Medlemsblad for FVM Industriel metrologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsblad for FVM Industriel metrologi"

Transkript

1 Medlemsblad for FVM Industriel metrologi Velkommen til et nyt blad FVM har besluttet at genoptage udgivelsen af bladet Metrologi, der ellers sidst udkom for ca 10 år siden. Vi prøver med et nyt koncept og et nyt format for at gøre bladet mere læseværdigt. Samtidig vil foreningens næste temadag blive præsenteret i bladet med mulighed for tilmelding. Dermed erstatter bladet de hidtidige invitationer til FVM s temadage. 1. Hvad er FVM?... 2 FVMs vision og mål:... 2 FVM som udgiver af bøger... 3 Bestil bogen hos FVM... 4 DET KAN BETALE SIG!... 4 FVM s lommebøger FVM Temadag 29 september Måling på store emner... 6 Måling af store dimensioner med små tolerancer... 6 Hvad forstår vi ved store dimensioner? D måling... 7 Små tolerancer på STORE emner ERFA gruppe omkring geometrisk opmåling af STORE emner.. 10 Temadagens foredrag: FVM s Messetur til Kontrolle den 4-6 maj FVM sekretær 25 års jubilæum Nyt FVM-initiativ Nyt fra akkrediteringsområdet ILAC P14 ILAC Det måletekniske klima

2 1. Hvad er FVM? FVM Industriel Metrologi er en interesse forening for danske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og enkeltpersoner. Foreningen blev grundlagt i 1982 af en kreds af måleteknisk interesserede personer i dansk industri. Det primære fokusområde er sammenhængen mellem specifikationer, måleteknik, kalibrering og behandling af måledata, hvor vi gennem tiltag som temadage, netværk, udgivelse af fagbøger, messerejser og virksomhedsbesøg skaber et forum for udveksling af viden og erfaring for foreningens medlemmer. FVM er den eneste interesseforening i Danmark som dækker dette område. Foreningen er ledet af en bestyrelse, som i henhold til foreningens vedtægter vælges på den årlige generalforsamling, der afholdes den sidste onsdag i januar måned. FVMs vision og mål: FVMs vision er at være "Forum for styringen af egenskaber på mekaniske produkter". FVMs mål er gennem en aktiv indsats for foreningens medlemmer at fremme udbredelsen og kendskabet til industriel måleteknik (anvendt Metrologi) i dansk industri, så danske virksomheder og institutter står stærkere i den stadig stigende internationale konkurrence og globalisering. 2

3 FVM som udgiver af bøger FVM har som bekendt taget initiativ til udgivelsen af flere forskellige bøger og publikationer gennem de år, som foreningen har eksisteret. Det startede med udgivelsen af et sæt af kalibreringsinstruktioner, der blev udgivet i starten af 90 erne og som satte standarden for, hvorledes de mest almindelige håndmåleudstyr skulle kalibreres. Der blev solgt 325 sæt af disse instruktioner, der stadig efterspørges. Denne efterspørgsel har fået foreningens bestyrelse til at besluttet at udarbejde et nyt sæt instruktioner, der skal begynde at udkomme i Næste projekt var udgivelsen af bogen om geometriske produktspecifikationer i samarbejde med Dansk Standard i GPS systemet er det altdominerende system til angivelser af specifikationer på tegningerne. Der findes ganske enkelt ikke andre (måske lige undtagen dialekten ANSI). Du er derfor nødt til at kende GPS-systemet. Bogen er blevet referenceværk for GPS og stadig aktuel, da den på udgivelsestidspunktet indeholdt beskrivelse af ikke alene eksisterende standarder men også de kommende. Indtil nu er der ikke sket ret meget mere end det, som bogen dækker. Du kan købe bogen ved henvendelse på FVM s sekretariat. Pris 695,- + moms og forsendelse. 3

4 Bogen om anvendelse af kapabiliet og performance udsendt i Bogen bygger på og beskriver indholdet i de eksisterende og kommende ISO standarder for beregning af kapabilitet. Disse standarder har fået nummeret ISO og vil blive på 7 forskellige dele. Bestil bogen hos FVM Pris 695,- + moms og forsendelse Hvorfor beregne og bruge kapabilitet? Principielt kan der kun være en eneste grund til dette, nemlig: DET KAN BETALE SIG! Kapabilitetsstudier har vist sig at være en særdeles god idé, hvis man ønsker at arbejde hen imod nulfejlsproduktion. Begrebet kapabilitet har som bekendt flere forskellige betydninger; men betyder i forbindelse med 4

5 produktionsteknologi evnen til at arbejde inden for de definerede grænser, som gælder for virksomhedens produkter og processer. Via kapabilitetsanalyser kan vi dokumentere, hvorvidt udvalgte processer kan producere med tilstrækkelig lille variation i forhold til de krævede tolerancer og dermed skridt for skridt arbejde os hen i mod produktion med nulfejl. Vi udarbejder således kapabilitetsanalyser for at sandsynliggøre, om tegningstolerancer er overholdt, samt hvorledes emnerne fra en maskine eller et produktionsudstyr varierer ved levering, efter en reparation eller efter en ændring i produktionsforholdene. Da kapabilitetsanalyser samtidig er relativt enkle at gennemføre, er de blevet mere og mere populære som godkendelseskriterier for produkter, produktionsudstyr eller endog måleprocesser. Da virksomhederne til stadighed søger forenklede, nemme, hurtige, billige, men dog stadig pålidelige metoder, som kan danne grundlag for beslutninger eller dokumentation, uden at påvirke produktionsomkostningerne væsentligt, er det naturligt, at valget er faldet på kapabilitetsanalyser, da disse tests tilsyneladende men kun tilsyneladende - umiddelbart opfylder alle disse krav. I praksis er en sådan kapabilitetstest imidlertid ikke så enkel endda. Boge belyser de problemstillinger, som opstår, når man ikke har gjort sig hele forløbet af en kapabilitetsanalyse klart, med de udfordringer, som ligger i at få et rimelig korrekt resultat ud af anstrengelserne og dermed profitere af dem. Læs FVM s bog om kapabilitet og begynd at tjene penge på at gennemføre kapabilitetsanalyser 5

6 FVM s lommebøger FVM har udgivet 2 lommebøger som supplement itl henholdsvis GPS bogen og kapabilitetsbogen. Begge bøger koster 80,- stykket plus moms og forsendelse. 2. FVM Temadag 29 september - Måling på store emner Måling af store dimensioner med små tolerancer Temadagen finder sted på Teknologisk Institut indgang 8 med start kl Registrering og kaffe fra klokken Måling af store dimensioner har altid givet problemer for virksomhederne, da flere af influensfaktorerne på målingen er af en betydelig størrelse og samtidig svære at kvantificere. Det er ikke alene temperaturindflydelsen, der spiller ind. Andre faktorer som for eksempel opretning er også svære at få styr på. Hvad forstår vi ved store dimensioner? Det varierer meget fra person til person, hvad den enkelte forstår ved store dimensioner. Det kommer helt an på, hvilke emner man normalt måler på. Er man for eksempel vandt til at måle på komponenter til høreapparater, så er et vinduesbeslag et stort emne. Er man omvendt vandt til at 6

7 3D måling måle på vindmøllekomponenter, så er komponenter til autoindustrien små. Vi har i forbindelse med temadagen valgt at definere store dimensioner som dem, der ikke kan måles på de normalt forekommende 3koordinat målemaskiner på 2-3 meters længde. Både mht. krumme 3D overflader og egentlige maskinbearbejdede mere traditionelle geometrier med GPS krav. Målemaskiner (CMM) med mulighed for at opmåle STORE emner findes kun i begrænset omfang som standard versioner. Når man kommer op i emner med z højde over 3 meter, bliver alting til specielt modificerede CMM med dertil følgende lange leveringstider og høje priser. Der findes selvfølgelig målemaskiner, som er i stand til at måle på færdigsamlede biler, flymotorer eller skibsmotorer. Det er dog ikke disse maskiner, denne temadag drejer sig om. Det er først og fremmest lasertrackere, optiske målemetoder så som fotometri samt mere almindelige måletekniske komponenter, der er tale om. 3D er efterhånden en meget udbredt måde at måle på, og scanning med forskellige typer af avanceret måleudstyr vinder mere og mere frem som en hurtig og måske også relativ nøjagtig måde at beskrive emnerne på. FVM sætter denne gang fokus på forskellige metoder til at verificere større dimensioner ved hjælp af først og fremmest 3D målemetoder. 3D-måling kan bruges under meget forskellige forhold til at fastlæggelse af dimensioner og konturer af store emner. Det er dog store udfordringer ved disse interessante måleprincipper, for eksempel på steder, hvor måling skal udføres med lille måleusikkerhed i forhold til tolerancerne. 7

8 Optiske 3D målinger sparer som oftest tid i forhold til traditionelle målemetoder. Opsætning og måling med disse transportable udstyr er generelt hurtige. Objektet der måles kan være i enhver position under målingen, så der er ingen grund til at flytte det. Problemet er blot, at målingerne foregår på synlige flader med den begrænsning i nøjagtighed, som dette indebærer. Typisk fordeler opmåling af store emner sig i to hoved kategorier A. Krumme overflader og store udefinerlige geometrier. B. Parameter opmåling i mere traditionel forstand af positions og formfejl a la hvad man traditionelt bruger meget tid på for mindre emner i CMM udstyr. For kategori A har man bedst kunnet udnytte fleksibiliteten og hurtigheden ved de berøringsfri udstyr, samt været tilsmilet af, at tolerancerne som oftest har været relativt store. Derved har man kunnet opnå fine optimale kontrol opstillinger mht tid, kvalitet og omkostning. For kategori B har det vist sig at være sværere med de berøringsfri udstyr. Når man anvender de mange berøringsfri måleprincipper til opmåling af store emner med egentlig geometri og GPS krav, bliver den fleksibilitet og hurtighed som er opnået ved måling af konturer og store overflader på store emner ofte udfordret. Hvor man tidligere ofte har kunnet udføre forskellige versioner af CAD sammenligning, hvor en punktsky dannet gennem en skanning af emnets overflade er blevet oprettet og sammenlignet med CAD modellens overflade, så kræver traditionelle geometrier ofte en mere end blot en CAD sammenligning. Samtidig skal man typisk tilgå selv meget små detaljer og kroge af emnet, hvorved man tvinges til at foretage et stort 8

9 antal flyt af udstyret for at komme i synsfeltet med hvad det medfører af usikkerheder pga. forskellige opstillinger. Hvis målesystemet benytter sig af forskellige markører hvis placering udgør en slags probning af overfladen, vil dette ofte byde på udfordringer ved helt små detaljer og fremstillingen af hjælpe prober med mere, vil være nødvendigt med de ulemper i form af filtrering af overflade samt unøjagtigheder de vil medføre. Når man kigger på måleusikkerheder for denne slags berøringsfri måleudstyr til store emner, vil man skulle skelne markant mellem selve Måleudstyrets usikkerhed, og hele Måleprocessens usikkerheder. Der er en tendens til at man ved anskaffelse kun fokuserer på Måleudstyrets i prospekter lovede MPE værdier og andre former for angivelse af måleusikkerheden. Disse værdier er bestemt også vigtige, men ønsker man at kende usikkerhederne på de faktiske måleværdier som man i den daglige kontrol får leveret, så er FORHOLDENE hvor under målingerne produceres af meget stor betydning. Desværre byder opmålingen af de store emner kun MEGET sjældent på optimale forhold for at sikre en lille måleusikkerhed. Parametre som temperatur, fugtighed, tyngdekraften, vibrationer og flere influensparametre har endog særdeles stor indflydelse på hvor meget man kan stole på de enkelte data måleprocessen leverer. Denne temadag vil ikke gå i dybden på måleusikkerhed området, men dog komme ind på hvor vigtige måleforholdene er og vise eksempler på deres indflydelse. Små tolerancer på STORE emner. Store emner med små tolerancer er en udfordring hvis man kun må bruge 20-30% af tolerancen på målesystemanalysen. Selve STØRRELSEN af tolerancen er derfor en VIGTIG flaskehals, og erfaringen viser, at det mangfoldigt kan betale sig at UDFORDRE de eksisterende tolerancer INDEN man bevidstløst indkøber måleudstyr til opgaven!! Ariadne Engineering er et konsulent firma fra Västerås, 9

10 Sverige som blandt andet udfører tolerancekæde analyser for store og små konstruktioner. De vil på temadagen dels dele sine erfaringer om BEHOV og UDBYTTE ved tolerancekæder. Dels beskrive processen omkring at gennemføre tolerancekæder, og vise eksempler på beregnede tolerancekæder og den effekt de har haft på tolerancer FØR og EFTER analyse. ERFA gruppe omkring geometrisk opmåling af STORE emner. Over de senere år har bl.a. vindmølle industriens komponenter medført udfordringer med hensyn til at kunne validere opnåelsen af de ønskede tolerancer på STORE emner. Dette har adskillige danske underleverandører efterhånden oplevet på egen krop, og det er FVM s opfattelse at der nu er et momentum for dannelse af en ERFA gruppe på området. Som afslutning af denne temadag, vil FVM ved Lars Ladefoged Holm, Vestas Wind Systems A/S forsøge at danne en sådan ERFA gruppe. Målet er at få samlet interesserede firmaer til et opstarts møde og derfra definere hvordan en sådan ERFA gruppe skal arbejde og hvilke emner den skal tage op. Har dette jeres interesse kan man tilkendegive denne ved slutningen af dagen, og FVM vil hvis der skønnes at være tilstrækkelig interesse stå for afholdelsen af første møde. 10

11 Temadagens foredrag: Introduktion til temadagen 29 september FVM Metrologic, Jørgen Meinertz :Vindindustriens behov omkring måling af STORE EMNER med små tolerancer. Vestas Vind System AS, Lars Ladefoged Holm o o o o Hvad er store emner? Traditionel tilgang for opmåling af store emner. Problemstillingen omkring måling af STORE emner med små tolerancer. Oversigt over nogle gængse målemetoder Kaffepause D scanning og Optisk Koordinatmåling af store emner. Zebicon, Kasper Fedde Krogh Metoder til 3D scanning og de usikkerheder, som forekommer. Erfaringer med Optisk 3D koordinatmåling Master Thesis on optimazing the uncertainty working with Laser Trackers measuring on large parts. Instituttet for Produktudvikling, Jochen Hiller. (på engelsk) Frokost Fremvisning af Teknologisk Instituts målelaboratorium Laboratoriet vil blandt andet fremvise 11

12 deres nye Røntgen scanner Erfaringer fra målinger på vindmøllekomponenter Ved Vestas Blades; Georg Herborg Enevoldsen Udstyr Metoder Måleusikkerhed/målekapabilitet. Eksempler Kaffepause Optimering af tolerancer i design (Tolerancekæde analyse). På Svensk/Engelsk. Ved Ariadne Engineering AB, Sverige; Martin Boremyr Baggrund for tolerance sætning i design (Indledning ved Lars Ladefoged) Processen for udførelse af tolerancekæde analyse. Case story: Optimering af tolerancer ved hjælp af CETOL. (Et CAD tilknyttet SW for tolerancekæde analyse.) ? ERFA gruppe for STORE emner med små tolerancer. (Ved Lars Ladefoged) Forslag om dannelse af en ERFA gruppe. Tilmeldingsblanket findes på bladets sidste sider! 3. FVM s Messetur til Kontrolle den 4-6 maj FVM arrangerede som sædvanlig (for 17 gang) den årlige messerejse til verdens største udstilling af måleudstyr, måleteknik og kvalitetsstyring. Der deltog denne gang 23 personer i arrangementet, som tog sin begyndelse med fly 12

13 fra Kastrup til Stuttgart. Vel ankommet er der en kort gåtur til messen, hvor deltagerne tilbragte tiden fra landingstidspunktet til lukketid. Vi blev afhentet af en bus og kørt til vores hotel i Tübingen, der viste sig at være en særdeles hyggelig by. Næste formiddag gik turen igen til messen, hvor deltagerne blev afhentet ved frokosttid og kørt til Porsche Museet lidt uden for Stuttgart. Det var et særdeles velkomment afbræk i en ellers interessant messetur, hvor messen var domineret af lasertrackere, røntgenudstyr samt andet udstyr til 3D måling (se i øvrigt FVM s temadag om dette emne andetsteds i bladet). Torsdag aften var reserveret til den efterhånden traditionsrige fælles middag, (denne gang i Rathauskeller Tübingen) der talte 27 deltagere. Derefter igen hele fredagen på messe. Det var nogle trætte deltager, som vendte hjem fra en i øvrigt meget givende messe. Næste messetur bliver 9-11 maj Husk at tilmelde dig hurtigt, da der som sædvanligt er et begrænset antal pladser. 13

14 4. FVM sekretær 25 års jubilæum Den 1. april 2011 var det 25 år siden at FVM ansatte sin første og hidtil også eneste medarbejder. Marianne Meinertz 25 års jubilæum som foreningens sekretær blev fejret ved en hyggelig reception i Kokkedal Golfklubs lokaler, hvor familie, venner og foreningens medlemmer mødte talstærkt op og hilste på. Foreningens formand, Per Bennich, fremhævede den uundværlige hjælp til at samle trådene ved arrangementer og sikring af foreningens økonomi gennem inddrivning af de nødvendige kontingenter. Jeg husker stadigvæk da du startede i vores fine kontor i Hørsholm. Der lå papirer over alt på borde og skabe, men det lettede jo lidt da vi fik sekretær. En anden ting er at du har det fulde ansvar for vores arrangementer, og jeg synes ikke at du piver ret meget når der skal arbejdes i døgndrift, fordi manuskripter sjældent afleveres til tiden, sagde Per Bennich blandt andet i sin tale til dagens jubilar. En speciel tak blev givet fra bestyrelsen for udvist omsorg og forplejning ved foreningens bestyrelsesmøder. 5. Nyt FVM-initiativ Den afholdtes det første af en række netværksmøder. Deltagerne mødtes på Grundfos i Bjerringbro, hvor Dan Petersen indledte med en kort orientering om virksomheden, som i dag er både verdens 14

15 største og teknologisk førende virksomhed indefor pumper.dan gennemgik den måletekniske organisation hos Grundfos som en optakt til det der var formålet med mødet, nemlig at åbne op for en debat om de udfordringer måle- og kalibreringstekniske medarbejdere og navnlig deres ledere står overfor i dag. Der var stor enighed blandt deltagerne om at det ikke længere er tilstrækkelig blot at besidde tekniske kompetencer. Der er mange andre udfordringer i jobbet. Der kræves bl.a. i stigende grad sprogkundskaber og viden om andre kulturer og der lægges også vægt på evnen til at kunne begå sig under fremmede himmelstrøg. Grundfos sender eksempelvis kalibreringsteknikere rundt på alle kontinenterne for at kalibrere udstyr for de øvrige fabrikker i koncernen. Den andet indlæg som optakt til mødet blev leveret af Jesper Kolding, Trelleborg Sealing Solutions Helsingør. Som en direkte følge af krav fra automotive kunder er der et stort behov for at det måletekniske personale er klædt på og i stand til at forstå og anvende de statistiske værktøjer og metodikker som kendetegner højvolumen produktion. Øvrige aktiviteter og emner: Hver deltager præsenterede sig selv og virksomheden Besøg på GRUNDFOS referencelaboratoriet JM gennemgang af krav til Bosch-auditorer og nye standarder God stemning under mødet Diskussion om kommende temaer Netværksforum på nettet Praktiske forhold (tovholder, oplæg til møderne, betaling for deltagelse) Næste møde hos FJ-Industries- tema: Outsourcing og indkøb 15

16 Jørgen Meinertz fortsatte med beskrivelse af krav til Bosch Auditorer samt omtale af nye standarder. Bosch er i færd med at stille nye og skærpede krav til deres leverandører. Det har resulteret i, at de personer hos Bosch og hos underleverandørerne, som skal auditere disse med hensyn til overholdelse af ISO TR skal leve op til en række krav til viden omkring statistik, måleteknik og kalibrerings- samt måleusikkerhed. For at imødekomme dette, er der planlagt og allerede gennemført en række kurser af ni dages varighed, hvoraf de to dage er måleusikkerhed/målekapabilitet. Kurset bygger på de af Bosch udgivne hæfter om statistik og måleteknik. Nye standarder stiller andre krav til dit måleudstyr. Under dette punkt kom vi ind på FVM s nye initiativ omkring kalibreringsinstruktioner, idet netop fremkomsten af ISO standarderne for simpelt geometrisk måleudstyr sammen med ISO standarden betyder, at fremgangsmåden ved kalibreringerne i virksomhederne bør ændres. Man skal i højere grad fokusere på, hvad udstyrenes egenskaber skal benyttes til i stedet for at tænke på en global kalibrering af hele udstyret. Næste møde i studiekredsen afholdes i november. Sted ikke fastlagt i øjeblikket. På dette møde besluttes det, om studiekredsen skal videreføres og hvad det koster at deltage. Vi forventer at indkalde til dette møde den 17. november Der vil komme bekræftelse på denne dato samt udsendt indkaldelse til mødet i løbet af oktober. Indkaldelsen vil blive sendt til de tilmeldte deltagere. 16

17 6. Nyt fra akkrediteringsområdet ILAC P14 ILAC politik for usikkerhedsberegning ILAC har for nylig udsendt en ny guideline P14. Formålet med denne guideline er at harmonisere de angivne usikkerheder på kalibreringscertifikater og de angivne bedste måleevner fra akkrediterede laboratorier over hele verden. Beregningen af usikkerhedernes størrelse skal naturligvis tage udgangspunkt i Guide to the expression of uncertainty in measurement (GUM) der er omkring 20 år gammel men stadig lige aktuel. Dokumentet kan findes på ILAC s hjemmeside Det måletekniske klima Det måletekniske klima i Danmark er næsten fastfrosset. Tilsyneladende holder virksomhederne fast på pengene i stor stil. Årsagen er sandsynligvis den, at der er en bekymring for, at krisen kommer tilbage med fornyet styrke. Derimod er det måletekniske klima i Tyskland tilsyneladende forbedret. Det er konklusionen på en rundspørge blandt tyske virksomheder omkring deres forventninger til brugen af måleteknik. Resultatet af rundspørgen er, at virksomhederne påtænker at investere op til det dobbelte i måleteknik og dataopsamling i fremtiden i forhold til for to år siden. Man påtænker i højere grad at investere i nye systemer end opgradering af eksisterende. Der er helt sikkert nogle danske virksomheder, som kan lære af dette. 17

18 Tilmeldingsblanket til FVM s Temadag (sendes til FVM inden ) Måling på store emner Konferenceafgifter udgør: Ikke medlemmer.. Medlemmer: Deltager nr. 1.. Deltager nr. 2, 3 og flere. Studerende og pensionister.. Kr moms Kr moms Kr moms Kr moms Konferenceafgift ialt kr: Medlemsnummer: Beløbet vil blive opkrævet på fremsendt faktura, der skal være betalt inden temadagen Jeg/vi vil gerne deltage i FVM s temadag: 1. Navn: Titel: 2. Navn: Titel: 3. Navn: Titel: Firma: Adresse: P.nr/By: GPS Litteratur du kan anskaffe: Jeg ønsker at købe eksemplarer af GPS-Bogen, Geometriske Produktspecifikationer (GPS) - Vejledning i anvendelse, á kr. 695,- plus moms og forsendelse. Jeg ønsker at købe eksemplarer af Bogen, Vejledning i anvendelse af kapabilitet og performance, á kr. 695,- plus moms og forsendelse. 18

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

GPS Update! Geometriske Produkt Specifikationer. GPS - Kommunikations-sproget mellem kunde og leverandør

GPS Update! Geometriske Produkt Specifikationer. GPS - Kommunikations-sproget mellem kunde og leverandør FVM TEMADAG Onsdag den 25. januar 2012! Geometriske Produkt Specifikationer GPS - Kommunikations-sproget mellem kunde og leverandør GPS - Kommunikations-sproget mellem konstruktøren og produktion eller

Læs mere

KURSER I GEOMETRISK PRODUKTSPECIFIKATION (GPS) OG 3D-KOORDINATMÅLEMASKINE

KURSER I GEOMETRISK PRODUKTSPECIFIKATION (GPS) OG 3D-KOORDINATMÅLEMASKINE KURSER I GEOMETRISK PRODUKTSPECIFIKATION (GPS) OG 3D-KOORDINATMÅLEMASKINE ATTRAKTIVE KURSER TIL DIG HVAD ER GEOMETRISK PRODUKT- SPECIFIKATION (GPS)? GPS-teknologien er et fælles tolerancesætningssprog

Læs mere

Infoblad. IATF Automotive

Infoblad. IATF Automotive Side 1 af 5 IATF 16949 - Automotive Standarden IATF 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen i

Læs mere

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord Måleusikkerhed FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord 1 Baggrund Teknologisk Institut Selvejende, almennyttigt, non-profit GTS-institut 1000+ medarbejdere fordelt på MANGE forskellige områder

Læs mere

Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed

Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed 1 af Per Bennich PB Metrology Consulting 1 Indledning Usikkerhed er i dag et velkendt begreb i forbindelse med måling og måleresultater. GUM (DS/ENV 13005

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

FVM s 25 års jubilæum.

FVM s 25 års jubilæum. FVM s 25 års jubilæum. um. Metrologi Hvad er metrologi? Måling Måleteknik har været en vigtig disciplin lige siden mennesket ændrede sin livsstil fra nomadelivet til livet i bopladser og begyndte at handle

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

CT scanning. www.zebicon.com. Med enestående service, professionelle teknikere og avanceret Computer Tomografi skaber Zebicon nye muligheder.

CT scanning. www.zebicon.com. Med enestående service, professionelle teknikere og avanceret Computer Tomografi skaber Zebicon nye muligheder. CT scanning Med enestående service, professionelle teknikere og avanceret Computer Tomografi skaber Zebicon nye muligheder. CT står for Computer Tomografi og er en scanningsmetode, der danner en digital

Læs mere

CareNet vidensrejse til Paris 2015

CareNet vidensrejse til Paris 2015 CareNet vidensrejse til Paris 2015 Den 20. 22. maj 2015 inviterer CareNet på vidensejse til kærlighedens by Paris med fokus på sundheds- og velfærdsteknologi. Her kan du både se de nyeste sundheds- og

Læs mere

CAD- og CAD kurser Flexværksted. 2011-2012 Beskrivelse af kurser

CAD- og CAD kurser Flexværksted. 2011-2012 Beskrivelse af kurser CAD- og CAD kurser Flexværksted 2011-2012 Beskrivelse af kurser Flexværksted er både for dig der er i job og ledig Uddannelsescenter Holstebro tilbyder: Flexværksted Alle kurserne gennemføres i flexværksted,

Læs mere

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016 NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016 MusikTeaterProduktion Om et øjeblik åbner teater og musikeleverne døren for dette års store forestilling: Insektliv I år samarbejder teater- og musiklinjen på Brøruphus

Læs mere

Facility management. indkøb og udførelse af interne serviceopgaver. Sony Nordic Chr. Hansen Forsvaret Ernst & Young

Facility management. indkøb og udførelse af interne serviceopgaver. Sony Nordic Chr. Hansen Forsvaret Ernst & Young Medlem af DILF/DFM: 1.500 kr. Ikke-medlem: 2.000 kr. TEMADAG Den 11. juni 2009 på Scandic Hotel Kolding Facility management indkøb og udførelse af interne serviceopgaver Oplev indlæg fra: Sony Nordic Chr.

Læs mere

Moms og afgifter for den offentlige sektor

Moms og afgifter for den offentlige sektor Deltag på et intensivt seminar om Moms og afgifter for den offentlige sektor Det får du ud af at deltage: n Indblik i de seneste lovændringer og afgørelser n Præsentation af konkrete eksempler og cases

Læs mere

Industri & Design Forum 2015

Industri & Design Forum 2015 Velkommen Agenda for dagen Mød eksperterne The Future of Making Things Udstillere Industri & Design Forum 2015 Den 22. september 2015 i Roskilde Den 23. september 2015 i Horsens Tilmelding Industri & Design

Læs mere

Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter. Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr.

Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter. Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr. Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr.: 1043072 MAJ 2004 Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning

Læs mere

It-kontrakter. Værktøjer til at håndtere forhandlingen af it-kontrakter. Overblik over komplekse kontrakter. Undgå it-kontrakternes største faldgruber

It-kontrakter. Værktøjer til at håndtere forhandlingen af it-kontrakter. Overblik over komplekse kontrakter. Undgå it-kontrakternes største faldgruber It-kontrakter 2 7. m a j 2 0 0 9 T e k n o l o g i s k I n s t i t u t T a a s t r u p Værktøjer til at håndtere forhandlingen af it-kontrakter Kurset opfylder kravene til efteruddannelse for advokater

Læs mere

Modtagekontrol af apparatur (til eget lab og hos kunde) Marianne Tambo Andersen Akkrediteringsdag 9. juni 2017

Modtagekontrol af apparatur (til eget lab og hos kunde) Marianne Tambo Andersen Akkrediteringsdag 9. juni 2017 Modtagekontrol af apparatur (til eget lab og hos kunde) Marianne Tambo Andersen Akkrediteringsdag 9. juni 2017 1 Modtagekontrol 1. Modtagelse af indkøbt udstyr af det akkrediterede laboratorium (vare).

Læs mere

Sponsorater og branding

Sponsorater og branding Branding og Sponsorater Vi tilbyder mange muligheder for branding og sponsorater, så kontakt os gerne så sætter vi den helt rigtige pakke sammen til jer således I sikrer jer en perfekt profilering både

Læs mere

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis RYLA 2011 i Svendborg 6. - 7. og 8. maj 2011 Lederrollen Teori og praksis Velkommen til Svendborg En kær pligt for en borgmester er at efterkomme en opfordring til at byde velkommen til sin by. Derfor

Læs mere

Effektive Supply Chains i en global verden

Effektive Supply Chains i en global verden Effektive Supply Chains i en global verden med fokus på leverandør relationer og økonomistyring TEKNOLOGISK INSTITUT TAASTRUP DEN 4. OKTOBER 2007 Det får du ud af at deltage: Styrk virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

INTERN AUDITOR MØDEPLAN FOR 2014. Bureau Veritas nye Netværksgruppe

INTERN AUDITOR MØDEPLAN FOR 2014. Bureau Veritas nye Netværksgruppe Bureau Veritas nye Netværksgruppe INTERN AUDITOR Inspiration, idéudveksling og faglig sparring er nøgleordene for Bureau Veritas` netværksgrupper. Bureau Veritas har bl.a. grupper inden for kvalitet, miljø,

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation - værktøjer til udvikling med brugeren i centrum Det får du ud af at deltage: n Få en innovationsprofil af din virksomhed n Skab optimale produkter og processer gennem brugernes

Læs mere

MØDEPLAN FOR 2014: Bureau Veritas Netværksgruppe: ISO 22000/FSSC

MØDEPLAN FOR 2014: Bureau Veritas Netværksgruppe: ISO 22000/FSSC Bureau Veritas Netværksgruppe: ISO 22000/FSSC Fødevaresikkerhed stiller krav til alle aktører i hele forsyningskæden, og netværksgruppen for fødevarevirksomheder er et samlingspunkt, hvor vi på kryds og

Læs mere

Kalibreringscertifikat

Kalibreringscertifikat ÌÇkK[Â"ÈqkkÎ Certifikat dato 2017-07-14 Kalibreret af Jesper Allan Sørensen Godkendt af Claus Clemensen 1 (5) KUNDE: SAXE HANSEN A/S WALGERHOLM 17 3500 VÆRLØSE KALIBRERINGSOBJEKT: YDELSE: KALIBRERINGENS

Læs mere

Alternative kølemetoder

Alternative kølemetoder Temadag om Alternative kølemetoder få mere at vide om alternative kølemetoder og hvor de kan bruges ÅRHUS 9. JUNI 2008 Hvilke alternative kølemetoder findes der og hvor anvendes de? Hør om den seneste

Læs mere

KEMI & SUSTAINABILITY I TEKSTILBRANCHEN

KEMI & SUSTAINABILITY I TEKSTILBRANCHEN Bureau Veritas nye Netværksgruppe KEMI & SUSTAINABILITY I TEKSTILBRANCHEN Inspiration, idéudveksling og faglig sparring er nøgleordene for Bureau Veritas netværksgrupper. I Bureau Veritas nye netværksgruppe

Læs mere

November 2010 i Kursusprogram 1. halvår 2011

November 2010 i Kursusprogram 1. halvår 2011 November 2010 i Kursusprogram 1. halvår 2011 FORORD Det er DANAK s politik at udbyde kurser, der henvender sig til akkrediterede laboratorier, laboratorier, der ønsker at blive akkrediteret, samt virksomheder,

Læs mere

Design Ure Smykker Messen Info

Design Ure Smykker Messen Info DESIGN URE SMYKKER MESSEN 2015 INFO Side 1 / 18 Design Ure Smykker Messen Info Side 2 Hvor og hvornår Side 3 Generelt om stande Side 4 Parkering Side 5 Opstilling og nedtagning Side 6 Priser, vilkår og

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014. NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2014. I dette nummer: Bestyrelsen Indkaldelse til generalforsamling Regnskab 2013 Budget 2014 Året i billede og tekst af Bente. Kalenderen Formandens side Bestyrelsen: Formand:

Læs mere

IDRÆT KULTUR OG FRITID 2015. Brancheudstillingen. Tirsdag 19. maj 2015 kl. 10.00 til 16.00 Vingsted Hotel & Konferencecenter

IDRÆT KULTUR OG FRITID 2015. Brancheudstillingen. Tirsdag 19. maj 2015 kl. 10.00 til 16.00 Vingsted Hotel & Konferencecenter IDRÆT KULTUR OG FRITID 2015 Brancheudstillingen Tirsdag 19. maj 2015 kl. 10.00 til 16.00 Vingsted Hotel & Konferencecenter Danmarks unikke fagmesse Kom helt tæt på de ledende medarbejdere på idræts- og

Læs mere

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder Få nye værktøjer, viden, inspiration og ideer - der styrker produktudvikling

Læs mere

Udfordringen. Dato. Sted. 23. september 2013 kl. 17:30. Voldum-Hallen. Invitation til udvikling, værktøjer og netværk

Udfordringen. Dato. Sted. 23. september 2013 kl. 17:30. Voldum-Hallen. Invitation til udvikling, værktøjer og netværk Dato 23. september 2013 kl. 17:30 Sted Voldum-Hallen Et tilbud til alle lokalsamfund i Østjylland Udfordringen Invitation til udvikling, værktøjer og netværk Udfordringen Invitation til udvikling, værktøjer

Læs mere

Design Ure Smykker Messen Info

Design Ure Smykker Messen Info DESIGN URE SMYKKER MESSEN 2014 INFO Side 1 Design Ure Smykker Messen Info Side 2 Hvor og hvornår Side 3 Generelt om stande Side 4 Parkering Side 5 Opstilling og nedtagning Side 6 Priser, vilkår og betaling

Læs mere

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport Foreningens historie Søllerød Senior Sport er en fremragende forening, når vi selv skal sige det. Vi har eksisteret i 13 år, og kommunen har levet op til sin

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

En guide til. EFFEKTIV PROCESOPTIMERING 8 ting du skal vide om optimering

En guide til. EFFEKTIV PROCESOPTIMERING 8 ting du skal vide om optimering En guide til EFFEKTIV PROCESOPTIMERING 8. ting du skal vide om optimering 8 ting du skal vide om optimering Optimering handler om, at vi ændrer den måde, vi arbejder på og begynder at arbejde mere smart.

Læs mere

Bliv klogere på 3 timer - Du kan lige nå det inden sommerferien

Bliv klogere på 3 timer - Du kan lige nå det inden sommerferien Bliv klogere på 3 timer - Du kan lige nå det inden sommerferien Vi ved, du har travlt, og derfor lancerer vi nu en række af korte kurser, hvor du kan tilegne dig komprimeret viden på kort tid!. Kurserne

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Invitation til at bidrage

Invitation til at bidrage Invitation til samskabelse af bogen INNOVATIV UNDERVISNING I DEN DANSKE FOLKESKOLE -den første samskabende konference for innovativ undervisning 21.-22. januar 2016 i København Invitation til at bidrage

Læs mere

E u r o p e a n B e e r F e s t i v a l

E u r o p e a n B e e r F e s t i v a l Adgang for personale / Udstillerarmbånd For at sikre jeres standpersonale fri og uhindret adgang til festivalen skal de ved ankomsten til festivalen udstyres med det officielle festivalarmbånd. Når I ankommer

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2014 Tuborgfondet Vi har, i anledning af husets 90 års fødselsdag den 18. marts 2015, søgt Tuborgfondet om tilskud til nye stole og borde. Som I jo alle ved, har Tuborgfondet imødekommet vores

Læs mere

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5 Nyhedsbladet MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5 Det sker i Tegnsprogshuset Onsdag den 11.05.2011 kl.19.00 Netcafe Onsdag den 18.05.2011 kl.19.00 Mini Banko Onsdag den 25.05.2011 kl.19.00 Netcafe Søndag den 29.05.2011

Læs mere

Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen

Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen Deltag på et intensivt seminar om Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen Det får du ud af at deltage på seminaret: n Lær, hvordan coaching anvendes som udviklingsredskab n Skab større

Læs mere

Nyhedsmail nr. 20 27. feb. 2015. Sidste frist for tilmelding til frokost er fredag den 20. marts kl. 20

Nyhedsmail nr. 20 27. feb. 2015. Sidste frist for tilmelding til frokost er fredag den 20. marts kl. 20 Nyhedsmail nr. 20 27. feb. 2015 Så er det igen tid til lidt nyheder fra Vrist Pumpelag. Først en rettelse. Jeg har desværre i indvarslingen til generalforsamlingen anført, at bestyrelsen stiller forslag

Læs mere

lad gå videre Bliv certificeret til Kommunikationsspejlet så du kan gøre lederne bedre

lad gå videre Bliv certificeret til Kommunikationsspejlet så du kan gøre lederne bedre Deltagerbegrænsning hurtig tilmelding anbefales Lad gå videre bedre strategisk lederkommunikation Bliv certificeret til Kommunikationsspejlet så du kan gøre lederne bedre Bliv en stærkere rådgiver med

Læs mere

Tørring med overhedet damp

Tørring med overhedet damp Temadag om Tørring med overhedet damp - høj produktkvalitet og meget lavt energiforbrug århus 7. oktober 2008 Innovation og udviklingsbehov indenfor industriel tørring Fordele og ulemper ved tørring i

Læs mere

Den store forskel er detaljen

Den store forskel er detaljen Den store forskel er detaljen Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det; Det særlige ved en traverskran fra CERTEX A/S ligger i detaljen. Du kan ikke nøjes med en kran med den rigtige bæreevne

Læs mere

BORDPLADER KØKKENER DØRE INVENTAR MESSESTANDE. www.prowood.dk

BORDPLADER KØKKENER DØRE INVENTAR MESSESTANDE. www.prowood.dk www.prowood.dk BORDPLADER KØKKENER DØRE INVENTAR MESSESTANDE Specialprodukter i træ Pro-Wood producerer alle former for specialprodukter i træ efter kundens idé og behov. Vi fremstiller for eksempel nye

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere.

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere. Nyheder fra Bureau Veritas kursusafdeling FODER NYHEDER Seneste nyt fra Q-S opdateringskursus fra ledende auditor Inge Dorthe Hansen, Bureau Veritas Certification Det årlige opdateringskursus i Q-S foderstof

Læs mere

STRENOMETER APS MALINGSINSPEKTION

STRENOMETER APS MALINGSINSPEKTION STRENOMETER APS MALINGSINSPEKTION Grundkursus i brug af Strenometer måleudstyr STEP 1 - FORMIDDAG Introduktion til Renhedsstandard ISO 8501-1 Ruhedskomparator ISO 8503-1 Ovennævnte standarder vises, og

Læs mere

DANSKE KREDS TM SEMINAR 9. OG 10. SEPTEMBER 2015 MUNKEBJERG, VEJLE POLITISK FORSTÅELSE

DANSKE KREDS TM SEMINAR 9. OG 10. SEPTEMBER 2015 MUNKEBJERG, VEJLE POLITISK FORSTÅELSE DANSKE KREDS TM SEMINAR 9. OG 10. SEPTEMBER 2015 MUNKEBJERG, VEJLE POLITISK FORSTÅELSE KÆRE TILLIDSMAND Til september holder vi traditionen tro tillidsmandsseminar i Vejle. Vi håber, du har lyst til at

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Denne indholdsfortegnelse henviser til de fortløbende sidenumre, som er angivet forneden på hver side.

Denne indholdsfortegnelse henviser til de fortløbende sidenumre, som er angivet forneden på hver side. Indhold - 1 Indholdsfortegnelse Denne indholdsfortegnelse henviser til de fortløbende sidenumre, som er angivet forneden på hver side. I hvert afsnit findes en mere detaljeret lokal indholdsfortegnelse,

Læs mere

TOOLS TO TRUST. Værktøjer til sprøjtestøbning i medicoindustrien

TOOLS TO TRUST. Værktøjer til sprøjtestøbning i medicoindustrien TOOLS TO TRUST Værktøjer til sprøjtestøbning i medicoindustrien DEN MINDSTE DETALJE GØR DEN STØRSTE FORSKEL Nøjagtighed kræver indsigt i det, der er vigtigt for vores kunder og deres slutbrugere. Og det

Læs mere

Velkommen til Flowcenter DK, Flowtemadag John Frederiksen, Laboratorieleder

Velkommen til Flowcenter DK, Flowtemadag John Frederiksen, Laboratorieleder Velkommen til Flowcenter DK, Flowtemadag 15-12-2015 John Frederiksen, Laboratorieleder [email protected] Nationale og internationale undersøgelser og vejledninger vedrørende måling af regn- og spildevandsflow

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Medlemsbrev & program efterår 2015. Medlemsbrev som mail Slægtshistorisk Forening Sønderjyllands medlemsbrev udsendes denne gang ikke som normalt med post sammen

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

Konflikthåndtering Sådan håndterer du svære konflikter!

Konflikthåndtering Sådan håndterer du svære konflikter! Foto: Anne Clark Konflikthåndtering Sådan håndterer du svære konflikter! En konflikt løser sjældent sig selv, og konflikter tager energi og fokus fra det egentlige arbejdsområde. Du skal derfor, som leder

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere