Resumé af juridisk notat fem klager over Bevillingsnævnets afgørelser

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariatet NOTAT Offentligt Resumé af juridisk notat fem klager over Bevillingsnævnets afgørelser Sagsnr Kultur- og Fritidsudvalget bad på sit møde den 27. juni 2013 om et offentligt resume af det fortrolige juridiske notat fremlagt i forbindelse med fem klager over Bevillingsnævnet afgørelser. Foreløbig opsamling For alle 5 sager gælder, at Københavns Politi i december 2012/januar 2013 havde udtalt sig positivt og anbefalet det ansøgte. Disse positive indstillinger blev primo marts i samtlige sager ændret til negative indstillinger. Ifølge de foreliggende oplysninger har der i de pågældende områder i Indre By i denne korte periode ikke været tale om ændringer i de faktuelle forhold. Samtidig må det konstateres, at Bevillingsnævnets Sekretariat i samtlige sager i modsætning til Københavns Politi til mødet den 20. marts 2013 indstiller positivt, d.v.s. at Sekretariatet anbefaler Bevillingsnævnet, at det ansøgte imødekommes i samtlige sager. I det følgende fokuseres på forløbet i den omhandlede periode op til primo marts Om drøftelserne mellem Bevillingsnævnets Sekretariat og Københavns Politi primo 2013 Det foreligger oplyst, at Bevillingsnævnets Sekretariat på baggrund af generelle drøftelser i Bevillingsnævnet om nattilladelser og karakteren af politiets udtalelser, havde anmodet Københavns Politi om nye og mere omfattende indstillinger i konkrete sager. Konkret har Bevillingsnævnets Sekretariat og Københavns Politi primo 2013 haft en dialog omkring politiets indstillinger til Bevillingsnævnet, herunder i hvor høj grad politiet i sine udtalelser forholder sig til potentielle ordens- og ædruelighedsmæssige betænkeligheder i forhold til en restaurations nærområde. I forlængelse af disse drøftelser og for at få belyst ansøgningerne i forhold til disse forhold, havde Bevillingsnævnets Sekretariat bedt om nye udtalelser fra Københavns Politi. I denne sammenhæng havde Bevillingsnævnets Sekretariat den 1. marts 2013 fremsendt en mail med følgende indhold til Københavns Politi:

2 Københavns Politi har herefter afgivet en ny udtalelse (benævnt supplerende udtalelse ) af mere generel karakter og indholdet er ifølge det oplyste udtryk for politiets generelle holdning til anvendelsen af 5-tilladelser. Denne holdning oplyser Københavns Politi at have givet udtryk for gennem de seneste år. Politiet anfører i den forbindelse, at det gennem politiets statistikker er dokumenterbart, at der er en overrepræsentation af voldstilfælde i nattelivet i tidsrummet fra kl. 3-5 og at de sene nattilladelser og omfanget heraf efter politiets opfattelse er en medvirkende årsag hertil. Foranstående understøttes endvidere af en norsk undersøgelse foretaget af Statens Institut for Rusmiddelforskning i Norge. Det foreligger oplyst, at Københavns Politis repræsentant i Bevillingsnævnet har givet udtryk for, at dette forhold bør indgå i vurderingen af, hvorvidt der i den enkelte sag bør meddeles bevilling og omfanget heraf. Endvidere oplyser Københavns Politi, at politiet siden 2011 har givet udtryk for den holdning, at det ud fra en ordensmæssig vurdering ville være hensigtsmæssigt at begrænse antallet af 5-tilladelser i nattelivet. Det skal for fuldstændighedens skyld bemærkes, at Københavns Politi ifølge det tidligere Bevillingsnævns Sekretariat tidligere og i hvert fald frem til 2006 har givet udtryk for det modsatte synspunkt, d.v.s. at det ville være en fordel, at så mange restaurationer som muligt holder åbent til kl Dette har i sagens natur haft en konsekvens for det antal af 5-tilladelser, der ses i Københavns Kommune i dag. Der henvises endvidere til notits af 23. april 2013 udarbejdet af Københavns Politi til Bevillingsnævnet. Notitsen under overskriften Københavns Politi udtalelse ad den verserende debat om Bevillingsnævnet i København har følgende ordlyd: Side 2 af 21

3 Gennem den seneste tid har der i medierne samt i henvendelser til Bevillingsnævnet været påstande fremme om, at Københavns Politi i konkrete sager på bevillingsområdet skulle være blevet presset til at ændre den indstilling, der er afgivet til Nævnet. Dette kan pure afvises. Ved behandlingen af bevillingssager afgiver Københavns Politi de relevante og konkrete bemærkninger vedr. Økonomi, vandel mv., som knytter sig til den enkelte ansøgning, og som i henhold til restaurationsloven skal indgå ved vurderingen af, om der bør meddeles tilladelse til det ansøgte. Dette har også været tilfældet i forbindelse med Bevillingsnævnets behandling af de sager, der i den seneste tid har givet anledning til mediemæssig omtale. Den supplerende udtalelse, som Københavns Politi er fremkommet med i forbindelse med behandlingen af de ovenfor omtalte sager, er en gengivelse af de synspunkter, som Københavns Politi har forfægtet siden Som anført har Københavns Politi gennem længere tid været af den opfattelse, at det ud fra en ordensmæssig vurdering ville være hensigtsmæssigt at begrænse antallet af 5-bevillinger i nattelivet. Allerede tilbage i oktober måned 2011 (Berlingske Tidende den 10. oktober 2011) gav Københavns Politi således udtryk for den holdning, at antallet af 5-bevillinger med fordel kunne begrænses. Baggrunden herfor kan bl.a. findes i en undersøgelse foretaget af Statens Institut for Rusmiddelforskning (Sirus) i Norge i et samarbejde med Institution for Social Forskning (SOFI) i Stockholm, som dokumenterer, at volden i nattelivet kan mindskes ved at begrænse tidsrummet for udskænkning i nattelivet. På et møde i Bevillingsnævnet i København med deltagelse af bl.a. Station Ceitys specialpatrulje den 19. juni 2012 blev synspunktet på ny fremført af Københavns Politi. Politiets statistikker dokumenterer, at der er en overrepræsentation af voldstilfælde i nattelivet i tidsrummet fra kl til 5.00 og synes dermed at understøtte de resultater, som fremgår af den norske undersøgelse. Der vedhæftes som særskilt fil en graf, der viser, på hvilket tidspunkt af døgnet volden udøves. Det er Københavns Politis (fortsatte) vurdering i lighed med den videnskabelige undersøgelse fra Norge at en begrænsning i antallet af sene nat-bevillinger og omfanget heraf kan have en positiv effekt i forhold til volden i nattelivet. Det er dette synspunkt, som er fremført i forbindelse med den supplerende udtalelse, som Københavns Polit er kommet med. Det fremgår af restaurationslovens 12, at bevillingsmyndigheden ved afgørelsen af, om alkoholbevilling vil kunne gives, skal iagttage Side 3 af 21

4 samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn. I bestemmelsen opremses herefter en række ikke udtømmende eksempler på, hvad disse hensyn dækker over. Herunder nævnes bl.a.: 5) restaurationens beliggenhed, hvorved der kan anlægges byplanmæssige betragtninger, således at der kan vises tilbageholdenhed med at give tilladelse til nyoprettede restaurationsvirksomheder med servering af stærke drikke i egentlig boligkvarterer... 6) om der som følge af en for stærk koncentration af restaurationsvirksomhed kan frygtes uforsvarlig drift eller andre ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer, og 7) om der foreligger andre konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige forhold, der gør det betænkeligt, at alkoholbevilling gives. Som nævnt er eksemplerne ikke udtømmende anført i bestemmelsen. Det er Københavns Politis opfattelse, at der ved den helhedsvurdering, der må anlægges i forbindelse med vurderingen af de enkelte bevillingsansøgninger, kan og bør indgå som et sagligt hensyn, hvilke samfundsmæssige og ordensmæssige konsekvenser, der knytter sig til den udtalte brug af bevillinger, herunder i særdeleshed 5-bevllinger, i særlige områder i København. Det er dette synspunkt, som den supplerende udtalelse afgivet af Københavns Politi er udtryk for. Side 4 af 21

5 Det juridiske grundlag relevante retsregler Alkoholbevilling Alkoholbevilling meddeles i henhold til restaurationslovens 12, der har følgende ordlyd: Behandling af bevillingsansøgninger 12. Bevillingsmyndigheden skal ved afgørelsen af, om alkoholbevilling vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn. Der kan herved navnlig lægges vægt på, 1) om der af bevillingsansøgeren, medlemmer af direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, er udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde, 2) bevillingsansøgerens forretningsmæssige kvalifikationer, herunder om det må antages, at ansøgeren vil være egnet til at drive restaurationsvirksomhed på betryggende måde, 3) bevillingsansøgerens økonomiske forhold og finansieringsplan, driftsbudget samt likviditetsbudget for virksomheden, herunder om det må anses for godtgjort, at virksomheden vil blive drevet for ansøgerens egen regning og risiko, 4) størrelse, indretning og karakter i øvrigt af serveringsstedet, 5) serveringsstedets beliggenhed, hvorved der kan anlægges byplanmæssige betragtninger, således at der kan vises tilbageholdenhed med at give tilladelse til nyoprettede restaurationsvirksomheder i egentlige boligkvarterer eller nær skoler eller andre institutioner, der søges af unge, 6) om der som følge af en for stærk lokal koncentration af restaurationsvirksomhed kan frygtes uforsvarlig drift eller andre ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer, og 7) om der foreligger andre konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige forhold, der gør det betænkeligt, at alkoholbevilling gives. Af den kommenterede restaurationslov fremgår bl.a. følgende om bestemmelsen: Pligtmæssige hensyn bevillingsmyndigheden skal varetage... De ordensmæssige, samfundsmæssige eller ædruelighedsmæssige hensyn er hensyn, som bevillingsmyndigheden skal iagttage i den skønsmæssige vurderingen. Det er således ikke muligt for bevillingsmyndigheden at se bort fra de hensyn, loven foreskriver, der skal varetages.... De ordensmæssige hensyn skal sikre, at folk kan færdes fredeligt på gader og andre offentlige steder. Herunder at der ikke sker udvikling af vold eller andre kriminelle forhold specielt i og omkring serveringssteder. Hensynet skal også sikre, at omkringliggende beboelse og virksomheder kan eksistere uden gener som følge af, at der drives virksomhed med alkoholbevilling og dermed udskænkning. Ordensmæssige hensyn er igen hensyn, der skal vurderes ud fra virksomhedens som ansøgerens forhold. Side 5 af 21

6 Videre fremgår følgende: I bemærkninger til lov nr. 256 af 6. maj 1993 kunne nægtelse af alkoholbevilling begrundes med lokal koncentration, når det kunne befrygtes, at der ville komme ædruelighedsmæssige og ordensmæssige problemer.... I henhold til lov nr. 256 af 6. maj 1993 vil antallet af restaurationer med alkoholbevilling i kommunen eller dele af denne sammenholdt med beboerantallet kun kunne motivere afslag på ansøgninger om bevilling til nye restaurationer til servering af stærke drikke, hvis afslaget, begrundet i restaurationstætheden, kan underbygges med betragtninger, der sandsynliggør, at imødekommelse af en konkret ansøgning om alkoholbevilling er betænkelig ud fra samfundsmæssige, ordensmæssige, ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende hensyn. Af det (fortsat gældende) cirkulære om restaurations- og hotelloven (26. april 1978) fremgår bl.a. følgende retningslinjer for behandling af bevillingssager (vedrørende afslag med henvisning til restaurationstætheden): e) Antallet af restaurationer med alkoholbevilling i kommunen eller dele af denne sammenholdt med beboerantallet vil kun kunne motivere afslag på ansøgninger om bevilling til nye restaurationer til servering af stærke drikke, hvis afslaget, begrundet i restaurationstætheden, kan underbygges med betragtninger, der sandsynliggør, at imødekommelse af en konkret ansøgning om alkoholbevilling er betænkelig ud fra ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige hensyn. Disse hensyn vil i særdeleshed kunne motivere afslag på ansøgning om tilladelse til servering af stærke drikke på steder, hvor unge mennesker særlig holder til. Dette vil således være tilfældet, hvis serveringssted ønskes etableret i nærheden af skoler eller andre institutioner, der søges af unge. Tilsvarende fremgår følgende af cirkulæreskrivelse af 5. april 1982: 4. Bevillingsmyndigheden må i øvrigt bestræbe sig på at forhindre, at antallet af virksomheder med alkoholbevilling i kommunen eller dele af denne henset til kundeunderlaget får en sådan størrelse, at konkurrencen kan befrygtes at resultere i»hård udskænkning«eller anden form for uforsvarlig restaurationsdrift. Er grænsen herfor efter bevillingsmyndighedens opfattelse nået, må udstedelse af alkoholbevillinger til nye virksomheder standses, men som det også fremgår af cirkulærets bemærkninger er det ikke tilstrækkeligt, at bevillingsansøgninger afslås blot med henvisning til, at»der er restaurationer nok«, men det må gennem oplysninger om drukkenskab, udskænkning for mindreårige, hærværk, natteuorden m.v. kunne sandsynliggøres, at afslaget virkelig er begrundet i konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige betænkeligheder. Politiets rolle i forbindelse med alkoholbevillinger Side 6 af 21

7 Det fremgår af restaurationslovens 10, stk. 2, at alkoholbevilling gives og fornys af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet. Af kommentarerne til bestemmelsen (Gry Asnæs den kommenterede restaurationslov) fremgår bl.a. følgende om bevillingsmyndighedens forhandling med politiet: Forinden der gives eller fornyes en alkoholbevilling, skal bevillingsmyndigheden forhandle med politiet.... Det er ikke fastsat nærmere bestemmelser eller formkrav til, hvorledes forhandling med politiet kan forløbe. Det er således op til den enkelte bevillingsmyndighed at bestemme.... Der er ikke noget krav om, at bevillingsmyndigheden skal have et samtykke fra politiet, i modsætning til bestemmelsen om udvidet åbningstid, jf. restaurationslovens 28. Forhandling må således fortolkes som en udveksling af oplysninger og meninger. Som et absolut minimum skal politiet have lejlighed til at udtale sig om den enkelte ansøgning. Der bør tages behørigt hensyn til politiets holdning til, hvorvidt ansøgningen om alkoholbevillingen skal imødekommes og i givet fald under hvilke vilkår. Formålet med forhandlingen bør være et forsøg på at opnå enighed. Det ændrer ikke ved, at den endelige beslutningskompetence er bevillingsmyndighedens. Det kan derfor i praksis medføre, at det er politiske og ikke ordensmæssige betragtninger, der vægtes tungest ved vurderingen af, om en alkoholbevilling skal imødekommes. Politiets indstilling kan underbygges af de informationer, politiet er i besiddelse af vedrørende ansøgeren, virksomheden mv. Ansøgeren har i sin bevillingsansøgning givet samtykke til, at politiets oplysninger kan inddrages i bevillingsmyndighedens vurdering af sagen. I dette ligger en accept af politiets videregivelse af oplysninger til bevillingsmyndigheden i forbindelse med forhandlingerne om ansøgningerne.... Erfaringen viser, at det ofte er en fordel, at såvel bevillingsmyndigheden som politiet er ligeligt involveret i forbindelkse med vurderingen af bevillingsansøgningen. Det er på den baggrund, at der i loven er konstrueret en mulighed for at nedsætte et bevillingsnævn, hvor politet har fast sæde. Men selvom der ikke er bevillingsnævn i en kommune, kan det være fordelagtigt, at politiet deltager i behandlingen af ansøgningen, således at eventuelle spørgsmål af ordensmæssig eller ædruelighedsmæssig betydning kan afklares. Supplerende kan anføres, at det af Kultur- og Fritidsforvaltningens notat 25. februar 2013 om ændringer i forslag til restaurationsplan fremgår: Politiet Politiet har ansvar for håndtering af sager om vold, narkotika, støjende adfærd og urinering på gader mv. Det er derfor også politiet, der vurderer, om en konkret ansøgning Side 7 af 21

8 giver anledning til det, som restaurationsloven betegner som ordens- og ædruelighedsmæssige problemer. Side 8 af 21

9 Nattilladelser Nattilladelse meddeles i henhold til restaurationslovens 28, stk. 4, der har følgende ordlyd: 28. Steder, hvorfra der foregår salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, skal være lukket i tiden fra kl. 24 til kl. 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at den almindelige lukketid kan være kortere, dog skal der være lukket i tiden fra kl. 2 til kl. 5. Kommunalbestyrelsens beslutninger om ændring af den almindelige lukketid skal offentliggøres mindst 2 gange i et eller flere blade, der har almindelig udbredelse i kommunen. I lukketiden kan servering af mad og drikkevarer ske for overnattende gæster uden for de almindelige serveringslokaler. Den almindelige lukketid gælder ikke for tog, busser, fly og skibe i fart, jf. 10 a, stk. 2. Stk. 2. Ved særlige lejligheder såsom større byfester og lignende lokalt prægede arrangementer samt nytårsnat kan politiet for steder, som ligger i politikredsen eller en del af denne, tillade længere åbningstid for de i stk. 1 nævnte virksomheder. Stk. 3. Bevillingsmyndigheden kan med politiets samtykke tillade længere åbningstid, når virksomheden drives på jernbanestationer, lufthavne, skibsekspeditioner, rutebilstationer samt færgers og ruteskibes anløbspladser. Stk. 4. Bevillingsmyndigheden kan med politiets samtykke tillade, at de i stk. 1 nævnte virksomheder har åbent i den almindelige lukketid, såfremt det ud fra miljø- og samfundsmæssige samt ordens- og ædruelighedsmæssige hensyn sammenholdt med virksomhedens karakter og driftsform skønnes forsvarligt. Stk. 5. Bevillingsmyndigheden kan inden påbegyndelsen af en virksomhed træffe afgørelse om, at virksomheden skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, jf. stk. 1, såfremt dette findes påkrævet af miljømæssige hensyn. Stk. 6. Bevillingsmyndigheden kan efter indstilling fra politiet træffe afgørelse om, at bestemte virksomheder som nævnt i stk. 1 skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, såfremt dette findes påkrævet af hensyn til den offentlige orden eller af ædruelighedsmæssige hensyn. Stk. 7. Politiet kan ud fra de hensyn, som er nævnt i stk. 6, med øjeblikkelig virkning begrænse åbningstiden i op til 30 dage, dog længst indtil bevillingsmyndigheden har truffet afgørelse om åbningstiden, jf. stk. 6. Stk. 8. I lukketiden må der ikke ske salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet, men detailsalg af mad og drikkevarer er tilladt i overensstemmelse med reglerne i 25, stk. 1. Senest et kvarter efter lukketidens indtræden må der ikke ske indtagelse af mad og drikkevarer. I lukketiden må der dog ske salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet for sammenkomster af foreninger eller sluttede selskaber, rejseselskaber og lign., når det foregår i særskilte selskabslokaler, eller der foreligger tilladelse fra politiet. Stk. 9. Indtil 1 år efter at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om en kortere almindelig lukketid, jf. stk. 1, kan bevillingsmyndigheden bestemme, at en igangværende virksomhed skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, såfremt det findes påkrævet af miljømæssige hensyn. Af den kommenterede restaurationslov (Gry Asnæs) fremgår bl.a., at det er bevillingsmyndigheden, der har kompetencen til at tillade udvidet åbningstid, men at dette skal ske med politiets samtykke. Bevillingsmyndigheden har derfor alene en reel kompetence inden for lovgivningens rammer til at give afslag på en nattilladelse. Videre fremgår, at vurderingen af, hvorvidt der skal meddeles en ansøger udvidet åbningstid, beror på en konkret skønsmæssig vurdering bl.a. ud fra ordensmæssige, samfundsmæssige eller ædruelighedsmæssige hensyn samt miljømæssige hensyn sammenholdt med virksomhedens karakter og driftsform. Side 9 af 21

10 I kommentarerne er anført, at der kan gives afslag på udvidet åbningstid, hvis den konkrete ansøgning, sammeholdt med områdets karakter og antallet af nattilladelser i kommunen eller dele heraf, kan motivere et afslag. Der kan tillægges vægt, om der som følge af en for stærk lokal koncentration af restaurationsvirksomheder med nattilladelse kan frygtes uforsvarlig restaurationsdrift eller andre ordensmæssige eller ædruelighedsmæssige problemstillinger. I vurderingen indgår således den udvidede åbningstids påvirkning af det omkringliggende miljø, herunder en vurdering af om den udvidede åbningstid medfører f.eks. hærværk, forekomst af knuste flasker, opkast, urin, råben og skrigen. Af modsatrettede hensyn er anført, at det kan være en fordel, at virksomheder med nattilladelse ligger samlet i visse områder for at forbedre kontrolmuligheder. Et afslag på ansøgning om nattilladelse skal kunne underbygges med betragtninger, der sandsynliggør, at en forlænget åbningstid for netop den virksomhed er betænkelig ud fra ordensmæssige, samfundsmæssige eller ædruelighedsmæssige hensyn samt miljømæssige hensyn. Det understreges i den kommenterede restaurationslov, at en eventuel restaurationsplan skal ses som et afvejningsmoment i forbindelse med bevillingsmyndighedens behandling af en ansøgning, men dette må ikke udelukke, at den enkelte ansøgning vurderes konkret. Der er ikke hjemmel til at administrere nattilladelse med en fast/begrænset kvote og et eventuelt afslag skal begrundes konkret. Det følger af den kommenterede restaurationslov, at der ved afgørelser i forhold til nattilladelser lægges afgørende vægt på, at det konkrete skøn kan udøves på tilstrækkelig vis skønnet må ikke sættes under regel. Et afslag skal opfylde forvaltningslovens krav. Det medfører, at bevillingsmyndigheden skal overholde reglerne om partshøring, begrundelse og klagevejledning. Politiets rolle ved nattilladelser Som tidligere anført betyder ordlyden i bestemmelsens stk. 4 konkret, at Bevillingsnævnet ikke kan meddele nattilladelse, hvis politiet nægter samtykke. Dermed har den politmæssige vurdering en central rolle ved spørgsmålet om hvorvidt en nattilladelse kan meddeles eller ej. Dette afspejles bl.a. i en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand (FOU ), hvoraf bl.a. følgende fremgår:... Ombudsmanden udtalte at politimesterens beslutning om at nægte at give sit samtykke i hvert fald i de tilfælde hvor politimesteren nægter at give samtykke til at der kan holdes åbent i den almindelige lukketid er en afgørelse i Side 10 af 21

11 forvaltningslovens forstand. Som følge heraf burde restauratøren have været partshørt over de to forhold som fik politimesteren til at nægte at give sit samtykke, og som var til ugunst for restauratøren. Eller politimesteren burde i hvert fald have taget stilling til om en af undtagelserne i forvaltningslovens 19, stk. 2, kunne finde anvendelse.... Den 3. november 2004 modtog jeg Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brev af 1. november 2004 med styrelsens bemærkninger til politimesterens udtalelse af 9. september Jeg modtog samtidig sagens akter som politimesteren havde vedlagt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anførte i brevet af 1. november 2004 bl.a. følgende: Kompetencen til at træffe afgørelser om åbningstiden overgik fra politiet til den stedlige bevillingsmyndighed (kommunalbestyrelsen) med ikrafttrædelse af den gældende restaurationslov den 1. april 1993, senest lovbk. nr. 163 af 11. marts Dog skal den stedlige bevillingsmyndighed indhente politiets samtykke inden bevillingsmyndigheden udsteder en nattilladelse, jf. restaurationslovens 28, stk. 4. Denne regel beror på, at ikke mindst politimæssige hensyn har betydning ved vurderingen og afgørelsen af, om tilladelse skal meddeles, således som det også fremgår af de specielle bemærkninger til restaurationslovforslagets 28. Der skal hermed lægges vægt på, om det ud fra miljøog samfundsmæssige samt ordens- og ædruelighedsmæssige hensyn sammenholdt med virksomhedens karakter og driftsform, skønnes forsvarligt at udstede en tilladelse, jf. restaurationslovens 28, stk. 4. Det fremgår af politimesterens indstilling af 18. februar 2004 til bevillingsnævnet i (X) kommune, at politiet på grund af ordensmæssige hensyn ikke gav samtykke til, at (B) skulle have natbevilling til restauration (C). Politiets vurdering af, hvorvidt der bør gives samtykke eller ej efter 28, stk. 4, må nødvendigvis bygge på politiets lokalkendskab til den konkrete restaurant og miljøet i og omkring den og i sidste ende bero på et skøn over hvorvidt de hensyn, som begrunder 28, stk. 4, konkret er i fare, hvis en bevilling udstedes. Politiets skøn kan ikke omgøres af bevillingsmyndigheden, ligesom politiets indstilling ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. restaurationslovens 35, stk. 1. Uanset at kompetencen til at tillade en udvidelse af åbningstiderne ved ændringen af restaurationsloven blev overført til den stedlige bevillingsmyndighed, blev det bestemt at sådanne tilladelser kun kunne træffes med politiets samtykke. På denne vis er det i loven fremhævet at også politimæssige hensyn har (stor) betydning for tildeling af sådanne tilladelser. Side 11 af 21

12 Forvaltningsretlige regler i forhold til Bevillingsnævnets afgørelser Af den kommenterede restaurationslov fremgår bl.a. følgende om forvaltningsretlige regler ved behandling af ansøgning om alkoholbevilling mv.: Bevillingsmyndighedens afgørelse er en forvaltningsafgørelse. Bevillingsmyndigheden skal som følge heraf overholde de forvaltningsretlige regler i forbindelse med bevillingsmyndighedens behandling af en ansøgning om alkoholbevilling eller fornyelse af alkoholbevilling. Det medfører, at bevillingsmyndigheden skal overholde reglerne i forvaltningsloven om partshøring, begrundelse og klagevejledning. Afgørelserne er tillige underlagt reglerne om aktindsigt... Det gælder også politiets indstilling til bevillingsmyndigheden.... Tilsidesættelse af de forvaltningsretlige regler kan føre til erstatningskrav, såfremt det har betydning for den trufne afgørelse. Videre fremgår følgende af den kommenterede restaurationslov: Bevillingsmyndigheden skal sikre sig, at der sker partshøring. Som udgangspunkt må bevillingsmyndigheden ikke træffe afgørelse, før ansøgeren er gjort bekendt med de oplysninger i sagen, som ansøgeren ikke allerede er bekendt med, jf. forvaltningslovens kap. 5. Bevillingsmyndigheden skal samtidig hermed give ansøgeren lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til de forhold, som bevillingsmyndigheden lægger til grund ved afgørelsen, jf. forvaltningslovens 21. Der må i almindelighed bestå en formodning om, at ansøgeren ikke har kendskab til en oplysning til brug for behandling af sagen, medmindre ansøgeren i skemaet eller på anden måde selv har afgivet oplysningen. Hvis der er indhentet oplysninger, der blot bekræfter de oplysninger, som ansøgeren selv er kommet med, medfører det ikke pligt til at iværksætte en partshøring. Forinden et afslag på en alkoholbevilling bør der fremsendes en partshøring således, at ansøgeren har 14 dage til at kommentere de faktuelle forhold, der er lagt til grund for afgørelsen og som fremgår af begrundelsen. Der er ingen hindringer for, at partshøring gennemføres i videre omfang. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for ansøgeren og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Side 12 af 21

13 Forhåndstilsagn Hvis der ønskes etableret en restauration med alkoholbevilling på en adresse, hvorfra der ikke i forvejen drives restauration med alkoholbevilling, er der mulighed for at søge Bevillingsnævnet om et forhåndstilsagn. Et forhåndstilsagn er en tilkendegivelse fra Bevillingsnævnet af, om det ville være muligt at få alkoholbevilling til den pågældende adresse. Ansøgningen skal indgives til Københavns Politi, Bevillingssektionen og skal indeholde en nærmere beskrivelse af det påtænkte koncept og åbningstider. Formålet med ordningen er, at potentielle ansøgere ikke forgæves køber eller ombygger lokaler med henblik på restaurationsdrift, hvis det alligevel ikke er muligt at få en alkoholbevilling til adressen. Et forhåndstilsagn er alene et tilsagn om, hvorvidt der kan gives alkoholbevilling til en restauration på adressen. Bevillingsnævnet har ikke ved et forhåndstilsagn taget stilling til, om den pågældende ansøger konkret opfylder betingelserne for at kunne få alkoholbevilling. Center for Miljø vil blive hørt i forbindelse med en ansøgning om forhåndstilsagn, og et forhåndstilsagn kan indeholde vilkår f.eks. i relation til støj eller konceptet for driften. Et forhåndstilsagn gælder i 6 måneder, dvs. at forhåndstilsagnet bortfalder, hvis der ikke er indgivet en ansøgning om alkoholbevilling inden 6 måneder eller en ansøgning om forlængelse af forhåndstilsagnet. Et forhåndstilsagn er ikke det samme som en alkoholbevilling. Der skal altid søges om alkoholbevilling, uanset om der tidligere er givet et forhåndstilsagn. Forhåndstilsagn vil pr. definition være relevant for samtlige nyetableringer (ansøgning om alkoholbevilling til en adresse, hvor der ikke tidligere har været alkoholbevilling). Side 13 af 21

14 Regler for praksisændringer Påstanden fra flere advokater er, at Bevillingsnævnet i de pågældende sager har forsøgt at indføre praksisændringer ad bagvejen i forventning om at Borgerrepræsentationen vedtager en restaurationsplan, der i hvert fald i forhold til Indre By er forholdsvis restriktiv. Bevillingsnævnets Sekretariat har tidligere udarbejdet et notat om muligheden for praksisændringer. Af notat af 10. november 2011 fremgår følgende: Bevillingsnævnet har drøftet om det i visse områder af Indre By generelt alene skal være muligt at få nattilladelse til kl søndag-onsdag. Den hidtidige praksis har forudsat at restaurationslovens betingelser i øvrigt er opfyldt været, at Bevillingsnævnet meddeler ansøgeren alkoholbevilling samt nattilladelse til det ansøgte tidspunkt, medmindre konkrete miljømæssige eller politimæssige hensyn mv. taler imod. Muligheden for at ændre en administrativ praksis afhænger af, hvilket regelsæt der gælder for det pågældende lovområde. Det antages således, at der er en lettere adgang til at ændre hidtidig praksis, når der er tale om et område, hvor den pågældende lovgivning i større eller mindre omgang tildeler myndigheden et skøn. Praksisændringer skal under alle omstændigheder være generelle og have en saglig begrundelse. Endvidere skal der gives de berørte borgere et rimeligt varsel til at omstille sig. En saglig begrundelse for en generel praksisændring i et bestemt område kunne f.eks. være, at politiet oplever massive ordensmæssige problemer, og at politiet vurderer, at et stop for f.eks. nattilladelser efter et vist tidspunkt vil afhjælpe problemet. Hvis begrundelsen for praksisændringen ikke længere er til stede, er der ikke grundlag for at opretholde praksisændringen. En praksisændring som alene er begrundet i, at Bevillingsnævnet ønsker mindre natteliv på hverdage vil ikke være en saglig begrundelse, da det forudsatte konkrete skøn i restaurationsloven dermed elimineres. Restaurationsloven forudsætter en konkret vurdering af den enkelte ansøgning ligesom restaurationsloven giver mulighed for at knytte betingelser til en alkoholbevilling. En beslutning om i en konkret sag at begrænse den tidsmæssige udstrækning af en nattilladelse forudsætter således ikke en praksisændring, men en konkret begrundelse. En konkret begrundelse kan f.eks. være konkret frygt for uforsvarlig drift eller konkrete ordensmæssige eller ædruelighedsmæssige problemer. En generel risiko for uforsvarlig drift, ordensmæssige eller ædruelighedsmæssige problemer er derimod ikke tilstrækkelig. Side 14 af 21

15 Restaurationsplan Det understreges i den kommenterede restaurationslov, at en eventuel restaurationsplan skal ses som et afvejningsmoment i forbindelse med bevillingsmyndighedens behandling af en ansøgning, men dette må ikke udelukke, at den enkelte ansøgning vurderes konkret. Der er ikke hjemmel til at administrere nattilladelser med en fast/begrænset kvote og et eventuelt afslag skal begrundes konkret. Det følger af den kommenterede restaurationslov, at der ved afgørelser i forhold til nattilladelser lægges afgørende vægt på, at det konkrete skøn kan udøves på tilstrækkelig vis skønnet må ikke sættes under regel. Af føromtalte cirkulære af 26. april 1978 fremgår følgende om restaurationsplaner: d) Ved behandlingen af ansøgninger om alkoholbevilling må bevillingsmyndigheden også anlægge byplanmæssige betragtninger, og handelsministeriet vil i denne forbindelse finde det rimeligt, at der for større bymæssige bebyggelser udarbejdes en plan vedrørende placering og fordeling af restaurationer i byens forskellige kvarterer. En sådan plan bør have karakter af en principiel retningslinie, hvorefter f. eks. et vist bycentrum forbeholdes en mere liberal praksis vedrørende meddelelse af alkoholbevillinger. For de omkring bycentret beliggende beboelses- og forretningskvarterer kan retningslinjen gå ud på, at der kun under særlige omstændigheder vil kunne forventes tilladelse til en nyoprettelse af restaurationsvirksomheder med servering af stærke drikke. Endelig vil planen kunne give udtryk for, at der i egentlige beboelseskvarterer, villakvarterer o. lign. kun kan forventes givet alkoholbevilling, når der foreligger særlige centre, supermarkeder o. lign., hvor det vil være naturligt at imødekomme et behov for etablering af servering af stærke drikke. Side 15 af 21

16 Sekretariatets vurdering af sagen 1. Den offentlige forvaltning skal følge officialprincippet, d.v.s. forvaltningen har ansvaret for at de nødvendige oplysninger indhentes/foreligger og at sagen bygger på det materielt rigtige grundlag. Formålet er enkelt: at myndigheden når til den materielt rigtige afgørelse. Officialprincippet gælder også for den myndighedsudøvelse, som bevillingssager er udtryk for. Med andre ord har bevillingsmyndigheden som følge af officialprincippet ansvaret for, at de nødvendige og korrekte oplysninger i forhold til bevillingssagerne er indhentet, således at en sag er oplyst tilstrækkeligt når Bevillingsnævnet skal træffe afgørelse i sagen. Tilsidesættelse af officialprincippet betyder i yderste konsekvens, at en bebyrdende afgørelse bliver ugyldig. Sagen skal med andre ord når den forelægges Bevillingsnævnet hvad angår de faktuelle oplysninger være fuldt oplyst, således at Bevillingsnævnets forhandling alene omhandler den pligtmæssige skønsudøvelse. Officialprincippet i sammenhæng med forvaltningslovens partshøringsregler taler imod, at der under mødet i Bevillingsnævnet fremkommer for ansøger ugunstige oplysninger, der lægges til grund for et afslag. Fremkommer der under mødet oplysninger til ugunst for ansøger, og som agtes lagt til grund for afgørelse, er det forvaltningsretlige udgangspunkt, at sagen må udsættes med henblik på evt. en verificering af de fremkomne oplysninger samt en partshøring af ansøger. Den forhandling, der sker under Bevillingsnævnets møder udgør den egentlige skønsudøvelse, forstået på den måde, at Bevillingsnævnet på baggrund af de foreliggende faktuelle oplysninger i sagen (ansøgerens oplysninger, indstillingen fra Københavns Politi, Center for Miljø samt Bevillingsnævnets Sekretariat) og de gældende retsregler, inden for lovgivningens rammer foretager det pligtmæssige skøn og træffer afgørelse. Der skal med andre ord ske en vægtning af de lovlige kriterier, der skal inddrages i afgørelsen, samt de kriterier, der kan inddrages i afgørelsen, jf. restaurationslovens Det har gennem de senere år kunnet konstateres, at Bevillingsnævnet i sammenlignelige sager i højere grad end tidligere har meddelt afslag på ansøgning om nattilladelse, især hvad angår 5-tilladelser søndagonsdag og især i Indre By. Side 16 af 21

17 Som del af begrundelsen har Bevillingsnævnet i konkrete sager anført, at nævnet ved afgørelsen lagde vægt på, at politiet havde opfordret til, at der generelt gives flere nattilladelser til kl i stedet for til kl. 5.00, så flere steder lukker kl i Indre By. Bevillingsnævnet har endog ønsket en konkret sag afprøvet i klageinstansen (xxx-sagen). Bevillingsnævnet tilkendegav således under behandlingen, at nævnet ønskede klageinstansens stillingtagen til sagen, at det er disse åbningstider (kl. 2.00) som nævnet generelt ønsker i Indre By, og at man skal starte et sted. Det fremgår af et internt notat udarbejdet af Bevillingsnævnets Sekretariatet, at Sekretariatet under nævnets drøftelse af sagen havde gjort nævnet opmærksom bl.a. på følgende: at et afslag kræver en konkret begrundelse og ikke bare en henvisning til f.eks. generelle ordens- eller ædruelighedsmæssige hensyn, at Bevillingsnævnets tidligere afslag ikke var juridisk korrekt, da afgørelsen alene indeholdt en generel henvisning til ordensog ædruelighedsmæssige hensyn, men ingen konkret begrundelse for afslaget, at xxx ligger i et område, hvor mange restaurationer har nattilladelse til kl hele ugen, og at der ikke er nogen saglig begrundelse for, at lige netop xxx ikke skulle kunne få en generel 5-tilladelse som de øvrige restaurationer i området, at det virker tilfældigt, at det netop er xxx, som ikke kan få en 5-tilladelse. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at pålægge Bevillingsnævnet at genoptage sagens behandling og indskærpede i den forbindelse, at Bevillingsnævnets konkrete afgørelse skal træffes i overensstemmelse med bl.a. restaurationslovens og forvaltningslovens bestemmelser. 3. Uagtet hvad, så har den hidtidige/tidligere praksis i Bevillingsnævnet været, at Bevillingsnævnet har meddelt ansøgeren alkoholbevilling samt nattilladelse til det ansøgte tidspunkt, medmindre konkrete miljømæssige eller politimæssige hensyn taler imod. Hvis denne praksis ønskes ændret eller der i øvrigt ønskes en mere restriktiv tilgang ved tildeling af alkoholbevillinger og nattilladelser kan Sekretariatet umiddelbart pege på 3 veje, der evt. kan kombineres og supplere hinanden: a) Borgerrepræsentationen vedtager en restaurationsplan, der kan anvendes som grundlag for en mere restriktiv praksis. Side 17 af 21

18 b) Der sker en udmelding af en generel praksisændring i et bestemt område, typisk med udgangspunkt i en politimæssige/ordensmæssig vurdering, d.v.s. at fordi Københavns Politi i et bestemt område oplever massive problemer og vurderer, at f.eks. et stop for nattilladelser efter et vist tidspunkt vil afhjælpe problemet c) Der meddeles afslag i den konkrete ansøgning på grund af en konkret frygt for uforsvarlig drift eller konkrete ordensmæssige eller ædruelighedsmæssige problemer her vil en generel risiko for uforsvarlig drift, ordensmæssige eller ædruelighedsmæssige problemer ikke være tilstrækkelig. 4. Københavns Politi har oplyst, at det siden i hvert fald 2011 har været politiets opfattelse, at antallet af 5-tilladelser ud fra en ordensmæssige vurdering bør begrænses, særligt i det, som politiet benævner belastede områder. Det ses ikke umiddelbart præciseret, hvilke områder Københavns Politi i forhold til volden i nattelivet o.lign. definerer som særligt belastede områder. Denne politimæssige vurdering har i hvert fald frem til primo marts 2013 ikke afspejlet sig i politiets indstillinger i de konkrete bevillingssager. Det må konstateres, at Københavns Politi på den ene side på baggrund af de konkrete erfaringer og de særlige politimæssige vurderinger mv. har ordensmæssige betragtninger om at nattilladelser til kl skal begrænses mest muligt i Indre By, bl.a. for at reducere volden i nattelivet, og på den anden side også siden 2011 har fremsendt konkrete udtalelser, der anbefaler at det ansøgte imødekommes. Det er vanskeligt at forstå for en ansøger, at Københavns Politi til ansøger som led i en partshøring fremsender en positiv indstilling (ingen bemærkning til alkoholbevilling/nattilladelse), når Københavns Politi samtidig i lyset af en ændret ordensmæssig vurdering af hvordan nattilladelser bør anvendes har en anderledes og meget kritisk tilgang til en konkret bevillingsansøgning, og at denne kritiske tilgang først meddeles på Bevillingsnævnets møde. Som tidligere anført vurderes denne fremgangsmåde ikke at være i overensstemmelse med de grundlæggende forvaltningsretlige regler om bl.a. officialprincippet og partshøring. Københavns Politi anfører i sin udtalelse af 10. juni 2013, at det er lykkedes Københavns Politi gennem et ganske langvarigt pres at formå Bevillingsnævnet til at lade de omhandlede hensyn få indflydelse på afgørelsesgrundlaget ved meddelelse af bevillinger, og Side 18 af 21

19 dermed bliver en del af det saglige beslutningsgrundlag, som Bevillingsnævnets afgørelse baserer sig på. Sekretariatet er enigt i, at de af Københavns Politi fremførte hensyn og politimæssige vurderinger skal være en del af Bevillingsnævnets beslutningsgrundlag og at disse vurderinger i overensstemmelse med restaurationsloven og de forvaltningsretlige regler skal fremgå af den indstilling/udtalelse, der udarbejdes af Københavns Politi til brug for Bevillingsnævnet, og som fremsendes i kopi til ansøger. Sekretariatet må henholde sig til, at det i medfør af restaurationsloven er politiet, der vurderer, om en konkret ansøgning giver anledning til det, som restaurationsloven betegner som ordens- og ædruelighedsmæssige problemer. Hvis en ansøgning om alkoholbevilling og/eller nattilladelse efter politiets vurdering giver anledning til ordens- eller ædruelighedsmæssige problemer, må denne kritiske indstilling i sagens natur være indeholdt i den indstilling som Københavns Politi udarbejder og fremsender til ansøger. Kun på denne måde kan Bevillingsnævnet få et forsvarligt beslutningsgrundlag. 5. Som tidligere anført kan Sekretariatet i sagens natur ikke have nogen kommentarer til en politimæssig vurdering af, at antallet 5-tilladelser bør begrænses for at reducere bl.a. vold i nattelivet. Samtidig må det imidlertid fastholdes, at den ændrede politimæssige vurdering må være en særdeles central del af indstillingen fra Københavns Politi i de konkrete sager. Da der samtidig er tale om en markant praksisændring finder Kultur- og Fritidsudvalgets Sekretariat, at Københavns Politi og/eller Bevillingsnævnet burde have overvejet, om politiets ændrede ordensmæssige vurdering burde have givet anledning til en egentlig praksisændring, der var blevet meldt ud, således at ansøgere var vidende om den ændrede praksis. Denne anbefaling fremgik af Kulturog Fritidsudvalgets hjemvisning af xxx-sagen. Især ansøgere, der påtænker at etablere/overtage en restauration i et område, der er Københavns Politi defineres som særligt belastet, har et krav på at vide, at tidligere praksis hvorefter man i udgangspunktet kunne få en 5-tilladelse er ændret. 6. Den politimæssige vurdering i bevillingssagerne bygger på politiets lokalkendskab til den konkrete restaurant og miljøet i og omkring den. Hvis politiet finder, at en nyetablering og/eller en nattilladelse til en bestemt adresse vil være ordensmæssigt betænkeligt, må dette fremgå af den konkrete indstilling fra Københavns Politi og ikke først fremføres under drøftelserne i Bevillingsnævnet. Dette gælder ikke Side 19 af 21

20 mindst for nattilladelser, som Bevillingsnævnet kun kan godkende efter anbefaling fra politiet. Sekretariatet deler Københavns Politis opfattelse, at der ved den helhedsvurdering, der må anlægges i forbindelse med vurderingen af de enkelte bevillingsansøgninger, kan og bør indgå som et sagligt hensyn, hvilke samfundsmæssige og ordensmæssige konsekvenser, der knytter sig til den udtalte brug af bevillinger, herunder i særdeleshed 5-bevllinger, i særlige områder i København. Hensynene må naturligt indgå i den udtalelse/indstilling, som Københavns Politi fremsender i anledning af ansøgningen. 7. Bevillingsnævnets Sekretariat kan naturligvis ikke instruere Københavns Politi det vil være en umulighed. Samtidig er der ikke tvivl om, at samspillet mellem Bevillingsnævnets Sekretariat og Københavns Politi forudsætter en intens dialog. Der er intet odiøst i, at Bevillingsnævnets Sekretariat giver udtryk for, hvordan en mere konkret/forbedret indstilling efter Bevillingsnævnets Sekretariat kunne se ud. Det ændrer imidlertid ikke ved, at når Bevillingsnævnets Sekretariat fremsender en mail med en mulig tekst på ændret indstilling til Københavns Politi, og Københavns Politi så kort tid efter fremsender indstillinger på konkrete sager indeholdende præcist denne ordlyd, så må dette vække undren hos ansøgerne især fordi den ændrede formulering så samtidig betyder at en positiv indstilling ændres til en negativ indstilling. Dette er ikke med til at skabe en tillid til forvaltningen af bevillingsområdet og til at de konkrete afgørelser er materielt korrekte. 8. Kultur- og Fritidsudvalgets Sekretariat anerkender Bevillingsnævnets Sekretariats forsøg på på baggrund af drøftelserne i Bevillingsnævnet - at formå Københavns Politi til at blive konkrete i sine indstillinger. Det kan ikke bebrejdes Bevillingsnævnets Sekretariat, at man har anmodet Københavns Politi om som del af den konkrete indstilling at opregne de relevante politiforretninger og politiets oplevelser af meget store folkemængder, uro mv. Side 20 af 21

21 9. Sekretariatet kan ikke afvise, at det juridiske grundlag for at meddele afslag i sagerne foreligger, men Sekretariatet må med henvisning til bemærkningerne i nærværende redegørelse konkludere, at de meddelte afslag i alle 5 sager ikke er underbygget med betragtninger, der sandsynliggør, at en alkoholbevilling/forlænget åbningstid for netop disse virksomheder, vil være betænkelig ud fra ordensmæssige, samfundsmæssige eller ædruelighedsmæssige hensyn samt miljømæssige hensyn. Juridisk set er det med henvisning til redegørelsen i dette notat Sekretariatets vurdering, at det på det foreliggende grundlag derfor i ingen af de foreliggende sager kan vurderes, om det fornødne grundlag for at meddele afslag på det ansøgte har været til stede. Derfor kan Sekretariatet ikke anbefale at Bevillingsnævnets afslag i nogen af de 5 sager stadfæstes. Sekretariatet kan ikke afvise at det juridiske grundlag for et afslag kan være til stede i (nogle af) sagerne, men det er førsteinstansens opgave at sandsynliggøre dette. Derfor vil den korrekte beslutning efter Sekretariatets opfattelse være at hjemvise sagerne til Bevillingsnævnet. 10. Det skal imidlertid samtidig understreges, at det ifølge Bevillingsnævnets Sekretariat er således, at grundlaget for at meddele alkoholbevilling/nattilladelse er til stede i samtlige sager. 11. Det er sammenfattende Kultur- og Fritidsudvalgets Sekretariats vurdering, at det på det foreliggende grundlag ikke kan vurderes, om grundlaget for at give afslag i sagerne er til stede. Politiets udtalelser og Bevillingsnævnets begrundelser er ikke tilstrækkeligt konkrete. Et afslag kræver en konkret begrundelse og ikke bare en henvisning til f.eks. generelle ordens- eller ædruelighedsmæssige hensyn. Det er derfor Kultur- og Fritidsudvalgets Sekretariats vurdering, at samtlige sager bør hjemvises med henblik på at Bevillingsnævnet genoptager sagernes behandling og, at Bevillingsnævnets konkrete afgørelse skal træffes i overensstemmelse med bl.a. restaurationslovens og forvaltningslovens bestemmelser. Side 21 af 21