Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Transkript

1 Ans Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Ans Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: kühnel a:s

3 Indhold Forord 5 1 Indledning Evalueringens formål Organisering af evalueringen Dokumentation og metode Rapportens opbygning 11 2 Rammen om evalueringen Kvalitetsarbejde Grundlaget for evalueringens vurderinger Anbefalinger og opfølgning 16 3 Ans Skole Skolen Organisering Ledelsen 18 4 Principper og retningslinjer Organisering og tilrettelæggelse Skolebestyrelsens arbejde Skole-hjem-samarbejde 22 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Årsplaner Den løbende evaluering 27

4 5.3 Samarbejde og videndeling 29 6 Ledelsens kvalitetsarbejde Indsigt i undervisningen Vurdering og opfølgning Kvalitetsarbejde i sammenhæng 34 Appendiks Appendiks A: Oversigt over kriterier 35 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet 37

5 Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af Ans Skole. Evalueringen belyser hvordan man på Ans Skole arbejder med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen i forhold til de krav der fremgår af folkeskoleloven. I alt er 20 skoler i 10 kommuner blevet evalueret efter samme koncept. Konceptet er nyt for EVA i den forstand at hver evalueringsrapport er rettet direkte mod den enkelte skole. Dermed sikrer vi os at anbefalingerne er tilpasset hver enkelt skoles vilkår. Vi håber således at rapportens fremadrettede anbefalinger vil bidrage til refleksion, debat og udvikling på skolen. Evalueringen indgår i EVA s handlingsplan for 2006 og er gennemført i perioden april 2006 til juni Evalueringen blev således sat i gang inden de seneste krav om elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter trådte i kraft. Men da evalueringen netop handler om at gøre forventningerne og systematikken i arbejdet med kvalitet tydelige, er det håbet at rapporten også kan støtte skolen og kommunen i det forestående arbejde med elevplaner og kvalitetsrapporter. Lejf Moos Formand for evalueringsgruppen Agi Csonka Direktør for EVA Ans Skole 5

6

7 1 Indledning I de seneste 15 år er der kommet stor fokus på evaluering, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i folkeskolen. Kravet om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og kravet om undervisningsdifferentiering blev centrale i forbindelse med den gennemgribende reform af folkeskolen i Blandt de seneste tiltag er nationale test, skriftlige elevplaner og kravet om kommunale kvalitetsrapporter med oplysninger om og vurderinger af den enkelte folkeskole. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har tidligere gennemført evalueringer og undersøgelser der skriver sig ind i denne kontekst, bl.a. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen (2004), Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) og Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen (2005). Disse evalueringer og undersøgelser har peget på en række udfordringer som folkeskolerne står over for i forhold til at leve op til målene i folkeskoleloven. I 2006 igangsatte EVA dette pilotprojekt der ser på hvordan den enkelte folkeskole tackler disse udfordringer. Projektet omfatter individuelle evalueringer af 20 folkeskoler, herunder Ans Skole. Denne rapport fremlægger resultaterne af evalueringen af Ans Skole. 1.1 Evalueringens formål Når man ser på tværs af EVA s hidtidige evalueringer, undersøgelser og andre opgaver på folkeskoleområdet, får man indtrykket af at der på de enkelte skoler foregår megen god undervisning og mange spændende udviklingstiltag af høj kvalitet. Kvaliteten kunne dog sikres og udvikles yderligere ved en tydeligere kobling til de gældende mål for skolens virksomhed centrale og lokale og ved systematisk evaluering og opfølgning. EVA s tidligere rapporter har typisk tegnet et generelt tilstandsbillede af et afgrænset tema i den danske folkeskole hvor enkelte skoler er indgået som cases. Formålet med skoleevalueringerne er at holde et spejl op for hver af de deltagende skoler og dermed give dem et konkret afsæt for at arbejde videre med at sikre og udvikle kvaliteten. Ans Skole 7

8 Afsættet er dobbelt. Det består for det første af en mængde dokumentation som EVA har samlet om den enkelte skole (se afsnit 1.3 nedenfor). Dokumentationen afdækker hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen sikrer at skolen lever op til centrale mål i folkeskoleloven om organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Den belyser også hvordan lærerne bidrager til kvaliteten og kvalitetssikringen gennem deres praksis. Endelig er der fokus på skolebestyrelsens arbejde med at formulere principper for skolens virksomhed. Det er håbet at den indsamlede dokumentation kan danne udgangspunkt for fælles drøftelser og diskussioner på den enkelte skole og dermed bidrage til fortsat at sikre og udvikle kvaliteten af skolens arbejde. Afsættet består for det andet af en række vurderinger af hvordan skolen pt. arbejder med de nævnte områder, og anbefalinger til hvordan det fortsatte arbejde kan gribes an. Vurderinger og anbefalinger gives af en gruppe faglige eksperter (se afsnit 1.2 nedenfor). Projektet er et pilotprojekt. Det indebærer bl.a. at konceptet skal evalueres og revideres efter at de 20 skoler er blevet evalueret i denne første runde. EVA planlægger at gennemføre skoleevalueringer ud fra det reviderede koncept i de kommende år. Desuden skal de metoder (spørgeskemaerne og vejledningen til selvevaluering, se afsnit 1.3 nedenfor) der anvendes i evalueringen, udvikles til værktøjer som alle skoler kan bruge til at danne sig et overblik over hvordan de hver især lever op til centrale krav i folkeskoleloven. Det er tanken at redskaberne på den måde kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten på landets skoler, og at skolerne ved hjælp af disse redskaber kan frembringe dokumentation der kan supplere og nuancere den information som skolerne allerede er forpligtet til at offentliggøre på hjemmesiden, nemlig karaktergennemsnit, ved at pege på og dokumentere andre tegn på kvalitet. Dermed vil dokumentationen også være relevant for kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. 1.2 Organisering af evalueringen Deltagende skoler Af hensyn til den praktiske gennemførelse af evalueringen er de deltagende skoler udvalgt inden for to regioner: Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I hver af de to regioner udpegede EVA i foråret 2006 fem (daværende) kommuner af varierende størrelse og med geografisk spredning. Det var et kriterium at kommunerne ikke tidligere havde deltaget med selvevaluerende skoler i en EVA-evaluering. Hver af de ti kommuner har haft frie hænder til at udpege to skoler. I Region Midtjylland har følgende skoler deltaget i evalueringen: Ebeltoft Kommune: Toftevangskolen og Molsskolen Hinnerup Kommune: Haldum-Hinnerup Skolen og Korsholm Skole 8 Danmarks Evalueringsinstitut

9 Kjellerup Kommune: Thorning Skole og Ans Skole Juelsminde Kommune: Glud Skole og Barrit Skole Skjern Kommune: Kirkeskolen og Borris Skole. De deltagende skoler varierer meget i størrelse, og antallet af lærere varierer fra 13 til 60. Fire af skolerne i Midtjylland har ikke overbygning. Det har dog ikke været et kriterium at skolerne skulle være repræsentative, idet de indgår i evalueringen som enkeltstående skoler. En oversigt over de 20 deltagende skoler kan ses på EVA s hjemmeside: Evalueringsgruppen EVA har nedsat to eksterne evalueringsgrupper der hver især har det faglige ansvar for at evaluere de ti skoler i en region. Evalueringsgrupperne foretager vurderinger og giver anbefalinger til hver enkelt skole på baggrund af evalueringens fokus og dokumentation. Hver evalueringsgruppe består af tre medlemmer der tilsammen har følgende kompetencer: Indsigt i pædagogik og didaktik i relation til undervisningen i folkeskolen på forskningsniveau Indsigt i skoleledelse Konkret erfaring fra skoleverdenen. I evalueringen af skolerne i Region Midtjylland udgør følgende tre personer evalueringsgruppen: Lektor Lejf Moos, Danmarks Pædagogiske Universitet Skolechef Anette Jensen, Vejle Kommune Skoleleder Preben Busch, Egebjergskolen, Ballerup Kommune. EVA s projektgruppe EVA har nedsat en projektgruppe som skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Projektgruppen har det praktiske ansvar for evalueringerne, yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne og skriver evalueringsrapporterne. Evalueringskonsulent Rikke Sørup og evalueringsmedarbejder Emilie Skygebjerg har været ansvarlige for evalueringen af de ti skoler i region Midtjylland, herunder Ans Skole. En samlet oversigt over projektgruppens medlemmer kan ses på EVA s hjemmeside. 1.3 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium der blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet, der også kan ses på EVA s hjemmeside, gør rede for evalueringens formål, organisering og metode. Nedenfor uddybes de enkelte metodeelementer. Ans Skole 9

10 Spørgeskemaundersøgelse I august 2006 deltog lærerne på alle 20 skoler i en spørgeskemaundersøgelse. Målgruppen var de lærere der havde varetaget normalundervisning på klassetrin i skoleåret 2005/06, og som samtidig varetager normalundervisning i indeværende skoleår. På Ans Skole var målgruppen på 30 lærere, hvoraf alle besvarede spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 100. På tværs af de 20 skoler er svarprocenten på 86. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen på den enkelte skole blev sendt ud til skolerne i slutningen af september Selve spørgeskemaet kan ses på EVA s hjemmeside. Undersøgelsen belyser lærernes kendskab til eksisterende principper og retningslinjer, hvordan de tilrettelægger og gennemfører undervisningen, og hvordan de oplever ledelsens sikring af den gennemførte undervisnings kvalitet. I juni 2006 blev spørgeskemaet pilottestet gennem telefoninterview med ti tilfældigt udvalgte lærere, og spørgeskemaet blev efterfølgende rettet til inden det blev sendt ud til lærerne. Ikke desto mindre peger lærernes tilbagemeldinger i forbindelse med skolebesøgene (se nedenfor) på at mange af de spørgsmål der tager udgangspunkt i lovens formuleringer, har været svære at forstå og besvare. Resultaterne har imidlertid været et godt udgangspunkt for forberedelsen af skolebesøgene, og de vil indgå i denne rapport i det omfang det er relevant. Selvevaluering På hver af de 20 skoler har skolelederen været ansvarlig for at skoleledelsen har udarbejdet en selvevaluering af sin praksis for at sikre kvaliteten i skolens organisering af undervisningen og lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Ans Skoles selvevaluering er udarbejdet af skoleleder Ib Christensen og viceinspektør Niels Villumsen. Selvevalueringen blev sat i gang i starten af august 2006 og løb frem til slutningen af oktober Det valgte tidsrum gav skoleledelsen mulighed for at inddrage resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere. Selvevalueringen tog udgangspunkt i en vejledning fra EVA. I vejledningen blev lederne bedt om både faktuelle oplysninger og om at reflektere over egen praksis. Desuden blev de opfordret til at vedlægge relevante bilag der kunne belyse eksisterende principper, retningslinjer og praksis. Vejledningen kan ses på EVA s hjemmeside. Skolebesøg I perioden fra den 27. november til den 8. december 2006 besøgte evalueringsgrupperne og medlemmer af EVA s projektgruppe alle skolerne. Formålet med besøgene var at få uddybet og nuanceret den øvrige dokumentation ved at bidrage med eksempler på den oplevede virkelighed. Besøget på Ans Skole fandt sted den 29. november. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

11 Besøget varede en halv dag, og der blev gennemført tre separate møder af én times varighed: et med ledelsen, et med en gruppe lærere og et med skolebestyrelsesmedlemmer. EVA havde bedt skoleledelsen om at sammensætte grupperne ud fra en række kriterier der bl.a. skulle sikre aldersmæssig og faglig spredning blandt lærerne. På Ans Skole deltog følgende i møderne: Ledelsen: skoleleder Ib Christensen og viceinspektør Niels Villumsen Lærerne: en gruppe på syv lærere med stor spredning i forhold til anciennitet, alder, køn og trin. I gruppen var tillidsrepræsentanten og mødeledere for hhv. mellemtrin og udskoling. Skolebestyrelsen: en gruppe på fire forældrerepræsentanter, herunder formanden og næstformanden. Gruppen var sammensat af både erfarne og mindre erfarne medlemmer. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fem kapitler. Kapitel 2 beskriver rammerne for evalueringen. Her udfoldes begrebet kvalitetsarbejde. Desuden gøres der rede for det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger, og for anbefalingernes status. Kapitel 3 indeholder nogle faktuelle oplysninger om Ans Skole, mens kapitel 4-6 indeholder resultaterne af selve evalueringen. Kapitel 4 sætter fokus på principper og retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I denne sammenhæng spiller skolebestyrelsen en central rolle. Kapitel 5 fokuserer på lærernes dokumentation af egen praksis, mens kapitel 6 beskæftiger sig med skoleledelsens kvalitetsarbejde. Kapitel 6 er således centralt i forhold til evalueringens overordnede formål fordi det ser på hvordan skoleledelsen sikrer at der er overensstemmelse mellem principper, retningslinjer, mål og praksis. Ans Skole 11

12

13 2 Rammen om evalueringen Med konceptet for skoleevalueringer sigter EVA mod at opfylde to forskellige behov der i løbet af de seneste fem år er blevet stadig tydeligere i forbindelse med EVA s evalueringer på skoleområdet: på den ene side behovet for at beskæftige sig mere indgående med den enkelte skole og give anbefalinger specifikt til hver enkelt skole, på den anden side behovet for at inddrage flere skoler og kommuner end hidtil. De to behov kan virke modstridende. Hvis behovet for større volumen skal opfyldes, er det svært samtidig at komme i dybden med alle aspekter af den enkelte skoles virksomhed, bl.a. kvaliteten af undervisningen. Derfor har EVA valgt en overordnet tilgang til den enkelte skole. I stedet for at vurdere undervisningens kvalitet, sætter EVA fokus på skolens eget arbejde med at sikre og udvikle denne kvalitet, dvs. skolens kvalitetsarbejde. Dette kapitel uddyber indholdet af begrebet kvalitetsarbejde (afsnit 2.1). I forlængelse heraf beskrives det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger af skolens kvalitetsarbejde (afsnit 2.2). Til sidst beskrives hvilken status de anbefalinger som vurderingerne munder ud i, har (afsnit 2.3). 2.1 Kvalitetsarbejde Det fremgår af folkeskoleloven at skolerne er ansvarlige for undervisningens kvalitet, og at skolelederen skal sikre at lærerne tilrettelægger en undervisning der udfordrer samtlige elever. Det er skolelederen der står til ansvar over for kommunen og skolebestyrelsen, men lederen skal udøve sin virksomhed i samarbejde med lærerne og den øvrige ledelse. Begrebet kvalitetsarbejde dækker i denne evaluering over det samspil, de dokumentationsformer og de dialogprocesser mellem lærere og skoleledelse der giver skolelederen reel mulighed for at opfylde lovens krav om at sikre kvaliteten af undervisningen. Begrebet kvalitetsarbejde dækker over et systematisk arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på skolen. Med brugen af dette begreb ønsker EVA og evalueringsgruppen på den ene side at Ans Skole 13

14 understrege at evalueringen tager udgangspunkt i folkeskoleloven, og at skoleledelsen har et ansvar for at sikre undervisningens kvalitet. På den anden side understreges det at kvalitetsarbejde er andet og mere end kontrol nemlig udvikling og vedligeholdelse af interne og eksterne samarbejdsrelationer, udvikling af en fælles forståelse af og et fælles sprog om kvalitet og forbedring af ledelsens muligheder for at give lærerne sparring. Samtidig skal det understreges at kvalitetsarbejde kun er en del af den samlede ledelsesopgave. Evalueringen forholder sig ikke til hvordan skolelederen udøver den samlede ledelsesopgave, ligesom den kun i begrænset omfang forholder sig til nationale og kommunale vilkår for skoleledelse. 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger Grundlaget for evalueringens vurderinger og anbefalinger er folkeskoleloven. Foruden det overordnede krav om ledelsens kvalitetssikring af undervisningen (jf. afsnit 2.1) stiller loven en række krav til hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen. Bl.a. skal tilrettelæggelsen tage hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger ( 18), elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres løbende ( 13, stk. 2), og der skal arbejdes med mål for undervisningen ( 10) og for den enkelte elev ( 18, stk. 4). Men loven udstikker ikke retningslinjer for hvordan lærerne konkret opfylder disse krav. Dermed præciserer loven heller ikke hvordan skolens leder sikrer at lærerne udmønter kravene i praksis. EVA har derfor operationaliseret lovens paragraffer i en række kriterier. For hvert kriterium er der desuden opstillet en række indikatorer, dvs. forskellige tegn på at skolen lever op til kriterierne og i sidste ende loven. Listen med kriterier og tilhørende indikatorer blev præsenteret for skolerne forud for evalueringen så skolerne på forhånd vidste hvad de kunne blive vurderet i forhold til. I praksis har den samlede række af kriterier og indikatorer fungeret som en form for bruttoliste. Evalueringsgruppen har udvalgt centrale kriterier og indikatorer fra denne liste, og rapporten er struktureret ud fra disse valg. De mest centrale kriterier omhandler ledelsens kvalitetsarbejde. Ved at omskrive lovparagrafferne til kriterier og dernæst formulere dem som indikatorer har EVA peget på at kvalitetsarbejde forudsætter at skoleledelsen har dokumenteret indsigt i undervisningen, at denne indsigt danner udgangspunkt for kvalificerede dialogprocesser mellem ledelse og medarbejdere, og at ledelsen følger op på indgåede aftaler og retningslinjer. Desuden indgår der kriterier som handler om retningslinjer og principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen da disse udgør den lokale ramme for lærernes praksis og skoleledelsens kvalitetssikring af denne praksis. I denne sammenhæng er rammerne for teamdannelse og lærersamarbejde centrale idet forpligtende teamstrukturer på både ledelses- og lærerniveau kan medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

15 Blandt de mange kriterier og indikatorer der omhandler lærernes praksis, har evalueringsgruppen valgt at fokusere på de områder der dokumenterer denne praksis og dermed skaber grundlaget for ledelsens indsigt i undervisningen. Det drejer sig især om den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og om årsplaner. Loven stiller ikke krav om at lærerne udarbejder årsplaner, og årsplanerne optræder derfor ikke på kriterieniveau. Årsplaner kan imidlertid være et centralt redskab i skolens kvalitetsarbejde hvis de indgår aktivt i lærernes og lærerteamenes arbejde med at tilrettelægge undervisningen, og i dialogen mellem ledelse, lærere og lærerteam. Årsplaner indgår derfor på indikatorniveau i forhold til mange af kriterierne (fx lærerne udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan [ ] indgår i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen ). Årsplaner og skriftlighed generelt bliver derved fremtrædende i rækken af kriterier og indikatorer. Ved at behandle årsplaner i et selvstændigt afsnit i rapporten ønsker evalueringsgruppen at understrege vigtigheden af årsplaner, men samtidig påpeges det at årsplaner er et blandt flere udviklingsredskaber og en blandt flere dokumentationskilder. De resterende kriterier og indikatorer i forhold til lærernes praksis behandles ikke særskilt i rapporten, men peger på nogle centrale forhold i folkeskoleloven som dialogen mellem ledelse og lærere om kvalitetssikring og -udvikling bør fokusere på. Sammen med de øvrige kriterier har de dannet baggrund for dokumentationsindsamlingen, og indikatorernes ordlyd afspejles især i spørgeskemaets formuleringer. De kan derfor være med til at perspektivere afsnittet om ledelsens vurdering af undervisningens kvalitet. Her er evalueringsgruppen særligt opmærksom på de kriterier der omhandler differentiering af undervisningen for det første fordi folkeskoleloven tydeligst definerer ledelsens opgave i forhold til kvalitetssikring i forbindelse med differentiering ( 18, stk. 2), og for det andet fordi kravet om differentiering er helt centralt i forhold til de øvrige krav. Meningen med evaluering af elevens udbytte af undervisningen og samarbejde med eleven om individuel målfastsættelse fremstår først tydelig når evaluering og samarbejde udmøntes i en differentieret undervisning i form af holddannelse, individuelt tilrettelagte forløb eller andet. På visse punkter er folkeskoleloven meget tydelig og lægger op til kriterier der entydigt kan besvares med et opfyldt eller et ikke opfyldt. På de fleste punkter lægger loven dog op til mere komplekse kriterier hvor der i højere grad vil være tale om en vurdering af hvordan og i hvilken grad skolen opfylder kriterierne, fx: Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag. I praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere graden af kriterieopfyldelse. Når det handler om de kriterier der retter sig mod lærerne, skal forholdet mellem kvantitet og kvalitet fx overvejes. Er det bedre at mange lærere opfylder få indikatorer, end at få lærere opfylder mange indikatorer? I stedet for at beskæftige sig med dette beskriver rapporten hvordan skolen arbejder med de tematiske områder som evalueringsgruppen har valgt at fokusere på med udgangspunkt i bruttolisten over kriterier og indikatorer. Det er fortsat denne bruttoliste der danner baggrund for evalu- Ans Skole 15

16 eringsgruppens vurderinger af skolen også i de tilfælde hvor evalueringsgruppen forholder sig direkte til om skolen opfylder kravene i folkeskoleloven. I appendiks A findes bruttolisten over kriterier. På EVA s hjemmeside findes en oversigt over kriterierne med henvisninger til folkeskolelovens relevante paragraffer og med tilhørende indikatorer. 2.3 Anbefalinger og opfølgning På baggrund af dokumentationen og det beskrevne vurderingsgrundlag har evalueringsgruppen formuleret anbefalinger til skolen. Anbefalingerne findes løbende i rapportens kapitel 4-6 og står i sammenhæng med de vurderinger de knytter sig til. Evalueringsgruppen har bestræbt sig på at forene det fælles vurderingsgrundlag med den enkelte skoles særkende når den har formuleret anbefalingerne. Med særkende tænkes der for det første på at skolerne kan have forskellige indsatsområder. Hvis en skole fx arbejder med en bestemt evalueringsmodel, kan anbefalingen være at fortsætte og forbedre arbejdet med denne model, mens evalueringsgruppen ikke vil anbefale bestemte evalueringsmodeller til skoler der ikke allerede har valgt selv. For det andet kan en skole være nået langt i sit kvalitetsarbejde sammenlignet med andre skoler. Imidlertid kan dette arbejde altid blive bedre, og rapporten kan indeholde anbefalinger der kan hjælpe skolen endnu længere. Hvad der udløser en anbefaling på en af skolerne behøver altså ikke nødvendigvis at føre til samme anbefaling på en anden skole. Dette forhold afspejler ønsket om i videst muligt omfang at bidrage til udvikling på den skole som er den primære målgruppe for rapporten. De skoler der indgår i evalueringen herunder Ans Skole har ifølge bekendtgørelsen om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at udarbejde og offentliggøre en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen skal ligge på skolens hjemmeside senest et halvt år efter rapportens offentliggørelse. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

17 3 Ans Skole Ans Skole Teglgade Ans By Hjemmeside: Dette kapitel beskriver kort Ans Skole. Foruden størrelse og beliggenhed beskrives skolens organisering og ledelse. Beskrivelsen er faktuel og følges ikke umiddelbart af vurderinger og anbefalinger. Evt. forhold ved organiseringen eller ledelsesstrukturen der giver anledning til undren eller refleksion, vil blive behandlet senere i rapporten. 3.1 Skolen Ans Skole ligger i Ans By og er geografisk placeret 20 km nord for Silkeborg. Skolen har i alt 57 lærere ansat og 454 elever. Der undervises fra klasse, og der er to eller tre klasser pr. årgang. Skolen har to specialklasseafdelinger en tidligere amtsklasse der ligger på skolen, og en afdeling på en anden adresse med egen afdelingsleder. En del af skolens lærere er alene tilknyttet specialafdelingerne. Ans Skole har tidligere været en del af Kjellerup Kommune. 1. januar 2007 blev Kjellerup Kommune lagt sammen med Gjern, Silkeborg og Them Kommuner. Skolen hører nu under Silkeborg Kommune. 3.2 Organisering Ans Skole har en tredelt struktur med indskoling, mellemtrin og udskoling. Lærerne er primært tilknyttet én afdeling. Desuden opereres der på klasseniveau med primær og sekundær teamtilknytning. Primære klasseteam består af de lærere der har flest timer i klassen. Det vil typisk være Ans Skole 17

18 de to lærere som underviser klassen i dansk og matematik. Faglærere og specialundervisningslærere som har et begrænset timeantal, kan få en sekundær teamtilknytning. 3.3 Ledelsen Ledelsesteamet på Ans Skole består af skoleleder Ib Christensen, viceinspektør Niels Villumsen og administrativ leder Lone Skovborg. Desuden er der på skolen ansat en afdelingsleder for specialafdelingen og en leder for SFO en, men de indgår ikke i ledelsesteamet. Ib Christensen startede som skoleleder i 2000 og har tidligere været skoleleder på en anden skole. Niels Villumsen har høj anciennitet på skolen. Skolelederen er primært ansvarlig for indskolingen og mellemtrinnet og har herudover ansvaret for personaleledelse. Viceinspektøren er ansvarlig for udskolingen og administrerer vikardækning og planlægning. Både skolelederen og viceinspektøren har en del undervisningstimer, bl.a. for på den måde at finansiere den administrative leder. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

19 4 Principper og retningslinjer Dette kapitel gennemgår de overordnede principper for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen (afsnit 4.1). Det er skolebestyrelsens opgave at formulere principper for skolens virksomhed. Derfor behandler rapporten i afsnit 4.2 skolebestyrelsens arbejde med organiseringen og tilrettelæggelsen. Et væsentligt fokus for skolebestyrelsens arbejde er skole-hjemsamarbejdet, herunder fastsættelse af principper for samarbejdet. Dette tema behandles i afsnit 4.3. Kapitlet bygger på ledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalerne under skolebesøget, først og fremmest samtalen med skolebestyrelsen. Desuden inddrages enkelte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 4.1 Organisering og tilrettelæggelse Den tidligere Kjellerup Kommune har ifølge skoleledelsen haft en lang tradition for decentralisering. Centrale styringsmekanismer i samarbejdet mellem kommune og skole har været lønsumsstyring og resultatkontrakter. Resultatkontrakterne er fælles for kommunens skoler, og skolelederne har deltaget i udformningen af resultatmålene. Efterfølgende skal skolerne følge op på målene individuelt. Ans Skoles virksomhedsplan (skoleplan) lægger sig tæt op ad resultatkontrakten og definerer indsatsområder, herunder mål og handleplaner, der i høj grad svarer til resultatkontraktens mål. Desuden indeholder virksomhedsplanen en status over det forløbne års indsatsområder. Virksomhedsplanen er tilgængelig på skolens hjemmeside, men resultatkontrakt og virksomhedsplan bliver ikke diskuteret med lærerne. I kalenderåret 2006 har rummelighed været et af indsatsområderne i resultatkontrakten, herunder holddeling. Ifølge samtalen med skoleledelsen på besøget har Ans Skole en lang tradition for rummelighed. Begrebet rummelighed indgår ikke i skolens værdigrundlag, men udgangspunktet i den enkelte elev indgår tydeligt i værdigrundlaget. Både skolebestyrelse og lærere har været involveret i arbejdet med værdigrundlaget. Værdigrundlaget blev formuleret for fire år siden og re- Ans Skole 19

20 videret sidste år. I værdigrundlaget udmøntes værdierne i nogle meget overordnede retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I 2004 vedtog skolebestyrelsen principper for holddeling på Ans Skole der tager udgangspunkt i hensynet til den enkelte elev og understøtter værdigrundlaget. Ressourcerne til specialundervisning er lagt sammen med ressourcerne til holddeling. Dette forhold indgår også i principperne. Andre centrale retningslinjer for undervisningens organisering fremgår af principperne for fagfordeling. Disse principper underbygges af et papir om teamstrukturen på Ans Skole. Det fremgår at skolen er opdelt i tre afdelinger: indskoling, mellemtrin og udskoling. Hver afdeling har en mødeleder der vælges i afdelingen. Samtidig er der et princip om at klasserne helst skal skifte klasselærer én gang i skoleforløbet. Der er altså ikke vandtætte skodder mellem afdelingerne. Dette skyldes ifølge skolelederen først og fremmest mange læreres ønske om at følge én klasse. Ulempen er at fleksibiliteten i de enkelte afdelinger bliver begrænset. Der er således ikke tale om selvstyrende team kun i de fire uger hvor hele skolens skema brydes op. I spørgeskemaundersøgelsen er der dog 13 % der svarer at de arbejder i selvstyrende afdelingsteam, mens 10 % slet ikke mener at de arbejder i afdelingsteam (tabel 13). Under besøget gav lærerne udtryk for at de er bekendte med skolens værdigrundlag, og at deres praksis er i overensstemmelse med værdierne. Lærernes viden om de omtalte principper er derimod mere begrænset. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 63 % at der er principper for organiseringen af undervisningen, og 37 % mener der er principper for tilrettelæggelsen. I begge tilfælde svarer 30 % ved ikke (tabel 1). Henholdsvis 72 % og 41 % af lærerne mener at de i et vist omfang har været med til at udarbejde principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen (figur 1). Tallene kan være udtryk for en vis usikkerhed omkring betydningen af principper. Langt de fleste forhold vedrørende undervisningens tilrettelæggelse bestemmes af den enkelte afdeling og det enkelte klasseteam. Lærerne værdsætter denne frihed selvom den medfører store individuelle forskelle fra klasse til klasse og især fra trin til trin. De forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen der deltog i mødet, gav udtryk for et ønske om større ensartethed på centrale områder, fx i forhold til skriftlighed omkring individuelle elevmål (se også afsnit 4.3 nedenfor) og information til forældrene. Skoleledelsen gav udtryk for at det er en konstant balancegang i forhold til på den ene side at tage hensyn til lærernes individuelle ønsker og på den anden side at definere fælles rammer for skolens kurs. Evalueringsgruppen vurderer at der er en fornuftig sammenhæng mellem skolens værdigrundlag, principper, virksomhedsplan og dele af praksis. Skolen kunne med fordel tage udgangspunkt i disse centrale dokumenter og formulere nogle forpligtende retningslinjer der kunne sikre større fælles fodslag. Fælles fodslag baseret på centrale styredokumenter vil kunne medvirke til at sikre 20 Danmarks Evalueringsinstitut

21 at skolen også i fremtiden vil kunne levere en undervisning som tager udgangspunkt i de fælles værdier. Evalueringsgruppen anbefaler - at skoleledelsen udbreder kendskabet til centrale styredokumenter som resultatkontrakt og virksomhedsplan til lærerne. - at ledelse og lærere i fællesskab formulerer fælles retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse på baggrund af skolens værdigrundlag, principper og styredokumenter. 4.2 Skolebestyrelsens arbejde På Ans Skole afholdes forskudt skolebestyrelsesvalg. Det betyder at der altid vil være nogle erfarne medlemmer. På Ans Skole er der forældrerepræsentanter med meget stor erfaring og høj anciennitet. Fx sidder formanden i bestyrelsen på niende år hvilket naturligvis skaber stabilitet i bestyrelsens arbejde. Samtidig er der også nyvalgte forældrerepræsentanter. ulempe ved de forskudte valg og stabiliteten i skolebestyrelsen kan være, beskrev forældrerepræsentanterne på besøget, at der i skolebestyrelsen kan opstå faste rutiner som det kan være svært for nye medlemmer at sætte sig ind i, og at der ikke bliver gjort en samlet indsats i forbindelse med valget i forhold til at klæde nye bestyrelsesmedlemmer på. Samlet set fremstår skolebestyrelsen som aktiv, velfungerende og bevidst om egne kompetencer og muligheder. Bestyrelsen har et godt forhold til ledelsen og lærerne, og opgaven med at (om)formulere mål og principper for skolens virksomhed er en integreret del af bestyrelsens arbejde. På skolens hjemmeside ligger en oversigt over alle principperne der spænder vidt fra ordensregler over principper for bl.a. elevråd og lejrskoler til principper for holddeling og fagfordeling, jf. afsnit 4.1. Principperne er desuden samlet i et hæfte som nye lærere får når de starter på skolen. Initiativet til arbejdet med nye principper eller indsatsområder kan ifølge bestyrelsesmedlemmerne komme fra både forældrerepræsentanter og skolens ledelse. Ifølge medlemmerne er en af fordelene ved at formulere skriftlige principper desuden at formuleringen på skrift nødvendiggør en mere dybtgående og fokuseret refleksion end den mundtlige debat alene. Desuden gør skriftligheden det nemmere at følge op på om principperne overholdes. Generelt har bestyrelsen tiltro til at skolen lever op til såvel folkeskolelovens krav som de vedtagne principper, men der er eksempler på at bestyrelsen konkret har ført tilsyn med principper- Ans Skole 21

22 ne, fx i forbindelse med en studietur hvor principperne ikke blev overholdt. Til gengæld er bestyrelsen mere usikker på hvervet med generelt at føre tilsyn med undervisningens kvalitet. Vurderingsgrundlaget for evalueringen omfatter skolebestyrelsens arbejde med at formulere principper for skolens virksomhed, ikke bestyrelsens tilsynspligt. Men evalueringsgruppen vurderer at bestyrelsens kapacitet og engagement på Ans Skole kunne bruges mere konstruktivt i forbindelse med skolens kvalitetsarbejde. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolebestyrelsen og ledelsen formulerer principper for ledelsens information til skolebestyrelsen om skolens mål og evaluering. 4.3 Skole-hjem-samarbejde På Ans Skole indgår skole-hjem-samarbejdet i skolens værdigrundlag. Her fremgår det at samarbejdet bygger på dialog og afstemning af forventninger til samarbejdet, og at det i sidste ende er lærere og pædagoger der har ansvaret for at der etableres en god dialog. Desuden fremgår det at skolen skal sikre information om det der sker i klassen og i gruppen. Under besøget oplyste medlemmerne af forældrebestyrelsen at dette i høj grad bliver efterlevet i indskolingen, men at den løbende information til hjemmet varierer kraftigt og generelt aftager på mellemtrinnet og i udskolingen. Forældrerepræsentanterne efterlyste en større fælles praksis for information om centrale forhold, men er enige med lærerne om at der ikke skal informeres for informationens skyld. Derfor ønsker de ikke en obligatorisk og fælles kadence. Evalueringsgruppen anerkender et behov for fleksibilitet i forhold til hvor ofte hjemmet skal informeres om centrale forhold i klassen. Ikke desto mindre er der et behov for et mindstemål af fælles fodslag i forhold til hvad der skal informeres om hvis Ans Skole skal leve op til målsætningerne i sit værdigrundlag. Der er også vedtaget principper for forældreråd og for skole-hjem-samarbejdet. Forældrerådet består af to forældrerepræsentanter fra hver klasse. De to repræsentanter samarbejder med klasselæreren om den enkelte klasse og mødes samlet med skolebestyrelsen fire gange årligt. Principperne for skole-hjem-samarbejdet er fra 2004 og omhandler både samarbejde i klasseregi og samarbejde i form af skole-hjem-samtaler. Af principperne fremgår det at der skal holdes mindst ét forældremøde årligt og to skole-hjem-samtaler. Det fremgår endvidere at der i skole-hjemsamtalerne skal bruges samtaleark som udgangspunkt for samtalen. Der er ingen fælles skabelon 22 Danmarks Evalueringsinstitut

23 for samtaleark, men en mappe med eksempler som lærerne kan lade sig inspirere af. Der er ingen principper for hvordan andet skriftligt materiale inddrages i skole-hjem-samtalerne, fx resultaterne af den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Medlemmerne af skolebestyrelsen gjorde opmærksom på at praksis er meget forskellig fra lærer til lærer. I spørgeskemaundersøgelsen svarer fire lærere at de ikke gennemfører henholdsvis forældresamtaler og elev- og forældresamtaler. Af de lærere der gennemfører disse typer samtaler, svarer henholdsvis 88 % og 79 % at skriftlige resultater af den løbende evaluering af elevernes udbytte indgår som grundlag for samtalerne. Spørgeskemaundersøgelsen viser at alle lærere på nær én har kendskab til princippernes eksistens, og størstedelen (83 %) husker også at skriftligheden i forbindelse med informationen til forældrene omkring elevens udbytte af undervisningen indgår i principperne. 67 % af lærerne mener desuden at der er skriftlige principper for hvor ofte eleverne skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen, mens 30 % svarer ved ikke, og halvdelen mener der er principper for om underretningen skal være skriftlig eller mundtlig. Her svarer 27 % ved ikke (figur 2). Denne usikkerhed kan evt. skyldes at underretningen af eleven kan siges at være omfattet af principperne for skole-hjem-samtaler. Det kan også skyldes at man på Ans Skole har besluttet at gennemføre elevsamtaler én gang årligt, men beslutningen fremgår ikke af værdigrundlag, virksomhedsplan eller principper. Under besøget beskrev lærerne en fast rutine for disse samtaler, bl.a. at lærere og SFO-lærere gennemfører aftalerne samlet i indskolingen. Der er dog ingen fælles retningslinjer for samtalernes indhold. Ifølge lærerne kan fokus være på både det sociale og det faglige. Forskelligheden underbygges af spørgeskemaundersøgelsen. På spørgsmålet om i hvilken grad skriftlige resultater af den løbende evaluering indgår som grundlag for elevsamtaler, svarer 10 % af lærerne at de ikke gennemfører den type samtaler. Blandt de lærere der gennemfører elevsamtaler, svarer 88 % at skriftlige resultater indgår i nogen eller høj grad (figur 5). 60 % svarer at de samarbejder med eleverne om fastsættelse af elevmål gennem individuelle samtaler i forhold til alle deres elever eller mere end halvdelen. Men kun 17 % samarbejder med alle eller mere end halvdelen af deres elever om skriftlige individuelle mål for elevens alsidige personlige udvikling. Det tilsvarende tal i forhold til individuelle mål for det enkelte fag er 24 %, mens ingen lærere samarbejder med eleverne om skriftlige individuelle mål for fagene på tværs af fag for alle eller mere end halvdelen af deres elever. 79 % svarer slet ikke (tabel 12). Endelig svarer 73 % af lærerne at det slet ikke fremgår af elevplaner eller andet skriftligt materiale hvordan den enkelte elevs arbejde tilrettelægges med henblik på at nå de individuelle mål (tabel 11). Evalueringsgruppen vurderer at en højere grad af skriftlighed og systematik i forbindelse med elevsamtaler kunne styrke den fremadrettede anvendelse af samtalerne og medvirke til en større sammenhæng mellem den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen (jf. afsnit Ans Skole 23

24 5.2), individuel målfastsættelse, elevsamtaler og skole-hjem-samtaler. Skolen har allerede arbejdet med at udvikle elevplaner. Når arbejdet skal implementeres, vil det nødvendigvis føre til en revision af principperne for skole-hjem-samarbejdet hvor elevsamtaler og individuel målfastsættelse med fordel kunne indgå. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolebestyrelsen sammen med forældreråd og lærere udarbejder principper for hvad hjemmet skal informeres om, og hvordan der skal informeres på de enkelte trin. - at skoleledelse og skolebestyrelse i et kommende arbejde med at revidere de gældende principper for skole-hjem-samarbejdet inddrager elevsamtaler og definerer rammer for hvordan samspillet mellem løbende evaluering, individuel målfastsættelse, elevsamtaler og skole-hjem-samtaler kan tydeliggøres ved hjælp af skriftlighed. 24 Danmarks Evalueringsinstitut

25 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Mens forrige kapitel handlede om de overordnede principper, ser dette kapitel nærmere på lærernes praksis. Dokumentation af lærernes praksis er afgørende for ledelsens mulighed for at sikre og udvikle kvaliteten af skolens undervisning. Derfor ligger fokus på lærernes arbejde med at dokumentere deres arbejde. Kapitlet trækker på spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne, samtaler med lærerne under besøget og til dels ledelsens selvevalueringsrapport. Undervisningspraksis kan beskrives som målsætning, planlægning og tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering som bidrager til ny planlægning. Den evaluering som folkeskoleloven og dermed EVA s kriterier fokuserer på, er den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. I løbende evaluering ligger imidlertid en forventning om at evaluering er en aktivitet der foregår samtidig med og i et tæt samspil med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. I et forsøg på at indfange dette komplekse samspil i en enkel fremstilling skelnes der i dette kapitel mellem to typer dokumentation: årsplaner (afsnit 5.1) og evalueringsresultater (afsnit 5.2). Desuden indgår samarbejde og videndeling mellem lærerne (afsnit 5.3). 5.1 Årsplaner På Ans Skole er det et krav fra ledelsens side at lærerne udarbejder årsplaner. Årsplanerne afleveres til ledelsen inden sommerferien og samles i en mappe. På besøget gav lærerne udtryk for at de først og fremmest laver årsplanerne for deres egen skyld, og at årsplanerne laves af den enkelte lærer. Årsplanerne fungerer således kun i begrænset omfang som led i den kollegiale videndeling og som informationskanal i forhold til forældrene. Mange lærere supplerer imidlertid årsplanerne med uge- eller månedsbreve til forældrene, men det er ikke et krav (jf. afsnit 4.3). Årsplanerne er meget forskellige fra lærer til lærer. Lærerne udtrykte sig under besøget positivt om forskelligheden, mens ledelsen og skolebestyrelsen ville foretrække en større ensartethed. Der stilles krav om at det primære klasseteam afleverer sociale mål for klassen og overvejelser om hvordan målene kan nås. Ligeledes fremgår det af et arbejdspapir om teamsamarbejde på Ans Skole at det primære team skal opstille tværfaglige mål for klassens undervisning og formulere Ans Skole 25

26 fokuspunkter i form af arbejdsformer, undervisningsmetoder mv. Teamet skal desuden lave årskalender og overveje den enkelte elevs udvikling, herunder tage stilling til evaluering i de enkelte fag. Disse forhold er imidlertid ikke tænkt sammen med årsplanerne, og der er ikke formuleret krav om skriftlighed i forbindelse med teamets opgaver. Dette afspejles i spørgeskemaundersøgelsen hvor 83 % af lærerne svarer at de ikke oplever at ledelsen stiller krav om at det fremgår af årsplaner eller andre skriftlige dokumenter hvordan de inddrager den enkelte elev i fastsættelse af mål, eller hvordan de tilrettelægger elevens arbejde i overensstemmelse med målene (tabel 18). Dette kan undre i forhold til det fokus der er på den enkelte elev i skolens værdigrundlag. Oplevelsen af kravene synes også at afspejle sig i praksis. Størstedelen af lærerne (70 %) svarer at de udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvilke dele af undervisningen der har som mål at eleverne tilegner sig de erkendelses- og arbejdsformer der fremgår af faghæfterne for de enkelte fag i forhold til al deres undervisning eller mere end halvdelen, men andelen er kun på 50 % i forhold til om årsplanerne viser hvordan der veksles mellem undervisningsformer i fag og på tværs af fag (tabel 4). Mellem 30 % og 50 % svarer at de ikke udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan de samarbejder med eleverne om undervisningens tilrettelæggelse i forbindelse med valg af arbejdsformer, undervisningsmetoder og stof (figur 4). Mellem 7 % og 30 % af lærerne svarer at de for al deres undervisning eller mere end halvdelen udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan aktiviteter vedrørende den løbende evaluering og resultater heraf indgår i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisning i henholdsvis de enkelte fag og på tværs af fag (tabel 7). Til gengæld svarer 73 % af lærerne at de tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte i al eller mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 6). At et forhold ikke er beskrevet i årsplanen er altså ikke i sig selv udtryk for at lærerne ikke gennemfører de omtalte aktiviteter. Omvendt er en årsplan naturligvis ingen garanti for at de planlagte aktiviteter gennemføres. Ikke desto mindre vurderer evalueringsgruppen at nogle ændringer i de årsplaner som lærerne allerede udarbejder, kunne være med til at kvalificere dialogen mellem ledelse og lærere (jf. afsnit 6.1), mellem lærere og forældre (jf. afsnit 4.3) og lærerne imellem. Fælles retningslinjer for årsplanerne omfattede krav til at refleksioner i forhold til centrale forhold i folkeskoleloven, fx målfastsættelse og evaluering, kunne skabe fokus på de funktioner som teamet allerede forventes at forholde sig til, og på centrale værdier og indsatsområder på skolen. Evalueringsgruppen noterer sig at ledelsen, skolebestyrelsen og nogle af lærerne på besøget gav udtryk for at fordelene ved skriftlighed netop er at det i sig selv stimulerer til (fælles) refleksioner, og at det fastholder refleksionerne. 26 Danmarks Evalueringsinstitut

27 Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen i samarbejde med lærerne udarbejder fælles retningslinjer for årsplanernes indhold, herunder krav om at pædagogiske overvejelser i forhold til centrale krav i folkeskoleloven skal indgå i årsplanerne. Det bør fremgå tydeligt af retningslinjerne hvad der er formålet med årsplanerne, hvem årsplanernes målgruppe er, og hvordan årsplanerne indgår i skolens øvrige kvalitetsarbejde. 5.2 Den løbende evaluering Evaluering har været et indsatsområde i skolens virksomhedsplan i 2005/06 og er det også i 2006/07. I 2005/06 var fokus på evaluering af elevernes faglige udbytte af undervisningen i forhold til de bindende trinmål, mens fokus i dette skoleår er bredere og inddrager undervisningsobservation, EVA s eksterne evaluering mv. Der er altså ikke kun tale om evaluering af eleverne, men om evalueringskultur og kvalitetsarbejde generelt hvilket er i overensstemmelse med resultatkontrakten for 2006 mellem Kjellerup Kommune og skolerne i kommunen. Heri er visionen at der skal etableres en evalueringskultur på skolen, og det konkrete mål er en skriftlig redegørelse for skolens evalueringskultur i forhold til faglige og sociale mål. Det skal indgå hvilke evalueringsredskaber skolen bruger, og hvordan de integreres i undervisningens tilrettelæggelse og indgår i skole-hjem-samarbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen bidrager med information om nogle af disse områder. Halvdelen af lærerne anvender diagnostiske prøver og øvrige prøver i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever, mens lidt flere (61 %) bruger samtaler hvor der sættes individuelle mål, og samtaler hvor der følges op på individuelle mål. Procesredskaber som logbog og portfolio bruges kun meget begrænset henholdsvis 73 % og 64 % svarer nej, slet ikke (tabel 10). Som beskrevet i afsnit 4.3 indgår skriftlige resultater af den løbende evaluering for alle læreres vedkommende som grundlag for skole-hjem-samtaler (figur 5). Som beskrevet i afsnit 5.1 tilrettelægger 73 % af lærerne al eller mere end halvdelen af deres undervisning med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte (tabel 6), mens den løbende evaluering af elevernes udbytte kun i begrænset omfang fremgår af årsplanerne (tabel 7). Umiddelbart virker tallene for anvendelsen af de forskellige evalueringsredskaber små, men på det generelle spørgsmål om hvorvidt lærerne foretager løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, svarer 73 % ja, i forhold til alle mine elever. Yderligere 20 % evaluerer løbende i forhold til mere end halvdelen af deres elever (tabel 5). Ans Skole 27

28 I spørgeskemaundersøgelsen spørges der desuden om lærerens arbejde med den løbende evaluering af elevens udbytte er tilrettelagt sådan at den løbende evaluering belyser den enkelte elevs: status i forhold til trinmålene for de enkelte fag status i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag progression i forhold til trinmålene for de enkelte fag progression i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag alsidige og personlige udvikling. Mellem 46 % og 65 % svarer ja i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever (tabel 9). Mens individuelle elevmål kun i begrænset omfang indgik i lærernes arbejde med årsplaner (jf. afsnit 5.1) og ikke fremgik tydeligt af dokumentationen i forbindelse med elevsamtaler (jf. afsnit 4.3), er der ikke i tabel 9 vedrørende den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen forskelle mellem trinmål og individuelle mål. De mange tal peger tilsammen på at der gennemføres en del evaluering på Ans Skole, og at resultaterne bliver anvendt i den videre tilrettelæggelse. Der er dog ingen systematik i evalueringen. Under besøget fremgik det at der fra kommunal side er truffet beslutning om at anvende læsetest i dansk. Desuden er der i fagudvalgsregi truffet beslutninger om evaluering i matematik og engelsk, ligesom der i dette skoleår er en aftale om at afprøve logbog på sjette klassetrin. Under besøget gav lærerne imidlertid generelt udtryk for at det er op til den enkelte hvordan man vil evaluere. Evalueringsgruppen anerkender at der foregår en del evalueringsaktiviteter på Ans Skole, lige som den anerkender de planer som virksomhedsplanen fremlægger i forbindelse med etablering af en evalueringskultur på skolen. Der er imidlertid fortsat et stykke vej i forhold til at opfylde resultatkontraktens krav på en måde så det kvalificerer undervisningen. Udfordringerne består dels i at oprette en systematik hvor den løbende evaluering af elevernes udbytte tænkes sammen med planlægning (årsplaner) og opfølgning, både på lærer- og skoleniveau (se også afsnit 6.2 nedenfor), dels i at beskrive denne systematik. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolen arbejder videre med at udvikle en evalueringskultur som beskrevet i resultatkontrakt og virksomhedsplan. Det indebærer at lærere, ledelse og evt. skolebestyrelse udvikler og beskriver en systematik for anvendelsen af forskellige evalueringsmetoder, herunder anvendelsen af diagnostiske test. Det bør fremgå af beskrivelsen hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen tænkes sammen med årsplaner og anvendes i den videre planlægning. 28 Danmarks Evalueringsinstitut

29 5.3 Samarbejde og videndeling Skolens afdelingsopdelte struktur, som er beskrevet i afsnit 4.1, fremgår af principperne for fagfordeling. Derudover er der et arbejdspapir om teamarbejde hvori teamets opgaver beskrives (jf. afsnit 5.1). Dette papir handler om klasseteam, og der er således ingen beskrivelse af afdelingsteamets opgaver. Af besøget fremgik det imidlertid at afdelingsteamets møder er et godt forum for pædagogiske diskussioner og overvejelser, mens møderne i klasseteam i højere grad handler om den enkelte elev. I selvevalueringsrapporten oplyser ledelsen at den har indført regelmæssig videndeling på afdelingsmøderne om konflikthåndtering, god undervisningspraksis mv. Endelig udgør fagudvalgene et formelt forum for videndeling, men det er begrænset hvad der kan drøftes inden for de forholdsvis få timer (5-10) som den enkelte lærer har til fagudvalgsarbejdet. Af besøgene fremgik det at klasseteamet er det væsentligste samarbejdsforum i forhold til tilrettelæggelse af undervisningen. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 80 % af lærerne at de i høj eller nogen grad samarbejder med kolleger om at tilrettelægge undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. 83 % svarer at de i nogen eller høj grad samarbejder med kolleger om at vurdere den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentiale, og 62 % samarbejder i nogen eller høj grad om at opstille mål for den enkelte elev (figur 6). Henholdsvis 45 % og 37 % af lærerne giver og modtager kollegial feedback på baggrund af observeret undervisning, men ikke efter en aftalt systematik. Kun to lærere har observeret kollegers undervisning efter en aftalt systematik, mens tre lærere oplyser at en kollega har observeret deres undervisning inden for det seneste år (tabel 14-17). Af selvevalueringsrapporten fremgår det at skolen har lavet et system af ressourcelærere som kan yde supervision, fx på baggrund af undervisningsiagttagelser. Systemet, der er beskrevet i et arbejdspapir, omfatter foruden PPR og AKT-lærere en gruppe lærere der kan supervisere i forhold til faglige problemstillinger. Ud over denne støtte, som den enkelte lærer eller det enkelte team selv skal tage initiativ til, er der en formaliseret støtteordning for nye lærere i form af en tutor og en faggruppeleder. Støtteordninger blev ikke uddybet under besøget, men evalueringsgruppen bifalder ideen. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolen fastholder ordningerne med støtte- og tutorfunktioner og evt. supplerer ved at udvikle en struktur for systematisk kollegial sparring. Ans Skole 29

30

31 6 Ledelsens kvalitetsarbejde I dette kapitel flyttes fokus fra lærerne til ledelsen. Kapitlet beskriver og vurderer hvordan skoleledelsen organiserer og gennemfører kvalitetsarbejdet på Ans Skole. Afsnit 6.1 handler om hvordan ledelsen opnår indsigt i undervisningen, mens afsnit 6.2 handler om hvordan ledelsen handler i forhold til den opnåede indsigt, dvs. hvordan den vurderer dokumentationen og følger op på den. Da kvalitetsarbejde foregår i et samspil mellem leder og lærer, ofte i form af dialogprocesser, vil der være naturlige overlap mellem de to dele. Der vil også være overlap i forhold til lærernes kvalitetsarbejde, som blev beskrevet i kapitel 5, da lærerne netop er med til at producere kilderne til ledelsens indsigt, fx i form af årsplaner. Afslutningsvis betragtes skolens kvalitetsarbejde i en sammenhæng hvor der sættes særligt fokus på aspekter der forekommer relevante på netop Ans Skole (afsnit 6.3). Kapitlet bygger først og fremmest på skoleledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalen med ledelsen under skolebesøget. Disse dokumentationskilder perspektiveres ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 6.1 Indsigt i undervisningen Som de fleste andre skoleledelser benytter ledelsen på Ans Skole både skriftlige og mundtlige kilder til at få indsigt i undervisningen, men de mundtlige kilder dominerer. Centralt i videnindsamlingen står et forholdsvis nyt initiativ om undervisningsiagttagelse. Ledelsen har delt klasserne imellem sig og gennemfører tre observationer i hver klasse forud for teamsamtalen. Der findes et observationsark der danner udgangspunkt for iagttagelserne. Initiativet kommer til udtryk i spørgeskemaundersøgelsen hvor 83 % af lærerne svarer at ledelsen har overværet deres undervisning inden for det seneste år. Under besøget havde lærerne en meget positiv indstilling til dette initiativ som de betragtede som sparring ikke kontrol fra ledelsens side. Et andet input til teamsamtalen er trivselsundersøgelser blandt eleverne. De udspringer af et konkret indsatsområde omkring undervisningsmiljø. I indskolingen tages der udgangspunkt i klassens sociale mål, og forældrene inddrages. På mellemtrinnet og i udskolingen gennemføres en spørge- Ans Skole 31

32 skemaundersøgelse blandt samtlige elever som danner udgangspunkt for det fortsatte arbejde i klassen. Lærerne udarbejder i begge tilfælde opsamlinger der tilgår ledelsen. Opsamlingen danner sammen med ledelsens undervisningsobservation udgangspunkt for den årlige teamsamtale som varer halvanden time. Der findes en disposition for samtalen, og lærerne tager referat af den. Ud over den formelle teamsamtale gennemføres ad hoc-samtaler. Under besøget forklarede ledelsen at teamstrukturen gør det nemmere at få indsigt i den enkelte klasse, dels fordi man let kan indkalde teamet til en samtale, dels fordi kvaliteten af samtalen øges når teamet har diskuteret problemerne forinden. Foruden standardiserede samtaler og ad hoc-samtaler med teamene gennemføres en standardiseret medarbejderudviklingssamtale årligt mellem den enkelte lærer og en ledelsesrepræsentant. Skolelederen kan også få indsigt i undervisningen via årsplaner. Med en enkelt undtagelse svarer alle lærere at ledelsen indhenter årsplaner eller andet skriftligt materiale der belyser hvordan lærerne konkret tilrettelægger undervisningen. 87 % svarer ja, i forhold til al min undervisning, men kun 24 % oplever at ledelsen forholder sig til det skriftlige materiale for al eller mere end halvdelen af undervisningen. I selvevalueringsrapporten bekræfter ledelsen at der kun gives en overordnet feedback hvis der mangler noget centralt om fx trinmål, mens ledelsen i højere grad læser og forholder sig til skriftligt materiale om sociale mål og om enkeltelever med særlige problemer. Ledelsen anvender også kun i meget begrænset omfang testresultater som led i sin videnindsamling. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 90 % af lærerne nej til at ledelsen stiller krav om at se konkrete eksempler på hvordan de anvender redskaber til løbende evaluering. I selvevalueringsrapporten konkluderer ledelsen selv at indsamlingen af dokumentation ikke er helt tilstrækkelig, men at den er opmærksom på problemet og forsøger at løse det. Evalueringsgruppen er enig i denne vurdering og lægger i den sammenhæng særligt mærke til de gode erfaringer med undervisningsobservation, teamsamtaler og trivselsundersøgelser. Indsigten kunne systematiseres yderligere ved at anvende eksisterende kilder som årsplaner og testresultater. Det kræver naturligvis at disse kilder får en kvalitet og ensartethed der gør dem anvendelige som kilder til indsigt (jf. afsnit 5.1 og 5.2). Evalueringsgruppen anbefaler - at skoleledelsen fortsætter det gode arbejde og supplerer ved at finde en måde hvorpå årsplanerne og evt. testresultater kan indgå i dialogen mellem ledelse og lærere, fx i teamsamtalen. 32 Danmarks Evalueringsinstitut

33 6.2 Vurdering og opfølgning I selvevalueringsrapporten vurderer ledelsen at den har et godt kendskab til undervisningen på afdelings-, årgangs- og klasseniveau og til elevernes individuelle mål. Da ledelsen på Ans Skole får en stor del af indsigten gennem forskellige former for dialog, kan det virke kunstigt at skelne mellem indsigt på den ene side og vurdering og opfølgning på den anden. Modellen med iagttagelser efterfulgt af teamsamtaler giver imidlertid mulighed for at adskille de to områder. Ledelsen vurderer at besøgene i klasserne giver et ualmindeligt godt billede af undervisningen og dermed kvalificerer teamsamtalen der fx handler om undervisningsdifferentiering og evaluering. I spørgeskemaundersøgelsen bekræftes dette af de fleste lærere. 77 % svarer at skolelederen drøfter tilrettelæggelse af undervisningens indhold og arbejdsformer en eller flere gange årligt, mens 56 % af lærerne oplever at de mindst én gang årligt drøfter tilrettelæggelsen af den løbende evaluering af elevernes udbytte. Kun 47 % oplever at de drøfter samarbejdet med eleverne om fastsættelse af individuelle mål og tilrettelæggelsen af undervisningen med udgangspunkt i disse mål (undervisningsdifferentiering) (tabel 21). Svaret er bemærkelsesværdigt set i lyset af at 48 % af lærerne ifølge undersøgelsen slet ikke samarbejder med eleverne om at fastsætte skriftlige individuelle mål i de enkelte fag (tabel 12), og at 54 % af lærerne tilrettelægger mindre end halvdelen af deres undervisning differentieret ud fra hensynet til elevernes individuelle mål (tabel 3). Evalueringsgruppen vurderer at kravet om undervisningsdifferentiering er så centralt i folkeskoleloven at sådanne tal bør mane til eftertanke ikke mindst fordi rummelighed og udgangspunktet i den enkelte elev står så stærkt i skolens værdigrundlag og andre centrale styredokumenter. Skolelederen er selv opmærksom på dette paradoks og bemærker i selvevalueringsrapporten at undervisningsdifferentiering og de individuelle elevmål er forhold som lærerne skal arbejde mere med. I den sammenhæng skal det bemærkes at kun 17 % af lærerne mener at skolen har principper eller retningslinjer for at tilrettelægge en differentieret undervisning (tabel 2). På spørgeskemaets generelle spørgsmål om hvorvidt lærerne oplever at skoleledelsen vurderer om undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse er i overensstemmelse med nationale, kommunale og lokale mål, rammer og/eller principper, svarer halvdelen af lærerne i høj grad (10 %) eller i nogen grad (43 %), mens den anden halvdel svarer i mindre grad (17 %) eller slet ikke (30 %) (tabel 22). Under besøget fortalte ledelsen at det er en væsentlig ledelsesopgave at være på forkant med nationale og kommunale krav og initiativer og ikke mindst at formidle disse krav og initiativer til lærerne og i den forbindelse sortere og klargøre hvad der er fremtidige initiativer som man endnu ikke behøver at bekymre sig om, hvad der er aktuelle udviklingsprojekter, og hvilke projekter der er afsluttet og overgået til drift. Evalueringsgruppen anerkender at skoleledelsen er bevidst om denne opgave, men deler skolebestyrelsens bekymring for om der i en travl hverdag med mange udviklingsprojekter er tid nok til at følge op på den enkelte lærers varetagelse af de driftmæssige opgaver (jf. afsnit 4.2). Ans Skole 33

34 Evalueringsgruppen anbefaler - at skoleledelsen igangsætter et udviklingsarbejde i forhold til skolens praksis for undervisningsdifferentiering. - at skoleledelsen formulerer tydelige pejlemærker i forhold til opfyldelsen af centrale mål i folkeskoleloven. De centrale mål bør indgå som obligatorisk element i teamsamtaler og medarbejderudviklingssamtaler. 6.3 Kvalitetsarbejde i sammenhæng Det overordnede indtryk af Ans Skole er at der er tale om en velfungerende skole der er præget af stor erfaring og ekspertise på ledelses- og skolebestyrelsesniveau. Skolen har desuden engagerede lærere der er åbne over for både interne og eksterne initiativer. Der er et godt forhold mellem lærere og ledelse, og lærerne er positive over for de initiativer der vedrører ledelsens indsigt i undervisningen, vurdering og opfølgning. Ans Skole synes ikke at lide af den kontrolforskrækkelse som andre steder kan være resultatet af de øgede krav om kvalitetssikring. Til gengæld synes lærerne at værne meget om den enkeltes og teamets frihed og råderum. Evalueringsgruppen vurderer på den baggrund at den største udfordring i forbindelse med kvalitetsarbejdet på Ans Skole bliver at formulere nogle fælles og bindende retningslinjer der kan fungere som operationelt bindeled mellem målsætninger, styredokumenter og principper på den ene side og lærernes praksis på den anden. Sådanne retningslinjer vil kunne støtte lærerne i arbejdet med at opfylde centrale krav i folkeskoleloven og kvalificere ledelsens opfølgning på den megen information som den indsamler. Af dokumentationsmaterialet fremgår det at ledelsen er klar over hvilke krav og udfordringer det vil være relevant at prioritere i det videre arbejde med kvalitetssikring. Mange af rapportens anbefalinger er tænkt som støtte i dette arbejde. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelse og lærere drøfter graden af fælles fodslag over for den enkelte lærers selvbestemmelse. Drøftelserne bør munde ud i en beslutning om inden for hvilke centrale områder der skal formuleres fælles operationelle retningslinjer. 34 Danmarks Evalueringsinstitut

35 Appendiks A Oversigt over kriterier 1. Principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen 1.1. Den enkelte skole skal tage stilling til forskellige mulige måder at organisere og tilrettelægge undervisningen på og fastlægge principper for hvordan det gøres på skolen. 2. Mål for tilrettelæggelse i forhold til indhold, erkendelsesformer og arbejdsformer 2.1. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de erkendelses- og arbejdsformer der fremgår af faghæfterne for de enkelte fag Undervisningen skal på alle klassetrin veksle mellem undervisning i de enkelte fag og undervisning i tværgående emner og problemstillinger Undervisningen i tværgående emner og problemstillinger skal give eleverne mulighed for at anvende og udbygge de kundskaber og færdigheder de har opnået i de enkelte fag Skolelederen skal sikre at lærernes tilrettelæggelse af undervisningens indhold og arbejdsformer lever op til bestemmelserne i folkeskolelovens 5 og til skolens principper. 3. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og underretning om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen 3.1. Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for hvor ofte forældre og elever skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen, og for hvorvidt underretningen skal ske mundtligt eller skriftligt Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen skal være en integreret del af undervisningen og have karakter af forløb i modsætning til punktnedslag Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen skal forholde sig til trinmålene for de enkelte fag og elevernes alsidige, personlige udvikling Resultaterne af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen skal understøtte lærer-elev-samarbejdet om fastsættelse af læringsmål for den enkelte elev. Ans Skole 35

36 3.5. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen skal understøtte lærerens tilrettelæggelse af undervisningen Skolelederen skal sikre at lærernes arbejde med løbende evaluering er i overensstemmelse med ovenstående kriterier. 4. Lærernes og elevernes samarbejde om at fastlægge individuelle elevmål, arbejdsformer, metoder og stofvalg 4.1. Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag Lærerne skal tilrettelægge elevens arbejde under hensyntagen til de individuelle elevmål Lærerne og eleverne skal samarbejde om fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg Skolelederen skal sikre at eleverne inddrages i at fastsætte individuelle elevmål, og at lærerne tilrettelægger elevernes arbejde under hensyntagen til målene. Skolelederen skal også sikre at lærerne samarbejder med eleverne om at fastlægge arbejdsformer, metoder og stofvalg. 5. Udmøntning af princippet om undervisningsdifferentiering i tilrettelæggelsen af undervisningen 5.1. Undervisningen skal i alle fag tilrettelægges varieret så den svarer til den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentialer og rummer udfordringer for alle elever. De elementer der skal varieres, er blandt andet: - undervisnings- og arbejdsformer - metoder - undervisningsmidler - stofvalg Skolelederen skal sikre at lærerne planlægger og tilrettelægger undervisningen så den rummer udfordringer for alle elever. En oversigt over samtlige kriterier med tilhørende indikatorer samt henvisninger til de relevante paragraffer i folkeskoleloven findes på EVA s hjemmeside: 36 Danmarks Evalueringsinstitut

37 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet Alle EVA s udgivelser kan læses og downloades på instituttets hjemmeside, Trykte eksemplarer kan bestilles gennem din lokale boghandel eller ved at sende en til Nordisk Bog Center på adressen [email protected] med følgende oplysninger: Udgivelsens titel og ISBN Dit navn og adresse Evt. navnet på din institution og dens EAN. Rapporter om rekvirerede projekter vil dog typisk ikke kunne købes i trykt form, men kun kunne hentes på EVA s hjemmeside. Priser En evalueringsrapport koster typisk 30 eller 40 kr. Hertil skal ved bestilling hos Nordisk Bog Center lægges et gebyr, mens bestillinger hos boghandleren er gebyrfri. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen, december 2004, ISBN Undervisningsdifferentiering i folkeskolen, december 2004, ISBN Idræt i folkeskolen - et fag med bevægelse, november 2004, ISBN Skoleudvikling i Chicago. Danske perspektiver, januar 2004, ISBN Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen, juni 2005, ISBN Køn, karakterer og karriere - Drenges og pigers præstationer i uddannelse, juni 2005, ISBN Læsning i folkeskolen - indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder, oktober 2005, ISBN Skolefritidsordninger: mellem skole- og fritidspædagogik, januar 2006, ISBN Ans Skole 37

38 Matematik på grundskolens mellemtrin - skolernes arbejde med at udvikle elevernes matematikkompetencer, august 2006, ISBN Skoleledelse i folkeskolen, august 2006, ISBN Læringsmiljøer i folkeskolen Samspillet mellem læringssynet, de fysiske rammer, undervisningens tilrettelæggelse og evalueringskulturen, september 2006, ISBN Danmarks Evalueringsinstitut