Egholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Transkript

1 Egholmskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Egholmskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: kühnel a:s

3 Indhold Forord 5 1 Indledning Evalueringens formål Organisering af evalueringen Dokumentation og metode Rapportens opbygning 11 2 Rammen om evalueringen Kvalitetsarbejde Grundlaget for evalueringens vurderinger Anbefalinger og opfølgning 16 3 Egholmskolen Skolen Organisering Ledelsen 18 4 Principper og retningslinjer Organisering og tilrettelæggelse Skolebestyrelsens arbejde Skole-hjem-samarbejde 21 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Årsplaner Den løbende evaluering 25

4 5.3 Samarbejde og videndeling 27 6 Ledelsens kvalitetsarbejde Indsigt i undervisningen Vurdering og opfølgning Kvalitetsarbejde i sammenhæng 32 Appendiks Appendiks A: Oversigt over kriterier 35 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet 37

5 Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af Egholmskolen. Evalueringen belyser hvordan man på Egholmskolen arbejder med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen i forhold til de krav der fremgår af folkeskoleloven. I alt er 20 skoler i 10 kommuner blevet evalueret efter samme koncept. Konceptet er nyt for EVA i den forstand at hver evalueringsrapport er rettet direkte mod den enkelte skole. Dermed sikrer vi os at anbefalingerne er tilpasset hver enkelt skoles vilkår. Vi håber således at rapportens fremadrettede anbefalinger vil bidrage til refleksion, debat og udvikling på skolen. Evalueringen indgår i EVA s handlingsplan for 2006 og er gennemført i perioden april 2006 til juni Evalueringen blev således sat i gang inden de seneste krav om elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter trådte i kraft. Men da evalueringen netop handler om at gøre forventningerne og systematikken i arbejdet med kvalitet tydelige, er det håbet at rapporten også kan støtte skolen og kommunen i det forestående arbejde med elevplaner og kvalitetsrapporter. Carsten Bendixen Formand for evalueringsgruppen Agi Csonka Direktør for EVA Egholmskolen 5

6

7 1 Indledning I de seneste 15 år er der kommet stor fokus på evaluering, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i folkeskolen. Kravet om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og kravet om undervisningsdifferentiering blev centrale i forbindelse med den gennemgribende reform af folkeskolen i Blandt de seneste tiltag er nationale test, skriftlige elevplaner og kravet om kommunale kvalitetsrapporter med oplysninger om og vurderinger af den enkelte folkeskole. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har tidligere gennemført evalueringer og undersøgelser der skriver sig ind i denne kontekst, bl.a. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen (2004), Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) og Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen (2005). Disse evalueringer og undersøgelser har peget på en række udfordringer som folkeskolerne står over for i forhold til at leve op til målene i folkeskoleloven. I 2006 igangsatte EVA dette pilotprojekt der ser på hvordan den enkelte folkeskole tackler disse udfordringer. Projektet omfatter individuelle evalueringer af 20 folkeskoler, herunder Egholmskolen. Denne rapport fremlægger resultaterne af evalueringen af Egholmskolen. 1.1 Evalueringens formål Når man ser på tværs af EVA s hidtidige evalueringer, undersøgelser og andre opgaver på folkeskoleområdet, får man indtrykket af at der på de enkelte skoler foregår megen god undervisning og mange spændende udviklingstiltag af høj kvalitet. Kvaliteten kunne dog sikres og udvikles yderligere ved en tydeligere kobling til de gældende mål for skolens virksomhed centrale og lokale og ved systematisk evaluering og opfølgning. EVA s tidligere rapporter har typisk tegnet et generelt tilstandsbillede af et afgrænset tema i den danske folkeskole hvor enkelte skoler er indgået som cases. Formålet med skoleevalueringerne er at holde et spejl op for hver af de deltagende skoler og dermed give dem et konkret afsæt for at arbejde videre med at sikre og udvikle kvaliteten. Egholmskolen 7

8 Afsættet er dobbelt. Det består for det første af en mængde dokumentation som EVA har samlet om den enkelte skole (jf. afsnit 1.3). Dokumentationen afdækker hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen sikrer at skolen lever op til centrale mål i folkeskoleloven om organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Den belyser også hvordan lærerne bidrager til kvaliteten og kvalitetssikringen gennem deres praksis. Endelig er der fokus på skolebestyrelsens arbejde med at formulere principper for skolens virksomhed. Det er håbet at den indsamlede dokumentation kan danne udgangspunkt for fælles drøftelser og diskussioner på den enkelte skole og dermed bidrage til fortsat at sikre og udvikle kvaliteten af skolens arbejde. Afsættet består for det andet af en række vurderinger af hvordan skolen pt. arbejder med de nævnte områder, og anbefalinger til hvordan det fortsatte arbejde kan gribes an. Vurderinger og anbefalinger gives af en gruppe faglige eksperter (jf. afsnit 1.2). Projektet er et pilotprojekt. Det indebærer bl.a. at konceptet skal evalueres og revideres efter at de 20 skoler er blevet evalueret i denne første runde. EVA planlægger at gennemføre skoleevalueringer ud fra det reviderede koncept i de kommende år. Desuden skal de metoder (spørgeskemaerne og vejledningen til selvevaluering, jf. afsnit 1.3) der anvendes i evalueringen, udvikles til værktøjer som alle skoler kan bruge til at danne sig et overblik over hvordan de hver især lever op til centrale krav i folkeskoleloven. Det er tanken at redskaberne på den måde kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten på landets skoler, og at skolerne ved hjælp af disse redskaber kan frembringe dokumentation der kan supplere og nuancere den information som skolerne allerede er forpligtet til at offentliggøre på hjemmesiden, nemlig karaktergennemsnit, ved at pege på og dokumentere andre tegn på kvalitet. Dermed vil dokumentationen også være relevant for kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. 1.2 Organisering af evalueringen Deltagende skoler Af hensyn til den praktiske gennemførelse af evalueringen er de deltagende skoler udvalgt inden for to regioner: Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I hver af de to regioner udpegede EVA i foråret 2006 fem (daværende) kommuner af varierende størrelse og med geografisk spredning. Det var et kriterium at kommunerne ikke tidligere havde deltaget med selvevaluerende skoler i en EVA-evaluering. Hver af de ti kommuner har haft frie hænder til at udpege to skoler. I Region Hovedstaden har følgende skoler deltaget i evalueringen: Lyngby-Taarbæk Kommune: Engelsborgskolen og Fuglsanggårdsskolen Frederiksværk Kommune: Enghaveskolen og Melby Skole 8 Danmarks Evalueringsinstitut

9 Hillerød Kommune: Frederiksborg Byskole og Ålholmskolen Høje-Taastrup Kommune: Torstorp Skole og Sengeløse Skole Vallensbæk Kommune: Vallensbæk Skole og Egholmskolen. De deltagende skoler varierer meget i størrelse, og antallet af lærere varierer fra 34 til 81. Det har dog ikke været et kriterium at skolerne skulle være repræsentative, idet de indgår i evalueringen som enkeltstående skoler. En oversigt over de 20 deltagende skoler kan ses på EVA s hjemmeside: Evalueringsgruppen EVA har nedsat to eksterne evalueringsgrupper der hver især har det faglige ansvar for at evaluere de ti skoler i en region. Evalueringsgrupperne foretager vurderinger og giver anbefalinger til hver enkelt skole på baggrund af evalueringens fokus og dokumentation. Hver evalueringsgruppe består af tre medlemmer der tilsammen har følgende kompetencer: Indsigt i pædagogik og didaktik i relation til undervisningen i folkeskolen på forskningsniveau Indsigt i skoleledelse Konkret erfaring fra skoleverdenen. I evalueringen af skolerne i Region Hovedstaden udgør følgende tre personer evalueringsgruppen: Lektor Carsten Bendixen, Blaagaard Seminarium, CVU Storkøbenhavn (formand) Skolechef Lissen Møller, Assens Kommune Skoleleder Annette Demant, Skovbyskolen, Skanderborg Kommune. EVA s projektgruppe EVA har nedsat en projektgruppe som skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Projektgruppen har det praktiske ansvar for evalueringerne, yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne og skriver evalueringsrapporterne. Evalueringskonsulent Anne Kjær Olsen og evalueringsmedarbejder Rikke Steensig har været ansvarlige for evalueringen af de ti skoler i Region Hovedstaden, herunder Egholmskolen. En samlet oversigt over projektgruppens medlemmer kan ses på EVA s hjemmeside. 1.3 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium der blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet, der også kan ses på EVA s hjemmeside, gør rede for evalueringens formål, organisering og metode. Nedenfor uddybes de enkelte metodeelementer. Egholmskolen 9

10 Spørgeskemaundersøgelse I august 2006 deltog lærerne på alle 20 skoler i en spørgeskemaundersøgelse. Målgruppen var de lærere der havde varetaget normalundervisning på klassetrin i skoleåret 2005/06, og som samtidig varetager normalundervisning i indeværende skoleår. På Egholmskolen var målgruppen på 35 lærere. Heraf har 32 lærere besvaret spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 91. På tværs af de 20 skoler er svarprocenten på 86. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen på den enkelte skole blev sendt ud til skolerne i slutningen af september Selve spørgeskemaet kan ses på EVA s hjemmeside. Undersøgelsen belyser lærernes kendskab til eksisterende principper og retningslinjer, hvordan de tilrettelægger og gennemfører undervisningen, og hvordan de oplever ledelsens sikring af den gennemførte undervisnings kvalitet. I juni 2006 blev spørgeskemaet pilottestet gennem telefoninterview med ti tilfældigt udvalgte lærere, og spørgeskemaet blev efterfølgende rettet til inden det blev sendt ud til lærerne. Ikke desto mindre peger lærernes tilbagemeldinger i forbindelse med skolebesøgene (se nedenfor) på skolerne på at mange af de spørgsmål der tager udgangspunkt i lovens formuleringer, har været svære at forstå og besvare. Resultaterne har imidlertid været et godt udgangspunkt for forberedelsen af skolebesøgene, og de vil indgå i denne rapport i det omfang det er relevant. Selvevaluering På hver af de 20 skoler har skolelederen været ansvarlig for at skoleledelsen har udarbejdet en selvevaluering af sin praksis for at sikre kvaliteten i skolens organisering af undervisningen og lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Egholmskolens selvevaluering er udarbejdet af skoleleder Jens Peder Gregersen i samarbejde med viceskoleleder Flemming Hartmann. Selvevalueringen blev sat i gang i starten af august 2006 og løb frem til slutningen af oktober Det valgte tidsrum gav skoleledelsen mulighed for at inddrage resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere. Selvevalueringen tog udgangspunkt i en vejledning fra EVA. I vejledningen blev lederne bedt om både faktuelle oplysninger og om at reflektere over egen praksis. Desuden blev de opfordret til at vedlægge relevante bilag der kunne belyse eksisterende principper, retningslinjer og praksis. Vejledningen kan ses på EVA s hjemmeside. Skolebesøg I perioden fra den 27. november til den 8. december 2006 besøgte evalueringsgrupperne og medlemmer af EVA s projektgruppe alle skolerne. Formålet med besøgene var at få uddybet og nuanceret den øvrige dokumentation ved at bidrage med eksempler på den oplevede virkelighed. Besøget på Egholmskolen fandt sted den 8. december Danmarks Evalueringsinstitut

11 Besøget varede en halv dag, og der blev gennemført tre separate møder af én times varighed: et med ledelsen, et med en gruppe lærere og et med skolebestyrelsesmedlemmer. EVA havde bedt skoleledelsen om at sammensætte grupperne ud fra en række kriterier der bl.a. skulle sikre aldersmæssig og faglig spredning blandt lærerne. På Egholmskolen deltog følgende i møderne: Ledelsen: skoleleder Jens Peder Gregersen og viceskoleleder Flemming Hartmann Lærerne: en gruppe på otte lærere med stor spredning i forhold til anciennitet, alder, køn og trin. I gruppen var mødeleder for Pædagogisk Råd og de tre koordinatorer for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling Skolebestyrelsen: fire forældrerepræsentanter, herunder formanden. De fire medlemmer var valgt for hhv. første, anden og tredje periode. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fem kapitler. Kapitel 2 beskriver rammerne for evalueringen. Her udfoldes begrebet kvalitetsarbejde. Desuden gøres der rede for det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger, og for anbefalingernes status. Kapitel 3 indeholder nogle faktuelle oplysninger om Egholmskolen, mens kapitel 4-6 indeholder resultaterne af selve evalueringen. Kapitel 4 sætter fokus på principper og retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I denne sammenhæng spiller skolebestyrelsen en central rolle. Kapitel 5 fokuserer på lærernes dokumentation af egen praksis, mens kapitel 6 beskæftiger sig med skoleledelsens kvalitetsarbejde. Kapitel 6 er således centralt i forhold til evalueringens overordnede formål fordi det ser på hvordan skoleledelsen sikrer at der er overensstemmelse mellem principper, retningslinjer, mål og praksis. Egholmskolen 11

12

13 2 Rammen om evalueringen Med konceptet for skoleevalueringer sigter EVA mod at opfylde to forskellige behov der i løbet af de seneste fem år er blevet stadig tydeligere i forbindelse med EVA s evalueringer på skoleområdet: på den ene side behovet for at beskæftige sig mere indgående med den enkelte skole og give anbefalinger specifikt til hver enkelt skole, på den anden side behovet for at inddrage flere skoler og kommuner end hidtil. De to behov kan virke modstridende. Hvis behovet for større volumen skal opfyldes, er det svært samtidig at komme i dybden med alle aspekter af den enkelte skoles virksomhed, bl.a. kvaliteten af undervisningen. Derfor har EVA valgt en overordnet tilgang til den enkelte skole. I stedet for at vurdere undervisningens kvalitet, sætter EVA fokus på skolens eget arbejde med at sikre og udvikle denne kvalitet, dvs. skolens kvalitetsarbejde. Dette kapitel uddyber indholdet af begrebet kvalitetsarbejde (afsnit 2.1). I forlængelse heraf beskrives det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger af skolens kvalitetsarbejde (afsnit 2.2). Til sidst beskrives hvilken status de anbefalinger som vurderingerne munder ud i, har (afsnit 2.3). 2.1 Kvalitetsarbejde Det fremgår af folkeskoleloven at skolerne er ansvarlige for undervisningens kvalitet, og at skolelederen skal sikre at lærerne tilrettelægger en undervisning der udfordrer samtlige elever. Det er skolelederen der står til ansvar over for kommunen og skolebestyrelsen, men lederen skal udøve sin virksomhed i samarbejde med lærerne og den øvrige ledelse. Begrebet kvalitetsarbejde dækker i denne evaluering over det samspil, de dokumentationsformer og de dialogprocesser mellem lærere og skoleledelse der giver skolelederen reel mulighed for at opfylde lovens krav om at sikre kvaliteten af undervisningen. Begrebet kvalitetsarbejde dækker over et systematisk arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på skolen. Med brugen af dette begreb ønsker EVA og evalueringsgruppen på den ene side at Egholmskolen 13

14 understrege at evalueringen tager udgangspunkt i folkeskoleloven, og at skoleledelsen har et ansvar for at sikre undervisningens kvalitet. På den anden side understreges det at kvalitetsarbejde er andet og mere end kontrol nemlig udvikling og vedligeholdelse af interne og eksterne samarbejdsrelationer, udvikling af en fælles forståelse af og et fælles sprog om kvalitet og forbedring af ledelsens muligheder for at give lærerne sparring. Samtidig skal det understreges at kvalitetsarbejde kun er en del af den samlede ledelsesopgave. Evalueringen forholder sig ikke til hvordan skolelederen udøver den samlede ledelsesopgave, ligesom den kun i begrænset omfang forholder sig til nationale og kommunale vilkår for skoleledelse. 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger Grundlaget for evalueringens vurderinger og anbefalinger er folkeskoleloven. Foruden det overordnede krav om ledelsens kvalitetssikring af undervisningen (jf. afsnit 2.1) stiller loven en række krav til hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen. Bl.a. skal tilrettelæggelsen tage hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger ( 18), elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres løbende ( 13, stk. 2), og der skal arbejdes med mål for undervisningen ( 10) og for den enkelte elev ( 18, stk. 4). Men loven udstikker ikke retningslinjer for hvordan lærerne konkret opfylder disse krav. Dermed præciserer loven heller ikke hvordan skolens leder sikrer at lærerne udmønter kravene i praksis. EVA har derfor operationaliseret lovens paragraffer i en række kriterier. For hvert kriterium er der desuden opstillet en række indikatorer, dvs. forskellige tegn på at skolen lever op til kriterierne og i sidste ende loven. Listen med kriterier og tilhørende indikatorer blev præsenteret for skolerne forud for evalueringen så skolerne på forhånd vidste hvad de kunne blive vurderet i forhold til. I praksis har den samlede række af kriterier og indikatorer fungeret som en form for bruttoliste. Evalueringsgruppen har udvalgt centrale kriterier og indikatorer fra denne liste, og rapporten er struktureret ud fra disse valg. De mest centrale kriterier omhandler ledelsens kvalitetsarbejde. Ved at omskrive lovparagrafferne til kriterier og dernæst formulere dem som indikatorer har EVA peget på at kvalitetsarbejde forudsætter at skoleledelsen har dokumenteret indsigt i undervisningen, at denne indsigt danner udgangspunkt for kvalificerede dialogprocesser mellem ledelse og medarbejdere, og at ledelsen følger op på indgåede aftaler og retningslinjer. Desuden indgår der kriterier som handler om retningslinjer og principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen da disse udgør den lokale ramme for lærernes praksis og skoleledelsens kvalitetssikring af denne praksis. I denne sammenhæng er rammerne for teamdannelse og lærersamarbejde centrale idet forpligtende teamstrukturer på både ledelses- og lærerniveau kan medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

15 Blandt de mange kriterier og indikatorer der omhandler lærernes praksis, har evalueringsgruppen valgt at fokusere på de områder der dokumenterer denne praksis og dermed skaber grundlaget for ledelsens indsigt i undervisningen. Det drejer sig især om den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og om årsplaner. Loven stiller ikke krav om at lærerne udarbejder årsplaner, og årsplanerne optræder derfor ikke på kriterieniveau. Årsplaner kan imidlertid være et centralt redskab i skolens kvalitetsarbejde hvis de indgår aktivt i lærernes og lærerteamenes arbejde med at tilrettelægge undervisningen, og i dialogen mellem ledelse, lærere og lærerteam. Årsplaner indgår derfor på indikatorniveau i forhold til mange af kriterierne (fx lærerne udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan [ ] indgår i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen ). Årsplaner og skriftlighed generelt bliver derved fremtrædende i rækken af kriterier og indikatorer. Ved at behandle årsplaner i et selvstændigt afsnit i rapporten ønsker evalueringsgruppen at understrege vigtigheden af årsplaner, men samtidig påpeges det at årsplaner er et blandt flere udviklingsredskaber og en blandt flere dokumentationskilder. De resterende kriterier og indikatorer i forhold til lærernes praksis behandles ikke særskilt i rapporten, men peger på nogle centrale forhold i folkeskoleloven som dialogen mellem ledelse og lærere om kvalitetssikring og -udvikling bør fokusere på. Sammen med de øvrige kriterier har de dannet baggrund for dokumentationsindsamlingen, og indikatorernes ordlyd afspejles især i spørgeskemaets formuleringer. De kan derfor være med til at perspektivere afsnittet om ledelsens vurdering af undervisningens kvalitet. Her er evalueringsgruppen særligt opmærksom på de kriterier der omhandler differentiering af undervisningen for det første fordi folkeskoleloven tydeligst definerer ledelsens opgave i forhold til kvalitetssikring i forbindelse med differentiering ( 18, stk. 2), og for det andet fordi kravet om differentiering er helt centralt i forhold til de øvrige krav. Meningen med evaluering af elevens udbytte af undervisningen og samarbejde med eleven om individuel målfastsættelse fremstår først tydelig når evaluering og samarbejde udmøntes i en differentieret undervisning i form af holddannelse, individuelt tilrettelagte forløb eller andet. På visse punkter er folkeskoleloven meget tydelig og lægger op til kriterier der entydigt kan besvares med et opfyldt eller et ikke opfyldt. På de fleste punkter lægger loven dog op til mere komplekse kriterier hvor der i højere grad vil være tale om en vurdering af hvordan og i hvilken grad skolen opfylder kriterierne, fx: Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag. I praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere graden af kriterieopfyldelse. Når det handler om de kriterier der retter sig mod lærerne, skal forholdet mellem kvantitet og kvalitet fx overvejes. Er det bedre at mange lærere opfylder få indikatorer, end at få lærere opfylder mange indikatorer? I stedet for at beskæftige sig med dette beskriver rapporten hvordan skolen arbejder med de tematiske områder som evalueringsgruppen har valgt at fokusere på med udgangspunkt i bruttolisten over kriterier og indikatorer. Det er fortsat denne bruttoliste der danner baggrund for evalu- Egholmskolen 15

16 eringsgruppens vurderinger af skolen også i de tilfælde hvor evalueringsgruppen forholder sig direkte til om skolen opfylder kravene i folkeskoleloven. I appendiks A findes bruttolisten over kriterier. På EVA s hjemmeside findes en oversigt over kriterierne med henvisninger til folkeskolelovens relevante paragraffer og med tilhørende indikatorer. 2.3 Anbefalinger og opfølgning På baggrund af dokumentationen og det beskrevne vurderingsgrundlag har evalueringsgruppen formuleret anbefalinger til skolen. Anbefalingerne findes løbende i rapportens kapitel 4-6 og står i sammenhæng med de vurderinger de knytter sig til. Evalueringsgruppen har bestræbt sig på at forene det fælles vurderingsgrundlag med den enkelte skoles særkende når den har formuleret anbefalingerne. Med særkende tænkes der for det første på at skolerne kan have forskellige indsatsområder. Hvis en skole fx arbejder med en bestemt evalueringsmodel, kan anbefalingen være at fortsætte og forbedre arbejdet med denne model, mens evalueringsgruppen ikke vil anbefale bestemte evalueringsmodeller til skoler der ikke allerede har valgt selv. For det andet kan en skole være nået langt i sit kvalitetsarbejde sammenlignet med andre skoler. Imidlertid kan dette arbejde altid blive bedre, og rapporten kan indeholde anbefalinger der kan hjælpe skolen endnu længere. Hvad der udløser en anbefaling på en af skolerne behøver altså ikke nødvendigvis at føre til samme anbefaling på en anden skole. Dette forhold afspejler ønsket om i videst muligt omfang at bidrage til udvikling på den skole som er den primære målgruppe for rapporten. De skoler der indgår i evalueringen herunder Egholmskolen har ifølge bekendtgørelsen om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at udarbejde og offentliggøre en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen skal ligge på skolens hjemmeside senest et halvt år efter rapportens offentliggørelse. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

17 3 Egholmskolen Egholmskolen Egholmvej Vallensbæk Strand Hjemmeside: Dette kapitel beskriver kort Egholmskolen. Foruden størrelse og beliggenhed beskrives skolens organisering og ledelse. Beskrivelsen er faktuel og følges ikke umiddelbart af vurderinger og anbefalinger. Evt. forhold ved organiseringen eller ledelsesstrukturen der giver anledning til undren eller refleksion, vil blive behandlet senere i rapporten. 3.1 Skolen Egholmskolen ligger i Vallensbæk Strand i Vallensbæk Kommune. Skolen er opført i 1965, og der er planlagt en større ud- og ombygning af skolen fra år 2007 grundet en forventning om øget elevtal. Skolen har 564 elever fordelt på 27 klasser fra klasse. Skolen er tresporet med undtagelse af tre årgange som fordeler sig på to spor. Der er 45 lærere ansat på skolen. Endvidere har skolen en fritidsordning tilknyttet. Skolen og fritidsordningen arbejder ud fra en fælles udviklingsplan. Særlige indsatsområder for perioden er Æstetik og læringsmiljø, Afdelingsopdeling, De mange intelligenser og Sundhed og idræt. Egholmskolen 17

18 3.2 Organisering Egholmskolen blev i august 2005 afdelingsopdelt i indskoling (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskoling (7.-9. klasse). Skolen tilstræber at den enkelte lærer som minimum har hovedparten af sine timer inden for en enkelt afdeling. Lærerne er organiseret i afdelingsteam, fagteam og klasseteam, og skolen arbejder på at indføre selvstyrende team. Skolen arbejder med fleksibelt skema fire uger om året. 3.3 Ledelsen Ledelsen på Egholmskolen udgøres af skoleleder Jens Peder Gregersen og viceskoleleder Flemming Hartman. Jens Peder Gregersen har været ansat som skoleleder siden 1998, mens Flemming Hartman har seks års anciennitet som viceskoleleder på skolen. Den pædagogiske ledelse varetages af begge ledere i fællesskab, mens skolelederen har ansvaret for fagfordeling og specialundervisning. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

19 4 Principper og retningslinjer Dette kapitel gennemgår de overordnede principper for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen (afsnit 4.1). Det er skolebestyrelsens opgave at formulere principper for skolens virksomhed. Derfor behandler rapporten i afsnit 4.2 skolebestyrelsens arbejde med organiseringen og tilrettelæggelsen. Et væsentligt fokus for skolebestyrelsens arbejde er skole-hjemsamarbejdet, herunder fastsættelse af principper for samarbejdet. Dette tema behandles i afsnit 4.3. Kapitlet bygger på ledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalerne under skolebesøget, først og fremmest samtalen med skolebestyrelsen. Desuden inddrages enkelte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 4.1 Organisering og tilrettelæggelse Som nævnt i kapitel 3 har Egholmskolen været afdelingsopdelt siden august Beslutningen om at afdelingsopdele skolen blev taget af skolens ledelse og udsprang af et kursusforløb omkring tværfaglighed i år 2000 som alle skolens lærere deltog i. Ledelsen vurderer i selvevalueringsrapporten at den nye organiseringsform har styrket det faglige indhold af undervisningen da den enkelte lærer bliver specialiseret inden for et bestemt område. Under skolebesøget fortalte lærerne at de er enige i denne holdning. De gav desuden udtryk for at de er glade for afdelingsopdelingen da det nu er muligt at koncentrere sig om arbejdet i en enkelt afdeling, og det højner det faglige niveau. Samtidig gav nogle lærere udtryk for at de med denne organisering er tættere på beslutningsprocessen. Lærerne peger dog også på nogle problemer i forhold til denne organiseringsform. Bl.a. peger de på vigtigheden af at skolen sikrer en progression i elevernes skoleforløb og i det enkelte fag på tværs af årgange og afdelinger (jf. afsnit 5.3). Under skolebesøget udtrykte nogle af lærerne desuden utilfredshed med den måde beslutningen om afdelingsopdelingen blev taget på. Egholmskolen har ingen skriftlige principper eller retningslinjer for tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolelederen fortæller i sin selvevalueringsrapport at der er krav om at samtlige klasser Egholmskolen 19

20 mindst én gang årligt skal indgår i et tværfagligt forløb med parallelklasserne. Han fortæller også at tilrettelæggelse af den differentierede og tværfaglige undervisning skal ske i den tid ( timer) som hver enkelt lærer har fået tildelt til fælles forberedelse. Principperne for den afdelingsopdelte skole er beskrevet i dokumentet Aftaler i forbindelse med vores afdelingsopdelte skole (bilag 1 til selvevalueringsrapporten). Her fremgår det bl.a. at skolen overvejer at oprette selvstyrende team med henblik på skoleåret 2006/07. Under besøget gav ledelsen udtryk for at den ville vente med oprettelsen af de selvstyrende team indtil afdelingsopdelingen er kommet helt på plads. Lærerne indgår allerede i forskellige team hvis organisering er beskrevet i Principper for teamdannelse (bilag til selvevalueringsrapporten). Her fremgår det at samtlige lærere indgår i et afdelingsteam og i de fag- og klasseteam hvor de hver især underviser. Spørgeskemaundersøgelsen viser at 66 % af lærerne har svaret at skolen har skriftlige principper for organiseringen af undervisningen (tabel 1). Skolelederen skriver i sin selvevalueringsrapport at samtlige lærere ved skoleårets begyndelse modtager alle skolens skriftlige principper. Det undrer ham derfor at kendskabet til disse principper ikke er større. På spørgsmålet om hvorvidt lærerne har været med til at udarbejde principperne for organiseringen af undervisningen, svarer 43 % at de i høj eller nogen grad har været med. 43 % svarer at de slet ikke har deltaget i dette arbejde (figur 1). Disse tal tyder på at principperne for skolens organisering ikke er bredt forankret i lærergruppen. Skolens leder fortæller i selvevalueringsrapporten at der inden for de sidste fem år har været en betydelig udskiftning i lærergruppen. Det kan forklare hvorfor forholdsvis få af skolens lærere har deltaget i udarbejdelsen af principper for undervisningens organisering. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolens ledelse iværksætter fælles processer der kan forankre skolens principper for organiseringen af undervisningen blandt lærerne og evt. reviderer dem i samarbejde mellem ledelse, lærere og skolebestyrelse. 4.2 Skolebestyrelsens arbejde I skolebestyrelsen på Egholmskolen sidder både forældre der er valgt ind for anden og tredje gang, og forældre der er nyvalgt. Efter hvert valg holder kommunen et introduktionskursus for nye medlemmer i alle kommunens bestyrelser. Bestyrelsen ville gerne have holdt et større arrangement specifikt for skolebestyrelsesmedlemmer, men tilslutningen i kommunen var for lille. Under skolebesøget gav forældrene udtryk for at det tager lang tid at sætte sig ind i bestyrelsesarbejdet. 20 Danmarks Evalueringsinstitut

21 Forældrerepræsentanterne fortæller at skolens principper udarbejdes i samarbejde mellem pædagogisk råd og skolebestyrelsen. Principperne revideres en gang om året af skolebestyrelsen og er endnu ikke gennemgået af den nye bestyrelse. Den nuværende bestyrelse har et godt overblik over de eksisterende principper. Foruden principperne opstiller skolen i samarbejde med kommunen en række målsætninger for skolens virke over en treårig periode. Disse mål evalueres efterfølgende af ledelsen og bestyrelsen i fællesskab. Målene for indeværende periode er Udviklende være- og læresteder, Samarbejde om fællesskabernes og det enkelte barns behov og muligheder, Sammenhæng i børnenes hverdag og Rummelighed. Bestyrelsen har desuden tilføjet arbejdet med evaluering som en målsætning for den kommende periode ( ). Der foreligger et dokument i forvaltningsregi hvori skolens ledelse og bestyrelsen har evalueret arbejdet med de fire målsætninger. Heraf fremgår det at bestyrelsen har været involveret i en række tiltag. Bl.a. er der udarbejdet et værdigrundlag for skolen og for samarbejdet med forældrene, og der er sket en styrkelse af elevrådet og dets kompetencer. Under skolebesøget fortalte forældrerepræsentanterne at arbejdet med i højere grad at inddrage eleverne har været vigtigt. En elevrådsrepræsentant deltager nu i bestyrelsens møder, og bestyrelsen mente at denne form fremmer elevernes engagement og følelse af medbestemmelse i forhold til skolen. Bestyrelsen har særligt fokus på skole-hjem-samarbejdet, men har også udarbejdet principper og retningslinjer for bl.a. fordeling af timer inden for pulje 2, arbejdet med mobning, arbejdet med sorg og krise og ekskursioner. Forældrerepræsentanterne fortalte under besøget at de kun i begrænset omfang blander sig i arbejdet med tilrettelæggelse af undervisningen. Dels synes de at det er svært som ikkefagpersoner at gå ind i arbejdet, dels har de en opfattelse af at der blandt lærerne er en modvilje imod ideen om kvalitetssikring. Desuden har forældrerepræsentanterne tillid til at kvaliteten af det pædagogiske arbejde sikres af lærerne selv og af ledelsen. Forældrerepræsentanterne ønsker at fremme udviklingen på skolen som de opfatter som en traditionel skole. De vil gerne fremme mulighederne for fx kollegial sparring, holdopdeling, fleksibel undervisning og alternative undervisningsmåder, men udtrykte under besøget forståelse for at det er en lang proces. Skolebestyrelsen gav desuden udtryk for at den oplever at det ofte kan være svært for ledelsen at komme igennem med nye tiltag over for lærerne. 4.3 Skole-hjem-samarbejde Den tidligere skolebestyrelse har sammen med pædagogisk råd udarbejdet en række principper for skole-hjem-samarbejdet. Heraf fremgår det bl.a. at der afholdes to forældremøder om året og et socialt arrangement i de mindre klasser. Desuden afholdes der årligt to skole-hjem-samtaler pr. elev. Samtalerne tager udgangspunkt i den løbende evaluering, og der sættes mål for eleven i Egholmskolen 21

22 samarbejde mellem elev, lærer og forældre. Den efterfølgende samtale følger op på disse mål. Skolebestyrelsen har deltaget i udarbejdelsen af forskellige samtaleark som bruges i skole-hjemsamtalerne. Arkene udfyldes af både læreren, eleven og forældrene. Desuden samarbejder bestyrelsen med forældrerådene. Forældrerepræsentanterne er hver især tilknyttet et antal forældreråd og deltager i deres møder hvor de bl.a. oplyser om bestyrelsens arbejde. Mindst én gang årligt indkalder bestyrelsen samtlige forældre til et møde hvor skolens virksomhed drøftes. Forældrerepræsentanterne har stillet krav om at der tildeles flere timer til skolehjem-samarbejdet og til sociale arrangementer. Tidligere har bestyrelsen ytret ønske om at der blev udleveret årsplaner til forældrene for undervisningen også i de mindre fag. Det var deres oplevelse at det førte til konflikter i forhold til lærernes fagforening. I dag er alle årsplaner tilgængelige på skolens kontor, men der stilles ikke krav om at de automatisk uddeles til forældrene. Under besøget gav forældrerepræsentanterne udtryk for at det varierer meget fra klasse til klasse i hvilke fag forældrene får udleveret årsplaner. Både forældrerepræsentanterne og skolens ledelse gav udtryk for at der er et godt og konstruktivt samarbejde imellem ledelsen og bestyrelsen. Det er evalueringsgruppens vurdering at forældrerepræsentanterne er engagerede i bestyrelsesarbejdet og at de i høj grad deltager i arbejdet med den overordnede kvalitetsudvikling på skolen. Skolebestyrelsen har tillid til lærernes og ledelsens daglige arbejde, og de har en god fornemmelse for omfanget af egne kompetence- og virkeområder. 22 Danmarks Evalueringsinstitut

23 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Mens forrige kapitel handlede om de overordnede principper, ser dette kapitel nærmere på lærernes praksis. Dokumentation af lærernes praksis er afgørende for ledelsens mulighed for at sikre og udvikle kvaliteten af skolens undervisning. Derfor ligger fokus på lærernes arbejde med at dokumentere deres arbejde. Kapitlet trækker på spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne, samtaler med lærerne under besøget og til dels ledelsens selvevalueringsrapport. Undervisningspraksis kan beskrives som målsætning, planlægning og tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering som bidrager til ny planlægning. Den evaluering som folkeskoleloven og dermed EVA s kriterier fokuserer på, er den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. I løbende evaluering ligger imidlertid en forventning om at evaluering er en aktivitet der foregår samtidig med og i et tæt samspil med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. I et forsøg på at indfange dette komplekse samspil i en enkel fremstilling skelnes der i dette kapitel mellem to typer dokumentation: årsplaner (afsnit 5.1) og evalueringsresultater (afsnit 5.2). Desuden indgår samarbejde og videndeling mellem lærerne (afsnit 5.3). 5.1 Årsplaner På Egholmskolen stiller ledelsen krav om at alle lærere udarbejder årsplaner for samtlige fag. Årsplanerne skal afleveres til ledelsen, og skolelederen fortæller i sin selvevalueringsrapport at han gennemlæser samtlige årsplaner. I forbindelse med årets første forældremøde præsenteres planerne for de større fag for forældrene. Planerne for de mindre fag kan udleveres ved henvendelse til den pågældende lærer. I nogle klasser uddeles disse planer dog også. Ledelsen fortæller i selvevalueringsrapporten at den stiller krav om at årsplanerne afspejler lærernes opfyldelse af kravene i læseplanerne og de fælles mål. Derudover stilles der ikke krav til form og indhold af årsplanerne. Skolelederen fortæller at aftaler med Danmarks Lærerforening, forhindrer dette. Under skolebesøget gav lærerne udtryk for at det er meget individuelt hvor grundigt de arbejder med årsplanerne. Nogle opfatter dem mest som et personligt værktøj for den enkelte lærer, mens andre udarbejder dem i fællesskab i fagteamene og bruger dem til indbyrdes sparring. Lærerne Egholmskolen 23

24 efterlyste mere tid til fagligt og tværfagligt samarbejde omkring årsplanerne. De havde desuden forskellige opfattelser af om det er en fordel at have en høj grad af frihed i udarbejdelsen af planerne. Nogle lærere syntes det var rart med denne høje grad af frihed, og påpegede i den forbindelse at de står til ansvar over for forældrene når planen præsenteres og diskuteres på forældremødet. Andre lærere efterlyste flere rammer for arbejdet, fx i form af en vejledende skabelon og en konkret faglig tilbagemelding på årsplanerne. Lærere var opmærksomme på værdien af årsplanerne i forhold til samarbejdet med forældrene. Spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne bekræfter at skolelederen indhenter årsplaner for alle fag. 91 % af lærerne svarer at skoleledelsen indhenter skriftligt materiale for al deres undervisning fx i form af årsplaner der viser hvordan undervisningen tilrettelægges (tabel 18). 28 % svarer at ledelsen også forholder sig til det indsamlede materiale. Skolelederen fortæller i sin selvevalueringsrapport at der ikke er en formel procedure for hvordan han giver feedback til lærerne på årsplanerne. Når lederen giver tilbagemeldinger på lærernes arbejde, foregår det som regel gennem uformelle samtaler. Spørgeskemaundersøgelsen viser at 81 % af lærerne for al eller mere end halvdelen af deres undervisning i årsplanerne forholder sig til hvilke dele af undervisningen der har som mål at eleverne tilegner sig de erkendelses- og arbejdsformer der fremgår af faghæfterne for de enkelte fag. Lærerne forholder sig altså til målene i faghæfterne som det kræves af ledelsen. I forhold til arbejdet med at planlægge evaluering og tværfagligt arbejde og inddrage eleverne i planlægningen varierer lærernes svar imidlertid mere når det handler om at lade disse forhold fremgå af årsplanerne. 50 % forholder sig til hvordan der veksles mellem undervisningen i fag og på tværs af fag for al eller mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 4), 22 % viser hvordan eleverne inddrages i valg af arbejdsformer, 35 % beskriver elevernes inddragelse i valg af undervisningsmetoder, og 28 % beskriver elevernes inddragelse i valg af undervisningsstof (figur 4). I forhold til evaluering af undervisningen beskriver 42 % i deres årsplaner for al eller mere end halvdelen af deres undervisning hvordan aktiviteter vedrørende den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen indgår i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen (tabel 7). De ovenfor nævnte tal bekræfter lærernes udsagn om at indholdet af årsplanerne varierer fra lærer til lærer. Ledelsen giver udtryk for at der stilles krav svarende til kravene i læseplanerne og Fælles mål. Alligevel oplever kun 12 % af lærerne at ledelsen stiller krav om at det fremgår af årsplanerne hvordan læreren tilrettelægger elevens arbejde i overensstemmelse med målene (tabel 18). At de tidligere nævnte aktiviteter ikke fremgår af samtlige læreres årsplaner, er ikke nødvendigvis ensbetydende med at lærerne ikke gennemfører dem. Dog kan en forholdsvis stor variation i temaerne i årsplanerne gøre det sværere for ledelsen at danne sig et overblik over lærernes arbejde. 24 Danmarks Evalueringsinstitut

25 Egholmskolen er godt i gang med arbejdet med årsplaner. Stort set samtlige lærere afleverer årsplaner, og mange forholder sig til kravene til undervisningen i deres planer. Dialogen omkring årsplanerne kan imidlertid fremmes. Ledelsen kan tydeliggøre hvilke krav der stilles til årsplanerne også selv om kravene er meget overordnede. Skolen kan fremme arbejdet med årsplaner ved at ledelsen går i konkret dialog med den enkelte lærer eller det enkelte team om planernes indhold og form. Her kan ledelsen give sparring på undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og give lærerne inspiration til arbejdet med årsplanerne. En sådan dialog dels mellem ledelse og lærere, dels mellem lærerne (fx i fagteamene) vil kunne udvikle en fælles retning for skolens arbejde med årsplaner. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen i højere grad formidler kravene til årsplanerne til lærerne. - at ledelsen bruger årsplanerne som et udgangspunkt for dialog og sparring med lærerteamene. 5.2 Den løbende evaluering Som tidligere nævnt er arbejdet med evaluering vedtaget som kommende indsatsområde for Egholmskolen fra 2007 til Skolen har ingen specifikke retningslinjer for arbejdet med evaluering, men der foreligger andre dokumenter hvori krav til arbejdet med evaluering indgår. Af skolens principper for skole-hjem-samarbejdet fremgår det at læreren i samarbejde med eleven skal foretage løbende evaluering på baggrund af skolens, fagenes og elevens målsætning. Heri beskrives det også at forældresamtalerne skal tage udgangspunkt i den løbende evaluering, og at samtalen skal munde ud i fastsættelse af mål for elevens, forældrenes og skolens arbejde på baggrund af denne evaluering. Der følges op på målene ved den efterfølgende skole-hjemsamtale. Skolen har udarbejdet en række samtaleark til brug for dette arbejde. Ud over den løbende evaluering testes eleverne i læsning to gange årligt fra 1. til 4. klasse. Testene foretages af skolens støttecenter. Fra 5. til 9. klasse tester dansklærerne selv eleverne en gang årligt i samråd med støttecenteret (jf. bilag: Fokus på læsning ). Skolens leder fortæller i selvevalueringsrapporten at ledelsen gennemgår samtlige læsetest. Under skolebesøget gav lærerne udtryk for en vis skepsis i forhold til det kommende arbejde med evaluering. Nogle lærere gav udtryk for vigtigheden af at evalueringerne også kan bruges fremadrettet, og at der skal være tid til den del af arbejdet. Nogle gav udtryk for at arbejdet med forskellige evalueringsredskaber kan virke uoverskueligt og tage ressourcer fra andre vigtige opga- Egholmskolen 25

26 ver. Samtidig giver samtalen med lærerne indtryk af at skolen allerede arbejder med evaluering i stort omfang. Mange lærere evaluerer både mundtligt og skriftligt for sig selv og sammen med elever og forældre. Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter dette indtryk. 90 % af lærerne svarer at de foretager løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen (tabel 5). 78 % svarer desuden at de tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i den løbende evaluering (tabel 6), og 84 % svarer at de gennemfører aktiviteter med henblik på løbende evaluering (tabel 8). Den mest benyttede evalueringsform er samtale. 76 % af lærerne evaluerer gennem samtaler hvor der sættes individuelle mål i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever. 71 % holder samtaler der følger op på individuelle mål. Arbejdet med proces-/refleksionsredskaber er knap så omfattende. Mens 53 % arbejder med andre proces-/refleksionsredskaber for alle eller mere end halvdelen af deres elever, arbejder kun henholdsvis 18 % og 8 % med logbog eller portfolio i forhold til mere end halvdelen af deres elever. 37 % bruger diagnostiske prøver i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever, mens 70 % arbejder med andre prøver eller test i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever (tabel 10). Der forgår altså et omfattende arbejde med evaluering og opfølgning på evalueringerne. I spørgeskemaundersøgelsen er lærerne ligeledes blevet spurgt om hvilke områder deres evaluering belyser. Der spørges om hvorvidt lærerens arbejde med den løbende evaluering af elevens udbytte er tilrettelagt sådan at den løbende evaluering belyser følgende i forhold til den enkelte elev (tabel 9): status i forhold til trinmålene for de enkelte fag status i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag progression i forhold til trinmålene progression i forhold til de individuelle mål alsidige og personlige udvikling. Mellem 58 % og 65 % af lærerne har svaret at den løbende evaluering belyser de fem punkter for alle eller mere end halvdelen af deres elever. Mellem 13 % og 23 % har svaret at deres evaluering belyser disse punkter for mindre end halvdelen af deres elever, mens imellem 16 % og 23 % har svaret at deres evalueringsarbejde slet ikke belyser de fem punkter. Det er ikke muligt at vurdere om det er de samme fem til syv lærere ud af i alt 32 der har svaret afkræftende på spørgsmålet ved samtlige punkter, eller om lærerne generelt afdækker elevens status og progression forholdsvis bredt med den løbende evaluering. Samlet set er det evalueringsgruppens vurdering at lærerne arbejder godt med løbende evaluering. Lærerne udtrykker bekymring for arbejdet med evaluering som det kommende indsatsområde. Det vil på denne baggrund være oplagt at samarbejdet på skolen omkring implementering 26 Danmarks Evalueringsinstitut

27 af evalueringsmetoder tager udgangspunkt i lærernes erfaringer og det arbejde der allerede udføres på skolen. Lærerne har en god praksiserfaring med evaluering, og behovene for yderligere evalueringsværktøjer kan variere fra lærer til lærer. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærere og ledelse i fællesskab drøfter hvilken evalueringspraksis skolen ønsker at arbejde ud fra. Implementering af en evalueringskultur bør ske på baggrund af lærernes erfaringer og behovet for evalueringsværktøjer. Dette kan betyde at man giver plads til forskellighed og variation frem for en eksternt formuleret evalueringspraksis relateret til et bestemt evalueringsværktøj. 5.3 Samarbejde og videndeling Afdelingsopdelingen på Egholmskolen blev indført i år 2005, og arbejdet med at få samarbejdet inden for den nye struktur til at fungere optimalt er stadig i gang. Lærerne har fået tildelt mellem 80 og 120 timer til fælles forberedelse. Timerne skal sikre ressourcer til det tværfaglige arbejde og arbejdet med undervisningsdifferentiering i teamene. Under besøget gav flere lærere udtryk for at de mangler tid til arbejdet. De virkede dog overvejende tilfredse med afdelingsopdelingen. I spørgeskemaundersøgelsen svarer samtlige lærere ja til at de arbejder i team. Lærerne er blevet spurgt om deres deltagelse i klasseteam, årgangsteam, afdelingsteam og fagteam. Hovedparten af lærerne (mellem 94 % og 97 %) deltager i samtlige teamformer, og 53 % deltager samtidig i andre former for teamsamarbejde (tabel 13). Endvidere svarer 74 % at de i høj eller nogen grad samarbejder med kolleger om at tilrettelægge undervisningen i tværgående emner og problemstillinger, 84 % angiver at de i høj eller nogen grad samarbejder med kolleger om at vurdere den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentialer, og 67 % svarer at de i høj eller nogen grad samarbejder med kolleger om at opstille mål for den enkelte elev. Lidt færre (47 %) samarbejder i høj eller nogen grad om at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i resultaterne af den løbende evaluering (figur 6). Spørgeskemaet viser at lærerne giver meget feedback til hinanden på baggrund af undervisningsobservation. Henholdsvis 42 % og 37 % angiver at de giver og modtager feedback på baggrund af undervisningsobservation, mens ingen af lærerne giver og kun 3 % modtager feedback ud fra en aftalt systematik (tabel 15 og 17). Skolelederen fortæller i sin selvevalueringsrapport at skolens AKT-lærere ofte observerer undervisningen hvis der er særlige problemstillinger som en lærer har brug for hjælp eller sparring til at løse. Egholmskolen 27

28 Samlet set viser de nævnte tal at der er et udbredt samarbejde på Egholmskolen. Under besøget gav lærerne samtidig udtryk for at der er en god kollegial opbakning og en åben dialog på skolen. De fortalte endvidere at der er en god åbenhed og sparring omkring eleverne og deres problemer og også i forhold til generelle problemstillinger. Enkelte lærere gav udtryk for at de samarbejder om fælles emner på tværs af klasserne ud fra fælles årsplaner, og andre fortalte at de laver holddeling efter niveau på tværs af klasserne. Indtrykket var at der var tale om spredte indsatser blandt de lærere der havde lyst og tid til det. Lærerne pegede på nogle centrale problemer i forhold til teamsamarbejdet og den afdelingsopdelte skole. Et af de problemer som lærerne nævnte ved samtalen, er at faglærere til tider underviser samtlige klasser på en årgang, og at mulighederne for samarbejde dermed bliver begrænset. Samtidig pegede flere lærere på at de ringe muligheder for at skemalægge undervisningen parallelt besværliggør samarbejdet på tværs af klasser og årgange. Lærerne efterlyste at der i højere grad bliver skabt mulighed for holddeling og afsat tid til at tilrettelægge undervisningen på tværs af klasser og årgange. Evalueringsgruppen vurderer at der er et udbredt og konstruktivt samarbejde mellem lærerne. Lærerne deltager i høj grad i teamsamarbejde og bruger hinanden til sparring i alle konstellationer. Det vil være hensigtsmæssigt at overveje hvordan arbejdet skal vægtes i de forskellige teamformer, da samtlige læreres deltagelse på alle niveauer kan tage meget af lærernes tid. Her er det vigtigt at få afklaret på hvilke områder det er mest hensigtsmæssigt at den enkelte lærer koncentrerer sin indsats. At skemalægning og timefordeling planlægges centralt kan virke begrænsende for lærernes mulighed for at tilrettelægge en undervisning der fremmer undervisningsdifferentiering og tværfagligt samarbejde. Det er derfor muligt at udbyttet af afdelingsopdelingen kan fremmes yderligere hvis skolen indfører selvstyrende team. 28 Danmarks Evalueringsinstitut

29 6 Ledelsens kvalitetsarbejde I dette kapitel flyttes fokus fra lærerne til ledelsen. Kapitlet beskriver og vurderer hvordan skoleledelsen organiserer og gennemfører kvalitetsarbejdet på Egholmskolen. Afsnit 6.1 handler om hvordan ledelsen opnår indsigt i undervisningen, mens afsnit 6.2 handler om hvordan ledelsen handler i forhold til den opnåede indsigt, dvs. hvordan den vurderer dokumentationen og følger op på den. Da kvalitetsarbejde foregår i et samspil mellem leder og lærer ofte i form af dialogprocesser vil der være naturlige overlap mellem de to dele. Der vil også være overlap i forhold til lærernes kvalitetsarbejde, som blev beskrevet i kapitel 5, da lærerne netop er med til at producere kilderne til ledelsens indsigt, fx i form af årsplaner. Afslutningsvis betragtes skolens kvalitetsarbejde i en sammenhæng hvor der sættes særligt fokus på aspekter der forekommer relevante på netop Egholmskolen (afsnit 6.3). Kapitlet bygger først og fremmest på skoleledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalen med ledelsen på skolebesøget. Disse dokumentationskilder perspektiveres ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 6.1 Indsigt i undervisningen En stor del af ledelsens indblik i lærernes daglige arbejde er baseret på uformel deltagelse i skolens liv. Skolelederen fortæller i sin selvevalueringsrapport at ledelsen gør meget ud af at være til stede i klasseværelserne, i lærernes pauser og under daglige rundture på skolen. Desuden har ledelsen mange uformelle møder og samtaler med lærerne, og derved danner de sig et indtryk af lærernes undervisning og elevernes trivsel. Skolelederen vurderer at ledelsen har en sikker fornemmelse af hvad der foregår og hvordan der undervises, på skolen. Ud over den uformelle deltagelse i skolens liv gør ledelsen brug af en række andre tiltag for at indhente viden om lærernes arbejde. Ledelsen har som mål at deltage i mindst én undervisningslektion pr. dag. Hvis en lærer har særlige problemer i undervisningen, observerer ledelsen somme tider undervisningen flere gange over en periode. Denne praksis bekræfter lærerne i spørgeskemaundersøgelsen. Her svarer 43 % af lærerne at en repræsentant fra ledelsen har observeret de- Egholmskolen 29

30 res undervisning i løbet af det sidste år. Af dem har 18 % fået observeret deres undervisning mere end en gang. Desuden gav både skolens leder og de lærere der deltog ved besøget udtryk for at skolen har en velfungerende AKT-ordning. De to AKT-lærere melder tilbage til ledelsen efter et sparringsforløbet. Skolelederen fortæller desuden i sin selvevalueringsrapport at alle hans observationer følges op af samtaler med den pågældende lærer. Ved samtalen evaluerer de undervisningsforløbet sammen. Ud over undervisningsobservationen gennemgår ledelsen samtlige læsetest, der holdes årlige medarbejderudviklings- og teamsamtaler, og ledelsen deltager i teammøder, afdelingsmøder, frokostmøder mv. Desuden fortæller skolelederen at han dagligt går en runde på skolen, hilser på eleverne og ser på fx klasseværelsernes indretning og udsmykning. Ledelsen læser desuden samtlige breve som lærerne sender ud til forældrene. Ledelsens indblik i skolens aktiviteter bliver på den måde bredt funderet. Ledelsen får mulighed for at nuancere de informationer som den får gennem samtaler og skriftlig dokumentation, ved at tage del i undervisningen og skolens daglige liv. I spørgeskemaundersøgelsen har lærerne svaret på om ledelsen drøfter en række forskellige temaer med den enkelte lærer eller med teamet, fx på teammøder. Undersøgelsen spørger om følgende temaer: Tilrettelæggelsen af undervisningens indhold og arbejdsformer Tilrettelæggelsen af den løbende evaluering af elevens udbytte Samarbejdet med eleverne om fastsættelse af mål Tilrettelæggelsen af undervisningen i overensstemmelse med elevmålene (undervisningsdifferentiering) Samarbejdet med hele elevgruppen om fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg. Til det første spørgsmål har 34 % af lærerne svaret at temaet drøftes en gang om året, og 56 % har svaret at dette tema ikke drøftes med ledelsen. I forhold til det efterfølgende tema svarer 31 % at det drøftes en eller flere gange om året, mens 59 % angiver at det ikke drøftes. Til spørgsmålene om de tre følgende temaer har mellem 72 % og 84 % svaret at de ikke drøftes med ledelsen (tabel 21). Ledelsen deltager i mange både formelle og uformelle samtaler med lærerne, og evalueringsgruppen vurderer at ledelsen har et godt og bredt kendskab til skolens liv, til de overordnede problematikker på skolen og til lærernes og elevernes dagligdag. Lærernes svar i spørgeskemaundersøgelsen indikerer imidlertid at ledelsens kendskab til om lærernes tilrettelæggelse og undervisning lever op til de forskellige interne og eksterne krav er på et overordnet niveau. I kapitel 5.1 vurderede evalueringsgruppen at den manglende systematik i lærernes arbejde med årsplaner mindskede ledelsens mulighed for indsigt i lærernes arbejde.. Med hensyn til samtaler med læ- 30 Danmarks Evalueringsinstitut

31 rerne og deltagelse i møder, er vurderingen den samme. En højere grad af systematik i ledelsens samtaler med lærerne vil kunne fremme ledelsens indblik i lærernes faglige arbejde yderligere. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen formaliserer samtalerne med lærerteamene, fx ved at bruge samtaleark der sikrer at samtalerne behandler alle relevante emner. 6.2 Vurdering og opfølgning Skolelederen vurderer i sin selvevalueringsrapport at han har et godt kendskab til lærernes arbejde og til de enkelte klassers og fags standpunkt og organisering. Han har kendskab til lærerens arbejde med den enkelte elev i de tilfælde hvor der er særlige problemer med en elev. Skolelederen påpeger dog at kendskabet til arbejdet med den enkelte elev nødvendigvis vil være begrænset på grund af skolens størrelse og omfanget af de ressourcer der er afsat til ledelsesarbejde. Skolelederen vurderer i sin selvevalueringsrapport at lærerne giver en god faglig undervisning, hvor de gældende mål inddrages i undervisningen, og at der tages hensyn til den enkelte elevs behov gennem undervisningsdifferentiering. Hvis ledelsen får kendskab til at en lærers eller et teams arbejde ikke lever op til de gældende mål, rammer og principper, går den altid i dialog med den enkelte lærer eller det enkelte team. Ledelsen giver dog udtryk for at den kun sjældent oplever at dette sker. I spørgeskemaundersøgelsen har lærerne svaret på om de oplever at skoleledelsen vurderer om undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse er i overensstemmelse med nationale, lokale og kommunale mål. Det har 28 % svaret at ledelsen i høj eller nogen grad gør. 71 % svarer at ledelsen kun i mindre grad eller slet ikke (59 %) foretager denne vurdering. Lærernes svar er ikke i sig selv ensbetydende med at ledelsen ikke foretager denne vurdering. De kan også være et udtryk for at ledelsen kun følger op på situationen og drøfter den med læreren i de få tilfælde hvor undervisning og tilrettelæggelse ikke opfylder målene. Som nævnt i afsnit 6.1 svarer 78 % af lærerne at ledelsen ikke drøfter undervisningens tilrettelæggelse i forhold til undervisningsdifferentiering med læreren (tabel 21). Samtidig fremgår det at 66 % af lærerne ikke mener at skolen har skriftlige principper for tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning (tabel 2). Af tabel 3 fremgår det at 41 % af lærerne for mere end halvdelen af deres undervisning hverken tilrettelægger den ud fra konkret viden om den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentialer eller differentierer den ud fra hensynet til elevernes individuel- Egholmskolen 31

32 le mål. Ledelsen har et ansvar i forhold til at sikre at lærerne opfylder kravet om undervisningsdifferentiering. En sådan sikring kan imidlertid være svær hvis ledelsen ikke stiller eksplicitte krav ud over kravene i Fælles Mål, og hvis den samtidig ikke følger op på disse krav igennem samtaler med lærerne. Under skolebesøget gav lærerne udtryk for at ledelsen er synlig, og at lærerne altid kan henvende sig til den for at få råd og sparring. Ledelsen stiller høje forventninger til lærerne, og lærerne sætter pris på denne tiltro til deres arbejde. Men blandt de deltagende lærere var der også enighed om at ledelsen har en forholdsvis tilbagetrukket ledelsesstil. Især de ældre lærere gav udtryk for at de sætter pris på ledelsens tillid og lærernes store råderum. De yngre lærere efterlyste derimod mere sparring og feedback fra ledelsens side i forhold til det faglige arbejde. Selvom ledelsen har et godt indblik i undervisningen, er det vigtigt at den samtidig følger op på denne viden i forhold til lærerne. Dels for at sikre at lærerne kender kravene til eksempelvis årsplaner, men også for at ledelsens interesse for og indblik i lærernes praksis formidles videre til lærerne. Ledelsens faglige sparring er vigtig i forhold til anerkendelsen af det arbejde som lærerne udfører. Den er samtidig vigtig i forhold til sikringen af et fælles grundlag for arbejdet og en fælles forståelse af de faglige begreber og krav. Evalueringsgruppen anbefaler - at skoleledelsen i samarbejde med lærerne udarbejder en struktur for feedback til den enkelte lærer og til teamene for at sikre en grundig dialog især i forhold til lærernes arbejde med årsplaner. 6.3 Kvalitetsarbejde i sammenhæng Det overordnede indtryk af Egholmskolen er at her er tale om en velfungerende skole med engagerede lærere, forældre og ledelse. Skolens organisering og samarbejdsstrukturer er velgennemtænkte, og der er en god kollegial opbakning og åbenhed på skolen. Skolens ledelse har et godt overblik over skolens virksomhed og er opmærksom på tendenser og krav inden for skoleudvikling. Ledelsen og lærerne er stolte af skolen, undervisningens faglige niveau og skolens omdømme i lokalmiljøet. Det er samtidig evalueringsgruppens opfattelse at ledelsesrummet er begrænset på Egholmskolen. Årsagerne hertil kan være mange. Samtidig er der en forskellighed i lærernes forventninger til ledelsen. Mens de yngre lærere generelt efterlyser mere ledelse, sætter de ældre lærere gene- 32 Danmarks Evalueringsinstitut

33 relt pris på at den enkelte lærer har et stort råderum. Disse problemer afspejler sig især i manglen på retningslinjer for tilrettelæggelsen af undervisningen og på konkrete krav til og opfølgning på arbejdet med årsplaner. Ledelsen kan overveje at udfærdige et sæt mål og strategier for ledelsesarbejdet. Med en klar ledelsesstrategi har ledelsen mulighed for at signalere hvad lærerne nye som gamle kan forvente sig af ledelsen. Samtidig ligger der en udfordring for ledelsen i at manøvrere bedst muligt inden for de rammer som sættes af forvaltningen og den lokale kreds. Det er vigtigt at der foregår en dialog på skolen blandt de ansatte med hensyn til nye tiltag. Her kan ledelsen synliggøre sit ledelsesrum og sikre at lærerne udvikler medejerskab til og medindflydelse på nye tiltag og beslutninger som vedrører det daglige arbejde. Egholmskolen 33

34

35 Appendiks A Oversigt over kriterier 1. Principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen 1.1. Den enkelte skole skal tage stilling til forskellige mulige måder at organisere og tilrettelægge undervisningen på og fastlægge principper for hvordan det gøres på skolen. 2. Mål for tilrettelæggelse i forhold til indhold, erkendelsesformer og arbejdsformer 2.1. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de erkendelses- og arbejdsformer der fremgår af faghæfterne for de enkelte fag Undervisningen skal på alle klassetrin veksle mellem undervisning i de enkelte fag og undervisning i tværgående emner og problemstillinger Undervisningen i tværgående emner og problemstillinger skal give eleverne mulighed for at anvende og udbygge de kundskaber og færdigheder de har opnået i de enkelte fag Skolelederen skal sikre at lærernes tilrettelæggelse af undervisningens indhold og arbejdsformer lever op til bestemmelserne i folkeskolelovens 5 og til skolens principper. 3. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og underretning om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen 3.1. Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for hvor ofte forældre og elever skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen, og for hvorvidt underretningen skal ske mundtligt eller skriftligt Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen skal være en integreret del af undervisningen og have karakter af forløb i modsætning til punktnedslag Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen skal forholde sig til trinmålene for de enkelte fag og elevernes alsidige personlige udvikling Resultaterne af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen skal understøtte lærer-elev-samarbejdet om fastsættelse af læringsmål for den enkelte elev. Egholmskolen 35

36 3.5. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen skal understøtte lærerens tilrettelæggelse af undervisningen Skolelederen skal sikre at lærernes arbejde med løbende evaluering er i overensstemmelse med ovenstående kriterier. 4. Lærernes og elevernes samarbejde om at fastlægge individuelle elevmål, arbejdsformer, metoder og stofvalg 4.1. Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag Lærerne skal tilrettelægge elevens arbejde under hensyntagen til de individuelle elevmål Lærerne og eleverne skal samarbejde om fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg Skolelederen skal sikre at eleverne inddrages i at fastsætte individuelle elevmål, og at lærerne tilrettelægger elevernes arbejde under hensyntagen til målene. Skolelederen skal også sikre at lærerne samarbejder med eleverne om at fastlægge arbejdsformer, metoder og stofvalg. 5. Udmøntning af princippet om undervisningsdifferentiering i tilrettelæggelsen af undervisningen 5.1. Undervisningen skal i alle fag tilrettelægges varieret så den svarer til den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentialer og rummer udfordringer for alle elever. De elementer der skal varieres, er blandt andet: undervisnings- og arbejdsformer metoder undervisningsmidler stofvalg Skolelederen skal sikre at lærerne planlægger og tilrettelægger undervisningen så den rummer udfordringer for alle elever. En oversigt over samtlige kriterier med tilhørende indikatorer samt henvisninger til de relevante paragraffer i folkeskoleloven findes på EVA s hjemmeside: 36 Danmarks Evalueringsinstitut

37 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet Alle EVA s udgivelser kan læses og downloades på instituttets hjemmeside, Trykte eksemplarer kan bestilles gennem din lokale boghandel eller ved at sende en til Nordisk Bog Center på adressen [email protected] med følgende oplysninger: Udgivelsens titel og ISBN Dit navn og adresse Evt. navnet på din institution og dens EAN. Rapporter om rekvirerede projekter vil dog typisk ikke kunne købes i trykt form, men kun kunne hentes på EVA s hjemmeside. Priser En evalueringsrapport koster typisk 30 eller 40 kr. Hertil skal ved bestilling hos Nordisk Bog Center lægges et gebyr, mens bestillinger hos boghandleren er gebyrfri. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen, december 2004, ISBN Undervisningsdifferentiering i folkeskolen, december 2004, ISBN Idræt i folkeskolen - et fag med bevægelse, november 2004, ISBN Skoleudvikling i Chicago. Danske perspektiver, januar 2004, ISBN Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen, juni 2005, ISBN Køn, karakterer og karriere - Drenges og pigers præstationer i uddannelse, juni 2005, ISBN Læsning i folkeskolen - indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder, oktober 2005, ISBN Skolefritidsordninger: mellem skole- og fritidspædagogik, januar 2006, ISBN Egholmskolen 37

38 Matematik på grundskolens mellemtrin - skolernes arbejde med at udvikle elevernes matematikkompetencer, august 2006, ISBN Skoleledelse i folkeskolen, august 2006, ISBN Læringsmiljøer i folkeskolen Samspillet mellem læringssynet, de fysiske rammer, undervisningens tilrettelæggelse og evalueringskulturen, september 2006, ISBN Danmarks Evalueringsinstitut