Cariologi og Endodonti Februar 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet ENDODONTI - PULPEKTOMI OG KANALBEHANDLING
|
|
- Mette Svendsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cariologi og Endodonti Februar 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 1 ENDODONTI - PULPEKTOMI OG KANALBEHANDLING Endodonti (græsk: endon: inden i og odous: tand) omfatter diagnostik, forebyggelse og behandling af pulpasygdomme og deres lokale og almene følgetilstande. Indholdsfortegnelse Formål s. 2 Kliniske/radiologiske diagnoser s. 2 Forundersøgelse s. 3 Instrumentarium s. 4 Oplukning s. 4 Afdækning og desinfektion af arbejdsfelt s. 5 Koronal udrensning s. 5 Rodmål s. 6 Måltagning, elektronisk apekslokator s. 6 Måltagning, rtg.billede s. 7 Apikal mekanisk udrensning s. 8 Medikamental behandling s.9 Rodfyldning s. 10 Kontrol af rodfyldning og prognose s.12 Restaurering efter rodfyldning s.12 Provisorier s.13 Oplukningskaviteter s.13 Antal kanaler i permanente tænder s.17 Summariske vejledninger i TASJA s.18
2 Formål Undervisningen i endodonti skal give en teoretisk viden om pulpas histologi, fysiologi og patologi, der sikrer en biologisk forståelse for det endodontiske fagområde. Den studerende skal ved undervisningens afslutning kende normale og patologiske tilstande i pulpa, årsager til pulpaskader og pulpasygdommes opståen, samt ætiologi og patogenese for de pulpalt betingede sygdomme i det apikale parodontium. Den studerende skal ved undervisningens afslutning selvstændigt kunne applicere den teoretiske viden i den kliniske situation og dermed være i stand til at: - diagnosticere normale forhold og variationer, anomalier, læsioner og patologiske forhold i pulpa og det apikale parodontium - forebygge opståen og udvikling af patologiske tilstande i pulpa og det apikale parodontium - behandle læsioner og patologiske tilstande i pulpa og pulpalt betingede lidelser i det apikale parodontium - vurdere prognosen for den aktuelle behandling. Hensigten med en endodontisk behandling er at bevare den aktuelle tands funktionsevne samt forhindre, at tanden efter behandling fremkalder patologiske forandringer i de omgivende væv. Hvor det drejer sig om tænder med uafsluttet roddannelse, ønsker man desuden en fortsættelse og afslutning af roddannelsen. Kliniske/radiologiske diagnoser Inden endodontisk behandling skal der være en diagnose på såvel pulpa som det apikale parodontium. Diagnoserne baseres på kliniske og radiologiske fund samt på patientens subjektive symptomer. En korrekt diagnose på det apikale parodontium forudsætter et røntgenbillede af tanden. De kliniske og radiologiske diagnoser indføres i journalen. Pulpa Pulpa sana Pulpa traumate laesa Pulpitis reversibilis Pulpitis irreversibilis Necrosis pulpae Pulpa og apikale parodontium Pulpitis irreversibilis et parodontitis apicalis acuta Pulpitis irreversibilis et parodontitis apicalis chronica Necrosis pulpae et parodontitis apicalis acuta Necrosis pulpae et parodontitis apicalis chronica Status for tand og apikal parodontium plus/minus behandling Endodontisk behandling iværksat Endodontisk behandling iværksat et parodontitis apicalis acuta Endodontisk behandling iværksat et parodontitis apicalis chronica 2
3 Rodkanal fyldt Rodkanal fyldt et parodontitis apicalis acuta Rodkanal fyldt et parodontitis apicalis chronica Eksempel på Behandling iværksat kan være mislykket overkapning eller påbegyndt men ikke færdiggjort rodbehandling. Eksempel på Rodfyldt kan være en pulpotomi eller en insufficient rodfyldning. Behandling af Pulpitis reversibilis er fjernelse af årsag eller overkapning (OVKA) se vejledning nr. 2. Behandling af Pulpitis irreversibilis er pulpektomi (PE). Behandling af Necrosis pulpae og parodontitis apicalis er kanalbehandling (KA). Herudover kan der i specielle tilfælde være indikation for: Pulpektomi ved intakt pulpa: (causae retentionis), når der er behov for en rodstift. Pulpotomi (PO), fjernelse af pulpavævet i kronepulpakammeret, men ikke i kanalerne f.eks. på primære tænder eller på permanente tænder uden rodafslutning. Andre endodontiske diagnoser: Parodontitis apicalis cum abscessu Parodontitis apicalis scleroticans Cystis radicularis Forundersøgelse Før endodontisk behandling skal der foretages en undersøgelse af tandsættet som helhed og lægges en behandlingsplan. Man må vurdere tandens prognose samt overveje, om en senere restorativ behandling af den pågældende tand er mulig på skolen eller hos privat tandlæge. Patienten skal have accepteret den samlede behandling af den aktuelle tand. Tanden skal være ekskaveret og svækkede cuspides slibes ud af okklusion/artikulation, inden behandlingens start for at mindske risikoen for fraktur. Det er nødvendigt med et periapikalt røntgenbillede for at vurdere: - tandens længde - det apikale parodontium Når opklaringen ligger på siden af roden eller imellem rødderne, anvendes diagnoserne parodontitis lateralis, henholdsvis parodontitis interradicularis 3
4 - det marginale parodontium - rodkanalernes antal og forløb (lige/krumme, krumningers placering) - obstruktioner i rodkanalen (obliterationer, dentikler, gamle rodfyldninger, stifter, frakturerede instrumenter) - interne og eksterne resorptioner Instrumentarium Til behandlingerne anvendes en kofferdamkassette (blå, halv størrelse) og en Endo-kassette (blå, hel størrelse). Til bearbejdning af rodkanalerne anvendes både håndinstrumenter og roterende/reciprokerende instrumenter: K-file, som er relativt stive håndinstumenter i stål, findes i Endo-kassetten i størrelse 10, 15 og 20. Desuden ligger et mere fleksibelt roterende NiTi bor lavet af Nikkel-Titanium. I instrumentskabene findes supplerende størrelser og andre typer af rodkanalinstrumenter: Roterende ProTaper Gold file, reciprokerende WaveOne Gold file i fire forskellige størrelser, Flexofile håndfile, Hedströmfile, C+ file. På specialklinikken ligger OS-bor og gates-bor. Oplukning Oplukningen til kronepulpa foretages sædvanligvis i to tempi. Den første del af oplukningen (gennemboring af emalje, fyldning eller krone samt loft i kronepulpakammer) udføres lettest med airrotor. Derpå fjernes hele loftet med rosenbor eller Diamendo diamant, som er en konisk diamant med afrundet, glat endeflade, og som anvendes i mikromotor med lav hastighed (blåt vinkelstykke med FG-hoved). Herefter lokaliseres kanalindgangene. En lang, spids sonde (endosonde) eller et lille rosenbor i mikromotor med lav hastighed kan lette arbejdet med at finde obliterede kanalindgange. Næste del af oplukningen har til formål at udforme oplukningskaviteten, så der er direkte adgang til kanalerne med en spids sonde/et rodkanalinstrument. Hvis væggene i pulpacavum hindrer direkte adgang til rodkanalerne i disses hovedforløb, fjernes den pågældende dentin med Diamendo diamant eller med et rosenbor. Oplukningskaviteten skal have en sådan størrelse og udformning, at rodkanalinstrumenterne uden at bøjes kan føres direkte ned i kanalerne. Det forudsættes, at rodkanalernes anatomi og beliggenhed i den enkelte tandtype er velkendt (se O. Carlsen: Tændernes anatomi, Munksgaard, 1982). De typiske oplukningskaviteter er vist på figurerne 5, 6 og 7 bagest i vejledningen, men det er vigtigt at gøre sig klart, at der kan være individuelle variationer i rodkanalernes antal, lokalisation, udstrækning og forløb samt variationer som følge af tidligere cariesangreb, fyldninger og alder. Hele oplukningskaviteten færdiggøres inden afdækning og desinfektion. Når en præmolar eller molar er lukket op, bør svage cuspides aflastes pga. frakturrisiko. Dette indføres i journalen. 4
5 Afdækning og desinfektion af arbejdsfelt Behandlingsresultatet efter endodontiske indgreb er nøje relateret til forekomst af bakterier i rodkanal og apikale parodontium. Kontaminering af rodkanalen under behandlingen forebygges ved at anvende kofferdam, der sættes på den aktuelle tand og eventuelt på nabotænder. Kofferdammen holdes på plads med en klamme på den tand, der skal rodbehandles. Alternativt kan klammen anbringes uden på kofferdammen på den bagvedstående tand, og der sættes en ligatur omkring den tand, der skal rodbehandles. Belægninger, cariesangreb og utætte, plakretinerende fyldninger må ikke forekomme på tænder, der skal indgå i arbejdsfeltet. Permanente glasionomerfyldninger, der er med i kofferdamanlægget, skal lakeres for at beskytte dem mod udtørring. Hvis kofferdammen ikke kan anbringes stabilt, kan det være nødvendigt først at forsyne tanden med en plastisk fyldning eller en aluminiumshætte. Anvendelsen af tandhalsklammen (Ivory no. 9), der normalt benyttes til fortænder og præmolarer, kan også bruges til molarer, hvor tandsubstansen er reduceret. Når kofferdammen er placeret, og det er kontrolleret, at den slutter tæt omkring collum, desinficeres tand og kofferdam. Det foregår ved afvaskning 1 min. med gazetampon vædet med 0.5 % klorhexidinspritopløsning, idet man begynder i oplukningskaviteten og fortsætter i cirkel-bevægelser. Kofferdamkassetten sættes væk, og Endo-kassetten tages i brug. En lille utæthed i kofferdammen kan evt. forsegles med Oraseal. Hvis det undtagelsesvis ikke kan lade sig gøre at anvende kofferdam, må den endodontiske behandling kun udføres, når patienten sidder op, og rodkanalinstrumenterne er forsynet med et stykke tandtråd af ca. 30 centimeters længde, for at sikre at instrumenter, som ved et uheld tabes i munden, ikke aspireres eller synkes. Koronal mekanisk udrensning Som beskrevet i manualen til det prækliniske kursus kan den mekaniske bearbejdning af rodkanalerne opdeles i fire faser, hvor første fase går ud på at etablere Safety zonen ved at bearbejde kanalens øvre del med manuelle stålfile 15 og 20. Safety zonen går typisk til en krumning og max. til FR. Fase 2 er udrensning i Safety zonen. Den koronale udrensning foregår først med håndfile # 10, 15 og 20 (fase 1). Derpå med roterende ProTaper Gold SX (fase 2). Se vejledning nr. 4 om montering af SX i vinkelstykke. SX føres med langsom rotationshastighed (~300 omdrejn./min), og med let tryk og pumpende bevægelser i kanalens retning. Eftersom spidsen skal arbejde passivt, er det siderne på instrumentet der laver arbejdet, og man kan særligt i den udadgående bevægelse trække instrumentet langs med kanalvæggene. Der skylles grundigt efter hvert instrument. Hvis kanalen er meget lang, kan ProTaper S1 bor anvendes. Det forefindes i skabene. 5
6 Rodmål Når den koronale udrensning er afsluttet (fase 1 og fase 2), bestemmes det endelige rodmål. Der tilstræbes mekanisk udrensning og rodfyldning til den apikale konstriktion (fig.1). I de fleste tilfælde svarer det til 1-2 mm fra vertex, som er rodens mest apikale punkt, radiologisk bedømt. Apikale konstriktion Foramen minor Foramen major Vertex Fig. 1. Anatomi og nomenklatur for det apikale område af tanden. Rodmål kan bestemmes ved anvendelse af en apex lokator og/eller et isometrisk røntgenbillede. Måltagning ved anvendelse af elektronisk apekslokator Her sonderes ikke mellem måltagning til pulpektomi og kanalbehandling, fordi målingen giver en mere præcis angivelse af de anatomiske forhold i apeksregionen. Endeligt rodmål lægges for begge behandlinger inden for det apikale konstriktionsområde (fig. 1). Det forhold at den apikale konstriktion kan variere anatomisk, påvirker ikke den praktiske måleprocedure. Med en apekslokator f.eks. Raypex - foretages målingen ved at sende en svag strøm gennem tanden, og apekslokatoren registrerer modstanden i de forskellige områder af kanal og apeks. Måling af det endelige rodmål med apekslokator foretages efter følgende retningslinier: Læbekrogen, som sidder på hovedledningen i apparatet, placeres i tæt kontakt til læben. Kontakt til rodfilen sker vha. gribekrogen, der monteres på samme ledning, som læbekrogen sidder i. Der etableres et elektrisk kredsløb, ved at gribekrogen sættes fast for enden af filen. Rodmålingen udføres ved at indstille det foreløbige rodmål på filen og føre den ned i kanalen, hvorefter den føres frem og tilbage, så det fornemmes om apparatet responderer på instrumentets bevægelser. Er der ingen reaktion fra apparatet kan det betyde, at filen ikke har kontakt med indersiden af kanalvæggen. Rodfilen (K-fil 20) forbøjes i den yderste tredjedel, så kontakten bedre etableres, eller en tykkere fil vælges. 6
7 Især ved krumme kanaler er det vigtigt, at rodmålingen først påbegyndes efter at tanden er mekanisk bearbejdet i den koronale del, fordi det øger nøjagtigheden af målingen. Filen og læbekrogen må ikke berøre amalgamfyldninger, metalkroner, kofferdamklammer eller andre strømledende elementer. Raypex 5 har en blå, grøn og rød farveskala, hvor grøn markering viser det endelig rodmål. Rødt betyder at filen er forbi den apikale konstriktion (figur 1), og blåt at rodmålet er for kort. Raypex 4 anvender en talskala, der ikke kan ligestilles med mm. Nul refererer til et sted mellem foramen minor og major (fig. 1), med risiko for, at den apikale konstriktion ødelægges. Undlad derfor rodmål præcist svarende til nul, men træk filen retur ½- 1mm. Efter rodmålsbestemmelsen tages et røntgenbillede for at sikre, at ER ligger 1-2 mm fra vertex. Efter brug fjernes læbe- og gribekrog og afleveres sammen med brugte instrumenter. Apparatet afsprittes uden at fjerne hovedledningen og sættes på plads i skabet. Måltagning ved anvendelse af røntgenbillede A. Tandens længde, defineret som afstanden fra et valgt referencepunkt på den kliniske krone til vertex, måles på skærmen, efter at røntgenbilledet er kalibreret. (se evt. i Absalon om Rodmål i mappen Videoer ). Røntgenbilledet skal være taget efter evt. beslibning af tanden okklusalt. Der skelnes mellem det foreløbige rodmål (FR) og det endelige rodmål (ER). Det foreløbige rodmål (FR) fremkommer ved at måle tandens længde minus den ønskede afstand fra vertex minus en sikkerhedsafstand på 2 mm. Afkortelsen af rodmålet med de sidste 2 mm er en forholdsregel mod at føre et rodkanalinstrument længere apikalt end tilsigtet. B. Det foreløbige rodmål markeres med nylonskiven på en passende tyk fil ved hjælp af måleblokken, og filen føres forsigtigt uden roterende bevægelser ned i rodkanalen. C. Der tages et røntgenbillede af tanden med instrumentet på plads i rodkanalen. Kofferdamanlægget remonteres inden patienten ledsages tilbage til stolen. Her kontrolleres det, at instrument og nylonskive stadig sidder i korrekt position. Hvis det ikke er tilfældet, må fejlen rettes, og der tages et nyt røntgenbillede. D. Det endelige rodmål (ER) er tandens længde minus 1 mm. Der kalibreres igen, denne gang kalibreres efter den kendte længde på rodfilen, og ER fastlægges. 7
8 Apikal mekanisk udrensning Formålet med den mekaniske udrensning er, at: - pulpavæv eller nekrotisk væv og bakterier fjernes fra rodkanalen, - kanalen tilvirkes tragtformet, for derved at lette/muliggøre den efterfølgende fyldning. Mekanisk udrensning af den apikale del påbegyndes først, når oplukningen i den koronale tredjedel eller halvdel er afsluttet og ER er fastlagt. Til udrensning af den apikale del af kanalerne benyttes først stål-håndfilene 10, 15 og 20 (fase 3). Herved etableres en såkaldt glide path, som baner vejen for de maskinelt arbejdende file her én reciprokerende fil fra WaveOne systemet. Det maskinelle system der anvendes, hedder WaveOne (GOLD). Filene er fremstillet af nikkel-titan. Rotationsbevægelsen er reciprokerende, i stedet for en 360 graders total rotation foregår bevægelsen frem og tilbage. Efter tre reciprokerende sekvenser har filen lavet en 360 graders omvendt rotation. Filene er éngangsfile, dvs. de anvendes til eksempelvis én molar (dog ikke i det prækliniske kursus). I Endomotor boksen er der et WaveOne program, som der anvendes. Den aktiverede reciprokerende fil føres ned i kanalen med 3-4 pumpende bevægelser. Ofte vil filen ikke komme ned til endeligt rodmål (ER) ved første sekvens. Overordnet skal filen ikke arbejde det samme sted hele tiden, derfor de pumpende bevægelser. Filen trækkes tilbage, ud af kanalen imens den stadig reciprokerer, kanalen skylles, filen renses. En håndfil føres til ER for at sikre, at der stadig er adgang. Proceduren gentages og filen føres nu længere ned, igen med 3-4 pumpende bevægelser, der skylles, filen renses, håndfilen føres til ER og således fortsættes, indtil ER er nået. Hvis ikke den roterende fil kan føres til ER, skiftes til mindre fil. Bemærk filen kan bøje som et stål instrument! En varmebehandling af nikkel-titan legeringen gør, at instrumenterne kan bøje i princippet som en stål fil. Herved skulle der opnås en øget fleksibilitet samt øget modstand overfor metaltræthed og dermed mindsket fraktur risiko af instrumentet. Det er i fase 3 hvor håndfilene føres til ER at der tages stilling til, hvilket reciprokerende fil, der skal bruges efterfølgende: Den enkelte rodkanal skal kun udrenses med én reciprokerende fil til ER i fase 4, og det er kanaldimensionen, der skal afgøre, hvilken fil der vælges. Dvs. en tand kan godt ende med, at der er anvendt flere file i de forskellige kanaler. WaveOne filene findes i følgende størrelser: Lille: #20, taper.07 (gul farvekode), Primær: #25, taper.07 (rød farvekode), Medium: #35 taper.06 (grøn farvekode), Stor: #45, taper.05, (hvid farvekode). 8
9 Et par eksempler på filvalg: Primær (rød) bruges, hvis fil #15 møder modstand i kanalen Medium (grøn) bruges, hvis der først er modstand ved fil #20 Stor (hvid) bruges, hvis der først mødes modstand ved fil #30 Hvis der mødes modstand med file > #30 udrenses med håndfile. Herudover findes WaveOne Lille (gul), som kun anvendes i meget snævre kanaler. Fase 3 er udrensning til ER med håndfile. Fase 4 er udrensning til ER med udvalgt WaveOne fil. Hvis kanalen har en større diameter end den tykkeste WaveOne fil, skal der udrenses med manuelle NiTi file (findes op til str. 60), og efter #60 bliver det K-flex file). Det er vigtigt, at den mekaniske bearbejdelse foretages i en våd kanal og under hensyntagen til rodkanalens ofte ovale udstrækning i facio-lingual retning eller mesio-distal retning palatinalt. Derfor skylles ved hvert instrumentskift med 2 ml 2,5 % vandig opløsning af Natriumhypoklorit i skyllesprøjte. Typisk skal der anvendes ml pr kanal. Med SX kan der foretages en midtrods afglatning af overgangen mellem den koronale oplukning og den apikale udrensning. I stærkt krumme og trange rodkanaler har den koronale præparation af kanalen særlig stor betydning. Instrumentering med rodkanalinstrumenter i det apikale område bliver derved mulig. Hvis instrumenterne forceres apikalt under den mekaniske udrensning i en krum rodkanal uden korrekt koronal præparation, vil instrumenterne kunne knække. Er kanalerne meget krumme med egentlige knæk/s-form, er det kontraindiceret at anvende maskinel teknik. Medikamental behandling Det vigtigste i bestræbelsen på at bevare rodkanalen ikke-inficeret, når man udfører pulpektomi, er at arbejde aseptisk. Der skylles med 2 ml 2,5% natriumhypoklorit ved hvert instrumentskift. Natriumhypoklorit har en blegende virkning, så undgå at spilde på patientens tøj. Ud over denne såkaldte passive skylningsstrategi, hvor udelukkende skyllesprøjte anvendes, anvendes efter afsluttet mekanisk udrensning en aktiv skylningsstrategi, der udføres som anført nedenfor: 1. En masterpoint vælges svarende til størrelsen af den anvendte WaveOne fil 2. Kanalen fyldes med natriumhypoklorit, og den kalibrerede point placeres i kanalen 3. Med pincetten foretages pumpende bevægelser i kanalen 3-5 gange. 9
10 Hvis behandlingen af tidsmæssige grunde strækker sig ud over én seance, anvendes et mellemseanceindlæg: Ca(OH) 2 opslemmet i vand. En håndfil nummeret mindre end største anvendte udrensningsfil dyppes i pastaen og føres op i den tørlagte kanal til ER. Når filen fjernes, roteres den mod uret. Det tilstræbes at Ca(OH) 2 -pastaen også udfylder kronepulpakammeret, men den skal fjernes fra kavitetsvæggene. Til sidst kondenseres med en vatpellet. Den høje ph-værdi i Ca(OH) 2 giver en langvarig baktericid virkning. Det vigtigste i bestræbelsen på at opnå en steril rodkanal, når man udfører kanalbehandling, er en kombination af mekanisk udrensning, hyppig skylning med natriumhypoklorit og anvendelse af et baktericidt medikament i kombination med mellemseanceindlæg efter afsluttet mekanisk udrensning: EDTA-C 17 % i skyllesprøjte indføres i tør kanal og beholdes i kanalen i 2 min. Herved fjernes smearlaget fra kanalvæggene, hvilket øger mellemseanceindlæggets virkning. Efter tørring med paperpoints indføres Ca(OH) 2 pastaen i kanalerne. Medikamentet skal ligge i kanalen i mindst en uge. I visse tilfælde vælges at desinficere den tomme rodkanal med 5 % jod-jodkalium, hvorefter man kan gå direkte videre til rodfyldning i samme seance. Se nærmere herom i vejledning nr. 2. Der foretages også aktiv skylning umiddelbart efter, at henholdsvis EDTA og jod er appliceret. Rodfyldning Forudsætningerne for at rodfylde er følgende: tanden er symptomfri rodkanalen kan tørlægges Ved pulpektomi kan rodfyldning godt foretages umiddelbart efter mekanisk udrensning. Ved kanalbehandling ilægges normalt mellemseanceindlæg efter afsluttet apikal udrensning. Til rodfyldning generelt anvendes guttaperka-points i flere typer: WaveOne points, som er kalibrerede til filstørrelserne, mindre koniske points, som er kalibrerede til håndfilene og kun bruges, hvis udrensningen er afsluttet med håndfil og endelig laterale points, som vi har liggende i størrelserne B og C. De sidste er kalibreret til fingerstoppere (spreader). Før brug desinficeres alle points i 2.5 % natriumhypoklorit i mindst 2 min. Inden der vælges guttaperkapoint, kalibreres den apikale præparation, således at den efterfølgende kalibrerede guttaperkapoint kaldet masterpoint har korrekt størrelse. En nem måde at gøre dette på er at kontrollere, at en NiTi håndfil nummeret større ikke med let hånd uden rotationsbevægelser kan føres til ER. Hvis kanalen er så bred, at filen kan føres ned til ER uden rotationsbevægelser, må tilhørende kalibrerede guttaperkapoint tilpasses ved afklipning. Den valgte guttaperka-point, oftest af samme størrelse som den i det apikale område sidst anvendte fil, prøves i kanalen. og den skal lige netop binde i kanalen og kunne føres til ER. Hvis den ikke når ER, bearbejdes kanalen yderligere. Man kontrollerer sin masterpoint radiologisk ved at tage et point-billede inden cementering. Når masterpointen passer 10
11 tilfredsstillende, skylles kanalen med natriumhypoklorit og tørres omhyggeligt med paperpoints. Det er vigtigt at rodfyldningspoints er helt tørre inden kontakt med sealer, herved undgås for hurtig sealer-afbinding. Tørring af points sker ved først at lægge dem på bundpapiret i kassetten, derefter dyppe dem i absolut alkohol for til sidst at gentørre på bundpapiret. Anvend de metalkar, der er i kassetten til dette forløb. Herefter appliceres en sealer i et tyndt lag på rodkanalens væg. Det gøres med en fil af samme nummer eller nummeret mindre end den sidst anvendte apikale fil eller med en rodspiral. Sealeren er Tubli-seal indeholdende ZnO/Eugenol. Ved eugenolallergi kan anvendes Apexit indeholdende Ca(OH) 2. Masterpointen føres så på plads med et let tryk. I kanalen gøres plads til den/de efterfølgende sekundære points ved lateral kondensering med fingerstopper B eller C. Kondenseringen skal foregå langsomt for at give pointen tid til at blive plastisk deformeret. En lateralpoint dyppes i sealer, indføres i kanalen og kondenseres i apikal og lateral retning. For at begrænse antallet af sekundære points til som regel højst 2 af hver, og for at lette indføringen skal de være så tykke som muligt. Med den tynde stopper føles efter, om der er plads til endnu en point. Til slut afskæres den del af guttaperkaen, der rager op over kanalindgangen, med en ekskavator eller et opvarmet specialinstrument. Herefter kondenseres med størst mulige stopper eller en cementstopper, og der tages et røntgenbillede. Det tilstræbes, at der dannes en forsænkning af guttaperkaen i forhold til kavitetesbunden/rodkanalindgangen, f.eks. med et LH bor (langhalset rosenbor). Oplukningkaviteten fyldes med glasionomercement: Fuji Triage eller Ketac Molar,i en farve, der afviger fra tandens egen. Begge afbinder ved kemisk hærdning. Glasionomercementen kan evt. også bruges som provisorisk fyldning. Når kaviteten er aflukket med enten langtidsprovisorium eller permanent fyldning, tages et afsluttende røntgenbillede. Hermed kontrolleres tætheden af fyldningen samtidig med, at vi får et godt udgangspunkt for en sammenligning af røntgenbilleder ved kontroltidspunktet. Fig.3. Rodfyldning af lige kanal indledes med udvælgelse af den kalibrerede masterpoint(m). Når den er på plads i det apikale område, kondenseres den lateralt, hvorved der bliver plads til sekundære guttaperkapoints (S),se tillige teksten. 11
12 Kontrol af rodfyldning og prognose Umiddelbart efter rodfyldningen kontrolleres denne radiologisk for at se, om rodfyldningen opfylder følgende kvalitetskrav: længde: den ønskede relation til vertex svarende til den udførte mekaniske udrensnings længde (rodfyldningsgrad). tæthed: relation til kanalvæggen. Skal der (umiddelbart) laves stift i rodkanalen, er det dog tilstrækkeligt med tæthed i den apikale halvdel. homogenitet: rodfyldningen må på et rtg.-billede ikke fremstå med ikke fyldte partier mellem master og lateral points. Såfremt rodfyldningen ikke opfylder kravene, skal den enten revideres eller korrigeres. Det vil ofte være muligt at gøre rodfyldningen homogen og tæt ved yderligere kondensering, mens manglende overensstemmelse mellem rodfyldningslængde og udrensningslængde som regel betyder, at rodfyldningen må laves om. Overfyldning forringer prognosen væsentligt, og en for lang guttaperka point bør altid fjernes hurtigst muligt. Er det ikke muligt at forbedre en utilfredsstillende rodfyldning, anføres grunden hertil i journalen. Under forudsætning af at behandlingen er gennemført aseptisk og lege artis, har efterundersøgelser vist følgende procenttal, der betegner et vellykket resultat: Pulpektomi: ca % Kanalbehandling uden opklaring: ca % Kanalbehandling med opklaring: ca. 80 % Alle rodbehandlinger skal kontrolleres efter en observationsperiode på 12 måneder. På Tandlægeskolen indkalder vi dog allerede efter 6 måneder, forbi det er mest praktisk a.h.t. kontakten med behandleren. Der kontrolleres for kliniske symptomer og radiologiske forandringer i det apikale parodontium. Skal tanden have en støbt restaurering, kan denne fremstilles umiddelbart efter afsluttet rodbehandling, hvis den endodontiske behandling har været gennemført aseptisk og lege artis, og hvis der ikke er apikale forandringer radiologisk. Hvis der er apikal opklaring, ønskes observation for heling, inden støbt restaurering iværksættes. Restaurering efter rodfyldning Inden kaviteten fyldes op, skal der tages stilling til tandens endelige behandling: Skal tanden restaureres med krone eller med plastisk fyldning? Hvis der skal krone på, vil der så være behov for stiftopbygning? Skal opbygningen være plastisk eller støbt? Vurderingen skal indføres i journalen. Som langtidsprovisorium kan anvendes glas-ionomercement eller plast (evt. med overdækning). I tilfælde af ringe mængde resttandsubstans kan fremstilles aluminiumshætte. 12
13 Provisorier Mellem de enkelte seancer i rodbehandlingen benyttes zinkilteeugenol-cement, Cavit, IRMcement eller Freegenol/Nobetec som provisorium. Tykkelsen af den provisoriske fyldning skal være min. 6 mm for at sikre tæthed. Som nævnt tidligere lægges Ca(OH) 2 i rodkanalerne. Inden den provisoriske fyldning appliceres, aftørres kavitetsvæggene med en vatpellet fugtet med NaOCl for at fjerne overskydende Ca(OH) 2, Oplukningskaviteter På de følgende tegninger af typiske oplukningskaviteter (Fig. 4-6) angiver de stiplede linier pulpacavums dimension hos unge på tidspunktet for netop afsluttet roddannelse. De sorte områder svarer til pulpacavums udstrækning hos midaldrende personer. 13
14 Fig. 5. Typiske oplukningskaviteter (1) 14
15 Fig. 6. Typiske oplukningskaviteter (2) 15
16 Fig. 7. Typiske oplukningskaviteter (3) 16
17 Antal kanaler i permanente tænder De i denne oversigt angivne frekvenser vedrørende antallet af hovedkanaler i en række permanente tandtyper skal betragtes som vejledende. Frekvenserne refererer i øvrigt udelukkende til forhold hos voksne individer. I 1 inf I 2 inf 1 hovedkanal: ca. 70 % 1 hovedkanal: ca. 75 % 2 hovedkanaler: ca. 30 % 2 hovedkanaler: ca. 25 % C inf 1 hovedkanal: ca. 93 % 2 hovedkanaler: ca. 7 % P 1 sup P 2 sup 1 hovedkanal: ca. 9 % 1 hovedkanal: ca. 48 % 2 hovedkanaler: ca. 85 % 2 hovedkanaler: ca. 51 % 3 hovedkanaler: ca. 6 % 3 hovedkanaler: ca. 1 % P 1 inf P 2 inf 1 hovedkanal: ca. 70 % 1 hovedkanal: ca. 97 % 2 hovedkanaler: ca. 29 % 2 hovedkanaler: ca. 3 % 3 hovedkanaler: ca. 1 % M 1 sup M 1 inf Mesio-faciale rodkomponent Mesiale rodkomponent 1 hovedkanal: ca. 10 % 1 hovedkanal: ca. 7 % 2 hovedkanaler: ca. 90 % 2 hovedkanaler: ca. 93 % Disto-faciale rodkomponent Distale rodkomponent og palatinale rodkomponent 1 hovedkanal: ca. 71 % 1 hovedkanal: ca. 99 % 2 hovedkanaler: ca. 29 % 2 hovedkanaler: ca. 1 % Reference Carlsen, O.:Pulpakammerets og rodkanalsystemets anatomi. Nordisk klinisk Odontologi; 10-11, 1-16.A/S Forlaget for Faglitteratur, København 1978 Bergenholtz, G et al: Textbook of Endodontology; s
18 Summariske vejledninger i TASJA: Pulpektomi (PE) Trin 1. Verificering af diagnose Kommentar Anamnese vedr. subjektive symptomer og pt. informationer, objektiv undersøgelse incl. pulpavitalitet samt rtg. optagelse af de periapikale forhold. 2. Lokalanalgesi Husk helbredsskema. 3. Oplukningskavitet Oplukningskavitet udformes før kofferdamanlæg. Med sonde verificeres, at instrumenter kan arbejde uhindret uden styring i kanalerne. Lækage fra gamle fyldninger elimineres. Alle kanaler identificeres og skal være let tilgængelige. Svage cuspides aflastes. 4. Aseptisk arbejdsfelt med kofferdam 5. Mekanisk udrensning: Fase 1 6. Mekanisk udrensning: Fase 2 7. Mekanisk udrensning: Fase 3 8. Mekanisk udrensning: Fase 4 Aktiv skylning Kofferdam monteres og afvaskes med kontrastfarvet klorhexidin (0.5 %). Med stålinstrumenterne #15 og #20 verificeres at kanalerne er tilgængelige svarende til Safety zonen: ikke forbi en krumning og max. til FR Der er kontraindikation for brug af roterende instrumenter, hvis kanalen har 90 krumning eller er S-formet. Udfør koronal udvidelse med SX. Der skylles med natriumhypoklorit (2.5 %), og borene skal arbejde i våd kanal. Foreløbigt rodmål (FR) bestemmes på røntgenbillede og skal være 3 mm inden for Vertex. Endeligt rodmål (ER) aflæses med apexlokator eller beregnes på kalibreret rtg. med en fil til FR: ER sættes 1 mm inden for Vertex. I begge tilfælde bruges røntgen med fil i kanalen. Udrensning med håndfile til ER. Der afsluttes med apikal præparation med anvendelse af reciprokerende WaveOne fil alternativt NiTi flex håndinstrumenter og skylles med 2.5 % natriumhypoklorit mellem hvert instrumentskift. Efter afsluttet udrensning foretages aktiv skylning. 18
19 9. Mellemseance Når dagens seance skal afsluttes, appliceres calciumhydroxid i kanalerne med håndfil. Herefter ilægges provisorisk cement (IRM, ZnO/eug eller cavit). 10. Rodfyldning Guttaperka masterpoints tilpasses og kan kontrolleres med et point-røntgenbillede uden sealer. Masterpoints cementeres med Tubliseal, som appliceres i kanalen med håndfil. Herefter suppleres med lateral points #B og #C. Rodfyldningens tæthed og længde kontrolleres med et røntgenbillede. Guttaperkapoints afskæres med et varmt specialinstrument svarende til kanalindgangene. Kronepulpakammeret fyldes op med Fuji Triage eller Ketac Molar. 11. Koronal restaurering Der lægges en sufficient langtidsprovisorisk/permanent fyldning, som kan være plast eller glasionomercement. 12. Kontrol Hvis den endodontiske behandling er forløbet uden komplikationer, og der ikke er radiolucens, kan en evt. protetisk behandling påbegyndes umiddelbart efter rodfyldning. I tilfælde hvor en kontrolperiode skønnes indiceret, indkaldes patienten efter ½ år, hvor subjektive og objektive forhold vurderes, og der tages stilling til tandens videre behandling. 19
20 Kanalbehandling Trin 1. Verificering af diagnose Kommentar Anamnese vedr. subjektive symptomer og pt. informationer, objektiv undersøgelse inkl. pulpavitalitet samt rtg. optagelse af de periapikale forhold. 2. Lokalanalgesi Husk helbredsskema. 3. Oplukningskavitet Oplukningskavitet udformes inden aseptisk arbejdsfelt med kofferdamanlæg. Med sonde verificeres, at instrumenter kan arbejde uhindret i kanalerne uden styring. Lækage fra gamle fyldninger skal elimineres. Alle kanalerne skal identificeres og være let tilgængelige. Svage cuspides aflastes. 4. Aseptisk arbejdsfelt med kofferdam 5. Mek.udrensn.: Fase 1 Verificering af kanal 6. Mek. Udrensn.: Fase 2 Koronal udvidelse 7. Mek. Udrensn.: Fase 3 Fastsættelse af rodmål 8. Mek. Udrensn.: Fase 4 Apikal udrensning Aktiv skylning Kofferdam monteres og afvaskes med kontrastfarvet klorhexidin (0.5 %). Verificer med stål instrumenterne #15 og #20 at kanalerne er til stede, svarende til Safety zonen: ikke forbi en krumning og max. til FR. Kontraindikation for brug af roterende instrumenter, hvis kanal har 90 krumning eller er s-formet. Udfør koronal udvidelse med SX. Der skylles med natriumhypoklorit (2.5 %), og borene skal arbejde i våd kanal. Fastsættelse af endeligt rodmål med apexlocator, elektronisk rodmåling kontrolleres med røntgen. Udrensning med håndfile til ER Der afsluttes med apikal præparation med anvendelse af reciprokerende WaveOne fil alternativt NiTi flex håndinstrumenter og skylles med 2.5 % natriumhypoklorit mellem hvert instrumentskift. Efter afsluttet udrensning foretages aktiv skylning. 9. Mellemseance strategi Når dagens seance skal afsluttes, appliceres calciumhydroxid i kanalerne med håndfil. Herefter ilægges provisorisk cement (IRM, ZnO/eug eller cavit). 20
21 10. Medikamentel behandling Efter afsluttet mekanisk udrensning til endeligt rodmål, skylles med EDTA-C 17 % og derefter natriumhypoklorit. Efter tørlægning og calciumhydroxid appliceres provisorisk cement jf. pkt 9. Mellemseancen skal forløbe min.1 uge. Alternativt anvendes EDTA-C 17 % og derefter 5 % vandig jodopløsning i min., hvorefter rodfyldning kan udføres umiddelbart. Der udføres aktiv skylning både efter applikation af EDTA-C og evt. jod-opløsning. 11. Rodfyldning Guttaperka masterpoints tilpasses og kan kontrolleres med et point-røntgenbillede uden sealer. Masterpoints cementeres med Tubliseal, som appliceres i kanalen med håndfil. Herefter suppleres med lateral points #B og #C. Rodfyldningens tæthed og længde kontrolleres med et røntgenbillede. Guttaperkapoints afskæres med et varmt specialinstrument svarende til kanalindgangene. Kronepulpakammeret fyldes op med Fuji Triage eller Ketac Molar. 12. Koronal restaurering Vær opmærksom på om hhv. de faciale og linguale vægge er tynde, er dette tilfældet, tages der af i højden. Der henvises i øvrigt til aktuel sekvensbeskrivelse for permanent restaurering. 13. Kontrol Hele behandlingen kontrolles røntgenologisk efter ½ år, dvs. dels den endodontiske behandling, dels den permanente restaurering. 14. Beslutning om protetisk restaurering Er behandling forløbet optimalt,og der ikke er radiolucens, kan der umiddelbart fortsættes med protetisk restaurering efter afsluttet endodontisk behandling, såfremt dette er indiceret. Herved sikres den optimale forsegling så hurtigt som muligt. Er der tvivl om prognose, afventes til heling kan observeres, eller eventuel beslutning om kirurgisk behandling foretages. Ansvarlige: Lars Bjørndal Gitte Bruun Merete Markvart 21
Cariologi og Endodonti Februar 2019 Tandlægeskolen, Københavns Universitet ENDODONTI - PULPEKTOMI OG KANALBEHANDLING
Cariologi og Endodonti Februar 2019 Tandlægeskolen, Københavns Universitet ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 1 ENDODONTI - PULPEKTOMI OG KANALBEHANDLING Endodonti (græsk: endon: inden i og odous:
Læs mereFormål Undervisningen i endodonti skal give en teoretisk viden om pulpas histologi, fysiologi og
Cariologi og Endodonti Februar 2015 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 1 ENDODONTI - PULPEKTOMI OG KANALBEHANDLING Endodonti (græsk: endon: inden
Læs mereCariologi og Endodonti Februar 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS
Cariologi og Endodonti Februar 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 1 ENDODONTI - PULPEKTOMI OG KANALBEHANDLING Endodonti (græsk: endon: inden
Læs mereCariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS
Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 2 ENDODONTI - ANDRE ENDODONTISKE BEHANDLINGER Overkapning (OVKA) Overkapning
Læs mereCariologi og Endodonti Februar 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS ENDODONTI MASKINEL MEKANISK UDRENSNING
Cariologi og Endodonti Februar 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 5 ENDODONTI MASKINEL MEKANISK UDRENSNING Rodbehandling er et nuanceret samspil
Læs mereHåndfile og maskinelt roterende nikkel-titanium instrumenter
Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 4 ENDODONTI MASKINEL MEKANISK UDRENSNING Rodbehandling er et nuanceret samspil
Læs mereCariologi og Endodonti Februar 2015 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS ENDODONTI MASKINEL MEKANISK UDRENSNING
Cariologi og Endodonti Februar 2015 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 5 ENDODONTI MASKINEL MEKANISK UDRENSNING Rodbehandling er et nuanceret samspil
Læs mereENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER
Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 3 ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER NØDBEHANDLINGER Ved endodontisk
Læs mereCariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER
Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 1 INTERN BLEGNING AF TÆNDER Indikationsområde/årsag til misfarvning Endodontisk
Læs mereRESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 6 RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT INDIKATIONSOMRÅDE Glasionomer binder
Læs mereENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER
Cariologi og Endodonti Februar 2015 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 4 ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER NØDBEHANDLINGER Ved endodontisk
Læs mereENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER
Cariologi og Endodonti April 2018 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 4 ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER NØDBEHANDLINGER Ved endodontisk
Læs mereCariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ
Læs mereCariologi og Endodonti Januar 2018 Tandlægeskolen, Københavns Universitet PLASTISKE RESTAURERINGER, 2. sem. Kandidat INTERN BLEGNING AF TÆNDER
Cariologi og Endodonti Januar 2018 Tandlægeskolen, Københavns Universitet PLASTISKE RESTAURERINGER, 2. sem. Kandidat Vejledning nr. 1 INTERN BLEGNING AF TÆNDER Indikationsområde/årsag til misfarvning Endodontisk
Læs mereN R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling
N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem
Læs mereMATERIALE Den skærende del af alle rodkanalfile er fremstillet af en nikkeltitaniumlegering.
WaveOne Gold system DA KUN TIL ODONTOLOGISK ANVENDELSE BRUGSANVISNING STERIL RECIPROKERENDE ENDODONTISK RODKANALFIL, REF. B ST W1GG OG STERILE RECIPROKERENDE ENDODONTISKE PRÆPARERINGSFILE REF. A 0751,
Læs mereRESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT
Cariologi og Endodonti April 2018 Tandlægeskolen, Københavns Universitet Præklinisk kursus i plastiske restaureringer, 4. sem. B Plastiske restaureringer 1, 5. sem. B Vejledning nr. 6 RESTAURERINGER I
Læs mereNR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling
NR. 23 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. Tand med nervebetændelse.
Læs mereInfektion i kæbeknogle
Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk
Læs mere19-01-2015. Inspiration til endokassetten. Kassettesystemer. Kassettesystemer. Kassettesystemer
Inspiration til Endokassetten Hindsgavl 9.-10. januar 2015 Mål: At give inspiration til at tage et kritisk blik på sin endodontikassette Inspiration til endokassetten Kassetter Kofferdam Instrumentovervejelser
Læs mereIsolering under fyldninger
Dias 1 Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodbehandles. For at kunne undgå en rodbehandling skal de rigtige foranstaltninger træffes. STRAKS efter perforationen ind til pulpa.
Læs mereTandtraumer brush-up
Tandtraumer brush-up Afdelingstandlæge Dorthe Berenth Madsen og Lektor Nuno Hermann Afdeling for Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereDen 2. september 2015 blev i sag nr : xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx. mod
Den 2. september 2015 blev i sag nr. 88039: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx mod Dansk Tandforsikring A/S Jægersborg Allé 14 2920 Charlottenlund afsagt k e n d e l s e : Forsikringstageren
Læs mereCariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER
Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 5 MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER Isolationsmaterialer
Læs mereT videnskab & klinik kasuistik
T videnskab & klinik kasuistik ABSTRACT Behandling af interne rodresorptioner BAGGRUND Interne rodresorptioner opdages ofte tilfældigt på en røntgenoptagelse, og det er væsentligt at få afdækket, om der
Læs mereOversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens
Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens ydelser fra 1. oktober 1999 ( justeringer efter ændringerne pr. 1. april 2004). Afregningssystemet i sygesikringsoverenskomsten
Læs mereResorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption
Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske
Læs mereKonference 2017 for klinikassistenter
Efteruddannelse Konference 2017 for klinikassistenter Endodonti 3. november 2017 Bella Center ARRANGØR: TANDLÆGEFORENINGENS EFTERUDDANNELSE Forsideillustration: TrueTooth by DentalCadre.com VELKOMMEN til
Læs mereDias 1 07/09/12 Isolering under fyldninger, provisorier Sebastian Schlafer
Dias 1 07/09/12, provisorier Sebastian Schlafer Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodkanalbehandles. For at kunne undgå en rodkanalbehandling skal de rigtige foranstaltninger
Læs mereGuidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology
Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology Indledning Kvalitetssikring af behandlinger indenfor sundhedsvæsnet er et område, der tiltrækker
Læs mereApikal parodontit. F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2005; 115: 266 70. Lars Bjørndal
F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 25; 115: 266 7 Lars Bjørndal Apikal parodontit Principper for behandling af akut apikal parodontit med udgangspunkt i et patienttilfælde Det er vigtigt at forstå at behandlingen
Læs mereProtemp Crown. Espertise
Protemp Crown Espertise Protemp Crown Indikation: Temporære kroner i forskellige størrelser til hjørnetænder, præmolarer og molarer i overkæbe og underkæbe. Materiale: Formbar, lyshærdende komposit bestående
Læs mereEndodonti 2011 Unge permanente tænder
Tværssnitsstudier Tilstedeværelse af AP, i rodfyldte tænder, voksne 80% Endodonti 2011 Unge permanente tænder 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lise-Lotte Kirkevang Referencer+Illustrationer: Textbook of
Læs mereCariologi og Endodonti September 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet FISSURFORSEGLING OG SEAL-BEHANDLING PÅ VOKSNE
Cariologi og Endodonti September 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet Præklinisk kursus i plastiske restaureringer, 4. sem. B Plastiske restaureringer 1, 5. sem. B Vejledning nr. 9 FISSURFORSEGLING
Læs mereCariologi og Endodonti April 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI PÅ VOKSNE
Cariologi og Endodonti April 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet Præklinisk kursus i plastiske restaureringer, 4. sem. B Plastiske restaureringer 1, 5. sem Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER
Læs mereCariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI
Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ
Læs mereParodontiet og pulpa pulpa og parodontiet
Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent
Læs mereKrone- og rodfrakturer med pulpakomplikation
Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall
Læs merePulpa?! - Tan d n erven - marv
Tem ad ag: Endodonti i tandplejen Fokus Hverdags-endodonti Fra kom pleksitet og kaos Til forståelse og forudsigelighed - Almindelig endodontisk behandling fra - diagnose til resultat - Fokus på en rationel
Læs mereRelyX Unicem 2 Automix. Selvadhærerende resincement. Nem at anvende overbevisende resultater
RelyX Unicem 2 Automix Selvadhærerende resincement Nem at anvende overbevisende resultater RelyX Unicem 2 Automix resincement - kombinerer enkelhed med fremragende egenskaber og styrker RelyX Unicem 2
Læs mereBrugsanvisning. V. BIVIRKNINGER Patienter med latex-overfølsomhed kan opleve allergiske reaktioner på guttaperka, der indeholder tør naturgummi.
Kun til dental brug Brugsanvisning Ref A1703-1803 BESKRIVELSE GUTTACORE obturatorer benyttes til fyldning af rodkanalsystemer. I. INDIKATIONER FOR BRUG Disse må kun benyttes i et klinisk eller dentalt
Læs mereKirurgisk endodonti. Temadag for 7. semester. Apikale opklaringer. Undervisning Kirurgisk endodonti. Undervisning Litteratur, kirurgisk endodonti
Kirurgisk endodonti Temadag for 7. semester 19. september 2014 tto chmidt, øren chou, Lise-Lotte Kirkevang 7. semester: Undervisning Kirurgisk endodonti Temadag (19.09.2014) Fantomkursus (06.10.2014-10.10.2014)
Læs mereIntraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik
Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Vinkelhalveringsteknik Er en intraoral teknik, der kan bruges til periapikale optagelser
Læs mereEnoral Optagelsesteknik
Enoral Optagelsesteknik Praktisk udførelse af røntgenoptagelser Vinkelhalveringsteknik I denne del af programmet får du forklaret, hvordan man i praksis opnår de i vinkelhalveringsteknikken fordrede kriterier,
Læs mere13/01/2019. Præsenta)on. Asymptoma)sk apikal parodon))s. Endodon%foreningens årsmøde Hvorfor 4 år? På den allerede rodbehandlede tand.
Endodon%foreningens årsmøde 2019 Præsenta)on Cand. Odont. 1990, Københavns Tandlægehøjskole Offentlig og privat praksis, Hultsfred, Sverige og Randers 1990-2014 Asymptoma%sk apikal parodon%%s på den rodbehandlede
Læs mereKrone- og rodfrakturer med pulpakomplikation. Klinisk undersøgelse
Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall
Læs mereVejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter
Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter August/97/JFS/CM YA-560 Kære XO ODONTOSON/XO ODONTOGAIN bruger Dette lille hæfte er udarbejdet som en hjælp til at sætte Dem istand til at
Læs mereKirurgisk endodonti. Temadag for 7. semester. Apikale opklaringer. Undervisning Kirurgisk endodonti. Otto Schmidt, Søren Schou
Kirurgisk endodonti Temadag for 7. semester 20. september 2013 tto chmidt, øren chou 7. semester: Undervisning Kirurgisk endodonti Temadag (20.09.2013) Fantomkursus (28.10.2013-31.10.2013) 7.-10. semester:
Læs mereN r. 2 2. Kroner og broer
N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og
Læs mereOrientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:
Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er
Læs mereBisco CE0459 DUO-LINK UNIVERSAL UNIVERSAL PRIMER. Instructions for Use. Adhesive Cementation System. Dual- Cured WITH
Bisco DUO-LINK UNIVERSAL WITH UNIVERSAL PRIMER Adhesive Cementation System CE0459 Dual- Cured Instructions for Use DK IN-221 Rev. 10/14 BISCO, Inc. 1100 W. Irving Park Road Schaumburg, IL 60193 U.S.A.
Læs mereDEN NYE GENERATION NiTi-FILE. Et under af fleksibilitet og brudsikkerhed!
DEN NYE GENERATION NiTi-FILE Et under af fleksibilitet og brudsikkerhed! Høj fleksibilitet Ekstrem brudsikkerhed Centreret kanalklargøring -file er fremstillet vha. en unik proces i hvilken den krystallografiske
Læs mereEn forudsætning for udvikling af en apikal parodontit er
Apikal parodontit Principper for behandling af akut apikal parodontit med udgangspunkt i et patienttilfælde Lars Bjørndal Det er vigtigt at forstå at behandlingen af en apikal parodontit er en infektionsbehandling
Læs merePathFile BRUGSANVISNING - PATHFILE A ) Sammensætning Den skærende del af disse instrumenter er fremstillet af nikkeltitaniumalloy.
PathFile KUN TIL ODONTOLOGISK ANVENDELSE DA BRUGSANVISNING - PATHFILE A0015 0) Sammensætning Den skærende del af disse instrumenter er fremstillet af nikkeltitaniumalloy. 1) Indikationer Anvendelsesområde:
Læs mereBRUGSANVISNING ProRoot TM MTA Carrier ref A A0408
Maillefer Instruments Holding Sarl 1 / 6 Kun til odontologisk anvendelse BRUGSANVISNING ProRoot TM MTA Carrier ref A0407 - A0408 1) INDIKATIONER Disse instrumenter må kun anvendes i et klinisk eller medicinsk
Læs mereProTaper Universal - Treatment
ProTaper Universal - Treatment KUN TIL ODONTOLOGISK ANVENDELSE BRUGSANVISNING FOR PROTAPER UNIVERSAL A0409 - A0410 - A0411 - A0415 DA ProTaper instrumnenter til endodontisk udrensning: ProTaper shaping
Læs mereNR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?
NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne
Læs mereNr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige
Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereCavity Access Set BRUGSANVISNING - ENDODONTIC ACCESS PREPARATION
Cavity Access Set DA KUN TIL ODONTOLOGISK ANVENDELSE BRUGSANVISNING - ENDODONTIC ACCESS PREPARATION 1) INDIKATIONER Disse instrumenter må kun anvendes i et klinisk eller medicinsk miljø af kvalificerede
Læs mereTandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:
N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereSkal primære tænder behandles?
Skal primære tænder behandles? Lis Almer September 2011 3 år medio 1960 erne Lis Almer 2006 Lis Almer 2006 5 år Før småbørnstandplejen Hvorfor tandlægebesøg? Smerter ekstraktion Lige før skolestart nedcarieret
Læs mereDen biomekaniske udrensning rationale, effekt og kliniske principper
Abstract Den instrumentelle og medikamentelle behandling af rodkanalen Ved rodbehandling er den biomekaniske udrensning central i forebyggelsen eller behandlingen af den apikale parodontitis. Den udgør
Læs mereDentoalveolær kirurgi Live operationer
Dentoalveolær kirurgi Live operationer Jens Lætgaard Visdomstænder? Irreversibel patologi Profylaktisk - v. risiko for udvikling af patologi Tæt/kompleks relation til can. mand. taler imod Coronectomi
Læs mereBrugsanvisning Gutta-Condensor REF A A0244
Kun til odontologisk anvendelse Brugsanvisning Gutta-Condensor REF A0242 - A0244 1) INDIKATIONER Disse instrumenter må kun anvendes i et klinisk eller medicinsk miljø af kvalificerede brugere. Anvendelsesområde
Læs mereIntraorale optagelser til lejringsbestemmelse
Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Lejringsbestemmelse Lejringsbestemmelse af tænder/objekter i forhold til hinanden i
Læs mereN r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder
N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige
Læs mere(gælder for alle kurser i fagområdet)
Cariologi og Endodonti April 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet Præklinisk kursus i plastiske restaureringer, 4. sem. B Plastiske restaureringer 1, 5. sem Vejledning nr. 4 BESKRIVELSE AF INSTRUMENTARIUM
Læs mereEndodonti blandt alment praktiserende tandlæger faktorer der former behandlingskvalitet
Endodonti blandt alment praktiserende tandlæger faktorer der former behandlingskvalitet LARS BJØRNDAL Forskel i endodontiske behandlingsresultater Det er velkendt fra endodontiske tekstbøger (1) og ældre
Læs mereKontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet
Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg
Læs mereHvordan vil Du behandle case 1?
DOFT EFTERÅRSKURSUS NYBORG 2014! Dyb caries behandling Pulpotomi Ekskavering Lars Bjørndal, Lektor, ph.d., dr.odont. Odontologisk Intistut, Københavns Universitet labj@sund.ku.dk Hvordan vil Du behandle
Læs mereODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester
ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester INSTRUMENTER OG MATRICEANLÆG AMALGAM TANDFARVEDE, PLASTISKE FYLDNINGSMATERIALER TEORI OG ØVELSESHÆFTE 4. SEMESTER Institut for Odontologi Afdeling for Tandsygdomslære
Læs mereRoterende instrumenter til endodonti
Roterende instrumenter til endodonti Preben Hørsted Bindslev Fjernelse af væv og bakterier samt præparation af rodkanalen ved endodontisk behandling har hidtil hovedsageligt været udført ved hjælp af håndinstrumenter
Læs mereEKSTERN BLEGNING AF TÆNDER
Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 2 EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER INDIKATIONSOMRÅDE/ÅRSAG TIL MISFARVNING Tænder
Læs mereBETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE
BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående
Læs mereProvisoriske fyldningsmaterialer 1
Cariologi og Endodonti April 2017 Tandlægeskolen, Københavns Universitet Præklinisk kursus i plastiske restaureringer, 4. sem. B Plastiske restaureringer 1, 5. sem Vejledning nr. 5 MATERIALER TIL ISOLERING,
Læs mereRESTAURERINGER I AMALGAM
Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 7 RESTAURERINGER I AMALGAM INDIKATIONSOMRÅDE Amalgam kan anvendes ved
Læs mereTraumer på tænder. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume 01-05-2014
Traumer på tænder Akut mekanisk traume Fraktur af krone og rod White SC & Pharoah MJ. 6th edition Kapitel 29: Trauma to teeth and facial structures Akut mekanisk traume Fraktur af rod Luksationer i alveolen
Læs mereIntraorale optagelser - Introduktion
Intraorale optagelser - Introduktion Sektion for Oral Radiologi Januar 2013 Else Baden-Jensen, Hanne Hintze Et røntgenbillede er et sort-gråt-hvidt billede, som dannes, fordi røntgenstråler har påvirket
Læs mere11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling
Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler
Læs mereRodstifter. alireza sahafi, anne peutzfeldt og erik asmussen
Rodstifter alireza sahafi, anne peutzfeldt og erik asmussen Holdbarheden af tænder restaureret med indirekte restaureringer afhænger bl.a. af restaureringernes retention og stabilitet. Undersøgelser har
Læs mereKursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL
Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Agenda 1. Indikationsområder 2. Hvorfor gule tænder? 3. Lidt kemi 4. Tandlægestyret hjemmeblegning 5. Klinik blegning (1-times blegning) 6. Forventningsstyring
Læs mere230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam
1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur
Læs mereGør det komplicerede enkelt
3M s stift- og kroneopbygningsprocedure Gør det komplicerede enkelt 3M s løsning til stift og kroneopbygning. Her med RelyX Fiber Post 3D Til forudsigelige resultater - på kortere tid Vi ved, at den endodontiske
Læs mereEKSTERN BLEGNING AF TÆNDER
Cariologi og Endodonti Januar 2015 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 2 EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER INDIKATIONSOMRÅDE/ÅRSAG TIL MISFARVNING Tænder
Læs mereOral implantologi 9. semester
Oral implantologi 9. semester, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Behandlingsplanlægning Patients behov og forventninger Anamnese Objektiv undersøgelse Radiologisk undersøgelse Diagnose Modelanalyse,
Læs mereAllergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast.
Behandling: Fluor pensling Fluorpensling anvendes til at bremse udviklingen af begyndende huller (caries) i tænderne. Fluorpensling kan også benyttes til at lindre symptomer fra følsomme tænder, hvor årsagen
Læs mereODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester
ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester INSTRUMENTER OG MATRICEANLÆG EKSKAVERING BUNDDÆKNING AMALGAM TANDFARVEDE, PLASTISKE FYLDNINGSMATERIALER TEORI OG ØVELSESHÆFTE 2014 Institut for Odontologi Sektion for
Læs mereDu vælger vejen Vi har løsningen. RelyX. Unicem. Selvadhærerende Universal Resincement
Du vælger vejen Vi har løsningen TM Selvadhærerende Universal Resincement Indikationer Indlæg, Onlays, Kroner og Broer fremstillet af Metal/Metalkeramik Porcelæn/Keramik Komposit Stifter og støbte opbygninger
Læs merei kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.
Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor
Læs mereSom fugl Føniks, der rejser sig fra den regenerative NiTi-fil!
Den nye generation af NiTi-filer Som fugl Føniks, der rejser sig fra den regenerative NiTi-fil! NYHED! steril og klar til brug 134 C > Ingen formhukommelse + ekstrem fleksibilitet = uovertruffen kanalsporing
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN ODONTOLOGISKE KANDIDATUDDANNELSE VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR DEN ODONTOLOGISKE KANDIDATUDDANNELSE VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Godkendt af dekanen 28. juni 2011 med ændringer godkendt d. 27. marts 2012 Kapitel
Læs mereInfraktioner i dentin diagnostik og behandling
Infraktioner i dentin diagnostik og behandling ULLA PALLESEN Symptomgivende dentininfraktioner (SDI) kan ofte præsentere tandlægen for et diagnostisk og behandlingsmæssigt dilemma. Patienten kan ikke udpege
Læs mereNR. 22. Kroner og broer. Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer?
NR. 22 Kroner og broer Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer? Kroner og broer Hvad er en krone? Hvis du har en defekt tand, som det ikke længere
Læs mereOversigt over instrumenter materialer og medikamenter. Afsluttende praktisk prøve
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Oversigt over instrumenter materialer og medikamenter Afsluttende praktisk prøve Februar 2013
Læs mereVejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet
Vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet Sundhedsstyrelsens j.nr. 214-5-1999 Indledning Sundhedsministeriet har i medfør af bekendtgørelse
Læs mereFilmradiologi Filmopbygning og filmfremkaldelse
Filmradiologi Filmopbygning og filmfremkaldelse Else Baden-Jensen, Hanne Hintze, Lars Schropp Sektion for Oral Radiologi Aug 2013 20.8.13 Røntgenfilmens opbygning Indpakningen af de film, vi har brugt
Læs mereDanske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus. Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011
1 Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011 Niklaus P. Lang, Professor, dr.odont, PhD, MD, The University of Hong Kong, Hong
Læs mereDesinfektion, rengøring og sterilisation Genanvendelsesprocedurer for dentale instrumenter.
Desinfektion, rengøring og sterilisation Genanvendelsesprocedurer for dentale instrumenter. I - FORORD Af hygiejnemæssige og sikkerhedsmæssige årsager skal alle instrumenterrengøres, desinficeres og steriliseres
Læs mereLÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR
LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR Brugsanvisning Læs denne brugsanvisning grundigt før brug INTRODUKTION Dette er en avanceret detektor med multifunktion. Den kan finde og lokalisere metal, strøm og lægter. Figur
Læs mereASPIJECT. ASPIJECT Safe. ASPIJECT Active PAROJECT INJEKTION
DENTAL INNOVATIONS INJEKTION ASPIJECT ASPIJECT Safe ASPIJECT Active PAROJECT Selvaspirerende tubulesprøjte til infiltrations- og ledningsanalgesi. Selvaspirerende tubulesprøjte med beskyttelse mod stikskader.
Læs mere