Lovliggørelse af udledninger fra Limfjordstunnelen til Limfjorden

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Aalborg Kommune, ByMiljø, MEF Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Vejdirektoratet Skanderborg Thomas Helsteds Vej Skanderborg Lovliggørelse af udledninger fra Limfjordstunnelen til Limfjorden VandMiljø, MEF Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Indholdsfortegnelse: Side 1 Kommunens tilladelse og vilkår Tilladelse Vilkår for tilladelsen Klage- og søgsmålsvejledning Bygge- og anlægsarbejder Grundlaget for kommunens afgørelse Lovgrundlag Partshøring Beskrivelse af sagen Beskrivelse af vandområde Anlæg og vedligehold af regnvandsbassin og underjordiske bassiner Naturbeskyttelse Grundvandsinteresser Øvrige bemærkninger Tilsyn Krav til udledningerne Hydraulisk vurdering Generelt... 8 Sagsnr.: Dok.nr.: Init.: JBV EAN nr.: Åbningstider: Mandag - onsdag Torsdag Fredag Har du fået dette brev digitalt kan du svare ved at bruge besvar - knappen i Digital Post/eBoks. Du kan altid kontakte Aalborg Kommune sikkert på aalborg.dk eller via Digital Post på borger.dk. Har du brug for hjælp til Digital Post kan du ringe til Den Digitale Hotline på Annonceres den 9. november 2017 Klagefrist udløber den 7. december 2017 Søgsmålfristen udløber den 9. maj 2018

2 1 Kommunens tilladelse og vilkår 1.1 Tilladelse Aalborg Kommune, Miljø har den 11. maj 2017 modtaget ansøgning fra Rambøll på vegne af Vejdirektoratet der søger om lovliggørelse af eksisterende udledninger af vejvand fra Limfjordstunnelen nordlige ende til Limfjorden I forbindelse med lovliggørelsen forbedres rensningen af de eksisterende udledninger med et regnvandsbassin og sandfang. I medfør af miljøbeskyttelseslovens 19 og 28 og spildevandsbekendtgørelsens 17 meddeler Aalborg Kommune, Miljø og Plan hermed Vejdirektoratet tilladelse til henholdsvis nedsivning og udledning overfladevand for udløb 1 samt udledning fra udløb 2 til Limfjorden. Placering af bassin og udløbene fremgår af nedenstående kortudsnit. Figur 1: Kortudsnit med angivelse af udløbspunkter, regnvandsbassin, rampebassin og portalbassin ved udløb Vilkår for tilladelsen Tilladelsen meddeles på baggrund af oplysninger angivet i indsendte ansøgning fra den 11. maj 2017 og bilag 1. Tilladelsen meddeles på nedenstående vilkår. Generelt 1. Tilladelsen er gældende fra dags dato (tilladelsesdato). 2. Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden for 2 år. 3. Udledningerne må ikke være til hinder for at målsætningen kan opfyldes for vandområdet der modtager overfladevandet, jf. afsnit /9

3 4. Udledningerne må ikke medføre uæstetiske forhold i Limfjorden, omkring udløbene, langs fjordbredden eller på bunden. 5. Der må ikke udledes sand og/eller slam der giver anledning til aflejringer i vandområdet. 6. I anlægsfasen skal det sikres, at der ikke sker udvaskning af sand, ler m.v. til vandområdet. 7. Aalborg Kommune, Miljø og Plan skal orienteres, når bassinet tages i brug. 8. Konstateres en forurening af Limfjorden forårsaget af en af udløbene, skal udledningen(-erne) hurtigst mulig stoppes. Tilsynsmyndigheden (Aalborg Kommune) skal orienteres med det samme. Ved evt. uheld i Limfjordstunnelen med spild af forurenende stoffer skal disse opsamles og Aalborg Kommune, kontaktes med henblik på en vurdering af hvorledes forureningen skal håndteres. Etablering 9. Der skal genetableres et regnvandsbassin med sandfang, dykket afløb og manuel lukke for udløb 1. Regnvandsbassinet etableres uden vandstandsende bund med mulighed for nedsivning. 10. Regnvandsbassinet skal fores med filterjord i cm tykkelse der tilsås for at sikre mod erosion. Se pkt Ved det eksisterende portalbassin for udløb 2, etableres et sandfang til reduktion af udledt sand og slam. Drift 12. Regnvandsbassinerne skal vedligeholdes for at sikre en fortsat effektiv rensning af overfladevand, se mere herom i afsnit 4.5 Vedligeholdelse af regnvandsbassiner og -grøfter. Der skal udarbejdes en vedligeholdelsesplan. Vedligeholdelsesplanen skal indsendes til godkendelse senest 1. februar Vedligeholdelsesplanen skal indeholde en angivelse af, hvorledes uheld med spild af farlige stoffer håndteres. 14. Vejdirektoratet skal føre tilsyn med hvert udløb mindst én gang om året. Tilsynet skal føres i en driftsjournal, hvoraf der som minimum skal fremgå tidspunkt for tilsyn og hvad tilsynet indeholdte. Driftsjournal skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 2 Klage- og søgsmålsvejledning Tilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 91. Klageberettigede er enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, Aalborg Kommune, Trafik og Veje og Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord. Klageberettigede er desuden: Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål samt lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Foreningens eller organisationens klageret er betinget af, at afgørel- 3/9

4 sen er af den type, som den lokale forening eller organisation i overensstemmelse med forudgående anmeldelse over for kommunalbestyrelsen efter miljøbeskyttelseslovens 76, stk. 1 har ønsket underretning om. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Lokale afdelinger af de landsdækkende foreninger eller organisationer er efter 100 stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven ikke klageberettiget. Derfor skal en evt. klage indsendes via den landsdækkende forening eller organisation. Eventuel klage skal indgives via Klageportalen. Link hertil findes på forsiden af hvor du kan finde vejledning i hvordan du kan klage. Linket fører dig til og hvor du kan oprette din klage. Her findes også vejledning i hvordan du klager. Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr. Gebyret reguleres en gang årligt og størrelsen på gebyret kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmesiden. Gebyret tilbagebetales, hvis: Klagen afvises fordi klagefristen er overskredet, klager ikke er klageberettiget eller Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke har kompetence til behandling af klagen. Klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller Hvis klager trækker klagen tilbage, mens sagen er under behandling i nævnet, vil gebyret som udgangspunkt også blive betalt tilbage. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan dog beslutte, at gebyret ikke tilbagebetales, hvis klagen trækkes tilbage på et tidspunkt, hvor nævnet allerede har foretaget en stor del af sagsbehandlingen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde for det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen udløber den 7. december Afgørelsen kan også indbringes for en domstol jf. 101 i Miljøbeskyttelsesloven. Søgsmålet skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag afgørelsen er offentliggjort, eller en eventuel klage er afgjort. Tilladelsen vil blive meddelt ved offentlig annoncering. 3 Bygge- og anlægsarbejder Denne tilladelse indebærer udførelse af bygge- og anlægsarbejder. I henhold til miljøbeskyttelsesloven har en klage ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen jf. 96, hvorfor bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes straks. Afgørelsen 4/9

5 af en eventuel klage kan medføre ændringer af projektet eller tilbagekaldelse af tilladelsen. Det er derfor bygherrens eget ansvar og risiko, hvis arbejdet påbegyndes før klagefristens udløb. 4 Grundlaget for kommunens afgørelse 4.1 Lovgrundlag Sagen er behandlet i henhold til: 17 i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og og 28 i lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 358 af 6. juni i lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 358 af 6. juni 2017 (BAT). Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 865 af 27. juni 2016 om beskyttede naturtyper Justitsministeriets forvaltningslov, lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Partshøring Aalborg Kommune har vurderet, at der er ikke er parter i sagen ud over Aalborg Kommune. 4.3 Beskrivelse af sagen Rambøll har på vegne af Vejdirektoratet d. 11 maj 2017 søgt om lovliggørelse af eksisterende udledninger af overfladevand fra Limfjordstunnelen. Ansøgningen om lovliggørelse skyldes, at det ikke har været muligt at finde en evt. gældende tilladelse. Limfjordstunnelen blev etableret i 1969 og udledningerne har eksisteret siden. I forbindelse med lovliggørelsen har Vejdirektoratet ønsket, at forbedre rensningen af overfladevandet, men også sikre en bedre drift således det vestlige udløb (udløb 1) ikke fyldes med sand og tang. Tilstopning af dette udløb i eksisterende afvanding har skabt problemer i de elektriske installationer. Udløb 1 Oplandet der afvander til dette udløb er vejvandet nord for tunnelen som udgør ca m 2, fordelt på m 2 motorvej og m 2 rabat. Overfladevandet løber til det nordre rampebassin under motorvejen, hvorfra det nu pumpes direkte til Limfjorden. For at forbedre rensningen af overfladevandet vil vandet i fremtiden blive ledt til et regnvandsbassin. Derfor genetableres regnvandsbassinet der nu er tilgroet. Regnvandsbassinet har ikke tidligere været benyttet. Udløbet fra bassinet føres under nærliggende sti og etableres som diffus udledning hen over den lille forstrand. Dermed minimeres behovet for oprensning i afløbet. Regnvandsbassinet har et volumen på 200 m 3 før udløbet træder i funktion og yderligere 250 m 3 volumen over udløbsrøret. Beregninger viser, at størstedelen af overfladevandet vil nedsive og at det statistisk kun er kraftige regnskyl der forekommer hvert 2. år der vil give anledning til udledning til Limfjorden. 5/9

6 Udløb 2 Vandet fra den nordlige ende af tunnelen ledes til portalbassinet under motorvejen. Der etableres et nyt sandfang i bassinet således, at der i fremtiden bliver tilbageholdt en del af sandet og slammet fra tunnelen. 4.4 Beskrivelse af vandområde Udledning af overfladevand fra motorvejen sker, som beskrevet, til Limfjorden, nærmere betegnet Langerak. I Vandplan Limfjorden, hovedvandopland 1.2, er Limfjorden udlagt med en målsætning svarende til god økologisk tilstand. Limfjorden vurderes på nuværende tidspunkt, jf. Vandplanen, ikke at overholde denne målsætning. Habitatområde Udledningen til sker ca. 7 km øst for Natura 2000-området Nibe Bredning (internationale beskyttelsesområde). Internationale naturbeskyttelsesområder er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Hvert internationalt naturbeskyttelsesområde består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Generelt benyttes betegnelsen Natura 2000-områder. Udledning af overfladevand fra veje mm. kan påvirke arter eller naturtyper, som Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte Det gælder også udledninger, der ligger opstrøms sådanne områder, bl.a. som følge af transport af forurenende stoffer via vandløb. Det gælder også for næringssalte, der udledes til f.eks. kystnære farvande. 4.5 Anlæg og vedligehold af regnvandsbassin og underjordiske bassiner For at sikre optimal vedligeholdelse af renseløsningerne, skal der udarbejdes en vedligeholdelsesplan, jf. vilkår 12. I vedligeholdelsesplanen skal indgå en beskrivelse af vedligeholdelsen som skal sikre bassinernes primære funktion som teknisk anlæg, der skal opsamle, forsinke og rense det udledte separate overfladevand. Vedligeholdelsesplanen kan justeres. Justeringerne udføres af Vejdirektoratet, såfremt der er uhensigtsmæssigheder eller det viser sig, at bassinet f.eks. udvikler sig i en retning der ikke sikre en god renseeffekt. Justeringerne skal godkendes at Aalborg Kommune, Vand- Miljø. Sandfang skal oprenses med jævne mellem rum. De underjordiske motorvejsbassiner vil formodentlig kræve mindre vedligeholdelse og dermed også en mindre oprensningshyppighed. Regnvandsbassinet skal fores med filterjord i 0,3-0,5 meters tykkelse. Det er vigtigt at filterjorden hurtig tilsås/beplantes således bunden af regnvandsbassinet sikres mod erosion og udskylning til recipienten. Tilførslen af overfladevand til regnvandsbassinet bør afvente etablering af en stabil beplantning. Filterjorden skal opbygges som angivet i Vejregelgruppen Afvandings håndbog Afvandingskonstruktioner trug og grøfter s (Høringsudgave). Afhængig af belastningen må det forventes at regnvandsbassinet med nedsivning og udledning har behov for oprensning og vedligehold hvert 5 år for, at sikre nedsivningskapaciteten bevares. Oprensningshyppigheden vil variere efter de lokale forhold, hvorfor ovennævnte hyppigheder kun er vejledende. Ved eventuelle akutte forureninger, der kræver oprensning af hele bassinet, kan det være nødvendigt at afvige fra ovennævnte. 6/9

7 4.6 Naturbeskyttelse Aalborg Kommune, Park og Natur er blevet hørt i forhold til den diffuse udledning over strandengarealet og har udtalt: Etableringen af udløb 1 med diffus udledning over strandengsarealet kræver ikke dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Der er tale om et udløb af overfladevand fra regnvandsbassin, som statistisk set kun vil forekomme hvert 2. år. Denne begrænsede påvirkning vurderes ikke at ville medføre tilstandsændringer på det beskyttede areal. 4.7 Grundvandsinteresser Nedsivningsbassinet ligger umiddelbart op af Limfjorden. Der er således ikke nogen drikkevandsinteresser knyttet til området. 5 Øvrige bemærkninger Tilladelsen er givet under forudsætningerne beskrevet i vilkår, ansøgning og bilag. Hvis der sker ændringer i forholdene, der har betydning for udledningerne skal Aalborg Kommune, VandMiljø, orienteres, og det vil blive vurderet om der skal ske ændringer i udledningstilladelsen. 5.1 Tilsyn Udledningerne må jvf. vilkår 4 ikke medføre uæstetiske forhold i Limfjorden og omkring udløbene. I enkelte tilfælde kan der i vandområder ses tegn fra udledningen, uden at der er tale om uæstetiske forhold. I vurderingen af om en udledning medfører uæstetiske forhold indgår følgende forhold: mængden af slamaflejringer, fedt/olie, korn samt omfanget af erosion. Aalborg Kommune, VandMiljø er tilsynsmyndighed på udledningerne direkte til Limfjorden jf. miljøbeskyttelseslovens 65. Aalborg Kommune har tilset de eksisterende udledningsstederne i september Det vestlige udledningspkt, udløb 1, er et lavvandet vandområdet som er præget at sedimentation og opskyl fra fjorden. Den østgående strøm er dominerende i Langerak. Det østlige udledningspkt., udløb 2, ligger i læ af Limfjordstunnelen og den østgående strøm og har udledning til frit vandspejl. 5.2 Krav til udledningerne Ifølge miljøbeskyttelseslovens 3 skal der anvendes den bedste tilgængelige teknik (BAT), herunder de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Bedst anvendelig teknik for separate regnvandsudløb er våde bassiner. Dette er bl.a. beskrevet i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse for Egnsplanvej, hvor der henvises til at nyeste forskning i Danmark er Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner, Jes Vollertsen m.fl I dette projekt tillader de fysiske rammer ikke, at der etableres våde bassiner. I stedet anvendes der en kombination af nedsivning og udledning for udløb 1. Denne løsning må anses på højde med våde regnvandsbassiner. For udløb 2 er mulighederne begrænsede og det er således valgt, at forbedre portalbassinet med et sandfang. 7/9

8 Aalborg Kommune vurderer, at de valgte løsninger må betegnes som BAT ud fra de fysiske rammer der er tilgængelige. Det skal pointeres at vedligeholdelsen af de valgte løsninger er vigtig for begrænse de miljømæssige påvirkninger. Således vil især en hyppig oprensning af sandfang i portalbassinet mindske udledningen af forurenende stoffer. 5.3 Hydraulisk vurdering Ved meddelelse af udledningstilladelser skal kommunen påse, at udledningerne ikke medføre hyppigere eller større oversvømmelse. I forhold til udledninger til marine områder har dette ingen relevans da udledningerne uanset størrelse ikke kan give anledning til oversvømmelser. 5.4 Generelt Miljøbeskyttelsesloven har bl.a. til formål at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Aalborg Kommune opfordrer generelt og i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder bygherrer, entreprenører og leverandører til at bruge produkter og materialer, der er produceret på en bæredygtig måde, og bruge maskiner mv., som er energi- og miljørigtige. Der kan findes inspiration i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsmanual, som kan findes her Aalborg Kommune, VandMiljø vurderer, at udledningerne ikke vil være til hinder for, at målsætningen for Limfjorden/Langeraks kan overholdes. I forhold til Natura 2000 områder vurderes det, at ikke vil give anledning til påvirkning af området. Vurderingen bygger på at der sker en forbedret rensning af de eksisterende udledninger, afstanden til det nærmeste Natura 2000 område (Nibe Bredning mm) er ca. 7 km samt, at den dominerende strøm er østgående og natura området ligger vest for udledningerne. Venlig hilsen Jens Bøgh Vinther Miljøsagsbehandler Kopi er sendt til: Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord: senord@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening: dnaalborg-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund: post@sportsfiskerforbund.dk; jkm@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Fiskeriforening: mail@dkfisk.dk Miljøstyrelsen:bskov@mst.dk NOAH: noah@noah.dk Friluftsrådet: fr@friluftsraadet.dk Greenpeace: hoering.dk@greenpeace.org Aktive fritidsfiskere i Danmark, v/ formand Leif Søndergaard: stormyleif@gmail.dk Nordjyllands Historiske Museum: historiskmuseum@aalborg.dk Dansk Ornitologisk Forening: aalborg@dof.dk; natur@dof.dk Rådgiver: jstl@cowi.dk 8/9

9 9/9