'Familien betyder alt'
|
|
|
- Margrethe Lange
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sofie Danneskiold-Samsøe Yvonne Mørck Bo Wagner Sørensen 'Familien betyder alt' Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier I UWIVERS!^-^! 1 ~ Frydenlund
2 Indhold Forord 9 1. Introduktion 12 Baggrunden 13 Materialet 15 Kvinderne 16 Voldshistorier og metodiske overvejelser 17 Voldshistorier og livshistorier 18 Analytiske overvejelser 20 Anonymitet og fremstillingsform 21 Tak 22 Bogens opbygning Voldsforståelse 28 Kønsbaseret vold 29 Voldens parter 31 Vold og intersektionalitet 33 Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier 34 To overordnede voldsforståelser 37 Forebyggelse 39 Voldsramte kvinder som krænkede retssubjekter Voldsofre 44 Voldsofre er mange slags 45 Kvinder fra Mellemøsten 48 Kvinder fra Sri Lanka 51 Kvinder fra Østeuropa 53 Kvinder fra Vestafrika 57 Børn 60 Voldsformer 65 Kvinden som husslave og tyende 68 Indespærring 70 Dumpning 74 Seksuelle overgreb 77 INDHOLD 5
3 Kvinders mødom og mænds utroskab 82 Kontrol med kvinders graviditeter 86 Kvindernes udveje 88 Selvmord 88 Ægteskab 90 Skilsmisse 94 At udstille volden 97 Frirum og modstandsformer 98 Sammenfatning Voldsudøver(e) 104 En, to, mange voldsudøvere 105 Motivation 110 Kvinder som voldsudøvere 112 Sønner som voldsudøvere 114 De to ansigter 116 Opfordring til vold 119 Magt eller afmagt? 123 Forklaringer på volden 127 Voldsudøveren lades i stikken? 129 Sammenfatning Baglandet 134 Baglandet før og op til ægteskabets indgåelse 139 Konformitetspres 142 Afgørelsens time 143 'Fordansk', sladder og magtkampe 149 Baglandets betydning under ægteskabet 153 Baglandet og kvindens brud med voldsudøveren/udøverne 157 Meget sladder og kun lidt støtte og hjalp 158 Skilsmisse kvinder mellem stigmatisering og muligheder 161 Baglandets magt - solidaritetens forandringsmuligheder Kvindernes erfaringer med krisecentrene 170 Hvem kommer på krisecentrene? 170 Kvindernes handlemuligheder 173 Historier og rygter om krisecentrene 174 Vejen til krisecentret 178 Flugten 179 Planlagt spontanitet FAMILIEN BETYDER ALT.
4 Kvalificeret krisecenterkandidat 182 Bekymringen for børnene som udslagsgivende 184 Faderskab og vold 185 Mødet med krisecentret 189 Ro og omsorg 190 Som at bo på hotel 191 Det frie liv 194 Åbent fiengsel og fremmedgørelse 197 Manglende kompetence og mangelfuld rådgivning 199 Svart med børn 201 Relationer til andre kvinder 202 Familiens reaktion 204 Kvindernes forslag til forbedringer 206 Den voldsramte skal tages alvorligt 207 At se situationen fra kvindens perspektiv 207 Ro til at tanke sig selv som (rets)subjekt 208 Et mere opsøgende personale 209 Flere aktiviteter på krisecentret 209 Psykologhjælp og fagpersonale 210 Inddragelse af kvinder uden børn 211 Parterapi 211 Oplysning til ægteskabsmigranter 212 Krisecentre som \skolefag' og synlige krisecentre 213 Supplerende boform 213 Sammenfatning Efterværn 216 Hvem tilbyder efterværn? 218 Familierådgivningsordningen og efterværn 220 Krisecentre med og uden efterværn 221 Efterværnstilbud 224 Det faglige efterværn 224 De netværksskabende aktiviteter 226 Udslusning og netværksskabende arbejde 227 Særlige efterværnstilbud 229 Betydningen af efterværn for etniske minoritetskvinder 231 Forslag til forbedring af efterværn 233 Efterværn i krisecenterregi eller kommunalt regi? 234 Livet i limbo 238 Tiden efter i egen bolig 240 INDHOLD J
5 Mændenes fortsatte tilstedeværelse 242 Forfølgelse 244 Sammenfatning og anbefalinger i forhold til efterværn 247 Krisecentrenes erfaringer med etniske minoritetskvinder 252 Fysisk og psykisk afstraffelse som opdragelses- og kontrolmiddel 257 Ydre og indre pres 262 Sladderens magt 266 Enlige mødre 268 Manglende kendskab til samfundet, systemet og sociale koder 270 Tilbagefald 272 Unge kvinder med behov for voksenrådgivning 273 Unge kvinder udsat for æresrelateret vold 276 Kastaniehusets og R.E.D.s målgruppe 278 Hvorfor tilbagefald? 280 Dobbeltliv og langvarig forandringsproces 281»Så ved man, at de elsker en«283 Ligesindede - og dog? 284 Institutionalisering som psykisk vold 285 Efterværn 286 Forandring? 287 Sammenfatning 287 Fire strukturelle problemer 289 Efterlysninger og ønsker 292 Styrkelse af kvinders velvære, sundhed og selvtillid 293 Styrkelse af kvinders viden om vold, dansk kultur og samfund 294 Styrkelse af solidaritet og netværk 294 Psykologhjælp til kvinder og børn 295 Tiltag for unge kvinder med særlige behov 296 Efterværn og udslusningsboliger 296 Større fleksibilitet og mere tværinstitutionelt og -organisatorisk samarbejde 297 Styrkelse af krisecenterpersonalets og systemrepræsentanters viden 298 Tolkning 298 Rådgivningssteder 298 Ambulant rådgivning, hotline og netrådgivning 299.FAMILIEN BETYDER ALT.
6 9. Andre institutioner og indsatser 302 Mægling 303 Mentorforløb og kvindenetværk 307 Terapeutiske gruppeforlob for kvinder og børn 308 Rådgivning og oplysning til kvinder 310 Tilbud til voldsudøvere 314 Den samlede indsats 318 Hvem retter indsatserne sig mod? 318 Hvornår sættes indsatserne ind? 319 Forebyggelse i etniske minoritetsmiljøer 321 Sammenfatning Institutioner og indsatser i udlandet 328 Berlin 329 Specialiserede tilbud 332 Generelle tilbud om rådgivning og sociale aktiviteter 336 Forskellige boligformer 338 Stockholm 341 Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund som aktivister 344 Manual til afdækning af vold og kontrol i ærens navn 347 London 350 Radikal aktivisme 353 Sharia-domstole 354 Offensivt retspolitisk arbejde 356 Støttegrupper 358 Sammenfatning af erfaringer fra Berlin, Stockholm og London 360 Specialiserede organisationer og krisecentre 360 Solidaritet mellem kvinder 361 Lige rettigheder 361 Stærke forskningsmiljøer 362 Istanbul/Tyrkiet 363 Kvindepolitisk kamp i Tyrkiet 364 Institutionalisering og oprettelse af krisecentre 365 Familiens centrale rolle og (kampen for) lovændringer 369 Mor Cati 372 KAMER 374 Women for Women's Human Rights New Ways 380 Sammenfatning 382 INDHOLD 7
7 11. Konklusion med anbefalinger 386 Kvindernes beskrivelse af volden sammenholdt med personalets erfaringer med etniske minoritetskvinder 387 Karakteren af volden sammenholdt med de indsatser der ydes til voldens ofre 391 Støtte, efterværn og forebyggelse i Danmark sammenholdt med udenlandske erfaringer 395 Anbefalinger 397 Krisecentrene 398 Politiet og andre offentlige myndigheder. 401 De etniske minoritetsmiljøer 403 Politikerne på nationalt og kommunalt plan 404 Forskningen og bevillingsgiverne 405 Litteratur 408 Bilag Bilag la. Interviewguide til voldsramte kvinder 434 Bilag lb. Spørgeskema (til voldsramte kvinder) 436 Bilag 2. Interviewguide til ledere og/eller ansatte på krisecentre 438 Bilag 3. Liste over de krisecentre, vi har besøgt og/eller interviewet 440 Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Interviews og samtaler med institutionsrepræsentanter, ressourcepersoner og forskere 442 Liste over kontaktmøder, interviews og konferencer i udlandet 443 Materiale og metode vedrørende oplysninger om efterværn 445 Bilag 7. Krisecentre og bosteder 447 Bilag 8. Aktiviteter FAMILIEN BETYDER ALT"
Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen
Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Baggrund for undersøgelsen Bestilt af Danner og TrygFonden i 2008 Hvorfor?
Familien betyder alt
Familien betyder alt Sofie Danneskiold-Samsøe Yvonne Mørck Bo Wagner Sørensen Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier Frydenlund Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske
Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1
Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre
1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.
TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december
Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen
Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet
VISO konference 1. dec. 2015
VISO konference 1. dec. 2015 Mutya Koudal, specialkonsulent Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ære er svært at forklare. Det er de bare. Det er noget, man har og den skal man passe
Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI
Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 17 Offentligt 29.september 2016 Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Definitioner "Ære...det er svært at forklare.
Efterværn for voldsudsatte
Efterværn for voldsudsatte Kortlægning af efterværnstilbud til mænd, kvinder og børn, som har været på krisecenter eller modtaget ambulant behandling med henblik på oprettelse af psykologisk efterværn
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at
HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?
Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også
HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET
HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når
Kvindehuset Grevinde Danner Stiftelsen
Kvindehuset Grevinde Danner Stiftelsen Problemformulering - Hvordan kan det være, at der i det danske velfærdssamfund er behov for et kvindehus som Grevinde Danner Stiftelse.? Indledning Der er kvinder
Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:
Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange
Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn
Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes
Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden
Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000
Vold er ikke løsningen, Katuaq 25-26 november
Krisecenter i en Kommunal kontekst tværfaglig samarbejde og borgertilbud Ved: Mette Sonniks: Grethe Siegstad: Annette Broberg: Organisatorisk Daglige arbejde i Nuuk krisecenter Arbejdet i samtalegruppen
Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn
Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn November 2016 Side 2 af 8 RAPPORT Udgivet af Socialpædagogerne, 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Synne Andersen Nygård [email protected] Dok.nr 3207615 Sagsnr. 2016-SLCLSEK-03491
Kom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Du er her. Rum 2. Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold. Rum 1. Rum 3
Du er her Rum 2 Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold Rum 1 Volden set med børns øjne. Hvordan får vi øje på den, og hvad gør vi? Rum 3 Behandlingsmodeller til voldsudsatte
Etnisk Konsulentteams statistik 2016
Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommune. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør bruges teamet
KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE
KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE De unge fædre De unge fædre Kenneth Reinicke Aarhus Universitetsforlag De unge fædre Kenneth Reinicke og Aarhus Universitetsforlag 2016 Bogen er sat med Minion og Legacy
En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)
En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias
INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013
INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,
Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer
Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere
Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 634 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. april 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Stephan Andreas
UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark
28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne
Bilag A. Analyse af underretninger.
Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV. V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019
SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019 DAGSORDEN FOR I DAG Min historie og erfaringer (1 time) Et forskningsmæssigt,
GRATIS TILBUD TIL BØRN OG UNGE. Navn Rammer Målgruppe Tlf.nr./hjemmeside TUBA. 14 35 år. www.tuba.dk Blå Kors
GRATIS TILBUD TIL BØRN OG UNGE Navn Rammer Målgruppe Tlf.nr./hjemmeside TUBA 14 35 år www.tuba.dk Blå Kors Terapeutisk rådgivning og behandling: - individuel samtale - gruppesamtale - familiesamtale -
Da fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver
Da fædrene kom på banen Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Hvad ved vi Om faderskab og fædre At kvinder og mænd er forskellige men indtil videre har det været spredt og atomiseret med forskning i
TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR
TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne
BØRNE-OG UNGEOMRÅDET
HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering
Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed
Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for
national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer
national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 National strategi til bekæmpelse af vold
Frivilligpolitik for KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter
Frivilligpolitik for KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter er en institution under KFUKs Sociale Arbejde. Som det ses af organisationsdiagrammet på side 3, så driver KFUKs
Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter
Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Vold er enhver magtmisbrugende handling rettet mod en anden person, som gennem at denne handling skader, smerter eller krænker, får personen til at gøre noget mod sin
Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense
Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense Krisecenter Odense er et kommunalt midlertidigt bosted efter Servicelovens 109. Krisecentrets målgruppe er kvinder, der har været udsat for vold
Opslag om ansøgninger midler til forskningsprojekt om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
Opslag om ansøgninger midler til forskningsprojekt om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Satspuljepartierne har i perioden 2017-2020 afsat 73,4 mio. kr. til en national
UD AF FAMILIENS VOLD - Debat om indsatsen mod vold i nære relationer
UD AF FAMILIENS VOLD - Debat om indsatsen mod vold i nære relationer Disposition Baggrunden for undersøgelsen Indsatsens sejre Voldindsatsens syv udfordringer Og 7 løsningsforslag Hvorfor fokus på vold
Konference ÆRE OG KONFLIKT - FORÆLDRE I FOKUS
Konference ÆRE OG KONFLIKT - Torsdag d. 15. november 2012 ÆRE OG KONFLIKT - Konference TORSDAG DEN 15. NOVEMBER 2012 I nogle familier med etnisk minoritetsbaggrund oplever børn og forældre stor afstand
PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE
PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for
DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder
DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Pia Rovsing Clemmensen DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Frydenlund Den rette hjælp til voldsramte kvinder Frydenlund og forfatteren, 2005 ISBN: 87-7887-410-6
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og
styrkelse af empowermentog integrationsindsatser for etniske minoritetskvinder en evalueringsrapport
april 2010 styrkelse af empowermentog integrationsindsatser for etniske minoritetskvinder en evalueringsrapport Yvonne Mørck 2 evalueringsrapport evalueringsrapport 3 INDHOLD 05 Forord 07 Indledning 09
INDSATS FOR UDSATTE 1
INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i
Voldspolitik for Agerskov Børnehus.
Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende
RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger
RISIKOVURDERING / 2017 1 Risikovurdering Redskab til risikovurderinger 2 RISIKOVURDERING / 2017 Etnisk Ungs anonyme hotline til unge: 70 27 76 66 Rådgivning til fagfolk: 70 27 76 86 RISIKOVURDERING / 2017
Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov
Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem
- for etniske minoritetsbørn og -unge. Red Barnets. børnehuse
- for etniske minoritetsbørn og -unge Red Barnets børnehuse Lindhøjgård Lindhøjgård blev stiftet i 1998. Opholdsstedet har til huse i en stor ældre villa, centralt beliggende i Lynge, Allerød kommune.
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år
Indsats mod vold i familien og i nære relationer. National handlingsplan
Indsats mod vold i familien og i nære relationer National handlingsplan Juni 2014 3 INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER National handlingsplan INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER
Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge
Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt
Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.
Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Er der forskelle i forekomsten og karakteren af volden i familier af anden etnisk herkomst end dansk? Karin Helweg-Larsen Hvad ved
Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Europarådet. Resolution for børn og fædre, fredag den 2. oktober 2015
Europarådet Resolution for børn og fædre, fredag den 2. oktober 2015 Lige rettigheder for begge forældre og samme informering Afskaffelse af forskelle i lovgivningen i forhold til familieformer og ægteskabelig
Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter 2 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Formålet med ophold på kvindekrisecenter
SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV
SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University
Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008
Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008 April 2005 Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008 Indhold Forord... 5
Introduktion til det socialpolitiske område
Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og
Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse
KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet
