Plan for fortsat drift
|
|
- Sten Fog
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plan for fortsat drift Københavns Kommunes beredskabsplan Planen beskriver, hvorledes kommunen organisatorisk skal håndtere mere omfattende og alvorlige hændelser, som f.eks. isvintre, orkaner, epidemier, problemer med forsyningsvirksomheden, fødevaremangel og store ulykker mv., der påvirker kommunens fastlagte serviceniveauer og muligheder for at varetage sine samfundsvigtige opgaver
2 Indhold Indledning... 2 Formålet med Københavns Kommunes Plan for fortsat drift... 2 Sammenhæng mellem planer... 2 Orienterende del... 3 Ledelse, ansvar og beføjelser... 3 Kriseledelsesorganisation... 3 Håndtering af udgifter til civilt beredskab... 5 Oversigt over kommunens plankompleks... 5 Delplaner... 5 Specialplaner... 6 Indsatsplaner... 6 Krav til planerne... 6 Operationel del... 7 Beskrivelse af Driftsniveauer... 7 Håndtering af hændelsen Kriseledelsesorganisationen Kriseledelsen Krisestab Den administrative stab (DAS) Kommunikationsfunktionen Øvrigt beredskab Det kommunale redningsberedskab Sundhedsberedskabet Miljø Københavns Politi Den lokale Beredskabsstab Øvrige myndigheder
3 Indledning Formålet med Københavns Kommunes Plan for fortsat drift I henhold til Beredskabslovens 25 skal alle kommuner udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Denne hedder i Københavns Kommune Plan for fortsat drift. I planen beskrives det, hvem der har ansvar for, at kommunens drift kan videreføres ved varslede eller uvarslede hændelser, der vil kunne påvirke serviceniveauet i kommunen. Københavns Kommune skal som udgangspunkt kunne håndtere hændelser i kommunen med egne ressourcer, uden at det får indflydelse for serviceniveauet i kommunen. Kommunen skal yderligere, i tilfælde af at en eller flere varslede eller uvarslede hændelser indtræffer, iværksætte Plan for fortsat drift eller dele deraf, såfremt hændelsen vurderes at kunne påvirke service niveauet. Planen skal tillige medvirke til: At begrænse konsekvenserne af hændelsen, At situationen håndteres på en effektiv og professionel måde, At støtte kriseledelsesorganisationen i sine beslutninger og udførelsen af disse, At borgere m.fl. modtager effektiv og relevant information. Der er mellem alle forvaltninger enighed om, at forvaltninger og enheder i beredskabssituationer så vidt muligt altid bistår og understøtter hinanden med håndtering og løsning af opgaver i relation til hændelserne, således at håndteringen både bliver og fremstår, som en samlet kommunal håndering. Nærværende Plan for fortsat drift er opdelt i en orienterende og en operationel del, og er udarbejdet af Beredskabssamordningen i Københavns Kommune. Økonomiforvaltningen ved Borgerepræsentationens Sekretariat er overordnet ansvarlig for udformning og indhold af planen. Alle dele af Plan for fortsat drift koordineres af Hovedstadens Beredskab. Sammenhæng mellem planer Denne plan er Københavns Kommunes plan, men den indgår som en del af det samlede plankompleks for hele Hovedstadens Beredskabs dækningsområde. Den overordnede plan, som denne plan refererer til, er Hovedstadens Beredskabs Plan for Fortsat drift. Hver forvaltning og enhed, der indgår i Københavns Kommunes kriseledelsesorganisation, laver i tilslutning denne Plan for fortsat drift egen delplan, der beskriver forvaltningen/enhedens beredskabsorganisering og håndtering i tilslutning til Plan for fortsat drift. Der er tillige udarbejdet en Kommunikationsplan for Københavns Kommunes kriseberedskab, som anviser, at der ved aktivering af kriseledelsesorganisationen også aktiveres en central kommunikationsfunktion, som varetager hele kommunens kommunikation i relation til krisen/hændelsen. Kommunikationsplanen fungerer ligeledes som en delplan for Kommunikationsfunktionen, og skal følges sideløbende med Plan for fortsat drift. 2
4 Orienterende del Ledelse, ansvar og beføjelser I henhold til den kommunale styrelseslov 31, kan Overborgmesteren træffe afgørelse på vegne af henholdsvis Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget i uopsættelige sager, hvor det ikke kan nås at indkalde Borgerrepræsentationen eller Økonomiudvalget. Borgerrepræsentationen skal senest på førstkommende ordinære møde, orienteres om trufne afgørelser. Kompetencen efter 31, vedrører sager, der ikke skal til udvalgsbehandling, og sager hvor der foreligger en udvalgsindstilling. I sager, der kræver en udvalgsbehandling, men hvor det på grund af sagens hastende karakter ikke er muligt at forelægge sagen for det pågældende udvalg, vil Overborgmesteren kunne træffe afgørelse efter forud indhentet erklæring fra den pågældende ressortborgmester, jf. 22, stk. 2, i den kommunale styrelseslov. Hvis det ikke er muligt at få kontakt til med pågældende ressortborgmester kan overborgmesteren træffe afgørelse i sagen, hvis det skønnes, at sagen ikke tåler yderligere opsættelse. Det skal i den forbindelse overvejes, hvordan et flertal i Borgerrepræsentationen ville have afgjort sagen. Kriseledelsen sammensættes af Overborgmester, Teknik- og Miljøborgmester og Sundheds- og Omsorgsborgmester. Hvis hændelsens karakter påkræver det, kan de relevante borgmestre for de øvrige ressortområder indtræde i kriseledelsen. Endvidere følger det af den kommunale styrelseslovs 69 om nødstyre, at økonomiudvalget overtager Borgerrepræsentationens beføjelser, hvis denne ikke kan samles. På samme måde kan overborgmesteren styre kommunens anliggender, såfremt økonomiudvalget ikke kan samles. Hvis disse bestemmelser bringes i anvendelse, f.eks. under krig eller truende udsigt til krig, skal økonomi- og indenrigsministeren snarest have meddelelse herom. Kriseledelsesorganisation Omstående figur viser Københavns Kommunes kriseledelsesorganisation. Figur 1 3
5 4
6 Håndtering af udgifter til civilt beredskab Københavns Kommunes budget indeholder ikke en stående bevilling til brug for kommunens civile beredskab. Såfremt Den Administrative Stab er indkaldt (helt eller delvist) i forbindelse aktivering af kommunens kriseledelsesorganisation, afholdes eventuelle udgifter i første omgang af den forvaltning, der har ressortansvar for de opgaver, der skal løses. Udgifterne finansieres efterfølgende af puljen til uforudsete udgifter, der ligger under Økonomiudvalget. I forbindelse med aktivering af kriseledelsesorganisationen skal Økonomiudvalget orienteres, hvis udgifterne samlet set overstiger 0,5 mio. kr. Såfremt udgifterne i forbindelse med en krise overstiger 1,5 mio. kroner, skal Økonomiudvalget indkaldes og godkende et overslag over de samlede udgifter. Når der er overblik over de samlede udgifter i forbindelse med en krise, skal der søges om overførsel af bevilling fra puljen til uforudsete udgifter i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Oversigt over kommunens plankompleks Plan for fortsat drift er opbygget med nærværende Orienterende del, hvori der gives en generel beskrivelse af kommunens ledelse, ansvar og beføjelser samt den opstillede kriseledelsesorganisation og plankomplekset. Den orienterende del skal endvidere virke som vejledning, når andre planer skal udarbejdes. Denne del tager udgangspunkt i Beredskabspolitikken, der er de overordnede retningslinjer (spilleregler), og Risikoprofilen, der giver et øjebliksbillede af de risici, som de enkelte afdelinger har identificeret inden for eget sektoransvar. Anden del af planen er en Operationel del, hvori kommunens set up i forhold til ikke normale driftssituationer samt generelle beredskabsmæssige forhold beskrives. Delplaner Delplaner er administrative planer, der beskriver, hvordan kommunen og den enkelte forvaltning eller enhed skal agere ved hændelser på driftsniveau N, 1, 2 eller 3. Disse planer skal ligeledes beskrive forvaltningernes krisegrupper samt aktivering af disse. Delplanerne er forankret i de enkelte forvaltninger/enheder. Der skal i disse delplaner bl.a. være angivet: Hvem der indgår i kommunens samlede kriseledelsesorganisation. Hvor kommunens administrative stab etableres, såfremt Hovedstadens Beredskabs krisestyringsfaciliteter ikke anvendes. Hvilke telefoner/numre, der anvendes af krisegruppen. Bemanding af en evt. omstilling for forvaltningen uden for kontortid eller en telefonvagt. Hvor de gældende alarmerings-/telefonlister er placeret, og hvorledes de opdateres. Krisegruppens mailadresser (funktions- eller personbestemt) og hvordan de anvendes Hvorledes der kommunikeres med den administrative stab og kriseledelsen samt med og i forvaltningen. Kontakt fra krisegrupperne til kriseledelsen foregår via den administrative stab. Hvem (eller hvilke funktioner), der sidder i den administrative stab. Hvordan egne ansatte og borgere og brugere informeres. Hvor krisegruppen er placeret. 5
7 Hvilke faciliteter grupperne råder over (inventar, elektronisk udstyr, kommunikationsudstyr m.m.). Hvorledes materiellet kontrolleres (terminer og af hvem). Hvorledes gruppen bemandes på kort sigt og i forbindelse med længerevarende hændelser. Hvilke faciliteter, der er eller der bliver planlagt at anvende m.h.t. forplejning, overnatning m.m. Hvilken arbejdsform og rutiner gruppen vil anvende (møder, vagtturnus m.m.). Hvilken støtte, der er til gruppens arbejde (kontorfolk, teknikere m.v.). Specialplaner Specialplaner er procedurer på forvaltnings- og afdelingsniveau, som typisk dækker over handlingsorienterede procedurer for håndtering af specifikke hændelser, der kan indtræffe som planlagte, uvarslede, eller hændelser hvor der gives et vist varsel. Disse kan være udformet som actioncards. Disse planer opbevares hos den afdeling, der har ansvaret. Specialplaner kan f.eks. være for særlige områder som eksempelvis for Forsyningen eller Sundhedsberedskabet. Indsatsplaner Endelig er der som supplement hertil en række Indsatsplaner, som typisk beskriver de lokale forhold på den enkelte institution eller virksomhed, ofte suppleret med actioncards. Krav til planerne Procedurer og actioncards er udarbejdet på forvaltnings- og afdelingsniveau, som et hjælpeværktøj til igangsætningsfasen ved hændelser eller blot varsel om hændelser, som ligger udover alle de situationer som kommunen håndterer i dagligdagen. Hændelser hvor der skal besluttes og handles under tidspres i en stresset og unormal situation. Planerne kan være opbygget som rammeplaner, der som minimum angiver: Situation - Hvilken situation der er tale om? Opgave Hvad er det for en ekstraordinær opgave der skal løses? Udførelse - Hvordan løses opgaven? Logistik Ressourcer og forhold som har betydning for løsningen af opgaven. Kommunikation Kommunikationsmidler og information. Planerne skal tillige kunne iværksættes, selvom der er strømudfald, telefon- eller IT problemer. Hver forvaltning skal inden for en 4-årig periode afprøve relevante dele af deres planer. Derudover afholdes 2 årlige, tværgående øvelser i regi af den administrative stab. Disse øvelser afvikles af Hovedstadens Beredskab med deltagelse af flere kommuner samtidigt. 6
8 Operationel del Beskrivelse af Driftsniveauer Når en hændelse indtræffer, som afviger fra afdelingernes normale driftssituation (Driftsniveau N), skal de tiltag, der er beskrevet i områdets procedurer/planer iværksættes. Den ansvarlige for det berørte afdelinger foretager en vurdering af egnet driftsniveau for opgaveløsningen og underretter herefter ledelsen i eget område. I alle beredskabssituationer bistår og understøtter alle forvaltninger og enheder hinanden med håndtering og løsning af opgaver via den etablerede beredskabsorganisation, således at håndteringerne altid bliver og fremstår, som en samlet kommunal håndering. Der skelnes mellem 4 driftsniveauer: Driftsniveau N Normal driftssituation, hvor dagligdagens opgaver løses i institutions-, enheds-, afdelings- eller forvaltningsmæssigt regi, og hvor driftsforstyrrelser og usædvanlige hændelser kun i mindre omfang påvirker opgavevaretagelsen og serviceniveauet. Eksempler på hændelser, hvor driftsniveauet kan fastlægges til N, og hvor hændelsen kan håndteres inden for normal ramme evt. med assistance fra forvaltning/kommune, leverandører og/eller redningsberedskabet: Mindre brande (fritstående container, affaldsspand) Forsyningsvigt (strøm, vand, varme, gas) i dele af institution/enhed evt. hele institutionen/enheden Alvorlige ulykker og tilskadekomst, hvor ambulance tilkaldes Hærværk i institution/enhed Trusler mod enkeltpersoner eller ansatte i institution/enhed Driftsniveau 1: En hændelse som påvirker én forvaltnings fastlagte/forventelige serviceniveau, men som kan håndteres inden for og med forvaltningens egne ressourcer. Evt. med assistance fra forvaltning/kommune, leverandører og/eller redningsberedskabet, og evt. med en ændret organisering af forvaltningen i forhold til håndtering af hændelsen. Herunder evt. aktivering af forvaltningens krisegruppe. Det er den administrative stab i Københavns Kommune, der er ansvarlig for evt. aktivering af krisegrupper. Krisegrupperne kan yderligere aktiveres af forvaltningerne selv ved behov herfor. Eksempler på hændelser der kan medføre driftsniveau 1: Større brand, der kræver nedlukning af hele eller dele af en institution Evakuering af en eller enkelte institutioner/enheder inden for forvaltningens område Alvorlige ulykker og tilskadekomst, der rammer flere borgere og/eller ansatte i en eller enkelte institutioner/enheder inden for forvaltningens område Forsyningsvigt (strøm, vand, varme, gas) i en eller enkelte institutioner inden for forvaltningens område 7
9 Større hærværk mod en eller enkelte institutioner/enheder inden for forvaltningens område Trusler om vold mod en eller flere institutioner/enheder inden for forvaltningens område Ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehuse Driftsniveau 2: En hændelse som kan påvirke to eller flere forvaltningers serviceniveauer og som medfører behov for koordinering af opgaveløsninger på tværs af forvaltningerne, evt. med assistance fra forvaltning/kommune, leverandører og/eller redningsberedskabet. Kommunens administrative stab aktiveres for koordination og forvaltningernes krisegrupper aktiveres for fagforvaltningernes håndtering af opgaverne. Eksempler på hændelser der kan medføre driftsniveau 2: Evakuering af et afgrænset område, der berører flere typer af institutioner/enheder Længerevarende forsyningsvigt (strøm, vand, varme, gas) i et område, der berører flere typer af institutioner/enheder Ekstremt vejrlig (storm/orkan, sne, regn, stigende vandstand) Uroligheder i et afgrænset område, der berører flere typer af institutioner/enheder Enkeltstående terrorhændelse, hvor påvirkningen kun rammer et afgrænset område i kommunen Driftsniveau 3: En hændelse som påvirker flertallet af eller alle forvaltninger og som kræver koordination på tværs af alle forvaltninger og enheder samt overblik/politisk stillingtagen til anvendelse af kommunens økonomiske midler og ressourcer i øvrigt. Aktivering af kommunens administrative stab og krisegrupper for koordination i kommunen samt evt. kriseledelse og krisestab for politisk ledelse. Eksempler på hændelser der kan medføre driftsniveau 3: Evakuering af et eller flere større områder, der berører mange typer af institutioner/enheder Længerevarende forsyningsvigt i et større område, der berører mange typer af institutioner/enheder Epidemier Ekstremt vejrlig (storm/orkan, sne, regn, stigende vandstand) med meget stor og langvarig påvirkning af kommunen Uroligheder i et eller flere større områder med mange typer af institutioner/enheder Flere og/eller større terror hændelser, hvor påvirkningen rammer flere og/eller et større område i kommunen Indvirkningen på kommunens evne til at opretholde serviceniveauet afgør, hvorvidt hændelsen skal placeres på driftsniveau N, 1, 2 eller 3. Hvis serviceniveauet kun er let påvirket eller kun rammer én forvaltning håndteres hændelsen på niveau N eller 1. Hvis der er risiko for nedjusteret serviceniveau for hele forvaltningen, kan hændelsen håndteres på niveau 2, og skal håndteres på niveau 2, hvis serviceniveauet i flere forvaltninger er påvirket. Hvis det er overvejende sandsynligt, at serviceniveauet for hele kommunen eller for flertallet af forvaltninger skal nedjusteres i en periode, eller det bliver nedjusteret, bør hændelsen håndteres på niveau 3. Den administrative stab har mandat til i samarbejde med Hovedstadens Beredskab, at fastsætte det endelige driftsniveau for håndtering af hændelsen. 8
10 De enkelte forvaltninger skal orientere Hovedstadens Beredskab (vagtcentralen) ved usædvanlige hændelser på Driftsniveau N, D1, D2 og D3. 9
11 Håndtering af hændelsen I det efterfølgende er der i opslagsform beskrevet, hvorledes hændelser i de forskellige driftsniveauer håndteres i forhold til Københavns Kommune samt hvilke handlinger, der iværksættes i forhold til aktivering af kriseledelsesorganisationen. 10
12 11
13 12
14 Kriseledelsesorganisationen 13
15 Kriseledelsen Ved hændelser, der påvirker kommunens serviceniveau, er det kriseledelsen, der fastsætter rammerne for midlertidige ændringer. Repræsenterer kommunen udadtil og præsenterer et samlet billede af situationen. Tager stilling til spørgsmål i relation til eksterne, politiske interessenter (tilgrænsende kommuner, Staten m.v.). Samordner informationen med eksterne samarbejdspartnere iht. Kommunikationsplanen, herunder den lokale beredskabsstab. Med henvisning til den kommunale styrelseslov 31 er det Overborgmesteren/ borgmesteren, der er beslutningsdygtig i sager, der ikke tåler opsættelse, jf. dog afsnittet om ledelse, ansvar og beføjelser ovenfor i den orienterende del af planen. Dette betyder, at Hovedstadens Beredskab udelukkende rådgiver i relation til krisens håndtering. I tilfælde af hændelser, der rammer flere kommuner, etableres fælles kriseledelse jf. Hovedstadens Beredskabs Plan for fortsat drift. Krisestab Fungerer som et "mødeforum", der træffer strategiske beslutninger. Når Krisestaben holder møder, varetages Kommunikationschefens (ØKF) opgaver i Den administrative Stab af koordinator indtil Kommunikationschefen er tilbage i Den Administrative Stab igen. Krisestabens beslutninger vedrørende håndteringen af krisesituationen udføres i Den Administrative Stab under overordnet ledelse af Stabschefen. Krisestabens medlemmer kan vælge at deltage i Den Administrative Stabs arbejde under ledelse af Stabschefen. Skal der træffes nye eller ændrede strategiske beslutninger, træder Krisestaben sammen som mødeforum igen, hvorefter de nye beslutninger på ny udføres via Den Administrative Stab under overordnet ledelse af Stabschefen. Lederens opgaver (Adm. dir. ØKF): Forestår indkaldelsen af Krisestaben. Leder, koordinerer og planlægger arbejdet i staben, herunder afløsning. Ansvarlig for kommunikationen mellem Krisestaben og Kriseledelsen. Leder stabsgennemgangen (fælles briefing med Kriseledelse og Krisestab gennemføres efter behov). Krisestabens opgaver: Træffer strategiske beslutninger vedrørende hændelsen. Sorterer og bearbejder den indkomne information og sager i øvrigt. Skaber og opretholder et aktuelt billede af situationen. Arbejder med konsekvensspørgsmål. Vurderer situationen på sigt. Vurderer behovet for forelæggelse af initiativer og beslutningsforslag for Kriseledelsen. 14
16 Omsætter egne, Kriseledelsens og BR/ØU's beslutninger til ordrer og instrukser til Den Administrative Stab. Overvåger at beslutninger når frem til rette modtagere. Følger op på udførelsen af ordrer og instrukser. Rådgiver/yder faglig bistand til Kriseledelsen. Såfremt én af Krisestabens medlemmer er mødt, kan der træffes beslutninger vedr. Krisestabens opgaver, indtil Administrerende direktør i Økonomiforvaltningen - eller dennes stedfortræder - er mødt eller har anden mulighed for at varetage sine opgaver på forsvarlig vis. Dette gælder også for stedfortrædere i Krisestaben. I tilfælde af hændelser, der rammer flere kommuner, etableres fælles Krisestab, idet kommunaldirektørerne træder sammen, jf. Hovedstadens Beredskabs Plan for fortsat drift. Den administrative stab (DAS) Den administrative stab er sammensat af medlemmer fra forvaltninger og enheder og med stabsledelse fra Hovedstadens Beredskab. Den administrative stab håndterer og koordinerer hændelsen, således at kommunen hurtigst muligt opfylder sit serviceniveau. Hovedstadens Beredskab stiller krisestyringsfaciliteter til rådighed, men hændelsen kan, hvis den er begrænset til Københavns Kommune, håndteres i lokaler udpeget af kommunen. Der henvises til Delplan for Kriseledelsesorganisationen i Københavns Kommune. (Ny delplan der med kontaktlister mv. beskriver, hvem der indgår i Kriseledelsesorganisationen, hvor der mødes, hvor evt. alternativ lokalitet er samt hvad der skal medbringes og gøres mv. i forhold til stabene.) I tilfælde af hændelser, der rammer flere kommuner, etableres alle berørte kommuners administrative stabe ved Hovedstadens Beredskab. Stabsmedlemmerne mødes derfor ved Hovedstadens Beredskabs krisestyringsfaciliteter. Desuden etableres en fælles, koordinerende administrativ stab ved Hovedstadens Beredskab. For alle ovennævnte funktioner gælder det, at der skal være lavet en struktur for indsættelse af stedfortrædere, hvis den pågældende funktion ikke har mulighed for at møde op, eller deltage i løsningen af den aktuelle hændelse. Kommunikationsfunktionen Håndterer henvendelser fra offentligheden, herunder pressen. Håndterer pressemeddelelser og pressemøder Sammenfatter ofte stillede spørgsmål Aktiverer krisehjemmesiden og indsætte link til krisehjemmesiden på KKnet Informerer om diverse praktiske forhold via web, presse og telefon. Oversætter livsvigtige oplysninger i kort form til engelsk Kommunens Kommunikationsfunktion aktiveres samtidigt med og refererer til Den Administrative Stab eller - efter dennes aktivering krisestaben. 15
17 Øvrigt beredskab Det kommunale redningsberedskab Det kommunale redningsberedskabs opgaver varetages af Hovedstadens Beredskab, hvis bestyrelse fungerer som beredskabskommission til at varetage redningsberedskabet. Jf. Beredskabsloven 12 stk.1 skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Der er for Hovedstadens Beredskab udarbejdet og politisk godkendt en plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet, som beskriver beredskabets serviceniveau. Sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet er en del af den civile sektors beredskab og det samlede nationale beredskab. Forpligtelsen til at planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større hændelser påhviler alle offentlige myndigheder. Formålet med sundhedsberedskabet er specifikt at sikre sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. ud over det daglige beredskab, såvel ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Det samlede sundhedsberedskab er opdelt i følgende delelementer: - Sygehusberedskabet - Den præhospitale indsats - Lægemiddelberedskabet - Beredskabet i den primære sundhedstjeneste Psykosocial indsats (kriseterapeutisk beredskab) indgår som et delelement, som sundhedsberedskabet skal kunne håndtere ved en beredskabshændelse. Den kommunale del af beredskabet er den del af den primære sundhedstjeneste som vedrører hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre. Sundhedsforvaltningen er ansvarlig for at planen udarbejdet efter de af Sundhedsstyrelsen fastsatte retningslinjer, at den opdateres og at alt personale er bekendt med planen. Planen indgår som en delplan i den samlede Plan for fortsat drift for Kommunen. Miljø Der er udarbejdet et plankompleks for Teknik- og Miljøforvaltningens håndtering af miljøuheld i kommunen. Herunder for olieforurening i havnen, for strandrensning, for håndtering af flydende brændsler på landjorden, for gasudslip samt for uheld med øvrige kemikalier under transport eller oplagring. Planerne 16
18 er specialplaner og indsatsplaner, som er forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen, og de revideres i samarbejde med Hovedstadens Beredskab. Københavns Politi Den lokale Beredskabsstab Den samlede indsats ved større skader koordineres af politiet (Retsplejelovens 108) i regi af den lokale Beredskabsstab. Den lokale beredskabsstab består af en chefstab, en operationsstab, en stabsgruppe og et stabssekretariat. Kommunen er i den forbindelse repræsenteret ved Hovestadens Beredskab, der stiller en stabschef i den lokale beredskabsstab (operationsstaben), når denne aktiveres. Beredskabsstaben udgøres af repræsentanter for myndighedsområder inden for infrastruktur, politi, kommuner og andre relevante instanser, der skønnes at have del i hændelsen. Den beredskabsfaglige repræsentant i beredskabsstaben agerer på vegne af kommunerne i Hovedstadens Beredskab, og er således repræsentant/forbindelsesofficer til disse. Øvrige myndigheder Militær hjælp, herunder støtte fra hjemmeværnet, kan ved en større hændelse (f.eks. i form af bæltekøretøjer til snekatastrofer) rekvireres via Hovedstadens Beredskab. 17
Formålet med Rødovre Kommunes Plan for fortsat drift
Indhold Indledning...3 Forord...3 Formålet med Rødovre Kommunes Plan for fortsat drift...4 Sammenhæng mellem planer...4 Orienterende del...5 Ledelse, ansvar og beføjelser...5 Kriseledelsesorganisation...6
Læs merePlan for fortsat drift
Plan for fortsat drift Albertslund Kommunes beredskabsplan Planen beskriver, hvorledes kommunen organisatorisk skal håndtere mere omfattende og alvorlige hændelser, som f.eks. isvintre, orkaner, epidemier,
Læs merePlan for fortsat drift
Plan for fortsat drift Frederiksberg Kommunes beredskabsplan Planen beskriver, hvorledes kommunen organisatorisk skal håndtere mere omfattende og alvorlige hændelser, som f.eks. isvintre, orkaner, epidemier,
Læs mereDragør KOMMUNE. Beredskabsplan for Dragør Kommune 2017
Dragør KOMMUNE Plan for fortsat drift Beredskabsplan for Dragør Kommune 2017 Denne plan er tilrettelangt med det formål at kommunen organisatorisk kan håndtere mere omfattende og alvorlige hændelser, som
Læs merePlan for fortsat drift
Plan for fortsat drift Hvidovre Kommunes Beredskabsplan Planen beskriver, hvorledes kommunen organisatorisk skal håndtere mere omfattende og alvorlige hændelser, som fx isvintre, orkaner, epidemier, problemer
Læs merePlan for fortsat drift
Plan for fortsat drift Frederiksberg Kommunes beredskabsplan Planen beskriver, hvorledes kommunen organisatorisk skal håndtere mere omfattende og alvorlige hændelser, som f.eks. isvintre, orkaner, epidemier,
Læs mereBornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018
Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2018 Maj 2018 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Beredskabssamarbejde 0.4 Regionskommunens daglige
Læs mereBornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013
Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5
Læs mereBeredskabspolitik for Viborg Kommune
Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.
Læs merePlan for Fortsat Drift. 22. juni 2016
Plan for Fortsat Drift 22. juni 2016 2 Indhold Indledning...4 Sammenhænge...5 Orienterende del... 6 Ledelse, ansvar og beføjelser...6 Planlægningsforudsætninger...9 Organisationen...9 Plankompleksets opbygning...
Læs mereat bestyrelsen godkender forslag til Beredskabspolitik. at der anvendes et fælles krisestyringssystem fastlagt af Hovedstadens
INDSTILLING 13. Godkendelse af forslag til Beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskab I/S I henhold til ejerstrategien skal Hovedstadens Beredskab koordinere arbejdet med beredskabsplanlægning for og
Læs merePlan for fortsat drift
Plan for fortsat drift Hvidovre Kommunes Beredskabsplan Planen beskriver, hvorledes det daglige beredskab kan omstilles til at kunne håndtere mere omfattende hændelser i situationer, hvor et vist varsel
Læs mereBeredskabspolitik. Københavns Kommune
Beredskabspolitik 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse.... 3 Planlægningsgrundlag... 4 Forebyggelse... 4 Uddannelse... 4 Øvelser... 4 Evalueringer... 5 Beredskabsplaner... 5 Bilag:
Læs mereBilag 3 BEREDSKABSPOLITIK. Kommunerne i Hovestadens Beredskab
Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK Kommunerne i Hovestadens Beredskab Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 4 Planlægningsgrundlag... 5 Forebyggelse... 5 Uddannelse... 6 Øvelser... 6 Evalueringer...
Læs mereBeredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab
Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...
Læs mereNOTAT. Notat vedrørende kriseledelsesorganisation
Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 3 NOTAT Notat vedrørende kriseledelsesorganisation Det er en ambition at sikre befolkningen og virksomhederne tryghed i såvel hverdagen
Læs merePolitik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune
Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.
Læs merePlan for Beredskab og Fortsat Drift. Skanderborg Kommune
Plan for Beredskab og Fortsat Drift Skanderborg Kommune September 2018 Indhold Indledning...3 Ansvarsfordeling... 4 Østjyllands Brandvæsen: Koordinering og rådgivning... 4 Byrådet og direktionen: Plan
Læs mereBeredskabssamordning i Hovedstadens Beredskab
Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 2 Beredskabssamordning i Hovedstadens Beredskab 1 Indledning Kommunerne skal have en robusthed, der sikrer, at drifts- og serviceniveauerne
Læs mereBekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet
BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs merePOLITIK FOR FORTSAT DRIFT
Version 11.01.2017 POLITIK FOR FORTSAT DRIFT for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Baggrund for politikken Når alvorlige hændelser som hackerangreb, større forsyningssvigt, forulykket skolebus,
Læs mereOdense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune
Odense Kommune Beredskabsplan Odense Kommune 11-10-2012 Odense Kommune Internbrug Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Information om beredskabsplanen... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Beredskabsplanens
Læs mereAarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift
Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift 1 Indhold Indledning... 3 Ansvarsfordeling... 4 Østjyllands Brandvæsen: Koordinering og rådgivning... 4 Byrådet og Direktørgruppen: Plan for Beredskab
Læs merePolitik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner
Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og 2019-2021 Indledning Holstebro, Skive, Lemvig og har ansvaret for at drive en række samfundsvigtige og kritiske funktioner med direkte påvirkning for
Læs merePlan for fortsat drift
Plan for fortsat drift Indsatsplan for strandrensning Planen beskriver, hvorledes indsatsen ved kystnær olieforurening koordineres. 25-9-2017 Indhold Indledning... 2 Plangrundlag... 2 Krisestyringsorganisationen...
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:
Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse
Læs merePlan for fortsat drift
Plan for fortsat drift Brøndby Kommunes beredskabsplan Planen beskriver, hvorledes det daglige beredskab kan omstilles til at kunne håndtere mere omfattende hændelser i situationer, hvor et vist varsel
Læs mere0.0 Indholdsfortegnelse
0.0 Indholdsfortegnelse 0.0 Indholdsfortegnelse... 1 Bilag... 2 Oversigt over Indsatsplaner... 2 0.1 Forord... 3 1.0 Anvendelse, lovgrundlag, formål og mål... 4 1.1 Anvendelse... 4 1.2 Lovgrundlaget...
Læs mereNOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:
NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition
Læs mereBeredskabets rolle ved drikkevandsforureninger
Beredskabets rolle ved drikkevandsforureninger Det nye landkort for beredskaber fra 2016 En kommune ét beredskab Beredskabet er en del af forvaltningen typisk i teknik og miljø Beredskabskommission med
Læs mere1. Formål og arbejdsdeling vedr. modtagelse,
Indsatsplan vedr. modtagelse, indkvartering og forplejning under delplan for Center for Ejendomme maj 2018 1. Formål og arbejdsdeling vedr. modtagelse, indkvartering og forplejning I forbindelse med større
Læs mereFaxe Kommune Beredskabsplan
Faxe Kommune Beredskabsplan Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Information om Bredeskabsplan... 2 1.1 Formål.... 2 1.2 Planens opbygning... 2 1.3 Planen i relation til eksterne planer... 3 2. Beredskabsniveauer
Læs mereVarde Kommune. Beredskabspolitik. for Varde Kommune
Varde Kommune Beredskabspolitik for Varde Kommune 2014-2017 Sag 13-14365 Dok 115363-13 01.10.2013 sufa/vapl Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Formålet med beredskabspolitikken...2 1.2. Værdigrundlaget
Læs mereSOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab
SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB Beredskab Værd at vide om beredskab Indledning Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker, katastrofer og andre ekstraordinære
Læs merePolitik for Fortsat Drift Silkeborg og Viborg kommuner. Gyldig fra 1. januar 2018
Politik for Fortsat Drift Silkeborg og Viborg kommuner Gyldig fra 1. januar 2018 Indledning Silkeborg og Viborg kommuner har ansvaret for at drive en række samfundsvigtige og kritiske funktioner med direkte
Læs mereBeredskabsplan for Holstebro Kommune
Beredskabsplan for Holstebro Kommune Ajourført september 2017 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 1.1 Formål...2 1.2 Sammenhæng mellem niveau I, II og III-beredskabsplaner...2 1.3 Opbygning...2 1.4 Afprøvning
Læs mereHåndtering af varsler og alarmer
Instruks nr. 1 Håndtering af varsler og alarmer Opgave: Iværksættelse af informationer til relevante chefer og nøglepersoner hurtigst muligt efter at varslet / alarmen er modtaget. Modtagelsen af et varsel
Læs mereBeredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune
Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage
Læs mereFaxe Kommune Beredskabsplan
Indholdsfortegnelse Forord...2 1. Information om...2 1.1 Formål...2 1.2 Planens opbygning...2 1.3 Planen i relation til eksterne planer...4 2. Beredskabsniveauer og krisestaben...5 2.1 Beredskabsniveauer...5
Læs mereKvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan
Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan http://beredskab.htk.dk November 2010 1 Beredskab Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker,
Læs mereRigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen
Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.
Læs mereClick here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik
Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik Godkendt i Aalborg Byråd 26. november 2018 Punkt 12. Kolofon: Miljø- og Energiforvaltningen
Læs merePlan for fortsat drift
Plan for fortsat drift Ballerup Kommunes Beredskabsplan Planen beskriver, hvorledes det daglige beredskab kan omstilles til at kunne håndtere mere omfattende hændelser i situationer, hvor et vist varsel
Læs mereDen 19. oktober 2005 Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd Via Beredskabskommissionen og Magistraten Magistratens 2. Afdeling Den 19. oktober 2005 Århus Kommune Århus Brandvæsen Magistratens 2. Afdeling Godkendelse af beredskabsplan
Læs mereVejen Kommune Beredskabsplan Niveau I
Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Godkendt af byrådet den 10. maj 2011 Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem
Læs merePLAN FOR FORTSAT DRIFT
Københavns Kommune PLAN FOR FORTSAT DRIFT Generel del Københavns Brandvæsen 16-03-2011 Indhold Indledning... 2 Ansvar og beføjelser... 3 Kriseledelsesorganisationens kommando- og kommunikationsveje...
Læs mereUDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune
Indledning Frederiksberg Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken
Læs mereBILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB
BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302
Læs mereBeredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)
Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Energistyrelsen - 30. november 2012 2 1. Baggrund. Artikel 4 i
Læs mereBeredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse
Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan
Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Att.: Udviklingskonsulent Mads Filtenborg Christensen Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. november 2017 Med
Læs mereBeredskabsplan. Bilag nr. 11. Generel del Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi
Vejledning om samarbejde i forbindelse med oprettelse af lokalberedskabsstab under i forbindelse med større ulykker og katastrofer. 1. Indledning Plan for Beredskabsstab i kreds er en rammeplan, der skal
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan.
Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Med mail af 28. juni 2017 har Høje Taastrup Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med
Læs mereBeredskabsplan for Vej & Park
Beredskabsplan for Vej & Park Delplan til Lejre Kommunes Beredskabsplan Denne plan er på Niv III Februar 2011 1 1. Indledning 1.1 Formål Denne plans formål er at sikre, at Vej & Park kan opretholde sine
Læs mereBeredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...
BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning til Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitale plan
Til Regionssekretariatet Att: Lone Kibsgaard Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitale plan 27. juli 2018 Med mail af 17. maj 2017 har Region Midtjylland
Læs merePlacering af materiel til opfyldelse af anvisninger Implementeringsplan
Beredskabsplan [Bilags-/referencenr.] ACTION CARD FOR KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Version: 1 af 11-09-2017 Godkendt af: Assens Byråd dec.2017 ACTION CARD FOR KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Kommunikationsansvarlig
Læs mereBeredskabsplan for Ringsted Kommune
Beredskabsplan for Ringsted Kommune April 2013 Indholdsfortegnelse BEREDSKABSPLAN FOR RINGSTED KOMMUNE...1 INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 1. Indledning 1.1 Formål Denne plan har til formål at sikre, at Ringsted
Læs mereFrederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017
Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 3 Ajourføring og afprøvning... 3 Opbygning... 4 Præmisser...
Læs mereBeredskabsplan. Generel plan. Gældende for perioden 2018 til 2021
Generel plan Gældende for perioden 2018 til 2021 Udarbejdet i henhold til Beredskabslovens 25, og dækkende for alle kommuner og deres tilhørende forvaltninger Sidst opdateret 30. oktober 2017 Indholdsfortegnelse
Læs mereDelplan for SOCIALOMRÅDET I JOB & VELFÆRD
Delplan for SOCIALOMRÅDET I JOB & VELFÆRD Delplan for Handicap Afdelingens kritiske ydelser Tage vare på borgeres og medarbejderes sikkerhed, når de bruger, bor på, arbejder på eller besøger vores tilbud.
Læs merePlan for fortsat drift Generel del
Plan for fortsat drift 2018-2021 Generel del December 2017 Indholdsfortegnelse 1 Aktivering og drift af krisestab 4 1.1 Modtagelse af varsler og alarmer mv. 4 1.1.1 Hændelsen bliver identificeret ved direkte
Læs mereSundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland
Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland v/chefkonsulent Frede Dueholm Nørgaard 16.04.2015 www.regionmidtjylland.dk Lov- og plangrundlaget Ansvaret for sundhedsberedskabet ligger
Læs mere````````` ````````` Beredskabsplan for Frederikshavn Kommune. Vi skaber tryghed også gennem rådgivning
````````` Vi skaber tryghed også gennem rådgivning ````````` Beredskabsplan for Frederikshavn Kommune Generel del - januar 2014 Forord Velkommen til Beredskabsplan for Frederikshavn kommune Frederikshavn
Læs mereHolbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan
Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Del 1 Organisering af krisestyringen... 3 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 4 Ajourføring og afprøvning... 4 Opbygning... 4 Præmisser...
Læs mereDirektionssekretariatet. Beredskabsplan Generel del. Norddjurs Kommune 2013
Direktionssekretariatet Beredskabsplan Generel del Norddjurs Kommune 2013 Sidst opdateret den: 17-12-2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Forord og formål... 1 1.2 Planens opbygning... 1 1.3
Læs mereOverordnet Beredskabsplan Hedensted Kommune. Godkendt af Byrådet 30. Januar 2019
Overordnet Beredskabsplan 2019-2022 Hedensted Kommune Godkendt af Byrådet 30. Januar 2019 02. Januar 2019 Indhold Forord... 3 Indledning.... 4 Formål.... 4 Ansvarsfordeling.... 6 1.Aktivering og drift...
Læs mereEkstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.
Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse
Læs mereINDRETNING AF KRISESTYRINGSRUM
INSTRUKS FOR INDRETNING AF KRISESTYRINGSRUM INDRETNING AF KRISESTYRINGSRUM Indretning af krisestyringsrum Udarbejdet 30.oktober 2017 At sikre tilgængelighed af nødvendigt udstyr for iværksættelse af hurtig
Læs mereDelplan for Gullestrup Skole
Forord... 2 1.0 Indledning... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Beredskabsplanens opbygning.. 3 1.3 Opgaver... 4 1.4 Ansvar... 4 1.5 Gyldighedsområde... 4 1.6 Offentliggørelse og opbevaring af
Læs mereNiveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune
Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune September 2017 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem niveau I, II og III-beredskabsplaner... 2 1.3 Opbygning... 2 1.4 Afprøvning
Læs mereFuresø Kommune, Beredskabsplan niveau 1. Sidst opdateret: Januar 2018
Furesø Kommune, Beredskabsplan niveau 1 Sidst opdateret: Januar 2018 Indledning Planens centrale præmisser Beredskabsarbejdet i Furesø kommune i alle sektorer og på alle niveauer, bygger på fire overordnede
Læs mereBillund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II
Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganisationen... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Overordnede opgaver... 5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...
Læs mereAftale om fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner
Aftale om fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner Kommunalbestyrelserne i de nævnte kommuner indgår med virkning fra 1. januar 2016 aftale om et
Læs mereBeredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder
Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for
Læs merePLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB
BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader
Læs mereBrønderslev-Dronninglund Kommune
Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47
Læs meremaj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan
maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan Indholdsfortegnelse 1. Kort beskrivelse af centret opgaver og målgrupper 2. Beskrivelse af centrets kritiske funktioner 3.
Læs mereSamordningsaftale vedrørende redningsberedskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner
Samordningsaftale vedrørende redningsberedskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner 1. To eller flere kommunalbestyrelser kan i medfør af beredskabslovens 10 samordne deres redningsberedskab. Som led i
Læs mereRebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune
Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på
Læs mereNødplan for det danske gastransmissionssystem 2014
Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Energistyrelsen 27. november 2014 2 1. Indledning Denne nødplan er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Energinet.dk som følge af de vurderinger,
Læs mereSAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner
SAMORDNINGSAFTALE for Fælleskommunalt beredskab m.v. mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel: Side: 1. Aftalens område 3 2. Sammensætning af - og virksomhed i den fælles beredskabskommission
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013
Frederiksberg Kommune Att.: Susanne Mikkelsen Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Med mail af 27. juni 2013 har Frederiksberg Kommune fremsendt
Læs mereBeredskabsplan for Helsingør Kommune
Beredskabsplan for Helsingør Kommune Oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem niveau I, II og III-beredskabsplaner... 2 1.3 Opbygning... 2 1.4 Afprøvning
Læs mereOplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.
BM03 pkt. 2 bilag 6 Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen i ejerkommunerne. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet Hovedstadens Beredskab Vedtagelse af den
Læs mereSundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune
1. Forord:...2 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...2 2.1. Det kommunale ansvar:...3 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...4 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5
Læs mereA f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner
A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner K o m m u n a l b e s t y r e l s e r n e i d e n æ v n t e k o m m
Læs mereBEREDSKABSPLAN 2018 FOR THISTED KOMMUNE
BEREDSKABSPLAN 2018 FOR THISTED KOMMUNE Senest ajourført: Oktober 2018 Søren Funder Larsen Senest afprøvet: SIDE 2 af 22 Indholdsfortegnelse 0. Forord.......3 0.1 Den kommunale beredskabsplanlægning 4
Læs mereBeredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009
Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens
Læs mereRoskilde Brandvæsen. Roskilde Kommune Generelle. Beredskabsplan Plan for fortsat drift 2013
Roskilde Kommune Generelle Beredskabsplan Plan for fortsat drift 2013 Revideret d. 1 AUGUST 2013 1 INDLEDNING OG FORMÅL... 3 2 LOVGRUNDLAG... 4 2.1 BEREDSKABSPLANLÆGNING... 4 2.2 BESKYTTELSESRUM OG SIKRINGSRUM...
Læs mereBilag 9. Plan for krisekommunikation i Roskilde Kommune
Plan for krisekommunikation i Roskilde Kommune Krav til krisekommunikationen Kommunikationsarbejdet skal tage afsæt i modtagernes situation og baseres på løbende analyser af mediebilledet, målgrupper og
Læs mereBeredskabsplan for oversvømmelse i Aarhus Kommune - beredskabsplanlægning i praksis samt overvejelser om sektoransvar
Beredskabsplan for oversvømmelse i - beredskabsplanlægning i praksis samt overvejelser om sektoransvar Jakob Larsen, Aarhus Brandvæsen Lone Mossin, Natur og Miljø Kontekst: Kontekst: Skybrud i Lystrup
Læs mereBeredskabsstyrelsens assistancer, 25 planlægning og strategisk krisestyring. Ved Allan Kirk Jensen, Beredskabsstyrelsen Sydjylland
Beredskabsstyrelsens assistancer, 25 planlægning og strategisk krisestyring Ved Allan Kirk Jensen, Beredskabsstyrelsen Sydjylland Beredskabsplanlægning og krisestyring Hvad er en krise? Har store konsekvenser
Læs mereIndsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker (herunder epidemier, pandemier og CBRNE hændelser)
maj 2018 Indsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker. Herunder epidemier, pandemier og hændelser med kemiske, biologiske eller radioaktive stoffer, nukleart materiale og, eksplosive
Læs mereAarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Opdateret 15. januar 2014. Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift
Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING... 3 0.1 FORORD AF BEREDSKABSCHEF I AARHUS KOMMUNE... 3 0.2 FORMÅL MED AARHUS KOMMUNES PLAN FOR BEREDSKAB OG FORTSAT
Læs mereKALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN
KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2009 1 INDLEDNING Den primære sundhedstjeneste er forankret i både regionalt og kommunalt regi. Sundhedsberedskabet
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Holbæk kommunes generelle beredskabsplan, Plan for fortsat drift. UDKAST Dato for gennemgang: 051113 Planens dato: 23. oktober 2013 BRS sagsnr.
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift - Skanderborg Kommune Dato for gennemgang: 17. maj 2013 Planens dato: 9. april 2013 BRS sagsnr. 2010/015296 Anledning til
Læs mereGennemgang af den generelle beredskabsplan
Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Generel Beredskabsplan 2016 Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner. Dato for gennemgang: 7. april 2016 Planens dato: 2016 BRS sagsnr. 2016/039668 Anledning
Læs mere