BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

Transkript

1 HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

2 INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når sagen er akut SÆRLIGT OM UDLANDSOPHOLD UNDERSØGELSE AF DEN UNGES OG FAMILIENS FORHOLD Dialog med familien IVÆRKSÆTTELSE AF FORANSTALTNINGER SAMARBEJDE MELLEM MYNDIGHEDER Politiet Udenrigsministeriet MULIGHEDER FOR SPARRING OG RÅDGIVNING

3 INDLEDNING Håndbogen henvender sig til dig, der som sagsbehandler møder børn og unge under 18 år udsat for æresrelaterede konflikter. Håndbogen indeholder opmærksomhedspunkter og gode råd. Desuden henvises der i håndbogen til lovgivning, der kan være relevant i din behandling af en æresrelateret sag. Håndbogen giver dig viden om dine handlemuligheder og styrker dermed muligheden for at give borgerne den rette hjælp. Håndbogen er udarbejdet som led i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter. Æresrelaterede konflikter opstår inden for familien og skyldes en opfattelse af, at et af familiens medlemmer har krænket eller vil krænke hele familiens ære ved at handle i strid med normer for, hvad der opfattes som god opførsel. Æresbegrebet knytter sig til forestillinger om en families generelle status og især om kvinders ærbarhed i familien. En konflikt kan fx opstå, hvis en ung får en kæreste, modsætter sig ægteskab eller ønsker skilsmisse. Konflikten kan medføre alvorlige overgreb som vold, tvangsægteskab eller kontrol af bevægelsesfrihed. Det er primært unge piger og kvinder, der udsættes for æresrelaterede konflikter, men også unge mænd kan være udsat. Æreskodekser håndhæves kun i nogle familier og er ikke knyttet til bestemte religioner. Læs mere i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds faktaark, der kan findes på ministeriets hjemmeside, og i vejledningen til Serviceloven: www. retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

4 Du bør ikke kontakte forældrene, før der er foretaget en risikovurdering (se afsnit om risikovurdering), og den unge evt. er bragt i sikkerhed. - Det er svært at vide, hvordan familien vil reagere, når den finder ud af, at kommunen har viden om deres familiære konflikter. Det kan resultere i vold, eller i at familien fx sender den unge ud af landet. Den unges sikkerhed må altid komme i første række. Kommunalbestyrelsen skal jf. servicelovens 155, stk. 2 senest 24 timer efter modtagelse af en underretning vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger overfor den unge (se afsnit om risikovurdering). Jf. servicelovens 155 a, stk. 2 kan der til brug for vurdering af en underretning finde en samtale sted med den unge uden forældrenes samtykke. Hvis underretningen omhandler overgreb fra forældrenes side, skal der finde en samtale sted uden samtykke fra forældrene og uden deres tilstedeværelse. INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Du kan få kendskab til en æresrelateret konflikt gennem en underretning eller henvendelse fx fra den unges skole, fra politiet eller fra den unge selv. Det er en fordel at inddrage en leder og evt. en kollega i sagen, så det bliver muligt at få sparring på sagen, og så I er to til at løse eventuelle opgaver vedrørende kontakt til tolk, politi mv. Søg evt. rådgivning hos Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) eller den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisations (VISO), som begge har ekspertise på området. Den første samtale med den unge Det kan være en stor overvindelse for den unge at henvende sig til kommunen, da henvendelsen kan have uoverskuelige konsekvenser, fx at den unge bliver udstødt af familien. Det er vigtigt at tage den unge seriøst. Det kan være den eneste gang, hun/han får mulighed for at henvende sig, idet konflikten kan eskalere, så den unge herefter ikke har mulighed for at henvende sig. Det kan fx ske, hvis den unge overvåges konstant, spærres inde, sendes til udlandet eller i værste fald er i livsfare. Det er vigtigt, at den unge mødes med forståelse og accept, så hun/han får tillid til, at I sammen kan beslutte, hvad der skal gøres. Foretag altid en risikovurdering (se afsnit om risikovurdering på side 6). Fortæl den unge om muligheden for anonymitet, om din tavshedspligt og om din handlepligt. Hvis den unge ikke taler dansk bruges altid professionelle tolke, gerne fra en anden etnisk gruppe eller et andet land end borgeren. Oplys den unge om tolkens tavshedspligt. Foretag samtalen i rolige omgivelser og med rigelig tid til at drøfte den unges situation. Hvis den unge har henvendt sig sammen med en ven eller et familiemedlem, skal du være opmærksom på, at det kan udgøre en risiko for den unges sikkerhed, hvis hun/han deltager i samtalen, da vedkommende fx kan blive presset til at fortælle andre om samtalen. Spørg ind til, hvad konflikten handler om, og hvad den konkrete situation er nu og her. Tegn evt. en oversigt over centrale problemstillinger og de involverede personer, så du sammen med den unge får et overblik over, hvilke problemstillinger der er vigtigst lige nu. Nogle unge har, i et forsøg på at få deres liv til at hænge sammen, skjult dele af deres liv for familien. Det kan gøre det vanskeligt at finde sammenhæng i den unges fortælling. Psykisk vold og pres kan være svært at sætte ord på, selv om det i nogle tilfælde er det, der fylder mest for den unge. 4

5 Spørg åbent ind til magtstrukturen i familien fx: Hvem i familien bestemmer hvad? Hvem i og udenfor familien har indflydelse på den unges forhold? Hvem er involveret i konflikten? Der kan også være familiemedlemmer uden for Danmark, der har indflydelse på den unges situation. Spørg ind til, om den unge har talt med sine forældre om det, der har udløst konflikten. I familier med et stærkt hierarki, kan det være vanskeligt for den unge at tale med forældrene om sine ønsker. Tal med den unge om, hvordan forældrene kan inddrages. Hvis den unge ikke er i fare, kan det drøftes, hvordan hun/han selv kan få forældrene i tale. Måske er der et medlem af familien, som den unge har tillid til, og som kan bakke den unge op. Hvis den unge selv ønsker at tale med sine forældre, kan I lave en aftale om, at den unge skal møde op på kommunen alene på et bestemt tidspunkt, så du kan sikre dig, at hun/han har det godt, og at du evt. kontakter politiet, hvis du ikke kan få kontakt til den unge. Fortæl den unge, hvilke muligheder der er for hjælp, og hvad du konkret kan hjælpe med, så den unge får et realistisk billede af sine muligheder. Gør det tydeligt, at tvangsægteskab (gælder også tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed), trusler, vold og indespærring er ulovligt, og at den unge kan få hjælp og beskyttelse. Fortæl den unge, at der kan være mulighed for ophold på et beskyttet sted, men undlad at oplyse om navn eller placering på opholdsstedet. Hvis den unge ikke er klar til at tage imod hjælp, er det vigtigt at tilbyde ham/hende at komme igen samt oplyse om mulighederne for at få akut hjælp hos politiet og akut hjælp og rådgivning hos LOKK. Foretag en risikovurdering (se afsnit om risikovurdering på side 6) og kontakt politiet, hvis den unge vurderes at være i alvorlig fare. Overvej, om der er grundlag for at foretage en tvangsmæssig anbringelse jf. servicelovens 58, stk. 1 Hvis den unge udviser tegn på andre problemstillinger fx kognitive, udviklingsmæssige eller psykiske vanskeligheder, kan det være svært at vurdere, hvordan man bedst hjælper den unge. Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) tilbyder gratis udredning af den unges samlede situation og behov for støtte. 5

6 Risikovurdering Det skal altid med det samme undersøges, om den unge er i akut fare for overgreb fra familien fx tvangsægteskab eller vold/drab. Hvis den unge frygter et overgreb, er det vigtigt, at tage hendes eller hans frygt alvorligt. Vær samtidig opmærksom på, at der kan være en dramatisk sprogbrug i familien, der ikke nødvendigvis er udtryk for, hvordan man vil handle. Afklar uklarheder og tvivlsspørgsmål grundigt i samtalen med den unge, så den unge og familien får den rigtige hjælp. Vær opmærksom på, at den unge kan have behov for beskyttelse mod andre end den nære familie fx netværket i den etniske gruppe. Overvej om der er behov for at inddrage politiet med henblik på, at der foretages en risikovurdering. Politiet kan desuden have vigtig viden om familien. VISO og LOKK tilbyder gratis hjælp til bl.a. risikovurdering. Hvis sagen er akut, kan LOKKs hotline kontaktes hele døgnet på tlf.: Vær opmærksom på, at det i nogle tilfælde vil hjælpe den unge bedre, hvis en ændring af hans eller hendes situation bliver grundigt forberedt, frem for at der foretages en akut anbringelse. Prøv gennem samtale med den unge og evt. andre involverede fagpersoner at afdække truslen: Har den unge været udsat for vold eller alvorlige trusler om vold, og er der tidligere udøvet æresrelateret vold eller tvang i familien? Planlægger familien tvangsægteskab eller genopdragelsesrejse? Hvem har i så fald den unges pas, og har den unge set en billet eller andre tegn? I hvor høj grad føler familien sin ære krænket af den unges adfærd? Er der andre sociale problemer i familien, der kan være med til at øge risikoen for den unge? Er der aktuelt en optrapning i konflikten? 6

7 Når sagen er akut Når den unges sikkerhed er truet, er der en række forhold, man bør være opmærksomme på ved anbringelse: Sørg for sikker transport til opholdsstedet fx ved hjælp af politiet. Aftal evt. med det lokale politi, at de har øget opmærksomhed omkring den unge, og at der tilbydes en overfaldsalarm. Den unge bør kun have kontakt til personer i familie og netværk, som hun/han har fuld tillid til. Sørg for navne- og adressebeskyttelse via henvendelse til folkeregistret i bopælskommunen. Denne skal fornyes efter et år. Sørg for adressebeskyttelse hos Post Danmark og teleselskab. Eventuelle bankkonti skal lukkes, og den unge skal have en ny NemKonto evt. i en anden bank. Brug evt. netbank og E-boks for at undgå fysisk post. Sørg for at post fra Skat, Feriekonto, teleselskab mv. sendes til den nye adresse. Mobiltelefonnummer og evt. telefon bør udskiftes. Mobiltelefonen kan være forsynet med GPS, der virker selv om telefonen er slukket. Vær opmærksom på, om den unge har søskende, der også kan have behov for hjælp. Kontakt evt. politiet og gør opmærksom på, at der er tale om en æresrelateret sag. Vurdér om den unge skal placeres på et sikkert sted. Politiet kan informere familien til den unge, om at hun eller han befinder sig på et sikkert sted, og at de ikke skal prøve at kontakte den unge. Nogle familier melder deres barn/unge savnet og forsøger at bruge politiet til at finde den unges opholdssted. Derfor skal politiet være orienteret om, at den unge er anbragt og ikke skal eftersøges. Se desuden sikkerhedslisten på Vær opmærksom på, at nogle skoler registrerer eleverne i åbne systemer, der kan give adgang til oplysninger om, hvor den unge går i skole. Der kan være en risiko for, at personer med relation til familien uretmæssigt får adgang til sagsakter. Sørg for at kun få personer har adgang til sagen. 7

8 Hvis en ung under 18 år med opholdstilladelse i Danmark frygter at blive sendt på genopdragelsesrejse, bør du orientere den unge om, at opholdstilladelsen kan bortfalde ved genopdragelsesrejse på over tre måneder jf. udlændingelovens 17, stk. 2. SÆRLIGT OM UDLANDSOPHOLD Gør opmærksom på, at mulighederne for at få hjælp i udlandet kan være begrænsede og på, at den unge kan få hjælp og rådgivning hos Udenrigsministeriets globale vagtcenter både før og under rejsen. Den unge kan udfylde en erklæring om, at hun/han ikke ønsker et udlandsophold af længere varighed eller et påtænkt ægteskab i udlandet. Her oplyses bl.a. om rejsedestination, adresse, aftalt hjemrejsetidspunkt og pålidelige kontaktpersoner i Danmark eller oprindelseslandet. Erklæringen kan efterlades hos en voksen, som den unge har tillid til, og som kan kontakte relevante myndigheder, hvis den unge ikke er tilbage til forventet tidspunkt, eller der opstår andre problemer. Blanketten kan downloades på og LOKK kan kontaktes, hvis den unge ikke vender tilbage. Hvis en ung kommer tilbage til Danmark efter en genopdragelsesrejse eller et andet ufrivilligt udlandsophold, skal det ved modtagelsen af den unge vurderes, om der skal tilbydes særlig støtte efter serviceloven. LOKK tilbyder særlige rådgivningssamtaler til unge, der har været sendt på genopdragelsesrejse, samt rådgivning om genopdragelsesrejse på deres hotline. Hvis du får en henvendelse fra en ung, der opholder sig ufrivilligt i udlandet, kan du få rådgivning hos Udenrigsministeriets Borgerservice.

9 Hvis der er viden eller mistanke om, at den unge har været udsat for fysisk vold eller overgreb, og hvis sagen involverer politi eller sundhedsvæsen, skal det børnehus, som kommunen er tilknyttet jf. serviceloven 50a, benyttes. Der kan træffes afgørelse om en børnefaglig undersøgelse, selv om den unge er uden for landet. UNDERSØGELSE AF DEN UNGES OG FAMILIENS FORHOLD Den børnefaglige undersøgelse skal foretages, hvis det antages, at den unge trænger til særlig støtte og skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren jf. serviceloven 50. Dialog med familien Gennem dialog med familien kan der arbejdes på, at der skabes et frirum til den unge. Dette forudsætter, at den unge er uden for fare. Sørg for, at der er foretaget en risikovurdering, så der ydes beskyttelse af den unge, hvis der er behov for det. Det anbefales, at dialogen med familien varetages af en medarbejder med viden om æresrelaterede konflikter. Hvis kommunen ikke har den nødvendige ekspertise, kan der indhentes faglig bistand hos LOKK eller VISO. Hvis du har forforståelser eller hypoteser omkring familiens kultur og normer, er det vigtigt at spørge ind til dem, så du undgår stereotypisering af familien. Undgå at inddrage meget følsomme temaer i dialogen med familien, fx hvorvidt den unge har ret til at have en kæreste. I stedet kan der sættes fokus på den unges generelle trivsel. Vær påpasselig med hvilke informationer, der videregives til familien, og undlad at give den unge ansvaret for kommunens inddragelse i sagen. Kan der ikke opnås dialog mellem den unge og familien, eller vurderes dette at være for risikabelt, skal det vurderes, om der skal foretages konfliktmægling, mens den unge er fraflyttet familien og opholder sig på et sikkert sted. Konfliktmæglingen bør foretages af en mægler med særlig viden om æresrelaterede konflikter f.eks. en mægler fra LOKK. For at kunne forstå relationen mellem den unge og familien, er det vigtigt at have indsigt i familiens situation og normer. Spørg åbent ind til familiens baggrund, for at forstå hvorfor de handler som de gør, herunder: Hvilke forhåbninger og bekymringer har familien for deres unge? Hvordan er familiens historie og selvforståelse? Hvilke værdier har familien omkring familieliv, uddannelse mv., og hvordan er deres sociale netværk? 9

10 Efter servicelovens 58, stk. 3, har Børn- og Ungeudvalget en særlig adgang til at anbringe unge over 15 år uden for hjemmet, selv om forældremyndighedsindehaveren modsætter sig det, hvis den unge erklærer sig enig i anbringelsen. Vær opmærksom på, at den unge, bl.a. i sager om æresrelaterede konflikter, kan opleve et stort pres fra familie og omgangskreds for at få den unge til at skifte mening, når der anbringes efter denne paragraf. IVÆRKSÆTTELSE AF FORANSTALTNINGER Foretag en vurdering af, hvilke forhold et anbringelsessted skal opfylde for at være et egnet anbringelsessted for den unge. Hvis den unges sikkerhed er truet, skal anbringelsesstedet kunne håndtere denne trussel. Nogle af de unge kommer fra meget beskyttede miljøer og kan have svært ved at finde sig til rette på et døgntilbud, der kræver stor selvstændighed af den unge. Når man vælger et tilbud, skal man respektere den unges baggrund og være opmærksom på de regler og normer, der har været gældende for den unge hidtil. Samtidig er det vigtigt, at den sociale kontrol ikke videreføres. Det kan have stor betydning for familien, at en ung pige ikke anbringes et sted, hvor der også er unge mænd. Hvis det er vigtigt for familien at vogte over pigens ærbarhed, kan et ophold på en døgninstitution, selv hvis det er i få timer eller dage, være med til at forværre pigens forhold til familien efterfølgende. Anbringelsesstedet bør søge viden om æresrelaterede konflikter. Gør det klart for den unge, at det kan være nødvendigt med en anbringelse langt væk fra lokalområdet, og at det kan give den unge mere frihed end en lokal anbringelse. Samtidigt er det vigtigt at lytte til den unge og tage højde for hendes eller hans ønsker til anbringelsen. Den unge skal så vidt muligt selv være indstillet på, at en foranstaltning iværksættes, da det forbedrer muligheden for, at den unge får et positivt resultat af foranstaltningen. Sørg for at den unge tilbydes støtte i forhold til at bevare eller genetablere kontakten til sin familie. Sørg også for, at barnet eller den unge tilbydes anden relevant støtte fx psykologhjælp eller en kontaktperson. Hvis den unge ønsker at flytte hjem igen, er det vigtigt, at hjemgivelsen planlægges grundigt jf. servicelovens 68, og at der træffes afgørelse om støtte til den unge og familien jf. serviceloven

11 Jævnfør servicelovens 49 b kan kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge. SAMARBEJDE MELLEM MYNDIGHEDER Politiet Politiet har særlige ressourcepersoner på området for æresrelaterede konflikter. Hvis du retter henvendelse til politiet, bør du derfor orientere om, at der er tale om en æresrelateret sag. Politiet kan forestå risikovurdering, udlevere overfaldsalarmer og informere familien om, at en ung er anbragt, og at de ikke skal forsøge at kontakte ham eller hende. Politiet kan også medvirke proaktivt ved tilrettelæggelse af forebyggende og beskyttende foranstaltninger, herunder foretage præventive samtaler med familierne. Såfremt det er relevant, kan politiet gøre brug af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Udenrigsministeriet I sager hvor en ung frygter at blive sendt til udlandet eller allerede befinder sig ufrivilligt i udlandet, kan du kontakte Udenrigsministeriets globale vagtcenter, som har døgnåbent. De kan bidrage med viden om forholdene i det enkelte land og mulighederne for at hjælpe den unge. De kan også rådgive den unge, inden han eller hun tager af sted. Udenrigsministeriet kan indgå et samarbejde med ambassaden i det pågældende land med henblik på at hjælpe den unge i udlandet. Kontakt Udenrigsministeriet så tidligt som muligt i sagsforløbet. På deres hjemmeside kan du finde konkrete råd til den unge, der står overfor en udlandsrejse. Hvis du modtager en sag fra Udenrigsministeriet, hvor en ung er bragt hjem fra udlandet, skal du være opmærksom på ikke at sende oplysninger til familien samt at tilbyde den unge relevant støtte efter serviceloven. 11

12 MULIGHEDER FOR SPARRING OG RÅDGIVNING Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) Rådgivning til fagfolk: eller Rådgivning til unge: samt døgnåben hotline: Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisations (VISO) eller Både VISO og LOKK tilbyder rådgivning til sagsbehandlere i sager om æresrelaterede konflikter. VISO tilbyder rådgivning og udredning i konkrete sager samt rådgivning om kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen mod æresrelaterede konflikter. LOKK tilbyder rådgivning og konfliktmægling i konkrete sager og kan træffes døgnet rundt på deres hotline. Udlændingestyrelsens vejledningstjeneste for unge under 24 i risiko for tvangsægteskab Tlf.: Udenrigsministeriets borgerservice/ globale vagtcenter eller (døgnåbent) Rehabiliteringscenter for Etnisk unge i Danmark (R.E.D.) eller Find mere viden Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) (Rådgivning om familieplanlægning m.v., æresrelaterede konflikter og lukkede familier)