Broforvaltning med DANBRO 2.0

Transkript

1 Broforvaltning med DANBRO Registrering af bygværker

2 DANBRO programmer, data og manualer eller dele heraf må ikke videregives eller sælges, dog er sikkerhedskopiering af programmet tilladt. DANBRO programmerne må kun anvendes på opgaver i overensstemmelse med kontrakt med Vejdirektoratet.

3 Forord Forord Denne manual er et led i den samling af manualer, der handler om forvaltning af bygværker med broforvaltningssystemet DANBRO. DANBRO er en fællesbetegnelse for de procedurer, forskrifter og edb-programmer, der benyttes ved forvaltning af bygværker i Danmark. Betegnelsen bruges også om edb-programmerne alene. Manual 1, Broforvaltning generelt, indeholder en overordnet beskrivelse af systemet. Denne beskrivelse er tilstrækkelig, hvis man skal have en generel viden om DANBRO og ikke behøver detaljeret kendskab til virkemåden af de enkelte programmer. Samtidig indeholder manualen en generel vejledning i brugen af DANBRO's edbprogrammer. I de øvrige manualer forudsættes det, at man har kendskab til de generelle procedurer, der er beskrevet heri. De øvrige manualer giver en detaljeret beskrivelse af hver sit specielle emne. Beskrivelsen af broforvaltningssystemet for eksisterende bygværker omfatter følgende manualer: 1. Broforvaltning generelt 2. Registrering af bygværker 3. Generaleftersyn 4. Vedligehold og løbende eftersyn 5. Særeftersyn 6. Prioritering 7. Langtidsbudgettering 8. Prisbog 9. Entrepriseadministration 10. Erfaringstilbageføring 11. Specielle Transporter 12. Budgetstyring Manual 2, Registrering af bygværker er en detaljeret beskrivelse af de aktiviteter, der indgår ved registrering af bygværker. DANBRO Registrering af bygværker

4 Indholdsfortegnelse I Indhold 1. Indledning Introduktion Registrering Teknisk beskrivelse Generelt Identifikation af bygværker Registreringsnummer Bygværksidentifikation Administrative data Geografisk beliggenhed Tekniske data Passagedata Generelt Passagedata for veje Passagedata for jernbaner Passagedata for vandløb Interessenter og interessentforhold Interessenter Interessentforhold Kronologi Arkivreferencer Pristal Anvendelse af data (Udskrifter) Stikordsregister Organisation og ansvar Brugervejledning, Registrering DANBRO Registrering

5 II Indholdsfortegnelse 5.1 Generelt Kataloger Oprettelse af bygværker Bygværker, administrative data Bygværker, beliggenhed Interessenter/interessentforhold Tekniske data Passagedata Vedligeholdsaftaler Fotos Dokumentfiler Kronologi Arkivreferencer Pristal Udskrifter DANBRO Registrering

6 Indholdsfortegnelse III Bilagsfortegnelse 1. Cirkulære om kommune- og amtskoder 2. Kort og fortegnelse over vejnumre 3. Liste over interessenter 4. Paradigma for tilsynsrapport inkl. inddataskema til registreringsdata 5. Udskriftseksempel: Bygværksfortegnelse 6. Udskriftseksempel: Frihøjder 7. Udskriftseksempel: Bæreevneklasser 8. Udskriftseksempel: Bygværkers antal, længder og areal 9. Udskriftseksempel: Registreringsdata for et bygværk 10. Registrering af skilteportaler 11. Registrering af støjskærme 12. Procedurer for tildeling af registreringsnumre 13. Oversigt over menustrukturen i DANBROs registreringsmodul 14. Illustrationer af autoværns- og rækværkstyper DANBRO Registrering

7 1. Indledning Indledning Emne Registrering omfatter alle aktiviteter i forbindelse med oprettelse og brug af tekniske og administrative basisdata for eksisterende bygværker. Denne manual beskriver, hvordan registrering finder sted ved hjælp af det pc-baserede broforvaltningssystem DANBRO. Formål Målet med manualen er at beskrive, hvilke bygværksdata der skal registreres, og hvordan det gøres i DANBRO-systemet. Samtidig beskriver manualen, hvordan disse data kan anvendes til forskellige tekniske og administrative formål i forbindelse med broer under anlæg, broer i driftsfasen og broer, som er udgået af driftsdatabasen og evt. nedrevet. Det beskrives, hvordan man administrerer bygværker i forskellige databaser svarende til ovennævnte faser i bygværkers liv og til andre konstruktionstyper som skilteportaler og støjskærme. Endvidere redegøres der for organisationen bag systemet (hvem gør hvad hvornår?) DANBRO Registrering af bygværker

8 2. Introduktion Introduktion Indhold 2. Introduktion Registrering Formål Data Anvendelse Forskellige databaser Organisation DANBRO Registrering af bygværker

9 Introduktion 2.1 Registrering Formål Data I den daglige drift af broer har man brug for, at en række basale tekniske og administrative data for hvert enkelt bygværk er arkiveret på en sådan måde, at man hurtigt kan skaffe sig et overblik over dem. Disse tekniske og administrative data er lagret i DANBROs registreringsmodul. Ved oprettelse af registreringsmodulet skal for hvert enkelt bygværk lagres tekniske og administrative oplysninger om: - navn og nummer for bygværket samt betegnelser og typer for de trafikårer, der passerer over og under bygværket - involverede parter ved opførelse og bestyrelsesforhold omkring drift - bygværkets geometri, herunder fritrumsprofiler - belastnings- og dimensioneringsgrundlag, herunder bygværkets aktuelle bæreevneklasse - bygværkstype, herunder anvendte materialer - datoer for opførelse og ombygninger - arkivreferencer over tegninger, beskrivelser og andre dokumenter. Anvendelse Nærmere beskrivelse af disse data findes i efterfølgende kapitel 3. Registreringsmodulet anvendes i den daglige drift. Der er mulighed for søgning og sammenstilling af data ved hjælp af DANBRO blandt andet i forbindelse med: - udskrivning af oversigter over bronumre og navne, broernes aldersfordeling, brolængder, brotyper, bestyrelsesforhold, broklasse, frihøjder, tilstandskarakterer osv. - administration af særtransporter (tunge/høje) - fremskaffelse af tekniske basisdata i forbindelse med opstilling DANBRO Registrering af bygværker

10 2. Introduktion 2-3 af reparationsalternativer - søgning af mest skadebelastede konstruktionselementer ved udskrivning af oversigter over tilstandskarakterer koblet til en eller flere geometriske, materialemæssige, geografiske eller belastningsmæssige parametre. Forskellige databaser DANBRO opererer med flere forskellige databaser, der hver fungerer helt på samme måde, men på separate datasæt. Der opereres med følgende databaser: Bygværker i drift Bygværker under planlægning/opførelse Udgåede bygværker (dvs. nedrevet eller overgået til anden myndighed) Andre anlæg (skilteportaler og støjskærme) Øvrige bygværker (bruges i VD til registrering af andre bygværksbestyreres bygværker) Disponibel database (kan bruges efter behov) Testdatabase (til øvelser mv.) Manualens beskrivelser gælder uændret i alle databaser. Retningslinier for registrering af skilteportaler og støjskærme er anført i bilag 10 hhv. bilag 11. Arbejdet med forskellige databaser er nærmere beskrevet i DAN- BRO-manual 1: Broforvaltning generelt. Organisation Vedrørende ansvar for indsamling og opdatering af data i registreringsmodulet, se kapitel 4. DANBRO Registrering af bygværker

11 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt Teknisk beskrivelse Indhold 3. Teknisk beskrivelse Generelt Forskellige databaser Formål Databeskrivelse Identifikation af bygværker Registreringsnummer Bygværksidentifikation Hovedlandeveje og landeveje (stats/amtsveje) Kommuneveje Jernbaner Vandløb Administrative data Specielt bygværk Opført/ombygget år Ændringsdato Vedligeholdsaftaler Geografisk beliggenhed Bredde/længdegrader System Kommune, beliggenhed Amt, beliggenhed Politikreds Lokalområde (VD) Amtsdistrikt Kommunedistrikt Tekniske data Design Materialer Mængder Hele bygværket Bygværksart/Funktion Statisk virkemåde Fundering Materiale Bemærkning Dimensioner

12 Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt Overbygningens længde Overbygningens bredde Broareal Skæv skæring Fagvise data Antal fag Spændvidde Lysvidde Lyshøjde Mindste spændvidde Største spændvidde Små bygværker De enkelte elementer Fløje Materiale Mængde Bemærkning Skråninger Endeunderstøtninger Mellemunderstøtninger Lejer Bærende overbygning Fugtisolering Kantbjælker Autoværn/rækværk Brobelægning Dilatationsfuger Afløbskonstruktioner Underført Passage Design Materiale Mængde Bemærkning Andre elementer Passagedata Generelt Passagenummer Primær passage Strækningspassage Passagetype O/U/A Passagedata for veje Strækningsidentifikation Vejidentifikation Vejbestyrelse Vejnummer Vejdel

13 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt 3-3 Sidevejsnummer Sidevejsbogstav Side Kilometrering Nulpunkt for kilometrering Strækningsnavn Rutenummer Bygværksløbenummer Bygværksbetegnelse/navn Frihøjde Bemærkning til frihøjder Fri bredde Bæreevne, broklasse Normal klasse Betinget klasse Betinget klasse Betinget klasse Bemærkning til bæreevne Bærevnevurdering Dato Konsulent (Bemærkning) Forskrift Mulighed for forøgelse af klasse Anbefalet metode for forbedring af klasse Passagedata for jernbaner Strækningsidentifikation Bygværksløbenummer Strækningsbetegnelse Kilometrering Bygværksbetegnelse/navn Passagedata for vandløb Vandløbsidentifikation Interessenter og interessentforhold Interessenter Kode Navn Adresse Telefon Telefax adresse Postgiro Adresse Interessentforhold Bygværksbestyrer/ejer Entreprenør ved opførelsen Administrator af særtransporter Eftersynsansvarlig

14 Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt Projekterende Administrativ enhed (Transmissionskode til brug ved import/eksport) Bemærkning Kronologi Dato Nummer Aktivitet Tilstandskarakter Bemærkning Revision af registreringsdata Økonomital Arkivreferencer Struktur og oprettelse af arkivreferencer Type Arkivnummer, Litra Henvisning Tekst Dokumentfiler Automatisk oprettelse af generaleftersyn Pristal Fra dato Pristal Bemærkning Anvendelse af data (Udskrifter) Udskrivning af rapporter Registreringsdata Bundtvis udskrift af registreringsdata Bygværksfortegnelse Frihøjder Frihøjder på veje Bæreevne Bæreevner på veje Bygværkers antal, længder og areal Liste over strækninger Bygværksbeskrivelser Pristal Arkivmateriale Kronologisk oversigt Frihøjderapport Stikordsregister

15 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt Generelt I dette kapitel er i detaljer beskrevet: hvilke aktiviteter registrering omfatter hvilke data der skal registreres ved oprettelse og ved ajourføring hvorledes registreringsmodulet anvendes til at få relevante udskrifter over administrative og tekniske data til brug for administration og løbende drift af bygværker. Forskellige databaser Der kan arbejdes med data i forskellige databaser, jf. DANBROmanual 1: Broforvaltning generelt. Der opereres med følgende databaser: Bygværker i drift Bygværker under planlægning/opførelse Udgåede bygværker (dvs. nedrevet eller overgået til anden myndighed) Andre anlæg (skilteportaler og støjskærme) Øvrige bygværker (bruges af VD til registrering af andre bygværksbestyreres bygværker) Disponibel Testdatabase (til øvelser mv.) Manualens beskrivelser gælder uændret i alle databaser (med enkelte undtagelser, idet nogle rapportprogrammer når de aktiveres fra databasen Bygværker i drift kan inkludere data fra databasen Andre anlæg. Dette er beskrevet i det enkelte tilfælde). Når et bygværk er planlagt og tildelt et registreringsnummer, oprettes det i databasen for bygværker under planlægning/opførelse. Her registreres data, efterhånden som de bliver tilgængelige. Bygværket overføres til driftsdatabasen, så snart det udgør en frihøjdebegrænsning eller en bæreevnebegrænsning for vejnettet. Det vil sige, at en bro, der er under opførelse hen over en eksisterende vej, bliver overført til driftsdatabasen, længe før den formelt afleveres fra anlægsorganisationen til driftsorganisationen. Retningslinjer for registrering af skilteportaler og støjskærme er anført i bilag 10 hhv. bilag 11. Formål Registrering af administrative og tekniske data tjener til at skabe overblik d k l b k h l b k

16 Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt blik over de enkelte bygværker og hele bygværksmassen. For hvert bygværk findes normalt et projekteringsgrundlag bestående af tegninger og arbejdsbeskrivelser samt administrative bestemmelser. Under projektering, udførelse og færdiggørelse (aflevering) udarbejdes derudover særlige rapporter og dokumenter, som også har betydning for en hensigtsmæssig administration af driften, eksempelvis tilsynsrapporter, geotekniske rapporter og aftaler om vedligeholdsforhold. En del af disse data bruges jævnligt i den daglige administration og drift af bygværket og skal derfor være let tilgængelige. Disse data trækkes derfor ved aflevering af bygværket ud og lagres i registreringsmodulet. Databeskrivelse Registreringsdata indsamles og inddateres af bygværksbestyreren. Til hjælp ved indsamling af registreringsdata er udarbejdet et inddateringsskema, hvor datafelter er listet i den rækkefølge, data naturligt inddateres i DANBRO. Skemaet, der er et bilag til paradigma for tilsynsrapport, er indsat i bilag 4. I det følgende er indholdet i hvert enkelt datafelt i databasen beskrevet. Rækkefølgen er ikke nødvendigvis helt den samme som på skærmen, ligesom der ikke er krav til, at data for en bro oprettes eller rettes i en bestemt rækkefølge. * For nogle data udføres en automatisk gyldighedskontrol ved inddateringen. Disse kontroller er beskrevet og markeret med en * i margenen. Alle datatyper kan slås op i stikordsregisteret i kapitel Mange data er systematiseret i kataloger, se f.eks. materialekataloget, Figur 3.2 side Hvis det på det enkelte bygværk ikke er muligt at vælge en passende kode fra et katalog, benyttes koderne 96-99, der generelt har følgende betydning: 96 "Ikke registreret" bruges, når man af en eller anden grund ikke har oplysninger om det pågældende datafelt. Det kan være fordi, man ikke er nået så langt i sin generelle dataindsamling, fordi oplysningen på dataskemaet er ulæselig, eller fordi man simpelthen har glemt at få oplysningen med. 97 "Andet" bruges, når det er relevant at udfylde det pågældende felt; men der ikke er nogen af de fastlagte koder, der dækker i

17 3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt 3-7 det aktuelle tilfælde. Det kan være fordi den aktuelle type ikke findes i listen, eller fordi der er tale om en kombination af eksisterende koder. Når man har brugt kode 97, skal man altid forklare forholdet i et tilhørende bemærkningsfelt. 98 "Ukendt" bruges, når det er relevant at udfylde feltet; men det ikke har været muligt at finde ud af, hvilken kode der skal vælges. Der kan for eksempel være tale om type af fugtisolering eller fundering. I de fleste tilfælde vil det være muligt at finde oplysningerne i projektmateriale eller ved nærmere eftersyn 99 "Ikke relevant" eller Findes ikke bruges, når det ikke har nogen mening at udfylde det pågældende felt. For eksempel er det ikke relevant at angive en type af mellemunderstøtninger på en etfagsbro Figur 3.1 Betydning af koderne 96-99

18 Teknisk beskrivelse 3.2 Identifikation af bygværker 3.2 Identifikation af bygværker Et bygværk er en konstruktion med tilknytning til vejnettet, jernbanenettet, stisystemer eller evt. vandløb. De fleste bygværker er broer eller tunneler; men de kan også være for eksempel færgelejer, sluser, skilteportaler eller støttemure. Broforvaltningssystemets struktur er først og fremmest tilpasset broer og tunneler; men de andre bygværkstyper (nævnt ovenfor) kan også behandles. Hvert bygværk registreres separat med registreringsnummer og bygværksidentifikation som beskrevet nedenfor. Tvillingebroer (parallelbroer) registreres som to bygværker, hvis der er tale om to selvstændige overbygninger, der hver har to kantbjælker, og som ikke samvirker statisk. Der kan således godt være tale om to bygværker, som har sammenbyggede understøtninger Registreringsnummer Registreringsnummeret er den entydige nøgle til alle data for et bygværk. Registreringsnummeret er et 8-cifret heltal, der tilknyttes bygværket allerede under projekteringen og følger bygværket i hele dets levetid, uanset evt. overdragelse til andre myndigheder eller lignende. Registreringsnummeret er et tilfældigt løbenummer. Det er vigtigt at notere sig, at registreringsnummeret udelukkende skal bruges som en entydig identifikation af bygværket. I modsætning til, hvad der gælder for bygværksidentifikationen (se afsnit 3.2.2) kan man ikke ud af registreringsnummeret udlede oplysninger om bygværkets placering eller administrative tilhørsforhold. Registreringsnummeret bruges først og fremmest internt i edb-delen af broforvaltningssystemet til at knytte data sammen med det enkelte bygværk. Registreringsnummeret kan benyttes ved udveksling af oplysninger mellem forskellige administrative enheder, der hver især benytter forskellige bygværksidentifikationer, for at sikre mod misforståelser, og det kan bruges ved søgning i gamle data, idet nummeret aldrig ændres. Tildeling af registreringsnumre administreres af Forsvaret. Når et nyt bygværk planlægges, eller når et eksisterende bygværk skal ind i systemet, rettes henvendelse til den ansvarlige for tildeling af numre

19 3. Teknisk beskrivelse 3.2 Identifikation af bygværker 3-9 (Hærens Ingeniør- og ABC-skole, Farum Kaserne, 3520 Farum). Tildelingen foregår meget simpelt ved, at den, der henvender sig, får oplyst det næste ledige nummer, der så stryges fra listen, samtidig med at forsvaret noterer sig, hvilket bygværk nummeret tildeles (så man kan sikre sig, at samme bygværk ikke får tildelt flere registreringsnumre). Se procedure for tildeling af registreringsnumre i bilag 12. Når et eksisterende bygværk skal ind i systemet og have et registreringsnummer, skal man først undersøge, om bygværket allerede har fået tildelt et registreringsnummer evt. gennem en anden forvaltning, der kunne have interesser i samme bygværk. I så fald skal dette nummer bruges. Hvis man af en eller anden grund ikke benytter et tildelt nummer, f.eks. fordi et planlagt bygværk ikke bliver til noget, skal man ikke melde tilbage til listen, at nummeret ikke er brugt. Det vil for en sikkerheds skyld alligevel ikke blive givet til et andet bygværk. Man skal heller ikke selv bruge nummeret til et andet bygværk, hvis man har opgivet det bygværk, det oprindelig var tiltænkt. Hvis et registreringsnummer én gang har været brugt i forbindelse med et (planlagt eller opført) bygværk, må det aldrig tilknyttes andre bygværker. Hvis den enkelte bygværksbestyrer skal oprette flere bygværker (f.eks. når der opføres et stykke ny vej med et antal broer), kan han godt reservere et passende antal numre på forhånd og selv fordele dem på de nye broer. Det vil derimod normalt ikke være hensigtsmæssigt at reservere en større serie numre "for at have nogle at tage af", da man derved selv pådrager sig ansvaret for, at numrene administreres rigtigt Bygværksidentifikation For alle praktiske formål identificeres bygværket ved en bygværksidentifikation, der er sammensat af strækningsidentifikation (for den primære passage) og et bygværksløbenummer på denne strækning (se afsnittet passagedata, side 3-45 ff.), eller ved bygværkets navn (bygværksbetegnelsen, se under 'passagedata' side 3-45 ff.). Den samme bro vil for forskellige passagebestyrere have forskellig bygværksidentifikation, idet hver passagebestyrer betragter sin egen passage som den primære. Bygværksidentifikationen er en entydig fastlæggelse af bygværket, forstået på den måde, at der ikke findes to bygværker med samme bygværksidentifikation; men i modsætning til registreringsnummeret kan den ændres i forbindelse med omnummerering af veje/broer eller ved at en anden passage udpeges som den primære (se afsnittet passagedata, side 3-45 ff.).

20 Teknisk beskrivelse 3.2 Identifikation af bygværker Hovedlandeveje og landeveje (stats/amtsveje) For bygværker på hovedlandeveje og landeveje (det vil sige stats- eller amtsveje) er bygværksidentifikationen bygget således op (mere detaljeret beskrivelse findes på side 3-47 og side 3-52): BBB-VVVV-D-NNN.nn BBB VVVV D NNN.nn Vejbestyrelse Vejnummer Vejdel Bygværksløbenummer, evt. med decimaler, der benyttes til nye bygværker placeret mellem eller parallelt med eksisterende bygværker. Kommuneveje For bygværker på kommuneveje er bygværksidentifikationen bygget således op (mere detaljeret beskrivelse findes på side 3-50 ) BBB-VVVV-SS-L-NNN.nn BBB VVVV SS L NNN.nn Vejbestyrelse Vejnummer Sidevejsnummer Sidevejsbogstav Bygværksløbenummer, evt. med decimaler, der benyttes til nye bygværker placeret mellem eller parallelt med eksisterende bygværker. Jernbaner For bygværker på banestrækninger er bygværksidentifikationen bygget således op (mere detaljeret beskrivelse findes på side 3-57): BBB-R-STR-RUSLL.D.FF BBB R STR RU S LL D FF Strækningsbestyrelse Region Strækningsnummer Rutenummer Strækningsløbenummer Bygværkets løbenummer Ekstra ciffer der bruges ved nummerering af nye broer placeret mellem to eksisterende To ekstra cifre, der bruges ved nummerering af parallelbroer i samme stationering Vandløb Hvis den primære passage er et vandløb, består bygværksidentifikationen af identifikationen for den pågældende strækning og et løbenummer (se også side 3-60).

21 Teknisk beskrivelse 3.3 Administrative data 3.3 Administrative data Specielt bygværk Opført/ombygget år Ændringsdato Vedligeholdsaftaler Her anføres (med Ja hhv. Nej), om bygværket er et "specielt bygværk" jf. DANBRO-manual 3, "Generaleftersyn". Bygværksbestyreren afgør, om bygværket skal betragtes som 'specielt'. De væsentligste kriterier vil være, at bygværket er så stort eller kompliceret, at dets tilstand herunder behov for reparationsarbejder ikke kan beskrives tilstrækkeligt præcist ud fra standardelementerne, eller at bygværket administrativt og bevillingsmæssigt ikke behandles sammen med øvrige bygværker. Her anføres årstal for aflevering af bygværket henholdsvis aflevering af den seneste væsentlige ombygning. Herudover skal alle ombygninger anføres i Kronologien, jf. kapitel 3.8. Her anføres dato og initialer for den seneste væsentlige ændring i registreringsdata. Væsentlige ændringer skal endvidere registreres i kronologi sammen med en bemærkning om årsagen til ændringen, jf. kapitel 3.8. I dette tekstfelt (der på skærmen er placeret under en særskilt fane) beskrives hovedindholdet af aftaler om grænser for vedligehold overfor andre myndigheder.

22 Teknisk beskrivelse 3.4 Geografisk beliggenhed 3.4 Geografisk beliggenhed Den geografiske position beskrives i følgende to systemer: Bredde/- længdegrader og System 34. De to systemer er baseret på forskellige kortprojektioner. Registreringsmodulet kan omregne mellem bredde/længdegrader og System 34. Der benyttes tilnærmede omregningsmetoder, der giver en nøjagtighed på få cm, til at omsætte mellem systemerne. Positionen fås enten via geokodning, der benytter geografiske data fra VD s VIS -system, eller ved at udpege lokationen i kortmodulet, jf. manual 1, Broforvaltning generelt. Bredde/længdegrader Angiver den geografiske position for bygværkets midtpunkt (skæringspunktet for de krydsende passagers centerlinjer). Positionen består af følgende: Breddegrad (2-cifret heltal mellem 0 og 90) Breddeminut (2-cifret heltal mellem 0 og 60) Breddesekund (mellem 0 og 60, 3 decimaler) N/S (nord eller syd for ækvator) Længdegrad (3-cifret heltal mellem 0 og 180) Længdeminut (2-cifret heltal mellem 0 og 60) Længdesekund (mellem 0 og 60, 3 decimaler) Ø/V (øst eller vest for Greenwich) DANBRO kan beregne længde/breddegrader på baggrund af System 34-koordinaterne. Positionen kan også bestemmes ved hjælp af satellitbaserede målinger. Mest brugt er GPS-systemet (Global Positioning System) * Kontrol i Danmark: 54 < Breddegrad < 58 N, 8 < længdegrad < 16 Ø. System 34 System 34 er et plant koordinatsystem, der benyttes ved etablering af alle tekniske kort i Danmark. System 34 er baseret på projektion på en transversal cylinder, dvs. en cylinder, der ligger på tværs af nord-sydaksen. Med henblik på at få små korrektioner er system 34 delt op i tre, nemlig System 34 Jylland (s34j) vest for Storebælt, System 34 (s34s) øst for Storebælt og System 45 Bornholm (s45b). Koordinatsystemet er defineret med Y-aksen mod nord og X-aksen mod vest. Nulpunktet er fastlagt således, at den trigonometriske station Agri Bavnehøj (i Mols Bjerge) har koordinaterne (200,200)km i både

23 Teknisk beskrivelse 3.4 Geografisk beliggenhed s34j og s34s. Herved bliver alle koordinater positive. DANBRO kan beregne System 34-koordinater på baggrund af længde/breddegraderne. Kommune, beliggenhed Amt, beliggenhed Politikreds Dette felt indeholder nummer og navn på den kommune, hvori bygværket rent geografisk ligger (numrene findes i bilag 1, "cirkulære om kommune- og amtskoder mv."). Hvis et bygværk ligger på en kommunegrænse, anføres den kommune, der svarer til bygværksbestyreren. Indeholder nummer og navn på det amt, der svarer til ovennævnte kommune. Registreringsmodulet udfylder selv feltet på basis af kommunenummeret. Indeholder nummer og navn på den politikreds, der svarer til ovennævnte kommune. Registreringsmodulet udfylder selv feltet på basis af kommunenummeret. Lokalområde (VD) Beskriver i hvilket af Vejdirektoratets tre lokalområder (N, S eller Ø) bygværket ligger. Registreringsmodulet udfylder selv feltet på basis af koden i Amt, beliggenhed Amtsdistrikt Kommunedistrikt Hvis det amt, hvori bygværket ligger, er opdelt i distrikter, anføres det pågældende distrikt her. Der kan benyttes indtil 4 bogstaver/cifre. Hvis den kommune, hvori bygværket ligger, er opdelt i distrikter, anføres det pågældende distrikt her. Der kan benyttes indtil 4 bogstaver/cifre.

24 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data 3.5 Tekniske data De tekniske data er generelt struktureret efter de standardelementer, der bruges ved generaleftersyn. Bortset fra element 1, hele bygværket, der indeholder generelle oplysninger, er opbygningen den samme for alle elementer, idet der registreres sæt af sammenhørende data: design (geometrisk udformning), materiale, mængde og evt. en bemærkning for hvert element. Der kan anføres op til 2 sæt data for hvert element. Det vil sige, at hvis bygværket eksempelvis har to slags autoværn, kan der anføres design, materiale, mængde og bemærkning for hver af dem. Hvis der er tre slags, kan den ene (den dominerende) beskrives eksplicit, mens de øvrige må beskrives samlet ved hjælp af koden for "andet". Design Materialer Elementets design beskriver den geometriske udformning af elementet, valgt fra et katalog for hver enkelt elementtype. Indholdet i de enkelte kataloger er i det følgende illustreret ved skitser. Skitserne viser kun principper. De er tænkt som en hjælp til valg af de rigtige koder i katalogerne, men de er ikke udtømmende Materialer for alle elementer vælges ud fra det fælles katalog, der er vist i Figur 3.2 side Bemærk, at det er det dominerende materiale, der skal beskrives ved materialekoden. Man skal altså vælge den kode, der bedst beskriver elementets konstruktionsmateriale og se bort fra, at der kan være detaljer udført i andre materialer. En trækonstruktion beskrives således ved kode 50: Træ, selv om den er samlet med stålbeslag (mens en gitterkonstruktion, hvor trykstænger er af træ og trækstænger af stål betegnes ved kode 81: Komposit, stål og træ). Hvis der er brugt flere materialer, der alle er væsentlige for beskrivelse af konstruktionen, benyttes kode 90: Kombination af materialer, og materialerne beskrives i bemærkningen.

25 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data 10 Grus 11 Jord 12 Natursten 13 Beton-belægningssten 14 Kampestensmurværk 15 Murværk (tegl) 20 Uarmeret beton 21 Slapt armeret beton 22 Slapt armeret beton, elementer 23 Fiberarmeret beton 25 Fibercementplader (Eternit) 30 Forspændt beton, efterspændte kabler, injicerede 31 Forspændt beton, efterspændte kabler, uinjicerede 32 Strengbeton 40 Stålprofiler 41 Stål, opsvejst konstruktion 42 Stål, nittet/boltet 43 Stål, korrugerede plader, evt. sammensvejste eller boltede 44 Cor-Ten-stål 45 Støbejern eller stålstøbegods 46 Aluminium 50 Træ 51 Limtræ 60 Asfalt 61 Bitumen 62 Stenfyldt fugemasse 63 Bitumenplader 64 Polymermodificerede bitumenplader 65 Akryl 66 Polyuretan 67 Epoxy 68 Cementmørtel 69 Glas 70 Neoprenegummi 75 Kunststof-plademateriale (akryl, polycarbonat og lignende) 80 Komposit, stål og beton 81 Komposit, stål og træ 82 Komposit, stål og neoprenegummi 85 Kombination, stål og glas 90 Kombination af materialer 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.2 Materialekatalog, der dækker alle elementer Mængder For hvert element registreres mængden, målt som anført under nedenstående beskrivelse af det enkelte element. 1. Hele bygværket Under dette element registreres de generelle tekniske data, der ikke er knyttet specielt til et enkelt element.

26 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Bygværksart/Funktion Bygværksart/Funktion vælges fra følgende liste: 01 Vejbærende bro 02 Sporbærende bro 03 Stibærende bro 04 Rørgennemløb 05 Stenkiste 06 Ledningstunnel 10 Højbro over farvande 20 Dalbro 30 Pæledæk 40 Tunnel 41 Trafiktunnel 42 Perrontunnel 50 Støttemur, herunder spunsvæg 51 Glacis 52 Støjvold/vækstskærm 53 Absorberende støjskærm 54 Reflekterende støjskærm 60 Klap-, sving- eller hævebro(angives uanset bygværksart i øvrigt) 70 Færgeleje (Dækker f.eks. færgeklapper, ledeværker og lignende) 71 Bolværk 75 Sluse, stemmeværk eller højvandslukke 80 Skilteportal 81 Rørbygværk 85 Pontonbro 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.3 Koder for bygværksart/funktion Kode 03, "Stibærende bro" benyttes, når den overførte passage ikke er beregnet til motorkørsel. Kode 04, Rørgennemløb omfatter mindre underføringer (spændvidde mindre end 2 m) med lukket, rørformet tværsnit. Typen er ikke begrænset til cirkulære, præfabrikerede rør, men dækker eksempelvis også rektangulære rør støbt på stedet (typen svarer til Statisk virkemåde kode 50, se nedenfor). Kode 05, "Stenkiste" omfatter mindre bygværker (spændvidde mindre end 2 m), hvor overbygningen består af enkelte stenkvadre, der hver især spænder mellem understøtningerne altså ikke buebroer. Kode 06, "Ledningstunnel" omfatter bygværker, der har til formål at føre el-, gas-, vand-, kloakledninger og lignende under vejen/banen. Kode 40, "Tunnel" omfatter mindre underføringer af lukket type, ty-

27 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data pisk underføringer af stier og mindre veje under større veje/baner. Kode 41, "Trafiktunnel" omfatter større trafiktunneler, eksempelvis Limfjordstunnelen, og altså eksempelvis ikke almindelige vejunderføringer, fodgængertunneler eller perronadgange. Kode 81, Rørbygværk bruges om bygværker, der har til formål at føre en rørledning (som f.eks. fjernvarmerør) over vejen/banen. Statisk virkemåde Her beskrives overbygningens overordnede statiske virkemåde ved én af følgende koder: 10 Simpelt understøttede fag 20 Kontinuerlig 30 Gerberdrager 40 Ramme 50 Rør (rundt eller firkantet) 60 Bue 70 Hængebro 80 Skråstagsbro 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.4 Koder for statisk virkemåde * Kontrol: kode 20-30: antal fag >1

28 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data

29 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Fundering Figur 3.5 Koder for statisk virkemåde Bygværkets fundering beskrives med nedenstående koder: 01 Direkte fundering, enkelt- eller stribefundamenter 02 Direkte fundering, sammenhængende fundamentsplade 10 Grus- eller stenpudefundering 20 Fundering på træpæle 21 Fundering på betonpæle 22 Fundering på stålpæle 23 Fundering på kompositpæle 30 Bærende spuns 40 Fundering på brøndringe 50 Fastgjort på andet bygværk 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.6 Koder for fundering Kode 02 bruges, hvor hele bygværket er funderet på én sammenhængende plade. Kode 50 bruges først og fremmest til støjskærme, der registreres som selvstændige bygværker, og som er fastgjort til et andet bygværk. Materiale Der anføres det dominerende byggemateriale for bygværket som helhed. Materialet angives ved hjælp af koderne i det generelle materialekatalog (Figur 3.2). Materialet vil normalt være det samme som for element 7, bærende overbygning. Der kan anføres to forskellige materialer. I så fald bør materiale 1 svare til overbygningens dominerende materiale. Bemærkning Der kan skrives en bemærkning til de tekniske data for bygværket som helhed. Hvis man i et katalog har benyttet koden "Andet", eller hvis der i øvrigt er forhold, der ikke er tilstrækkeligt beskrevet ved foranstående koder, skal det beskrives her. For rør kan man eksempelvis anføre rørtype, godstykkelse og evt. diameter (hvis skæringen er skæv, er spændvidden ikke den samme som rørdiameteren). Dimensioner Bygværkets dimensioner som defineret i det følgende (længder, bredder og areal) registreres normalt ikke for bygværksarterne 70 (færgele-

30 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data je), 75 (sluse) og 80 (skilteportal). For skilteportaler registreres normalt kun frihøjder. For bygværksart 50 (støttemur) registreres normalt kun totallængden og bredden, hvor bredden defineres som den gennemsnitlige frie højde på den højeste synlige side (se Figur 3.9). På denne måde bliver bygværkets areal lig med det frie areal af den største synlige side. Overbygningens længde Længden af bropladen, målt i den overførte passages centerlinje (sætningsplader, fløje og lignende medregnes ikke). Eventuelle fugespalter mellem de enkelte fag fratrækkes ikke. Der måles til midt i fugekonstruktioner ved broender. Længden på skråvægsrammer (uden udkraget endefag) og buebroer angives som afstanden mellem yderside af vægge/bue ved fundamentsoverside. Figur 3.7 Overbygningens længde for nogle specielle broer Længden angives i meter med indtil 2 decimaler. * Kontrol: Bropladens længde antal fag x mindste spændvidde (jf. side 3-23). Overbygningens bredde Bredden af overbygningen (inkl. kantbjælker) målt vinkelret på centerlinjen. Bredden angives i meter med indtil 2 decimaler. Hvis bredden varierer, indsættes gennemsnitsværdien. For skråt afskårne rør og tunneler måles bredden til toppen af tunnelåbningen (se Figur 3.8).

31 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Figur 3.8 Brobredde for skråt afskårne tunnelrør For bygværksarterne (støttemure og støjskærme og lignende) ville den vandret målte bredde være et dårligt udtryk for bygværkets størrelse. I stedet sættes overbygningens bredde til den gennemsnitlige frie højde over terræn på den største synlige side. Tilsvarende sættes totalbredden lig med den gennemsnitlige højde over fundamentets overkant (se Figur 3.9). For støjvolde sættes såvel totalbredden som overbygningens bredde til voldens gennemsnitlige højde over terræn. Broareal Skæv skæring Figur 3.9 Længder og bredder for støttemure/støjskærme Broarealet beregnes automatisk bestemt som 'Overbygningens længde' x 'Overbygningens bredde', målt i hele m 2. Her registreres (med Ja/Nej), om der er tale om en synligt skæv skæ-

32 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data ring, det vil sige, om de to passager skærer hinanden i en vinkel, der afviger tydeligt fra en ret vinkel. Figur 3.10 Geometriske data Fagvise data Antal fag De følgende data findes på skærmen under fanen Fag i Tekniske data. Det antal fag, bygværket har (antallet af åbninger mellem understøtningslinjer). En udkraget ende af overbygningen regnes som et selvstændigt fag, hvis spændvidden er større end 1/10 af nabofagets spændvidde. For hvert fag kan anføres Spændvidde Lysvidde Lyshøjde

33 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Fagene nummereres i henhold til kilometreringsretningen på den overførte passage Spændvidde Spændvidder registreres i meter med 2 decimaler. Spændvidden måles som afstanden mellem lejelinjer på ende- og mellemunderstøtninger (det betyder bl.a., at der i gerberdragerkonstruktioner ikke måles til lejelinjer beliggende ude i brofagene). Der måles langs den overførte vejs centerlinje (også på skæve broer). For udkragede endefag, jf. ovenfor, måles spændvidden som afstanden fra lejelinje til broende. Lysvidde Lyshøjde Lysvidden måles som den mindste frie bredde, målt vinkelret på understøtningslinjerne. Angives i meter med to decimaler. Lyshøjden er den frie højde til overbygningens underside. Lyshøjden måles nedenfor en eventuel skråning og angives i meter med to decimaler. For vandløbsbroer måles lyshøjden fra vandløbsbund til overbygningens underside. Mindste spændvidde Største spændvidde Små bygværker Bygværkets mindste spændvidde målt som anført ovenfor. Bygværkets største spændvidde målt som anført ovenfor. For rør og stenkister i det omfang de registreres i forvaltningssystemet defineres de geometriske data som følger: Overbygningens længde Rør (uanset dimension): Rørets ydre diameter, målt parallelt med den overførte vejs centerlinje. Hvis der er flere rør i samme bygværk, måles mellem ydersider af de yderste rør. Stenkister: Afstanden mellem understøtningernes ydersider, målt parallelt med den overførte vejs centerlinje. Bredder Afstanden mellem rørforkanter/frontmurenes forkanter, målt vinkelret på den overførte vejs centerlinje. Hvis forkanten ikke er lodret, måles overbygningens bredde til toppen, og totalbredden måles til bunden som vist i Figur 3.8 og Figur Spændvidder måles til midt i vægtykkelsen.

34 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Figur 3.11 Geometriske data for små spændvidder (rør) De enkelte elementer Data for de enkelte bygværkselementer beskrives i det følgende. Hvis et element ikke findes på det pågældende bygværk, angives dette ved at anføre kode 99 Ikke relevant for design på det pågældende element. 2. Fløje Design Fløjenes geometriske udformning beskrives ved følgende koder. 10 Parallel med endeunderstøtning (parallelfløje) 20 Parallel med kantbjælker (vinkelfløje) 30 Skrå fløje 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.12 Koder for design, fløje Materiale

35 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Materialet angives ved hjælp af koderne i det generelle materialekatalog (se Figur 3.2 side 3-15). Mængde Mængden måles som det synlige areal i kvadratmeter med indtil to decimaler. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. * Kontrol for alle elementer: Hvis koden for design er 99 (Ikke relevant), er materiale også 99 (eller blank), og der er ingen mængde eller bemærkning. Kode 99 i design betyder, at elementet ikke findes. 3. Skråninger Design Der kan vælges mellem følgende koder. 10 Almindelig skråning (uanset hældning) 20 Skråning med støttemur 30 Skråning med repos 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.13 Koder for design, skråninger Figur 3.14 Koder for design, skråninger Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3.2 side 3-15).

36 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Mængde Mængden angives som arealet af den del af skråningerne, der hører til broen, normalt arealet indtil 1 m udenfor bygværkets vandrette projektion. Ovenfor eller ved siden af bygværket medregnes dog kun arealer indtil 1 meter fra den synlige del af konstruktionen. Arealet måles langs skråningen (altså ikke den vandrette projektion). Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. 4. Endeunderstøtninger Design Der kan vælges mellem følgende koder: 10 Skjult Endeunderstøtning 20 Endeunderstøtning i skråning 30 Væg i fuld højde 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.15 Koder for design, endeunderstøtninger Figur 3.16 Endeunderstøtning type 10, skjult Figur 3.17 Endeunderstøtning type 20, i skråning

37 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Figur 3.18 Endeunderstøtning type 30, væg i fuld højde Bemærk, at på nogle broer er det yderste fag udkraget og hviler ikke på en understøtning i skråningen. I så fald vælges kode 99, "Ikke relevant". Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3.2 side 3-15). Mængde Mængden angives som det synlige overfladeareal målt i kvadratmeter med indtil to decimaler. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. 5. Mellemunderstøtninger Design Der kan vælges mellem følgende koder: 10 Væg 20 Søjle(r) uden søjleåg 21 Søjle/søjlerække med søjleåg 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.19 Koder for design, mellemunderstøtninger Betegnelsen væg bruges kun om understøtninger, hvis udstrækning i broens bredderetning er den samme eller næsten den samme som broens bredde, og hvis udstrækning i broens bredderetning er væsentligt større end i broens længderetning (forholdet større end 5:1).

38 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Figur 3.20 Mellemunderstøtning type 10, væg Figur 3.21 Eksempler på mellemunderstøtninger type 20, søjle

39 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Figur 3.22 Eksempler på mellemunderstøtninger type 21, søjle/søjlerække med søjleåg Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3.2 side 3-15). Mængde Mængden angives som det synlige overfladeareal inkl. evt. søjleåg, målt i kvadratmeter med indtil to decimaler. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her.

40 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data 6. Lejer Design Der kan vælges mellem følgende koder: 10 Knasfuge/støbeskel, evt. med indstøbt stålskinne, glidelag af bly, asfaltpap ell. lign. 20 Neopreneplade (brikker) 21 Elastomerleje (sandwichtype med stålindlæg) 30 Fast leje 31 Glideleje 32 Rulleleje 33 Pendulleje 40 Tallerkenleje 50 Betoncharnier 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.23 Koder for design, lejer

41 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Figur 3.24 Koder for design, lejer På lejer af sandwichtypen kan stålindlæggene være synlige eller dækket af neoprenegummi. På rammebroer og nogle buebroer er over- og underbygning stift forbundet. I disse tilfælde anføres kode 99.

42 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Figur 3.25 Rammehjørne, kode 99: Elementet lejer eksisterer ikke Bemærk, at ramme- og buebroer kan have lejer nær terræn. Disse registreres som normale lejer. Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3.2 side 3-15). Mængde Mængden angives som antallet af enkeltlejer. Hvis designet er kode 10, og i nogle tilfælde kode 50, anføres antallet af lejelinjer. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her.

43 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data 7. Bærende overbygning Design Der kan vælges mellem følgende koder: 10 Plade, evt. med indstøbte stålprofiler eller strengbetonelementer, evt. med udsparinger 11 Plade/bjælke, 1 bjælke 12 Plade/bjælke, 2 bjælker 13 Plade/bjælke, 3 eller flere bjælker 20 Ribbeplade/risteværk 30 Kassedrager, 1 kasse (evt. med flere celler) 31 Kassedrager, 2 eller flere separate kasser 40 Gitterdrager 45 Rørformet drager (rund eller firkantet) 50 Bue over vejbanen 51 Bue under vejbanen 52 Bue over og under vejbanen 60 Skråstagsbro 70 Hængebro 80 Tunnelrør 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.26 Koder for design, bærende overbygning Figur 3.27 Eksempler på tværsnit i bærende overbygning, kode 10, plade

44 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Figur 3.28 Eksempler på tværsnit i bærende overbygning kode Figur 3.29 Overbygning, kode 20, risteværk Figur 3.30 Eksempler på tværsnit i bærende overbygning type 30-31

45 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Figur 3.31 Eksempler på bærende overbygning kode 40, gitterdrager Figur 3.32 Eksempel på bærende overbygning kode 45, rørformet drager (eksemplet viser overføring af fjernvarmerør). Et andet typisk eksempel på typen er en skilteportal udført i RHSstålprofiler.

46 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Figur 3.33 Eksempler på bærende overbygning kode Figur 3.34 Eksempler på bærende overbygning kode 80, tunnelrør Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3.2 side 3-15).

47 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Mængde Mængden angives som arealet af bropladen bestemt som afstanden mellem inderside kantbjælker gange overbygningens længde (jf. side 3-20) målt i kvadratmeter med indtil to decimaler. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. 8. Fugtisolering Design Bygværkets fugtisolering beskrives ved én af nedenstående koder. 01 Type I, beskyttelsesbeton og bitumenpladeisolering 02 Type II, beskyttelsesmembran og bitumenpladeisolering 03 Type III, mastixisolering 04 Type IVa, polymerbitumenplader med topmembran 05 Type IVb, polymerbitumenplader med polymerbitumenafdækningspap 06 Type IVc, topmembran 07 Tynd isolation 08 Kunststofisolering 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.35 Koder for fugtisolering Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3.2 side 3-15). Mængde Mængden er den samme som for element 7, bærende overbygning (udfyldes automatisk). Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. 9. Kantbjælker Design Der kan vælges mellem følgende koder.

48 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data 10 Udført i ét med broplade (støbt in situ) 20 Udskiftelige elementer (præfabrikerede kantelementer) 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.36 Koder for design, kantbjælker Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3.2 side 3-15). Mængde Mængden angives som den samlede længde af kantbjælker, inkl. kantbjælker på fløje mv. Længden måles i meter med indtil 2 decimaler. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. 10. Autoværn/rækværk Design Der kan vælges mellem følgende koder: 01 S S20 03 SR Svært, demonterbart stålautoværn 05 Svært, ikke demonterbart stålautoværn 06 Let, demonterbart stålautoværn 07 Let, ikke demonterbart stålautoværn 20 Dansk Autoværn, Type DK 21 Svært Betonautoværn 22 Let betonautoværn 30 Svært rækværk 31 Let rækværk 40 Vejautoværn 50 Støjskærm 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.37 Koder for design, autoværn

49 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Hvis der er opsat støjskærm på bygværket, registreres et separat sæt data (design (kode 50), materiale, mængde, bemærkning) for støjskærmen udover registreringen af autoværn/rækværk. Bemærk dog, at støjskærmen kan være registreret som et selvstændigt bygværk. Eksempler på de forskellige typer er vist i manualens bilag 14. I det følgende er de enkelte koder beskrevet nærmere. 01 S100 Vejdirektoratets standardautoværn af RHS-profiler dimensioneret for en kraft på 100 kn. Der skelnes ikke mellem autoværn med og uden rækværksfunktion, ligesom autoværn uden øvre afvisningsdel også omfattes af denne type. 02 S20 Vejdirektoratets standardautoværn af RHS-profiler dimensioneret for en kraft på 20 kn. Der skelnes ikke mellem autoværn med og uden rækværksfunktion, ligesom autoværn uden øvre afvisningsdel også omfattes af denne type 03 SR100 Stålautoværn, der er forsynet med lodrette udfyldningsstænger. Stålautoværnet kan optage en kraft på 100 kn. 04 Svært, demonterbart stålautoværn Alle øvrige typer stålautoværn, der kan optage en kraft på mindst 100 kn, og som kan demonteres fra kantbjælken (dvs. fastgørelse med bolte, gevindstænger o.l.). 05 Svært, ikke demonterbart stålautoværn Alle øvrige typer stålautoværn, der kan optage en kraft på mindst 100 kn og som er indstøbt i kantbjælken uden mulighed for demontering. 06 Let, demonterbart stålautoværn Alle øvrige typer stålautoværn, der ikke kan optage en kraft på mindst 100 kn og som kan demonteres fra kantbjælken. 07 Let, ikke demonterbart stålautoværn Alle øvrige typer stålautoværn, der ikke kan optage en kraft på mindst 100 kn og som er indstøbt i kantbjælken uden mulighed for demontering. 20 Dansk autoværn, type dk Standardbetonautoværn leveret af Dansk Auto Værn A/S. Autoværnets sceptre består af betonomstøbte stålprofiler, der er fastboltet eller indstøbt i kantbjælken. Diverse typer af stålrækværk kan være påmonteret sceptrene. Autoværnet kan optage en kraft på mindst 100 kn. 21 Svært betonautoværn Alle øvrige typer betonautoværn, der kan optage en kraft på mindst 100 kn.

50 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data 22 Let betonautoværn Alle øvrige typer betonautoværn der ikke kan optage en kraft på mindst 100 kn. 30 Svært rækværk Alle typer rækværk, der kan optage en kraft på mindst 0,8 kn/m. 31 Let rækværk Alle typer rækværk, der ikke kan optage en kraft på mindst 0,8 kn/m. 40 Vejautoværn Alle typer af vejautoværn. Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3.2 side 3-15). Mængde Mængden angives som autoværnets/rækværkets samlede længde. Der medregnes ikke kun længden på bygværket, men hele den længde, der 'skyldes' broens tilstedeværelse. Dvs., hvis der i øvrigt ikke er vejautoværn på strækningen, medregnes hele længden inkl. tilbage- og nedføringer og afslutninger. Hvis der er vejautoværn på strækningen, medregnes evt. forstærkede overgangsstykker. Længden måles i meter med indtil 2 decimaler. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. Hvis broen har et fredet rækværk, skal det beskrives her. 11. Brobelægning Design Der kan vælges mellem følgende koder: 10 Asfaltbelægning 20 Beton (uden anden belægning) 30 Kunststofbelægning 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.38 Koder for design, brobelægning Kode 99, "Ikke relevant" benyttes ved riste, plankedæk eller andre konstruktioner uden belægning. For uisolerede betonbroer bruges dog kode 20.

51 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data 12. Dilatationsfuger Design Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3.2 side 3-15). Mængde Mængden angives som brobelægningens samlede areal i kvadratmeter med indtil to decimaler. Der registreres det areal, hvis vedligeholdelse hører til broen, normalt svarende til broens totallængde. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. Der kan vælges mellem følgende koder: 10 Stenfyldt fugemassefuge 20 Åben fuge med stålkanter 21 Slæbepladefuge, stål 22 Fingerfuge, stål 30 Stålfuge med fastspændt neoprenbånd, enkelt 31 Stålfuge med fastspændt neoprenbånd, flere lameller 40 Neoprenblok 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.39 Koder for design, dilatationsfuger En bitumenfuge regnes ikke som en dilatationsfuge, men henregnes til belægningen.

52 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Figur 3.40 Eksempler (stiliserede) på fugekonstruktioner Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3.2 side 3-15). Mængde Mængden angives som den samlede længde af fugekonstruktioner, målt langs fugen. Længden anføres i meter med indtil 2 decimaler. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her.

53 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data 13. Afløbskonstruktioner Design Der kan vælges mellem følgende koder. 10 Brønde i broplade, inkl. evt. rør og faldstammer 20 Brønde udenfor eller under bro 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.41 Koder for design, afløbskonstruktioner Der registreres de afløbskonstruktioner, der hører til bygværket, jf. vedligeholdsaftaler. Er det ikke fastlagt i sådanne aftaler, hvilke brønde der hører til bygværket, benyttes de generelle retningslinjer, at afløbskonstruktioner, hvis manglende funktion kan få indflydelse på bygværket, regnes med. Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3.2 side 3-15). Det er materialet for brønde, der registreres ikke rist, karm og rør. Mængde Mængden angives som det samlede antal brønde Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. 14. Underført Passage Design Der kan vælges mellem følgende koder. 10 Vej 20 Sti eller markvej 30 Bane 40 Vandløb 50 Ledning 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.42 Koder for design, underført passage Der registreres den del af den underførte passage, hvis tilstand kan have indflydelse på bygværket. Dette kan eventuelt være beskrevet i vedligeholdsaftaler.

54 Teknisk beskrivelse 3.5 Tekniske data Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3.2 side 3-15). Det er passagens belægning, der registreres. Mængde Mængden angives som det areal, der regnes med, jf. ovenstående. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. 15. Andre elementer Registreringsdata vedrørende andre elementer kan ikke beskrives ved opslag i kataloger. Men brugeren kan efter eget ønske beskrive andre elementer i et tekstfelt. Der er ikke noget fastlagt format for disse oplysninger.

55 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata 3.6 Passagedata Generelt De passager, der findes i forbindelse med et bygværk, beskrives ved en samling passagedata, der beskriver, hvilke trafikårer (veje, baner, vandløb mm.) der føres over, under eller ved siden af et bygværk (eksempelvis ved støttemure). Der knyttes altså normalt flere passager til hvert bygværk, jf. efterfølgende afsnit. Passagebegrebet er centralt for mange anvendelser af DANBRO. Blandt andet ved sortering og afgrænsning af bygværksmassen ved udskrivning af rapporter; men først og fremmest for administration af tunge og/eller høje transporter, idet bæreevne- og frihøjdebegrænsninger er knyttet til passagen og ikke til bygværket som helhed. Passagenummer Primær passage Strækningspassage På et bygværk er der normalt flere passager, typisk to eller tre. Indenfor det enkelte bygværk er hver passage identificeret ved et løbenummer. Passagerne nummereres fortløbende fra nummer 1. For en given myndighed betragtes én passage på hvert bygværk som den "primære passage" eller "strækningspassagen". Bygværket betragtes som hørende til den pågældende passage, og den er bestemmende for bygværksidentifikationen (se side 3-9). Den primære passage er den, for hvilken den pågældende myndighed er bestyrer. Hvis samme myndighed er bestyrer for flere passager på bygværket, er den primære den, der har den laveste strækningsidentifikation. Et givet bygværk har således forskellig primær passage og dermed forskellig bygværksidentifikation, afhængigt af, hvem der ser på det. (Men det har altid samme registreringsnummer). Passagetype Typen af den enkelte passage angives ved hjælp af følgende koder:

56 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata 01 Vej uden midterrabat 02 Vej med midterrabat 03 Sti eller markvej 04 Bane 05 Vandløb 06 Faunapassage 07 Ledning 08 Perronadgang 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.43 Koder for passagetype Motorveje og andre større veje med midterrabat registreres som to passager, der hver for sig registreres som type 02 (selv om den enkelte passage ikke har midterrabat). O/U/A Angiver passagens placering i forhold til bygværket, jf. Figur Der benyttes følgende forkortelser: O U A Overført Underført Andet Figur 3.44 Passagens placering i forhold til bygværket Øvrige passagedata afhænger af passagetypen. I det følgende er beskrevet data for henholdsvis veje, jernbaner og vandløb. For øvrige passagetyper registreres normalt ikke yderligere passagedata Passagedata for veje Strækningsidentifikation For passager type 01 og 02 anføres vejidentifikationen for den pågældende passage. Registeret indeholder en fortegnelse over hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje. Hver vej er karakteriseret ved en identifikation og en betegnelse et navn. Vejidentifikation Vejidentifikationen består af tre eller fire talgrupper, der identificerer det enkelte vejstykke.

57 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata For hovedlandeveje og landeveje er vejidentifikationen opbygget som følger: BBB-VVVV-D For kommuneveje er vejidentifikationen opbygget som følger: BBB-VVVV-SS-L hvor Vejbestyrelse BBB angiver vejbestyrelsesnummer med Indenrigsministeriets 2- og 3-cifrede koder for amts- og primærkommuner. Numrene kan findes i "Cirkulære om kommune- og amtskoder mv. af ", der er indsat som bilag 1. Den samlede liste over tilladte koder ser ud som vist i Figur Vejdirektoratet 0AA Amt nummer AA KKK Primærkommune nummer KKK 964 Privat vej- eller brobestyrelse 966 Anden statslig bestyrelse. 995 Banestyrelsen Figur 3.45 Koder for vejbestyrelser Vejnummer VVVV angiver vejnummer med det nummer, som vejbestyrelsen anvender i sit vejregister. Alle numre på hovedlandeveje fremgår af bilag 2. Som numre på kommuneveje benyttes oftest af BBR-numre. Vejdel D angiver vejdel (bruges kun på hovedlandeveje og landeveje). I nogle tilfælde skelnes der mellem en vejs enkelte dele, for eksempel i rundkørsler, ved delt tracé (dvs. hvis de to vejdele har forskellig længde, eller der er mere end 50 m mellem de to deles vejmidte) eller fordi broen ligger på en frakørselsrampe og ikke på vejens gennemgående del. I disse tilfælde benyttes "vejdel" til at nummerere de enkelte dele. For detaljerede retningslinjer henvises til dokumentationen for VISsystemet. Vejdele nummereres således: 0 Normalt vejforløb (samlet) 1 Dele af normalt vejforløb (ved delt tracé: højre side)

58 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata 2 Dele af normalt vejforløb (ved delt tracé: venstre side) 3 Rampe, frakørsel højre side 4 Rampe, frakørsel venstre side 5 Rampe, tilkørsel højre side 6 Rampe, tilkørsel venstre side 7 Parallelbaner med videre, højre side 8 Parallelbaner med videre, venstre side Figur 3.46 Nummerering af vejdele Denne nummerering medfører, at alle elementer i højre vejside (i kilometreringsretningen) får ulige numre, mens elementer i venstre side får lige numre.

59 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata Figur 3.47 Eksempler på nummerering af vejdele Sidevejsnummer SS betegner sidevejsnummer (benyttes kun på kommuneveje). Sideveje, der ikke har selvstændigt vejnummer, nummereres fortløbende i overensstemmelse med vejens kilometreringsretning. Sideveje til venstre i forhold til kilometreringsretningen tildeles ulige sidevejsnumre, mens sideveje til højre får lige numre (svarende til husnummereringsprincippet). Sidevejsbogstav L betegner sidevejsbogstav (litra) (benyttes kun på kommuneveje). En sidevej til en sidevej tildeles et bogstav, der angiver side-sidevejens nummer på sidevejen i overensstemmelse med kilometreringsretnin-

60 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata gen. Sidevejsnummer og -bogstav bruges kun på kommuneveje, idet der ikke er hovedlandeveje eller landeveje uden selvstændigt nummer. Figur 3.48 Eksempel på sidevejsnumre I eksemplet i Figur 3.48 har kommunen nummer 219. Dermed får: Bystadvej identifikationen Sognevej identifikationen (sidevej). Marksti identifikationen A (sidevej til sidevej). Side Motorveje og andre større veje med midterrabat registreres som to passager (der begge registreres som type 02, vej med midterrabat). Den aktuelle vejside registreres ved følgende koder:

61 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata 1 Højre side i kilometreringsretningen 2 Venstre side i kilometreringsretningen Figur 3.49 Koder for vejside Hvis koden for vejdel (jf. side 3-47) er 1-8, er 'side' givet ved definitionen på vejdel, og programmet udfylder selv feltet 'side' med den rigtige kode. Hvis vejen ikke er opdelt i højre og venstre side, efterlades feltet blankt. Kilometrering Kilometreringen angiver bygværkets placering på den strækning, der er angivet ved strækningsidentifikationen, anført i kilometer og hele meter (der kan godt være mere eller mindre end 1000 meter mellem to hele kilometerangivelser, eksempelvis efter vejomlægninger, hvor man ikke har ændret kilometrering på hele vejens længde. Derfor er kilometer og meter registreret i hvert sit felt). Der måles til bygværkets midtpunkt, bestemt som skæringspunktet mellem centerlinjerne for de skærende passager. (På banestrækninger måles til den første konstruktionsdel, der mødes i kilometreringsretningen) For støjskærme og støjvolde måles til det første punkt, der mødes i kilometreringsretningen. Nulpunkt for kilometrering I dette tekstfelt kan beskrives, hvor nulpunktet for kilometreringen ligger, hvis dette ikke er indlysende, eller hvis kilometreringen ikke er markeret langs strækningen. Angivelsen kan eksempelvis være Krydsning med hovedlandevejen Roskilde-Ringsted. For hovedlandeveje og landeveje vil det sædvanligvis ikke være nødvendigt at beskrive nulpunktet. Strækningsnavn Strækningens navn svarende til den anførte strækningsidentifikation (oplysningen hentes automatisk i VIS for hovedlandeveje og landeveje. For andre strækningstyper hentes navnet fra relevante registre). For hovedlandeveje indeholder bilag 2 et kort med vejnumre og en fortegnelse over strækningsnavne. Rutenummer Rutenummer svarende til den pågældende strækning (der kan være op il ) i h h ld il jdi k f l ( l

62 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata til 3) i henhold til Vejdirektoratets fortegnelse over rutenumre (oplysningen hentes automatisk i VIS for hovedlandeveje og landeveje). Rutenummersystemet indeholder tre typer veje: Europaveje (bogstavet E og et tocifret nummer) Primærruter (2-cifrede) Sekundærruter (3-cifrede) Bygværksløbenummer Bygværkets løbenummer på den pågældende strækning. For veje er bygværksløbenummeret opbygget som et tal, mindre end 1000 og med to decimaler. I bygværksløbenummeret benyttes punktum som decimaltegn. Bygværksløbenummeret er bygværkets nummer i rækkefølgen på den pågældende strækning (numrene vokser i kilometreringsretningen). Decimaler anvendes ved tildeling af numre til nye bygværker, der opføres mellem eller parallelt med allerede eksisterende bygværker. Den første decimal (første ciffer efter punktummet) angiver den relative placering af et nyt bygværk mellem to eksisterende. Eksempelvis er nummeret på et nyt bygværk, der ligger 70 procent af vejen fra bygværk nr. 23 mod nr. 24: Den anden decimal (det andet ciffer efter punktummet) bruges til nummerering af flere bygværker i samme kilometrering (parallelbygværker eller evt. skilteportaler på en krydsende vej, jf. bilag 10). Der nummereres normalt fra venstre mod højre, set i kilometreringsretningen, startende med nummer 1, således at den første bro fra venstre får nummer.01, den næste nr..02 osv. (hvis der er flere). De to decimaler kan kombineres. Eksempel: Der opføres to nye parallelbroer midt mellem bro og bro Den venstre (set i kilometreringsretningen) af disse to nye broer får nummer 23.51, den højre nummer Der hører et bygværksløbenummer til hver passage. Det er dog kun et krav (for at systemet kan fungere), at der er et bygværksløbenummer på den primære passage. * En vej med midterrabat registreres som nævnt som to passager. Bygværksløbenummeret vil være det samme for disse to passager, da ét bygværk kun kan have ét nummer på en given vej. Bygværksbetegnelse/navn Bygværksbetegnelsen er bygværkets navn. Der hører en bygværksbetegnelse til hver passage

63 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata Bygværksbetegnelsen bruges til at angive, hvilken anden færdselsåre der krydser den aktuelle passage, og om den går over eller under denne. Bygværksbetegnelsen består af tre dele: I Oplyser, om der er tale om en overføring (OF) eller underføring (UF) i forhold til den pågældende passage II Den over-/underførte passages klassifikation angives ved en af nedenstående forkortelser: M-vej: H-vej: L-vej: K-vej: P-vej: A-vandløb: K-vandløb: P-vandløb: Bane: P-bane: S-bane: Motorvej Hovedlandevej Landevej Kommunevej Privat fællesvej Amtsligt vandløb Kommunalt vandløb Privat vandløb BS-bane Privatbane S-bane III Angiver nummer og navn på den krydsende passage, f.eks. "180, Gl. Randersvej" Figur 3.50 Bygværksbetegnelser Set fra Vejdirektoratets synspunkt har broen på Figur 3.50 betegnelsen: "OF af L-vej 527 Slimminge - Tureby (Slimmingevej)" Set fra Roskilde Amts synspunkt har samme bro betegnelsen "UF af

64 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata M-vej 30 Køge - Rødbyhavn (Sydmotorvejen)" Eventuelt kan navnet suppleres med lokale betegnelser for bygværket som f.eks. Nybro og Møllebro. Frihøjde For underførte veje (eller passager, hvor frihøjden af anden grund er begrænset) anføres mindste fri højde i meter med indtil 2 decimaler, målt i nedennævnte tre linjer langs vejen. Hvis der er indskrænkninger under konstruktionen (armaturer o.lign.), måles til disse, og forholdet noteres under 'Bemærkning til frihøjder' (se nedenfor). Hvis der er indskrænkninger mellem de anførte linjer, justeres målene, så der er frit i det område, der fastlægges ved at forbinde de registrerede frihøjder med rette linjer (se Figur 3.51). De tre linjer er: i kørebanens venstre side (over inderside kantbane eller kantlinje, hvor disse findes - ellers over kørebanekant). i kørebanens midte. Ved buebroer angives mindste fri højde over kørebanens midterste 3 m. i kørebanens højre side (over inderside kantbane eller kantlinje, hvor disse findes - ellers over kørebanekant). Venstre/højre ses i kilometreringsretningen. Nødspor og lignende medregnes ikke til kørebanen i denne sammenhæng. I rapporter udskrives de registrerede frihøjder minus en tolerance på 20 cm.

65 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata Figur 3.51 Registrering af frihøjder Det bemærkes, at et fritrumsprofil (3 frihøjder med evt. bemærkning) anføres for hver passage. Veje med midterrabat anføres som 2 passager (se ovenfor). Bemærkning til frihøjder Fri bredde Bæreevne, broklasse Her anføres eventuelle bemærkninger, eksempelvis om muligheder for ekstraordinært at øge frihøjder, f.eks. ved midlertidigt at fjerne skilte og armaturer. Den fri bredde på kørebanen for den pågældende passage, målt mellem faste genstande og/eller autoværn, vandret og vinkelret på passageretningen (oplysningen hentes automatisk i VIS for hovedlandeveje og landeveje). For overførte (bærende) passager anføres en række tal (op til 3 cifre), der angiver broens bæreevne i henhold til Vejdirektoratets klassificeringssystem. Broklassen er lig med klassen på det største af en række standardkøretøjer, der med foreskreven sikkerhed kan passere broen. Regler og metoder til fastsættelse af broklasser er beskrevet i vejreglen "Beregningsregler for eksisterende broers bæreevne", Vejdirektoratet, Vejregeludvalget, April 1996.

66 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata Normal klasse Broklasse, når der ikke knyttes særlige betingelser til standardkøretøjets passage. Normalklassen er knyttet til broen som helhed, og den vil derfor være den samme for alle overførte passager på samme bro. De nedenfor beskrevne tre betingede klasser er knyttet til den enkelte passage. Betinget klasse 1 Betinget klasse 2 Betinget klasse 3 Bemærkning til bæreevne Bærevnevurdering Dato Konsulent (Bemærkning) Broklasse under forudsætning af, at standardkøretøjet og anden trafiklast kun placeres indenfor kørebanearealet. Forudsætninger som betinget klasse 1, samtidig med at standardkøretøjet kører med reduceret hastighed (v=10 km/t). Broklasse under forudsætning af, at standardkøretøjet er eneste trafiklast på broen, kører i særligt spor (det mindst farlige) og med reduceret hastighed (v=10 km/t). Placeringen af det særlige spor skal beskrives i "Bemærkning til bæreevne, se nedenfor. Tekstfelt med eventuel bemærkning til bæreevnebedømmelsen. Oplysninger om de beregninger, der ligger til grund for klassificeringen, er beskrevet i det følgende: Dato for klassificeringen Et tekstfelt der indeholder navnet på det firma eller den myndighed, der har foretaget vurderingen, evt. suppleret med metoden der er brugt ved fastsættelse af klassen. Oplysningen kan for eksempel være: NK standard analyse, BK grov, VD NK + BK plastisk analyse, Cowi

67 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata Forskrift Mulighed for forøgelse af klasse Et tekstfelt indeholdende navnet på den benyttede beregningsforskrift med udgivelsesmåned og -år. 10 God mulighed for forøgelse 11 God mulighed for forøgelse i defineret spor 20 Moderat mulighed for forøgelse 21 Moderat mulighed for forøgelse i defineret spor 30 Ingen mulighed for forøgelse 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Anbefalet metode for forbedring af klasse Figur 3.52 Mulighed for forøgelse af klasse 10 Standardanalyse 20 Udvidet analyse 30 Prøveudtagning og beregning 40 Prøvebelastning 50 Forstærkning 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3.53 Anbefalet metode for forøgelse af klasse Passagedata for jernbaner Strækningsidentifikation Jernbanestrækninger identificeres som følger: BBB-R-STR-RUS BBB R STR RU Svarer til vejbestyrelsesnummeret for veje (for BS (Banestyrelsen) er det 965, for privatbaner 964) Region (1: København, 2: Sjælland, 3: Sydjylland/Fyn, 4: Nordjylland) Strækningsnummer Rutenummer S Strækningsløbenummer på ovennævnte rute

68 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata Bygværksløbenummer Et bygværksløbenummer på en banestrækning er en tredelt talgruppe: LL.D.FF LL Bygværkets løbenummer på strækningen. D Ekstra ciffer, der bruges ved nummerering af nye broer placeret mellem to eksisterende. Eksempelvis er D=7 for et nyt bygværk, der ligger 70 procent af vejen fra det foregående mod det efterfølgende. FF Ekstra cifre, der bruges ved nummerering af parallelbygværker, der ligger i samme stationering. Nummereringen foretages efter alder, således at den ældste bro får nummer 0, den næstældste nr 1 osv. Hvis broerne er lige gamle, nummereres fra venstre mod højre, set i kilometreringsretningen. Den samlede bygværksidentifikation på en bane bliver da BBB-R-STR-RUSLL.D.FF (hvor BBB- ofte udelades i daglig brug). Strækningsbetegnelse Kilometrering Strækningsnavnet svarende til den anførte strækningsidentifikation. Kilometreringen angiver bygværkets placering på den strækning, der er angivet ved strækningsidentifikationen, anført i kilometer og hele meter (der kan godt være mere eller mindre end 1000 meter mellem to hele kilometerangivelser, eksempelvis efter omlægninger, hvor man ikke har ændret kilometrering på hele strækningens længde. Derfor er kilometer og meter registreret i hvert sit felt). Der måles til den "første" konstruktionsdel, man møder i kilometreringsretningen Bygværksbetegnelse/navn Bygværksbetegnelsen er bygværkets navn. Der hører en bygværksbetegnelse til hver passage Bygværksbetegnelsen bruges til at angive, hvilken anden færdselsåre der krydser den aktuelle passage, og om den går over eller under denne. Bygværksbetegnelsen består af tre dele: I II Oplyser, om der er tale om en overføring (OF) eller underføring (UF) i forhold til den pågældende passage Den over-/underførte passages klassifikation angives ved en af nedenstående forkortelser: M-vej: Motorvej

69 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata H-vej: L-vej: K-vej: P-vej: A-vandløb: K-vandløb: P-vandløb: Bane: P-bane: S-bane Hovedlandevej Landevej Kommunevej Privat fællesvej Amtsligt vandløb Kommunalt vandløb Privat vandløb BS-bane Privatbane S-bane III Angiver nummer og navn på den krydsende passage, f.eks. "180, Gl. Randersvej" Figur 3.54 Bygværksbetegnelser Set fra BS's synspunkt har broen på Figur 3.54 betegnelsen "UF af M- vej 30 Køge - Rødbyhavn (Sydmotorvejen)" Set fra Vejdirektoratets synspunkt har samme bro betegnelsen: "OF af bane 234 Roskilde-Ringsted" Eventuelt kan navnet suppleres med lokale betegnelser for bygværket som f.eks. Nybro og Møllebro.

70 Teknisk beskrivelse 3.6 Passagedata Passagedata for vandløb Vandløbsidentifikation Vandløbs nummerering fastlægges af den lokale vandløbsmyndighed. Identifikationen registreres i et tekstfelt på op til 20 tegn. Relevante passagedata i øvrigt registreres i de tilsvarende felter, der gælder for veje. Med hensyn til frihøjder kan registreres frihøjden ved højeste vandstand i feltet Venstre, frihøjden ved 'daglig vande' i feltet Midt og frihøjden til vandløbets bund i feltet Højre. Figur 3.55 Frihøjder for vandløb

71 Teknisk beskrivelse 3.7 Interessenter og interessentforhold 3.7 Interessenter og interessentforhold Interessenter Interessenter er de personer, myndigheder og firmaer, der på en eller anden måde har et forhold til et eller flere bygværker i bygværksfortegnelsen. Programmerne indeholder en liste over alle tilknyttede interessenter. Den totale liste over interessenter er et generelt katalog i registreringsmodulet, mens interessenternes tilknytning til det enkelte bygværk (interessentforholdene) skal findes under bygværket. I registeret kan oprettes adresser, telefon-, telefax- og postgironumre samt -adresser for interessenterne. Revisioner af listen foretages af DANBRO s administrator efter ønsker fra brugerne. Bemærk, at når en interessent skifter juridisk navn, skal det nye navn oprettes under et nyt nummer i registeret, og den gamle interessent beholdes i registeret af hensyn til eksisterende forhold. Kode Hver interessent har et kodenummer i registeret. For kommuner og amter er koderne identiske med kommune/amtsnummeret som anført i 'cirkulære om kommune- og amtskoder mv', se bilag 1. Nummeret kan have op til 4 cifre. Bilag 3 indeholder en liste over de interessenter, der er oprettet. Interessenter, der har generel ("landsdækkende") interesse oprettes og vedligeholdes af Vejdirektoratet. Disse gives koder mindre end Øvrige interessenter kan oprettes af den enkelte bruger. Disse gives koder større end eller lig med 3000, og de opdateres ikke centralt. Det betyder, at de ikke overskrives, hvis man importerer et opdateret katalog fra VD. Navn Adresse 1 Telefon Telefax Interessentens navn angives med indtil 60 tegn. Indeholder interessentens adresse i et tekstfelt på 2 x x 4 (postnummer) + 1 x 34 (postdistrikt) tegn. Interessentens telefonnummer, max. 12 cifre. Interessentens telefaxnummer, max. 12 cifre.

72 Teknisk beskrivelse 3.7 Interessenter og interessentforhold -adresse Postgiro Adresse 2 Interessentens -adresse Interessentens postgironummer, max. 10 cifre Der kan anføres en alternativ adresse med tilhørende telefon-, telefax-, -, og postgironummer, for eksempel for en afdeling eller forvaltning under den pågældende interessent Interessentforhold Til hvert bygværk er der gennem interessentforholdene knyttet følgende interessenter: Bygværksbestyrer/ejer Entreprenør ved opførelsen Administrator af særtransporter Eftersynsansvarlig Projekterende Administrativ enhed (Imp/Eksp) Bygværksbestyrer/ejer Entreprenør ved opførelsen Administrator af særtransporter Eftersynsansvarlig Projekterende Administrativ enhed (Transmissionskode til brug ved import/eksport) Figur 3.56 Typer af interessentforhold Bygværksejeren er den myndighed, der er ansvarlig for bygværkets funktion overfor omverdenen. Han er ansvarlig for udførelse af driftsarbejder, dvs. betjening, overvågning, forebyggende og afhjælpende vedligehold og ombygninger. Her anføres hvilken entreprenør der forestod opførelsen af bygværket. Her anføres, hvilken myndighed eller hvilken person i bygværksbestyrerens organisation der er ansvarlig for administration af høje og tunge transporter Den eftersynsansvarlige skal sørge for, at bygværket efterses systematisk. Man kan godt være eftersynsansvarlig på et bygværk uden i øvrigt at have noget med driften af det at gøre. Eftersynsansvarlig er enten bygværksbestyreren eller en af ham udpeget. Den projekterende er det firma eller den myndighed, der har forestået detailprojekteringen af bygværket Den administrative enhed benyttes til at styre import og eksport af data, idet data for hver enkelt administrativ enhed behandles for sig. Når man i import/eksportprogrammet vælger at behandle en given installation, udvælges de bygværker, hvor administrativ enhed svarer til installationsnummeret.

73 Teknisk beskrivelse 3.7 Interessenter og interessentforhold Som administrativ enhed kan vælges amtsnumre, kommunenumre eller regionsnumre (VD). Bemærkning Der kan anføres en bemærkning til interessentforholdene, eksempelvis i tilfælde af, at der er flere instanser svarende til et enkelt af forholdene (f.eks., hvis der er flere ejere eller flere entreprenører).

74 Teknisk beskrivelse 3.8 Kronologi 3.8 Kronologi I DANBRO's registreringsmodul er der for alle bygværker defineret en kronologisk oversigt. I kronologien registreres oplysninger om opførelse, generaleftersyn, særeftersyn, udbedringer, ombygninger, forstærkninger, ændringer i administrative forhold m.v. Indtastede generaleftersyn registreres automatisk i kronologien I det følgende er angivet de enkelte koders forklaring. Dato Nummer Aktivitet Udfyldes med datoen for den enkelte aktivitet. Bruges til at nummerere flere aktiviteter på samme dato. For de forskellige aktiviteter i bygværkets levetid udfyldes datafeltet med én af talkoderne vist i Figur 3.57 Der er ingen begrænsning på aktiviteternes antal. 10 Bygget 20 Generaleftersyn 21 Særeftersyn 30 Reparation 31 Forstærkning 32 Ombygning 40 Nedrivning 50 Revision af registreringsdata 60 Overdragelse til anden myndighed 97 Andet Figur 3.57 Bygværkets aktiviteter Tilstandskarakter Angiver tilstandskarakterer for bygværkets enkelte konstruktionselementer, jf. DANBRO-manual 3, Generaleftersyn. Er kun udfyldt for generaleftersyn. Når et generaleftersyn gemmes i generaleftersynsmodulet, oprettes automatisk en post i kronologien, og de registrerede tilstandskarakterer kopieres hertil. Man kan godt rette i tilstandskaraktererne i kronologien; men disse rettelser bliver ikke overført til generaleftersynsmodulet.

75 Teknisk beskrivelse 3.8 Kronologi Bemærkning Udfyldes med bemærkninger, der nærmere beskriver hver enkelt aktivitet. For generaleftersyn hentes den generelle bemærkning anført for hele bygværket automatisk over i dette datafelt. For øvrige aktiviteter anføres med stikord, hvad de omfatter, f.eks. hvilke konstruktionselementer det drejer sig om, og hvad der er foretaget. Revision af registreringsdata Hvis man retter i væsentlige registreringsdata, bør man oprette en post i kronologien, hvor revisionen forklares. Kun væsentlige ændringer skal registreres i kronologien. Det kan eksempelvis være (udover opførelse og nedrivning) ændringer i broklasse eller frihøjder. Økonomital For aktiviteterne reparation, forstærkning og ombygning kan man for hvert element registrere den aktuelle udgift. Beløbet skal indeholde alle udgifter i forbindelse med aktiviteten, herunder projektering, entreprenørudgifter, tilsyn, bygherreleverancer, trafikregulering og administration. Beløbet anføres ekskl. moms. Udgifterne fordeles på bygværkselementerne i henhold til tilbudsliste for entreprenørudgifter og en forholdsmæssig fordeling af øvrige udgifter, jf. paradigma for tilsynsrapport, der er indsat som bilag 4.

76 Teknisk beskrivelse 3.9 Arkivreferencer 3.9 Arkivreferencer Arkivprogrammet benyttes til at registrere, arkivere og give overblik over dokumenter (arkivalier) i DANBROs arkiv. Arkivet indeholder en elektronisk udgave af arkivalierne. Struktur og oprettelse af arkivreferencer Arkivmateriale registreres på det bygværk det vedrører. Inden for det enkelte bygværk er arkivmaterialet opdelt efter de "begivenheder" i bygværkets historie, materialet stammer fra. Eksempler på "begivenheder" er projektering, særeftersyn, reparationer/ombygninger, bæreevneklassificering. En begivenhed identificeres inden for det enkelte bygværk ved årstallet. Hvis der er flere begivenheder samme år, benyttes et nummer eller bogstav (litra) til at skelne. Til hver begivenhed knyttes en bemærkning efter eget valg. Bemærkningen fortæller hvad det er for en begivenhed (opførelse, ombygning, eftersyn...). Under hver begivenhed kan registreres arkivmateriale af forskellige typer. Hver type er karakteriseret ved et nummer og en betegnelse. Arkivmaterialet indgår således i en hierarkisk struktur: Bygværk Begivenhed, år Nummer (hvis der er flere begivenheder samme år) Arkivmateriale, type

77 Teknisk beskrivelse 3.9 Arkivreferencer For hvert dokument (arkivalie), der ske gemmes som arkivmateriale, skal der oprettes en arkivreference som skal knyttes til en begivenhed. Der kan registreres et vilkårligt antal arkivreferencer pr. begivenhed. For hvert arkivalie registreres: Type Der er ved installeringen følgende typer: 1 Datablad 2 Geoteknisk rapport 3 Særeftersynsrapport 4 Statiske beregninger 5 Tegninger 6 Særlige betingelser (SB) 7 Arbejdsbeskrivelse (SAB) 8 Tilbudsliste (TAG, TBL) 9 Entreprisekontrakt 10 Byggemødereferater 11 Afleveringsprotokol 12 Tilsynsdagbog 13 Kvalitetsrapport 15 Fotos 16 Tilsynsrapport 17 Garantieftersyn 18 Uheldsrapport 19 Vedligeholdsaftale 20 Generaleftersynsrapport 21 Rutineeftersyn 22 Driftsinstruks 23 Beskrivelser 24 Myndighedskorrespondance 25 Årsrapport 97 Andet Figur 3.58 Koder for typer af arkivmateriale Arkivnummer, Litra Henvisning Tekst Dokumentfiler Arkivalier af hver enkelt type tilknyttet en bestemt begivenhed nummereres fortløbende fra nummer 1, og der kan evt. undernummereres med et bogstav (litra). Her kan anføres, hvis det pågældende materiale er arkiveret under et andet bygværks registreringsnummer. Det kan for eksempel forekomme, hvis den samme arbejdsbeskrivelse er benyttet ved opførelse af flere broer. Denne arbejdsbeskrivelse vil kun være arkiveret under det ene bygværks registreringsnummer, som der så henvises til fra de andre. Her kan skrives en (lang) beskrivelse af materialet. Til den enkelte registrering af et stykke arkivmateriale knyttes normalt fil d l k i k d f d k il k i å

78 Teknisk beskrivelse 3.9 Arkivreferencer en fil med en elektronisk udgave af dokumentet. Filen kan vises på skærmen, enten med en tilknyttet viewer eller med et standardprogram som er afhængigt af filtypen. Der kan tilknyttes én fil til hver arkivreference. Der findes en facilitet til at opsamle kopier af tilknyttede filer i et katalog, f.eks. i tilfælde af at man vil sende dem som attachment til en e- mail. Automatisk oprettelse af generaleftersyn I generaleftersynsmodulet kan man generere en pdf-udgave af generaleftersynsrapporten. Når man gør det, opretter systemet generaleftersynet som en begivenhed i arkivprogrammet, der oprettes en arkivreference, og rapporten tilknyttes denne.

79 Teknisk beskrivelse 3.10 Pristal 3.10 Pristal Når der arbejdes med priser i Prisbogen og i Generaleftersyn, skal disse priser være relateret til et pristal. Det pristal der benyttes, er "Entreprisereguleringsindeks for betonkonstruktioner", som beregnes af Danmarks Statistik fire gange om året. DANBRO indeholder i registreringsmodulet et register hvor pristallene registreres med tilhørende gyldighedsperioder. Vejdirektoratet vedligeholder dette register ved med jævne mellemrum at inddatere de officielle pristal samt skøn over pristallene et par år ud i fremtiden. Databasen indeholder for hver registreret pristal: Fra dato Pristal Bemærkning Den dato hvorfra pågældende pristal gælder. Entreprisereguleringsindeks for betonkonstruktioner for den pågældende periode. Angives som et heltal. Her anføres om pristallet er officielt, eller om det er skønnet. Hvis det er skønnet, bør samtidig anføres hvornår skønnet er foretaget (for eksempel "skønnet 2001").

80 Teknisk beskrivelse 3.11 Anvendelse af data (Udskrifter) 3.11 Anvendelse af data (Udskrifter) Udskrivning af rapporter Ved hjælp af den generelle rapportgenerator kan man udskrive forskellige typer af rapporter med data fra enkelte eller flere bygværker eventuelt ved at foretage samkøring af flere dataregistre. Vedrørende generering af sådanne rapporter henvises til DANBRO-manual 1, Broforvaltning generelt. Der er herudover følgende faste rapportprogrammer, der knytter sig til registreringsmodulet: Registreringsdata for et bygværk Bundtvis udskrift af registreringsdata Bygværksfortegnelse. Oversigt over frihøjder, evt. på en specificeret strækning. Oversigt over bæreevneklasser, evt. på en specificeret strækning. Bygværkers antal, længder og areal. Liste over strækninger Bygværksbeskrivelser. Generelt kan man vælge, hvilke bygværker der skal med, ved at sætte kriterier på de enkelte datafelter. Dette styres gennem den generelle mekanisme, der bruges til at definere, hvilke bygværker man arbejder på (funktionen Udvalg, jf. Manual 1, Broforvaltning generelt). Oversigtsrapporter (dvs. rapporter, der omfatter flere bygværker) giver generelt mulighed for at udvælge et geografisk område og/eller en strækning til udskriften. Hvis der vælges en hovedlandevejs- eller landevejsstrækning, kan man vælge, om alle vejdele på den pågældende strækning skal med eller ej. Hvis man ved en af ovenstående metoder har begrænset, hvilke bygværker der er med i rapporten, vil det fremgå af rapportens hoved. Registreringsdata Denne rapport indeholder registreringsdata for et enkelt bygværk. Rapporten findes i fire versioner: Brugerorienteret rapport - visse data udeladt Denne version indeholder alle data registreret under

81 Teknisk beskrivelse 3.11 Anvendelse af data (Udskrifter) Registrering Bygværker, bortset fra : Lokalområde og distrikter, Bemærkninger til interessentforhold, Materiale for hele bygværket, Bemærkning til tekniske data for hele bygværket, Data for de enkelte fag, Strækningstype, nulpunkt for kilometrering, bygværksløbenummer og betegnelse samt rutenumre på passager Bemærkning til frihøjder og til broklasser Data vedr. bæreevnevurdering Komplet rapport til dataindsamling - følger inddateringsrækkefølge Denne version indeholder alle datafelter under Registrering Bygværker, uanset om der er data i dem eller ej. Rapporten er opbygget så den følger den naturlige inddateringsrækkefølge ved oprettelse af en ny bro eller ved revision af registreringsdata. Rapport for specielle bygværker - uden de faste elementer Denne version er beregnet til specielle bygværker hvor man ikke registrerer data under de sædvanlige standardelementer. I stedet er der en henvisning til anlægsbeskrivelsen i Vejdirektoratets forvaltningssystem til specielle bygværker, DANBRO+. Komplet brugerorienteret rapport Denne version indeholder alle de datafelter under Registrering Bygværker hvori der er data. Man kan vælge om felter uden data også skal udskrives. Bundtvis udskrift af registreringsdata Bygværksfortegnelse Udskriver rapporten Registreringsdata for et antal bygværker, idet der kan afgrænses til et geografisk område og/eller en strækning. Denne rapport er en oversigt over alle bygværker indenfor den afgrænsning, der blev benyttet ved bestillingen af rapporten. Der kan begrænses til et geografisk område og/eller en strækning. Hvis der vælges en hovedlandevejs- eller landevejsstrækning, kan man vælge, om alle vejdele på den pågældende strækning skal med eller ej. Det kan vælges, om alle vejdele på samme strækning skal udskrives samlet ( Sorter uden vejdel så bygværkerne på en strækning kommer ud i kilometreringsrækkefølge uanset vejdel), eller hver vejdel skal gøres færdig for sig

82 Teknisk beskrivelse 3.11 Anvendelse af data (Udskrifter) (dvs. alle bygværker på vejdel 0 kommer først, derefter alle bygværker på vejdel 1 osv.). Der kan anføres en supplerende overskrift, der kommer med i rapportens hoved. Udskriften indeholder for hvert bygværk: Bygværksidentifikation Registreringsnummer Bygværksbetegnelse Strækningsbetegnelse Årstal for Opførelse/Ændringer Største spændvidde Administrativ enhed Stationering (kilometrering) Man kan vælge om bygværksbestyrerens identifikation skal udskrives foran hvert bygværk i listen. Rapporten kan udskrives til en Excel-fil, forudsat at man under parametre har anført den version af MS Office, man arbejder med. Hvis rapporten udskrives fra databasen for bygværker i drift, kan man vælge at inkludere bygværker fra databasen "andre anlæg". Frihøjder Denne rapport giver en oversigt over frihøjder for alle bygværker indenfor den afgrænsning, der blev benyttet ved bestillingen af rapporten. Der kan begrænses til et geografisk område og/eller en strækning. De udskrevne frihøjder er de registrerede frihøjder minus en tolerance på 20 cm. Hvis der vælges en hovedlandevejs- eller landevejsstrækning, kan man vælge, om alle vejdele på den pågældende strækning skal med eller ej. Udskriften indeholder for hvert bygværk: Bygværksidentifikation Registreringsnummer Bygværksbetegnelse For hver passage, hvor der er registreret frihøjder, anføres: Passagenummer Strækningsidentifikation Vejside

83 Teknisk beskrivelse 3.11 Anvendelse af data (Udskrifter) Kilometrering Passagens type De tre registrerede frihøjder (venstre, midt, højre, altid regnet i forhold til vejens stationeringsretning ikke nødvendigvis det samme som kørselsretningen i den pågældende vejside) minus en tolerance på 20 cm. Man kan vælge, om vejbestyrelse, strækningsbetegnelse og kilometrering skal udskrives separat for hvert bygværk Hvis rapporten udskrives fra databasen for bygværker i drift, kan man vælge at inkludere bygværker fra databasen "andre anlæg". Frihøjder på veje Denne rapport udskriver frihøjder på en eller flere specificerede strækninger. Dvs. den udvælger alle bygværker, hvorpå der er registreret frihøjder på den pågældende strækning, uanset om strækningen er den primære passage på bygværket eller ej. De udskrevne frihøjder er de registrerede frihøjder minus en tolerance på 20 cm. Der kan begrænses til et geografisk område og/eller en strækning. Hvis der medtages flere strækninger, rapporteres hver strækning for sig. Man kan vælge om der kun skal medtages strækninger der er oprettet i strækningsregisteret. Hvis der vælges en hovedlandevejs- eller landevejsstrækning, kan man vælge, om alle vejdele på den pågældende strækning skal med eller ej. Det kan vælges, om alle vejdele på samme strækning skal udskrives samlet uden hensyn til vejdel (så bygværkerne på en strækning kommer ud i kilometreringsrækkefølge uanset vejdel), eller hver vejdel skal gøres færdig for sig (dvs. alle bygværker på vejdel 0 kommer først, derefter alle bygværker på vejdel 1 osv.). Der kan anføres en supplerende overskrift, der kommer med i rapportens hoved. Man kan vælge kun at udskrive frihøjder under en specificeret størrelse. I så fald udskrives kun frihøjder for de passager, hvor én eller flere af de registrerede frihøjder minus 20

84 Teknisk beskrivelse 3.11 Anvendelse af data (Udskrifter) cm er under den specificerede værdi, eller hvor alle tre registrerede frihøjder er blanke. (Dvs.: Hvis der på en passage er registreret frihøjderne 4,4 4,3 4,1 m, og man beder om en udskrift af frihøjder mindre end 4,0 m, kommer den pågældende passage med, da frihøjderne til udskrift er 4,2 4,1 3,9 m, og der dermed er en værdi under de 4,0 m). Eller med andre ord: Frihøjderne til udskrift er de registrerede frihøjder minus 0,2 m. Hvis en eller flere af frihøjderne til udskrift er under den specificerede grænse, kommer pågældende passage med i udskriften. Der udskrives for hvert af de således udvalgte bygværker: Strækningsidentifikation Vejside Kilometrering Registreringsnummer Bygværksbetegnelse Passagenummer De tre registrerede frihøjder (venstre, midt, højre, altid regnet i forhold til vejens stationeringsretning ikke nødvendigvis det samme som kørselsretningen i den pågældende vejside) minus 20 cm Hvis rapporten udskrives fra databasen for bygværker i drift, kan man vælge at inkludere bygværker fra databasen "andre anlæg". Man kan vælge kun at udskrive uoplyste frihøjder (for at få en liste over bygværker, hvor man mangler at registrere frihøjder). I så fald udskrives kun de bygværker hvorpå der slet ikke er registreret frihøjder. Bæreevne Denne rapport giver en oversigt over de registrerede bæreevneklasser jf. side Udskriften kan begrænses til et geografisk område og/eller en strækning. Hvis der vælges en hovedlandevejs- eller landevejsstrækning, kan man vælge, om alle vejdele på den pågældende strækning skal med eller ej. Der kan angives en supplerende overskrift, der udskrives i rapportens hoved. Udskriften indeholder for hvert bygværk:

85 Teknisk beskrivelse 3.11 Anvendelse af data (Udskrifter) Bygværksidentifikation Registreringsnummer Bygværksbetegnelse For hver passage, hvor der er registreret klasser, anføres: Passagenummer Strækningsidentifikation Vejside Kilometrering Passagens type De fire registrerede klasser (normal, betinget 1, 2 og 3) Man kan vælge, om vejbestyrelse, strækningsbetegnelse og kilometrering skal udskrives separat for hvert bygværk. Hvis rapporten udskrives fra databasen for bygværker i drift, kan man vælge at inkludere bygværker fra databasen "andre anlæg". Bæreevner på veje Denne rapport udskriver broklasser på en eller flere specificerede strækninger. Dvs. den udvælger alle bygværker, hvorpå der er registreret broklasser på den pågældende strækning, uanset om strækningen er den primære passage på bygværket eller ej. Hvis der medtages flere strækninger, rapporteres hver strækning for sig. Man kan vælge om der kun skal medtages strækninger der er oprettet i strækningsregisteret. Hvis der vælges en hovedlandevejs- eller landevejsstrækning, kan man vælge, om alle vejdele på den pågældende strækning skal med eller ej. Det kan vælges, om alle vejdele på samme strækning skal udskrives samlet uden hensyn til vejdel (så bygværkerne på en strækning kommer ud i kilometreringsrækkefølge uanset vejdel), eller hver vejdel skal gøres færdig for sig (dvs. alle bygværker på vejdel 0 kommer først, derefter alle bygværker på vejdel 1 osv.). Man kan vælge kun at udskrive broklasser under en specificeret størrelse. I så fald udskrives kun bæreevner for de passager, hvor der er registreret én eller flere klasser under den specificerede værdi, eller hvor normalklassen er blank. Der udskrives for hver af de således udvalgte passager: Strækningsidentifikation

86 Teknisk beskrivelse 3.11 Anvendelse af data (Udskrifter) Vejside Kilometrering Registreringsnummer Bygværksbetegnelse Passagenummer De fire registrerede klasser (normal, betinget 1, 2 og 3) Bemærk, at et bygværk optræder flere gange i listen, hvis flere passager har broklasser, der skal udskrives. Hvis rapporten udskrives fra databasen for bygværker i drift, kan man vælge at inkludere bygværker fra databasen "andre anlæg". Man kan vælge kun at udskrive uoplyste bæreevner (for at få en liste over bygværker, hvor man mangler at registrere bæreevner). I så fald udskrives kun de bygværker hvorpå der ikke er registreret normalklasse. Bygværkers antal, længder og areal Denne rapport er en oversigt over bygværkernes antal, længder og areal, opdelt på administrativ enhed. Udskriften indeholder som udgangspunkt alle bygværker i databasen, men kan begrænses til et geografisk område og/eller en strækning. Hvis der vælges en hovedlandevejs- eller landevejsstrækning, kan man vælge, om alle vejdele på den pågældende strækning skal med eller ej. Der kan anføres en supplerende overskrift, der kommer med i rapportens hoved. Der udskrives kun data for "mindre bygværker". Liste over strækninger Bygværksbeskrivelser Strækningsregisteret udskrives i sin helhed. For hver strækning udskrives identifikation, type og betegnelse Udskriver indholdet af feltet bemærkninger til tekniske data for hele bygværket. Udskriften indeholder som udgangspunkt alle bygværker i databasen, men kan begrænses til et geografisk område og/eller en strækning Hvis der vælges en hovedlandevejs- eller landevejsstrækning, kan man vælge, om alle vejdele på den pågældende

87 Teknisk beskrivelse 3.11 Anvendelse af data (Udskrifter) strækning skal med eller ej. Der kan anføres en supplerende overskrift, der kommer med i rapportens hoved. Det kan vælges at der kun udskrives bygværker, hvor der er en bemærkning. Pristal Arkivmateriale Kronologisk oversigt Denne rapport lister alle de registrerede pristal med gyldighedsdato, pristal og bemærkning. Denne udskrift lister arkivmateriale for et udpeget bygværk. Ved bestilling af udskriften kan man specificere hvilke arkivalietyper man vil have med i udskriften. Man præsenteres for en liste over de typer der faktisk findes på det aktive bygværk og kan krydse af hvilke typer der skal med i udskriften. Udskriften er delt op efter begivenheder, sorteret med de nyeste først. Hver arkivreference af de udvalgte typer udskrives med type, nummer, opbevaringssted, henvisning og tekst. Denne udskrift udskriver kronologien for det aktive bygværk. Udskriften lister alle begivenheder i kronologien med de ældste først. For hver begivenhed udskrives dato og aktivitet. For generaleftersyn udskrives endvidere tilstandskarakterer for standardelementerne. For øvrige begivenheder udskrives bemærkning. Frihøjderapport Denne rapport udskriver frihøjder på en eller flere specificerede strækninger. Dvs. den udvælger alle bygværker, hvorpå der er registreret frihøjder på den pågældende strækning, uanset om strækningen er den primære passage på bygværket eller ej. Der kan begrænses til et geografisk område og/eller en strækning. Man kan også vælge at begrænse udskriften til en bestemt vejbestyrers veje. Hvis der medtages flere strækninger, rapporteres hver strækning for sig. Man kan vælge om der kun skal medtages strækninger der er oprettet i strækningsregisteret.

88 Teknisk beskrivelse 3.11 Anvendelse af data (Udskrifter) Hvis der vælges en hovedlandevejs- eller landevejsstrækning, kan man vælge, om alle vejdele på den pågældende strækning skal med eller ej. Det kan vælges, om alle vejdele på samme strækning skal udskrives samlet uden hensyn til vejdel (så bygværkerne på en strækning kommer ud i kilometreringsrækkefølge uanset vejdel), eller hver vejdel skal gøres færdig for sig (dvs. alle bygværker på vejdel 0 kommer først, derefter alle bygværker på vejdel 1 osv.). Der kan anføres en supplerende overskrift, der kommer med i rapportens hoved. Man kan vælge kun at udskrive frihøjder under en specificeret størrelse. I så fald udskrives kun frihøjder for de passager, hvor der er registreret én eller flere frihøjder under den specificerede værdi, eller hvor alle tre frihøjder er blanke. Inden for hver strækning er rapporten sorteret efter kilometrering. For hver aktuel kilometrering er listet de passager, hvorpå der er registreret frihøjder. Der udskrives for hver af de således udvalgte passager: Strækningsidentifikation Rutenumre Kilometrering Bygværksidentifikation Bygværksbetegnelse Amt Rampe (Hvis der er tale om en rampe, er anført et "R") De tre registrerede frihøjder (venstre, midt, højre, altid regnet i forhold til vejens stationeringsretning ikke nødvendigvis det samme som kørselsretningen i den pågældende vejside) De anførte frihøjder er opdelt i tre kolonner: 1. Veje uden midterrabat 2. Veje med midterrabat, venstre side i kilometreringsretningen 3. Veje med midterrabat, højre side i kilometreringsretningen Hvis rapporten udskrives fra databasen for bygværker i drift, kan man vælge at inkludere bygværker fra databasen

89 Teknisk beskrivelse 3.11 Anvendelse af data (Udskrifter) "andre anlæg". Man kan vælge kun at udskrive uoplyste frihøjder (for at få en liste over bygværker, hvor man mangler at registrere frihøjder). I så fald udskrives kun de relevante passager, hvorpå der slet ikke er registreret frihøjder.

90 Teknisk beskrivelse 3.12 Stikordsregister 3.12 Stikordsregister Administrativ enhed, 3-63 Administrative data, 3-12 Administrator af særtransporter, 3-63 Adresse, 3-62 Ændringsdato, 3-12 Afløbskonstruktioner, 3-44 Aktivitet, 3-65 Amt, beliggenhed, 3-14 Amtsdistrikt, 3-14 Anbefalet metode for forbedring af klasse, 3-58 Andre elementer, 3-45 Antal fag, 3-23 Arkivreferencer, 3-67 Autoværn/rækværk, 3-39 Bæreevne, broklasse, 3-56 Bærende overbygning, 3-34 Bærevnevurdering, 3-57 Bemærkning, 3-20, 3-26, 3-66 Bemærkning til bæreevne, 3-57 Bemærkning til frihøjder, 3-56 Betinget klasse, 3-57 Bredde/længdegrader, 3-13 Broareal, 3-22 Brobelægning, 3-41 Bundtvis udskrift af registreringsdata, 3-72 Bygværkers antal og areal, 3-77 Bygværksart/Funktion, 3-17 Bygværksbeskrivelser, 3-77 Bygværksbetegnelse, 3-54, 3-59 Bygværksfortegnelse, 3-72 bygværksidentifikation, 3-10 Bygværksløbenummer, 3-53, 3-58 Dato, 3-57, 3-65 Design, 3-15 Dilatationsfuger, 3-42 Dimensioner, 3-20 Dokumentfiler, 3-68 Eftersynsansvarlig, 3-63 Ejer, adresse, 3-63 Endeunderstøtninger, 3-27 Entreprenør, 3-63 Fagvise data, 3-23 Fløje, 3-25 Formål, 3-6 Forskrift, 3-58 Fra dato, 3-70 Fri bredde, 3-56 Frihøjde, 3-55 Fugtisolering, 3-38 Fundering, 3-20 geografisk beliggenhed, 3-13 Hele bygværket, 3-16 Henvisning, 3-68 Identifikation af bygværker, 3-9 Identifikation af jernbaner, 3-58 Interessenter, 3-62 interessentforhold, 3-63 Jernbaner, 3-11 Kantbjælker, 3-38 kataloger, 3-7 Kilometrering, 3-52, 3-59 Kommune, beliggenhed, 3-14 Kommunedistrikt, 3-14 Kommuneveje, 3-11 kronologi, 3-65 Lejer, 3-31 Liste over veje, 3-77 Lokalområde (VD), 3-14 Lyshøjde, 3-24 Lysvidde, 3-24 Mængde, 3-26 Mængder, 3-16 Materiale, 3-25 Materialer, 3-15 Mellemunderstøtninger, 3-28 Metode/Konsulent, 3-57 Mindste spændvidde, 3-24 Mulighed for forøgelse af klasse, 3-58 Navn, 3-53, 3-59, 3-62 Normal klasse, 3-57 Nulpunkt for kilometrering, 3-52 O/U/A, 3-47 Økonomital, 3-66 Opført/ombygget år, 3-12 Overbygningens bredde, 3-21 Overbygningens længde, 3-21

91 Teknisk beskrivelse 3.12 Stikordsregister Oversigt over frihøjder, 3-73 Passagedata, 3-46 Passagenummer, 3-46 Passager, 3-46 Passagetype, 3-46 Politikreds, 3-14 Postgiro, 3-63 Primær passage, 3-46 Pristal, 3-70 Pristal, udskrift, 3-78 Projekterende, 3-63 Registreringsdata, 3-71 Registreringsnummer, 3-9 Revision af registreringsdata, 3-66 Rutenummer, 3-53 Side, 3-51 Sidevejsbogstav, 3-50 Sidevejsnummer, 3-50 Skæv skæring, 3-22 Skråninger, 3-26 Små bygværker, 3-24 Spændvidde, 3-24 Specielt bygværk, 3-12 Statisk virkemåde, 3-18 Støjskærme, 3-22 Støjvolde, 3-22 Største spændvidde, 3-24 Støttemure, 3-22 Strækningsidentifikation, 3-47 Strækningsnavn, 3-52 Strækningspassage, 3-46 Strækningsregisteret, 3-77 System 34, 3-13 Tekniske data, 3-15 Telefax, 3-63 Telefon, 3-62 Tilstandskarakter, 3-65 Udskrivning af rapporter, 3-71 Underført Passage, 3-44 Vandløb, 3-11 Vandløbsidentifikation, 3-61 Vedligeholdsaftaler, 3-12 Vejbestyrelse, 3-48 Vejbetegnelse, 3-59 Vejdel, 3-48 Vejidentifikation, 3-47 Vejnummer, 3-48

92 4. Organisation og ansvar Organisation og ansvar Registrering af data sker: Før projektering af et bygværk ( i databasen for bygværker under planlægning/udførelse) I forbindelse med aflevering af nye bygværker og aflevering af ombygninger/forstærkninger/reparationer af eksisterende bygværker (i driftsdatabasen) I forbindelse med nedrivning eller overdragelse til anden bygværksbestyrer (i database for udgåede bygværker) Alle data i Registeringsmodulet inddateres og vedligeholdes alene af bygværksbestyreren ved den dataansvarlige. Det påhviler den ansvarlige for registreringsdata: I databasen for bygværker under planlægning/opførelse: at inddatere alle nye broprojekter, herunder sørge for tildeling af registreringsnummer og bygværksidentifikation at udarbejde relevante rapporter I driftsdatabasen: at overføre data fra databasen for bygværker under planlægning/opførelse og inddatere manglende data i forbindelse med aflevering af et nyt bygværk at inddatere/revidere data i forbindelse med ombygninger, forstærkninger og reparationer at inddatere/revidere data i forbindelse med registrering af vedligeholdsaftaler og arkivdata at registrere ændringer i interessentregisteret at udarbejde relevante rapporter I databasen for udgåede bygværker: at overføre data fra driftsdatabasen at udarbejde relevante rapporter. De data, der skal registreres, fremgår af tilsynsrapporten fra opførelsen/ombygningen/reparationen. Bilag 4 indeholder paradigma for tilsynsrapport. Dette paradigma indeholder skemaer til registrering af data til DANBRO. DANBRO Registrering af bygværker

93 5. Brugervejledning, Registrering Brugervejledning, Registrering Indhold 5. Brugervejledning, Registrering Generelt Kataloger Generelt Strækninger Interessenter Oprettelse af bygværker Generelt Oprettelse Ændring af bygværksidentifikation Bygværker, administrative data Bygværker, beliggenhed Interessenter/interessentforhold Tekniske data Hele bygværket Faste elementer Elementdetaljer Andre elementer Fag Passagedata Oprettelse af passager Generelt Fritrumsdata Bæreevnedata Vedligeholdsaftaler Fotos Dokumentfiler Kronologi Oversigt Detaljer DANBRO Registrering

94 Brugervejledning, Registrering 5.13 Arkivreferencer Oversigt Oversigtsdetaljer Begivenheder Detaljer Dokumentfiler Pristal Udskrifter DANBRO Registrering

95 5. Brugervejledning, Registrering 5.1 Generelt Generelt En generel vejledning i brugen af DANBRO-programmerne findes i DANBRO-manual 1, Broforvaltning generelt. Hvis man trykker på F1, får man adgang til DANBRO s hjælpesystem, der dels giver generel vejledning i brugen af programmerne, dels giver en beskrivelse af funktioner og data i det skærmbillede, hvori man trykkede F1. I dette kapitel gives en generel beskrivelse af, hvor i registreringsmodulet de forskellige data og funktioner findes. Detaljeret vejledning i brug af programmerne findes i hjælpesystemet som ovenfor beskrevet. Detaljeret beskrivelse af de enkelte data og funktioner findes i kapitel 3. Programmerne vedrørende registrering findes i systemmenuen under fanen Registrering. Herunder findes to faner: én for inddatering og opslag i registreringsprogrammerne og én for adgang til rapportprogrammer (se Figur 5-1). Figur 5-1 Menuindgang til registrering DANBRO Registrering

96 Brugervejledning, Registrering 5.2 Kataloger 5.2 Kataloger Generelt Strækninger I registreringsmodulet findes to kataloger, nemlig Strækninger og Interessenter. Indholdet i disse kataloger kan rettes af brugeren (efter de retningslinier, der er beskrevet i kapitel 3). Herudover benyttes i registreringsmodulet faste kataloger, der ikke kan rettes af brugeren (Koder for bygværksart, materialer osv.). Strækninger skal være oprettet i strækningsregisteret, før de kan tilknyttes bygværkerne (via passagedata). Adgang til strækningskataloget fås ved under fanen Inddatering/- opslag at vælge menupunktet Strækninger. Interessenter Kataloget indeholdende interessenter fås ved under fanen Inddatering/opslag at vælge menupunktet Interessenter. DANBRO Registrering

97 5. Brugervejledning, Registrering 5.3 Oprettelse af bygværker Oprettelse af bygværker Generelt Oprettelse Før der kan indtastes registreringsdata for et bygværk, skal bygværket oprettes i databasen, og relevante passager tilknyttes (det er et krav, at den primære passage oprettes, før der kan registreres øvrige data, idet bygværksidentifikationen først kan fastslås, når den primære passage er oprettet). Når et nyt bygværk skal oprettes, eller der skal oprettes eller rettes passager på et bygværk, sker det ved at vælge menupunktet Opret bygværk/passage" under fanen Inddatering/opslag. Under fanen Bygværk oprettes bygværket med registreringsnummer, bygværksart, bestyrer og installation. Herefter oprettes de enkelte passager under fanen Passage. Der skal oprettes mindst én passage, der kan være primær passage. Det vil sige, at den skal have strækningsidentifikation, bygværksnummer og bygværksbetegnelse (navn) tilknyttet. Hvis der ikke er udpeget nogen primær passage, når programmet forlades, betragter DANBRO den af brugerens egne passager, der har den laveste identifikation, som den primære. Ændring af bygværksidentifikation Registreringsnummeret for et bygværk kan aldrig ændres. Bygværksidentifikationen ændres, når der rettes i bygværksløbenummer eller strækningsidentifikation for den primære passage. Hvis et bygværk overdrages til en anden myndighed, sker det typisk i forbindelse med, at en eller flere af de involverede strækninger skifter identifikation. Da det ikke er givet, at hele den oprindelige strækning overdrages, rettes ikke i denne i strækningsregisteret; men der oprettes en ny strækning i strækningsregisteret med den nye identifikation og eventuelt ændret betegnelse. Herefter rettes i den relevante passage for det enkelte bygværk, så det tilknyttes den nye strækning. Samtidig skal typisk rettes bygværksløbenummer, eventuelt også kilometrering og bygværksbetegnelse. Hvis man har anført bygværksbetegnelse for krydsende passager, skal bygværksbetegnelsen for disse typisk også rettes. I nogle tilfælde skal der også udpeges en anden passage som den primære. DANBRO Registrering

98 Brugervejledning, Registrering 5.4 Bygværker, administrative data 5.4 Bygværker, administrative data De administrative data for et bygværk findes ved at vælge menupunktet Bygværk under fanen Inddatering/opslag og herunder vælge fanen Administrative data DANBRO Registrering

99 5. Brugervejledning, Registrering 5.5 Bygværker, beliggenhed Bygværker, beliggenhed Beliggenhedsdata for et bygværk findes ved at vælge menupunktet Bygværk under fanen Inddatering/opslag og herunder vælge fanen Beliggenhed Når man har anført kommune, udpeger DANBRO selv amt og politikreds. System 34-koordinater er nødvendige, for at et bygværk kan vises i kortmodulet.de kan indtastes, de kan overføres fra VIS ved geokodning, eller de kan overføres fra kortmodulet. DANBRO kan beregne bredde/længdegrader på baggrund af System 34-koordinaterne, ligesom der kan beregnes System 34- koordinater på baggrund af bredde/længdegraderne. DANBRO Registrering

100 Brugervejledning, Registrering 5.6 Interessenter/interessentforhold 5.6 Interessenter/interessentforhold De interessenter, der knyttes til et bygværk, findes ved at vælge menupunktet Bygværk under fanen Inddatering/opslag og herunder vælge fanen Interessenter. Der tilknyttes interessenter fra det katalog, der findes under menupunktet Interessenter under fanen Inddatering/opslag. DANBRO Registrering

101 5. Brugervejledning, Registrering 5.7 Tekniske data Tekniske data De tekniske data, der knyttes til et bygværk, findes ved at vælge menupunktet Bygværk under fanen Inddatering/opslag og herunder vælge fanen Tekniske data. Herunder findes igen en række faneblade som beskrevet nedenfor. Hele bygværket Faste elementer Her findes registreringsdata, der vedrører hele bygværket. (Når der inddateres materiale på element 7, bærende overbygning, kopieres materialevalget her til hele bygværket forudsat at der ikke er registreret noget i forvejen) Her findes en oversigt over registreringsdata vedrørende de faste bygværkselementer (bortset fra nummer 1, hele bygværket, der er beskrevet ovenfor). Data kan ikke rettes i dette billede. Det kan kun gøres på fanebladet Elementdetaljer, som man kommer til ved at klikke på dets fane eller ved at dobbeltklikke på det element, man ønsker at rette data for. Elementdetaljer Her findes registreringsdata for det enkelte bygværkselement (element 2-14). Hvis man ønsker at registrere data for specielle elementer, der ikke hører til de faste elementer, gøres det under den næste fane: Andre elementer. (Når der inddateres materiale på element 7, bærende overbygning, kopieres materialevalget her til hele bygværket forudsat at der ikke er registreret noget i forvejen) Andre elementer Fag Her kan registreres data for ikke-standardelementer. Her registreres data for de enkelte fag. Der er ikke umiddelbar sammenhæng mellem de fagvist registrerede data og antal fag. Det vil sige, at man godt kan registrere, at der er 12 fag, men kun anføre data for de 4 af dem. (Hvis der for eksempel kun er fire forskellige fag). DANBRO udfylder selv største og mindste spændvidde på baggrund af de anførte spændvidder på de enkelte fag. Hvis man ikke har anført fagvise data, kan man inddatere største og mindste spændvidde. DANBRO Registrering

102 Brugervejledning, Registrering 5.8 Passagedata 5.8 Passagedata Oprettelse af passager Selve passagen med tilhørende data (passagetype, bygværksløbenummer og -betegnelse) oprettes og rettes i menupunktet Opret bygværk/passage under fanen Inddatering/opslag". De passagedata, der knyttes til de enkelte passager på et bygværk, findes ved at vælge menupunktet Bygværk under fanen Inddatering/opslag og herunder vælge fanen Passagedata. Herunder er igen en række faner, hvis indhold beskrives nedenfor: Generelt Her vises en oversigt over de oprettede passager samt de generelle data for den af dem, der er udpeget. Her registreres tillige rutenumre. Fritrumsdata Bæreevnedata Her registreres frihøjder og fri bredde. Her registreres bæreevnedata. DANBRO Registrering

103 Brugervejledning, Registrering 5.9 Vedligeholdsaftaler 5.9 Vedligeholdsaftaler Beskrivelse af vedligeholdsaftaler findes ved at vælge menupunktet Bygværk under fanen Inddatering/opslag og herunder vælge fanen Ved. aftaler. DANBRO Registrering

104 Brugervejledning, Registrering 5.10 Fotos 5.10 Fotos I registreringsmodulet er der mulighed for for det enkelte bygværk at se de fotos, der er tilknyttet hvert enkelt element i generaleftersynsmodulet. Oversigten findes ved at vælge menupunktet Bygværk under fanen Inddatering/opslag og herunder vælge fanen Fotos. DANBRO Registrering

105 Brugervejledning, Registrering 5.11 Dokumentfiler 5.11 Dokumentfiler I registreringsmodulet er der mulighed for for det enkelte bygværk at se de dokumenter der er tilknyttet de enkelte begivenheder i arkivmodulet. Oversigten findes ved at vælge menupunktet Bygværk under fanen Inddatering/-opslag og herunder vælge fanen Dokumentfiler. DANBRO Registrering

106 Brugervejledning, Registrering 5.12 Kronologi 5.12 Kronologi Kronologien for et bygværk findes ved at vælge menupunktet Kronologi under fanen Inddatering/opslag. Herunder er der to faner: Oversigt og Detaljer Oversigt Her vises en liste over alle begivenheder i kronologien for det pågældende bygværk. Der kan ikke indtastes data i dette billede. Detaljer Her vises og rettes data for den enkelte begivenhed i kronologien. Der er en fane, hvorunder bemærkninger inddateres, og en anden fane, hvorunder der findes tilstandskarakterer, hvis begivenheden er et generaleftersyn, og udgifter på de enkelte elementer, hvis begivenheden er bygget, reparation, forstærkning, ombygning eller nedrivning. DANBRO Registrering

107 Brugervejledning, Registrering 5.13 Arkivreferencer 5.13 Arkivreferencer Arkivreferencer for et bygværk findes ved at vælge menupunktet Arkivreferencer under fanen Inddatering/opslag. Herunder er der fire faneblade som beskrevet nedenfor: Oversigt Oversigtsdetaljer Begivenheder Detaljer Dokumentfiler Her vises i en kolonne for hver begivenhed, der har affødt arkivmateriale, hvilke af de fast definerede typer af materiale der findes. Her vises for en enkelt begivenhed en oversigt over, hvad der findes af arkivmateriale med angivelse af alle de registrerede data, bortset fra faneblad nr. og tekstfeltet. Her oprettes og rettes overskriften for den enkelte begivenhed. Øvrige data indtastes under den næste fane, Detaljer. Her findes de detaljerede data for den enkelte begivenhed. Her kan knyttes elektroniske dokumenter i TIF-format til de enkelte begivenheder. DANBRO Registrering

108 Brugervejledning, Registrering 5.14 Pristal 5.14 Pristal Listen over pristal findes ved i hovedmenuen at vælge fanen Registrering, underfane Inddatering/opslag, og herunder at vælge menupunktet Pristal. Her vedligeholdes en tabel over datointervaller med tilhørende pristal. Et pristal gælder fra den anførte Fradato og indtil den næste Fradato i listen. DANBRO Registrering

109 Brugervejledning, Registrering 5.15 Udskrifter 5.15 Udskrifter Udskrifter (rapporter) vedrørende registrering findes ved i hovedmenuen at vælge fanen Registrering, og herunder fanen Rapporter. Indholdet i de enkelte rapporter og de valgmuligheder, der findes ved udskrift af rapporterne, er beskrevet i kapitel 3. Generel vejledning i udskrift af rapporter findes i DANBROmanual 1, Broforvaltning generelt. DANBRO Registrering