Ud af busken bank på nye døre Midtvejsevaluering

Transkript

1 Ud af busken bank på nye døre Midtvejsevaluering Rådgivende Sociologer for Ældre Sagen 2012

2 1 Indledning Ud af busken bank på nye døre. Midtvejsevaluering Rapporten er udarbejdet i 2012 Rapporten er udarbejdet af Rådgivende Sociologer ApS For Ældre Sagen Rådgivende Sociologer ApS. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Rådgivende Sociologer ApS. Ved yderligere oplysninger kontakt venligst: Louise Rønnov Tlf Mail: lr@rso.dk

3 Indledning 2 Indhold kapitel 1 4 Indledning 4 Formål med Ud af busken bank på nye døre. 4 Formål 1 4 Formål 2 4 Formål 3 5 Ressourcestærke ældre 5 Ressourcesvækkede ældre 5 Ressourcesvage ældre 5 Om midtvejsevalueringen 6 Formål med midtvejsevalueringen 6 Metode i midtvejsevalueringen 6 Fokusgrupper med de deltagende lokalafdelinger 7 Interview med de ophørte lokalafdelinger 7 Telefoninterview med tilkommet lokalafdeling 7 Besøg på aktiviteterne 7 Deltagelse i fællesmøder og referater 7 Interview med projektleder 8 Kapitel 2 9 Om projektet 9 Opstart 9 Første fælles SCRUM møde 10 Andet fælles SCRUM møde 11 Tredje fælles SCRUM møde 12 Udfordringer for projektet 15 Kapitel 3 16 De store udfordringer 16 Målgruppen 16 Samarbejdet med kommunen 16 At være en del af et projekt 17 Fratrådte lokalafdelinger 18 Opsamlende betragtninger 19 Læring for projektet 20 kapitel 4 22 Status på aktiviteterne Frederiksberg 22 Besøget i februar Organisering 23

4 3 Indledning Støvring 24 Besøget i marts Organisering 24 Nordfyn 25 Besøget i februar Organisering 26 Esbjerg 26 Besøget i marts Organisering 28 Udfordringer på tværs i Behovet for hjælp fra projektledelsen 30 Respekt for forskelligheder 31 Kommunen 31 Tilkommet lokalafdeling 31 De frivilliges rolle 32 Hvad er det næste skridt 33 Hvem kommer? 33 Kapitel 5 35 Opsamling og projektet fremadrettet 35 Målgruppen 35 Nye metoder og modeller 35 De frivillige 35 Viden og formidling 35 Projektlederens rolle er central for succes 36 At engagere og fastholde de frivillige i projektet 37 Tage udgangspunkt i det, der allerede er 38 Brug for hjælp eller kan det hele selv? 39 Forskelle mellem store og små samfund 39 Fællesmøderne 40 Konkrete anbefalinger til at engagere og fastholde de frivillige 40 Målgruppen 41 Spørg deltagerne 41 Konkrete anbefalinger i forhold til målgruppen 42 Kommunikation og formidling 42 Intern kommunikation 42 Erfaringskatalog 43 Konkrete anbefalinger til den interne kommunikation 43 Ekstern kommunikation 43 Konkrete anbefalinger til den eksterne kommunikation 44 Afsluttende kommentar 44

5 Indledning 4 kapitel 1 Indledning Formål med Ud af busken bank på nye døre. I 2009 bevilligede Servicestyrelsen 3,4 millioner kr. til Ældre Sagen til gennemførelsen af et fire årigt projekt, der havde til formål at få ældre ensomme mennesker til at bryde deres isolation. Gennem en række forskellige aktiviteter iværksat af fem af Ældre Sagens lokalafdelinger, skulle de ældre mennesker hjælpes til at bryde deres isolation. Derudover er det projektets formål at skabe nye netværk mellem frivillige og svage ældre samt at få formidlet et mere nuanceret billede af ældre. I projektbeskrivelsen står: Projektets formål er at forny og udvikle det eksisterende, mangfoldige frivillige sociale arbejde i Ældre Sagen, så: Formål 1 Flere ensomme og ressourcesvækkede ældre deltager aktivt i sundhedsfremmende aktiviteter, der bryder ensomhed og social isolation kodeordet er ud af plejehjemmet, ud af ældreboligen. Trods svækkelse, kedsomhed og ensomhed styrke og synliggøre egne ressourcer og livskvalitet i livet som ældre. Vi vil empower 1 ressourcesvækkede ældre. Mål forbundet med formål 1: At fremme deltagernes livskvalitet og sundhed målt gennem selvevaluering blandt deltagerne Formål 2 At der udvikles nye netværk og fællesskaber mellem grupper af frivillige og mellem svækkede og ressourcesvage ældre. Transport til og fra netværksdeltagernes hjem til disse fællesskaber muliggøres for den svækkede gruppe. Mål forbundet med formål 2 At skabe nye netværk og fællesskaber blandt deltagerne målt gennem selvevaluering At udvikle og afprøve nye metoder og modeller i Ældre Sagens frivillige sociale arbejde, herunder modeller for samarbejdet mellem kommuner og andre frivillige, sociale foreninger At bygge bro mellem frivilligt socialt arbejde og det lokale kulturliv og erhvervsliv At sikre, at der er smidige transporttilbud og den fornødne hjælp til at målgruppen kan benytte disse tilbud At der rekrutteres nye frivillige til at medvirke ved netværksaktiviteter for svækkede ældre. 1 Lundemark Andersen, Brok og Mathiasen definerer empowerment som det at sigte mod en tilstand, hvor mennesker opnår en fornemmelse af kontrol og meningsfuldhed. Empowerment er både følelser og handling, og derfor er det afgørende, at menneskene bruger fornemmelsen til at handle for at opnå sociale eller sundhedsmæssige forandringer. (M. Lundemark Andersen, P. Brok & H. Mathiasen 2000:14).

6 5 kapitel 1 Indledning At der samles viden og forskning om netværksskabende og sundhedsfremmende aktiviteter for ressourcesvækkede og -svage ældre som grundlag for kvalitet i projektet At formidle og beskrive projektets brugbare metoder Formål 3 Der gennem projektets erfaringer og historier formidles et mere nuanceret billede af livet som ældre så den offentlige diskurs bevæger sig fra ældrebyrde til ældrestyrke. (fra projektbeskrivelsen). Mål forbundet med formål 3 At der i alle fire projektår er min. 4 årlige omtaler af projektet i Ældre Sagens egne medier (medlemsblad, der læses af mennesker, frivilligblad, der læses af frivillige, hjemmeside, m.v.) At der i 3. og 4. projektår laves mindst én form for formidling i andre medier, fx feature artikel i Alt for damerne eller Helse At der er min. 150 deltagere, heraf 80 % frivillige og 20 % kommunale repræsentanter på en afsluttende konference om projektet Ældre Sagen skelner i projektbeskrivelsen mellem tre forskellige målgrupper: Ressourcestærke ældre Ressourcestærke ældre, som er aktive, rørige og selvhjulpne en gruppe, der udgør flertallet af foreningens medlemmer. De klarer sig selv i hverdagen både fysisk, psykisk og socialt. De er i stand til selv at holde sig orienteret om muligheder og opsøge nye netværk og sociale kontakter. Ældre Sagens knapt frivillige tilhører i høj grad denne gruppe 2. Ressourcesvækkede ældre Ressourcesvækkede ældre, som for det meste selv er i stand til at planlægge og strukturere deres hverdag. Men på grund af manglende fysiske eller sociale ressourcer er de ikke i stand til at orientere sig om muligheder og opsøge og indgå i nye netværker og sociale relationer uden for egen bolig uden støtte fra en anden person. Gruppen bor typisk i eget hjem eller ældrebolig med lidt hjælp fra hjemmeplejen eller pårørende. Enkelte bor på plejehjem. Ressourcesvage ældre Ressourcesvage ældre, som på grund af sygdom eller handicap har behov for at andre planlægger og strukturerer deres hverdag samt holder dem orienteret om muligheder. De kan kun ved fysisk hjælp fra andre indgå i nye netværk og sociale kontakter både i og uden for boligen. De får tilbudt en række lovpligtige ydelser fra det offentlige, men har også glæde af frivillige aktiviteter. Flertallet af denne gruppe omfatter ældre, som bor i plejeboliger eller ældreboliger, mens en mindre andel bliver passet af pårørende og hjemmeplejen i egen bolig. Dette projekt sigter primært på den anden og tredje målgruppe, ressourcesvækkede og ressourcesvage ældre. Sekundært sigter projektet på at få flere ressourcestærke ældre til at melde 2 Ældre Sagen har i medlemmer og frivillige.

7 kapitel 1 Indledning 6 sig som frivillige i forhold til de primære målgrupper. Endelig skal projektet bidrage til at projektets deltagere samt den generelle offentlighed får et mere nuanceret billede af ældre og deres ressourcer. (fra projektbeskrivelsen) Jeg tror ikke på, at Om midtvejsevalueringen På baggrund af den proces, der har været i projektet, blev der mellem evaluator og Ældre Sagen man kan måle indgået den aftale, at der i evalueringen skulle mere fokus på proces og implementering, og livskvalitet evalueringen med et skulle være af primært kvalitativ karakter. Det betyder, at der i evalueringen ikke spørgeskema vil være en decideret kvantitativ forløbsmåling af, hvor mange ældre, der har opnået en større livskvalitet eller et større netværk i forhold til en baselinemåling, som var aftalen mellem Deltager ved fællesmøde evaluator og Ældre Sagen i det oprindelige evalueringsdesign. For dog at få viden om effekten 2011 vil der afslutningsvis i projektet gennemføres evaluering med en egentlig effektmåling på brugerniveau, da et af projektets mål er at øge brugernes selvvurderede livskvalitet. Denne kvantitative måling vil bestå af to eller tre spørgsmål, der udarbejdes af Rådgivende Sociologer og Ældre Sagen i samarbejde således, at det sikres, at spørgsmålene formuleres etisk og tager hensyn til målgruppens karakteristika. Formål med midtvejsevalueringen Denne evaluering er en midtvejsevaluering af projektet Ud af busken. Formålet med midtvejsevalueringen er at se nærmere på, hvilke udfordringer, der har været med at gennemføre projektet som forventet og komme med bud på, hvad man skal være opmærksom på i den resterende tid af projektets levetid. Til at belyse dette vil evalueringen koncentrere sig om følgende spørgsmål: Hvordan arbejder de forskellige lokalafdelinger med ud af busken? Hvordan har de oplevet at være en del af et projekt? Hvilke udfordringer har der været i mødet mellem projekt og frivillige? Hvordan kan man arbejde med målgruppen? Hvordan fungerer det lokale samarbejde? Hvilken form for hjælp har de brug for fra projektledelsen? Metode i midtvejsevalueringen For at få belyst processen og implementeringen samt give viden om læring er der i midtvejsevalueringen benyttet forskellige datakilder. 1. Interviews med de frivillige fra lokalafdelingerne i form af fokusgruppe i forbindelse med et fællesmøde. Formålet er en dialog og diskussion mellem lokalafdelingerne om deres oplevelse af at deltage i projektet, uden at projektleder er involveret. 2. Telefoninterviews med repræsentanter fra de 2 lokalafdelinger, der valgte ikke at deltage i projektet alligevel samt den lokalafdeling, der forlod projektet på et senere tidspunkt. Formålet er at få en viden om bevæggrundene for ikke at deltage, således at man kan bruge denne viden fremadrettet i projektet 3. Interview med en ny projektgruppe, der ikke er startet i projektet endnu med det formål at få viden om, hvordan det er at træde ind i et eksisterende projekt

8 7 kapitel 1 Indledning 4. Besøg til aktiviteterne i fire lokalafdelinger med interviews med deltagere og frivillige i det omfang aktiviteterne muliggør dette. Formålet er at få en viden om, hvordan de forskellige aktiviteter fungerer 5. Deltagelse i fællesmøder med de samlede projektgrupper. Formålet er at få viden om erfaringsudveksling og dialogen mellem projektledelse og projektgrupper 6. Referater fra fællesmøder og opstartsseminar. Formålet er at inddrage viden om projektets fremdrift undervejs 7. Interview med projektleder. Formålet er at få viden om de udfordringer, man har som projektleder i forhold til at arbejde med frivillige i et projekt Fokusgrupper med de deltagende lokalafdelinger Der er til brug i midtvejsevalueringen afholdt en fokusgruppe på en times varighed med de deltagende lokalafdelinger i forbindelse med fællesmødet i marts For at få så åben en dialog som muligt, var det væsentligt, at projektleder eller andre fra Ældre Sagen ikke deltog. Evaluator kom i denne fokusgruppe omkring oplevelser med at deltage i projektet. Hvordan føler man sig set og hørt? Hvordan kunne man tænke sig, at processen forløber? Hvad er tankerne bag de enkelte aktiviteter? Interview med de ophørte lokalafdelinger Som en væsentlig del af forståelsen for udfordringer med implementeringen af projektet, er der gennemført telefoninterviews med de lokalafdelinger, der valgte at træde ud af projektet. Formålet har været, at deres refleksioner kunne bidrage med værdifuld viden om, hvilke udfordringer man skal være opmærksom på, når man arbejder med denne slags projekter. Telefoninterview med tilkommet lokalafdeling Der er gennemført et interview med en enkelt tilkommet lokalafdeling, der var inviteret til fællesmødet i marts 2012, og som skal i gang med at starte aktiviteter. Formålet med interviewet var at få viden om, hvordan de havde tænkt sig at gribe deres aktiviteter an, og hvordan de oplever at træde ind i et projekt, der kører. Hvordan kan de bruge de andres erfaringer? Besøg på aktiviteterne Evaluator har til denne midtvejsevaluering besøgt fire arrangementer, et fra hver af de deltagende lokalafdelinger. Formålet var at få en fornemmelse af, hvordan der arbejdes de forskellige steder. Her var mulighed for at se nærmere på, hvordan aktiviteterne er skruet sammen, hvordan man omgås med hinanden osv. Under besøgene var der (så vidt det var muligt) en uformel snak med de frivillige og med de ældre, der havde lyst til at fortælle om, hvordan de oplevede aktiviteten. Deltagelse i fællesmøder og referater Evaluator har deltaget i to fællesmøder med det formål at komme tættere på dialogen mellem projektledelsen og projektgrupperne. Samtidig er der til evalueringen benyttet referater fra disse møder, således at man kan følge fremdriften i projektet.

9 Interview med projektleder Som en del at midtvejsevalueringen er gennemført et interview med projektleder. Formålet var at få indblik i, hvordan processen er grebet an. Hvordan tænkes egen rolle i aktiviteter? Hvad har udfordringerne været? Dels i forhold til de frivillige og dels i forhold til organiseringen af projektet. kapitel 1 Indledning 8

10 9 Kapitel 2 Om projektet Kapitel 2 Om projektet I dette kapitel beskrives, hvordan projektet startede, og hvordan projektet forløb frem til juli kapitlet er en overordnet gennemgang af, hvordan projektet var tænkt fra projektledelsens side, og hvordan fremdriften i projektet var i denne periode. Formålet er, at få historien i projektet med i form af dokumentation fra opstartsseminar og fælles SCRUM møder Opstart I starten af 2010 annoncerede Ældre Sagen i Internt (ugentligt nyhedsbrev til samtlige 217 lokalafdelinger), at projekt Ud af busken bank på nye døre skulle starte, og at man søgte fem lokalafdelinger, der var interesserede i at gå ind i projektet. Der var mange interesserede, og man valgte fem ud, således at der var repræsentanter fordelt i landet. Bevæggrundene for at træde ind i projektet var for de fleste, at de syntes at det lød spændende. Nogle ville gerne være med til at præge projektet, andre ville gerne bruge deres viden til at hjælpe de svageste ældre, og andre lagde vægt på, at det også var en måde for dem selv at møde andre frivillige. De fem lokalafdelinger, der blev inkluderet var: Nordfyn Dronninglund Næstved Frederiksberg Kolding Der blev i august 2010 afholdt et todages opstartsseminar med repræsentanter fra de fem lokalafdelinger. Målet for seminaret var, at hver enkelt lokalafdeling inden de tog hjem havde: En klar formuleret vision for, hvor de ville bringe projektet hen lokalt En konkret plan for, hvordan de til en begyndelse ville gribe projektet an lokalt Derunder var der tre delmål: En fælles forståelse for projektets mål og værdier Fælles forståelse for projektets metode, inspireret af SCRUM, en projektmetode hentet fra it-verdenen, med fokus på konkrete mål og korte, intensive arbejdsperioder Hver lokalafdeling gennemfører i praksis et projektplanlægningsmøde, baseret på ovenstående forståelse Det var ifølge deltagerne et meget intenst forløb, hvor de bl.a. blev introduceret for projektets metode (SCRUM) og for projektets økonomi. For mange var det meget ukendt og overvældende at skulle arbejde på den måde, som SCRUM lagde op til, og det var ikke en måde de som frivillige var vant til at arbejde på. For andre lignede det den måde, som de var vant til at arbejde

11 Kapitel 2 Om projektet 10 på i deres tidligere arbejde. Tilbagemeldingen på det tidspunkt var, at det var spændende og kunne være en hjælp til at blive mere konkrete og ikke bare gøre som man plejer. Med hensyn til økonomien, så kom det bag på de fleste, at der ikke var flere penge end kr. til aktiviteterne, når budgettet for hele projektet var på 3,4 millioner kr. På opstartsmødet blev det aftalt, hvornår de enkelte lokalafdelinger ville afholde deres SCRUM møder, og at projektleder ville deltage i det første af disse møder. Første fælles SCRUM møde Den 1. december 2010 blev det første fællesmøde for de fem lokalafdelinger afholdt i København. På det tidspunkt havde projekterne gennemført den første af i alt 7 planlagte spurter i projektperioden. På fællesmødet skulle der deles erfaringer med hinanden og gøres status over, hvor langt de var med aktiviteterne. Siden opstartsmødet i august havde Kolding og Dronninglund valgt at træde ud af projektet, og det var derfor kun Frederiksberg, Nordfyn og Næstved, der var til stede. De tre tilbageværende lokalafdelinger havde alle en eller form for cafékoncept i tankerne for deres fremtidige aktiviteter, men det var ret forskelligt, hvordan de havde tænkt sig at komme i gang. I december måned 2010 var der endnu ikke nogle planer for, hvornår aktiviteterne skulle gå i gang. Frederiksberg var startet med den direkte kontakt til relevante samarbejdsparter i kommunen for at få et samarbejde i gang, hvilket havde betydet, at der var kommet et møde i stand med kommunale aktører på ældreområdet. Næstved ville først rekruttere nye frivillige til projektet, inden de gik videre med at formulere aktiviteter, men oplevede at det gik noget trægt. De havde skrevet et opslag og hængt det op, og uddelt det lokalt. Nordfyn havde inviteret til en informationsaften med forskellige lokale interessenter, der kunne give inspiration til lokalafdelingens videre arbejde. Som en opfølgning på opstartsmødet blev der taget fat på diskussionen af, hvem målgruppen er, og hvordan man får fat i de ensomme ældre. Til formålet var en seniorkonsulent fra Ældre Sagen inviteret til at tale om ensomhed, og der blev efterfølgende arbejdet i grupper med cases for at deltagerne skulle få en forståelse af målgruppen. Der blev arbejdet koncentreret med de forskellige persontyper, men det blev også bemærket, at det kunne virke lidt abstrakt at arbejde med det på den her måde idet: Man skal have nogen at kigge på, før man kan se dem Deltager i fællesmøde 1. december 2010 Citatet er meget sigende for de frivilliges verden. Man handler fremfor af teoretisere. De frivillige er mere optagede af at få sat gang i nogle i nogle aktiviteter og hjælpe de ensomme ældre, end de er optagede af, hvordan man skal bruge SCRUM metoden.

12 11 Kapitel 2 Om projektet Andet fælles SCRUM møde Den 1. marts 2011 blev det andet fællesmøde holdt i København. På dette tidspunkt var der kommet yderligere 2 lokalafdelinger med: Esbjerg og Støvring. De tre første lokalafdelinger var kommet lidt videre siden sidst. Frederiksberg havde fået fastsat datoer for deres Café Livsglæde, og de afventede et møde med kommunen. Næstved havde udarbejdet brochurer både til nye frivillige og til potentielle deltagere, og der havde været aflagt besøg på Social- og Sundhedsskoler for at informere om projektet. Nordfyn havde afholdt interessentmøde for diverse ressourcepersoner fra lokalsamfundet og udarbejdet en folder om ud af busken, som skulle uddeles hos læger, på biblioteker, hjemmeplejen mm. Planen var at etablere 5-6 fortællecaféer med 7-8 deltagere i hver gruppe. De to nye projektgrupper havde allerede idéer til, hvad de ville. Esbjerg havde tilknyttet en idégruppe, der skulle være med til at bidrage med skæve idéer til projektet. Støvring ville gerne arbejde videre med et spis suppe arrangement, som var startet, og var i gang med at få mere styr på idéerne og få flere frivillige. På dagen var der igen et tema om målgruppen, og hvordan man når dem. Det handlede om samarbejdspartnere, der har kontakt til målgruppen som fx hjemmeplejen, men også om de mere skjulte ensomme, der ikke har kontakt til det offentlige. Der var også fokus på selve aktiviteterne, og hvordan man sikrer sig, at man med sine planlagte aktiviteter når den målgruppe, som er ønsket. Det andet fokusområde var, hvordan man fik frivillige til at gå ind i projektet. Det blev fortalt fra projektledelsen, at der var planlagt forskellige kursusaktiviteter for de frivillige, der vælger at gå ind i projektet, så de kan blive bedre rustede til at arbejde med målgruppen. En af deltagerne sagde i den forbindelse: Pas nu på, at I ikke vil for meget med os. I kan inspirere os, I kan ikke diktere os. Ud over projektets målsætninger, som vi skal arbejde med, ligger det lokalt frit, hvordan vi arbejder med det Deltager i fællesmøde 1. marts 2011 Projektledelsen præciserede, at det var ganske frivilligt Det var et tilbud til dem, der gerne vil lade sig inspirere, men det var ikke en forudsætning for at være aktiv og deltage i projektet. Som inspiration til at arbejde med målgruppen, havde man inviteret Samvirkende Menighedsplejere, der har stor erfaring i arbejdet med de ensomste af de ensomme. Det var tydeligt, at målgruppeproblematikken, og hvordan man når den, fortsat fyldte meget hos projektgrupperne. Det, at skulle overskride nogle grænser hos sig selv og opsøge en målgruppe, som man ikke normalt opsøger, var ukendt, og forbundet med en vis bekymring. Og der var en vis modstand mod følelsen af at blive presset til at skulle gøre tingene på en bestemt måde.

13 Kapitel 2 Om projektet 12 Tredje fælles SCRUM møde Den 16. juni 2011 mødtes projektdeltagerne i Odense for at gøre status og dele erfaringer og læring. På dette tidspunkt havde projektet været i gang i omkring 9 måneder, og projektgrupperne var bortset fra Støvring stadig på planlægningsstadiet. Frederiksberg havde holdt møde med kommunen den 2. marts, og det var forløbet virkelig godt. Der havde været 25 til stede, både hjemmehjælpere, fysioterapeuter, forebyggere i kommunen, en Falck mand mm. De var alle meget positive og ville gerne straks i gang. Frederiksberg ville snarest sende en reminder ud, så de huskede det. Lederen af hjemmeplejen havde allerede fundet 2 deltagere til madcaféen og ville finde flere. Så Frederiksberg så lyst på at nå op på 20 personer. Desuden var der planer om et samarbejde med café KRAM, hvilket var positivt, da der tit i Købehavn er kamp om deltagerne. Nordfyn havde afholdt tovholdermøde for interesserede frivillige. Nordfyn vil gerne have mindst to tovholdere til hver fortællecafé. Der var fundet lokaler, men transporten var stadig et åbent spørgsmål. Nordfyns store problem var spørgsmålet om, hvordan man når ud til målgruppen. Der var uddelt en folder i hele kommunen, i lægehuse, på biblioteker, hos præster, hjemmehjælpere m.fl. En bemærkning fra en af de personer, som de havde været i kontakt med, var typisk for problematikken: vi ved godt, at vi er ensomme, men det har vi vænnet os til. Problemet er, at dem, der gerne vil deltage, i forvejen er meget aktive og udadvendte, og på den måde falder uden for målgruppen. Men skal de afvises? På nuværende tidspunkt afventede gruppen, om der kom nogle interesserede deltagere over sommeren, eller om man skulle finde på nye rekrutteringsstrategier. Næstved havde for et år siden holdt et møde med kommunen, hvor de fortalte om Ældre Sagens lokale tilbud. Der var stor interesse, men kommunen vendte aldrig tilbage. Deres oplevelse med kommunen er, at det skal være meget på kommunens præmisser. Dog havde der været en henvendelse fra en ny frivilligkonsulent omkring et lokalt projekt, der minder meget om Ud af busken, og som der skulle være møde med ugen efter. Næstved ville på dette tidspunkt ikke kun benytte sig af deres café som omdrejningspunkt for ud af busken, men alle de aktiviteter, som de har lokalt, og så henvise deltagere til de aktiviteter, som de ønskede. Projektgruppen havde spottet, at der var nogle besøgsvenner, der var gode til at få øje målgruppen, og ville arbejde videre med det. Esbjerg havde nedsat en idégruppe af skøre og skæve mennesker, hvilket havde resulteret i mange gode idéer. Desuden havde en af projektdeltagerne været oppe hos borgmesteren, som sendte hende videre til Ældrechefen, der sendte videre til Myndighedschefen, som ville tage det op til et møde med de forebyggende medarbejdere. Det krævede ihærdighed at blive ved, var hendes erfaring. Projektgruppen havde arbejdet med en folder, der var sendt til kommunen for at få deres inputs. Projektgruppen var ikke begejstret for formuleringen ud af busken, ligesom de ikke brød sig om ordet ensomhed. Projektgruppen oplevede at pressen havde været meget positivt indstillet over for at skrive om projektet, hvilket betød, at der stod mange frivillige på spring. Der havde også været henvendelser fra pårørende, der havde familie, der var i målgruppen.

14 13 Kapitel 2 Om projektet Støvring havde fokus på, at der også var frivillige, der kunne være i målgruppen. Der er mange forskellige slags frivillige, og nogle har meldt sig, fordi de måske selv er ensomme. Projektgruppen havde i samarbejde med menighedsrådet allerede afholdt tre suppeaftener i løbet af foråret, og de ville fortsætte med disse i efteråret. De opfordrede deltagerne til at finde en eller flere, som de kunne tage med. Man håbede således, at kunne nå ud til flere, der havde svært ved at komme ud af busken. Der var kommet yderligere fem medlemmer af styregruppen og 20 frivillige hjælpere. Gruppen arbejdede også på at inkludere andre af deres aktiviteter under ud af busken. Ældrerådet har to halvårlige møder med embedsmænd hvor Ældre Sagen deltager. På dette fællesmøde var målgruppen igen oppe at vende. Projektet er et pilotprojekt, hvor der skal samles læring og erfaringer. Der skal afprøves nye metoder og fremgangsmåder for at nå ud til de, der sidder ufrivilligt alene hjemme og er gået i stå i deres liv. Der skal skabes mulighed for, at de kan deltage i aktiviteter. Projektledelsen fremlagde, at der er fem skridt i den retning: Udvikle aktiviteter, der taler til målgruppen Finde lokaler Skaffe mulighed for transport Finde frivillige Sikre økonomien Etablere samarbejde på tværs lokalt På mødet blev der desuden arbejdet med idéudvikling i forhold til, hvordan man får etableret kontakten til målgruppen, og hvordan man får dem motiveret til at deltage. Man fokuserede på spørgsmålet: Hvordan får jeg min ensomme nabo ud af busken og med til? Man arbejdede med en metode, kaldet den kreative platform med en række øvelser, og dagen blev afsluttet med gruppearbejde og fremlæggelse i plenum. Nogle af de resultater, der kom frem via gruppearbejdet var kreative og anderledes som fx Invitere Dronningen Skorstensfejeren ringer på døren Naboen inviterer til kaffe Frivillige ringer op hver 14.dag Søge kontakt og samvær med andre frivillige organisationer Ud over madlavning og spisning bør der være andre fælles aktiviteter Indbydelse Indkøbstur Fortælle om sit arbejde i samværsgruppe Helikoptertur Tilbagemeldingerne var bl.a., at det var sjovt, og at man fik nye synsvinkler og oplevelser. På dagen var der også nyt fra styregruppen om inspirationsdage, workshops og temadage, der tager udgangspunkt i deltagernes behov. nedenstående er direkte hentet fra referatet af dagen: Inspirationsdag En inspirationsdag om Ud af busken udbydes som rekvireret kursus, og vil blive annonceret i kursuskataloget. På dagen vil vi - med afsæt i en række temaer for nye aktiviteter (se nedenfor) -

15 Kapitel 2 Om projektet 14 sammen udforske, hvordan frivillige kan bidrage til, at ensomme ældre mennesker kommer ud af deres uønskede ensomhed og får smag på livet igen. Kurset kan stå alene eller indgå i en allerede planlagt dag. Det kan være af en halv dags varighed, såvel som fylde en hel dag ud. Workshop Som opfølgning på inspirationsdagen tilbyder vi at afholde en workshop for lokale projektgrupper, som gerne vil arbejde mere konkret og handlingsorienteret med at udvikle en aktivitet lokalt, hvor man bevidst tilstræber at gøre det muligt for flere forskellige mennesker at deltage. Temadage Flere af projektgrupperne i Ud af busken har i deres udvikling af aktiviteter taget afsæt i et koncept omkring caféen måske på grund af caféens iboende karakter af et rummeligt fællesskab? Det har foranlediget projektlederen til at indgå et samarbejde internt i Ældre Sagen om udvikling af inspirationsdagen Caféen som mødested, som blev afholdt den 9.juni i Odense. Dagen var en stor succes, og vil blive udbudt igen i efteråret. I samme ånd er det besluttet fremover at udvikle en stribe nye social-humanitære inspirationsdage indenfor en række forskellige aktuelle temaer, hvor det giver god mening at integrere tankerne fra Ud af busken. I efteråret udbydes således inspirationsdagen Mad og måltider Samvær og glæde, hvor tovholdere med erfaringer fra sådanne aktiviteter har tilbudt at deltage Og flere kurser vil følge trop. Indtil videre opererer vi med følgende liste af temaer, som vi gerne vil udvikle inspirationsdage indenfor: Natur og udeliv Mad og drikke Generationer på tværs Kæledyr Krop og bevægelse Kunst og musik Fortællinger og historie Håndværk og håndgerning Spil og leg Listen er under stadig udvikling, så forslag om nye temaer, og/eller forslag til indhold i de ovenfor nævnte temaer, er velkomne (direkte hentet fra referatet med udeladelse af personnavne) Deltagerne var meget indstillede på at prøve at banke på nye døre for at finde nye veje til at nå ud til de ensomme ældre. Samtidig er det svært, netop fordi det fordrer, at man gør tingene på en anden måde. Man kan således også se, at trods de mange spændende idéer, som projektgrupperne har, ligger deres planlagte aktiviteter tættere på noget, som de kender fra tidligere frivillige aktiviteter.

16 15 Kapitel 2 Om projektet Udfordringer for projektet Det er tydeligt, at der fra projektledelsens side er meget opmærksomhed på at finde nye veje, at hjælpe og inspirere lokalafdelingerne til at finde nye veje at gå og til at tilbyde faglig sparring. Som man også kan se af ovenstående gennemgang, er der forskellige udfordringer for projektgrupperne. Det handler særlig om selve metoden at arbejde med projektet på og om udfordringen med målgruppen. I det følgende kapitel vil vi derfor vende os mod projektets store udfordringer.

17 Kapitel 3 De store udfordringer 16 Kapitel 3 De store udfordringer I dette kapitel vil vi komme nærmere ind på, hvilke udfordringer projektgrupperne og projektledelsen har oplevet gennem projektet. Kapitlet bygger på interviews med projektleder, ophørte og deltagende lokalafdelinger gennemført dels i efteråret 2011 og i februar og marts Målgruppen Fra starten af projektet har problematikken omkring målgruppen været helt central for projektgrupperne. Det har handlet om: Definitionen af de ressourcesvækkede/-svage ensomme ældre Rekruttering af målgruppen De to punkter hænger naturligvis uløseligt sammen, og begge har været diskuteret meget blandt projektdeltagerne gennem hele forløbet. Målgruppen er ny for mange af deltagerne. Samtidig med at de finder det uhyre relevant, finder de det samtidig uhyre svært, og bliver ved med at kredse om problematikken. Samarbejdet med kommunen Et af de andre vigtige omdrejningspunkter for projektet er samarbejdet med kommunen og lokalsamfundet. Tanken bag samarbejdet er, at det bl.a. er gennem de kommunale medarbejdere, at man kan nå ud til de svageste ældre, fordi de ofte vil være i kontakt med kommunale medarbejdere. Enten i form af hjemmehjælp eller fordi de er tilknyttet en ældrebolig eller et plejehjem. Lokalafdelingerne er interesserede i samarbejdet med kommunen, men det kan være endog meget svært at få et formelt samarbejde op at køre. Der er flere, der fortæller, at de har holdt forskellige former for informationsmøder med repræsentanter for forskellige interessenter i lokalsamfundet, sundhedschefer, ledere af hjemmeplejen etc. Kommunen er jo væsentlig i forhold til at være indgangen til målgruppen for projektet interessen er der, men det løber ligesom ud i sandet, når der skal til at ske noget mere konkret Citat fra interview Det opleves, at der fra kommunen er en stor interesse og en stor velvilje over for projektet. Alle er enige om, at det er vigtigt at få fat i målgruppen, men når det kommer til, at der skal ske noget, så går tingene i stå. Lokalafdelingerne har svært ved at pege præcis på, hvad det er, der går galt, men noget af det, der peges på er:

18 17 Kapitel 3 De store udfordringer Bekymring for konkurrence Glemsomhed Ligegyldighed Travlhed Mangel på opfølgning Flere af lokalafdelingerne har haft fat i kommunens folk flere gange, men det er stadig svært at få det rigtigt i gang. En af deltagerne i fokusgruppen, fortalte om den desperation, som hun havde følt ved, at der ikke rigtig kom nogen af alle de relevante borgere, som kommunen havde stillet i udsigt. Ved et møde med repræsentanter for kommunen sagde hun til en af de deltagende fra kommunen: Så vidt jeg så kan forstå, så er der altså kun otte ensomme her i kommunen, for det er da så mange, som er kommet ind den vej rundt Fra interview Citatet illustrerer, hvor svært det er at få fat i målgruppen via de kontakter, der allerede er til målgruppen, og citatet viser også, at det skaber store frustrationer hos lokalafdelingerne at banke på nye døre, der så viser sig at blive lukkede igen. Fra projektledelsens side var ambitionen, at samtlige lokalafdelinger skulle afholde et interessentmøde eller en workshop for kommunens folk. Det er også blevet gjort, og som nævnt er der ved disse møder stor interesse for projektet og lovning på, at de nok skal være behjælpelige med at skaffe deltagere. Men det har ikke været nogen stor succes efterfølgende. Derimod er der flere, der påpeger, at de benytter sig af de personlige kontakter, som de har og tager fat i dem, for at få sat gang i nogle ting. At være en del af et projekt Som vi var inde på i forrige kapitel, så har det været overvældende for flere af projektdeltagerne at skulle arbejde projektorienteret, hvilket kom en smule bag på projektledelsen: Jeg kommer ind her og tænker, at det kan ikke være specielt nyt det er jeg klar over nu, at det faktisk har været meget nyt for de frivillige at arbejde projektorienteret Projektleder i interview Det har afstedkommet visse kultursammenstød, idet de frivillige er vant til at arbejde på deres egen måde, og ikke nødvendigvis bryder sig om at skulle presses ind i en specifik ramme. Dette kommer både til udtryk blandt nogle af de deltagende lokalafdelinger og nogle af de ophørte. Det har da også været en læringsproces for projektledelsen:

19 Kapitel 3 De store udfordringer 18 Det lykkes kun, hvis de føler sig motiverede og føler at det giver mening. Man er simpelthen nødt til at have respekt for deres måde at arbejde på Projektleder i interview Samtidig kan det være en frustrerende oplevelse, at man som projektleder gerne vil hjælpe, men samtidig oplever, at projektledelsen og projektgrupperne ikke oplever samme behov for hjælpen. Ud af busken var for mange frivillige en ny måde at arbejde frivilligt på, der kunne virke overvældende. Der er dog et stort engagement fra de frivillige, som er den grundsten, som man kan bygge på. Fratrådte lokalafdelinger To lokalafdelinger fra Dronninglund og Kolding valgte at træde ud af projektet meget tidligt, og senere valgte også Næstved at forlade projektet af meget forskellige årsager. De fik viden om projektet via den interne nyhedsformidling i Ældre Sagen, og alle 3 lokalafdelinger var meget entusiastiske, fordi projektet gav mulighed for at arbejde med en målgruppe, som det ellers er svært at nå. At der både var tænkt på økonomi og samarbejde med kommunen var med til at motivere de frivillige til at gå ind i projektet. Som en sagde: Vi vil jo gerne nå ud til de svage ældre, og der er samarbejdet med kommunen jo vigtigt. Samtidig vil vi jo gerne profilere os selv, og vise, hvad vi kan, og hvordan kommunen kan bruge os så vi var rigtig interesserede i projektet Citat fra interview Der var forskellige årsager til at melde sig ud af projektet for de tre lokalafdelinger. Men for ikke at gå for meget i detaljer med de enkelte lokalafdelinger, listes nedenfor et samlet overblik over årsager til at træde ud: Interne uenigheder. Ikke alle i bestyrelsen syntes, at det var en god idé at prøve noget nyt og kunne ikke se en pointe i, at gøre tingene anderledes, end man hele tiden havde gjort. De positive sagde derfor ja til projektet, uden at have taget hele bestyrelsen i ed inden, hvilket i bakspejlet var en uheldig måde at gribe processen an på. Økonomien i projektet. Der var også en vis utilfredshed med den måde, som økonomien i projektet blev præsenteret på. I udgangspunktet var opfattelsen blandt de frivillige, at der var langt flere penge til de enkelte aktiviteter, end tilfældet viste sig at være. Dette medførte en vis skuffelse og undren over, at der var prioriteret så få penge til aktiviteterne i forhold til den økonomi, der var til projektledelse, evaluering mm. Projektledelse. De frivillige er vant til at køre meget selvstændigt og at gøre tingene på deres egen måde. Den vigtigste motivationsfaktor for dem er derfor engagement og lyst til det de laver. Denne motivationsfaktor blev ikke brugt i projektledelsen, og der var en

20 19 Kapitel 3 De store udfordringer følelse af for meget skal og forsøg på at presse de frivillige ind i nogle rammer for deres arbejde, som de ikke kunne genkalde sig selv i. Kommunikation. Oplevelsen af en envejskommunikation fra projektledelsen, der var i et sprog, som de frivillige ikke kunne forholde sig til, og som på de frivillige kom til at virke diktatorisk og styrende SCRUM metoden. Der blev brugt uforholdsmæssigt meget tid på, hvordan man kan kunne arbejde projektorienteret i forhold til at fokusere på hvilke aktiviteter, man skulle gå i gang med i forhold til målgruppen Manglende forståelse for de frivillige. De frivillige er ikke ansatte, og man kan derfor ikke pålægge dem en måde, som de skal arbejde på. Det får dem til at stejle og var en af hovedårsagerne til, at en af lokalafdelingerne valgte at hoppe af projektet Forkert målgruppe. Nogle havde en oplevelse af, at mange af de aktiviteter, der blev sat i værk fra de andre lokalafdelinger, var mere af det samme, som man gjorde i forvejen. Men at man ikke fik fat i den målgruppe, der ikke af sig selv har overskuddet til at opsøge forskellige aktiviteter. Aktiviteterne henvendte sig til de mere ressourcestærke, som der allerede er mange aktiviteter for i Ældre Sagen At lokalafdelingerne har forladt projektet er ikke ensbetydende med, at de har forladt idéen med ud af busken. Projektet har været med til at sætte tanker i gang omkring arbejdet med at få fat i de mere svage ældre. Derfor arbejdes der nu målrettet mod, hvordan man kan nå gruppen. Fx arbejder en af lokalafdelingerne nu med lave aktiviteter for ældre, der afslutter et rehabiliteringsforløb, så de ikke ender med at sidde isoleret bagefter. De gør brug af de frivilliges professionelle kompetencer, idet mange af dem har arbejdsliv bag sig som fysioterapeuter eller lignende. Om end projektets udfordringer sættes på spidsen, når man taler med de fratrådte lokalafdelinger, er deres udsagn ikke desto mindre givtige i forhold til at forstå de udfordringer, som alle deltagerne oplever. Der opleves naturligvis i mindre grad af der deltagende lokalafdelinger. Det kommer i hvert fald i mindre grad til udtryk, når man taler med dem, og som en af dem har sagt: Nu er der jo ingen, der har tvunget os til at gå med i det her projekt. Vi har jo selv valgt det Citat fra fokusgruppe Det betyder også, at de projektgrupper, der vælger at blive i projektet meget gerne vil gå ind på projektets idéer og forsøge at gøre det, der forventes. Men det er samtidig tydeligt at de ind imellem føler sig lidt forvirrede, fordi det er ukendt, og de ikke er helt klar over, hvad det egentlig er, de skal. Opsamlende betragtninger Selve indledningen af projektet var meget fokuseret på selve metoden at arbejde projektorienteret på, og virkede for mange deltagere overvældende. Det kan have været medvirkende til at mudre formålet med projektet, idet der kom til at ligge alt for meget fokus på

21 Kapitel 3 De store udfordringer 20 metoden og mindre på aktiviteterne. Dette kan være en af forklaringerne på, at det tog så forholdsvis langt tid for projektgrupperne at komme i gang. Samtidig har målgruppen hele tiden fyldt utrolig meget. Hvem er de, og hvordan når man dem? Det kan have fyldt så meget, at det har været svært for projektgruppen at komme i gang, da det kan have virket som en stopklods. Samtidig er der hele problematikken omkring samarbejdet. Som man kan se, så har det ikke været nemt på trods af de gode viljer fra kommunens side. Dette har muligvis også været medvirkende til, at det har været vanskeligt for lokalafdelingerne at komme i gang. Kravene om, at arbejde på en særlig måde, at have en særlig målgruppe og skulle have et samarbejde på tværs har udfordret projektgrupperne. Det har været svært for dem at finde en vej, som de kunne bruge, da det har fordret, at de tænkte anderledes, end de normalt gør. Nogle har valgt at træde ud, da de ikke kunne finde deres vej i projektet, andre har valgt at blive, og nye er kommet til, fordi de virkelig brænder for at gøre en indsats for de ensomme. Læring for projektet Projektet havde allerede på dette tidspunkt lært meget af de erfaringer og tilbagemeldinger, som er kommet gennem projektet. Vigtigt er nok at: Projektdeltagerne vil selv, og de er også udmærket i stand til at sætte aktiviteter i værk, når de får lov til at gøre det på deres egen måde. De vil gerne bakkes op, men det skal gøres i forhold til deres behov, der kan være meget forskellige. Som projektlederen selv siger om metoden og processen: Den første respons jeg får fra dem er egentlig et nik. Jeg får ikke sådan det vil vi ikke og sådan. Og jeg tror at et langt stykke hen af vejen, prøvede de at gå med ind på det. Selvom de var lidt uforstående over for det, så gik de jo med på, at vi skulle arbejde med den her SCRUM metode. Og de kom mig faktisk også ret meget i møde med at prøve de tanker, som jeg havde om, hvordan det skulle gøres. Men det var mig, der ligesom kom med de overordnede rammer, og det holdt jo ikke i længden Interview med projektleder Man kan derfor opsamlende sige: For meget fokus på metode fjerner fokus fra at sætte aktiviteter i værk For mange krav til, hvordan der skal arbejdes, skaber modstand og kan forhindre at projektgrupperne finder deres egen vej Respekt for de frivilliges ønsker og behov er essentiel For meget fokus på, hvem målgruppen er, kan være med til at forhindre kreativitet til at komme i gang, fordi det kommer til at fylde for meget Kravet om samarbejde med lokalsamfundet skaber store udfordringer, da det opleves som om, der ikke rigtig sker noget.

22 21 Kapitel 3 De store udfordringer Som vi skal se i det næste kapitel, så er de forskellige lokalafdelinger i løbet af 2011 kommet godt i gang, men de arbejder meget forskelligt.

23 kapitel 4 Status på aktiviteterne kapitel 4 Status på aktiviteterne 2012 I dette kapitel gives et overblik over og viden om de aktiviteter, der er i gang i de fire lokalafdelinger, der i februar 2012 var med i projektet. Kapitlet bygger på de besøg som evaluator har aflagt ved en aktivitet i hver lokalafdeling, hvor der er snakket med både frivillige og deltagere. Desuden inddrages status fra det fjerde fællesmøde i marts Følgende lokalafdelinger er med og besøgt: Nordfyn har været med fra starten Frederiksberg har været med fra starten Esbjerg kommet med senere Støvring kommet med senere Til at se på fremdriften i aktiviteterne har evaluator fra projektleder og tovholdere i lokalafdelingerne indsamlet oplysninger om, hvor mange aktiviteter, de forskellige lokalafdelinger har gennemført, og hvad indholdet i aktiviteterne har været. Det har været meget forskelligt, hvilken fremdrift de enkelte lokalafdelinger har haft i aktiviteterne, og hvornår de er kommet i gang. De har mødt forskellige udfordringer, og har valgt at organisere sig på forskellige måder. Disse forskelligheder, der har haft stor betydning for, om de er kommet i gang hurtigt, og om de har haft få eller mange aktiviteter og deltagere. I februar/marts 2012 har evaluator været på besøg hos de enkelte aktiviteter for at få en fornemmelse af, hvordan de fungerer. I marts 2012 havde de fire tilbagevendende lokalafdelinger afholdt aktiviteter. Frederiksberg Var kommet i gang i 2011 med at afholde café livsglæde i Den Gule Villa på Frederiksberg. Fokus for caféarrangementerne er det sociale samvær omkring maden Støvring startede sine suppeaftener i Støvrings sognegård i februar 2011 og havde marts 2012 afholdt 8 suppeaftener. Fokus for suppeaftnerne er det sociale samvær. Esbjerg kom i gang med singlegruppen i december Fokus for singlegruppens aktiviteter er det sociale samvær med andre singler Nordfyn Har haft sine fortællecaféer siden oktober Fokus er at deltagerne skal åbne op i kraft af fortællingerne Frederiksberg Frederiksberg har valgt at lade omdrejningspunktet for deres café livsglæde være måltidet ud fra tanken om, at måltidet er en social begivenhed, og at det at spise sammen betyder, at man får spist mere end, hvis man blot sidder alene derhjemme. Maden leveres af en kok, der har tilberedt to traditionelle retter: hovedret og dessert. Konceptet for caféen er, at man møder op klokken 16 til kaffe og kage, og klokken serveres aftensmad med dessert. Klokken 19 lukker caféen.

24 23 kapitel 4 Status på aktiviteterne 2012 Prisen for at deltage er 30 kr. Til hvert arrangement kommer der mellem 20 og 30 personer. Man kan komme tre gange, og man tilmelder sig de tre gange. Begrundelsen for at det er tre gange, man kan komme, er, at man ønsker at nå ud til så mange som muligt, og at det derfor ikke skal blive de samme, der kommer hver gang. Frederiksberg kom i gang med deres aktiviteter i september 2011, og har haft café livsglæde på programmet en gang om måneden siden da. Dvs. at der havde været afholdt i alt 6 caféer i februar Besøget i februar 2012 Ved besøget i februar måned var der tre frivillige fra Ældre Sagen samt en frivillig, der arbejder i caféen, tilstede. Der er sat små borde op, hvor man kan sidde en fem, seks stykker ved. Der er ikke nogen formel velkomst eller anden form for indhold i caféen, end at man kommer, sætter sig ved et af bordene, hvor de frivillige serverer kaffe og kage og siden hen aftensmad. Ved besøget i februar måned var der omkring 15, der dukkede op. Folk satte sig ved bordene og snakken gik livligt. Da gæsterne havde været der en gang før, var der flere, der allerede kendte hinanden. Nogle kom via kommunen, andre havde set det i Ældre Sagens blad, og andre igen var blevet taget med af en bekendt. Der var bl.a. en ældre dame, der var taget med af sin veninde, fordi hun var begyndt at isolere sig mere og mere. Hun var rigtig glad for at komme lidt ud og se noget andet end hjemmets fire vægge. Som hun sagde: Tankerne kommer så let til at køre, og man kan blive så bekymret for at komme ud, at man holder sig inden døre. Og så kører tankerne endnu mere. Jeg har ellers altid været så aktiv Deltager i caféen Denne ældre dame havde tydeligt stor glæde af det lille skub, som hun havde fået af sin bekendte til at komme ud af busken. Organisering Frederiksberg har arbejdet meget med at rekruttere den rette målgruppe gennem samarbejde med kommunen. Der har været afholdt møder med centrale aktører inden for hjemmeplejen, der tilkendegav stor interesse for projektet, og meget gerne ville skabe kontakt til målgruppen, da de vidste præcis, hvem de var. Det er imidlertid gået lidt trægt med rekrutteringen, idet der indtil videre kun er otte i målgruppen, som det er lykkedes at få viden om. Hvad årsagerne er til, at det går så trægt vides ikke rigtigt. Frederiksberg har den udfordring, at det er et stort område med mange aktiviteter for ældre. Det handler derfor om at finde en aktivitet, der ikke skaber konkurrence med andre aktiviteter. Samtidig kender man ikke på samme måde som de mindre steder sine potentielle gæster, hvilket betyder at man i højere grad er afhængig af kommunens hjælp. Det har dog vist sig at være svært, og der er ikke kommet så mange via hjemmeplejen, som man havde satset på.

25 kapitel 4 Status på aktiviteterne Frederiksberg efterstræber, at der både kommer ressourcesvage og ressourcestærke, sådan at der er nogen til at trække samtalen i gang. Støvring Støvring startede med deres aktiviteter i februar Deres aktivitet er suppeaftener, og de afholdes i Støvring sognegård den første mandag i måneden fra september til november og februar til april. Det vil sige, at der havde været afholdt 8 suppeaftener i marts Formålet med suppeaftenerne er først og fremmest at skabe gode rammer for at komme ud og være social med andre ældre. Tanken med suppeaftener er, at det er simpelt og uforpligtende, og at suppen er let, at mødes omkring. Det er den, idet suppe er billig, let at servere og let at snakke over, da man ikke taber gebisset. Suppen leveres udefra, og kaffe og småkager køber de frivillige selv ind. Arrangementet er rettet bredt mod alle ældre, som har brug for at møde andre. Konceptet for suppeaftenerne er, at man møder op til klokken 18, hvor suppen serveres, og klokken 19 serveres der kaffe og småkager. Under arrangementet er der desuden fællessang, hvor en eller flere sangere synger for, eller en pianist spiller for. Klokken 20 slutter arrangementet. Prisen for at deltage er 25 kr., og deltagertallet varierer mellem 80 og 100 personer. Tilmelding sker fra gang til gang, og det sker ved at kontakte tovholderen på projektet via opkald, sms eller . Begrundelsen er, at der således er bedre styr på, hvem der kommer, når der skal bestilles suppe. De frivillige tilbyder desuden at hente deltagerne, hvis de er forhindrede i at nå frem, således at så mange som muligt har muligheden for at deltage. Besøget i marts 2012 Ved besøget i marts måned var der otte frivillige til stede til suppeaftenen. Der er dækket op ved bordene til seks eller syv personer i fællesrummene. Aftenen startede klokken seks med en kort velkomst, hvor nye ansigter blev budt velkommen og maden præsenteret. Suppen blev derefter serveret af de frivillige ved bordene. Der blev serveret af to omgange, inden, der blev ryddet af og serveret kaffe. Under arrangementet var der løbende fællessang, og slutteligt blev der sagt tak for i aften og givet en opfordring til at bringe nye ansigter næste gang. Deltagelsen i marts var på 83 personer. Deltagerne kom tidligt og satte sig ved bordene, og folk snakkede godt sammen under hele arrangementet. I Støvring er der god mulighed for at komme ud til aktiviteter. Som en af deltagerne sagde: der jo nærmest var noget hver eneste dag. De fleste havde hørt om arrangementet gennem mund til mund, men enkelte havde også set det i det lokale blad. Arrangementet er meget populært, og der kan næsten være kamp om de gode pladser. Mange kender hinanden i forvejen og hygger sig sammen over suppen. Suppeaftenen forløb meget hyggeligt og effektivt, og de frivilliges rolle er primært at sørge for at det kører godt og mindre at facilitere samvær for dem, der måske ikke kender nogen. Organisering Støvrings suppeaftener er en videreudvikling af et tidligere middagsarrangement afholdt efter gudstjeneste søndag. Ændringerne, hvilket for eksempel er at flytte middagen til mandag, har