Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for lumbal spinalstenose
|
|
- Amanda Bak
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge København S 31. maj 2017 Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for lumbal spinalstenose Dansk Kiropraktor Forening vil gerne takke for den tilsendte høring af udkastet til national klinisk retningslinje for lumbal spinalstenose. Vi vil gerne benytte lejligheden til at rose Sundhedsstyrelsen for det store arbejde i forbindelse med udviklingen af Nationale Kliniske Retningslinjer. Med hensyn til nærværende Retningslinje er det dog ikke Dansk Kiropraktor Forenings overbevisning, at denne afspejler hverken evidens eller den kliniske praksis i primærsektoren. Vi vil følgende argumentere for dette synspunkt under overskrifterne 1. Arbejdsgruppens sammensætning, 2. inkonsistens i fortolkningen af evidens og 3. Klinisk praksis i primærsektoren. 1. Arbejdsgruppens sammensætning Retningslinjen bærer præg af, at der i alt har siddet 5 rygkirurger i arbejdsgruppen, mens den ikke-kirurgiske behandling har været underrepræsenteret, samt at de to eksterne reviewere er henholdsvis neurokirurg og ortopædkirurg. Praksissektoren, hvor patienter med lumbal spinalstenose typisk entrerer sundhedsvæsenet, og hvor en stor del af både behandling såvel som træning udøves, er dermed underrepræsenteret i arbejdsgruppen. Resultatet ved denne sammensætning ses bl.a. ved, at fortolkningen af den bagvedliggende evidens for anbefalingerne ikke opleves konsistent, når det gælder kirurgisk behandling sammenlignet med den ikke-kirurgiske behandling. 2. Inkonsistens i fortolkningen af evidens PICO 8 Det skinner bl.a. igennem, når man ser på, hvordan evidensprofilerne er udformet og fortolket. Under PICO 8, som omhandler spørgsmålet: Bør patienter med lumbal spinal-
2 stenose have tilbudt kirurgisk dekompression i tilfælde af manglende effekt af ikke - kirurgisk behandling? Her vil DKF gerne gøre opmærksom på følgende kritikpunkter: For det første er der ikke valgt en sammenligningsgruppe som ved alle andre PICOs, hvilket gør det vanskeligt at gennemskue, hvilke kriterier litteraturen er udvalgt på baggrund af. I bilag 6 side 58 fremgår det, at der sammenlignes med ingen kirurgi. Dvs. at man har valgt at se på studier, hvor studiepopulationerne har haft manglende effekt af ikke-kirurgisk behandling og så set på, om det virker bedst at fortsætte med ikke-kirurgisk behandling (som i første omgang havde fejlet), eller om det har større effekt at operere. For det andet har man i PICO 8 valgt at inkludere et kohortestudie i den evidens, som er vurderet. Inden for sundhedsvidenskab er det bedste design til at måle behandlingseffekt randomiserede kontrollerede forsøg (RCT er). DKF finder det derfor tvivlsomt at inkludere et kohortestudie, der kun typisk anvendes, hvis der ikke er RCT er tilgængelige, hvilket ikke er tilfældet her. Samtidig er PICO 8 det eneste PICO, hvor man har anvendt kohortestudier. Det fremgår ikke af retningslinjen, hvorvidt kohortestudier er blevet frasorteret eller ikke var tilgængelige i de resterende PICO s, hvilket giver en uensartet udvælgelse af litteratur i de forskellige PICOs og dermed et uens sammenligningsgrundlag. Det er, grundet fraværet af referencer i evidensprofilen, ikke muligt at se, hvilke resultater kohortestudiet er ophav til, og det kan også undre, at evidensvurderingen ender med at være moderat, når der indgår et kohortestudie i stedet for lav, som det ellers er kutyme med kohortestudier. For det tredje er fortolkningen af resultaterne i bedste fald inkonsistente. Arbejdsgruppen har valgt 3 kritiske outcomes: fysisk funktionsevne, bensmerte (prioriteres højere end rygsmerte) og gangfunktion. Arbejdsgruppen har samtidig valgt, at der udover statistisk signifikansforskel også skal være en klinisk relevant forskel på de to behandlinger, som sammenlignes, for at sikre at forskellen ikke kun er matematisk, men også er mærkbar for patienterne. Værdierne fremgår af Bilag 1. Prioritering af outcomes side 61 (der er 2 bilag 1, aktuelle findes under bilag 6). Når man gennemgår de kritiske outcomes, er det kun smerte (det fremgår ikke, om der er tale om ben- eller rygsmerter), 2
3 som opnår både en statistisk og en klinisk relevant forskel. Dvs. at beslutningen om en stærk anbefaling for kirurgisk dekompression er uden forventning om bedring af funktionsniveau og gangdistance og baseres på ét ud af tre kritiske outcomes. For det fjerde mener vi, at risikovurderingen ikke er grundig nok beskrevet. Den forekommer meningsbaseret og synes hverken at inkludere tal fra de 5 studier, som indgår i PICO 8, eller anden litteratur som beskriver den reelle risiko. Bl.a. Weinstein 2010 rapporterer 10% komplikationer (her bl.a. læsion af dura) under operation og 10% komplikationer efter operationen. Malmivaara 2007 rapporterer 18% komplikationer under operation og 8% efterfølgende. Det er ikke medtaget i risikovurderingen, fordi det ikke er alvorlige komplikationer, og der henvises til, at der er tale om samme risiko som ved andre operationstyper. Der er i denne NKR tale om patienter over 65 år, som ofte har co-morbiditet, og derved øget risiko for komplikationer ved operation, hvilket bør fremgå. Når man går ud over de inkluderede studier, findes bl.a. et studie af Deyo fra 2010 publiceret i JAMA, som er en opgørelse over komplikationer ved denne type operation. Her er billedet betydeligt mere nuanceret end beskrevet i denne NKR: Major medical complications were reported in 3.1% of patients overall, and wound complications in 1.2%. Mortality was 0.4% within 30 days of discharge. Major medical complications and mortality increased modestly with increasing age and were generally similar for men and women. PICO 2 Her har arbejdsgruppen valgt at komme med en svag anbefaling imod ledmobiliserende behandling, som ofte bliver anvendt i tillæg til andre behandlingsmodaliteter, som f.eks. øvelser og træning, af fysioterapeuter, kiropraktorer og manuelle medicinere. Evidensen er her på samme niveau som f.eks. PICO 1 og 10, som endte med en svag anbefaling for superviseret træning. Dette har primært baggrund i, at man taler om en forøget risiko for blødning og fraktur. Det argument forudsætter, at der er en grundlæggende risiko, hvis denne skal kunne forøges, og det er ikke kendt for ledmobiliserende behandling af lænderyggen ved patienter med lumbal spinal stenose. 3
4 Forsigtighedsanbefalinger er allerede beskrevet under patientovervejelser, hvor der står, at behandler skal kende kontraindikationer, og da man samtidig tilpasser sin behandling efter patientens eventuelle co-morbiditet, kan der ikke samtidig være tale om en øget risiko. DKF finder det påfaldende, at arbejdsgruppen vælger at komme med en anbefaling imod en behandling på baggrund af en teoretisk risikoprofil, mens risikoen under PICO 8 og 9, som omhandler et invasivt indgreb, ikke er tillagt nogen væsentlig betydning. Der er i dette PICO anvendt en usædvanlig vag argumentation som baggrund for anbefalingen imod ledmobiliserende behandling. Det tilgrundliggende studie viste en statistisk signifikant forskel til fordel for ledmobiliserende behandling på det sygdomsspecifikke effektmål (ZCQ) i forhold til behandlingseffekt, men denne var for lille til at være klinisk relevant. De andre effektmål var alle til fordel for gruppen med ledmobilisering, men uden at der var en statistisk signifikant forskel. Man kan således ikke på baggrund af studiet be- eller afkræfte, at ledmobiliserende behandling kan have en effekt, og det plejer ikke at være tungtvejende nok til at ændre klinisk praksis. PICO 9 I henhold til PICO 9 undrer DKF sig over manglende rapportering af bivirkninger. Samme studie som tidligere nævnt [Deyo 2010 JAMA], konkluderer bl.a., at livstruende komplikationer øges fra 2,3% hos patienter, som gennemgik dekompressionskirurgi, til 5,6% hos patienter som gennemgik fusionskirurgi. Her vælger arbejdsgruppen til trods for manglende evidens og en svag anbefaling imod at skrive: Det må derfor fortsat bero på kirurgens erfaring og vurdering, om der skal foretages stivgørende operation.. Det kan undre at der igen ses denne skævvridning i forhold til formuleringen i f.eks. PICO 2, som ikke har kendte bivirkninger. Generelt Generelt lever dokumentet ikke op til den sædvanlige standard for Nationale Kliniske Retningslinjer og virker jf. ovenstående argumentationsrække ufærdigt. 4
5 Sværhedsgraden af målgruppens symptomer er ikke afgrænset udover egenvurderet betydende og funktionsbegrænsende neurogen claudicatio hvilket er elastik i metermål. Der er stor individuel variation i forhold til, hvornår en patient kan føle sig væsentlig begrænset. Det kan være ved ikke at kunne gå 5 km med hunden eller ved ikke at kunne rejse sig fra stolen. Når en patient henvender sig i kiropraktorpraksis, er det netop fordi, patienten har smerter og funktionsbegrænsning, hvilket også er tilfældet, når de med svær fremskredet sygdom bliver set på en sygehusafdeling. Det bør specificeres nærmere, hvilken sværhedsgrad af symptomer, målt med sygdomsspecifikke målredskaber, der her er tale om. Der mangler referencer i både teksten og evidensprofilerne, og formuleringerne i evidensprofilerne under konklusion varierer mellem de forskellige PICOs, hvilket gør det svært at sammenligne. Der er yderligere inkonsistens i formuleringerne af de enkelte PICOs. F.eks. bruges formuleringerne i tillæg til vanlig behandling og fremfor vanlig behandling synonymt, hvilket er metodisk forkert. Rækkefølgen af outcomes i evidensvurderingerne fremstår i denne høringsversion helt tilfældig, hvilket gør det svært at sammenligne. Der er endvidere ikke ensartethed i graden af evidensprofilerne for de enkelte PICOs, f.eks. angives der under PICO 2 evidensprofil lav evidens (to krydser), mens der i anbefalingen står meget lav (et kryds). Ikke-kirurgisk behandling og konservativ behandling bruges i denne NKR synonymt. Vi anbefaler, at man holder sig til udtrykket ikke-kirurgisk behandling. 3. Klinisk praksis i primærsektoren Vi er enige med rygkirurgerne i, at de patienter, der skal opereres, skal opereres på rette tidspunkt for at opnå det bedste resultat. Som nævnt ovenfor er der mange grader af spinalstenose, og det er meget individuelt, hvor hæmmet patienterne føler sig af symptomerne. 5
6 I kiropraktorpraksis ser vi alle grader af spinalstenoser, og vi har netop i samarbejde med Danske Regioner og deres fagkonsulent med ortopædkirurgisk baggrund indført et forløbsprogram ved seneste overenskomst, der inden for 3 måneder skal afklare, om patienten kan hjælpes ved ikke-kirurgiskbehandling. Forløbsprogrammet indeholder en vurdering af både symptomer og relevansen af, samt muligheden for, henvisning til MR-scanning ved start på forløbet eller ved 1 måneds opfølgning. Således skal der også senest ved 3 måneders opfølgning vurderes, om patienten skal henvises til kirurgisk vurdering, eller om patienten vurderes at være så meget i bedring med hensyn til ryg- og bensmerter samt balance, at de kan opnå blivende bedring ved fortsat træning og ledmobilisering i primærsektoren. Et sådant forløbsprogram har stor relevans på flere niveauer. Dels for patienterne, der ofte har brug for tryghed, dels for at sikre at de rette patienter bliver tilset kirurgisk på det rette tidspunkt. Behandlingstilbud i primærsektoren samt sikring af at få de rette patienter i kirurgisk behandling vurderes samtidigt at have en vis samfundsøkonomisk betydning. I praksis vurderer DKF, at det langt fra er alle spinalstenosepatienter, der har brug for kirurgisk behandling for at opnå bedre funktion og færre smerter/smertefrihed. Med baggrund i ovenfornævnte kommentarer til PICO 2, hvor vi mener, der bør være samme anbefaling for ledmobilisering og træning, der er uden relevant risiko, mener vi det er vigtigt, at NKR f.eks. peger på et sådant forløbsprogram i primærpraksis forud for den kirurgiske tilgang. DKF finder det afgørende, at en NKR er en sejr for patienterne, ikke for en faggruppe. DKF vil derfor afsluttende udtrykke bekymring for, at denne NKR kan opfattes som dokumentation for, at det nu skal være procedure, at patienter med spinalstenose i sti- 6
7 gende grad skal opereres, idet det er den eneste behandling, som angiver en stærk anbefaling. Det er efter vores mening ikke understøttet af den anvendte litteratur. Med venlig hilsen Lone Kousgaard Jørgensen Formand 7
Behandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereHøringssvar: National klinisk retningslinje for behandling af patienter med lumbal spinalstenose
Høringssvar: National klinisk retningslinje for behandling af patienter med lumbal spinalstenose Dansk Rygkirurgisk Selskab Dansk Ortopædisk Selskab Speciallægerådet for Reumatologi Dansk Selskab for Fysioterapi
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring
Læs mereBehandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose
National klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose Titel: National klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose Sundhedsstyrelsen, 2017. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter
NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereCamilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST
Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre
NOTAT 8 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre. Dette som
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres
Læs mereNationale kliniske retningslinjer for behandling af lumbal spinalstenose
Nationale kliniske retningslinjer for behandling af lumbal spinalstenose 2017 Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen National klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose Kontaktperson Sundhedsstyrelsen,
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereTil: Sundhedsstyrelsen
2014 3. september Høring: National klinisk retningslinje for behandling af distale radiusfrakturer Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi (DSF) har med stor interesse læst Sundhedsstyrelsens
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse
National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereHøringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering
Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs mereUrininkontinens hos kvinder
Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22.
Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. juni 2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal
Læs mereKliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereNational klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af Menières.
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af Menières. Baggrund og formål Menières er en sygdom i det indre øre, som kendetegnes ved høretab, spontane
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereRetningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter
Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter 17-12-2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en høj aktivitet
Læs mereKursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København
Kursus om Prolapsforløb og speciale 64 For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Program Kl. 9.00: Ankomst - morgenkaffe Kl. 9.30 12.00 Velkomst
Læs mereHvordan har det været at sidde med i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen. Helle Toft-Andersen Ingrid Stegemeier
Hvordan har det været at sidde med i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen. Helle Toft-Andersen Ingrid Stegemeier Serviceeftersyn af Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for hovedog halskræft. Behandling af patienter
Læs mereNår ryggen giver problemer
Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Sundhedsstyrelsen nationale
Læs mereErnærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereRedegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet
April 2016 Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet Baggrund og kommissorium I forbindelse med den seneste ændring af overenskomst om kiropraktik, der trådte
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens
OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereRetningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter
17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereHøringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Alkoholfagligt Forum Alkohol og Samfund Centerlederforeningen Danske Patienter Dansk Psykolog Forening Dansk
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi
Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK 2016 National klinisk retningslinje for hofteartrose -kirurgisk behandling og genoptræning
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati) Baggrund og formål Nakkesmerter er hyppigt forekommende. Mellem
Læs mereNationale kliniske retningslinjer
Nationale kliniske retningslinjer Arbejdet i Dansk Selskab for Pediatrisk Fysioterapi Derek Curtis PT Msc Phd Adjunkt Bestyrelsesmedlem DSPF Faglig ansvarlig Nationale Kliniske Retningslinjer Nationale
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af lænderygsmerter Baggrund og formål Lænderygbesvær er ifølge WHO den tilstand, som medfører flest år levet med funktionsevnenedsættelser
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende
Læs mereSkema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014
Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med
Læs mereAnalinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel
Analinkontinens hos voksne - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereLektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en
Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og
Læs mereNational klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution
National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Baggrund og formål Det skønnes, at 1-10 % af danske patienter med
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereDaneSpine 5 år. Rygkirurgi i Danmark Årsrapport 2013 Dansk Rygkirurgisk Selskab
DaneSpine 5 år Rygkirurgi i Danmark Årsrapport 2013 Dansk Rygkirurgisk Selskab For DRKS Søren Eiskjær, Martin Gehrchen, Karen Højmark og Mikkel Andersen Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Patient Reported
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereSUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS
KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004
Læs mereImplementering af NKR. Claus Munk Jensen Ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Gentofte Hospital
Implementering af NKR Claus Munk Jensen Ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Gentofte Hospital Formål At give den enkelte patient den rette behandling - på rette tid. Hvordan? Kliniske vejledninger
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mereRingkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.
Læs mereKommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft
Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel
Læs mereAudit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland
Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereRegion Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013
Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere
Læs mereHvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm
Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereTræning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis
Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis Behandlingsanbefalinger Danske (2012) og internationale kliniske retningslinjer for knæ- og hofteartrose anbefaler information, træning
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereINFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese)
INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM FORANDRINGERNE I LÆNDERYGGEN Degenerative
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereINFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN
INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen
Læs mereForespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling
Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs mereMøde i det Rådgivende Udvalg for NKR
D A G S O R D E N Emne Møde i det Rådgivende Udvalg for NKR Mødedato 30. august 2017 kl. 10-12 Sted Sundhedsstyrelsen, lokale E Deltagere Christian Gerdes, LVS (video) Marie Krabbe, LVS Helen Bernt Andersen,
Læs merePatientens vej i Rygcenter Syddanmark. Sygehus Lillebælt
Patientens vej i Rygcenter Syddanmark Sygehus Lillebælt 1 RYGCENTER SYDDANMARK Alle rygpatienter har én indgang til undersøgelse af rygsmerter Rygcenter Syddanmark er indgangen for alle ikke-akutte rygpatienter
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål
Læs mereK-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET 2016 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
Læs mereForløbsprogram for lænderygsmerter
Forløbsprogram for lænderygsmerter - casesamling Januar 2013 Nære Sundhedstilbud 1 Indledning En stor del af befolkningen oplever på et tidspunkt at have smerter i lænderyggen. Den typiske tilstand er,
Læs mereTeknologi og evidensvurdering
Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator
Læs mere