Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip"

Transkript

1 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

2 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011

3 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indledning 5 2 Tabeller 6

5 1 Indledning Dette bilag til EVA s evaluering Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i folkeskolen. Spørgeskemaundersøgelsen er en blandt flere dokumentationskilder i forbindelse med evalueringen som EVA har gennemført i og offentliggjort den 30. maj Bilaget indeholder i tabelform resultaterne af besvarelserne på samtlige lukkede spørgsmål. Med lukkede spørgsmål menes de spørgsmål hvor respondenterne udelukkende har kunnet besvare spørgsmålet ved at sætte en eller flere markeringer. Som det fremgår af tabellerne, er der stor variation i antallet af personer der har besvaret de enkelte spørgsmål. Hvor mange der har besvaret et bestemt spørgsmål, afhænger først og fremmest af om spørgsmålet er stillet til alle eller kun til bestemte undergrupper af respondentgruppen. Tabellerne indeholder som hovedregel kun de svarmuligheder som minimum én respondent har anvendt. Svarmuligheder i spørgeskemaet som ingen har anvendt, figurerer således ikke, med mindre det er meningsforstyrrende at udelade dem. En nærmere redegørelse for den anvendte metode findes som appendiks bagerst i evalueringsrapporten. Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 5

6 1. Sæt kryds ved de fag du underviser i som hhv. linjefagsuddannet lærer og som ikke linjefagsuddannet lærer 1.1 Dansk Linjefagsuddannet ,6 Ikke linjefagsuddannet 99 24, , Dansk som andet sprog Linjefagsuddannet 25 36,2 Ikke linjefagsuddannet 44 63, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Engelsk Ubesvaret/ikke relevant 1.4 Tysk Linjefagsuddannet 36 65,5 Ikke linjefagsuddannet 19 34, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Fransk Linjefagsuddannet 5 22,7 Ikke linjefagsuddannet 17 77, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 564 6

7 1.6 Kristendomskundskab Linjefagsuddannet 66 25,5 Ikke linjefagsuddannet , ,0 Ubesvaret/ikke relevant Historie Linjefagsuddannet 82 42,9 Ikke linjefagsuddannet , ,0 Ubesvaret/ikke relevant Samfundsfag Linjefagsuddannet 35 40,7 Ikke linjefagsuddannet 51 59, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Idræt Linjefagsuddannet ,6 Ikke linjefagsuddannet 92 35, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 326 7

8 1.10 Musik Linjefagsuddannet 81 69,8 Ikke linjefagsuddannet 35 30, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Billedkunst Linjefagsuddannet 68 45,9 Ikke linjefagsuddannet 80 54, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Håndarbejde Linjefagsuddannet 30 49,2 Ikke linjefagsuddannet 31 50, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Sløjd Linjefagsuddannet 20 51,3 Ikke linjefagsuddannet 19 48, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Hjemkundskab Linjefagsuddannet 46 45,5 Ikke linjefagsuddannet 55 54, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 485 8

9 1.15 Matematik Linjefagsuddannet ,8 Ikke linjefagsuddannet , ,0 Ubesvaret/ikke relevant Natur/teknik Linjefagsuddannet 45 28,3 Ikke linjefagsuddannet , ,0 Ubesvaret/ikke relevant Geografi Linjefagsuddannet 33 47,8 Ikke linjefagsuddannet 36 52, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Biologi Linjefagsuddannet 35 50,7 Ikke linjefagsuddannet 34 49, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Fysik/kemi Linjefagsuddannet 24 51,1 Ikke linjefagsuddannet 23 48, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Hvilket trin underviser du primært på? Markér kun ét svar 9

10 Indskoling (0.-3. klasse) ,7 Mellemtrin ( klasse) ,7 Udskoling (7.-9. klasse) ,5 10. klasse 13 2,2 Jeg underviser ikke primært på 46 7,8 ét trin 100,0 4. Er du vejleder/særlig ressourceperson på din skole? N=571 Andel besvarelser Nej ,2% læsevejleder 27 4,7% evalueringsvejleder 7 1,2% AKT-vejleder 26 4,6% matematikvejleder 12 2,1% IT-vejleder 36 6,3% vejleder i dansk som andetsprog 13 2,3% specialundervisningskoordinator/- vejleder 23 4,0% andet 96 16,8% Respondenterne kan sætte flere kryds ,3% 10

11 5. Hvilke(t) team(s) er du tilknyttet? N= Andel besvarelser Afdelingsteam (selvstyrende) ,8% Afdelingsteam (ikke selvstyrende) ,1% Årgangsteam (selvstyrende) ,8% Årgangsteam (ikke selvstyrende) ,3% Fagteam/fagudvalg ,6% Klasseteam (selvstyrende) ,0% Klasseteam (ikke selvstyrende) ,7% Vejlederteam/koordinatorudvalg 92 15,7% Andet 46 7,8% Er ikke tilknyttet et team 4,7% Respondenterne kan sætte flere kryds ,4% 6. I hvilken grad vurderer du at du har en klar teoretisk forståelse af hvad undervisningsdifferentiering betyder? I høj grad ,1 I nogen grad ,7 I mindre grad 7 1,2 100,0 11

12 7. I hvilken grad vurderer du at du har en klar forståelse af hvordan du skal bære dig ad med at differentiere undervisning I høj grad ,6 I nogen grad ,9 I mindre grad 53 9,0 Slet ikke 3,5 100,0 8. Hvilke af følgende udsagn stemmer overens med dit eventuelle behov for en nærmere konkretisering af begrebet undervisningsdifferentiering? Jeg har brug for N=584 Teoretisk forklaring af hvad undervisningsdifferentiering betyder Andel besvarelser 22 3,8% Redskaber til at kunne ,9% differentiere undervisningen (fx praktiske anvisninger eller konkrete En klar forklaring eksempler på på hvordan ,6% teori og praksis i forhold til undervisningsdifferentiering hænger Ingen af sammen disse ,7% Respondenterne kan sætte flere kryds ,0% 9. Er du overordnet enig eller uenig i at det er vigtigt at differentiere undervisningen? Enig ,2 Overvejende enig ,4 Overvejende uenig 2,3 100,0 12

13 10. I hvilken grad vurderer du at undervisningsdifferentiering handler om 10.1 at eleverne arbejder med forskellige opgaver og materialer inden for den samme tidsramme? I høj grad ,5 I nogen grad ,5 I mindre grad 97 16,6 Slet ikke 27 4,6 Ved ikke 5, , at eleverne har forskellige tidsmæssige rammer når de løser den samme opgave? I høj grad ,5 I nogen grad ,8 I mindre grad ,2 Slet ikke 40 6,8 Ved ikke 4, , at eleverne arbejder inden for samme emne, men ud fra forskellige problemstillinger og med forskellige materialer? I høj grad ,1 I nogen grad ,5 I mindre grad 34 5,8 Slet ikke 4,7 Ved ikke 5, ,0 13

14 10.4 at give eleverne mulighed for at vælge mellem forskellige opgaver? I høj grad ,1 I nogen grad ,9 I mindre grad ,2 Slet ikke 24 4,1 Ved ikke 4, , at stille åbne opgaver som eleverne kan arbejde med på forskellige niveauer? I høj grad ,6 I nogen grad ,6 I mindre grad 52 8,9 Slet ikke 7 1,2 Ved ikke 4, , at læreren har kendskab til forskellige metoder, og ved hvad de egner sig til? I høj grad ,9 I nogen grad ,0 I mindre grad 10 1,7 Slet ikke 6 1,0 Ved ikke 8 1, ,0 14

15 11. I hvilken grad vurderer du at undervisningsdifferentiering handler om 11.1 at læreren viser forskellige forventninger til elevernes præstationer? I høj grad ,5 I nogen grad ,7 I mindre grad 74 12,6 Slet ikke 41 7,0 Ved ikke 7 1, , at eleverne er bevidste om deres konkrete forudsætninger for at lære? I høj grad ,3 I nogen grad ,4 I mindre grad 77 13,2 Slet ikke 17 2,9 Ved ikke 7 1, , at sætte mål for og evaluere elevernes udbytte af undervisningen? I høj grad ,3 I nogen grad ,9 I mindre grad 42 7,2 Slet ikke 12 2,1 Ved ikke 3, ,0 15

16 11.4 at inddrage elever i at opstille og evaluere mål for egen læring? I høj grad ,1 I nogen grad ,5 I mindre grad 79 13,5 Slet ikke 12 2,1 Ved ikke 5, , at eleverne tager medansvar for egen læring? I høj grad ,8 I nogen grad ,3 I mindre grad 69 11,8 Slet ikke 15 2,6 Ved ikke 9 1, , at tilpasse undervisningen ud fra om de fastsatte mål er nået? I høj grad ,4 I nogen grad ,0 I mindre grad 80 13,7 Slet ikke 14 2,4 Ved ikke 15 2, ,0 16

17 11.7 at alle elever udfordres optimalt i forhold til deres potentialer? I høj grad ,5 I nogen grad 71 12,1 I mindre grad 6 1,0 Ved ikke 2, ,0 12. I hvilken grad vurderer du at undervisningsdifferentiering handler om at tilrettelægge individuelle forløb for alle elever? I høj grad 79 13,5 I nogen grad ,2 I mindre grad ,6 Slet ikke 95 16,2 Ved ikke 3, , at tilrettelægge forløb for grupper af elever? I høj grad ,9 I nogen grad ,1 I mindre grad 73 12,5 Slet ikke 9 1,5 Ved ikke 6 1, ,0 17

18 12.3 at give nogle elever mere lærerstøtte end andre? I høj grad ,8 I nogen grad ,5 I mindre grad 42 7,2 Slet ikke 11 1,9 Ved ikke 4, , at inddele eleverne i hold der matcher forskellige forudsætninger? I høj grad ,0 I nogen grad ,8 I mindre grad ,8 Slet ikke 13 2,2 Ved ikke 6 1,0 Nægter at svare 1, , at give fagligt svage og fagligt stærke elever mulighed for at profitere af at arbejde sammen? I høj grad ,6 I nogen grad ,2 I mindre grad ,9 Slet ikke 21 3,6 Ved ikke 4, ,0 18

19 12.6 at imødekomme elevers forskellige læringsstile? I høj grad ,8 I nogen grad ,5 I mindre grad 65 11,1 Slet ikke 7 1,2 Ved ikke 2, ,0 13. I hvilken grad arbejder dine elever ud fra individuelle læringsmål? I høj grad 78 13,3 I nogen grad ,9 I mindre grad ,0 Slet ikke 16 2, ,0 14. I hvilken grad er dine elever bevidste om deres læringsmål? I høj grad 44 7,7 I nogen grad ,2 I mindre grad ,8 Slet ikke 6 1,1 Ved ikke 1, ,0 7 19

20 15. I hvilken grad anvender du følgende kilder til at få viden om elevernes indfrielse af målene? 15.1 Test I høj grad ,4 I nogen grad ,8 I mindre grad 86 14,7 Slet ikke 12 2,1 Ved ikke 12 2, , Diagnostiske prøver/test I høj grad ,8 I nogen grad ,0 I mindre grad ,5 Slet ikke 35 6,0 Ved ikke 4, , Daglige iagttagelser af eleverne i forskellige sammenhænge I høj grad ,9 I nogen grad ,6 I mindre grad 6 1,0 Slet ikke 1,2 Ved ikke 2, ,0 20

21 15.4 Formelle elevsamtaler I høj grad ,8 I nogen grad ,0 I mindre grad ,7 Slet ikke 30 5,1 Ved ikke 2, , Uformelle samtaler med eleverne I høj grad ,8 I nogen grad ,8 I mindre grad 53 9,1 Slet ikke 5,9 Ved ikke 3, , Skriftlige afleveringer fra eleverne I høj grad ,9 I nogen grad ,3 I mindre grad 80 13,7 Slet ikke 28 4,8 Ved ikke 2, ,0 21

22 15.7 Elevernes portfolio I høj grad 37 6,3 I nogen grad ,5 I mindre grad ,5 Slet ikke ,1 Ved ikke 3, , Elevernes logbog I høj grad 22 3,8 I nogen grad 88 15,0 I mindre grad ,3 Slet ikke ,8 Ved ikke 6 1, , Andet I høj grad 14 24,1 I nogen grad 11 19,0 I mindre grad 7 12,1 Slet ikke 24 41,4 Ved ikke 2 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant

23 16. I hvilken grad anvender du de trin- og/eller slutmål der er angivet i Fælles Mål når du tilrettelægger undervisningen? I høj grad ,1 I nogen grad ,3 I mindre grad 62 10,6 Slet ikke 3,5 Ved ikke 3, ,0 17. I hvilken grad anvender du undervisnings-vejledningen i Fælles Mål når du tilrettelægger undervisningen? I høj grad 63 10,8 I nogen grad ,1 I mindre grad ,4 Slet ikke 51 8, ,0 18. I hvilken grad oplever du Fælles Mål som et godt redskab til at differentiere undervisningen? I høj grad 17 2,9 I nogen grad ,7 I mindre grad ,2 Slet ikke 87 14,9 Ved ikke 2, ,0 23

24 19. I hvilken grad vurderer du at undervisningsdifferentiering er i fokus i følgende mødefora? 19.1 Årgangsteam I høj grad 88 15,0 I nogen grad ,7 I mindre grad ,8 Slet ikke 63 10,8 Mødeforummet eksisterer ikke på min skole 71 12,1 Ved ikke 3, , Fagteam I høj grad 95 16,2 I nogen grad ,6 I mindre grad ,4 Slet ikke 56 9,6 Mødeforummet eksisterer ikke på min skole 29 5,0 Ved ikke 7 1, , Klasseteam I høj grad ,8 I nogen grad ,5 I mindre grad 81 13,8 Slet ikke 33 5,6 Mødeforummet eksisterer ikke på min skole 37 6,3 Ved ikke 5, ,0 24

25 19.4 Pædagogiske Rådsmøder I høj grad 11 1,9 I nogen grad 95 16,2 I mindre grad ,8 Slet ikke ,9 Mødeforummet eksisterer ikke på min skole 9 1,5 Ved ikke 4, , TUS (Teamudviklingssamtaler) I høj grad 14 2,4 I nogen grad 95 16,2 I mindre grad ,4 Slet ikke ,5 Mødeforummet eksisterer ikke på min skole ,6 Ved ikke 5, , MUS (Medarbejderudviklingssamtaler) I høj grad 14 2,4 I nogen grad 90 15,4 I mindre grad ,2 Slet ikke ,2 Mødeforummet eksisterer ikke 13 2,2 på min skole Ved ikke 3, ,0 25

26 19.7 Pædagogiske dage I høj grad 44 7,5 I nogen grad ,6 I mindre grad ,1 Slet ikke ,4 Mødeforummet eksisterer ikke 16 2,7 på min skole Ved ikke 4, ,0 20. I hvilken grad vurderer du at du underviser differentieret? I høj grad ,5 I nogen grad ,0 I mindre grad 65 11,1 Ved ikke 2, ,0 21. I hvilken grad differentierer du undervisningen gennem dine valg af undervisningsmetoder og -former I høj grad ,2 I nogen grad ,6 I mindre grad 42 7, , materialer/undervisningsmidler I høj grad ,3 I nogen grad ,2 I mindre grad 67 11, ,0 26

27 21.3 indhold I høj grad ,9 I nogen grad ,0 I mindre grad ,5 Slet ikke 8 1,4 Ved ikke 1, ,0 22. I hvilken grad vurderer du at det gennem differentieret undervisning er muligt at tage hensyn til behov og forudsætninger 22.1 fagligt stærke elever I høj grad ,4 I nogen grad ,8 I mindre grad 37 6,3 Slet ikke 1,2 Ved ikke 2, , elever på middelniveau I høj grad ,9 I nogen grad ,1 I mindre grad 41 7,0 Slet ikke 3,5 Ved ikke 3, ,0 27

28 22.3 fagligt svage elever I høj grad ,3 I nogen grad ,1 I mindre grad 50 8,5 Slet ikke 3,5 Ved ikke 3, ,0 23 Hvilke af følgende forhold gør det vanskeligt for dig at differentiere undervisningenn? N=581 Andel besvarelser de tilgængelige materialer ,9% forberedelsestid/ressourcer ,8% skolens fysiske rammer ,1% klassekvotienten ,4% andelen af tosprogede elever 41 7,1% andelen af elever med behov for s andelen af urolige/udadreagerende ,8% ,2% Andet 45 7,7% Respondenterne kan sætte flere kryds ,0% 28

29 24. Hvilke af følgende kompetencer vurderer du er de vigtigste for at kunne differentiere undervisningen? 24.1 Fagdidaktiske kompetencer I høj grad ,9 I nogen grad ,3 I mindre grad 8 1,4 Slet ikke 1,2 Ved ikke 2, , kompetencer til at sætte mål for klassen I høj grad ,5 I nogen grad ,2 I mindre grad 68 11,6 Slet ikke 6 1,0 Ved ikke 4, , kompetencer til at sætte mål for elevgrupper I høj grad ,9 I nogen grad ,6 I mindre grad 53 9,1 Slet ikke 5,9 Ved ikke 3, ,0 29

30 24.4 kompetencer til at sætte mål for den enkelte elev I høj grad ,4 I nogen grad ,5 I mindre grad 20 3,4 Slet ikke 2,3 Ved ikke 2, , relationskompetencer I høj grad ,6 I nogen grad ,6 I mindre grad 68 11,6 Slet ikke 9 1,5 Ved ikke 4, , kompetencer til at kunne evaluere om et mål er nået I høj grad ,0 I nogen grad ,8 I mindre grad 42 7,2 Slet ikke 3,5 Ved ikke 3, ,0 30

31 24.7 kompetencer til at kunne revurdere og ændre undervisningspraksis på baggrund af evaluering af elevernes udbytte af undervisningen I høj grad ,1 I nogen grad ,6 I mindre grad 14 2,4 Slet ikke 2,3 Ved ikke 3, , specialpædagogiske kompetencer I høj grad ,8 I nogen grad ,6 I mindre grad ,4 Slet ikke 15 2,6 Ved ikke 4, ,0 25. I hvilken grad vurderer du at du er i besiddelse af disse kompetencer? 25.1 fagdidaktiske kompetencer I høj grad ,4 I nogen grad ,3 I mindre grad 11 1,9 Ved ikke 3, ,0 31

32 25.2 kompetencer til at sætte mål for klassen I høj grad ,2 I nogen grad ,6 I mindre grad 27 4,6 Ved ikke 3, , kompetencer til at sætte mål for elevgrupper I høj grad ,1 I nogen grad ,3 I mindre grad 47 8,0 Ved ikke 3, , kompetencer til at sætte mål for den enkelte elev I høj grad ,7 I nogen grad ,5 I mindre grad 37 6,3 Ved ikke 3, , relationskompetencer I høj grad ,3 I nogen grad ,6 I mindre grad 56 9,6 Slet ikke 1,2 Ved ikke 8 1, ,0 32

33 25.6 kompetencer til at kunne evaluere om et mål er nået I høj grad ,4 I nogen grad ,4 I mindre grad 50 8,5 Ved ikke 4, , kompetencer til at kunne revurdere og ændre undervisningspraksis på baggrund af evaluering af elevernes udbytte af under I høj grad ,8 I nogen grad ,9 I mindre grad 50 8,5 Slet ikke 1,2 Ved ikke 3, , specialpædagogiske kompetencer I høj grad ,6 I nogen grad ,3 I mindre grad ,1 Slet ikke 36 6,2 Ved ikke 5, ,0 33

34 26. Hvilke af følgende former for kompetenceudvikling vurderer du vil styrke dine muligheder for at differentiere undervisningen? Rangér svarkategorierne med tallene 1-7 hvor 1 er den form du vurderer, vil styrke mest og 7 er den form vil styrke mindst Sparring fra kolleger på egen skole , , , , , , , , Sparring fra kolleger på andre skoler , , , , , , , , Kurser i inddragelse af forskellige redskaber (fx LP-modellen, cooperative learning eller læringsstile) , , , , , , , ,0 34

35 26.4 Efteruddannelse der har fokus på teori om undervisningsdifferentiering , , , , , , , , Efteruddannelse der har fokus på undervisningsdifferentiering i praksis , , , , , , , , Efteruddannelse der har fokus på samspillet mellem teori og praksis i forhold til undervisningsdifferentiering , , , , , , , ,0 35

36 26.7 Efteruddannelse der har fokus på evalueringsteori- og metode , , , , , , , ,0 27. I hvilken grad vurderer du overordnet set at du besidder kompetencer til at sætte mål for undervisningen som led i arbejdet med årsplanen? I høj grad ,0 I nogen grad ,7 I mindre grad 17 2,9 Ved ikke 2, , evaluere undervisningen som led i arbejdet med årsplanen? I høj grad ,0 I nogen grad ,3 I mindre grad 48 8,2 Slet ikke 1,2 Ved ikke 2, ,0 36

37 27.3 sætte mål for elevernes udbytte af undervisningen som led i arbejdet med elevens eleveller udviklingsplan? I høj grad ,5 I nogen grad ,8 I mindre grad 54 9,2 Ved ikke 3, , evaluere elevernes udbytte af undervisningen som led i arbejdet med elevens eleveller udviklingsplan? I høj grad ,5 I nogen grad ,8 I mindre grad 66 11,3 Slet ikke 4,7 Ved ikke 4, ,0 28. Hvorfra har du opnået viden om mål og evaluering? N=576 Arbejdet med mål og evaluering har været et indsatsområde på skolen Jeg har været på kursus i arbejdet med mål og evaluering Arbejdet med mål og evaluering har indgået som en integreret del af et Arbejdet med mål og evaluering har været en del af min læreruddannelse Jeg har modtaget kollegial sparring i hvordan jeg skal sætte mål og ev Jeg har selv læst litteratur om undervisningsdifferentiering Andel besvarelser ,7% 97 16,8% ,1% ,8% ,8% ,1% Andet 45 7,8% ,2% 37

38 Respondenterne kan sætte flere kryds. 29. Hvordan sikrer din ledelse at lærerne på din skole planlægger og tilrettelægger undervisningen så den rummer udfordringer for alle elever? N=552 Ledelsen stiller tydelige krav og forventninger til hvordan lærerne skal løse opgaven Ledelsen går i dialog med teamet om hvordan årsplanen lægger op til en differentieret undervisning Andel besvarelser 96 17,4% ,3% Ledelsen udviser tillid til at lærerne varetager opgaven professionelt Ledelsen deltager i teammøder der handler om undervisningsdifferentiering ,4% 81 14,7% Respondenterne kan sætte flere kryds. Ledelsen sætter temaet på dagsordenen på pædagogiske rådsmøder ,7% ,5% 38

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 [email protected] www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Læs skolens målsætning her:   Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22. SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen

Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere