Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Transkript

1 Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1

2 Næsten danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2

3 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark Overvægt og fedme i den danske befolkning er et folkesundhedsproblem i vækst. Forekomsten af overvægt i Danmark er steget med næsten 75 procent fra 1987 til i dag. Blandt børn og unge er der sket en tredobling i omfanget af overvægt og fedme over de sidste 30 år. Aktuelt er ca. 40 procent af voksne danskere overvægtige, svarende til mere end 1,3 millioner danskere procent af danskerne er svært overvægtige (BMI>=30 ), svarende til ca danskere. Næsten danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt (BMI>=35). Forekomsten af fedme stiger med stigende alder frem til 80-års alderen, hvorefter den aftager. Overvægten rammer skævt i den danske befolkning. Flest er overvægtige blandt de kortest uddannede og dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Hvornår er man overvægtig eller fed? Ved fedme forstås almindeligvis en abnorm ophobning af fedtvæv på kroppen, hvor det abnorme henviser til, at fedmen er forbundet med helbredsskadelige virkninger. Meget tyder på, at det især er fedtmassens fordeling på kroppen, der spiller en afgørende rolle. Fedme defineres som en tilstand, hvor mængden af fedt er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. 3

4 Populært sagt opstår fedme som følge af et større energiindtag end energiforbrug. Det hyppigst anvendte mål for overvægt er Body Mass Index, BMI, der beregnes ud fra en persons vægt og højde. BMI måler således personens relative overvægt i forhold til personens højde. Body Mass Index, BMI. (formel) BMI = kg/m2 WHO har på baggrund af sammenhængen mellem BMI og dødelighed udarbejdet et klassifikationssystem for vægt hos voksne. Jo højere BMI, jo større risiko for følgesygdomme. WHO s klassifikationssystem af vægt og følgesygdomme ud fra BMI Klassifikation BMI Risiko for følgesygdomme Undervægt <18,5 Lav Normalvægt 18,5-24,9 Gennemsnitlig Overvægt 25-29,9 Stigende Svær overvægt grad I 30,0-34,9 Moderat Svær overvægt grad II 35,0-39,9 Alvorlig Svær overvægt grad III 40,0 Meget alvorlig Kilde: WHO

5 Der må dog tages visse forbehold, når BMI anvendes som mål for graden af overvægt. Målet skelner ikke mellem andelen af muskelmasse i forhold til fedt. Fedtprocenten kan således variere ved samme BMI. Fedtfordelingen har også betydning for risiko for udvikling af følgesygdomme. Det er farligst at have fedtet siddende i mavehulen æbleform i modsætning til at have fedtet siddende på hofte, sæde og lår pæreform. I praksis anvendes taljeomkredsen som et mål for abdominal fedme. Helbredsmæssige konsekvenser af overvægt og fedme Fedme indebærer en betydelig helbredsmæssig risiko, da kroppens fedtdepoter er øget i en grad, så det kan skade helbredet. Med et Body Mass Index, BMI, over 30 er vægten årsag til en stærkt forøget risiko for en lang række følgesygdomme, forkortet levetid samt sygefravær og måske varigt tab af arbejdsevne og meget ofte manglende psykisk og social trivsel. De typiske følgesygdomme er: Type 2-diabetes. Forhøjet blodtryk. Galdevejslidelser. Hjerte-kar-sygdom. Urinsyregigt. Slidgigt (knæ og hofter). Kræft. Apopleksi (slagtilfælde). Hypertension. Åndedrætsbesvær. Polycystisk ovariesyndrom. 5

6 Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme Indsatser til forebyggelse og behandling af fedme kan overordnet inddeles i tre kategorier. For det første sundhedsfremme og forebyggelse, der primært omhandler den borgerrettede forebyggelse. For det andet medikamentel behandling og endelig kirurgisk behandling. Sundhedsfremme og forebyggelse Sunde rammer, der fremmer sunde kostvaner og fysisk aktivitet Vores kost- og motionsvaner påvirkes af de omgivelser, vi lever i til daglig. Ved at skabe sunde rammer om menneskers hverdag, kan man fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet. Her tænkes bl.a. på fysiske rammer som cykelstier, rekreative områder og idrætsfaciliteter samt udbud af sund mad i supermarkeder, kantiner og institutioner. Aktiviteter, der fremmer sunde kostvaner og fysisk aktivitet Her opnås forandringen gennem aktiv involvering af grupper og individer i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Det kan fx dreje sig om traditionelle idræts- og motionsaktiviteter eller mere utraditionelle måder at integrere fysisk aktivitet i dagligdagen på institutioner, i skoler og på arbejdspladser. Programmer for sundhedsfremme på arbejdspladsen har bl.a. vist effekt i behandlingen af overvægt. 6

7 Intensiv livsstilsintervention Hjørnestenene i den almindelige behandling af overvægt er livsstilsændringer, der indebærer kostomlægning og et øget fysisk aktivitetsniveau. Ændring af livsstil handler desuden om at bearbejde psykologiske og sociale forhold, som kan ligge bag overvægten. Intensiv livsstilsintervention retter sig mod mennesker, der har et særligt behov for at ændre kost- og motionsvaner for at tabe sig i vægt. Det kan være personer med svær overvægt eller personer med moderat overvægt og visse følgesygdomme eller risikofaktorer. Tilbuddene kan f.eks. være tværfaglige behandlerteams, patientskoler, diætistvejledning og motion på recept eller julemærkehjem for børn, slankeskoler og kurophold for svært overvægtige. Private leverandører står bag nogle af tilbuddene. For nogle typer livsstilsintervention er der påvist begrænset, men positiv effekt af indsatsen. Medicinsk behandling Medicinsk behandling af overvægt og fedme kan overvejes, når råd om livsstilsændringer ikke har haft tilstrækkelig effekt, og det skal ses som et supplement til livsstilsændringer. Behandlingsformen tilbydes til personer med et BMI over 30, eller til personer, der har en følgesygdom til overvægten og et BMI over 27. 7

8 De stoffer, der anvendes i den medicinske behandling, kan fx nedsætte optagelsen af fedt fra mave-tarmkanalen eller virke ved at nedsætte appetitten. Typisk ses bivirkninger i form af kvalme eller diarré. Behandlingen medfører typisk et beskedent men klinisk relevant vægttab på tre - fem kg over et år. Kirurgisk behandling Fedmekirurgi er sidste led i rækken af behandlingsmuligheder. Kirurgisk behandling kan være aktuelt for personer med ekstrem fedme eller hos personer med fedme og følgesygdomme. I dag skal følgende kriterier være opfyldt for at blive indstillet til operation: BMI større end 40. BMI større end 35 samt type 2-diabetes eller hjertekar-sygdomme. Aldersgrænse: år. Varigt vægttab har ikke kunnet opnås ved andre ikkekirurgiske behandlinger. Der må ikke være kirurgiske, medicinske eller psykiatriske problemstillinger, som taler imod en operation. 8

9 Ved kirurgisk behandling er der dokumenteret et stort, vedvarende vægttab og en reduktion af følgesygdommene. I Danmark tilbydes to operationstyper: gastrisk bypass og gastrisk banding, der begge på forskellig vis formindsker mavesækken. Det medfører mæthed, mindre måltider og ved gastrisk bypass en nedsat optagelse af føden. Med en gastrisk bypass operation opnås der typisk et vægttab på procent af overvægten. Ved gastrisk banding kan de opererede forvente at tabe procent af overvægten. Der er dog en betydelig forekomst af både kort- og langsigtede komplikationer ved kirurgisk behandling, og det efterfølgende forløb kan være meget krævende for patienterne i form af vigtige kostomlægninger. Der opstår komplikationer for tre - fem procent af patienterne, og for en - to procent er komplikationerne livstruende. I Danmark er antallet af fedmeoperationer i kraftig vækst. I 2005 blev 215 danskere opereret, mens tallet i 2009 var steget til Antal fedmeoperationer År Antal operationer Kilde: LPR pr. april

10 Det anslås, at danskere opfylder kriterierne for en fedmeoperation. I regionernes økonomiaftale for 2011 er der aftalt et arbejde, der skal se på kriterierne for henvisning til fedmeoperationer. Arbejdet afsluttes i Vil du vide mere? For mere information om overvægt og fedme henvises der til: Sundhedsstyrelsens hjemmeside ( Statens Institut for Folkesundhed (statistik) ( 10

11 fedme og overvægt 11

12 Danske Regioner, august 2010 Grafik: Kristine Wulff Tryk: Danske Regioner 12