Dagsorden. Kredsbestyrelsesmøde den 20. juni 2016

Transkript

1 Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 20. juni 2016 kl der er kaffe fra kl Dagsorden: 1. Mødets åbning 2. Dagsorden 2.1. Referat 3. Sager til behandling 3.1. Opfølgning på kongres Arbejdstid Referat fra KB møde den Retningslinjer og anbefalinger omkring arbejdstid Kredsbestyrelsens pejlemærker 3.3. KB s arbejdsform 3.4. Generalforsamling Forslag til skriftlig beretning Politisk indsatsområde 3.6. HB dagsorden 3.7. FTR uddannelse Evaluering af kursus for FTR Oprindelig beslutning om FTR uddannelse Beslutning om FTR uddannelse Opfølgning på antologien Bladet fra munden 4. Økonomi 4.1. Status økonomi pr Oversigt økonomi Sager til orientering 6. Henvendelser 7. Politiske budskaber fra dagsorden 8. Eventuelt 9. Punkter til senere dagsorden 10. Evaluering af mødet Kredsbestyrelsesmøde kreds Syddanmark Dagsorden

2 1. Mødets åbning Kredsbestyrelsesmøde kreds Syddanmark Dagsorden

3 2. Dagsorden 2.1 Referat Kredsbestyrelsesmøde kreds Syddanmark Dagsorden

4 3. Sager til behandling 3.1 Opfølgning på kongres 2016 Indstilling: At KB drøfter DSR s kongres 2016 Sagsfremstilling: Dansk Sygeplejeråd har i perioden den 9. maj 12. maj 2016 holdt ordinær kongres, med temaet Et bæredygtigt sundhedsvæsen. Kongressen blev afviklet på Hotel Tivoli, København. Efter åbningstaler samt den formelle åbning af kongressen, var der tre temadrøftelse med emnerne: Ledelse og organisering, Kompetencer og udvikling samt Sygeplejerskernes faglige fællesskab. Der var i forbindelse med behandlingen af de tre temaer lagt op til politiske drøftelser af disse. Herefter var der behandling af de indkomne forslag, grupperet under overskrifterne: Fag, Organisation og Samfund. Samtlige forslag samt resultatet af behandlingen af disse kan ses her En stor del af forslagene under overskriften Organisation blev trukket til fordel for et organisationsudviklingsprojekt (se ændringsforslag til forslag 2.03 under linket her ovenfor). Heri tilkendegiver hovedbestyrelsen at sætte sig i spidsen for et udviklingsprojekt med stor inddragelse af hele organisationen. I arbejdet vil indgå elementer der har betydning for organisationens udvikling og sammenhængskraft, herunder struktur, processer, ressourcer og værdiskabelse for medlemmerne. Udviklingsarbejdet skal være afsluttet inden sommeren 2017, og vil indgå i de fremtidige KB møder, ligesom der vil ske opfølgning af de enkelte punkter på HB. Kreds Syddanmark havde i forbindelse med kongressen inviteret 20 medlemmer fra kredsen til at deltage en dag som gæster med frikøb fra arbejde, samt rejserefusion. Gæsterne har efterfølgende givet udtryk for at det var spændende at høre kongressens debatter og fornemme stemningen. Opfølgning på kongres 2016 Som opfølgning på kongressens beslutning om at igangsætte et organisationsudviklingsprojekt, har Grete Christensen sendt brev til kredsformandskabet. Her er der konkrete spørgsmål til evaluering af kongressen, samt forslag til rammesætning af det kommende projekt. Brevet blev videresendt til KB den , med mulighed for at sende bemærkninger / input til John Christiansen. (indsat herunder) Kredsbestyrelsesmøde kreds Syddanmark Dagsorden

5 3. Sager til behandling Kære HB Tak for en veloverstået kongres, hvor vi kom godt rundt med mange spændende debatter om både politiske og organisatoriske temaer. Nu er det så tiden til, at vi trækker i arbejdstøjet for at få fulgt op på de forskellige ting, som vi lovede hinanden på kongressen. Her tænker jeg i første omgang på projektet vedr. et fremtidigt organisationsudviklingsperspektiv, som vi skal lave i løbet af det kommende år. Omdrejningspunktet for projektet er jo at kigge på organisationen i et bæredygtighed - og helhedsperspektiv og med fokus på, at vi kommer tættere på medlemmerne og inddrager dem i organisationens udvikling. Vi er ved at forberede en plan for processen, som vi kommer til at drøfte på HB i juni. I den forbindelse vil jeg gerne høre, hvad I har gjort af tanker om, hvordan et sådan projekt skal rammesættes det gælder både i forhold til indhold og proces. Evaluering af kongressen 2016 På HB-møde den juni vil der også være afsat tid til, at vi skal evaluere forløbet omkring kongressen. Udgangspunktet vil være tilbagemeldingerne fra jer og fra kredsbestyrelserne. Det vil derfor være fint, hvis I har mulighed for sammen med kredsbestyrelsen at tage en drøftelse af kongressens forløb. I kan fx tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan oplevede I sammenhængen mellem den lokale forberedelse og den overordnede forberedelse af kongressen? Hvordan mener I at kongressen kom fra start herunder åbning af kongressen med taler og debat? Hvordan vurderer I arbejdsformen i forbindelse med den politiske debat om et bæredygtigt sundhedsvæsen og sammenhængen til behandling af kongresforslag? Hvordan understøttede app en jeres deltagelse på kongressen? Hvilke tanker gør I jer om kommunikationen om kongressen? Er der andet der er vigtigt at bringe videre til DSR s kommende kongres? Venlig hilsen Grete Christensen Formand På Hovedbestyrelsens møde den juni vil organisationsudviklingsprojektet blive behandlet både i forhold til indhold og proces. I den forbindelse er kredsformand John Christiansen og 1. kredsnæstformand Line Gessø Hansen blevet bedt om at komme med input til sagsfremstillingen. Nedenfor er indsat hvad Line og John har sendt af input til den kommende proces med udvikling af DSR. Umiddelbart ligger der naturligvis de emner fra denne og tidligere kongresser, der løbende presser sig på. Det kunne være Valgkredse/opstillingskredse eller ingen af delene Valgperioder med de nuancer vi har set Antal frikøbte politikere (kredsnæstformænd) Vi tænker det vil være væsentligt at benytte mulighed for at få en bredere debat om hvordan DSR bedst understøtter sine medlemmer. Kredsbestyrelsesmøde kreds Syddanmark Dagsorden

6 3. Sager til behandling Emnerne er derfor større og bredere end det, der tidligere har været drøftet på kongressen. Den nuværende struktur med kredse. Ved den sidste ændring blev den koblet stærkt til den regionale organisering som en ydre ramme for DSR s lokale struktur. Vores vurdering er at en ændring af dette billede også forudsætter ændring af det regionale landskab. Imidlertid kunne det være en overvejelse om DSR s styrke fortsat ligger i en selvstændig organisation eller om også DSR kunne styrkes ved et tættere forpligtende samarbejde med andre indenfor sundhedsområdet. Det rejser en række spørgsmål fx om det handler om den politiske struktur eller om det også kunne handle om den administrative understøttelse af den politiske struktur En anden vinkel er om vi bruger vores politiske trækkraft tilstrækkeligt. Hvis man i stedet for at reducere de politisk frikøbte overvejede, hvor DSR centralt/lokalt gerne ville styrke indflydelsen. Det kunne betyde at der i landskabet ville være flere opgaver, der burde løftes fx indenfor patientorganisationer, politisk netværksdannelse, samspil med andre faglige organisationer og kobling med faglige selskaber Politisk organisering i DSR med kongres, HB, KB og lokal Generalforsamling og TR på arbejdspladserne. Kunne man gentænke hele organiseringen. Fx kongres 2 typer kongresser (fag og organisation). HB som politisk ledelse imellem. KB med færre repræsentanter og fx flere frikøbte og en lokal forpligtigelse til at involvere TR niveau og medlemmer på en ny måde, så politik dannes tættere på medlemmerne og deres arbejdsplads og udmøntes/ledes af kredsformand og frikøbte FTF/LO og dannelse af ny hovedorganisation kunne give anledning til flere overvejelser i at samle DSR sammen med andre i mere forpligtende fællesskaber Nærhed til medlemmer. Er vi i dag politisk og administrativt for låst i billedet af, at vi har en fast domicil centralt/lokalt, hvor arbejdet udgår fra. Ville nærheden og koblingen til medlemmerne være stærkere, hvis der formelt blev sikret en større spredning eller geografisk dækning? Tanker om processen Naturligt at HB står som ansvarlig og initiativtager, som annonceret i forslaget. Det er vigtigt at involvere hele KB og give mange mulighed for at deltage i processer eller/og dele af processen. En overordnet ide kunne være at arbejde med ideen fra uddannelsesområdet, hvor vi involverede mange på tværs i organisationen og samlede input i et fælles produkt. Det gav stor grad af involvering, tilfredshed og ikke mindst ejerskab af produktet.. og DSR input som ellers ikke ville være kommet frem. Med venlig hilsen John Christiansen og Line Gessø Hansen Kredsformand kredsnæstformand Kredsbestyrelsesmøde kreds Syddanmark Dagsorden

7 3. Sager til behandling 3.2 Arbejdstid Indstilling: At KB drøfter og godkender pejlemærker At KB tager oplæg til anbefalinger og retningslinjer til efterretning Sagsfremstilling: Kredsbestyrelsen besluttede på bestyrelsesmødet den 29. februar 2016 (referat bilag 3.2.1) at nedsætte en gruppe som skulle komme med oplæg til en kommende behandling i bestyrelsen. Gruppens medlemmer er: o Kirsten Nikolajsen (FTR fra det regionale område) o Ina Kristensen (FTR fra det kommunale område) o Penille Holm (AMiR) o Gitte Solgård (menig sygeplejerske) o Birthe Overgaard (specialuddannet sygeplejerske) o Gerda Dam Hansen (chefkonsulent) o John Christiansen (Kredsformand og gruppens tovholder) Gruppen har udarbejdet et udkast (bilag 3.2.3) som indeholder forslag til pejlemærker der kan arbejdes videre med efterfølgende. Der tages dog forbehold for en revision efter kredsbestyrelsens behandling. Efterfølgende vil formandskabet sørge for en udmøntning af kredsbestyrelsens beslutninger. Kredsformandskabets oplæg med anbefalinger og retningslinjer omkring arbejdstid fra den , er vedlagt som bilag Kredsbestyrelsesmøde kreds Syddanmark Dagsorden

8 3.1 Arbejdstid Dagsorden KB møde Bilag Referat fra KB møde den Indstilling: At KB beslutter der skal udformes en arbejdstidspolitik som overordnet pejlemærke At KB beslutter der nedsætte en arbejdsgruppe som laver oplæg til kommende KB møde, med kredsformanden som tovholder Sagsfremstilling: På Generalforsamlingen (GF) 2015 aftalte kredsbestyrelsen forud, at der skulle sættes et særligt fokus på emnet arbejdstidstilrettelæggelse. Dette blev gjort ved bl.a. at rejse en række dilemma spørgsmål i et indstik i Kredsløbet, der blev udsendt sammen med den skriftlige beretning. (Nr ) Derudover blev emnet omtalt i den skriftlige beretning og som introduktion til emnet på Generalforsamlingen. Kredsformanden markerede indledningsvis i sin tale, at Vi ønsker sunde arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø, hvor alle ansatte har indflydelse på tilrettelæggelsen af sin egen arbejdstid Vi ønsker et miljø, der tilgodeser kollektivet og samtidig understøtter den enkelte Vi ønsker et miljø, der giver ledelsen værktøjerne til at tilrettelægge arbejdet og sørge for at kompetencer er til stede, hvor patienterne har brug for dem. Samlet var pointen, at arbejdstidsaftalerne er lavet for at beskytte og honorere, hvor der sættes rammer for arbejdslivet. Arbejdstidsaftaler spænder over arbejdsmiljø og dermed kredsens politik inden for arbejdsmiljøområdet og honorering samt kredsens lønpolitik. Arbejdstidsaftalerne indeholder derudover regler fra Arbejdsmiljølovgivning, lovgivning fra EU, aftaler fra centrale overenskomster og diverse anbefalinger fra fx undersøgelser (fx viden om risiko for brystkræft ved nattevagt). I kredsens arbejdsmiljøpolitik er bl.a. fremhævet, at arbejdstidsaftaler skal overholdes på samme måde som arbejdsmiljøloven skal overholdes. Dette ligger i tråd med den linje kredsen fører. Der er udarbejdet retningslinjer for enkelte områder inden for arbejdstidsområdet, som sætter grænser for, hvordan der lokalt kan laves lokalaftaler. Oplevelsen var forud for Generalforsamlingen og er fortsat, at krydspresset imellem individ/kollektiv/ledelse omkring patienten er under både forandring og pres. Der opleves en lang række brud på regler, der sættes spørgsmålstegn ved at rammerne er for stramme eller løse, de kendte rammer udfordres og ledelsen bruger arbejdstidsaftaler som både styringsredskab og besparelsesområde. 1

9 Dagsorden KB møde Bilag Drøftelsen på Generalforsamlingen gav en række udsagn der spænder over: Arbejdstidsaftalen er en spændetrøje med opfordring til at slække Sæt mere fokus på økonomisk kompensation frem for tidskompensation ved inddragelse af frihed (straks udbetaling). Lad TR lokalt udfylde rammerne i arbejdstidsaftalen Beskyt de ansatte og overhold arbejdstidsaftaler Kredsformanden gav på vegne af kredsbestyrelsen tilsagn om at kredsbestyrelsen vil drøfte emnet igen efter GF med følgende vinkler: Kredsformandskabet vil revurdere de nuværende retningslinjer Vurdere mulige OK krav Fortsætte kreds Syddanmarks nuværende indsats med undervisning målrettet ledere, arbejdsplanlæggere, TR og medlemmer. Der lægges på mødet op til en 1. drøftelse af emnet med fokus på udarbejdelse af en arbejdstidspolitik for medlemmer, der skal bruges som kredsens overordnede pejlemærke. Som led i drøftelsen kan det vurderes om der med fordel kunne nedsættes en mindre arbejdsgruppe, der kunne komme med et oplæg til kommende kredsbestyrelsesmøde. Kredsformandskabet har derudover revurderet de nuværende retningslinjer. Disse er vedlagt til orientering under pkt. 5.4 Kommentarer: Det besluttes at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af 5 repr. fra KB (FTR fra DR og KL, AMiR, menig sygepl., specialudd. Sygepl.), samt en faglig konsulent og John Christiansen. Beslutning: KB beslutter der skal udformes en arbejdstidspolitik som overordnet pejlemærke KB beslutter der nedsættes en arbejdsgruppe, med kredsformanden som tovholder. Gruppen laver et oplæg til et kommende KB møde. Medlemmer i gruppen bliver: o Kirsten Nikolajsen (FTR fra det regionale område) o Ina Kristensen (FTR fra det kommunale område) o Penille Holm (AMiR) o Gitte Solgård (menig sygeplejerske) o Birthe Overgaard (specialuddannet sygeplejerske) o Desuden deltager en faglig konsulent Kredsformanden indkalder hurtigst muligt gruppen til et møde. 2

10 KB dagsorden Bilag Retningslinjer og anbefalinger omkring arbejdstid Drøftet på KB møde I nedenstående er kredsformandskabets reviderede retningslinjer samt nye anbefalinger for arbejdstidsområdet. Arbejdstid retningsliner og anbefalinger til TR i Kreds Syddanmark: 1. Fridøgn anbefaling. Arbejdsmiljøloven fastlægger ( 51), at de ansatte inden for hver periode på 7 døgn skal have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode, dvs. at der må være 6 dage mellem to fridøgn. Aftalen om hviletid og fridøgn som på dette område udfylder Arbejdsmiljølovens bestemmelser åbner mulighed for, at det kan aftales, at arbejdet tilrettelægges således, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn, dog maksimalt 1 gang pr. måned. Det anbefales, at sygeplejersker ikke arbejder mere end 6 dage i træk og dermed at der ikke indgås aftaler, der indebærer udskydelse af fridøgn. Såfremt der lokalt er særlige forhold kan den lokale TR i særlige tilfælde efter forudgående drøftelse med F TR og TR kollegiet indgå aftale om at udskyde fridøgn, der medfører at sygeplejersker kan arbejde op til 12 dage i træk. Såfremt grænsen udnyttes maksimalt skal man være opmærksom på at de planlagte fridage ikke kan inddrages eller bruges til FEA vagter, da det ikke vil være lovligt at arbejde ud over 12 dage i træk. 1

11 KB dagsorden Bilag Reduktion af hviletid retningslinje Aftale om nedsættelse af hviletid indgås jf. den regionale arbejdstidsaftale bilag 5, 2 og jf. den kommunale arbejdstidsaftale bilag 1, 2. Anvendelse af nedsættelse af hviletid begrænses og kan alene ske to gange i planlægningsfasen, og to gange i forbindelse med frivilligt byt. Planlægningsfasen: Formålet med, at nedsættelse af hviletid alene kan forekomme i planlægningsfasen, er at give stabilitet omkring den daglige hviletid. Nedsættelse af hviletid til 8 timer kan kun ske mellem to døgns normaltjenester, eks. hvis man har været i dagvagt og skal i nattevagt. Kan kun ske 2 gange inden for en 4 ugers periode og ikke i to på hinanden følgende døgn. Frivilligt byt: Det anbefales, at nedsættelse af hviletid til 8 timer kan kun ske 2 gange inden for en 4 ugers periode, og ikke i to på hinanden følgende døgn og aldrig mellem to normperioder/opgørelsesperioder. Proces for aftale: TR indgår først en ramme for lokalaftalen med den stedlige ledelse, (skema fås i kredsen) og dernæst indgås en frivillig, individuel aftale med den enkelte sygeplejerske. Der er i aftalen om Trivsel og sundhed sat fokus på indflydelse på egne arbejdsforhold, herunder ved arbejdstidstilrettelæggelsen, og dermed fokus på det individuelle. Det anbefales, at der ikke sker nedsættelse af hviletid i forbindelse med fridøgn for at sikre sygeplejerskerne den nødvendige hviletid i forbindelse med fridøgn dvs. så lange fridøgn som muligt. Et kort fridøgn skal være på mindst 35 timer. 2

12 KB dagsorden Bilag Normperiode (DR 4) opgørelsesperiode (KL 3) retningslinje. Hensigten med normperiode/opgørelsesperiode er at afgrænse en periode, hvor timerne går op dvs. at der for hele perioden planlægges med, at sygeplejersken ved perioden slutning har præsteret det antal timer, som vedkommende er ansat til ikke flere. Såvel normtid (DR 4 stk. 1) som opgørelsesperiode (KL 3 stk. 4) skal aftales lokalt. I begge aftaler er der såkaldte tilbagefaldsmodeller dvs. noget som hvis der ikke kan opnås enighed ensidigt kan fastlægges af ledelsen. I det regionale område 14 uger og i det kommunale område op til 16 uger. Der skal understreges, at der i samme område kan aftales generelle og individuelle aftaler om normperiode/opgørelsesperiode med forskelligt indhold. Normperiodens/opgørelsesperiodens længde Det anbefales, at TR lokalt kan indgå en lokalaftale om normperiodens/opgørelsesperiodens på mellem 4 og 16 uger. (Skema fås i kredsen) Normperiodens/opgørelsesperiodens længde ud over 16 uger kan aftales, såfremt særlige forhold taler for dette. Den politisk ansvarlige kredsnæstformand kan ud fra begrundelse for dette vurdere om, der kan gives accept. Baggrunden for denne anbefaling er, at Lange normperioder/opgørelsesperioder ud over 16 uger kan underminere intensionen i arbejdstidsaftalen Korte normperioder/opgørelsesperioder gør planlægning mindre fleksibel både for den enkelte ansatte og for en gruppe ansatte. Normperioden/opgørelsesperioden skal være overskuelig for den enkelte, så timetal i arbejdsplan og ansættelsesdecimal stemmer overens. 3

13 KB dagsorden Bilag Daglig arbejdstid anbefaling Det kommunale område (KL 4) Det regionale område (DR 5, stk. 1) Længden af en normaltjeneste aftales Den daglige normaltjeneste kan udgøre lokalt. mellem 5 og 12 timer. Kan der ikke opnås enighed, kan den daglige arbejdstid udgøre mellem 5 og 10 timer. Det anbefales generelt, at daglig arbejdstid aftales mellem 6 og 9 timer. Nogle ledere/medlemmer ser generelt en fordel ved at anvende lange arbejdstider. Her skal imidlertid påpeges, at der kan være en sundhedsmæssig risiko forbundet med lange arbejdstider, specielt når det sker i et system med skiftende arbejdstider. Der er især ved 12 timers vagter, som kan anvendes i det regionale område en mulig arbejdsmiljømæssig belastning. For at reducere den arbejdsmiljømæssige belastning ved 12 timers vagter må: anvendelsen af 12 timers arbejdsdage begrænses til weekend og søgnehelligdage der højst være to på hinanden følgende 12 timers arbejdsdage, der i 12 timers arbejdsforløb holdes flere pauser herunder power nap, der efter 12 timers arbejdsforløb sikres en lang frihedsperiode, der jævnligt ske systematisk evaluering f.eks. via APV. aftalen formuleres således, at den enkelte har mulighed for at takke nej til 12 timers vagter. 5. Pauser anbefaling. Det anbefales, at det på arbejdspladsen aftales, hvilken struktur, der lægges for pauser: Dvs. at det fastlægges, hvorledes pauser herunder power nap holdes i løbet af arbejdsdagen, og at der i arbejdstiden i lange vagter holdes flere pauser. Placering af pauser indgår i EU direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden. Der er på baggrund af direktivet indgået Aftale om implementering af EU direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden, 1995, der skal sikre, at ansatte kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer ( 4). Pausen placeres inden for arbejdsdagen således, at formålet med pausen tilgodeses, altså ikke først eller sidst på arbejdsdagen. 4

14 KB dagsorden Bilag I arbejdstidsaftalen omtales alene, at pause af mindre end ½ times varighed, hvor den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet/institutionen, medregnes i arbejdstiden. 5

15 Udkast til KB Hvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark 1

16 1. Indledning For at understøtte sygeplejerskernes arbejdsmiljø og at der sker en kobling mellem arbejdsliv og privatliv har Kredsbestyrelsen i Kreds Syddanmark besluttet en række overordnede pejlemærker for arbejdstidsområdet. Kredsformandskabet har med det afsæt udarbejdet retningslinjer og anbefalinger omkring tilrettelæggelse af sygeplejerskers arbejdstid. Kredsbestyrelsen ønsker, at medvirke til opretholde en god arbejdstilrettelæggelse og et godt arbejdsmiljø på alle sygeplejerskernes arbejdssteder. Arbejdsmiljø og arbejdstilrettelæggelse hænger sammen I disse år udfoldes stadig mere forskning om medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø og forskning som forbinder arbejdsmiljøet med kvaliteten i opgavevaretagelsen 1. Forskningen peger på en positiv sammenhæng mellem kvalitet i opgavevaretagelsen og de ansattes arbejdsmiljø. Arbejdsgiver har naturligvis det ansvar, som følger af lovgivningen, for at sikre et godt arbejdsmiljø, men også samtidig en egeninteresse i sikre et godt arbejdsmiljø, fordi et godt arbejdsmiljø er medvirkende til en god opgavevaretagelse. Ligesom et godt arbejdsmiljø har betydning for størrelsen af sygefravær, personaleflow, medarbejdertilfredshed o.l. Kredsbestyrelsen lægger derfor op til samarbejde mellem ledelser og sygeplejerskernes repræsentanter om at finde de rigtige løsninger, som modsvarer de udfordringer og behov, der er i det enkelte område, samtidig med, at arbejdstilrettelæggelsen tager sit afsæt i de nødvendige værn og muligheder for den enkelte medarbejder. Et af de helt centrale spørgsmål i den sammenhæng er, hvordan der opnås den nødvendige balance mellem arbejdsliv og privatliv for den enkelte medarbejder i et kollektiv sammenspil. Brug arbejdstidsaftalernes muligheder Kredsbestyrelsen ønsker med dette at sætte et stærkere fokus på de muligheder, der rent faktisk ligger i arbejdstidsaftalerne på det regionale og kommunale område for at lave arbejdstilrettelæggelse, som tilgodeser fleksibilitet, kvalitet og patient /borgersikkerhed samtidig med, at der er fokus på medarbejderinddragelse og godt arbejdsmiljø. Pejlemærkerne skal ses i sammenhæng med arbejdet for at opnå en god arbejdstidsplanlægning, hvor sikring af nødvendige kompetencer og overvejelser om faglig ansvarlighed indgår. Kredsbestyrelsen arbejder på at understøtte en god arbejdstidstilrettelæggelse. Derfor gennemføres både i det regionale og i det kommunale område undervisningsforløb for 1 Hér kan anbefales Psykisk Arbejdsmiljø blandt sygeplejersker, DSR maj 2013 (link) og Kvalitet af sygeplejen og arbejdsmiljø i sundhedssektoren, Dokumentationsrapport nr. 2 DSR juni

17 ledere og arbejdstidsplanlæggere ligesom der løbende tilbydes undervisning af tillidsrepræsentanter. 2. Arbejdstidsaftalerne Dette skriv tager sit afsæt i arbejdstidsaftalerne på henholdsvis det kommunale og regionale område. 2 Der er en række forskelle mellem de to arbejdstidsaftaler først og fremmest i forhold til de lokale forhandlingsmuligheder omkring honorering men også andet. Helt centralt er imidlertid, at begge aftaler har et forord, hvoraf det fremgår, at der på arbejdspladsen skal ske drøftelser om arbejdstid, og hvor de lokale parter opfordres til optage forhandlinger om indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler. Det er i denne sammenhæng kredsbestyrelsen har sat en række pejlemærker, som baggrund for det videre arbejde med udmøntning af de lokale retningslinjer og anbefalinger til glæde for den lokale arbejdsplads og det enkelte medlem. Forord Drøftelse om arbejdstid på arbejdspladsen Tilrettelæggelse af arbejdstid på døgnområdet bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid har væsentlig betydning for kvaliteten af kerneopgaverne, mulighederne for at fastholde og rekruttere personale, arbejdsmiljøet og medarbejdernes behov for balance mellem arbejds og privatliv. Derfor er det væsentligt, at der på arbejdspladserne finder en drøftelse sted mellem medarbejdere og nærmeste leder omkring de overordnede principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden og at udmøntningen af de overordnede principper udfoldes i dialog. I disse drøftelser kan følgende elementer bl.a. inddrages: Arbejdstidsplanlægning Planlægning af frihedsperioder, herunder ferie og afspadsering Afvikling af optjente timer Fordeling af vagter Anvendelse af deltidsansættelse og vikarer, herunder afløserforhold ved sygdom, barsel og lign. Indbyrdes bytning af vagter God planlægning, så unødige opkald til ansatte, der ikke er på arbejde undgås Ledelsens behov for at kunne håndtere ændringer fleksibelt Anvendelse af tilkald De lokale parter opfordres endvidere til at optage forhandlinger om indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler. Kilde: Aftale om arbejdstid for de kommunale døgnområder, Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 er der mellem KL og Sundhedskartellet indgået en ændret Aftale om arbejdstid for de kommunale døgnområder. Henvisninger sker til teksten i forhandlingsprotokollatet f.eks. (KL 13). Tilsvarende henvises til den regionale arbejdstidsaftaler f.eks. (DR 13). 3

18 3. Den enkelte og fællesskabet Lokale arbejdstidsaftaler bør tilpasses den enkelte under hensyntagen til fællesskabet. En vej til dette er at inddrage den enkeltes egen bestemmelse i lokale arbejdstidsaftaler fx ved at den enkelte sygeplejerske aktivt skal tilslutte sig aftalte muligheder. Der er forskel på, hvorledes arbejdsmiljøet påvirker den enkelte. Det er derfor vigtigt, at de arbejdsmiljømæssige løsninger, som man under hensyn til fællesskabet lokalt når frem til, også er søgt tilpasset den enkelte. Dette giver lokale forskelle imellem de enkelte arbejdspladser. 4. Muligheder eller begrænsninger? Kredsbestyrelsen har det grundlæggende pejlemærke, at udvidet anvendelse af arbejdstidsaftalen forudsætter enighed lokalt om at arbejdsmiljøet ikke påvirkes negativt. Såfremt arbejdsmiljøet i et område er præget af ubalance imellem opgaver og normering anbefaler kredsbestyrelsen tilbageholdenhed med at udnytte arbejdstidsaftalens muligheder, når det er med til at belaste arbejdsmiljøet for de ansatte. Kredsbestyrelsen anbefaler ligeledes at der løbende sker en evaluering lokalt på den enkelte arbejdsplads om grundlaget for lokalaftaler fortsat er tilstede og/eller om der er opstået nye behov for andre aftaler. 5. Planlægningsfase og sammenhæng til privatlivet Kredsbestyrelsen har et særligt fokus på at arbejdstidstilrettelæggelsen i planlægningsfasen sikrer ledelsen mulighed for at kunne tilrettelægge arbejdstidens i overensstemmelse med arbejdstidsaftalen og de lokalt aftalte muligheder. Derudover ønsker kredsbestyrelsen at sikre de ansatte mulighed for at kunne tilpasse deres arbejdstid til privatlivet ved at kunne bytte vagter med kolleger efter aftale med den lokale ledelse. Kredsbestyrelsen har derfor som pejlemærke, at alle lokale aftaler skal indeholde overvejelser om mulighed for at bytte vagter frivilligt med kolleger. 6. Afslutning Nærværende er ikke dækkende for alle situationer og muligheder i arbejdstidsaftalerne for det kommunale og regionale område. Der vil altid opstå situationer, hvor der lokalt er et ønske om at kunne gå ud over de lokalt aftalte lokalaftaler og centralt fastsatte arbejdstidsaftaler. Der er også de områder fx spørgsmål om rådighedsvagt i kommunen eller selvtilrettelæggere, der ikke er omfattet af nærværende. Kontakt da altid kredsen for vurdere om der er mulighed for tilpasning/justering. Kredsbestyrelsen har et ønske om at understøtte sygeplejerskernes arbejdsvilkår i et sikkert arbejdsmiljø med plads til udvikling og mulighed for at udføre sygepleje af høj kvalitet. 4

19 Kredsbestyrelsen anerkender, at arbejdspladser er forskellige i kredsen og at der kan være forskellige hensyn og ønsker, der afspejles i de lokale aftaler. Det ser Kredsbestyrelsen som en styrke. Arbejdstidsområdet er i takt med forandringer i sundhedsvæsenet og samfundet derfor en dynamisk størrelse, som kredsbestyrelsen gerne vil være med til at udvikle. Udarbejdet juni 2016 Kreds Syddanmark John Christiansen Kredsformand 5

20 3. Sager til behandling 3.3 KB s arbejdsform Indstilling: At KB drøfter den fremtidige arbejdsform for bestyrelsen Sagsfremstilling: Kredsbestyrelsen havde på mødet i december 2015 den første drøftelse om arbejdsform og politiske processer i bestyrelsesarbejdet. Indsat (i kursiv) sagsfremstilling og beslutning fra dette møde. På det konstituerende kredsbestyrelsesmøde annoncerede kredsformanden at kredsbestyrelsen (KB) på sit første ordinære møde skulle have en indledende drøftelse af arbejdsform og politiske processer i bestyrelsesarbejdet. Kb s dagsorden er opbygget over et klassisk dagsordenskelet svarende til den dagsorden, der er udsendt til dagens møde. Dagsorden er justeret ud fra de erfaringer og ønsker der har været i de tidligere bestyrelsesperioder. Fx at der indledningsvis efter titlen for punktet er opført en indstilling til bestyrelsen, som gerne skal være så præcis som mulig. Dernæst er hvert punkt underbygget med en sagsfremstilling, der skal give bestyrelsen mulighed for at drøfte og tage stilling til det konkrete punkt. Drøftelsen i den sidste bestyrelsesperiode har været, at flere af de emner, som KB har skullet behandle ikke har haft et politisk indhold og dermed har mere karakter af praktisk udmøntning af politiske indsatsområder, hvilket kan opleves som negativt. Udfordringen kan være at afgøre, hvor grænsen går imellem politiske temaer fx fastsættelse af kredsens lønpolitik til mere administrative emner, der ikke rent praktisk kan behandles i administrationen uden politisk stillingtagen. Udfordringen kan også være at fastsætte beslutningskompetencen imellem kredsformand/formandskab og kb og snitfladen til det administrative niveau. Et konkret forslag kunne være at møderne planlægges efter samme skabelon som i dag. Kredsformanden trækker de emner, der har karakter af mere praktisk udmøntning af politik over i formandskabet, der behandler og beslutter efter en konkret indstilling fra kredsformanden. Emner, der behandles på denne måde fremlægges på førstkommende KB møde til orientering med samlet sagsfremstilling og beslutning. Såfremt KB ønsker det kan hvert punkt efterfølgende gøres til genstand til drøftelse. Kredsformanden fremlægger uændret de politiske emner direkte i KB til drøftelse. Dette kunne være en praktisk og pragmatisk måde at finde en snitflade for hvilke emner KB ønsker at blive involveret direkte i. Ønsket med drøftelsen i KB er at frigøre mest mulig tid og energi til politiske indsatsområder i kb og samtidig sikre at kb bliver involveret i de relevante og nødvendige beslutninger. Kredsbestyrelsen vil på kommende møde tage en overordnet drøftelse af hvilke politiske indsatsområder, der er særlige ønsker om at få behandlet i den kommende periode. KB vil være med i prioritering i emner og tidsproces. Det vil give mulighed at planlægge de kommende KB møde med de emner KB ønsker at drøfte og danne politik om. Kredsbestyrelsesmøde kreds Syddanmark Dagsorden

21 3. Sager til behandling Derudover kan der komme emner udefra, der vil blive forelagt KB. Det kan være udløbere fra kongres/hb, emner kredsformandskabet vurderer har politisk betydning, emner fra medlemmer eller fx opfølgning fra Generalforsamlingen, hvor et kommende emne er arbejdstidstilrettelæggelse. Mødeplanlægning: Det er umiddelbart vurderingen at de annoncerede møder i KB for 2016 er dækkende for behovet for møder, dog således at der suppleres med en temadag målrettet kongresforberedelse. Hvis antallet af møder skal justeres nedad er vurderingen at dette først kan være aktuelt for møderne efter kongressen. En overvejelse kunne være at samle enkelte KB møder til KB seminarer, der kunne give plads til længere og mere sammenhængende drøftelser. I dag er KB møderne planlagt forud for hvert ordinært Hovedbestyrelsesmøde (HB). Hvis enkelte KB møder flyttes/slettes vil dette ikke længere være tilfældet. Derfor er et centralt spørgsmål om KB møderne fortsat skal planlægges forud for HB møderne. KB mødet og gruppearbejde: Det tidligere KB har arbejdet med flere metoder. Der har været det formelle KB møde. Og derudover har der været valgt et antal politiske indsatsområder med tovholder fra formandskabet og et antal KB medlemmer, der har udarbejdet et beslutningsgrundlag til det øvrige KB. Derudover har der i mindre grad været temadrøftelser/gruppearbejde. Erfaringen fra sidste periode har været at det kan være vanskeligt at samle KB medlemmerne ud over de planlagte KB dage. Derfor har der været gjort erfaringer med at planlægge KB møde efterfulgt af gruppearbejde over fx politiske indsatsområder. Udfordringen er at det enkelte KB medlem ikke kan være med i alle grupper og derfor må vælge. Omvendt giver det KB mulighed for at behandle flere emner samtidig. En konkret overvejelse har været om alle i KB ønsker at blive involveret i drøftelse om HB s dagsorden? Et væsentligt emne at få afklaret, da emnet i dag naturligt optager en del af KB s drøftelse. Vedr. HB dagsorden er det tidligere aftalt, at kredsformanden forud for hvert ordinært HB møde udarbejder et kort notat over HB s dagsorden hvor op til 3 emner særligt fremhæves med henblik på at KB giver input til punktet. Hele HB dagsorden er tilgængelig for KB og alle emner kan hvis det ønskes gøres til genstand for drøftelse. Dette notat kan først tilsendes KB få dage før KB mødet, da HB s dagsorden først er tilgængelig tirsdag/onsdag i ugen forud. Kommentarer: Mødeplanlægning: Der kan sagtens tages beslutninger i formandskabet der ikke behøver at komme i KB hvis rammen er klar f.eks. i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Det er vigtigt at sager hvor der skal sættes en politisk retning behandles i KB. Der er som hovedregel John Christiansen der sammensætter dagsorden. Planlægning af mødehyppighed: Det giver mening at KB møderne ligger forud for HB møderne. Både af hensyn til afvikling af kongressen og i kontinuiteten af bestyrelsesarbejdet. KB s arbejdsform: Kredsbestyrelsesmøde kreds Syddanmark Dagsorden

22 3. Sager til behandling Det fungerer ikke planlægningsmæssigt at have gruppearbejde uden for KB møderne, der skal derfor sættes ordentlig tid af til det på de møder hvor der er gruppearbejde. Det er muligt at arbejde sammen uden at mødes fysisk, blandt andet ved at bruge de elektroniske medier. Arbejdet med kongresforslag giver mening at gøre i grupper. Behandlingen af HB dagsorden kan forsøgsvis ske i grupper. Drøftelsen af KB s formål og kerneområde er vigtig og arbejdsformen må tage afsæt i disse, samt hver enkelt bestyrelsesmedlems muligheder. Beslutning: KB beslutter at punktet behandles igen før sommeren 2016 KB fastholder HB drøftelsen KB beslutter at metoden for afholdelse af KB møder vil afhænge af emnet Som besluttet i december 2015 ønskes KB s arbejdsform behandlet igen før sommeren 2016, med henblik på en status og evaluering samt evt. justering af den besluttede arbejdsform. Der har på de enkelte møder i bestyrelsen været en afsluttende evaluering, og der er draget erfaringer på både gode og mindre gode møder. Kredsbestyrelsesmøde kreds Syddanmark Dagsorden

23 3. Sager til behandling 3.4 Generalforsamling 2016 Indstilling: At KB har første drøftelse af den skriftlige beretning til generalforsamlingen At KB tager orienteringen omkring generalforsamling 2016 til efterretning Sagsfremstilling: Torsdag den 27. oktober 2016 holdes der generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd, kreds Syddanmark. Generalforsamlingen vil blive holdt i Messe C, Fredericia og er forud gået af en fagdag samme sted (med særskilt tilmelding). Regionsformand for Fysioterapeut foreningen i Syddanmark, Brian Errebo har flere gange tidligere været dirigent på generalforsamlingen, og har givet tilsagn til at være dirigent igen i år. Medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, kreds Syddanmark har mulighed for at stille forslag til behandling / drøftelse på generalforsamlingen. Eventuelle forslag skal være kredsen i hænde senest den Forslag indgivet senest denne dato vil give kredsbestyrelsen mulighed for at drøfte disse på KB møde den I forbindelse med generalforsamlingen 2016, skal der laves en skriftlig beretning omkring kredsbestyrelsens arbejde i det forløbne år. Formandskabet har derfor samlet en oversigt over de forskellige områder der har været bevågenhed omkring og arbejdet med. Formandskabet har udarbejdet en foreløbig oversigt, hvortil kredsbestyrelsen bedes komme med kommentarer. Beretningen vil i lighed med tidligere år blive skrevet hen over sommeren, og udkast til den skriftlige beretning vil komme til behandling / beslutning på KB møde den Kredsbestyrelsesmøde kreds Syddanmark Dagsorden

24 Forslag til GF beretning 2016 Nedenfor en række overskrifter, som kan sætte en ramme for beretningen. Formandskabet forestiller sig at den skriftlige beretning som tidligere bliver et billede af vores aktiviteter igennem året. Enkelte af indsatserne har et større omfang, hvilket forsøges afspejlet i beretningen, mens andre har et mindre omfang. De større er markeret med rødt. Organisation Arbejdsmiljø Overordnet nedsætter gruppe og arbejder med bladet fra munden. Konkrete fokus områder (FAM, Medicinsk og akut området sendt brev til ledelsen sammen med DSR c) Arbejdstilsyn har givet flere påbud, som kredsen har arbejdet sammen med AMiR og TR om. På psykiatriområdet er der eksempler på den gode indsats i samspil med ledelsen. Kamp om at få emnerne på MED dagsordenen. Sygefravær er en stor udfordring og flere steder er sygefraværet alt for højt. TR MED struktur (fokus på implementering og forsøg på at styrke indsatsen i det helt nære med Lokal MED. Har allerede indsatser på øvre niveauer) På det regionale område er der ved 4 af FMU erne en næstformand fra DSR. Den lokale F TR. TR struktur der opleves løbende tilpasninger som led i strukturændringer fx sygehus Lillebælt. Påvirker både TR områder tæt på medlemmerne og mere overordnet F TR strukturen. Udfordringerne for TR og hvad vi har gjort (samarbejdsaftaler med FTR arbejder på generation 2 udvikling understøtte lokalt)

25 KB havde forslag med på kongressen om at gøre TR visionen mere handlingsrettet. Det indgår nu i arbejdet for at udvikle Dansk Sygeplejeråd. Udviklingsinitiativ sammen med F TR i regionen overvejer nye veje i KB Supervisionstilbud til F TR påbegyndt i år gennemført og evalueret overvejer nye tiltag. Asylområdet: Kendt opgave i kredsen, som i år har udviklet markant. Der er kommet flere asylansøgere/flygtninge til landet og de har behov for hjælp også indenfor vores område. Der er tilkommet nye centerformer (Røde Kors som er kendt, kommuner, der driver på tværs af landet fx Langeland og Tønder, og regionale center ved Frøslev, der dog ikke er aktivt i brug i skrivende stund) Vi har været involveret i flere emner (ledelse, ansættelsesforhold, aflønning, arbejdsvilkår, rammedelegationer) Kongres 2016 Forslag overordnet (stress, prioriteringsdebat og en række andre forslag) DSR fremadrettet behov for at standse op og revurdere og styrke organisationen udviklingsprojekt som skal slutte med behandling på ekstraordinær kongres i sommer Forventer høj grad af medlemsinvolvering på tværs af landet. OK 15 Lokale fyraftensmøder KB s og HB s fokus områder til kommende OK 18 vi er allerede gået i gang forberedelse og drøftelser af 3 væsentlige områder (lokalløn, lønstruktur og arbejdstid) Lokal løndannelse / hvad er der sket i året Kompetencelønmodeller som den nye sort Implementering af OK 15 med en række fokus områder fx kandidater i DR og KL. Arbejdstidsområdet Kredsens initiativ med undervisningstilbud målrettet region og kommuner.

26 Dialog med regionen om arbejdstid i fremtidens sygehuse Udfordringer lokalt med nye vagttyper og lange vagter Særligt som lovet på Generalforsamlingen arbejder med et politisk retningspapir pejlemærker som udmøntes via retningslinjer og anbefalinger. Der er en række konkrete sager i kommuner og regionen, der har afsæt i arbejdstiden. (normperioder, arbejdsplanlægningsperioder i kommuner, overarbejde, kompenserende fridag) Gynækologi/obstetrik Samlet interessenter fra området. Forsøger en styrket indsats for at profilere sygeplejens betydning særligt i dette område. Interhospitale transporter: Arbejdet politisk med at skabe grundlag for at sygeplejersker kan blive mere involveret i det præhospitale område. Målet er fortsat at blive en aktiv part i den præhospitale indsats ved fx akutkørsler. Indgået aftale om at forestå opgaven ved interhospitale flytninger af patienter. En ny opgave, der ikke kendes fra andre steder. FAM: Som opfølgning på drøftelser på sidste Generalforsamling sat et særligt fokus på FAM med læserbreve og dialog med ledelsen både lokalt og overordnet. Nyborg kommune: Medicindepot dilemma mellem fleksibilitet, arbejdets praktiske gennemførelse og den formelle lovgivning. Billund, Esbjerg, Vejen: Medlemssag, der gav kr. (ekstratimer, der skulle have været overarbejde) Arbejdsmiljø sygefravær Odense kommune:

27 Besparelser på vej (omprioriteringsbidrag som rammer alle kommuner). Slår hårdt i vores største kommune. FMK (fælles medicinkort) Vi oplever udfordringer selvom den overordnede ide er rigtig. Sygeplejersker skal have udvidet beføjelser og vi arbejder konkret for at sygeplejersker får ret til at ordinere håndkøbsmedicin, f.eks. laksantia og vitaminpiller. Det giver ingen mening, som tingene indenfor dette område administreres i dag. Borgmestermøder i alle kommuner (næsten) Kredsformand, respektive kredsnæstformand og FTR på vej rundt i alle kommuner. Dialog om udvikling af sundhedsvæsenet, sygeplejerskens særlige rolle, behov for oprustning af sygeplejen, styrkelse af uddannelsen i primær. Støt udvidelse af beføjelser til sygeplejersker. Sætter særlig fokus på APN sygeplejersker og specialuddannelse til sygeplejersker i primær. Ligestilling ligeløn lige vilkår for fx pension: Prioriteret tid til påvirke overordnet Lokalt fokus på ligeløn og lige vilkår for pension Samarbejde med andre organisationer SHK FTF Samarbejde om arbejdsmiljø ved bl.a. SVS er fortsat i denne periode nu med en ny ledelse ved sygehuset. Fremtidens organisation som fælles FTF/LO status og overvejelser. Vi har taget en central position for at skabe et afsæt for drøftelsen. Økonomi Foruden regnskabet også lidt ekstra ord

28 Underskud planlagt ønsker ikke at spare op, men have rimeligt niveau og bruge økonomi på indsatser for medlemmer. Kommunikation Hjemmesiden Nyt i Syd Facebook (nyt initiativ) Samarbejdet med Lederforeningen Samarbejde lederne inviteres med til det årlige stormøde for TR, Amir og KB. Tættere samspil og løbende møder Oplæg for F TR om ledelse Nogle væsentlige sager i kredsen Kører sager for / vedr. medlemmers rettigheder og vilkår Afskedigelser af sygeplejersker Derudover finder vi de mest aktuelle sager frem og beskriver nogle eksempler. Samfund Samarbejde med politikere i kredsen Den lokale dialog Arbejdsløshed Ansættelsesstop sygehuse konkret SVS (ophævet forår) Ledighed svinger, men fortsat lavt ledighed med blik for sygeplejerskemangel #TidTilKvalitet Høringssvar Sparekatalog i regionen

29 Uddannelsesrevision af grunduddannelsen Fag Sygepleje i Syd Hvad har vi haft stor succes med Udvidelse af arbejdsfelter fx patienttransporter. Ønskerne går videre på det præhospitale område. Uddannelsesområdet Uddannelse Efter og videreuddannelse / samarbejdet omkring dette Udfordringer / praktiksteder / samspil med DSR c om kvalitet af uddannelse i klinik SLS Samspil i DSR om revision af sygeplejerskeuddannelsen temanummer starter september. Samarbejdet med Faglige Selskaber Nye opgaver for sygeplejersker Ptt. Transporter Tværgående projekt Esbjerg/SVS Nye akutfunktioner i kommunerne afprøves. Medlemstilbud Videns caféer Faglige arrangementer Pensionsmøder 1.maj Busturen til Kvæsthuset Tilskud til lokale aktiviteter er opprioriteret af KB Folkemødet på Bornholm Webinarer

30 3. Sager til behandling 3.5 Politiske indsatsområder Indstilling: At kredsbestyrelsen beslutter og prioriterer 3 indsatsområder for den kommende periode Sagsfremstilling: Kredsbestyrelsen drøftede og aftalte i starten af valgperioden i 2015, at den første del af perioden politisk skulle fokusere særligt på DSR s kongres og mulighed for at få indflydelse på DSR s fremadrettede indsats. Det blev derfor aftalt, at kredsbestyrelsen efter kongressen ville overveje kommende og evt. nye indsatser. De enkelte kredsbestyrelsesmedlemmer har i hver sit valgoplæg tilkendegivet en række indsatsområder, man som enkelt individ har ønsket at arbejde med og påvirke. Det spænder bredt og hvert emne kan have forskellige vinkler eller nuancer. Formandskabet arbejder løbende med de indsatsområder, som er bestemt i organisationer. Det spænder fra beslutninger fra kongresser, generalforsamlinger og tidligere bestyrelsesperioder ligesom HB sætter fokus på konkrete indsatsområder, der spiller ind lokalt. Aktuelt arbejdes med en række overordnede temaer bl.a.: Arbejdstid og arbejdstidstilrettelæggelse o Der er nedsat en arbejdsgruppe i KB, der forventes at fremlægge oplæg på KB mødet i juni sammen med oplæg fra formandskabet om den konkrete udmøntning af retningslinjer og anbefalinger Derudover fortsætter initiativer med at formidle viden om arbejdstidsaftaler. Der føres aktuelt både dialog og føres konkrete sager på området. Emnet var til debat på Generalforsamlingen Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår o Der er til KB mødet i juni forslag om nedsættelse af arbejdsgruppe og planlagt temamøde for KB i august. Der er taget en række initiativer på området, hvoraf flere er i proces f.eks. FAM møde med TR 1.6 om videre indsats Akut området skrevet til direktionerne sammen med DSR c Arbejdstilsyn ide om dialog og indsats konkret ift. Diverse påbud FTF sammen med øvrige org. i FTF en række kursusinitiativer målrettet arbejdsmiljø senest 26.5 Politisk dialog emnet indgår i dialog med politikere og topembedsmænd. Kredsbestyrelsesmøde kreds Syddanmark Dagsorden

31 3. Sager til behandling Det nære sundhedsvæsen o DSR initiativ som formandskabet udmønter ved bl.a. borgmestermøder og tilsvarende for at sætte spot på sammenhæng, tid til kvalitet og uddannelsesoprustning. Vi er involveret i flere projekter rundt i kredsen (Aabenraa, Esbjerg) og indsat for tværfaglig tværsektoriel kompetenceudvikling. Uddannelse o Kredsbestyrelsen har sat retning for indsats med efter og videreuddannelse. Aktuelt arbejdes med påvirkning af revision af grunduddannelsen og forsøges sat fokus på kvaliteten og rammen for uddannelse i praktikken. Derudover henvises til bilag under punktet vedr. den skriftlige beretning, hvor der gives et billede af konkrete sagsområder. Kongressen har besluttet en særlig indsats med udvikling af DSR som samlet organisation. Det forventes at få betydning for KB s arbejde i den kommende periode indtil en forventet ekstraordinær kongres i sommeren Kredsbestyrelsen bedes derfor overveje om og i givet fald hvilke indsatsområder, der særligt ønskes sat på dagsordenen i den kommende periode. Det foreslås, at kredsbestyrelsen i mindre grupper drøfter egne ønsker som samles i plenum, hvorefter kredsbestyrelsen prioriterer, hvilke 3 emner, der skal behandles først. Kredsbestyrelsesmøde kreds Syddanmark Dagsorden

32 3. Sager til behandling 3.6 HB dagsorden Sagsfremstilling: Hele KB dagsorden er tilgængelig på DSR s Kongresforum. Under mødet vil de punkter formandskabet og KB ønsker drøftet, blive fremdraget. Kredsbestyrelsesmøde kreds Syddanmark Dagsorden

33 3. Sager til behandling 3.7 FTR uddannelse Indstilling: At KB tager til efterretning at de afsatte midler til FTR uddannelse er brugt At KB drøfter om der afsættes midler i en ny pulje, og i givet fald med hvilket fokus Sagsfremstilling: Kreds Syddanmark har siden juni 2012 haft afsat midler til uddannelse / kompetenceudvikling for FTR samt FTR suppleanter (se bilag 3.7.3). De afsatte midler var til brug i perioden Da den afsatte pulje ikke var opbrugt, besluttede KB at videreføre mulighed for FTR og suppleanter at kunne søge midler fra puljen indtil udgangen af Ordningen omkring kompetenceudvikling for FTR skulle herefter evalueres (se bilag 3.7.1). I perioden fra 2014 og 2015 har der fra puljen været brugt midler både til en gruppe af FTR er samt suppleanter og enkelt personer. Midlerne i puljen har i denne periode har været på kr. Den gruppevise kompetenceudvikling har omhandlet supervision og sparring for FTR og FTR suppleanter. Der har i forbindelse med afslutningen af dette forløb været foretaget en evaluering som kan ses i bilag Forbruget af midlerne i puljen, har været således: FTR kommunal (1 person) FTR regional (2 personer) I alt kr kr kr. Dertil: Supervision FTR ( kr. refusion kr. til underviser, kørsel + overnatning) I alt forbrugt kr. (puljen var på kr.) Ud over Kreds Syddanmark egen pulje til FTR, har flere af disse modtager uddannelse via DSR centralt. Kredsbestyrelsesmøde kreds Syddanmark Dagsorden

34 Bilag beslutning fra KB møde Kompetenceudvikling for FTR Kredsbestyrelsen vedtager at afsætte et beløb svarende til kr. pr. FTR/FTR suppleant (nævnes nu som FTR) i kredsen til egen kompetenceudvikling i perioden Målet er at styrke TR området ved at lave en målrettet indsats overfor FTR, der har en helt særlig rolle både overordnet i kredsen og lokalt i forhold til bl.a. TRkollegierne. En styrkelse af FTR området ville derfor være en samlet styrkelse af hele TRområdet. Med denne overordnede indgang er det målet at give FTR mulighed for at øge egne kompetencer, ud fra en individuel vurdering af behov og niveau for uddannelse. Grundlæggende vil der fortsat blive opfordret til, at både TR og FTR tilgodeses af arbejdsgiver, i forbindelse med efter og videreuddannelse. Formål med at styrke kompetenceudviklingen for FTR lokalt i kredsen: Styrke den enkelte FTR i sin rolle som leder af et TR kollegium Styrke rollen som repræsentant i MED udvalg og samspil med ledelsen lokalt Styrke videns niveau og handlekompetencer i FTR gruppen i kreds Syddanmark Styrke FTR s rolle som omdrejningspunkt i de lokale TR kollegier Ved at lave en målrettet indsats i en afgrænset periode er det målet at lave et samlet kompetenceløft for hele FTR området og dermed understøtte vision for TR. Økonomi: o Finansieres af den hensatte pulje til TR området. Den hensatte pulje er kr. for hele perioden. Målgruppe: o FTR med gennemført TR og FTR grunduddannelser o Helt eller delvist frikøbte FTR suppleanter med gennemført TR og FTR grunduddannelse Varighed: o Beslutning evalueres med udgangen af 2015 Metode til afklaring af uddannelsesbehov: 1

35 Bilag beslutning fra KB møde o FTR kan på baggrund af en samtale, der afvikles med faglig konsulent samt kredsnæstformand for området, og med afsæt i egne forudsætninger vælge et uddannelsesforløb, hvor kredsen giver tilskud på kr. som engangstilskud pr. år. Samtalen har til formål at konkretisere FTR s ønske om kompetenceudvikling. Kriterier for ansøgning om midler til uddannelse i perioden : o Motiveret ansøgning sendes til kredsformanden og cc. til kredsnæstformanden o Der skal have været en samtale med den faglige konsulent og kredsnæstformand for området forinden ansøgning. o Uddannelsen skal afsluttes med en opgave eller eksamen o Ansøgning behandles efter først til mølle princip. o Den enkelte kan maksimalt få tilskud 2 gange i perioden. Øvrig finansiering: o Det forudsættes, at arbejdsgiver bidrager med tjenestefrihed og transportudgifter FTR har derudover mulighed for at deltage i alle øvrige uddannelsestilbud fra DSR. Ovenstående er således et supplement og udvidelse af rammen for FTR i Syddanmark. Der er kredsens målsætning at der gives uddannelse / kompetenceudvikling for 25 % af FTR og FTR suppleanter i perioden. Der laves med udgang af 2015 en evaluering af forløb, der tager afsæt i FTR s og kredsens evaluering. Derudover følges økonomien løbende. 2

36 Evaluering af kursusforløb Supervision og sparring for FTR og FTR suppleanter Omfang: 8 dage afholdt i perioden fra 17. marts til 25. november Deltagere: 13 personer 7 fra primærkommuner, 6 fra sygehusvæsnet. Økonomi: i alt en udgift på kr., heraf til underviser og til delvis Refusion. På sidste kursusdag blev der orienteret om, at evalueringsskema ville blive udsendt efter et par måneder, med henblik på at opnå et andet perspektiv på forløbet end vi ville opnå ved en straks evaluering. Evalueringsskema blev udsendt til deltagerne d. 4. februar, flere responderede hurtigt herpå. Der blev udsendt reminder d. 19. april hvilket gav lidt flere besvarelser, således der i alt er opnået 9 besvarelser ud af 13 mulige, hvilket procentuelt set er nogenlunde tilfredsstillende ved denne evalueringstype. Evaluering. SPØRGSMÅL Hvor mange dage har du deltaget? SVAR 2 har deltaget alle 8 dage, 4 har deltaget 7 dage 3 har deltaget 6 dage Begrundelse for manglende deltagelse er arbejdspres. Beskriv din egen indsats: Hvor velforberedt har du været? Hvor aktivt har du deltaget i undervisningen? Hvad er dine kommentarer til underviserens tilrettelæggelse og pædagogik? Alle oplyser at have været aktivt deltagende i undervisningen, for nogle har det ikke været muligt at have læst alt til hver gang, og heller ikke altid muligt at øve sig mellem kursusdagene. Meget tilfredsstillende, meget lydhør, og justerer plan efter behov. 2 skriver * nødvendigt højt øvrige passende/relevant. Hvordan oplevede du det teoretiske niveau?

37 Var forholdet mellem oplæg og øvelser passende? Uddyb gerne En skriver at udbytte ville forventes at være større, hvis forløbet var opdelt ml primær og sekundær, da der opleves forskel på udfordringerne. Øvrige finder det passende, og fint at kunne skiftes til at være på. Hvilke begreber, ideer og metoder har du haft glæde af i din praksis efter kurset? Kom gerne med helt konkrete eksempler Forskelligt hvad den enkelte giver af konkrete eksempler, men alle har fået metoder/redskaber med sig der umiddelbart kan anvendes i hverdagen. Alle vil anbefale det til andre. Vil du anbefale andre at deltage i et tilsvarende forløb? Øvrige bemærkninger fra de indleverede evalueringer: mange tak for denne mulighed for personlig udvikling en luksus i vores hverdag at få denne mulighed for fordybelse nu er det slut.mangler et sted at læsse af behov for senere opfriskning, flere øvelser 2 gør opmærksom på at forløbet har været udmærket, men at der stadig savnes supervision af FTR ved konkrete problemer/sagsforløb. Jan Villumsen Kredschef 4. maj 2016.