Fakta ark Om stamceller
|
|
- Klaus Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fakta ark Om stamceller Indhold Indledning 2 Spørgsmål og svar 3 Menneskets mangfoldighed 5 Behandlingsmetoder 6 Status over stamcelleforskningen 8 Jura på stamcelleområdet 11 Ordliste 13 NB. Fakta arket er blevet til i rådføring med Claus Yding Andersen, seniorforsker, Rigshospitalet Fakta arket er senest revideret den 18. november side 1/14
2 Indledning Forskerne vurderer, at stamceller har det til dato bedste potentiale for at kunne afhjælpe og eventuelt behandle en række sygdomme hos mennesker. De forventer bl.a. at kunne hjælpe patienter med Alzheimers, Parkinson syge, diabetes, gigt og døvhed ved hjælp af stamceller. Nogle mener, at stamcellerne med tiden også vil kunne benyttes til behandling af de mest almindelige folkesygdomme, så som hjertekarsygdomme. At se perspektiverne i stamcelleforskningen, er imidlertid ikke det samme som at give grønt lys for den. Der er mange aspekter, der er væsentlige at tage stilling til: Kan vi styre de processer, som stamcelleforskningen lægger op til? Vil vi behandle med stamceller, hvis vi får muligheden? Vil vi satse på stamcelleforskning i Danmark, eller vil vi købe forskningsresultater og /eller stamcellebehandlinger i udlandet? De eneste former for stamceller, som der er opnået succesfuld behandling af patienter med, er knoglemarvs stamceller. Mens behandling med andre typer stamceller endnu ikke er nået til behandlingsstadiet. Vi kender endnu ikke bivirkningerne ved teknologien. Samtidig skal der stadig megen grundforskning til, for at nå frem til effektive, sikre og gennemprøvede behandlinger med stamceller. side 2/14
3 Spørgsmål og svar Hvad er stamceller? Stamceller er vores uspecialiserede eller oprindelige celler. De kan dele sig og dermed identisk kopiere sig selv på samme stadige i det uendelige. Forskerne ved endnu ikke hvorfor, men på et eller andet tidspunkt begynder stamcellerne at ændre udvikling, og kan i princippet blive til en hvilken som helst del af kroppen nerveceller, knogleceller, muskelceller mm. Disse celler kaldes differentierede celler. Forskerne har endnu ikke lært at styre stamcellernes udvikling i retning mod bestemte differentierede celler. Der findes tre former for menneskelige stamceller: Fosterstamceller (embryonale stamceller), voksne stamceller og kønsceller. Det er fosterstamceller og voksne stamceller, der er interessante, når vi taler om behandling af sygdomme. Fosterstamceller er celler, som bliver isoleret fra befrugtede æg. Voksne stamceller er celler, som bliver isoleret fra menneskers væv eller organer. Voksne stamceller findes også i navlestrengsblod. Hvor får man stamceller fra? Fosterstamceller findes i de meget tidlige stadier af et befrugtet æg. I dag får man især fosterstamceller fra overskydende æg fra behandlinger mod barnløshed (IVF in vitro fertilisation). Det sker med samtykke fra donorerne. Men stamceller og stamcelle linier kan også opnås via transplantation af en voksen cellekerne til en tom ægcelle. Dette er forbudt i Danmark. (Læs mere om stamcelle lovgivning i Danmark og udlandet side 9 og 10. Du kan også læse mere om forsknings- og behandlingsmetoder på side 5.) Hvordan virker det? Populært sagt kan stamceller ved bestemte sygdomme erstatte medicin og bevirke at kroppen kurerer sig selv. Det betyder, at f.eks. gigt eller Alzheimers patienter i fremtiden ikke behøver tage medicin resten deres liv, men at stamcellerne potentielt kan kurere dem én gang for alle. Flere forskere mener, at det er fosterstamceller, der har det største potentiale i kampen mod sygdomme. De voksne stamceller indeholder ikke de samme muligheder for at udvikle sig til forskellige typer celler. Tillige er stamceller mere sjældne i det voksne væv. Vi har så at sige alle stamceller i vores væv, men der er meget længere i mellem stamcellerne i voksent væv, end i fosterstamcellerne i befrugtede æg. Derfor er de voksne stamceller langt sværere at finde i og udskille fra det voksne væv. Endelig deler de voksne stamceller sig heller ikke lige så effektivt, som fosterstamceller gør det. For at kunne bruge stamceller i behandling af en patient, må cellerne være forenelige med patientens immunsystem. Og for at det kan lade sig gøre, må der være vævstype side 3/14
4 forenelighed. Forskerne anslår, at der globalt findes flere tusind forskellige typer væv. De anslår også, at der skal lige så mange stamcellelinier til, for at alle kan få en stamcelleterapibehandling (se behandlingsmetoderne side 5.), uden at afstøde stamcellerne. Med mindre man benytter en anden (endnu ikke lovlig behandlingsform i Danmark), nemlig kernetransplantation (se behandlingsmetoder side 5), hvor patienten bliver behandlet med sine egne stamceller. Hvordan kommer stamcellerne fra petriskålen ind i patienterne? Stamcellerne kan kun ses i mikroskop. Det er små mikroskopiske celler, som er ca. 1/100 del af en millimeter i diameter. De kan ikke ses med det blotte øje. Ved behandling af en Alzheimers patient f.eks. kunne forløbet meget vel se sådan ud: Lægerne scanner hjernen, for at identificere det område, hvor der er problemer. Helt konkret borer lægerne et lille fint hul i hjerneskallen. Dernæst tager lægen en injektionssprøjte med en tilpas mængde vævstype forlignelige stamceller (som han i forvejen har suget op fra en petriskål). En dosis på en halv ml. er formentligt tilstrækkeligt. Cellerne indføres nu i patienten det relevante sted gennem et lille hul i hjernen. I teorien sker der det, at de eksisterende hjerneceller fortæller de nye stamceller, hvilke typer celler hjernen mangler, hvorefter de ny stamceller tilpasser sig behovet. Dernæst skulle patienten få det bedre. side 4/14
5 Menneskets mangfoldighed Stamceller er menneskets byggesten. Men mennesker er forskellige. Siden menneskehedens begyndelse, har vi i stadig stigende omfang udviklet flere og flere vævstyper, i takt med en øget global integration. Det betyder samtidig at vores vævstype forskelligheder bliver flere og flere. Graden af vores forskellighed har indflydelse på mængden af forskellige vævstyper, vi har brug for på lager, for med tiden at kunne behandle alle med stamcelle terapi (læs mere på næste side). Menneskeheden repræsenterer flere tusind forskellige stamcellelinier, ca vurderer forskerne. For at kunne behandle alle imod sygdomme med stamceller, som kroppen ikke automatisk afstøder, skal vi altså bruge mange forskellige stamcellelinier. I dag ligger forskerne formentlig inde med under 100 stamcellelinier på globalt plan. (Med især den amerikanske valgkamp in mente, ser det ikke ud til, at der kommer flere stamcellelinier til foreløbig.) Sagt på en anden måde, kan det være relativt let at finde en vævstype, der matcher en islænding fra et isoleret ø-samfund med en anden islænding. Eller en kineser fra et isoleret bjergdistrikt med en anden kineser fra samme isolerede bjergdistrikt. Men hvis islændingen og kineseren, fra hvert deres isolerede samfund får børn sammen, kan det være svært at finde en donor med en lignende vævstype. Der er ganske enkelt større sandsynlighed for at finde en tilsvarende vævstype mellem to nabo-folk, end mellem to befolkninger, som både geografisk og vævstypemæssigt ligger meget langt fra hinanden. Til sammenligning findes der globalt set fire blodtyper: A, B, 0 (nul) og AB og herunder to undergrupper enten Rhesus positiv eller negativ. Vi har ikke engang blod nok i blodbankerne til at kunne levere blod til disse relativt få blodtyper. F.eks. er der under 1 pct. af befolkningen i Danmark, der har den sjældne kombination AB, Rhesus negativ. Så selvom fire blodtyper i princippet skulle være let at finde donorer til, er der kombinationer, som kan være svære at fremskaffe. Denne problemstilling er kraftigt forstærket, når vi skal finde donorer til stamcellebehandling. At dyrke eller fremskaffe vævstype foreneligt væv til flere tusinde typer er en meget stor opgave. side 5/14
6 Behandlingsmetoder Der er forskellige veje til stamcellebehandlinger og forskerne arbejder på at udvikle forskellige former for stamcellebehandlinger. Men uanset hvilke former, der er tale om, begynder alle stamcellebehandlinger med stamceller fra mennesker. Vi ved ikke om cellerne begår kollektivt selvmord efter nogen tid. Eller om de bliver afstødt med tiden, eller har en bestemt holdbarhedsdato. Overvejelserne omkring brugen af stamceller i behandlinger, vil selv hvis forskerne når så langt, stå overfor den basale overvejelse: Hvilke risici er der ved behandlingen i forhold til alternativet? Der kan stadig nå at ske meget på det konventionelle område i mellemtiden. Stamcelle terapi Siden september 2003 har det været tilladt at bruge overskydende befrugtede æg fra behandling mod barnløshed til at udskille stamceller. Det skal ske inden de befrugtede æg er 14 dage gamle. Forskerne får altså et befrugtet æg, f.eks. fra IVF-behandling. I Danmark udskiller læger og forskere typisk stamcellerne inden de befrugtede æg er fem-syv dage gamle 1. Afbrydelsen af befrugtningens udvikling foregår ved at fjerne inder celle massen fra de celler som udvikler sig til moderkagecellerne (placentaen). Dermed er det ikke længere muligt for cellerne at udvikle sig til et foster. Stamcellerne placeres i en petriskål, hvor de begynder at dele sig. Efterhånden som de deler sig, bliver pladsen trang. Når de ligger tilpas tæt, tager forskerne dem ud af én petriskål, deler dem op og lægger dem i flere skåle, for at de kan få mere plads. På den måde kan cellerne fra et eneste æg dele sig i det uendelige uden at ændre udviklingsstadie. Ligger stamcellerne derimod for tæt, begynder de nemlig at differentiere sig til andre typer celler. Princippet i stamcelle terapien er dernæst at bruge de ensartede celler til at behandle patienter. Behandlingen går i princippet ud på at cellerne, når de føres ind i patienten, kan kurere patienten. Dermed kan patienten kureres uden brug af konventionel medicin eller i de situationer hvor den konventionelle medicin kommer til kort. Men det kræver som nævnt vævstype forenelighed. Kernetransplantation (terapeutisk kloning) Når der tales om kernetransplantation, bliver der ofte brugt termen terapeutisk kloning, hvilket grundlæggende er noget sludder 2. En klon er et individ, som er identisk med et andet, som f.eks. enæggede tvillinger. Der er først tale om en klon, når det materialiserer 1 Kvinder, der bruger spiral vil opleve en afbrydelse af det befrugtede ægs udvikling på samme stadie. Spiralen afstøder netop det befrugtede æg på syvende dagen efter befrugtning. 2 Når vi alligevel benytter termen i parentes, er det fordi, det er en term, der ofte bruges af andre. Så for at skabe klarhed om hvad vi taler om, vil vi konsekvent skrive det som ovenfor. side 6/14
7 sig som et individ, og det sker netop ikke ved kernetransplantation. For at skabe afklaring og præcision om det emne vi taler om, har vi derfor valgt at pointere denne forskel. Ved kernetransplantation er udgangspunktet et ubefrugtet æg fra en kvinde. Det ubefrugtede æg placeres i en petriskål og cellekernen (dvs. arvematerialet) fjernes. Tilbage er æggeskal/hinde og cellesaft. Dernæst tager man f.eks. en cellekerne fra patienten, f.eks. fra en hudcelle. Denne cellekerne som indeholder alt det oprindelige arvemateriale indsættes i stedet for æggets oprindelige cellekerne i selve ægget. Æggeskallen og æggesaften er derfor i princippet renset for arvemateriale fra det oprindelige æg. Æggets arvemasse går til grunde. Men hudcellen sættes i den oprindelige cellekernes sted, sammen med æggeskal og cellesaft. Man snyder ægget, så ægget nu tror, det er blevet befrugtet. Ægget begynder alligevel at dele sig, som vi kender det fra IVF-behandling (se afsnittet om stamcelle terapi på forrige side). Forskellen fra æg opnået ved IVF-behandling, er, at den celledeling, der sker med denne metode, resulterer i stamceller, som er vævstype forenelige med patienten. Det er nemlig patientens eget arvemateriale, som har udviklet sig i petriskålene. Kort sagt, vil patienten ikke afstøde denne form for celler, fordi de er mage til hans/hendes egne. Det øger sandsynligheden for en vellykket behandling. Samtidig kan forskerne med denne metode udvikle behandlinger, som er målrettet den enkelte patient, frem for at skulle have de førnævnte tusinde celletyper liggende på lager for at kunne behandle med stamcelle terapi. side 7/14
8 Status på stamcelleforskningen i globalt perspektiv Længst fremme med stamcelleforskningen USA Californien har primo november 2004 vedtaget at investere 3 mia. dollar det svarer til 17,4 mia. kr. i stamcelleforskning over de næste ti år. Californiens guvernør Arnold Schwarzenegger anbefalede stik imod den republikanske partilinie den statslige støtte til stamcelleforskning. Han fik opbakning fra bl.a. tidligere præsidentfrue Nancy Reagan. USA s præsident republikaneren George Bush er meget restriktiv mht. stamcelleforskning. Mens modkandidaten John Kerry vil have fart på stamcelle forskning og udvikling. Bush restriktive holdning skal ses i lyset af den stærke antiabort bevægelse i USA. Det betyder, at der tilføres minimale offentlige midler til stamcelleforskningen. Omvendt er der en stærk privat forskningstradition i Amerika, som betyder, at der i dag er mange steder, hvor der forskes i stamceller for mindre pengemidler. De første humane stamcellelinier blev etableret i USA Frem til august 2001 var der registreret 64 stamcellelinier, som stammer fra behandlinger mod barnløshed. I 2001 standsede Bush nyudviklingen af flere cellelinier, og forskningen måtte derfor fortsætte med de eksisterende linier. Af dem var der et mindre antal, som faktisk egner sig til forskning og potentiel behandling. De få egnede cellelinier blandt dem USA havde i 2001, er de samme cellelinier, som de amerikanske forskere i dag forsker i. Eksempel på forskningsresultater: Embryonale stamceller, er af amerikanske forskere transformeret til fuldt funktionsdygtige hjerteceller, der succes-fuldt er integreret på de steder i hjertet, hvor der er ar fra slagtilfælde. Andre amerikanske forskere har produceret nethinde celler, der vil kunne bruges til at forbedre synet hos svagtseende. Tests på mennesker vil kunne påbegyndes om to år. England I England har man slået et stort brød op. Danske forskere vurderer, at der er afsat 100 mio. kr. i den offentlige engelske stamcelle forskning om året. Englænderne har gjort et grundigt forarbejde for at etablere de bedste betingelser for seriøs forskning i stamceller. De har oprettet en stamcellebank, systematikken er i højsædet, og etablering og placering af de forskellige stamcellecentre er velovervejet. Ligeså udvælgelsen af stamcelleforskere. Australien I Australien ser situationen også lovende ud for forskningen i stamceller. Staten har også her doneret ca. 100 mio. kr. årligt til den offentlige forskning. De har valgt at koncentrere indsatsen om ét center for at skabe så gode muligheder, at Australien kan bevare sin position i Superligaen. side 8/14
9 Langt fremme med stamcelleforskningen Sverige I Sverige forskes der i stamcellelinier, som stammer fra behandlinger mod barnløshed. Svenskerne arbejder på at styre udviklingsprocesserne fra rå stamceller til udviklingen af nerveceller. Forskerne i Lund er f.eks. de fremmeste inden for forskning i Parkinson syge. Blandt andet har, forskerne taget hjernevæv fra 6 aborter, som de har overført til Parkinson patienter, som var svært syge. Efter operationen, afventede man resultatet. Det viste sig at stamcellerne virkede på patienterne. De fik det markant bedre for en tid. Men da stamcellerne fra aborterne ikke var af samme vævstype som patienternes, afstødte patienterne det raske hjernevæv efter nogen tid. Patienterne faldt dernæst tilbage til den tilstand, de havde haft inden operationen. Teknikken kan med andre ord lade sige gøre i princippet, men der er endnu langt til en egentlig behandlingsform. Forskningen er ikke nået langt nok i sin grundforskning, og der er langt fra vævstyper nok til, at alle patienter, der træder ind på et hospital, kan blive behandlet med væv, som passer dem nøjagtigt. Korea I Korea har man forsket i kernetransplantation/terapeutisk kloning. Som de første i verden, er det lykkedes koreanerne at gennemføre en kernetransplantation med humane æg. Tillige lykkedes det dem at etablere en embryonal stamcellelinie på baggrund af et kernetransplanteret æg. Israel I Israel begyndte forskningen indenfor stamceller tidligt. Allerede i år 2000 publicerede de resultater, hvor rå udifferentierede stamceller med forskernes hjælp blev udviklet til celler, som lignende nerveceller. Eksempel på forskningsresultater: Israelske og amerikanske forskere har med succes testet pacemakere, der er lavet ved hjælp af embryonale stamceller. Singapore Singapore har en liberal lovgivning. F.eks. er det amerikanske universitet John Hopkins i færd med at etablere et stamcelle miljø i Singapore og har engageret en af Australiens dygtigste stamcelleforskere som leder. Dermed er de ikke begrænset af amerikansk lovgivning. Rent lovgivningsteknisk kan de forske derud af i Singapore. side 9/14
10 Nogen stamcelleforskning Kina og Brasilien Kina og Brasilien udgør 2. divisionsligaen og ligger et stykke efter 1. division. Lovgivningen på området er meget liberal, og de er i færd med at etablere egentlig stamcelleforskning. Eksempel på forskningsresultater: Brasilianske forskere har for nyligt vist at voksne stamceller kan bruges til at forbedre hjerte funktionen hos patienter med hjerteproblemer. Mindre stamcelleforskning Danmark Danmark ligger ikke langt efter Kina og Brasilien. Men vi er ikke rigtig kommet i gang herhjemme endnu. Rigshospitalets Claus Yding Andersen vurderer, at det vil tage 4-5 år at indhente de lande, der lige nu ligger i Superligaen. En sådan udvikling vil under alle omstændigheder kræve helt andre og meget væsentlige ressourcer, hvis der skal ske noget seriøst i offentligt forskningsregi. side 10/14
11 Jura på stamcelleområdet i globalt perspektiv FN Samtlige 191 medlemmer af FN er enige om at forbyde kloning af mennesker. Forslaget har været fremsat tre år i træk siden Den endelige vedtagelse er blevet udsat, fordi bl.a. USA forsøger at få FN opbakning til at udvide forbudet til også at inkludere et forbud mod kernetransplantation/ terapeutisk kloning. USA USA har ikke nogen føderal lovgivning på området endnu. Der er forbud mod offentlig finansiering af forskning på menneskelige befrugtede æg. Efter 2001 er lovgivningen blevet løsnet, og det er nu i visse tilfælde tilladt at forske i foster stamceller fra behandling mod barnløshed. England England har i år besluttet at tillade kernetransplantation (terapeutisk kloning). England har ikke underskrevet bioetikkonventionen, fordi de ikke vil fraskrive sig retten til at forske på menneskelige fostre. England har valgt en professionel selvregulering, som bl.a. gør fosterforskning tilladt under skrap og megen kontrol. Forskning er tilladt på embryoner (indtil 14 dage). Forskning er tilladt med følgende formål: Forbedre behandling mod barnløshed, øge viden om årsag til abort, udvikle og forbedre svangerskabsprævention og udvikle metoder til afdækning af genfejl i embryoner. En ny lov fra 2001 udvider forskningsformålene. Målene er bl.a. at: 1. øge viden om de befrugtede ægs udvikling 2. øge viden om alvorlige sygdomme 3. gøre det muligt at anvende viden om 1) og 2) til behandling af alvorlige sygdomme 4. at inkludere kloning ved kernetransplantation Forskningen følges af et særligt udvalg. Allerede i marts 2003 doneredes der flere tusind overskydende befrugtede æg til forskningen fra britiske fertilitetsklinikker. I donerede briterne overskydende befrugtede æg fra behandling mod barnløshed til forskningsformål. Tyskland I Tyskland er det forbudt at udvikle foster stamceller med henblik på forskning. Men tyskerne har noget overraskende i 2002 givet tilladelse til at importere embryonale stamceller. Den tyske forfatning har siden 1945 statueret, at det vigtigste for staten er at sikre individets ret, respekt og værdighed. Det gælder også i forhold til embryonale stamceller. side 11/14
12 Sverige I Sverige er det tilladt at forske på embryoner, på stamceller og stamcellelinier, men det er forbudt og ikke muligt at patentere stamcelleforskningen 3. Svenskerne har et videnskabsetisk organ, der tager stilling til spørgsmål om stamceller. Fordelen er hurtig procesbehandling. Embryonal forskning har været tilladt siden Den 27. maj 2004 overdrog regeringen et nyt lovforslag om tilladelse til at udføre kernetransplantation til den svenske Rigsdag. Forslaget er endnu ikke blevet behandlet. Men bliver det gennemført, vil svenskerne kunne udvikle stamceller til væv, der kan behandle syge. Regeringen har derfor foreslået, at der samtidig vedtages et klart forbud imod menneskelig kernetransplantation/reproduktiv kloning indenfor forskning såvel som i alle andre regi. Samtidig har regeringen foreslået, at det skal være muligt at udtage stamceller fra mennesker, som ikke kan reddes/er døende. Bliver forslaget vedtaget, vil svenske forskere have nogle af de mest fordelagtige betingelser for forskning i stamceller i Europa. Norge Norge har forbud mod forskning i fosterstamceller. Danmark Den danske lovgivning, er på linie med de mere restriktive lovgivninger i andre EU lande. Danmark tillader forskning på befrugtede æg indtil 14 dage efter befrugtning under forudsætning af, at formålet er at forbedre behandling mod barnløshed eller lignende. Ægdonation med henblik på forskning er forbudt. Kvinder må dog gerne donere æg til en kvinde i behandling mod barnløshed. Godkendelser skal igennem det videnskabsetiske komitésystem som af mange forskere opfattes som en langsommelig proces især i forhold til den svenske. Loven om kunstig befrugtning af 1997, stadfæster at forskning kun er tilladt med det formål at forbedre befrugtningsteknikker eller udvikle teknikker til genetisk testning. Italien Italien har i 2004 forbudt udtagning af flere æg, end man forventer at sætte op i kvinden til behandling mod barnløshed. Det er forbudt at fryse evt. overskydende æg ned. Det betyder, at der pr. definition ikke er tilgængelige overskydende æg fra behandling mod barnløshed i Italien. Forskning i stamceller i Italien er derfor meget begrænset. 3 Til gengæld har svenskerne patenteret de væsker, som skal til for at kopiere netop svenskernes stamcelleforskningsresultater side 12/14
13 Ordliste Embryo De tidlige stadier af et befrugtet æg fra en kvinde Embryonale stamceller Stamceller, der stammer fra et embryo= dvs. fra de tidlige stadier af et befrugtet æg fra en kvinde Celledeling Stamceller har en særlig evne til at dele sig - på et uspecialiseret stadie i det uendelige, så længe de ikke ligger for tæt. Dette gælder både voksne og embryonale stamceller. Cellekerne overførsel En cellekerne overførsel, er det, der sker, når man tager en cellekerne fra én celle, f.eks. fra en levercelle og putter den ind i ubefrugtet æg. Teknikken bruges til at snyde ægget til at tro, det er befrugtet, så det begynder at dele sig med arvemateriale fra den ny cellekerne fra patienten. På den måde opnår man vævstypeforenelighed i de stamceller, netop fordi de er baseret på patientens egne celler. Det samme som kernetransplantation og terapeutisk kloning. Differentierede celler Stamceller er udifferentierede celler. Stamceller vil på et af forskerne endnu ukendt tidspunkt naturligt begynde at dele sig og specialisere sig til andre celler. Disse specialiserede celler kaldes differentierede celler. Differentierede celler er f.eks. nerveceller, knogleceller, leverceller, muskelceller mm. De er fra naturens hånd blevet programmeret til at udvikle sig en bestemt celletype. Forskerne har dog endnu ikke løst gåden om hvorfor denne udvikling sker, og hvordan den kan styres. Men hvordan denne programmering sker eller hvad der er årsag til den, ved forskerne endnu ikke. Inder celle masse De celler af det befrugtede æg, som siden hen bliver til et barn. IVF behandlinger In Vitro Fertilitetsbehandlinger = kunstig befrugtning eller behandling mod barnløshed Kernetransplantation Se afsnit om kernetransplantation under Behandlingsformer Stamcellelinier Mange celler dyrket ud af den samme celle, kaldes cellelinier. Man kan sige at med blot ét befrugtet æg, kan man få et uendeligt antal tilsvarende celler. side 13/14
14 Dog er ikke alle cellelinier lige velegnede til forskning og behandling. Det er derfor man taler om det problematiske ved kun at have under 100 cellelinier (typer af celler) på globalt plan. Omvendt er den viden, man har om de få cellelinier, der bliver forsket i, efterhånden meget stor. Og fordi så mange forskere forsker i de samme cellelinier, er det også muligt at udpege f.eks. årsagen til variationer i forskningsresultater. Forskerne kan med andre ord bruge hinandens resultater i deres egen forskning, netop fordi cellerne og dermed forskningsmaterialet er ens. Terapeutisk kloning Se afsnit om kernetransplantation under behandlingsformer Transdifferentiering Begrebet dækker over evnen til at tage en hvilken som helst form for stamcelle, f.eks. en knoglemarvscelle, og omdanne den til f.eks. en levercelle eller nervecelle. Det er endnu ikke lykkedes forskerne at transdifferentiere stamceller i praksis, men der er en spirende forskning, der tyder på, at dette med tiden vil kunne lade sig gøre. Voksne stamceller Stamceller, der er taget fra et født menneske. Det være sig navlestrengsblod, hudceller, knoglemarvsceller mm. Celler, der bliver udskilt fra udvokset væv, og ikke fra befrugtede ægs celler i en petriskål side 14/14
Alternativer til kloning
Nr. 140 august 2000 Alternativer til kloning Ny forskning i stamceller udfordrer behovet for terapeutisk kloning Britiske regering støtter forskning i stamceller på menneskefostre > Enormt potentiale i
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank
2013/1 BSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2014 af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian
Læs mere[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.
[ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2003/0151(CNS) 22. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked
Læs mereDet Etiske Råds udtalelse om kloning.
Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde
Læs mereSundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret
Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg
Læs mereKloning. Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd
Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd ISBN: 87-90343-84-0 Udgivet
Læs mereEtik drejer sig om at sikre det gode liv
Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske
Læs mereMed andre ord: Den endelige kur er altså ikke lige om hjørnet. Plattenslagerne er derude
Kroppens reservedele Menneskets stamceller har potentiale til at forandre vores verdensbillede. Internationalt arbejder forskere på at skabe en fremtid, hvor dyrkede stamceller kan anvendes til helbredelse
Læs mereHS og tabet af hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus
Læs mereGODE. GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren
5 GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 70 25 71 21 eller besøg vita34.dk - hvis du vil beskytte dit
Læs mereGODE. GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren
Jahre Mit Erfahrung in die Zukunft 5 GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 70 25 71 21 eller besøg vita34.dk
Læs mereGODE FEM GRUNDE. til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren
Ring 88 44 80 00 eller se savestemcells.dk - hvis du vil beskytte dit barns stamceller FEM GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller
Læs mereBekendtgørelse om assisteret reproduktion
BEK nr 672 af 08/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1301525 Senere ændringer til
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen
Læs mereReciprok translokation
Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,
Læs mereStamceller biologi, potentialer og risici
Stamceller biologi, potentialer og risici Af Professor Poul Hyttel, Københavns Universitet FOTOMONTAGE: CARSTEN BRODER HANSEN 134 Stamceller kan blive ved med at dele sig i al uendelighed og stamceller
Læs mereLidt om stamcellebehandling
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende fremskridt med "inducerede" stamceller Stamceller fra HS-patienter er blevet vigtige
Læs mereStamceller til forskning og behandling
Nr. 11 marts 2003 Stamceller til forskning og behandling Potentialet er stort, men resultaterne viser sig måske først om årtier Usikkerhed om potentiale og risici > Behovet for embryoner > Advarsel mod
Læs mereHøring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret
NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger
Læs mereIndholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...
Læs mereInformation til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling
Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder
Læs mereMeld dig som stamcelledonor
GS 3100 November 2018 Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 www.auh.dk Aarhus Universitetshospital
Læs mereKIMÆRER - BLANDING AF MENNESKE OG DYR
ETIK OG LIVETS BYGGEKLODSER KIMÆRER KIMÆRER - BLANDING AF MENNESKE OG DYR Kimærer produceres ved at sætte celler fra én organisme over i en anden organisme. Det kan for eksempel være fra et dyr til et
Læs mere1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.
1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs meregode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren
Ring 70 25 71 21 eller besøg stemcare.dk - hvis du vil beskytte dit barns stamceller 5 gode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller
Læs mereLoven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf
Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat
Læs mereUerstattelige neuroner og atombomber
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamceller og HD: fortid, nutid og fremtiden Stemceller - hvem behøver dem? Forskere laver hjerneceller
Læs merePalle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf
Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 www.auh.dk Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor Aarhus Universitetshospital Stamcelledonorer redder
Læs mereMeld dig som stamcelledonor
Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor 1 af 8 Stamcelledonorer redder liv Transplantation af stamceller fra en rask donor medfører, at mange patienter, der ikke har
Læs mereEt undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasser. Tilrettelagt af Det Etiske Råd.
Et undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasser. Tilrettelagt af Det Etiske Råd. Etisk Forum for Unge 2005 Den tjekkede tvivl Om stamceller og etik ISBN: 87-91112-45-1 Udgivet af: Det Etiske
Læs mere- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske
Læs mereEtiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet
Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Niels
Læs mereAssisteret Reproduktion
Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2013 IVF - registeret Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright: Statens Serum Institut
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget
Region Midtjylland Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget Bilag til Forretningsudvalgets møde 25. november 2008 Punkt nr. 7 2007 DRG-værdier mm. for fertilitetsklinikkerne
Læs mereKolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé:
Top/Bund Kolofon Titel: Debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker Forfatter: Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Anden bidragyder: Oktan, Peter Waldorph (design); J. H. Schultz Grafisk (tryk);
Læs mereBekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer
Læs mereForskningspolitisk sammenfatningsnotat
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 255 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg, den 19. september 2007 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs mereMulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg
NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning
Læs mereBarnløse kan hjælpes af viden om fejl i menneskeæg Videnskab.dk
Barnløse kan hjælpes af viden om fejl i menneskeæg Ved at undersøge kromosomfejl i æg kan forskere få ny viden om, hvorfor spontane aborter opstår, og hvilke miljøstoffer der påvirker kvindens fertilitet.
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. I i forbindelse med 1.
Læs mereVejledning til kvinder der ønsker at donere æg
Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation
Læs mereStamceller i fremtiden Observatorierapport nr. 8 2007
Stamceller i fremtiden Observatorierapport nr. 8 2007 Tema 1: Stamceller kur eller kilde til kræft... 2 Tema 1: Storbritannien fortsætter offensiven... 5 Kort nyt... 9 Forskningsnyt... 11 Tema 1: Stamceller
Læs mereAssisteret Reproduktion
Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2014 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:
Læs merePatient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1
Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet
Læs mereFremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)
Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan
Læs mereGodkendelse af biomedicinske forskningsprojekter
Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter
Nr. 862 30. november 1999 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter Kapitel 1 Komitésystemet A. nr. 862 frá 30.
Læs mereTeknologisk fremsyn om bio- og sundhedsteknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 245 Offentligt Teknologisk fremsyn om bio- og sundhedsteknologi 1. Sammenfatning og anbefalinger Inden for bio- og sundhedsteknologi ser vi i disse
Læs mereStamceller i fremtiden. Et Danmark i bioteknologiens tegn
Stamceller i fremtiden Et Danmark i bioteknologiens tegn Forord Stamceller i fremtiden. Et Danmark i bioteknologiens tegn Stamceller berører os alle Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden De første kliniske
Læs mereMand eller mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen REDEGØRELSE
Mand eller mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen REDEGØRELSE Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd 2007 Mand eller mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen ISBN: 978-87-91112-67-6 Udgivet af: Det
Læs mereGravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN
Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,
Læs mereFertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S
FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-221-02034/Dep. sagsnr: 23914 Den 31. januar 2014 FVM 228 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereReagensglasbefrugtning af koæg
Reagensglasbefrugtning af koæg Reagensglasbefrugtning af koæg Indholdsfortegnelse 1. Øvelsesvejledning 2. Ordforklaringer 3. Mere information om emnet Om forsøget Reagensglasbefrugtning af koæg består
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereAssisteret reproduktion 2016
ÅRSRAPPORT 2016 Assisteret reproduktion 2016 IVF-registeret - Tal og Analyse Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser
Læs mereSeminar om æg- og sæddonation
FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RAPPORT OM FORSKNINGEN I HUMANE EMBRYONALE STAMCELLER*
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 3.4.2003 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RAPPORT OM FORSKNINGEN I HUMANE EMBRYONALE STAMCELLER* RESUMÉ Uofficiel oversættelse
Læs mereKolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé:
Top/Bund Kolofon Titel: Debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker Forfatter: Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Anden bidragyder: Oktan, Peter Waldorph (design); J. H. Schultz Grafisk (tryk);
Læs merePatientvejledning. 6. Behandling med nedfrosne æg - hormonstimuleret cyklus
Patientvejledning 6. Behandling med nedfrosne æg - hormonstimuleret cyklus Behandling med nedfrosne æg (FET) i hormonstimuleret cyklus Du er nu klar til at få lagt dine befrugtede, optøede æg (embryoner)
Læs mere"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål
Læs mereHøringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v.
Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v. 15-10-2010 Sag nr. 10/2078 Dokumentnr. 52293/10 Mette Ide Davidsen Tel. 35 29 82 42 E-mail: MID@regioner.dk
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. Nakkefoldscanningen viser,
Læs mereDilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007
Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
Lovforslag nr. L 86 Folketinget 2015-16 Fremsat den 10. december 2015 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde) Forslag til Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling,
Læs mere2015/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar Forslag. til
2015/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1502898 Fremsat den 10. december 2015 af sundheds- og ældreministeren
Læs mereSundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp
Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på
Læs mereFertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus
Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/ Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Sagsnr.: 2014-15-269-00421/Dep. sagsnr: 23914 Den 31. januar 2014 FVM 227 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereAssisteret reproduktion 2017
ÅRSRAPPORT 2017 Assisteret reproduktion 2017 IVF-registeret - Tal og Analyse Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereSupplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr
NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske
Læs mereDecember 2014. Humane væv og celler. Årsrapport 2013
December 2014 Humane væv og celler Årsrapport 2013 Humane væv og celler - Årsrapport Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereÆgdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor
Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,
Læs mereDeltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd
Til patienter og pårørende Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Deltagerinformation Vælg farve Smertecenter Syd, OUH Forsøgets titel: Biomarkører ved kroniske smertetilstande. En undersøgelse
Læs merehar du taget stilling?
har du taget stilling? skal stamcellerne fra dit kommende barns navlesnor gemmes? Hvad kan stamceller bruges til? Hvorfor stamceller fra navlesnoren? Hvorfor er det ikke gratis? Hvordan foregår det? Hvad
Læs mereStamceller i fremtiden Observatorierapport nr. 2 2007
Stamceller i fremtiden Observatorierapport nr. 2 2007 Forfatter: vnj Sidst gemt: 22-02-2007 10:34:00 Sidst udskrevet: 22-02-2007 10:35:00 K:\T-Å\TrygFondens stamcelleprojekt\2007_nyhedsbreve\nyhedsbrev_2_07.doc
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereEtiske aspekter. ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker
Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereOrgandonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT
? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens
Læs mereBiologiske Signaler i Graviditeten
Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs merePATENT PROSECUTION HIGHWAY. Effektiv sagsbehandling af patentansøgning
PROSECUTION HIGHWAY Effektiv sagsbehandling af patentansøgning Effektiv sagsbehandling af din patentansøgning med Patent Prosecution Highway (PPH) PPH kan være en genvej til patent, hvis du fx ønsker Hvilke
Læs mereÉn indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark
Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark En præsentation at de tiltag der skal være med til at sikre en mere effektivt og samarbejdsorienteret relation mellem industri og det offentlige
Læs mereAssisteret Reproduktion
Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2015 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:
Læs mereVidenskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach
Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice Forskningsbiobank Samling af personhenførbart biologisk materiale Indgår som integreret del af konkret forskningsprojekt Opbevares
Læs mereVirksomhed 4 pharma september 2015
4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på
Læs mereHøring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring.
Til Sundheds- og Ældreministeriet Center for psykiatri og lægemiddelpolitik Holbergsgade 6, 1057 København K psykmed@sum.dk med kopi til hbj@sum.dk og jjo@sum.dk Holbergsgade 6 1057 København K Tel + 45
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mere