kræft, tid siden diagnose og symptomer Samlet sygdomsbyrde Livsstil Aktivitetsniveau

6 Køn, nationalitet, alder Kvinder udgør 80 % af henviste borgere 9 % har anden etnisk herkomst Gennemsnitsalderen er 55 år 59 % (2008) og 53 % (2009) er mellem år 21 % (2008) og 32 % (2009) er mere end 65 år

7 Uddannelse og beskæftigelse 25 % (2008) og 34 % (2009) har ingen videregående uddannelse Cirka halvdelen har ingen eller kort videregående uddannelse Omkring halvdelen (44/50 %) af borgerne er i arbejde og ¾ af disse er sygemeldte

8 Kræft, tid siden diagnose og symptomer Kvinder med brystkræft udgør 60 % af brugerne Ca.60 % har første kontakt inden for 6 mdr efter diagnosticeringen og 14 % 2 år efter Halvdelen af borgerne fra 2009 angiver træthed som et dagligt problem Andre problemer er muskelsmerter, søvnproblemer, angst og mundgener

9 Samlet sygdomsbyrde 2008 Ca. 40 % har medium eller svær komorbiditet Svær komorbiditet: 42 % af borgere med tarmkræft 33 % af borgere med lungekræft 13 % af borgere med brystkræft

10 Livsstil (KRAM:kost, rygning, alkohol, motion) Livsstil angivet ved visitationssamtalen: 30 % havde et vægttab og 18 % en vægtøgning 25 % er daglig rygere 34% (2008) og 18% (2009) drak dagligt alkohol Borgerne er blevet markant mindre aktive efter at have fået kræft

11

12 Hvilke tilbud ønsker de kræftramte borgere at bruge? 144 borgeres brug af sundhedscentret i en tre måneders periode efter første kontakt: 48 % har et forløb, der består af holdbaserede og individuelle aktiviteter 28 % benytter alene individuelle tilbud 24 % deltager kun i visitationssamtale + telefonkonsultationer

13 Indhold af benyttede aktiviteter/leverede ydelser Styrke- og konditionstræning på hold udgør 43 % af de leverede ydelser For 44 % af borgerne indeholder forløbet styrke- og konditionstræning på hold (x 2 ugl.) Centret modtager patienter i kemo og strålebehandling Ca. 40 % af planlagte træningsgange aflyses af borgeren pga. ambulante hospitalsbesøg, behandling, bivirkninger etc.

14 Øvrige benyttede aktiviteter Aktiviterne er angivet som % af leverede ydelser Telefonkonsultationer 25 % Visitationssamtaler 11 % Øvrige holdtilbud 5 % Hold for brystopererede Tai Chi, Pilates, Stavgang og Løbehold Samtalegrupper og Patientundervisning

15 Øvrige benyttede aktiviteter Individuelle interventioner ved fysioterapeut (7%) Øvrige individuelle interventioner (9 %): individuel kostvejledninger samtaler med socialrådgiver samtale med sygeplejerske opfølgningssamtaler, rygeafvænningssamtaler

16

17 Hvilken effekt oplever borgerne af centrets tilbud? Spørgeskemaundersøgelse 2009 Baseline og follow-up efter 3 måneder Skalaer, der benyttes inden for onkologien Afspejler livskvalitet, spiritualitet, angst, depression, mestringsstrategier og subjektiv handleevne Fokusgruppeinterviews Udført af Institut for epidemiologisk kræftforskning Pernille Envold Bidstrup, Mette Terp Høybye og Christoffer Johansen

18 Spørgeskemaundersøgelse Deltagerne i brugerprofil 2009 oplever deres fysiske form signifikant bedre efter 3 mdr. SF36 viser signifikant forbedring på fysisk funktion, på den samlede psykiske livskvalitet, på både fysisk og psykisk rollefunktion og på smerter HADS viser signifikant reduktion i angst

19 Fokusgruppeinterviews Kontaktpersonen er helt essentiel for borgerens oplevelse af sammenhæng Forløbet i centret har positiv betydning for borgerens hverdag efter kræftsygdom Superviseret fysisk træning har skabt motivation for livsstilsændringer Mere end halvdelen har fastholdt ny livsstil

20 Udtalelse fra mand med tarmkræft - Man kan vel sige, at det er en slags livsforsikring. Altså måske kan jeg ikke undgå et tilbagefald, fordi jeg spiser bedre eller husker at snuppe cyklen, men så har jeg da gjort det, jeg kunne!

21

22 Hospitalspersonalets oplevelse af det tværsektorielle samarbejde Alle kræftpatienter har et rehabiliteringsbehov Henvisning til centret er ikke alle steder en struktureret praksis Kræftpatienters behov og sociale baggrund er meget forskellig Mere målrettet indsats fra sundhedscentret omkring rekruttering af patienter

23 Fokusområder for udvikling af det sammenhængende forløb Henvisning Rigshospitalet efterlyser, sundhedscentret er mere synlige i afdelingerne Sundhedscentret har aflagt 64 besøg i 2008 og 2009 Sundhedscentret hente patienterne på RH? Geografiske forskelle et stort problem for RH

24 Fokusområder for udvikling af det sammenhængende forløb Udslusning Nogle borgere har følt sig smidt ud af centret Borgerne ønsker at sige: Nu er det nok nu er jeg klar! Borgerinddragelse er vigtig Ved tilbagefald af sygdommen søger borgerne tilbage til kontaktpersonen

25 Fokusområder for udvikling af det sammenhængende forløb Er sundhedscentret for alle? Personalet på de henvisende afdelinger mener, at centret ikke tager højde for mænd, etniske minoriteter og socialt udsatte Interviews viser, at mænd og borgere fra etniske minoriteter er glade for centret Er en reel barriere for henvisning

26 Konklusion Med dette projekt dokumenterer vi, med udgangspunkt i tre års erfaringer fra landets største kommune, en række effekter af kommunal kræftrehabilitering, som kan virke til gavn for borgeren.

27 Konklusion Der bør ikke herske tvivl om, at kommunerne på bedste vis kan løfte den sundhedsfaglige opgave med rehabilitering af borgere med kræft, blot der sikres den tilstrækkelige faglighed og arbejdet sættes ind i den rette organisatoriske ramme.

28 Rapporten kan bestilles på