Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Transkript

1 Kostpolitik for Esbjerg Kommune

2 Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne er derfor væsentlig. Denne kostpolitik skal være med til at indfri forventninger og mål i Esbjerg Kommunes sundhedspolitik. Kostpolitikken for Esbjerg Kommune er blevet til ud fra et ønske om at fremme sunde kostvaner hos medarbejdere og borgere. Politikken skal skærpe opmærksomheden på sund kost og danne grundlag for handlingsorienterede kostpolitikker lokalt på de enkelte kommunale arbejdspladser, institutioner, skoler etc. Udfordringen ligger nu hos de enkelte arbejdspladser. Det er her, vi i hverdagen skal sikre oplysning om sunde kostvaner og mulighed for at kunne vælge sund mad til både medarbejdere ved Esbjerg Kommune og til de borgere, der er i direkte kontakt med Esbjerg Kommune, for eksempel børn i dagpleje, institution eller skole, brugere af støttecentre, cafeer og lignende tilbud og seniorer på ældrecentre. Vi tror og håber, at alle vil bakke op om arbejdet med at gøre de sunde vaner til en naturlig del af hverdagen, så det sunde valg bliver det lette valg. Lad os i fællesskab gøre Esbjerg Kommune til en kommune, der både indadtil og udadtil er rollemodel for den sunde livsstil. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget 2

3 Indhold Baggrund... 4 Formål... 5 Succeskriterier... 5 Målgruppe... 5 Fremgangsmåde... 6 Implementering... 7 Evaluering udgave, 2009 Kostpolitikken er udarbejdet af Sundhed, Esbjerg Kommune. I forbindelse med udarbejdelsen af politikken har der været nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra: Børn & Kultur Borger & Arbejdsmarked Sundhed & Omsorg Fællesforvaltningen Teknik & Miljø Kostpolitikken kan rekvireres hos: Sundhed, Esbjerg Kommune Postadresse: Torvegade Esbjerg dinsundhed@esbjergkommune.dk eller hentes som PDF-fil på 3

4 Baggrund Kostvanerne har stor betydning for folkesundheden. Ikke mindst den øgede forekomst af overvægt illustrerer betydningen af sunde kostvaner. Vores kostvaner er de senere år gået i både positiv og negativ retning - fedtindtaget er faldet, og indtaget af frugt og grønt er steget betydeligt. Vores kost lever dog stadig ikke op til anbefalingerne. Forbruget af sukkerholdige drikke og slik er steget, især blandt børn, og mange børn får betydeligt mere sukker end det anbefalede i. I Regeringens Sund hele livet nævnes, at det til stadighed er vigtigt at sikre gode rammer og muligheder for at spise sundt. Blandt andet kostpolitikker skal være med til at gøre det nemt at vælge sund mad. WHO (World Health Organisation) har vurderet, at omkring % af tabte leveår i Europa kan tilskrives en dårlig ernæring, og at omkring en tredjedel af alle hjerte-kardødsfald kunne forebygges ved en forbedret kost. Ligeledes vurderes det, at en tredjedel af kræftdødsfald kan forhindres ved at optimere livsstil, herunder en optimeret kost ii. Danmarks Fødevareforskning vurderede i år 2002, at hvis alle danskere fulgte kostanbefalingerne og spiste mere frugt og flere grøntsager, ville risikoen for hjertekarsygdomme reduceres med % iii. Ernæringsrådet vurderede i år 2000, at hvis alle danskere fulgte kostanbefalingerne og spiste mindre mættet fedt, kunne ca. 20 % af alle dødsfald pga. iskæmisk hjertesygdom forebygges iv. Der er således ingen tvivl om, at usund kost er en af de store syndere i forhold til udvikling af overvægt og fedme. Omvendt er en sund kost, med et lavt indhold af mættet fedt og højt indhold af frugt og grønt, med til at forebygge hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, flere kræftformer og andre sygdomme forbundet med svær overvægt og fedme. Ovenstående er medvirkende årsag til, at Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne er derfor væsentlig. Oplysning, motivation og rådgivning om sunde kostvaner er en vigtig del at strategien indenfor forebyggelse på ernæringsområdet. Befolkningens interesse for at spise sundt er stor og stigende. Det er væsentligt fortsat at støtte denne interesse. Befolkningen og fagpersoner må have adgang til saglig information, undervisning og råd om sunde kostvaner. Fremme af sunde kostvaner må ske med udgangspunkt i vores hverdag. Indsatsen må omhandle mere af frugt og grønt, mindre fedt, børns store indtag af sukker samt opfordre til at spise mad i rette mængder. Gode rammer og muligheder for at spise sundt er vigtige, hvilket eksempelvis kan skabes via mad- og måltidsordninger samt politikker i skoler, i dagplejen, på institutioner, arbejdspladser m.v. Dette giver gode rammer for at kunne vælge sund mad. Borgerne skal sikres sunde fødevarer af høj kvalitet og beskyttes mod vildledning. I henhold til sundhedspolitikken skal forebyggende indsatser være medvirkende til at danne rammerne for og påvirke målgruppernes sundhedsvaner og adfærd i positiv retning ved at give borgerne mulighed for at træffe sunde valg. Desuden skal bevidstheden om vigtigheden af egenomsorgen styrkes, så den enkelte i højere grad bliver bedre til at tage vare på sig selv. 4

5 Formål Kostpolitikken skal være med til at indfri forventninger og målsætninger indenfor Esbjerg Kommunes Sundhedspolitik. Kostpolitikken for Esbjerg Kommune vedtages således ud fra et ønske om, at fremme sunde kostvaner hos medarbejdere og borgere. Formålet med denne overordnede kostpolitik er, at der dannes grundlag for handlingsorienterede kostpolitikker lokalt på de enkelte kommunale arbejdspladser, institutioner etc. Herigennem indfries nedenstående målsætninger: Det sunde valg skal være det lette valg Esbjerg Kommune skal være en kommune, der både indadtil og udadtil er rollemodel for den sunde livsstil Der etableres forebyggelsesaktiviteter med henblik på at minimere de menneskelige og økonomiske omkostninger, der bl.a. forårsages af dårlig kost Sundheden blandt borgerne i Esbjerg Kommune skal forbedres Kostpolitikken vægter miljømæssig bæredygtighed, og politikken skal så vidt muligt indfries ud fra følgende overvejelser: Valget af fødevarer er miljø- og ressourcebevidst ved at økologiske fødevarer vægtes højt Vand- og energiforbrug i forbindelse med tilberedning og opbevaring af fødevarerne skal minimeres Årstidens råvarer prioriteres Succeskriterier Alle forvaltninger i Kommunen har kendskab til denne overordnede kostpolitik ved en måling medio 2010 Alle forvaltninger har udarbejdet implementeringsplaner ultimo 2010 Der er med udgangspunkt i denne overordnede politik udarbejdet lokale kostpolitikker og handleplaner inden for hele målgruppen medio 2011 Målgruppe Politikken retter sig mod følgende målgrupper: Ansatte ved Esbjerg Kommune Borgere, der er i direkte kontakt med Esbjerg Kommune, eksempelvis børn i dagpleje, institution eller skole, brugere af støttecentre, cafeer og lign. tilbud, seniorer på ældrecentre etc. Målgruppen nås gennem etablering af lokale kostpolitikker på Esbjerg Kommunes arbejdspladser. 5

6 Fremgangsmåde Målsætningerne i Esbjerg Kommunes kostpolitik skal indfries med udgangspunkt i de officielle anbefalinger inden for kost. Der skal således i arbejdet med lokale politikker tages udgangspunkt i kostkompasset og de 8 kostråd, der er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med Motions- og Ernæringsrådet, Fødevareinstituttet, Sundhedsstyrelsen, Suhrs Seminarium, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og FDB. Kostkompasset, der ses på nedenstående figur 1, er symbolet, der samler de 8 officielle kostråd. Kompasset er en vejviser til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Det viser ikke kun det sunde valg, men også det man skal spare på. Figur 1 Anbefalingerne sikrer, at kroppen får dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Dette nedsætter risikoen for livsstilssygdomme som eksempelvis hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og kræft, og samtidig forebygger det en uhensigtsmæssig vægtøgning. Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter kostrådene. Undtagelser er børn under 3 år, småtspisende ældre samt personer, der har en sygdom, som stiller andre krav til maden. Kostrådene er ikke slankeråd, men råd om hvad der skal til for at leve et sundt liv. I tilfælde hvor vægttab er ønskeligt, anbefales det fortsat at gøre brug af kostrådene dog med fokus på at spise mindre portioner samt bevægelse i mere end 30 minutter om dagen. På den måde opnås et sundt vægttab, som det vil være nemmere at holde, samtidig med nogle sunde mad- og motionsvaner (Fødevarestyrelsens hjemmeside Detaljeret beskrivelse af de enkelte kostråd er samlet i en pjece, der kan rekvireres hos Sundhed eller downloades som pdf-fil på eller 6

7 I tilknytning til de 8 kostråd lægges vægt på valget af Nøglehulsmærkede fødevarer. Nøglehulsmærket er et redskab til hurtigt at vurdere, om en fødevare har en god sammensætning med hensyn til eksempelvis fedt, sukker, fuldkorn og salt. Implementering Det videre arbejde med implementeringen af kostpolitikken er forankret i de enkelte kommunale forvaltninger. Forvaltningerne skal ud fra den overordnede kostpolitik sikre udarbejdelsen af lokale kostpolitikker, således at alle arbejdspladser i Esbjerg Kommune har en kostpolitik tilpasset målgruppe og visioner for det enkelte sted. På er der etableret et site med inspiration og hjælp til at komme godt i gang med udarbejdelsen af lokale kostpolitikker. På sitet kan du finde: Pjece om de 8 kostråd Ideer, erfaringer og inspiration til brug ved udarbejdelsen af kostpolitikker herunder eksempler på relevante målsætninger og visioner for forskellige målgrupper Links til materiale fra Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen Liste over tilbud fra Esbjerg Kommunes sundhedscoaches herunder foredrag/oplæg, temadage og konsulentydelser Henvisning til Fødevarestyrelsens Rejsehold Liste over tilbud fra Esbjerg Kommunes miljøkonsulenter med henblik på at vægte miljømæssig bæredygtighed i de lokale kostpolitikker Links til relevante hjemmesider Henvisning til relevante kampagner etc. Siden vil løbende blive opdateret og tilpasset efterspørgslen. Evaluering Evalueringen tager afsæt i kostpolitikkens tre overordnede succeskriterier: Alle forvaltninger i Kommunen har kendskab til denne overordnede kostpolitik ved en måling medio 2010 Alle forvaltninger har udarbejdet implementeringsplaner ultimo 2010 Der er med udgangspunkt i denne overordnede politik udarbejdet lokale kostpolitikker og handleplaner for alle arbejdspladser i Esbjerg Kommune medio 2011 Der foretages aktivitetsmåling, som afspejler aktivitetens omfang og udbredelse. I denne evaluering baseres det på en måling af kendskabet til kostpolitikken i Kommunens forvaltninger samt på en måling af, om der er udarbejdet tilhørende implementeringsplaner. Dette foregår ved brug af spørgeskemaer, som udsendes til forvaltningernes repræsentanter i Matrix medio 2010 og ultimo

8 For at kunne måle på udbredelsen af lokale kostpolitikker vil der blive udsendt spørgeskemaer via lederforum ultimo i Sund hele livet De nationale mål og strategier for folkesundheden ii Robertson A, Tirado C, Lobstein T, Jermini M, Knai C, Jensen JH, et al. Food and health in Europe: a new basis for action. Report No 96. Rome: National Research Institute for Food and Nutrition, WHO Collaborating Centre for Nutrition; iii Ovesen L, Andersen NL, Dragsted LO, Godtfredsen J, Haraldsdóttir J, Stender S, et al. Frugt, grønt og helbred Opdatering af vidensgrundlaget. Rapport nr. 22. København: Fødevaredirektoratet, iv Osler M, Godtfredsen J, Grønbæk M, Marckmann P, Overvad K. En kvantitativ vurdering af kostens betydning for dødeligheden af hjertesygdom i Danmark. Beregning af ætiologisk fraktion. Publ. Nr. 20. København: Ernæringsrådet,