Nye vilkår for konkurrencen i motorkøretøjsindustrien i EU. Danmarks Automobilforhandler Forening

Transkript

1 Nye vilkår for konkurrencen i motorkøretøjsindustrien i EU Danmarks Automobilforhandler Forening

2 2

3 Indholdsfortegnelse Side Forord 4 Indledende bemærkninger 5 Nye regler og overgangsordning 5 Nye regler for salg af fabriksnye biler (forhandlerkontrakter) 6 Om fastsættelse af priser 7 Om begrænsning i salg til bestemte kunder eller kunder i bestemte områder 8 Om opsigelsesvarsel og begrundelse for opsigelse 8 Om standarder 8 Om selektiv distribution og eksklusiv distribution 9 Om mellemmænd og formidling 9 Om overdragelse af forhandlerkontrakt 10 Om konfliktløsning 10 Om loft over antallet af forhandlere 10 Om flermærkeforhandling 10 Om købsmål 12 Om beliggenhed og oprettelse af filialer 12 Om agenter og underforhandlere 12 Om code of conduct 12 Nye regler for eftermarkedet (reparatørkontrakter) 13 Om opsigelse og begrundelse for opsigelse 13 Om standarder 14 Om kobling af salg og service 14 Om teknisk information 14 Om originale reservedele 15 Om selektiv distribution og eksklusiv distribution 15 Om overdragelse af reparatørkontrakt 16 Om konfliktløsning 16 Om loft over antallet af reparatører 16 Om købsmål 16 Om flere mærker på værkstedet 17 Om oprettelse af filialer 17 Om salg af reservedele 17 Om code of conduct 17 Sanktioner ved overtrædelse eller misbrug af reglerne 17 Hvordan vil markedet indrette sig efter de nye regler 19 Anbefalinger ved udarbejdelse af nye kontrakter 21 Hvor findes reglerne, og hvor kan du få hjælp 25 3 Ordforklaring 25

4 Forord To nye EU-gruppefritagelser er branchen for salg og reparation af nye biler blevet velsignet med i Har man forsøgt at sætte sig ind i teksten, vil man vide, at der her er tale om utrolig vanskeligt tilgængeligt stof. For at lette forståelsen af forordningsteksterne er der udgivet to supplerende vejledninger fra EU-kommissionen, som for den sags skyld desværre heller ikke er letlæsning. Denne håndbogs formål er at forsøge at omsætte forordninger og supplerende vejledninger til et materiale, som er lettere at læse og forstå og som er målrettet autoriserede forhandlere og reparatører i autobranchen. Håndbogen indeholder først et afsnit om, hvad en gruppefritagelse egentlig er for en størrelse, og hvorfor man benytter sig af gruppefritagelser i EU. Derudover er håndbogen indrettet med en gennemgang af de nye reglers betydning for det primære marked for salg af nye biler og for eftermarkedet. Her vil man med fordel kunne slå op og læse om f.eks. købsmål eller adgangen til at forhandle flere mærker. Herefter følger et afsnit om, hvordan overtrædelser kan sanktioneres samt et afsnit med forfatterens egne personlige forventninger til, hvordan markedet over de kommende år vil indrette sig efter de nye regler. Afslutningsvis indeholder håndbogen en prioriteret liste over forskellige kontraktbestemmelser, man i forbindelse med kontraktforhandlinger bør forsøge at få indarbejdet i kontrakten, eller som man så vidt muligt bør forsøge at undgå kommer med i kontrakten. 4

5 Indledende bemærkninger Forbud i traktaten I EU er alle aftaler, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som hindrer eller begrænser konkurrencen inden for fællesmarkedet, som udgangspunkt forbudt efter traktaten. Som ved mange andre hovedregler er der hertil naturligvis en undtagelse. Det er nemlig sådan, at aftaler, som forbedrer produktionen eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling og som forbrugerne opnår en rimelig fordel ved, på trods af forbuddet alligevel er mulige. Traktaten indeholder således et forbud mod aftaler, som mærkbart fordrejer eller begrænser konkurrencen, men også en undtagelse som fritager de aftaler fra forbuddet, der er forbundet med tilstrækkelige fordele til, at de konkurrenceskadelige virkninger opvejes. Fritagelse fra forbuddet EU-kommissionen kan på den baggrund beslutte at fritage en hel branche eller aftaler mellem virksomheder i forskellige brancher, som ellers ville være forbudte efter traktaten. Når en hel branche undtages fra forbuddet om konkurrencebegrænsende aftaler, kaldes det en sektorspecifik eller særlig gruppefritagelse, og når virksomheder på tværs af forskellige brancher med en vis markedsandel undtages fra forbuddet, kaldes det en generel gruppefritagelse. Hvad er en gruppefritagelse En gruppefritagelse er altså en fritagelse fra forbuddet til på en række nærmere angivne vilkår at indgå aftaler, som ellers ikke ville være fritaget, fordi de begrænser konkurrencen. Branchen for salg og reparation af nye biler har gennem mange år haft en sådan særlig gruppefritagelse. Den seneste gruppefritagelse for branchen trådte i kraft i 2002 og udløb i Visse dele af gruppefritagelsen er dog blevet forlænget til 2013 (se i afsnittet Nye regler og overgangsordning). En gruppefritagelse udstedes som en forordning. Fordelen ved en forordning er, at den er umiddelbart bindende for og gældende i EUs medlemsstater. Inden for branchen benytter man både betegnelsen gruppefritagelsen og EU-forordningen om denne særlige fritagelse fra forbuddet, som branchen har til at fravige forbuddet om konkurrencebegrænsende aftaler. Virkningen af en gruppefritagelse Virkningen af en gruppefritagelse er, at man på forhånd med sikkerhed ved, at en aftale er lovlig, hvis den holder sig inden for gruppefritagelsens rammer. Omvendt kan man dog ikke være sikker på, at en aftale automatisk er ulovlig, hvis den ikke holder sig inden for gruppefritagelsens rammer. Om en aftale, der falder uden for gruppefritagelsens rammer, vil være ulovlig i forhold til konkurrenceloven og traktaten afhænger af en konkret vurdering af aftalens virkning, indflydelse på konkurrencen og de eventuelle effektivitetsfordele den medfører. Nye regler og overgangsordning Kommissionens overvejelser Med udgangen af maj 2010 udløb den sidste særlige gruppefritagelse for branchen. EU-kommissionen havde længe ønsket helt at komme af med de særlige gruppefritagelsesordninger, og væk fra at særlige brancher havde særlige regler. Den særlige gruppefritagelse for salg og service af nye biler var derfor én af de sidste 6 sektorspecifikke gruppefritagelser i EU. I løbet af foråret 2010 stod det af den grund også klart, at EU-kommissionen havde lagt sig fast på, at branchen for salg og reparation af nye biler på sigt skulle overgå til den generelle gruppefritagelse, som gælder for alle brancher, og væk fra egne særlige regler. Konkurrencen på det primære marked EU-kommissionen har via en række markedsundersøgelser og spørgeskemaer taget temperaturen på konkurrencen inden for branchen og er kommet frem til, at konkurrencen på den del af markedet, som handler om salg af nye biler, efter omstændighederne har det godt. Kommissionen vurderer, at branchen for så vidt angår denne del af markedet ikke har behov for strengere særlige regler end dem, som gælder for alle andre brancher. Kommissionen besluttede derfor, at salg af nye biler ikke længere har behov for sin særlige gruppefritagelse, men kan nøjes med den generelle gruppefritagelse. Dog fik branchen lidt tid til at indrette sig på de nye og mindre restriktive vilkår, og EU-kommissionen forlængede derfor den eksisterende gruppefritagelse i 3 år til og med maj 2013 for så vidt angår salg af nye biler. 5

6 6 Konkurrencen på eftermarkedet Med hensyn til eftermarkedet var det derimod EUkommissionens opfattelse, at konkurrencen hér ikke endnu havde nået et acceptabelt niveau, og at der fortsat vil være behov for en særlig regulering af netop dette marked en særlig gruppefritagelse. EU-kommissionen udstedte derfor en særlig gruppefritagelse for eftermarkedet, som trådte i kraft den 1. juni 2010 og som udløber den 31. maj Aftaler og kontrakter på eftermarkedet skal både overholde den generelle gruppefritagelse og den særlige gruppefritagelse. To gruppefritagelser Dette betyder, at vilkårene for det primære marked og eftermarkedet ikke længere findes i én og samme gruppefritagelse. Aftaler om salg af nye biler (det primære marked) reguleres frem til udgangen af maj 2013 af den hidtil gældende særlige gruppefritagelse (EU-forordning 1400/2002). Herefter reguleres disse aftaler/kontrakter af den generelle gruppefritagelse, som ikke indeholder særlige bestemmelser om forhandlerkontrakter inden for autobranchen (EU-forordning 330/2010). For så vidt angår eftermarkedet, så er der således allerede pr. 1. juni 2010 trådt en ny gruppefritagelse i kraft, som gælder helt frem til 2023 (EUforordning 461/2010). Den generelle gruppefritagelse (EU-forordning 330/2010) gælder også for denne del af markedet. Hertil kommer også, at EU-kommissionen ud over sine forordninger også har udstedt nogle supplerende retningslinjer til både den generelle gruppefritagelse og til den nye særlige gruppefritagelse for eftermarkedet. Der er således rigeligt med regelsæt og retningslinjer at holde styr på. Mulighed for individuel fritagelse Vær opmærksom på at kontraktbestemmelser, som ikke opfylder bestemmelserne i gruppefritagelsen, godt kan være omfattet af en individuel gruppefritagelse alligevel, hvis fabrik og/eller importør kan overbevise de nationale konkurrencemyndigheder om, at der er en effektivitetsfordel ved bestemmelsen. En effektivitetsfordel vil sige en forbedring af den økonomiske effektivitet inden for produktionen eller distributionen ved at muliggøre en bedre koordinering mellem de deltagende virksomheder. F.eks. reduktion af parternes transaktions- og distributionsomkostninger og optimering af deres afsætnings- og investeringsniveau. Sandsynligheden for, at en sådan effektivitetsfordel opvejer den konkurrenceskadelige virkning, afhænger af omfanget af konkurrence fra andre leverandører af varer og tjenesteydelser. Kontrakter med ensartet negativ effekt Vær også opmærksom på, at gruppefritagelsen vil kunne inddrages, hvis flere mærkers kontrakter er udformet på samme måde, således at disse ensartede kontrakter tilsammen bevirker, at konkurrencen eller adgangen til markedet samlet set begrænses betydeligt. Det vil sige, at de enkelte kontrakter isoleret set overholder gruppefritagelsens bestemmelser, men at kontrakternes ensartethed medfører, at konkurrencen samlet set fordrejes. Hvis fritagelsen inddrages, vil dette ske med et varsel på mindst 6 måneder. Se mere herom i afsnittet om sanktioner ved overtrædelse og misbrug af reglerne. Nye regler for salg af fabriksnye biler (forhandlerkontrakter) pr. 1. juni 2013 Nuværende kontrakter kan videreføres uændret Som nævnt i afsnittet ovenfor benyttes den eksisterende særlige gruppefritagelse, EU-forordning, 1400/2002, i en overgangsperiode indtil udgangen af maj Dvs. at forhandlerkontrakter udarbejdet i henhold til og i overensstemmelse med denne forordning fortsat er gældende i overgangsperioden, og at vilkårene i perioden løber videre uændret. Ikke nødvendigt at ændre kontrakterne I løbet af overgangsperioden må det forventes, at arbejdet med at udfærdige nye kontrakter iværksættes og færdiggøres. Men faktisk er det slet ikke nødvendigt at ændre kontrakterne overhovedet. Der vil ikke være noget til hinder for at fortsætte med samme kontrakt også efter udløbet af overgangsperioden, eftersom vilkårene i de eksisterende kontrakter ikke karambolerer med de nye regler. Det er dog næppe sandsynligt at forestille sig dette, eftersom den generelle gruppefritagelse er langt mindre restriktiv end den særlige gruppefritagelse. Det må forventes, at importørerne

7 vil udfærdige nye kontrakter for at slippe af med reglerne om f.eks. opsigelse, retten til salg af kontrakten og retten til salg af flere mærker. Opsigelse af kontrakter i overgangsperioden Hvis en eksisterende forhandlerkontrakt opsiges i overgangsperioden skal det ske i henhold til kendte regler i den forlængede gruppefritagelse. Dvs. at opsigelse skal ske med mindst 2 års varsel og skal ledsages af en udførlig og objektiv begrundelse. Opsigelse kan også ske med nedsat varsel på 1 år, hvis opsigelsen er nødvendig for at omorganisere hele eller en væsentlig del af salgsnettet. Selve udløbet af forordning 1400/2002 og overgangen til den generelle gruppefritagelse indebærer ikke i sig selv, at det er nødvendigt at omorganisere sit salgsnetværk. Der skal således andre begrundelser til for at opfylde kravet om opsigelsens nødvendighed. De nye rammer for kontrakterne Når den nye generelle gruppefritagelse fra den 1. juni 2013 regulerer indholdet af forhandlerkontrakterne samler interessen sig særligt om en række helt konkrete emner af særlig interesse for autoriserede bilforhandlere. Disse vil blive gennemgået nedenfor. Om fastsættelse af priser Det fremgår af traktaten og af den danske konkurrencelov, at forhandleren ikke bare kan, men forhandleren faktisk selv skal fastsætte sine priser. Aftaler, kontraktbestemmelser eller samordnet praksis, som direkte eller indirekte har til formål at fastsætte en pris, en mindste videresalgspris, et fast eller mindste prisniveau betragtes som en alvorlig begrænsning af konkurrencen og falder uden for gruppefritagelsen. At noget falder uden for gruppefritagelsen betyder, at aftaleparterne ikke på forhånd kan være sikre på, at kontrakten er fritaget fra konkurrenceforbuddet i traktaten. Kontrakten skal i så fald gennemgås af konkurrencemyndighederne med henblik på at opnå en individuel fritagelse. (Se dog afsnittet om sanktioner og misbrug neden for). Prisaftaler, som falder uden for gruppefritagelsen, kan f.eks. være aftaler om fastsættelse af forhandleravance, fastsættelse af maksimal rabat forhandleren må give, leverandørrabatter eller refusion af markedsføringsomkostninger betinget af overholdelse af et bestemt prisniveau. Udlevering af importørens liste over vejledende priser anses dog ikke i sig selv at føre til ulovlig prisbinding. Det vil derfor være muligt at aftale vejledende eller maksimale videresalgspriser. 7

8 8 Om begrænsninger i salg til bestemte kunder eller kunder i bestemte områder Det vil som udgangspunkt være i strid med såvel traktaten som med den danske konkurrencelov i kontrakten at opdele markedet i områder eller kundegrupper. Det kunne f.eks. være bestemmelser, som forbyder salg til bestemte kunder eller til kunder i bestemte områder eller pligt til at henvise sådanne kunder til andre forhandlere. Mere indirekte kan det være reduktion af bonus eller rabatter, leveringsstandsning, kvoter, krav om højere priser for køretøjer, der eksporteres eller begrænsninger i en EU-dækkende garantiservice for køretøjer solgt af andre forhandlere i deres område. Der må ikke lægges direkte eller indirekte hindringer i vejen for forhandlerens salg til slutbrugere i andre EU-lande. Eksklusiv distribution Hvis den pågældende fabrik/importør har valgt det eksklusive distributionssystem. Det vil dog være muligt at begrænse en forhandlers aktive salg i et område eller til en kundegruppe, som en anden forhandler har fået eneret til. Det vil være muligt at drive passivt salg til sådanne områder eller kundegrupper. Passivt salg vil sige, at det er muligt for forhandleren at reagere på uopfordrede henvendelser fra individuelle kunder, som tilhører andre eneforhandlere eller andres kundegrupper. Almindelig reklame og salgsfremstød i medierne, herunder generel brug af Internettet og egen webside, hører til kategorien passivt salg. Om opsigelsesvarsel og begrundelse for opsigelse Forhandlerkontrakter vil pr. 1. juni 2013 formentlig have en løbetid på op til 5 år. Dette skyldes, at en række af de vilkår, som utvivlsomt vil indgå i kontrakterne, f.eks. aftaler om forbud mod flermærkeforhandling eller købsmål, hvis aftalerne skal fritages direkte efter gruppefritagelsen, alene må aftales for en periode på op til 5 år, og at det efter udløbet af disse 5 år skal stå parterne frit for at opsige kontrakten. Herefter står det naturligvis parterne frit for at indgå en ny kontrakt på 5 år. Der må ikke indgås aftaler på ubestemt tid, som indeholder den slags konkurrenceklausuler. Kontrakter med mindre end 5 års løbetid Hvis parterne ønsker aftalen fritaget direkte efter gruppefritagelsen, skal parterne med andre ord ikke indgå forhandlerkontrakter for en tidsubegrænset periode, sådan som tidligere, fordi indholdet af kontrakterne er at betragte som forskellige former for konkurrenceklausuler og sådanne må efter den generelle gruppefritagelse kun indgås for en periode på op til 5 år. En kontrakt kan godt være på mindre end 5 år. En kontrakt kan opsiges inden aftaleperioden udløber, hvis den ene af parterne f.eks. misligholder aftalen. De nærmere regler herom vil fremgå af selve kontrakten og kan frit aftales mellem parterne. Tidligere regler om to års opsigelse eller et års opsigelse ved reorganisering af salgsnettet er dermed ikke længere eksisterende. Sådanne vilkår kan dog og bør forsøges indarbejdet i de nye kontrakter. Ikke længere krav om begrundelse Der skal ved aftaleperiodens ophør ikke gives en begrundelse for, hvorfor importøren eller forhandleren ikke ønsker at indgå en ny kontrakt. Ved misligholdelse kan parterne aftale, om der skal gives en begrundelse, og hvilke krav der kan stilles til begrundelsen og dokumentation for misligholdelsen. Det kan også aftales, hvad misligholdelse består i, og hvad der betragtes som væsentlig misligholdelse. Om standarder Det vil fortsat være muligt for fabrikken og importøren at opstille en række kvalitative kriterier eller standarder, som forhandlerne skal opfylde for at modtage en forhandlerkontrakt. For at være fritaget, skal disse standarder fortsat være ensartede og anvendes uden forskelsbehandling, ligesom de skal være nødvendige for at forhandle det pågældende bilmærke. Dette er således helt de samme regler, som gjaldt under den tidligere gruppefritagelse og i perioden indtil De standarder, den enkelte forhandler skal opfylde efter de nye kontrakter, skal altså være ens for samtlige forhandlere af det pågældende mærke, de må ikke anvendes forskelligt overfor forhandlerne, og standarderne må ikke ligger ud over, hvad der må anses for nødvendigt for at være i stand til at forhandle det pågældende mærke. Krav til indretning, udseende og funktion af forhandlerens webside kan også udgøre en del af de kvalitative standarder, som skal opfyldes. Krav til medarbejdernes uddannelsesniveau, økonomiske krav, bygningsmæssige krav og krav til markedsføring kan i lighed med tidligere indgå i fabrikkens standarder.

9 Om selektiv distribution og eksklusiv distribution Under den nye generelle gruppefritagelse i 2013 vil enten selektiv distribution og eksklusiv distribution fortsat være muligt. Det vil ligesom tidligere ikke være muligt at kombinere selektiv og eksklusiv distribution. Selektiv distribution Selektiv distribution er betegnelsen for et distributionssystem, hvor det er tilladt forhandlerne aktivt og passivt at sælge fabriksnye biler til slutbrugere, herunder leasingselskaber og andre autoriserede forhandlere af samme mærke. Det er muligt at drive aktivt salg overalt i EU, men det kan forbydes forhandlere i det selektive system at sælge fabriksnye biler til uautoriserede videreforhandlere. For at forhindre salg til uautoriserede forhandlere, kan importøren f.eks. pålægge de autoriserede forhandlere en begrænsning, så de ikke kan sælge mere end et bestemt antal køretøjer til den enkelte slutbruger. Det vil også være muligt for fabrikken og/eller importøren at sætte loft over antallet af forhandlere i salgsnetværket; såkaldt kvantitativ kvalitativ selektiv distribution. Kvantitativ betyder altså i denne sammenhæng, at fabrikken bestemmer antallet af forhandlere og kan bestemme, at der eksempelvis i DK skal være 25 forhandlere, selv om der er 40 forhandlere, som rent faktisk kan opfylde de kvalitative krav. Det er dog en betingelse for at anvende denne kombination og gøre brug af gruppefritagelsen, at mærkets markedsandel ikke overstiger 30% på det relevante marked. Kvantitativ selektiv distribution kan kombineres med mindstekøbsforpligtelser, konkurrenceklausuler og mærkeeksklusivitet. Leasingselskaber For så vidt angår leasingselskaber betyder deres status som slutbruger, at forhandlere i selektive distributionssystemer ikke må hindres i at sælge nye motorkøretøjer til de leasingselskaber, de ønsker at sælge til. Men en importør, der har et selektivt distributionssystem, må godt forhindre sine forhandlere i at sælge nye motorkøretøjer til leasingfirmaer, hvis der bevisligt er risiko for, at disse firmaer vil videresælge dem, mens de stadig er nye. En importør kan derfor kræve, at forhandleren, inden han sælger til et bestemt firma, skal checke de generelle leasingvilkår for at kontrollere, at det pågældende firma reelt er et leasingfirma og ikke en uautoriseret videreforhandler. Men hvis en forhandler pålægges pligt til at udlevere kopier af enhver leasingaftale til sin importør, før han sælger et motorkøretøj til et leasingfirma, vil det kunne blive betragtet som en hindring for konkurrencen, som ikke opfylder gruppefritagelsen og dermed ikke kan fritages. Eksklusiv distribution Eksklusiv distribution indebærer, at forhandlerne tildeles et eksklusivt område, inden for hvilket forhandleren eksklusivt har retten til at forhandle de pågældende køretøjer. Det er dog også i denne sammenhæng en betingelse for at anvende denne kombination og gøre brug af gruppefritagelsen, at mærkets markedsandel ikke overstiger 30% på det relevante marked. Hvis det eksklusive system anvendes, skal det være muligt for forhandleren at sælge til uautoriserede videreforhandlere. Dvs. at der i kontrakten ikke må være begrænsninger af forhandlerens kunders salg. Eksklusiv distribution kan kombineres med mindstekøbsforpligtelser eller mærkeeksklusivitet. Man har ikke som forhandler krav på at opnå en eneforhandlingsaftale. Importøren udvælger forhandlerne efter eget valg og bestemmer hvor mange forhandlere, der skal være i salgsnettet. Importøren kan opstille standarder eller kvalitative kriterier, som de udvalgte forhandlere skal opfylde. Uanset om der vælges et selektivt eller et eksklusivt distributionssystem, vil vilkårene indtil juni 2013 for det enkelte system være de samme, som var gældende under den tidligere gruppefritagelse (1400/2002). Om mellemmænd og formidling Begrebet slutbrugere omfatter også forbrugere, der køber via en mellemmand. En mellemmand er en person eller virksomhed, der køber et nyt motorkøretøj på vegne af en bestemt forbruger uden at være medlem af distributionsnettet. At der er tale om en mellemmand, bør normalt kunne dokumenteres af en gyldig fuldmagt, hvoraf forbrugerens navn og adresse fremgår, og som er udstedt før handlen. At der gøres brug af internettet som et middel til at tiltrække kunder til et givet udsnit af motorkøretøjer og indhente elektroniske fuldmagter fra dem, påvirker ikke mellemmandens status som mellemmand. Der må sondres mellem mellemmænd og uafhængige videreforhandlere, der 9

10 10 køber motorkøretøjer med henblik på videresalg og ikke handler på vegne af bestemte forbrugere. Uafhængige videreforhandlere er ikke slutbrugere i gruppefritagelsernes forstand. Om overdragelse af forhandlerkontrakt Under den tidligere forordning 1400/2002 skulle det fremgå af forhandlerkontrakten, at forhandleren havde ret til at sælge eller overdrage sin forhandlerkontrakt til en forhandler inden for samme salgsnetværk; altså til en autoriseret forhandler af samme mærke. Det vil fortsat være muligt at aftale en sådan mulighed, men det vil under den generelle gruppefritagelse ikke længere være en mulighed, som forhandleren kan forlange medtaget i kontrakten. Det må derfor forventes, at muligheden for forhandleren til at overdrage eller sælge forhandlerkontrakten til en anden forhandler såvel indenfor som uden for salgsnetværket fremover vil være forbundet med opnåelse af importørens godkendelse heraf. Med andre ord, vil en importør kunne nægte forhandleren at gennemføre en overdragelse af kontrakten til andre. Om konfliktløsning Den tidligere forordning 1400/2002 indeholdt mulighed for, at parterne kunne henvise enhver uoverensstemmelse om opfyldelsen af forhandlerkontrakten til afgørelse ved en voldgift eller en uvildig sagkyndig. Det kunne f.eks. være uenighed mellem forhandler og importør om fastsættelse af salgsmål eller lagerforpligtelser. Dette var ikke blot en mulighed; det skulle fremgå udtrykkeligt af forhandlerkontrakten, at uoverensstemmelser kunne bilægges på denne måde. Den generelle gruppefritagelse indeholder ingen regler herom. Det vil derfor være op til de enkelte aftaleparter at indføje sådanne bestemmelser i forhandlerkontrakten. Det vil være muligt at indføre bestemmelser i forhandlerkontrakterne herom, men det er ikke længere et krav, at denne mulighed fremgår af kontrakten. Da det ikke længere er et krav, at denne form for løsning af uoverensstemmelser fremgår af kontrakten, er sandsynligheden for, at sådanne vilkår vil være at finde i de nye kontrakter, lille. Forhandlerne vil derfor have initiativet til at få muligheden for benyttelse af voldgift eller uvildig sagkyndig med ind i kontrakten. Om loft over antallet af forhandlere Det vil som ovenfor nævnt også efter 2013 under den nye generelle gruppefritagelse være muligt for en fabrik eller importør at sætte loft over antallet af forhandlere. Dette kan gøres enten ved at inddele markedet i områder, som eksklusivt tildeles et antal forhandlere (det eksklusive system) eller ved at kombinere kvantitative og kvalitative udvælgelseskriterier på forhandlerne (det selektive system). Man har således blot ved at opfylde visse kvalitative standarder ikke krav på at blive tildelt en forhandlerkontrakt. Hvis en fabrik/importør ønsker at gøre brug af muligheden til at sætte loft over antallet af forhandlere, må mærkets markedsandel ikke overstige 30%. Om flermærkeforhandling Efter den generelle gruppefritagelse kan en fabrik/ importør og en forhandler, hvis markedsandel på det relevante marked ikke overstiger 30%, aftale en mærkeeksklusivitetsforpligtelse, ifølge hvilken forhandleren udelukkende må købe motorkøretøjer hos leverandøren eller fra andre af denne udpegede virksomheder. Det er dog en betingelse, at varigheden af denne konkurrenceklausul er begrænset til højst fem år. En forlængelse ud over de fem år forudsætter udtrykkeligt samtykke fra begge parter, og intet må være til hinder for, at forhandleren opsiger konkurrenceklausulen ved femårsperiodens udløb. Direkte og indirekte mærkeeksklusivitet Det kan altså i forhandlerkontrakter udformet efter den generelle gruppefritagelse direkte aftales, at forhandleren kun må forhandle ét mærke. Det betyder, at forhandleren ikke må købe, videresælge eller anvende konkurrerende varer eller tjenesteydelser. Men også vilkår, som mere indirekte forpligter forhandleren til kun at forhandle ét mærke vil være mulige; f.eks. bonusser, der er betinget af, at forhandleren indvilliger i kun at sælge ét mærke, købsmålrabatter, eller forskellige andre krav, f.eks. krav om, at forhandleren skal etablere et særskilt selskab til det konkurrerende mærke eller skal udstille det konkurrerende mærke i et separat udstillingslokale. Igen er sådanne kontraktvilkår kun omfattet af fritagelsen, hvis varigheden af denne konkurrenceklausul er begrænset til højst fem år. Det bemærkes, at sådanne vilkår først fra juni 2013 vil blive mulige at gennemføre. Forbud mod at sælge bestemte mærker Enhver direkte eller indirekte forpligtelse, som medfører, at medlemmerne af et selektivt distributionssystem ikke må sælge bestemte konkurrerende

11 leverandørers mærker, vil dog ikke være fritaget. Særligt vil man fra konkurrencemyndighedernes side være opmærksom på, hvordan eksisterende forhandlere, der forhandler flere mærker, får pålagt mærkeeksklusivitet, så det sikres, at sådanne forpligtelser ikke indgår i en overordnet strategi, der tager sigte på at udelukke konkurrence fra en eller flere bestemte leverandører og i særdeleshed fra nye eller svagere konkurrenter. Hvis alle mærker kræver single-brand Et pålæg om forbud mod flermærkeforhandling kan derfor efter omstændighederne alligevel anses for at ligge uden for fritagelsen, hvis virkningen er, at konkurrerende mærker udelukkes fra markedet og dette går ud over forbrugerne pga. højere priser, færre valgmuligheder eller dårligere kvalitet. Hvis samtlige mærker vælger at pålægge sine forhandlere mærkeeksklusivitet og markedet derved begrænses af den samlede effekt af hver enkelt singel-brand netværk, har EU-kommissionen truet med at inddrage gruppefritagelsen (se herom i afsnittet om sanktioner ved overtrædelse og misbrug af reglerne). En sådan inddragelse af fritagelsen behøver ikke at omfatte alle mærker, men vil kunne omfatte enkelte mærker, som i særlig grad bidrager til begrænsningen af konkurrencen på markedet. En sådan inddragelse af gruppefritagelsen vil både kunne forekomme på nationalt plan og på EU-plan. Kommissionen kan gribe ind Hvis mere end 50% af markedet er reguleret af kontrakter med ens forbud mod flermærkeforhandling, vil EU-kommissionen kunne gribe ind. En sådan indgriben vil komme på tale, hvis mærkeeksklusivitetsforpligtelserne skader forbrugerne. At mærkeeksklusivitetsforpligtelserne skader forhandlerne, er EU-kommissionen desværre ligeglad med. Det må derfor forventes, at fabrikkerne vil være lidt tilbageholdende med brugen af klausuler om mærkeeksklusivitet, således at nogen grad af flermærkeforhandling vil blive tilladt for at undgå at gruppefritagelsen inddrages. En inddragelse af gruppefritagelsen medfører jo som nævnt i de indledende bemærkninger, at de begrænsninger af konkurrencen, en forhandlerkontrakt jo er udtryk for, ikke længere er fritaget fra traktatens forbud. 11

12 12 Kontrakten vil herefter som udgangspunkt ikke være fritaget, medmindre det kan godtgøres, at de konkurrenceskadelige effekter opvejes af effektivitetsfordele mm. Dvs. medmindre parterne kan opnå en individuel fritagelse hos konkurrencemyndighederne, hvilket afhænger af en helt konkret vurdering. Om købsmål Hvis en forhandler forpligtes til at købe mere end 80% af aftalevarerne hos importøren eller en virksomhed udpeget af importøren, er der tale om en konkurrenceklausul. En sådan klausul, hvor forhandleren afskæres fra at købe konkurrerende varer eller tjenesteydelser, eller begrænser hans indkøb heraf til under 20% af hans samlede indkøb er kun omfattet af gruppefritagelsen, hvis den er af begrænset varighed, og aftalen/kontrakten ikke overstiger fem år. Konkurrenceklausuler, der stiltiende fornys ud over en periode på fem år, er heller ikke fritaget. En forpligtelse til at købe op til 80% af aftalevarerne hos importøren eller en virksomhed udpeget af importøren betragtes ikke som en konkurrenceklausul og kan indgås for en periode, der er længere end 5 år eller for en ubegrænset periode. Konkurrenceklausuler er generelt fritaget i henhold til forordningen dvs. mulige, hvis deres varighed er begrænset til højst fem år, og der ikke er nogen hindringer for, at køberen kan opsige konkurrenceklausulen ved femårsperiodens udløb. Købsmål kan resultere i mærkeeksklusivitet Efter reglerne i den generelle gruppefritagelse kan en forhandler derfor pålægges at købe op til 100% af aftalevarerne hos importøren eller en virksomhed udpeget af importøren, så længe denne aftale er begrænset til at gælde i 5 år. Derved bliver virkningen af mindstekøbsforpligtelsen reelt et krav om mærkeeksklusivitet. Tidligere kunne forhandleren forpligtes til at købe op til 30% af de fabriksnye biler hos importøren. Denne begrænsning bortfalder med den generelle gruppefritagelse, hvor forhandleren, såfremt kontrakten er indgået for maksimalt 5 år, kan forpligte sig til at købe op til 100% af de fabriksnye biler hos samme leverandør. Om beliggenhed og oprettelse af filialer I en kontrakt udformet i henhold til den generelle gruppefritagelse er det muligt for importøren at begrænse forhandlerens mulighed for selv at bestemme beliggenheden af sit forretningssted. Autoriserede forhandlere kan afskæres fra at drive deres virksomhed fra andre lokaler eller fra at åbne en ny forretning et andet sted. Forhandlerens egen webside kan ikke sidestilles med åbning af et nyt forretningssted. Den mulighed for at oprette supplerende salgs- og leveringssteder forhandlerne havde efter den tidligere gruppefritagelse 1400/2002, er ikke medtaget i den generelle gruppefritagelse. Det vil dog stadig være en mulighed at oprette flere udsalgssteder, hvis forhandleren og importøren aftaler det og skriver muligheden dertil ind i kontrakten. Men en kontrakt, som direkte forbyder forhandleren at oprette filialer, vil være i overensstemmelse med den generelle gruppefritagelse. Beliggenhedsklausuler (location clauses) vil altså efter 2013 være mulige at aftale. Hvis det tillades forhandleren at åbne flere salgssteder, vil importøren dog i kontrakten kunne forpligte sig til kun at levere til ét af salgsstederne. Om agenter og underforhandlere I overensstemmelse med tidligere vil det være muligt i forhandlerkontrakten at aftale, at forhandleren kan indgå aftaler med agenter og/eller underforhandlere. Betingelserne for indgåelse af aftaler med agenter og underforhandlere kan fremgå af selve forhandlerkontrakten eller af et tillæg hertil. Importøren vil dog have mulighed for at forbyde forhandleren at indgå aftaler med agenter og underforhandlere. Der eksisterer med andre ord ikke efter den generelle gruppefritagelse en ret til for forhandleren at antage en underforhandler eller indgå aftale med en agent. Om code of conduct EU-kommissionen har opfordret forhandlerorganisationerne og fabrikkerne til at indgå aftale om et såkaldt adfærdskodeks (Code of conduct). Det skal dog understreges, at der ikke eksisterer nogen forpligtelse til at indgå en sådan aftale. Et adfærdskodeks er en tilkendegivelse om, at parterne har aftalt en række best-practice -regler, som man vil lægge til grund for fortolkning af kontrakterne og evt. indføre i kontrakterne eller som tillæg hertil. I forhandlernes og reparatørernes interesse Det er i skrivende stund ikke lykkedes for parterne at vedtage et sådan sæt regler på EU-plan eller på nationalt plan. Da det er forhandlerne, som i relation til fabrik og importør er den svage part,

13 er det åbenlyst, at det er forhandlerne, som har langt, langt den største interesse i, at der indgås aftale om et adfærdskodeks. Det er nok vanskeligt at forestille sig, at forhandlerne vil opnå at få alle de mistede muligheder fra den tidligere forordning med ind i de nye kontrakter ad bagdøren via et adfærdskodeks, når fabrikkerne på den anden side er meget tilfredse med at være sluppet af med disse og samtidig som nævnt ikke er forpligtet til at indgå aftale om et adfærdskodeks. I fabrikkens og importørens interesse EU-kommissionen har dog tilkendegivet, at det vil hjælpe en fabrik, som er mistænkt for at lægge ikke-fritagne hindringer i vejen for konkurrencen, hvis fabrikken har inkorporeret et sådant adfærdskodeks i sine kontrakter. Fabrikkerne kunne derfor også i et begrænset omfang have en interesse i et fælles adfærdskodeks. Indholdet i et adfærdskodeks De bestemmelser, som vil være ønskelige at indføje i et vedtaget adfærdskodeks, kunne være regler om frister for opsigelse af forhandlerkontrakter, krav om skriftlig begrundelse, hvis en importør vil bringe forhandlerkontrakten til ophør, at importøren tillader, at en forhandler kan overdrage sin forhandlerkontrakt til en anden forhandler inden for samme netværk, at uoverensstemmelser kan forlanges afgjort af en uvildig sagkyndig eller ved voldgift og at det tillades at oprette supplerende salgs- og leveringssteder. Nye regler for eftermarkedet (reparatørkontrakter) pr. 1. juni 2010 Ingen overgangsordning Eftermarkedet har i modsætning til det primære marked allerede pr. 1. juni 2010 fået nye regler. Eftermarkedet er derfor ikke reguleret af samme overgangsordning, som gør sig gældende for forhandlerkontrakterne. Reglerne findes i en helt ny sektorspecifik eller særlig gruppefritagelse, nr. 461/2010. Reglerne for eftermarkedet i den nye gruppefritagelse er dog langt hen ad vejen de samme som reglerne i den tidligere forordning 1400/2002, hvorfor eksisterende kontrakter, som er udformet i overensstemmelse med den tidligere gruppefritagelse, også vil opfylde bestemmelserne i den nye gruppefritagelse, og disse kontrakter kan derfor løbe uændret videre, selv om det tidligere regelgrundlag er bortfaldet, og et nyt er kommet til pr. 1. juni Om opsigelsesvarsel og begrundelse for opsigelse Nye reparatørkontrakter indgået efter den 1. juni 2010 vil formentlig have en løbetid på op til 5 år. Dette skyldes, at en række af de vilkår, som vil indgå i kontrakterne, f.eks. aftaler om købsmål, kun må have en varighed på op til 5 år for at være fritaget, og det skal efter udløbet af disse 5 år stå reparatøren frit for at opsige kontrakten. Der må ikke indgås aftaler på ubestemt tid, hvis aftalen indeholder en konkurrenceklausul. Herefter står det naturligvis parterne frit for at indgå en ny kontrakt på 5 år. Hvis en reparatørkontrakt ikke indeholder konkurrenceklausuler, er der ikke noget til hinder for at indgå kontrakter for en længere periode end 5 år eller for en ubestemt periode. Kontrakternes løbetid Der vil med andre ord formentlig ikke blive indgået nye reparatørkontrakter for en tidsubegrænset periode, sådan som tidligere, fordi kontrakterne vil indeholde forskellige former for konkurrenceklausuler og sådanne må efter den generelle gruppefritagelse kun indgås for en periode på op til 5 år. En kontrakt kan godt være på mindre end 5 år. En kontrakt kan opsiges inden aftaleperioden udløber, hvis den ene af parterne misligholder aftalen. De nærmere regler herom vil fremgå af selve kontrakten og kan frit aftales mellem parterne. Opsigelse af kontrakten Der skal ved aftaleperiodens ophør ikke gives en begrundelse for, hvorfor importøren eller forhandleren ikke ønsker at indgå en ny kontrakt. Ved misligholdelse kan parterne aftale, om der skal gives en begrundelse, og hvilke krav der kan stilles til begrundelsen og dokumentation for misligholdelsen. Det kan også aftales, hvad misligholdelse består i, og hvad der betragtes som væsentlig misligholdelse. Om standarder Det vil fortsat være muligt for fabrikken og importøren at opstille en række kvalitative kriterier eller standarder, som reparatøren skal opfylde for 13

14 at modtage en reparatørkontrakt. Disse standarder skal fortsat være ensartede og anvendes uden forskelsbehandling, ligesom de skal være nødvendige for at forhandle det pågældende bilmærke. Dette er således helt de samme regler, som gjaldt under den tidligere gruppefritagelse. De standarder, den enkelte reparatør skal opfylde efter de nye kontrakter, skal altså være ens for samtlige reparatører af det pågældende mærke, de må ikke anvendes forskelligt overfor reparatørerne og standarderne må ikke ligger ud over, hvad der må anses for nødvendigt for at være i stand til at reparere og servicere det pågældende mærke. Om kobling af salg og service Det vil fortsat ikke være fritaget at gøre en reparatørkontrakt betinget af, at reparatøren også påtager sig en forhandlerkontrakt og omvendt. Rent undtagelsesvist vil en kobling af salg og service i en begrænset periode kunne være konkurrencefremmende og dermed fritaget, hvis der er tale om en fabrik/importør, som ønsker at lancere sit mærke på et bestemt geografisk marked, og det er vanskeligt at tiltrække forhandlere, der er villige til at foretage de nødvendige investeringer, medmindre de er sikre på, at der ikke dukker autoriserede reparatører op, som udelukkende udfører reparationsarbejde, men ikke vil investere i en salgsafdeling. Om teknisk information Teknisk information skal stilles til rådighed for uautoriserede reparatører. På grund af den teknologiske udvikling er begrebet teknisk information et ret flydende begreb. Som konkrete eksempler på teknisk information i dag kan nævnes software, fejlkoder og andre parametre samt opdateringer, som bruges på elektroniske kontrolenheder til at etablere eller genetablere de af leverandøren anbefalede indstillinger, identifikationsnumre for motorkøretøjer eller andre identifikationsmidler for motorkøretøjer, reservedelskataloger, problemløsningsmetoder baseret på praktiske erfaringer i relation til problemer, som typisk opstår i en bestemt model eller batch, og tilbagekaldelsesmeddelelser og andre meddelelser om reparationer, som vil blive foretaget uden beregning inden for det autoriserede reparationsnetværk. Reservedelskoder og enhver anden information, der er nødvendig for at kunne identificere den korrekte reservedel af motorkøretøjsproducentens mærke, der passer til et bestemt motorkøretøj (altså den reservedel, som motorkøretøjsproducenten normalt vil levere til medlemmerne af sit autoriserede reparationsnetværk til reparation af det pågældende motorkøretøj), er også teknisk information. 14

15 Hvordan stilles informationen rent praktisk til rådighed Informationen bør stilles til rådighed efter anmodning og uden ubegrundet forsinkelse, den skal gives i en brugbar form, og den pris, der beregnes for den, må ikke virke afskrækkende under hensyn til omfanget af den uafhængige reparatørs brug af den. En bilfabrik bør give uafhængige aktører adgang til teknisk information om nye motorkøretøjer samtidig med, at autoriserede reparatører får denne adgang, og det bør ikke kræves, at uafhængige reparatører køber mere information end den, der er nødvendig for at udføre det pågældende arbejde. Værktøj og uddannelse Ovenstående betragtninger gælder også for uafhængige aktørers adgang til værktøj og uddannelse. I denne sammenhæng omfatter begrebet værktøj også diagnosticerings- og andet reparationsværktøj samt dertil knyttet software, herunder periodiske opdateringer heraf og eftersalgsservice på dette værktøj. Om originale reservedele Originale reservedele eller originaludstyr er reservedele eller udstyr, der er fremstillet efter de specifikationer og produktionsstandarder, som motorkøretøjsproducenten har opstillet for fremstillingen af reservedele eller udstyr til montering i det pågældende motorkøretøj. Det omfatter også reservedele eller udstyr, som fremstilles på de samme produktionslinjer som de pågældende reservedele eller det pågældende udstyr. Indtil det modsatte er bevist, antages det, at reservedele er originale, hvis reservedelsfabrikanten attesterer, at deres kvalitet svarer til kvaliteten af de komponenter, der bruges ved montering af det pågældende motorkøretøj og er fremstillet efter specifikationerne og standarderne for motorkøretøjet. Alternative dele Alternative dele omfatter originalreservedele fremstillet og distribueret af leverandører af det originale udstyr samt reservedele fremstillet af andre reservedelsproducenter, hvis kvalitet svarer til de originale reservedeles. Tilsvarende kvalitet For at en reservedel kan anses for at være af kvalitet svarende til de originale reservedeles ( matchende kvalitet ), skal den være af en tilstrækkelig god kvalitet til, at brugen af den ikke bringer det pågældende autoriserede netværks omdømme i fare. Bevisbyrden for at en reservedel ikke opfylder dette krav ligger hos bilfabrikken. Det betyder, at fabrikken skal dokumentere, at en reservedel ikke er af tilsvarende kvalitet, hvis hensigten er at afskære bilfabrikkens mærkeværksteder fra at anvende sådanne dele. Bevis for reservedelenes kvalitet Hvis en bilfabrikant ønsker at udelukke anvendelsen af en bestemt reservedel fra en uafhængig leverandør, skal det bevises, at den pågældende del ikke opfylder kravene i definitionen af originale dele eller dele af tilsvarende kvalitet. Selv om bilfabrikanten bærer bevisbyrden, kan producenten af disse dele udstede et certifikat for kvaliteten af delene; f.eks. på virksomhedens hjemmeside, på produktets emballage/katalog - eller blot som en skrivelse på forespørgsel. En sådan selvcertificering fra producentens side kan lette salget fra den uafhængige grossist til mærkeværkstederne, fordi den fritager de autoriserede værksteder for ansvar i forhold til bilfabrikkens kontraktmæssige krav til kvaliteten af reservedelene. Salg til uautoriserede må ikke forhindres En bestemmelse i en reparatørkontrakt om, at den autoriserede reparatør ikke må videresælge reservedele, som kun kan købes hos bilfabrikken eller hos det autoriserede reservedelssalgsnet til uafhængige reparatører, vil ikke være fritaget efter den nye særlige gruppefritagelse. Om selektiv distribution og eksklusiv distribution Kvalitativ udvælgelse Ved rent kvalitativ selektiv distribution udvælges reparatørerne udelukkende på grundlag af objektive kriterier, der er nødvendige som følge af køretøjernes og reservedelenes eller værkstedsydelsernes egenskaber, som f.eks. værkstedspersonalets uddannelse, lokalernes indretning, salgsteknik og den service, reparatøren skal yde. Anvendelse af sådanne kriterier medfører ikke direkte nogen begrænsning af antallet af reparatører, der kan komme med i fabrikkens/importørens netværk. Kvalitativ selektiv distribution er muligt forudsat at reparatørerne udvælges på grundlag af objektive, kvalitative kriterier, der fastsættes ensartet for alle 15

16 16 potentielle reparatører og anvendes uden forskelsbehandling og forudsat, at de fastlagte kriterier ikke er mere vidtgående, end hvad der er nødvendigt for at reparere og servicere det pågældende mærke. Kvantitativ udvælgelse Det vil ikke være fritaget at kombinere et kvalitativt selektivt system med kvantitative bestemmelser ved en markedsandel på over 30% (det vurderes, at samtlige mærker på reparation og servicesiden har en markedsandel på over 30%). I betragtning af autoriserede reparatørers normalt stærke position på markedet, den særlige betydning, de har for ejere af nye motorkøretøjer, og forbrugernes manglende tilbøjelighed til at bevæge sig ret langt for at få deres biler repareret, finder Kommissionen det vigtigt, at der generelt er adgang til de autoriserede reparationsnet for alle virksomheder, som opfylder de definerede kvalitetskriterier/standarder. Enhver som opfylder et mærkes kvalitative standarder har derfor mulighed for at modtage en reparatørkontrakt. Om overdragelse af reparatørkontrakt Under den tidligere forordning 1400/2002 skulle det fremgå af reparatørkontrakter, at reparatøren havde mulighed for at sælge eller overdrage sin reparatørkontrakt til en reparatør inden for samme netværk; altså til en autoriseret reparatør af samme mærke. Det vil fortsat være muligt at aftale en sådan mulighed, men det vil under den særlige gruppefritagelse for eftermarkedet ikke længere være en mulighed, som reparatøren kan forlange medtaget i kontrakten. Det må derfor forventes, at muligheden for reparatøren til at overdrage eller sælge reparatørkontrakten til en anden reparatør såvel indenfor som uden for mærkets netværk vil være forbundet med opnåelse af importørens godkendelse heraf. Med andre ord, vil en importør kunne nægte reparatøren at gennemføre en overdragelse af kontrakten til andre. Denne hindring for overdragelse af reparatørkontrakten vil dog ikke have større praktisk betydning al den stund, at enhver reparatør, som opfylder fabrikkens/importørens kvalitative standarder har mulighed for at modtage autorisation og reparatørkontrakt. Om konfliktløsning Den tidligere forordning 1400/2002 indeholdt mulighed for, at parterne kunne henvise enhver uoverensstemmelse om opfyldelsen af kontrakten til en voldgift eller en uvildig sagkyndig. Det kunne f.eks. være uenighed mellem reparatør og importør om fastsættelse af salgsmål for reservedele eller lagerforpligtelser. Det var ikke blot en mulighed; det skulle rent faktisk fremgå udtrykkeligt af kontrakten, at uoverensstemmelser kunne bilægges på denne måde. Den generelle gruppefritagelse og den særlige gruppefritagelse for eftermarkedet indeholder ingen regler herom. Det vil derfor være op til de enkelte aftaleparter at indføje sådanne bestemmelser i kontrakten. Det vil være muligt at indføre bestemmelser i kontrakterne herom, men det er ikke længere et krav, at denne mulighed fremgår af kontrakten. Om loft over antallet af reparatører Det er vigtigt for EU-kommissionens vurdering af, hvorvidt konkurrencen er sund inden for et område, at autoriserede reparatører inden for det relevante net er i stand til at konkurrere med hinanden. En af de vigtigste drivkræfter for denne konkurrence beror på vilkårene for at få adgang til netværket af autoriserede reparatører. I betragtning af autoriserede reparatørers normalt stærke position på markedet, den særlige betydning, de har for ejere af nye motorkøretøjer, og forbrugernes manglende tilbøjelighed til at bevæge sig ret langt for at få deres biler repareret, finder Kommissionen det vigtigt, at der generelt er adgang til de autoriserede reparationsnet for alle virksomheder, som opfylder definerede kvalitetskriterier. Hvor en importørs netværk af autoriserede reparatører har en markedsandel på over 30% med hensyn til reparation af biler af det pågældende mærke (pt. samtlige mærker), er det ikke fritaget at anvende kvantitativ selektiv distribution. Det vil således ikke være fritaget at opstille et loft over antallet af reparatører inden for de enkelte mærkers netværk. Om købsmål Der vil kunne indgås aftale om, at reparatøren forpligter sig til at købe op til 80% af sit samlede køb af reservedele hos importøren/fabrikken eller en virksomhed udpeget af importøren/fabrikken. Sådanne aftaler, hvor købsforpligtelsen ligger under 80% vil ikke være at betragte som konkurrenceklausuler og vil derfor være mulige. Tidligere kunne reparatøren forpligtes til at købe op til 30% af reservedelene hos importøren. En sådan forpligtelse kan opretholdes efter de nye regler, men

17 vil også kunne forhøjes til op til 80%. En konkurrenceklausul betyder ikke kun, at reparatøren skal købe op til 80% af sit samlede indkøb hos importøren. Det betyder rent faktisk også, at reparatøren hverken må købe, videresælge eller anvende konkurrerende varer i strid med 80%-grænsen. Det vil forsat kunne kræves, at garantireparationer, gratis service eller tilbagekaldelseskampagner udføres ved brug af originale reservedele købt hos importøren/fabrikken. Om flere mærker på værkstedet Efter den særlige gruppefritagelse er en aftale om mærkeeksklusivitet mellem en importør/fabrik og en autoriseret reparatør eller autoriserede reservedelsforhandler, hvis markedsandel på det relevante marked overstiger 30% ikke fritaget. På eftermarkedet vurderes det, at markedsandelen for parterne (importøren og reparatøren/reservedelsforhandleren) for de fleste mærkers vedkommende overstiger 30%, fordi det autoriserede netværk af reparatører har en markedsandel på over 30% med hensyn til al reparation af biler af det pågældende mærke. En mærkeeksklusivitetsforpligtelse vil udgøre en konkurrenceklausul og konkurrenceklausuler er kun fritaget, hvis parternes markedsandel er under 30%. Et værksted kan således være autoriseret reparatør af flere mærker samtidig. Om oprettelse af filialer Autoriserede reparatører i selektive distributionssystemer kan med hensyn til reparations- og vedligeholdelsesarbejde eller salg af reservedele ikke pålægges nogen form for begrænsning, når det gælder placeringen af deres forretningssted (værksted). Dette skyldes, at det tilkommer enhver virksomhed uanset beliggenhed at blive autoriseret reparatør, hvis de opstillede kvalitetskriterier er opfyldt. I et eksklusivt reparationssystem kan importøren dog gøre autorisationen betinget af et bestemt forretningssted, dvs. placeringen af værkstedet. Om salg af reservedele Reparatøren eller reservedelsforhandleren må ikke hindres i at sælge reservedele, herunder originale reservedele, til uafhængige reparatører. Om code of conduct Overholdelse af et adfærdskodeks kan være et af midlerne til at skabe større åbenhed i de kommercielle relationer mellem parterne. Sådanne kodekser kan bl.a. indeholde regler om frister for opsigelse af kontrakter, der kan være afpasset efter kontraktens løbetid, om kompensation for udestående investeringer i forbindelse med kontraktforholdet foretaget af reparatøren i tilfælde af, at kontrakten uden rimelig grund opsiges før tid, eller om voldgift som en alternativ måde at bilægge tvister på. Hvis en leverandør indføjer sådanne adfærdsregler i sine aftaler med reparatører, gør disse regler offentligt tilgængelige og overholder dem, vil det blive betragtet som en relevant faktor ved vurderingen af, om en fabrik eller importør i et konkret tilfælde har lagt alvorlige begrænsninger i vejen for konkurrencen. Sanktioner ved overtrædelse eller misbrug af reglerne Særlige alvorlige begrænsninger af konkurrencen I både den generelle gruppefritagelse og den særlige gruppefritagelse er der listet en række aftalevilkår op, som ikke blot betragtes som begrænsninger af konkurrencen; de betragtes som alvorlige begrænsninger af konkurrencen. Hvis en kontrakt indeholder en eller flere af disse alvorlige begrænsninger vil hele kontrakten miste fordelen ved at være fritaget efter forordningen. Det betyder, at kontrakten må gennem en individuel vurdering for at klarlægge, om den er i strid med traktatens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Mulighed for individuel fritagelse Virksomheder kan dog i konkrete tilfælde forsøge at godtgøre, at der ved kontrakten samtidig er konkurrencefremmende virkninger, som gør at kontrakten alligevel kan undtages fra traktatforbuddet. Hvis virksomheden kan sandsynliggøre overfor EU-kommissionen, at kontrakten i sin helhed vil give effektivitetsfordele, at den vil resultere i tekniske og økonomiske fordele og at forbrugerne vil opnå en fordel deraf, så kan Kommissionen fritage kontraktens individuelt, selv om den som udgangspunkt indeholder en alvorlig konkurrencebegrænsning. Hvad er en alvorlig begrænsning De alvorlige begrænsninger, der er tale om, er følgende: detailprisbinding, opdeling af markedet el- 17

18 18 ler opdeling af kunderne, begrænsning af aktivt og passivt salg til slutbrugere i et selektivt system, begrænsning af krydsleverancer mellem forhandlere i netværket og begrænsninger i reservedelsproducentens salg til slutbrugere og begrænsning af salg af reservedele til uautoriserede reparatører. For så vidt angår opdelingen af markedet eller kunderne er dette dog muligt i et eksklusivt distributionssystem, ligesom det er muligt at forbyde salg til uautoriserede videreforhandlere, hvis det selektive system er valgt. Andre begrænsninger Ud over de særligt alvorlige begrænsninger, er også en række andre begrænsninger udelukket fra fritagelsen (f.eks. kontrakter med konkurrenceklausuler, som løber i længere tid end 5 år eller en forpligtelse til ikke at sælge bestemte mærker). Tilstedeværelsen af et sådant vilkår i en kontrakt medfører dog ikke, at hele kontrakten mister fritagelsen, idet det kun er selve den konkrete bestemmelse i kontrakten, som ikke fritages, hvis den kan udskilles fra kontraktens bestemmelser i øvrigt. Også i disse tilfælde vil det være muligt for en fabrik eller en importør, at føre bevis for at vilkåret medfører effektivitetsfordele, at den vil resultere i tekniske og økonomiske fordele, og at forbrugerne vil opnå en fordel deraf. Hvis dette lykkes, vil EUkommissionen fritage vilkåret fra traktatforbuddet. Inddragelse af gruppefritagelsen overfor ét eller flere netværk/mærker På den anden side kan aftaleparterne heller ikke pr. automatik gå ud fra, at en kontrakt, som opfylder gruppefritagelsens bestemmelser, også dermed er fredet fra indgriben fra EU-kommissionens side. Det må forventes, at Kommissionen selv vil overvåge, hvordan konkurrencen har det, ligesom den utvivlsomt vil modtage henvendelser og klager over misbrug af forordningen, som vil blive undersøgt. Derfor kan fritagelsesforordningen inddrages, hvis en konkret kontrakt, isoleret set eller sammen med tilsvarende kontrakter, der anvendes af konkurrerende leverandører, ikke forbedrer produktionen eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling, og som ikke giver forbrugerne en rimelig fordel derved. Dette vil navnlig kunne foreligge, hvis konkurrerende leverandørers parallelle net af ensartede kontrakter tilsammen bevirker, at adgangen til markedet eller konkurrencen på dette marked begrænses betydeligt. Parallelle net af kontrakter anses for at være ensartede, hvis de indeholder bestemmelser, som har samme virkninger på markedet. Det er Kommissionen, som skal bevise, at der foreligger en sådan situation. Inddragelse af gruppefritagelsen for hele markedet En endnu mere vidtgående beføjelse har Kommissionen i forordningen til at udelukke et helt marked fra fritagelsen, hvis parallelle netværk anvender ensartede kontrakter, som dækker mere end 50% af det relevante marked. Kommissionen er ikke forpligtet til at udelukke det konkrete marked fra fritagelsen og vil i den konkrete situation overveje, om en individuel inddragelse som ovenfor nævnt overfor de konkrete virksomheder er et mere velegnet middel til at styrke konkurrencen. Omfattet eller ikke omfattet af gruppefritagelsen et godt spørgsmål Der er således i langt højere grad end tidligere lagt op til en langt mere konkret vurdering af den enkelte kontrakts skadelige effekt for konkurrencen, ligesom det må forventes, at den samlede skadelige virkning af flere ensartede kontrakter, der isoleret set opfylder forordningen, vil få betydning. Desværre et noget mere flydende retsgrundlag, hvor på papiret fritagne kontrakter ikke altid kan fritages i praksis og hvor kontraktbestemmelser, der normalt ikke vil være fritaget, alligevel efter en individuel og konkret vurdering kan vise sig at være konkurrencefremmende og dermed opfylde traktatens bestemmelser. Når kontrakt eller gruppefritagelse ikke overholdes Mener man, at en eller flere bestemmelser i en konkret kontrakt strider mod reglerne i gruppefritagelserne, eller mener man, at bestemmelser i kontrakten fortolkes i strid med gruppefritagelserne, skal man henvende sig hos sin brancheforening. Brancheforeningen har kendskab til eventuelle andre lignende sager og til praksis på området. Brancheforeningen vil være behjælpelig med fortolkning af reglerne og vil om nødvendigt på forhandleren eller reparatørens vegne kunne optage drøftelse med den pågældende importør og med de relevante konkurrencemyndigheder om sagen.

19 Hvordan vil markedet indrette sig efter de nye regler Gætværk Bemærkningerne i dette afsnit er resultatet af et kig i krystalkuglen. Dvs. at bemærkningerne ikke er udtryk for hverken facts eller givne resultater. Der er alene tale om et personligt gæt på, hvordan markedet vil indrette sig i Danmark, når de nye regler og de nye kontrakter træder i kraft fra d. 1. juni 2010 og i særdeleshed fra den 1. juni Single-brand Jo større markedsandel et mærke har, jo større vil tilbøjeligheden til at indføre krav om mærkeeksklusivitet eller single-branding formentlig være. Fabrikker og importører af mærker med mindre end 5% markedsandel vil være afhængig af, at deres forhandlere også forhandler et eller flere andre mærker i butikken, der ellers ikke vil kunne drives rentabelt alene på baggrund af et enkelt mindre mærke. På den anden side vil kun få af de større mærker, af frygt for at gruppefritagelsen inddrages som beskrevet i afsnittet om sanktioner ved overtrædelse og misbrug af reglerne, i deres forhandlerkontrakter forlange 100% mærkeeksklusivitet. Derved kan de større mærker leve med, at deres forhandlere tillades at drive multibranding inden for meget begrænsede rammer. Dette vil foregå således, at der i de fleste forhandlerkontrakter vil være indsat betydelige konkurrenceklausuler, således at det rent praktisk kun vil være muligt at forhandle to mærker i adskilte lokaler, hvoraf det ene mærke har en væsentlig større markedsandel end det andet; f.eks. i forholdet 80 til 20%. Rent praktisk vil resultatet heraf blive et marked, der tilnærmelsesvis ligner et singlebrandmarked, hvor der åbnes op for lige nøjagtig så meget konkurrence blandt mærkerne hos den enkelte forhandler, at EU-kommissionen og/eller de nationale konkurrencemyndigheder opretholder gruppefritagelsens beskyttelse. De større mærker vil dermed få brug for de mindre mærker til at legitimere deres krav om noget, der ligner mærkeeksklusivitet og opretholde noget, der langt hen ad vejen ligner single-branding. 5-årige kontrakter Eftersom fabrikker og importører forventes at gøre brug af muligheden for konkurrenceklausuler og mærkeeksklusivitet, må kontrakterne kun være 5-årige. Selv om der lægges op til, at forhandlerne kun i en begrænset periode på disse 5 år skal 19

20 20 tåle at være underlagt mærkeeksklusivitet m.m., forventes det, at forhandlerne vil ønske at forny kontrakterne efter udløbet af kontraktens løbetid. Dette vil ske med baggrund i de investeringer, forhandleren har gjort i det pågældende mærkes brand, værktøj, udstyr, IT og uddannelse samt ud fra den betragtning, at det medfører fornyede og øgede omkostninger at skulle markedsføre sig som forhandler af et nyt mærke efter 5 år. Færre forhandlere Det forventes også, at de fleste større mærker for så vidt angår salg af fabriksnye biler, vil nedsætte antallet af forhandlere ud fra den betragtning, at der kun er stort set samme mængde bilkøbere. Men hvis forhandlerne skal kunne basere en fornuftig og rentabel virksomhed på noget, der ligner et enkelt mærke alene, så må der nødvendigvis være færre forhandlere om samme mængde kunder. Opsagte forhandlere De forhandlere, som i den forbindelse ikke opnår en ny forhandlerkontrakt på et af de større mærker, vil måske være attraktive for de mindre mærker, som vil satse på forhandlerkontrakter med mulighed for forhandling af flere mærker på mere lige vilkår. Som nævnt vil mærker med en mindre eller meget lille markedsandel næppe forlange 100% mærkeeksklusivitet af sine forhandlere, idet der ganske enkelt ikke kan drives en rentabel forhandling på baggrund af et lille mærke alene. Disse mærker vil formentlig se en fordel ved at tillade flermærkeforhandling på vilkår, hvor mærkerne indbyrdes stilles nogenlunde lige, således at de sammen kan danne det økonomiske grundlag for at drive forhandlingen. Standarder For så vidt angår niveauet for de kvalitative standarder må dette forventes bibeholdt på nogenlunde samme niveau, selv om der måtte blive indført mærkeeksklusivitet og der ikke længere vil være behov for et mærke for at tage sig bedre ud end konkurrerende mærker i samme showroom. De meget høje standarder blev indført af de enkelte mærker tilbage i 2002 som en art beskyttelsespenge for at gøre det så kostbart at blive autoriseret forhandler, at de fleste ikke ville have midler til at tage flere mærker ind eller benytte sig af muligheden for at etablere flere forretningssteder. Med bortfaldet af muligheden for flermærkeforhandling og muligheden for at etablere sig andre steder vil der være et argument mindre for at bibeholde niveauet for standarderne. Der er dog ikke grund til at tro, at standarder, som allerede nu er accepteret og som allerede nu er implementeret hos forhandlerne, vil blive slækket. Med andre ord er standarderne formentlig kommet for at blive. Eftermarkedet På eftermarkedet vil situationen imidlertid være lidt anderledes, idet det med den markedsandel de autoriserede reparatører har på markedet for reparation af biler af de pågældende mærker, fortsat vil være muligt at opretholde autorisationen for flere mærker på værkstedet samtidig. De fleste har dog under den tidligere gruppefritagelse opdaget, at en autoriseret reparatør, som ikke samtidig har samme mærke stående i salgsafdelingen, indirekte diskrimineres i forhold til de autoriserede reparatører, som også har mærket i salgsafdelingen. Dette viser sig f.eks. ved, at de reparatører, som ikke samtidig er forhandlere på markedet, tildeles en ringere synlighed på importørens hjemmeside, ikke kan købe lejebiler på samme vilkår som forhandlerne, ikke kan købe demobiler, ikke tilsendes samme information eller inviteres til samme møder, som de reparatører, som også har salg af mærkets fabriksnye biler, gør. Der er også set eksempler på særlige skiltnings- og markedsføringskrav for reparatører, som ikke har en forhandlerkontrakt. Dette har medført, at mange har oplevet, at de tilhørte b-holdet eller i hvert fald ikke var fuldgyldige medlemmer af det fine selskab af virksomheder i netværket autoriseret til både salg og service. Dette har medført og vil formentlig fortsat medføre, at alle vil have autoriseret service af de mærker, som også sælges i forretningens showroom, mens kun få vil supplere med autoriseret service af andre mærker, som ikke findes i udstillingen. Kravene må slækkes Det må dog forventes, at hovedparten af de forhandlere, som ikke opnår en ny forhandlerkontrakt, vil fortsætte som autoriseret reparatør i hvert fald i en periode. Men et mærke, som tidligere har haft f.eks. 55 forhandlere, og som skærer antallet ned til f.eks. 35, hvoraf ikke alle fortsætter som autoriseret reparatør, vil opleve, at netværket af autoriserede reparatører bliver for tyndt og

21 vil være nødt til at tiltrække nye værksteder som autoriserede reparatører for at betjene kunderne, der jf. tidligere undersøgelse ikke vil køre langt for at komme på værkstedet. De enkelte importører/ fabrikker vil formentlig blive nødt til at slække på de kvalitative krav/standarder, som stilles for at opnå autorisationen, hvis de skal tiltrække nye reparatører til netværket. Der findes i dag flere selvstændige leverandører af reservedele, værktøj, udstyr, og kundebehandlingsprogrammer, som er særdeles veludbyggede og IT-mæssigt helt opdaterede, som sagtens kan konkurrere med det, der tilbydes indenfor mange mærker. Det er derfor langt fra sikkert, at reparatører vil stå i kø for at opnå autorisation på de vilkår dette udbydes p.t. Formentlig først nye reparatørkontrakter i 2013 Der vil formentlig først blive udstedt nye reparatørkontrakter samtidig med de nye forhandlerkontrakter i juni 2013, selv om det vil være muligt at indgå reparatørkontrakter efter de nye regler allerede fra den 1. juni Eftersom reparatører i samme netværk dog ikke må behandles forskelligt, vil det ikke være muligt på samme tid at have to forskellige reparatørkontrakter udformet efter to forskellige gruppefritagelser. Af praktiske årsager forventes de forskellige mærker derfor først at ændre deres reparatørkontrakter samtidig med ændringen af forhandlerkontrakterne pr. 1. juni Anbefalinger ved udarbejdelse af nye kontrakter Hvad skal du forsøge at få med i den nye kontrakt Når de enkelte forhandlere, reparatører eller mærkeforeninger skal forhandle nye kontrakter med importør eller fabrik, er der naturligvis en række vilkår, som af hensyn til forhandler eller reparatør vil være fornuftigt at forsøge at få medtaget i kontrakten. Neden for gengives en oversigt over sådanne vilkår. Vilkårene er forsøgt opstillet i prioriteret rækkefølge for på den måde at angive, hvilke kontraktvilkår man først og fremmest bør opnå. Medtaget er også kontraktbestemmelser, man bør undgå. Flermærkeforhandling: Det vil naturligvis være en vigtig forudsætning for driften af mange salgsafdelinger og værksteder, at der fortsat består 21

22 22 en mulighed for at forhandle flere mærker. Det er derfor af afgørende betydning, at kontrakter levner mulighed herfor i et eller andet omfang, der ikke kun formelt men også rent praktisk åbner mulighed for multibranding. Hvis kontrakten pålægger forhandleren mærkeeksklusivitet bør forhandleren forsøge at få forhandlet sig frem til en eller anden form for hel eller delvis kompensation for det konkurrencemæssige handicap, mærkeforpligtelsen giver. Det kunne f.eks. være tilskud til markedsføringsomkostninger, fordelagtige IT-løsninger til fordelagtige priser, gratis uddannelse af medarbejdere, tilskud til anskaffelse af værktøj og testudstyr osv. Købsmål: Efter de nye regler er der i forhandlerkontrakterne mulighed for at aftale en mindstekøbsforpligtelse på op til 80% af det samlede indkøb, hvis kontrakten løber længere end 5 år og en mindstekøbsforpligtelse på over 80%, hvis kontrakten løber i op til 5 år. Det anbefales, at mindstekøbsforpligtelsen fastsættes så lav som muligt, således at forhandleren har mulighed for at indkøbe biler og reservedele hos andre leverandører. Det vil i den forbindelse være fornuftigt at fortsætte med mindstekøbsforpligtelsen på 30%, som var grænsen i den tidligere forordning. I eftermarkedskontrakterne er købsforpligtelser på op til 80% af det årlige indkøb mulige og udgør ikke en konkurrenceklausul. Forpligtelser til at købe mere end 80% udgør en konkurrenceklausul og kan ikke indgå i kontrakterne, fordi parternes markedsandel på eftermarkedet for de flestes vedkommende vil overstige 30%. Også i eftermarkedskontrakterne vil det være fornuftigt at fortsætte med mindstekøbsforpligtelsen på 30%, som var grænsen i den tidligere forordning. Adfærdskodeks: Hvis det ikke har været muligt i selve kontraktens tekst at få indføjet eller fjernet nogle af de rettigheder eller pligter, som den tidligere forordning indeholdt, vil det være en mulighed at få importøren til i kontrakten at acceptere at overholde et adfærdskodeks (Code of conduct). Sådanne kodekser kan bl.a. indeholde regler om frister for opsigelse af kontrakter, der kan være afpasset efter kontraktens løbetid, om kompensation for udestående investeringer i forbindelse med kontraktforholdet foretaget af forhandleren i tilfælde af, at kontrakten uden rimelig grund opsiges før tid, eller om voldgift som en alternativ måde at bilægge tvister på. Et eksempel på indholdet af et sådant adfærdskodeks kan fås hos D A F. Adfærdskodekset er udarbejdet af D A Fs europæiske organisation CECRA. Om standarder: Ved forhandling af såvel salgs- som reparatørkontrakt bør man så vidt muligt forsøge at mindske de kvalitative standarder. Argumentationen kan tage sit udgangspunkt i, at et kvalitativt krav skal være nødvendigt for at sælge eller reparere det pågældende mærke. Man bør også i forbindelse med forhandlerkontrakten fremhæve, at hvis en importør/fabrik forlanger mærkeeksklusivitet eller noget der ligner mærkeeksklusivitet, så er der ikke behov for at sætte standarderne så højt, idet der ikke vil være konkurrerende mærker hos forhandleren. Hvis en importør/fabrik forbyder forhandleren at åbne flere forretningssteder, vil der ej heller være behov for alt for høje standarder, da der ikke vil være truende konkurrence fra andre forhandleres nye forretningssteder i nærheden. Adgang til at sælge sin kontrakt: Det anbefales, at forhandleren tillægges ret til at sælge sin forhandlerkontrakt til en anden forhandler inden for samme salgsnetværk og om muligt til en forhandler uden for salgsnetværket. Direkte salg: Forhandlerne bør ved indgåelse af kontrakter (både selektive og eksklusive) forsøge at mindske importørens adgang til direkte at sælge til bestemte kunder, f.eks. leasingselskaber, store flådeejere m.fl. Forhandlerne bør så vidt mulig insistere på at begrænse importørens mulighed for at forbeholde sig retten til at betjene de store kunder. Om kundedata: Det vil være en god idé at forsøge at begrænse importørens adgang til forhandlerens og reparatørens kundedata. Som minimum bør det sikres, at data vedrørende kunder, som har købt brugte biler uden for fabriksgarantien og kunder på værkstedet med biler uden for fabriksgarantien er importøren helt uvedkommende. Derudover er det en god idé at få medtaget en bestemmelse i kontrakten om, at kundedata tilhører forhandleren/reparatøren, og at disse ikke må videregives til andre virksomheder til kommercielt brug ej heller i forbindelse med kontraktophør.

23 Erstatning ved opsigelse: Det vil være en fordel for forhandler og reparatør, hvis kontrakten indeholder en bestemmelse, hvorefter forhandleren eller reparatøren kompenseres for udestående investeringer foretaget i forbindelse med kontraktforholdet i tilfælde af, at kontrakten udenfor misligholdelsestilfælde opsiges før tid. I den forbindelse kan det være fordelagtigt at aftale et fast erstatningsbeløb eller en beregningsmetode, således at forhandleren/reparatøren undgår at skulle føre bevis for det lidte tab ved kontraktens opsigelse. Det er ofte forbundet med betydelige vanskeligheder at føre bevis for et muligt fremtidigt lidt tab som følge af kontraktens opsigelse, hvorfor et på forhånd fastsat beløb vil være at foretrække. Rimelige opsigelsesvilkår ved misligholdelse: Forhandlerne/reparatørerne bør sikre sig, at vilkårene for opsigelse af kontrakten i tilfælde af misligholdelse er rimelige. Dvs. at der ved misligholdelse gives et rimeligt varsel til at rette op på misligholdelsen, og at varslet ved uoprettelig misligholdelse er af en rimelig længde. Det anbefales, at der i kontrakten stilles krav om pligt til at dokumentere en påstået misligholdelse, samt at ikke enhver misligholdelse berettiger til opsigelse; dvs. at misligholdelsens karakter skal være væsentlig for at begrunde en opsigelse. Om forhold ved kontraktens ophør: Det er vigtigt at sørge for, at kontraktens bestemmelser omkring de praktiske omstændigheder ved kontraktophør er rimelige. I kontrakten bør det anføres, at servicelitteratur, værktøj, testudstyr, skilte m.m. som forhandleren/reparatøren har betalt for evt. løbende - også er dennes ejendom. Omkring et eventuelt lager af reservedele, værktøj, testudstyr, servicelitteratur og skilte ved ophør vil det være en god idé, om kontrakten indeholdt en pligt for importøren til at tilbagekøbe dette efter forhandlerens/reparatørens ønske. Kontraktperioden: Der er mulighed for, at en forhandlerkontrakt med de konkurrenceklausuler, som forventes at være medtaget, kan indgås for en periode på op til 5 år. Af hensyn til forhandlerens/reparatørens investeringer bør man sikre sig, at aftaleperioden ikke er mindre end 5 år. I kontrakten bør der også tages stilling til importørens tilbagekøbsret eller -pligt for biler og reservedele ved kontraktens ophør. Inden for kontraktperioden bør forhandleren og reparatøren sikre sig et rimeligt opsigelsesvarsel, som i lighed med tidligere bør være på minimum 2 år, ligesom det i kontrakten bør aftales, at en opsigelse med 2 års varsel skal være klart og skriftligt begrundet, og grundene skal være objektive og gennemsigtige. Voldgift eller sagkyndig bistand: Det er både omkostningstungt og meget tidskrævende at skulle bilægge tvister ved hjælp af domstolene. Det bør derfor aftales i kontrakten, at enhver uoverensstemmelse om opfyldelsen af forhandler eller reparatørkontrakten af parterne kan henvises til en voldgift eller en uvildig sagkyndig med bindende virkning for parterne, dog således at retten til at forlange sagen løst ved voldgift eller med bistand af en sagkyndig ikke fratager den enkelte part muligheden for at lade sagen behandle ved domstolene. Mulighed for at oprette filialer: Det vil med de nye forordninger igen være muligt at indføje en såkaldt beliggenhedsklausul i kontrakten, som vil forhindre forhandleren i at drive virksomhed fra andre beliggenheder end hovedforretningen. Det vil derfor være en fordel at bevare denne mulighed ved at undgå en sådan beliggenhedsklausul i kontrakten. Distributionsvederlag: Fremmed for motorkøretøjsbranchen er begrebet distributionsvederlag, som er udtryk for et fast beløb en leverandør (importør) betaler forhandlerne ved kontraktperiodens begyndelse for at få adgang til distributionsnettet og belønne detailhandlerne for den service de yder leverandøren. Sådanne vederlag for at få sine produkter med i distributørens (forhandlerens) salgsfremmekampagner er velkendt inden for andre brancher, f.eks. hårdehvidevarebranchen og fødevarebranchen. Det er muligt at yde et sådant distributionsvederlag til sine forhandlere f.eks. som kompensation for at påtage sig en mærkeeksklusivitetsforpligtelse. Det ville være en god og kærkommen idé at bringe et sådant element ind i kontrakterne i motorkøretøjsbranchen, hvis det er muligt. Et fornuftigt distributionsvederlag kan også bringes på banen i en forhandlingssituation for at tilgodese den pågældende leverandør den mest fordelagtige udstillingsplads hos forhandleren i forhold til konkurrerende mærker. 23

24 SVAR 24 Adgang til at anvende agenter og underforhandlere: Det kan i nogle sammenhænge være fordelagtigt for en forhandler at indgå aftale med agenter eller underforhandlere. Der bør i kontrakten åbnes mulighed for, at forhandleren på nærmere angivne vilkår, kan benytte sig af muligheden for agenter eller underforhandlere. Brugte biler: Det ses af og til i forhandler- og reparatørkontrakter, at der indsniger sig bestemmelser, som omhandler forhandlerens eller reparatørens handel med brugte biler. Dette er absolut en uskik, og man bør så vidt muligt forsøge at få luget sådanne bestemmelser ud af kontrakten. Den pågældende importør eller bilfabrik bør ikke have indflydelse på, hvorledes forhandleren eller reparatøren driver virksomhed med salg af brugte biler. Regnskaber og forretningsstrategier: Ofte kræver en importør eller fabrik at få udleveret regnskabstal og forretningsstrategier, som også vedrører forhandlerens eller reparatørens eventuelle andre mærker. Man bør derfor i forbindelse med kontraktforhandlingerne forsøge at få præciseret i teksten, at der kun kan kræves oplysninger udleveret, som vedrører den del af virksomheden, som angår forhandling eller reparation af det pågældende mærke, og at virksomhedsoplysninger for så vidt angår andre mærker og brugtbilsalget er kontrakten uvedkommende. Stå fast og stå sammen: Måske i virkeligheden det vigtigste råd overhovedet, men samtidig også det mest svære råd at følge og dermed også det svageste. Hvis ingen forhandlere eller reparatører vil acceptere de vilkår en fabrik i første om-

25 bæring forlanger opfyldt, vil muligheden for en mere ligeværdig kontraktforhandling opstå. Erfaring viser desværre, at det kan være vanskeligt at samle medlemmerne i et autoriseret netværk om at opnå et fornuftigt forhandlingsresultat. Hvor findes reglerne, og hvor kan du få hjælp? Perioden : Salg af nye biler: EU-forordning 1400/2002 samt Kommissionens vejledende brochure. Eftermarkedet: EU-forordning 461/2010 samt Kommissionens Supplerende retningslinjer og EUforordning 330/2010 samt Kommissionens Supplerende retningslinjer. Perioden : Salg af nye biler: EU-forordning 330/2010 samt Kommissionens Supplerende retningslinjer. Eftermarkedet: EU-forordning 461/2010 samt Kommissionens Supplerende retningslinjer. Både forordningerne og de supplerende retningslinjer findes på dansk på hjemmesiden for EUkommissionens konkurrencedepartement: I Danmark administreres reglerne af Konkurrencestyrelsens Center for byggeri, handel og service: D A Fs juridiske afdeling tilbyder medlemmer af D A F og mærkeforeningerne besvarelse af konkrete spørgsmål, gennemgang af kontrakter samt deltagelse i møder samt i forhandlinger med bilimportører. D A Fs juridiske afdeling kan kontaktes pr. telefon nr.: samt pr. mail: Birgitte Wismer-Pedersen: bp@daf.dk og Karoline Thomsen: kt@daf.dk I mærkeforeningerne for de enkelte mærker vil der i nogle situationer være hjælp at hente til fortolkning af en kontrakt. Ordforklaring Agentaftale: en aftale, hvor en agent påtager sig for en leverandør (agenturgiver) at sælge dennes varer eller tjenesteydelser til tredjemand i agenturgiverens navn og for dennes regning og risiko. Aktivt salg: indebærer, at man aktivt opsøger individuelle kunder m.h.t. aftaleprodukterne i andre forhandleres område eller deres forbeholdte kundegruppe, anvender direct mail eller besøg, foretager reklamefremstød i medierne eller andre former for salgsfremstød særligt rettet mod sådanne kunder eller opretter et varehus eller salgssted på en anden forhandlers område. Generel reklame (i medierne eller via Internettet), som ikke er rettet specifikt mod andre forhandleres områder eller forbeholdte kundegrupper, udgør ikke aktivt salg. Autoriseret reparatør: en leverandør af reparations- og vedligeholdelsesydelser i forbindelse med motorkøretøjer, som deltager i et distributionssystem oprettet af en motorkøretøjsleverandør. Det relevante marked: det geografiske område, hvor en konkurrencebegrænsende aftale eller en virksomheds misbrug af en dominerende markedsstilling har virkning for et bestemt produkt eller visse produkttyper (jfr. begreberne geografisk marked og produktmarkedet). Eksklusiv-/Eneforhandlingsaftale: en aftale, hvorefter leverandøren forpligter sig over for eneforhandleren til at give denne et eneforhandlingsområde. Det kan være et helt land eller en del af det. Fritagelse: se Individuel fritagelse eller Gruppefritagelse. Gruppefritagelse (forordning): et sæt regler, der fastslår, at visse typer af konkurrencebegrænsende aftaler skal anses for fritaget fra traktatens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Individuel fritagelse: en afgørelse fra konkurrencemyndighederne i Danmark eller EU, der fastslår, at en konkret aftale skal anses for forenelig med konkurrenceloven eller med EU s konkurrenceregler. 25

26 26 Konkurrenceklausul: enhver direkte eller indirekte forpligtelse, som foranlediger køberen til ikke at fremstille, købe, sælge eller videresælge varer eller tjenesteydelser, der konkurrerer med de kontraktmæssige varer eller tjenesteydelser, eller enhver direkte eller indirekte forpligtelse for køberen til at lade leverandøren eller en af leverandøren udpeget virksomhed levere over 80% af køberens samlede indkøb af de kontraktmæssige varer, tilsvarende varer eller tjenesteydelser og af varer eller tjenesteydelser, der på det relevante marked er substituerbare hermed, beregnet på grundlag af værdien af køberens indkøb i det foregående kalenderår. Kvalitativt, selektivt distributionssystem: et selektivt distributionssystem, hvor leverandøren udvælger forhandlere eller reparatører på grundlag af kriterier, som udelukkende er kvalitative, som er nødvendige på grund af de kontraktmæssige varers eller tjenesteydelsers art, som er ens for alle forhandlere eller reparatører, der ansøger om deltagelse i distributionssystemet, som anvendes uden forskelsbehandling, og som ikke direkte begrænser antallet af forhandlere eller reparatører. Om selektive distributionssystemer, se nedenfor. Kvantitativt, selektivt distributionssystem: et selektivt distributionssystem, hvor leverandøren udvælger forhandlere eller reparatører på grundlag af kriterier, der direkte begrænser deres antal. Om selektivt distributionssystemer, se nedenfor. Krydsleverancer: refererer til adgangen til at sælge til andre forhandlere inden for et salgsnet. Location clause: en forpligtelse, der begrænser en forhandlers eller reparatørs adgang til at placere sit forretningssted, salgssteder, udleveringssted, lager o.l. Motorkøretøj: et selvkørende køretøj, der er bestemt til brug på offentlig vej, og som har mindst tre hjul. Originale reservedele: Originale reservedele eller originaludstyr er reservedele eller udstyr, der er fremstillet efter de specifikationer og produktionsstandarder, som motorkøretøjsproducenten har opstillet for fremstillingen af reservedele eller udstyr til montering i det pågældende motorkøretøj. Det omfatter også reservedele eller udstyr, som fremstilles på de samme produktionslinjer som de pågældende reservedele eller det pågældende udstyr. Indtil det modsatte er bevist, antages det, at reservedele er originale, hvis reservedelsfabrikanten attesterer, at deres kvalitet svarer til kvaliteten af de komponenter, der bruges ved montering af det pågældende motorkøretøj og er fremstillet efter specifikationerne og standarderne for motorkøretøjet Passivt salg: indebærer, at man reagerer på uopfordret henvendelse fra individuelle kunder og indlader sig på at levere varer og tjenesteydelser til sådanne kunder. Almindelig reklame- og salgsfremstød (i medierne eller via Internettet), som når kunder i andre forhandleres område eller sådanne forhandleres forbeholdte kundegrupper, men som er en rimelig måde at nå kunder på også uden for de pågældende områder eller kundegrupper, hører til i kategorien passivt salg. Relevant marked: se Det relevante marked. Reservedele: produkter, der monteres i eller på et motorkøretøj for at erstatte dette køretøjs komponenter, herunder produkter, der er nødvendige for brugen af et motorkøretøj, som f.eks. smøremidler, men ikke brændstof. Reservedele af tilsvarende kvalitet: omfatter originalreservedele fremstillet og distribueret af leverandører af det originale udstyr samt reservedele fremstillet af andre reservedelsproducenter, hvis kvalitet svarer til de originale reservedeles. For at en reservedel kan anses for at være af kvalitet svarende til de originale reservedeles (»matchende kvalitet«), skal den være af en tilstrækkelig god kvalitet til, at brugen af den ikke bringer det pågældende autoriserede nets omdømme i fare. Selektiv distribution: Selektiv distribution anses for ikke at udgøre en konkurrencebegrænsning, såfremt den alene anvendes for produkter af teknisk kompliceret karakter (som biler) eller særligt forfinede produkter, og udvælgelsen af forhandlere alene indebærer, at alle, der kan opfylde visse objektive og ensartede kriterier af kvalitativ karakter, f.eks. med hensyn til uddannelse, erfaring, forretningslokaler, præsentation af varerne, vilje

27 til deltagelse i kurser, ydelse af reparation og service osv., principielt skal kunne opnå stilling som autoriseret forhandler, og der ikke direkte sker nogen begrænsning af antallet af forhandlere. Hvis der anvendes kvantitative kriterier ved udvælgelsen af forhandlere så som en begrænsning af antallet af forhandlere, kan det være muligt ifølge den nye forordning 1400/02 om salg af motorkøretøjer, men så må leverandørens andel af det relevante marked ikke overstige 40%. I et selektivt distributionssystem forpligter leverandøren sig til, enten direkte eller indirekte, at sælge nye biler og reservedele udelukkende til forhandlere eller reparatører, der er udvalgt på grundlag af bestemte kriterier som f.eks. dem, der er nævnt ovenfor, og hvor disse forhandlere eller reparatører forpligter sig til ikke at sælge sådanne varer eller tjenesteydelser forbundet hermed til uautoriserede forhandlere eller uafhængige reparatører, uden at dette dog berører muligheden for at sælge reservedele til uafhængige reparatører eller pligten til at stille de tekniske oplysninger, det diagnoseudstyr, de værktøjer og den undervisning, der kræves til reparation og vedligeholdelse af motorkøretøjer eller til gennemførelse af miljøbeskyttelsesforanstaltninger, til rådighed for uafhængige aktører Slutbruger: omfatter foruden almindelige private og offentlige købere også leasingselskaber, medmindre de anvendte leasingaftaler indebærer overdragelse af ejendomsret eller forkøbsret til køretøjet inden aftalens udløb. Uafhængig reparatør: en leverandør af reparations- og vedligeholdelsesydelser i forbindelse med motorkøretøjer, som ikke deltager i det distributionssystem, der er oprettet af leverandøren af de motorkøretøjer, han reparerer eller vedligeholder. En autoriseret reparatør inden for en given leverandørs distributionssystem anses for at være en uafhængig reparatør, hvis han leverer reparations- og vedligeholdelsesydelser i forbindelse med motorkøretøjer, der er omfattet af en anden leverandørs distributionssystem, som han ikke deltager i. 27