SVENDBORG GRUPPEN 1. KURSUSGANG 27.august 2014

Transkript

1 Referat SVENDBORG GRUPPEN 1. KURSUSGANG 27.august 2014 MØDE AFHOLDT: Onsdag 27.august 2014, kl Svendborg Naturskole, Skårupøre Strandvej 47 MØDEDELTAGERE: Jens Chr. Rasmussen, Connie Eriksen, Claus Borre, Lene Banke, Lars Hillerup Jørgensen, Bent Nøhr, Lotte Vett, Gitte Eggert Petersen, Beth Werner Andersen, Søren Laurentius Nielsen, Claus Auning, Mette Auning (ref.) DAGSORDEN: 1 Introduktion af deltagerne 2 Kursusforløbet 2014/15 3 Oplæg: Brug af alger v. Søren Laurentius Nielsen (RUC) PUNKT 1 INTRODUKTION AF DELTAGERNE Deltagerne introducerede kort sig selv og fra hvilken uddannelsesinstitution de kom. PUNKT 2 KURSUSFORLØB 2014/15 Kort introduktion til dette års kursus, som omhandler Alger som ressource. Temaet tager afsæt i sidste års tema Energi og bæredygtighed. Naturskolen er base for dette års aktiviteter. Oplæg og aktiviteter foregår på Naturskolen. Ændring af dato: Ole Mouritsen holder oplæg på Naturskolen torsdag den 23. oktober 2014 kl , KU vil også komme den dan angående evaluering. Ekskursion til Hjarnø Havbrug A/S, Horsens Fjord, den 31. oktober Ekskursionen omhandler rundtur i hatchery og tur til anlæg med Speedbåd. Oplæg om Havbruget ved Teis Boderskov, Biolog. Dette bliver en heldagstur BRAINSTORM

2 Der blev lavet en brainstorm over mulige undervisningsforløb. Produktion af alger til biobrændsel i miniskala. Med udgangspunkt i nedenstående tegning drøftes mulige undervisningsforløb for både grundskole- og ungdomsuddannelser. Vi arbejder på at rentegne og oversætte tegningen Der kunne evt. laves en nøgle for algeidentifikation. Claus tager kontakt til algeinnovationscenteret om vi kan erhverve plancher over makro-og mikroalger både ferskvands og saltvands MØLLEDAMMEN Mølledammen er plaget af kraftig algevækst (trådalger). Dammen blev besigtiget om den kunne danne udgangspunkt for undervisningsforløb. Kunne dels bruges til bestemmelse af mikroalger, dels hvad man kan gøre for at mindske algevæksten. Produktion af algebiobrændsel i miniskala. PUNKT 3 BRUG AF ALGER. (Kort referat af oplægget)

3 Søren Laurentius Nielsen fra RUC holdt oplæg om Brug af Alger. Foredraget var på dansk på trods af engelske PPTX slides. Han fokuserede primært på mikroalger KØB AF ALGEKULTURER Søren henviste til to steder, hvor man vil købe algekulturer i forbindelse med undervisning: SCCAP, Scandinavian Culture Collection of Algae & Protozoa. hører under Biologisk Institut ved Kbh. Universitet, (kultursamling af alger) Gert Hansen, kurator, er ansvarlig for samlingen af algekulturer. Han er interesseret i udvikling af undervisningsprogrammer i forbindelse med algekulturer. På hjemmesiden kan man bestille alger til undervisningsbrug. AlgeCenter Danmark, Grenå. Man kan kontakte Annette Bruhn (Forsker, DMU, Marin Økologi), anbr@dmu.dk Havets Hus og AlgeCenter Danmark har udgivet et gratis undervisningsmateriale til A- og B-niveau i biologi med titlen Alger til Biogas. Som titlen indikerer, handler materialet om, hvordan man kan bruge makroalger (tang) som en bæredygtig energiafgrøde til at producere CO 2 -neutral energi. læs mere her: Undervisningsmaterialet indeholder teori og en detaljeret forsøgsvejledning. Der medfølger også et "tangskema", så eleverne let kan artsbestemme den tang, de eksperimenterer med. ALGER SOM BIOBRÆNDSEL 1. del Første del af foredraget omhandlede alger som biobrændsel, og hvorvidt det er rentabelt at bruge alger som brændsel. Der stilles ofte store forventninger til mikroalger som fremtidens råstof til produktion af biodiesel og andre former for biobrændstoffer. Man hører jævnligt udsagn i stil med: Mikroalger er 100 gange så effektive som andre energiafgrøder. I et indslag på CNN den 4. april 2008 blev det fremført, at man med mikroalger ville kunne producere op til m 3 olie per hektar om året. Men alger er objekt for de bagvedliggende naturlove, og deres fysiologiske tilpasninger. Man kan derfor regne på, hvad deres olieproduktion maksimalt kan være. Der blev vist to forskellige scenarier: I det første forestiller vi os, at vi bygger en algefabrik et sted på ækvator, hvor solen altid skinner fra en skyfri himmel.

4 Det andet scenarie er baseret på danske forhold og med en effektiv, men realistisk alge. Det første scenarie vil give et årligt energiinput på MJ/m 2, men desværre er det kun knap halvdelen af den indstråling, der kan udnyttes i fotosyntesen. Desuden forestiller vi os, at vi i scenarie 1 bruger en ikke-eksisterende superalge, der absorberer alt tilgængeligt lys, og vi antager, at algen omsætter al sin opsamlede energi i biomasse, der består af 70 procent olie. Vi når derved op på en maksimal årlig olieproduktion på 500 m 3 /hektar altså halvdelen af, hvad CNN påstod, og stadig kun ved brug af en ikke-eksisterende superalge. Forestiller vi os i stedet, at vi som i scenarie 2 lægger vores anlæg i Danmark, hvor den årlige solindstråling er på MJ/m 2, og at vi bruger en meget effektiv, men realistisk alge, når vi kun en olieproduktion på 35 m3/hektar/år. BRUG AF ALGER, DEL 2 Potentialet i at bruge alger er stort. Alger kan bruges til rigtige mange andre værdifulde ting, som lægemidler, kosmetik, protein, og alger kan binde kvælstof, fosfor og kulstof. Der findes tusindvis af forskellige arter af alger. Mange af dem indeholder stoffer med bioteknologisk anvendelsespotentiale. I tilgift kan de dyrkes under anvendelse af ressourcer, som i andre sammenhænge ses som affaldsprodukter og/eller forurenings-komponenter. Det drejer sig f.eks. om næringsstoffer fra spildevand, CO 2 fra røggas og NH 4 fra staldluft. Vigtige produkter af algebiomasse: Carotenoider: Anti-inflammatorisk (stopper frie radikaler) Farvestoffer til levnedsmidler Dyrefoder PUFA'er: (Polyunsaturated fatty acids) flerumættede fedtsyrer Essentielle lipider (ikke syntetiseret i dyr eller højere planter) antibiotika Cytotoksiner (anti-cancer) Alger som fiskefoder Spildevandsrensning Man kan tænke sig, at tilsætning af alger til spildevandet vil kunne skabe en optimeret rensningsproces. Kombinationen af alger og bakterier i spildevandet vil kunne betyde, at der skabes grundlag for en form for symbiose, hvor alger og bakterier forsyner hinanden med hhv. ilt og CO 2. I takt med at

5 algerne vokser, vil de anvende næringsstofferne i spildevandet og indbygge dem i deres celler. Ved høst af algebiomassen vil man kunne genvinde disse næringsstoffer til eksempelvis gødning. PRODUKTIONS FACILITETER I praksis er der overordnet to måder at producere mikroalger på: o I åbne damme o I lukkede systemer, såkaldte 'fotobioreaktorer'. Fotobioreaktorer er forholdsvis dyre i konstruktion og drift, men giver de højeste udbytter typisk mellem 48 og 72 gram algebiomasse/m 2 /dag. De åbne damme er til gengæld billigere i anlæg og drift, men udbyttet er kun på 2-20 gram algebiomasse/m2/dag. En ulempe ved åbne damme er dog netop, at de er åbne og dermed udsatte for fordampning, forurening og infektion med uønskede organismer såsom zooplankton, der lever af alger. Den ulempe har de lukkede fotobioreaktorer ikke. Man kan støbe bassiner eller anvende plastik bassiner. Rørformede bioreaktorer: Består af lange rør, som man stabler ovenpå hinanden. Det er mere kompliceret at bygge og vedligeholde, men giver en højere produktivitet og er lettere at styre. Man skal bruge gennemsigtig rør (akrylplast)samt ombukninger (behøver ikke være transparente) Lodret kolonne fotobioreaktorer: kan laves af rørformede plastiksække som ombukkes. Lange sække kan købes i metermål. Mht. lys er det simpleste at lave en plade med lysstofrør For at få en god produktion skal man have styr på : lys, kulturmedium, temperatur, co 2 forsyning og ilt fjernelse, fluid mechanics (mediet med alger flyder rundt uden at blive ødelagt.man kan komme til at ødelægge sine celler, hvis de skal gennem pumpe). Man skal bruge en alge som er : Temperaturtolerant, robust, tolererer meget lys, resistent i åben kultur. f.eks. Kiselalge eller vicula, clorella vulgaris, som har et rimeligt olieindhold.