Konen med æggene - En fortælling om krydsdonation set i et etisk perspektiv 1. INDLEDNING 4 2. LÆSEVEJLEDNING 6

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 4 2. LÆSEVEJLEDNING 6 3. DET ETISKE DILEMMA PROBLEMFORMULERING DILEMMAET 7 4. AFGRÆNSNINGER FEJLKILDER INTERVIEWPERSONER STRUKTURERING AF SPØRGSMÅL FREMGANGSMÅDE VED INTERVIEWS INFORMATIONSMAIL INTRODUKTION DET ETISKE RÅD ÆGDONATION I DANMARK HISTORISK OG LOVMÆSSIG ÆGDONATION OFFICIELLE KRAV TIL EN ÆGDONOR ANONYMITET DET ØKONOMISKE ASPEKT FORLØBET VED ÆGDONATION KRYDSDONATION METODE HERMENEUTIK FORFORSTÅELSER DET KVALITATIVE INTERVIEW FREMGANGSMÅDEN I PROJEKTET SAMLET INTERVIEWGUIDE EN METODISK LÆRINGSPROCES INTERVIEWGUIDE TIL INTERVIEW MED ELISABETH CLARE LARSEN UDVÆLGELSE AF DE SYV KVINDER INTERVIEWGUIDE TIL PILOTINTERVIEW INTERVIEWGUIDE TIL DE SEKS INTERVIEWS 34 8 TEORI ALTRUISME SOLIDARITET HISTORISK TILGANG RATIONAL CHOICE THEORY - SOLIDARITET I GRUPPER CONTRACT SOLIDARITY SOLIDARITET PÅ KONTRAKTFORM I EN VELFÆRDSSTAT AUTONOMI OG FRIVILLIGHED FRIVILLIGHED INDFLYDELSESFORMER KANTS MORALLÆRE PLIGTETIK 44 1

2 8.4 GØRE- GODT PRINCIPPET IKKE- SKADE PRINCIPPET IKKE- SKADE PRINCIPPET VS. GØRE- GODT PRINCIPPET VÆRDIGHED RESPEKT FOR PERSONER RESPEKT AFHÆNGIG AF VÆRDIGHED MOTIVATION KOMMERCIALISERING AF KROPPEN UDNYTTELSE AT HANDLE UDNYTTENDE UDEN AT UDNYTTE ØKONOMISK PROFIT VED ÆGDONATION SALG AF KROPPEN KAN ØKONOMISK PROFIT SKADE? ALTRUISME VED ØKONOMISK PROFIT FRIVILLIGHED PÅVIRKES VED KOMMERCIALISERING TEORETISK DISKUSSION OM BETALT ÆGDONATION 59 9 ANALYSE FØRSTE DEL TRE TYPER ÆGDONORER HVORFOR MANGLEN PÅ ÆG? SKAL ØKONOMI INDDRAGES VED ÆGDONATION? KRYDSDONATION PRES VED KRYDSDONATION SKAL MAN YDE FOR AT MODTAGE HJÆLP TIL BEHANDLING I DET DANSKE SUNDHEDSSYSTEM? ANONYMITET OG BARNETS RETTIGHEDER ADOPTION VS. ÆGDONATION ANDEN DEL ALTRUISME ØKONOMI PARTNERS INDFLYDELSE KRAV PÅ AT FÅ BØRN ANONYMITET KRYDSDONATION DISKUSSION KRYDSDONATION I ET TEORETISK PERSPEKTIV FOR KRYDSDONATION IMOD KRYDSDONATION KRYDSDONATION I ET PRAKTISK PERSPEKTIV ER RISICIEN VÆRD AT LØBE? SYN PÅ SUNDHEDSVÆSENET SKAL ÆNDRES? EN LÆGES HÅNDTERING AF PRES KAN DET BETALE SIG AT OPLYSE? KONKLUSION HVAD MOTIVERER KVINDER? ER KRYDSDONATION DEN RIGTIGE LØSNING? PERSPEKTIVERING RETTEN TIL BØRN RETTEN TIL AT KENDE SIT BIOLOGISKE OPHAV 110 2

3 13 LITTERATURLISTE ANSVARSLISTE BILAG 115 3

4 1. Indledning Ønsket om at få børn er for mange par stort, men står ikke altid lige til at få opfyldt for alle. Flere par kæmper i dag med barnløshed, en kamp der skyldes mange forskellige årsager, hvorfor der også findes flere muligheder for behandling i Danmark, der gør chancen for at blive gravid større. Infertilitet er klassificeret som en sygdom hos WHO ( og kan derfor ikke anses for at være en følge af forkert livsstil. En infertil kvinde kan komme i behandling og modtage enten et donoræg eller donorsæd. I Danmark er vi i den situation, at det ikke er noget problem at skaffe sæddonorer, mens billedet er komplet modsat, når det gælder ægdonorer. Der er langtfra æg nok til de mange par, der står på venteliste, hvilket har medført, at nogle føler sig nødsaget til at rejse til udlandet for selv at købe æg. 25. juli 1978 blev en banebrydende dag for hele verdens fertilitetsopfattelse, da verdens første reagensglasdyrkede barn så dagens lys i England ( Sidenhen er teknikkerne til behandling blevet bedre og lægerne dygtigere, men meningerne om kunstigt skabte børn og hvilke konsekvenser det på sigt kan medføre, er der stadig mange af. I Danmark tog vi i 1982 for første gang reagensglasmetoden i brug og har siden da kunnet hjælpe barnløse par med at opfylde deres ønske om at blive forældre ( Da metoden blev indført, var det ikke acceptabelt at konstruere et barn, men noget vi som samfund tog afstand fra. Mange satte spørgsmålstegn ved metoden, men specielt opstod der tvivl om, hvorvidt vi som mennesker har ret til at tage kunsten at skabe liv i egne tekniske og videnskabelige hænder. Her opstår spørgsmål om, hvordan man afgør, hvem der har ret til at skabe liv, og hvem der ikke har, og hvad konsekvenserne kan blive? I dag er det almen praksis at skabe liv og dermed tilføre vores samfund børn, selvom de skabes uden om den naturlige proces. Alligevel har det siden 1978 været en vigtig faktor, at vi forholder os til de etiske aspekter i forbindelse med problematikken barnløshed. Det vil sige at vi hele tiden reflekterer og diskuterer de nye metoder og det at sætte børn kunstigt i verden. Som samfund 4

5 er vi derfor blevet nødt til at tage stilling til, hvor langt vi vil gå, og om det er en menneskeret, at alle skal have mulighed for at blive forældre. En gennemsnitlig dansk kvinde har, når hun bliver kønsmoden, mellem og æg (Diness & Arentoft, 2001: 58), hvor man ved en ægdonation udtager 8-12 æg. I 1997 valgte 144 danske kvinder at donere æg til barnløse par, og tallet steg med 81 kvinder til 225 i 2010 (se figur 1). Alligevel mangler der stadig æg - mange æg. Hvad skyldes at så få kvinder ønsker at donere deres æg, når det tilsyneladende ikke er noget problem at få mændene til at donere sæd? Hvad driver de få som donerer æg, og hvordan motiverer vi flere kvinder til at gøre det? Vi ønsker med dette projekt at undersøge motivationsbegrebet og metoder, hvorpå vi eventuelt kan skaffe flere æg til de danske fertilitetsklinikker. 5

6 2. Læsevejledning Vi vil nu kort skabe et overblik over fremgangsmåden i projektet, så vores læser kan få det maksimale ud af læsningen. Vil vi i projektet starte med at introducere ægdonation og krydsdonation generelt, og komme med en kort gennemgang af hvem og hvad Det Etiske Råd er. Herefter vil vi indføre vores læser i det metodiske og teoretiske arbejde, som vil lede videre til vores analyse og diskussion. Vi taler med en ekspert, Elisabeth Clare Larsen, som er overlæge på Rigshospitalets Fertilitetsklinik, som efter en kort introduktion senere i metodeafsnittet efterfølgende kun omtales som E. Larsen i projektet. Vi har foretaget i alt otte interviews, og vores transskriptioner er vedlagt som bilag, sammen med den informationsmail vi udsendte til vores interviewpersoner. Vi har i forbindelse med projektet foretaget nogle afgrænsninger, og der vil fremgå fejlkilder i projektet som, men senere vil blive gennemgået. Da vi har benyttet internetsider som kilder, vil den pågældende hjemmeside stå i selve teksten, og den præcise URL- adresse kan findes i litteraturlisten. 6

7 3. Det etiske dilemma De fleste kvinder vil gerne opleve det at blive mor, men ikke alle kvinder har mulighed for at blive gravide på naturlig vis. I Danmark hjælper vi de kvinder, som ikke har mulighed for selv at få børn, og det er derfor acceptabelt at modtage den nødvendige hjælp. Mænd kan hjælpe ved at donere sæd og kvinder ved at donere æg, og vi har i vores projekt valgt at fokusere på ægdonation. Situationen i Danmark er på nuværende tidspunkt, at der ikke er nok ægdonorer, hvorfor danske kvinder må rejse til udlandet for at få hjælp. Dette kan undgås, hvis det er muligt at skaffe flere danske kvinder, der gerne vil donere deres æg. Dog sættes der spørgsmålstegn ved, hvorvidt der skal aktiveres tiltag for at skaffe flere æg. Hvor langt skal vi som samfund strække os for retten til, at alle kan få børn? I flere lande bliver kvinder betalt for at donere æg, hvilket kan være en af grundene til, at de ikke står i samme situation, som vi gør i Danmark. Det vil stride imod vores solidaritet, hvis vi begynder at betale andre for at hjælpe, der hvor der er brug for det. Derfor vil vi undersøge, om krydsdonation kan være en løsning på problemet. 3.1 Problemformulering I hvilken udstrækning kan krydsdonation motivere flere danske kvinder til at donere deres æg, og er det den rigtige måde at gøre det på? 3.2 Dilemmaet Vi har et etisk dilemma: Der er gode grunde til, at kvinder oplever en glæde og livsværdi ved et moderskab, derfor er det en udbredt holdning at de kvinder, som ikke er fertile skal have den fornødne hjælp fra samfundet til at blive gravide. Hjælpen fra samfundet består i, at kvinder skal donere deres æg, som derefter ved hjælp af medicinske teknikker vil blive sat op og befrugtet i de kvinder, som ikke har deres egne fertile æg. En mulighed til at skaffe flere 7

8 ægdonorer kan være ved at betale kvinderne for deres æg. Dette strider dog imod vores vestlige principper vedrørende solidaritet; at man ikke skal betales for at hjælpe andre, og hele problematikken omkring det at sælge sin krop eller dele af den, som findes i den europæiske lovgivning. Det danske samfund står i den situation, at der skal skaffes flere æg, men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi skaffer dem. Incitamentet for at donere æg kan være meget forskelligt fra person til person, og det er her interessant at finde ud af, hvad der kan få flere kvinder til at donere æg i Danmark. Hvis en kvinde skal donere æg, skal de gøre det, fordi de ønsker at hjælpe, hvilket lægger sig op ad solidaritetsbegrebet, og ikke fordi de bliver betalt. Hvis vi inddrager penge i selve donationen, vil kvinderne kunne risikere at komme til at føle, at de kommercialiserer deres krop. De vil måske føle sig presset eller nødsaget til at donere æg for at tjene penge, hvilket fører til en diskussion omkring frivilligheden. Spørgsmålet er, om det i et vist omfang er i orden at dække nogle økonomiske omkostninger for kvinderne, så der ikke er udgifter forbundet med det at hjælpe andre, eller er det rent faktisk i orden at give kvinderne et vederlag for deres bidrag? Det økonomiske aspekt kan diskuteres fra flere vinkler. På den ene side kan der argumenteres for, at betaling ikke er en ideel måde at løse problemet på. Dels fordi det strider imod vores samfunds etiske kommercialiseringsprincipper, men også fordi kvinder måske kan føle sig fristet og ikke tænker over konsekvenserne ved selve ægdonationen. I USA kan kvinder betales op til dollars for at donere æg. De mange penge kan medføre en risiko for, at kvinderne fristes til at donere æg på et forkert grundlag, fx som mulighed til at betale studielån eller husleje. En anden bekymring inden for det økonomiske vederlag er overvejelser omkring, hvorvidt man kan betale folk for noget, man i princippet ved, vil kunne forårsage skade på deres krop. Kvinden udsættes for en hvis sundhedsrisiko, idet hun skal igennem hormonbehandlinger samt et lægeligt indgreb, hvor der altid vil være en vis risiko forbundet med et sådant indgreb. På den anden side kan det overvejes, om det er i orden at tilbyde kvinderne penge fx i forhold til tabt arbejdsfortjeneste, medicinsk behandling og transport? I Spanien betales kvinder ca kr. for at donere æg, hvor pengene går til at 8

9 dække transport, medicin og den arbejdstid kvinden mister i perioden, hvor hun er i behandling. Måske har en kvinde ikke mulighed og råd til at undvære en uges arbejde, hvor kompensation i form af penge vil betyde, at dette ikke skal være en begrænsning for at donere æg. Som situationen er i Danmark på nuværende tidspunkt, betales en kvinde 500 kr. for en ægdonation, som skal dække transport og medicinudgifter. Ud over selve tankerne omkring det økonomiske aspekts fordele og ulemper, er der også andre forhold at tage i betragtning i forbindelse med krydsdonation. Ved metoden skal kvinden, som ikke selv har fertile æg finde en kvinde fra sin omgangskreds fx en søster, veninde eller kollega. Denne person skal for at hjælpe bidrage med et æg til en anonym pulje, hvorefter den barnløse kvinde har ret til at modtage et æg fra en af de andre kvinder, der også har hjulpet en nærstående ved at donere til denne pulje. På den måde krydses donationerne, og man vil derfor aldrig kunne modtage sin egen donors æg. I stedet vil man modtage en anden donors æg, som fremstår 100 procent anonym. Kort ud sagt: Der gives et æg for et æg. Metoden skaber dog også nogle etiske spørgsmål, idet man bl.a. kan frygte, at der vil være en risiko for, at kvinders frivillighed kan påvirkes. Nogle kvinder vil muligvis kunne føle sig presset til at gøre noget, de ikke har lyst til, men snarere føle sig tvunget til at donere via omstændighederne med en nærtståendes problem. I og med at den kvinde, som kommer og beder om et æg ofte vil være en nær relation, kan man frygte, at en kvinde vil have svært ved at sige nej på trods af, at de måske er imod ægdonation eller bare ikke har lyst til at donere deres egne æg væk. Så hvis krydsdonation er en løsning på ægmanglen, er det så nødvendigvis den rette? Ved metoden er der altså ekstra stor risiko for, at kvinden vil føle sig tvunget til at gøre det, netop på grund af den tætte relation til den kvinde eller det par, som beder kvinden om hjælp. Krydsdonation kan endvidere også skabe uligevægt, hvis det medfører at par, som ikke har mulighed for at bidrage med et æg og derfor ikke kvalificerer sig til at benytte metoden, er dårligere stillet end andre par, der har muligheden for selv at fremskaffe en donor? Spørgsmålet er så, om vi i så fald er villige til at skabe en sådan ulighed i samfundet og nærmere bestemt i sundhedssystemet, hvor alle ellers burde behandles lige og ud fra 9

10 hvem der har mest brug for det? Vil Krydsdonation være en måde, hvorpå man kan springe ventelister over, og kan vi frygte, at der ligefrem kan opstå et sort marked inden for ægdonation, hvor folk privat betaler for at få kvinder til at donere æg? Til at undersøge hvad der motiverer kvinder, og om krydsdonation kan være en motivationsfaktor, vil vi foretage interviews med syv kvinder om deres tanker omkring problematikken. Det første af disse syv interviews vil være et pilotinterview, som de resterende interviews udformes på baggrund af. Derudover vil vi foretage et interview med overlæge ved Rigshospitalets Fertilitetsklinik E. Larsen for at høre hendes holdning både til ægdonation i Danmark i dag, metoden krydsdonation og om, hvad hun ser som de største udfordringer for at motivere kvinder til at donere æg. 10

11 4. Afgrænsninger Da vi skal overholde en deadline og har et begrænset antal sider at udfolde os på, har vi været nødsaget til at afgrænse vores emne og indsamling af empiri. I dette afsnit vil vi kort redegøre for, hvor vi har valgt at afgrænse os samt vores begrundelse for, hvorfor vi udelader noget frem for noget andet. Det er vigtigt at vi gennem hele projektet, holder fokus og afgrænser os til materiale, der er relevant for besvarelsen af problemformuleringen. Donation og ægdonation samt manglen på ægdonorer, både belyst ud fra et generelt aspekt og et mere specifikt aspekt, er emner vi ikke har tid til at behandle som helhed i projektet. Derfor afgrænser vi os til en undersøgelse af kvinders motivation til at donere æg med fokus på krydsdonationsmetoden. Der vil være andre metoder til at øge ægdonation, som er relevante at forholde sig til. Herunder lovforslaget om ændring af anonymiteten. Hvilket også behandles i projektet, men hovedfokus vil ligge i at belyse om krydsdonation kan motivere kvinder til at donere deres æg. Da vi vælger at arbejde kvalitativt, fravælger vi samtidig at kunne komme med en generel vurdering af holdningen til krydsdonation i Danmark. Da en kvantitativ analyse i form af et spørgeskema skal indeholde 1000 respondenter, for at det kan være repræsentativt i Danmark, har vi ikke mulighed for at benytte denne metode fyldestgørende. Dermed ikke sagt, at en kvantitativ tilgang i projektet havde været ubrugelig. Det ville uden tvivl give os flere respondenter at forholde os til, og en mulighed for at kunne komme med en mere generel vurdering. Vi finder det dog interessant at tale med målgruppen personligt og finde frem til deres argumentationer og holdninger. Derfor anser vi den kvalitative metode som den mest hensigtsmæssige i form af enkeltinterviews, da dette fører i retning af vores ønskede udformning af projektet. Den næste afgrænsning vi vælger at foretage er, at vi ikke ønsker at inddrage interviews med mænd i projektet. Dette er af hensyn til projektets omfang, men også fordi vi er interesserede i at fokusere på kvindernes holdning til krydsdonation med henblik på motivationsfaktoren og dermed udelukke 11

12 mænds holdninger hertil. Det havde dog været interessant at høre mændenes intentioner og holdninger til sæddonation, da vi i Danmark ikke oplever mangel på sæd. Vi kunne i den forbindelse have foretaget en komparativ analyse mellem æg- og sæddonation, men dette er en afgrænsning vi har valgt at gøre os i forbindelse med undersøgelsen. Vi vælger at se på ægdonation fra et offentligt synspunkt, og dermed se bort fra privatklinikker. Dette vælger vi fordi det offentlige sundhedssystem er tilgængeligt for alle, og fordi vi ønsker ikke at begrænse os til en specifik gruppe i samfundet. 12

13 5. Fejlkilder I forbindelse med indsamling af vores empiri, er vi opmærksomme på, at der er opstået fejlkilder, som vi må forholde os til undervejs i projektet. 5.1 Interviewpersoner Vores udvælgelse af interviewpersoner har været begrænset, hvilket kan begrundes ved følgende to årsager: a) Den tidsmæssige ramme b) Kontakt og netværk. Den arbejdsplan vi udarbejdede i vores opstartsfase, ud fra vores tidsramme gjorde, at vi kun har haft mulighed for at interviewe syv personer. Det har samtidig ikke været muligt at indsamle data ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser, da det ville være for omfattende i forhold til den tid og de ressourcer, vi har haft til rådighed. Vi kan ikke konkludere noget generelt ud fra så få interviews, selvom vi har forsøgt at gøre målgruppen repræsentativ, ved at trække på kontakter indenfor vores netværk. Vi har udvalgt vores interviewpersoner ved hjælp af metoden snowball sampling, hvilket vi kort introducerer til ved den kvalitative metode, med intentionen om at skabe størst mulig spredning mellem interviewpersonerne. Fire af vores interviewpersoner arbejder, tre af dem som lærer og den sidste som pædagog, hvilket betyder at spredningen med hensyn til deres erhverv må betragtes som en fejlkilde, i og med at de alle fire bevæger sig inden for samme fagområde. Aldersmæssigt er den helt unge del af vores målgruppe lavt repræsenteret, hvilket kan have påvirket vores resultater i undersøgelsen. 13

14 5.2. Strukturering af spørgsmål Strukturen i interviewspørgsmålene ved vores pilotinterview adskiller sig fra resten af vores interviews, da der ikke bliver stillet præcis samme spørgsmål. Dog har vi valgt at benytte og sammenligne svarene fra vores pilotinterview i analysen. Indholdet af spørgsmålene har været det samme, forskellen ligger i formuleringen og vi mener dermed at kunne stå inden for brugen af pilotinterviewet i vores empiri. Et andet aspekt i struktureringen af vores interviews er hensynet til de private og komplicerede spørgsmål, som vi stiller interviewpersonerne undervejs. I den forbindelse vil der være mulighed for, at personerne tilbageholder nogle af deres holdninger for at nå frem til et korrekt svar, eksempelvis med spørgsmålet omkring betaling til ægdonorer. Interviewpersonerne ville muligvis have svaret anderledes, hvis undersøgelsen havde været et spørgeskema og fuldstændig anonymt Fremgangsmåde ved interviews I forbindelse med at vi benytter os af en kvalitativ fremgangsmåde, kan vi dermed kun forholde os til, hvad vores interviewpersoner har svaret. Vi ser på deres specifikke udtalelser frem for generelle holdninger. Det havde været en mulighed at sammenligne enkeltinterviewene med statistikker, men da vi ikke har haft adgang til relevante statistiske undersøgelser, har vi ikke kunnet forholde os til en generel holdning til vores problemstillinger Informationsmail I forbindelse med vores interviews, valgte vi at sende en informationsmail ud til vores respondenter. Hermed giver vi dem en mulighed for at reflektere og undersøge emnet på forhånd. Dette var med henblik på at få skabt dybde i svarene, hvilket formodentligt ville have været et problem, hvis kvinderne var uvidende om krydsdonation og ikke havde kendskab til metoden. 14

15 6. Introduktion Konen med æggene Vi vil med dette afsnit give en kort introduktion til Det Etiske Råd, ægdonation samt krydsdonation som metode. Vi gør dette for at give en bedre og mere udførlig forståelse for læseren til den videre læsning af projektet Det Etiske Råd Det Etiske Råd blev etableret i 1987 og er et uafhængigt råd, der har til formål at rådgive folketinget og offentlige myndigheder, samt skabe debat i befolkningen om de etiske problemstillinger i forbindelse med de nye bio- og genteknologiske muligheder indenfor feltet miljø, fødevarer, natur og sundhed. Etableringen af rådet skete på baggrund af det første reagensglasbarns fødsel i 1984, hvormed teknologien rykkede grænserne for, hvad man før havde anset for muligt, og der opstod stor debat. I samme ombæring blev Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd oprettet, hvis formål er at følge rådets arbejde og udpege ni af rådets i alt 17 medlemmer. Rådet er uafhængigt i den forstand, at det indenfor lovens rammer, er selvstændigt og ikke kan modtage ordrer og instrukser fra Folketinget, ministre og lignende vedrørende, hvad der skal debatteres eller til indholdet af udtalelser, anbefalinger og beslutninger om at igangsætte debatarrangementer m.v. Det Etiske Råds medlemmer har ikke nogen direkte indflydelse på lovgivningen. De kommer ikke med påstande, men giver anbefalinger og synspunkter til politikerne inden for givne emner. De 17 medlemmer udpeges for en tre- årig periode med mulighed for at blive genvalgt én gang. Disse personer må ikke være medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser eller amtsråd. De otte medlemmer, der ikke udpeges af Folketingets Udvalg udpeges af henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren, der udvælger fire medlemmer, miljøministeren udpeger et medlem, et medlem udpeges af videnskabsministeren, et medlem udpeges af økonomi- og erhvervsministeren og et medlem udpeges af fødevareministeren. Det er indenrigs- og sundhedsministeren, der officielt står for beskikkelsen af rådets medlemmer. Ved selve udpegningen skal det sikres, at 15

16 både lægfolk og fagfolk er repræsenteret, såvel som at fordelingen kønnene imellem skal være omtrent lige, hvormed der kun må være en mere af det ene køn end af det andet. Rådsmedlemmerne er ulønnede og samles til et heldagsmøde i Sekretariatet cirka en gang månedligt, men mødes flere gange i forskellige interne arbejdsgrupper. Rådet kan gøre brug af offentlige høringer, nedsætte arbejdsgrupper m.v. til at udrede særlige spørgsmål ( 6.2 Ægdonation i Danmark I dette afsnit vil vi forklare den historiske og lovmæssige udvikling af ægdonation i Danmark. Derudover vil vi beskrive, hvordan en ægdonation foregår rent praktisk samt gennemgå de procedurer og forhold, som har indvirkning på en donation i dag. Man kan donere sine æg både på private klinikker og offentlige hospitaler, og vi tager udgangspunkt i den vejledning, der er lavet til de kvinder, der vil donere æg på Rigshospitalets Fertilitetsklinik. Derudover vil vi redegøre for Det Etiske Råds vejledende anbefalinger vedrørende ægdonation Historisk og lovmæssig ægdonation I Danmark udbydes der to typer af kunstig befrugtning til par, der opfylder de medicinske og lovmæssige kriterier, disse metoder er insemination og reagensglasmetoden - begge metoder, der er blevet videreudviklet gennem årene. Det første tilfælde hvor det lykkedes at undfange ved hjælp af reagensglasbefrugtning var i England, 1978 med fødslen af Louise Brown ( I 1982 blev den første kunstige befrugtning gennemført i Danmark, og i 1997 blev der indført en ny metode, der medførte, at en kvinde kunne donere sine æg til en anden infertil kvinde ( På dette tidspunkt var det dog udelukkende en mulighed at blive ægdonor, hvis man af andre grunde allerede var i behandling for barnløshed, også kaldet IVF behandling. I år 2007 blev lovgivningen ændret, så fertile donorer frit kunne donere deres æg, hvis de havde lyst, og dette er stadig en mulighed i dag ( Det medførte en stigning fra 35 donationer i 2006 til 140 donationer i 2007, altså en stigning på

17 ægdonationer og i årene 2007 til 2010 har antallet af donationer været mellem 225 og 230. Denne fremgang ses i tabellen nedenfor. Figur 1 Højst sandsynligt har denne lovændring været årsag til det stigende antal donorer, og det er interessant at undersøge om indførelsen af krydsdonation kan give samme effekt. Medlemmerne af Det Etiske Råd anbefaler som udgangspunkt i dag, at forskellige metoder skal tilbydes som behandlingsmulighed til at afhjælpe ufrivillig barnløshed med det forbehold, at det foregår under etisk acceptable forhold (Det Etiske Råd, 2004: 17) Officielle krav til en ægdonor For at en kvinde kan være ægdonor i Danmark, skal hun kunne opfylde følgende krav: Være mellem 18 og 35 år. Have en BMI på under 30. Være fysisk og psykisk rask. Der må ikke være kendte arvelige sygdomme i familien. Kvinden skal testes negativ for hepatitis B og C, AIDS (HIV- virus) og syfilis. Kvinden skal testes for om hun kan smitte med gonoré. Kvinden må ikke tage p- piller eller minipiller i den måned, hvor hun donerer æg. 17

18 Anonymitet Alle ægdonationer i Danmark er anonyme, dvs. at hverken donor eller modtager kan komme i kontakt med hinanden, og det vil heller ikke være muligt for donoren at få af vide, om en donation har resulteret i et barn. Medlemmerne af Det Etiske Råd har ikke noget fælles standpunkt, hvad angår spørgsmålet omkring anonymitet. I stedet opstiller de tre synspunkter, som skitserer fordelingen af medlemmernes overordnede synspunkter: At personen, der er undfanget ved sæddonation, bør have adgang til identificerende oplysninger omkring donor. Dette skal senest ske, når personen bliver myndig. At donor fortsat bør være anonym. At forældre og donorer frit bør kunne vælge mellem ordninger, hvor donor er henholdsvis anonym og ikke- anonym (Det Etiske Råd, 2004: 29). De forhold som kunne spille ind, er den situation, de involverede parter og deres omgivelser kan blive udsat for ved en donation. Hermed må der tages stilling til de eventuelle problemer og konsekvenser, der måtte opstå under et anonymt donationsforløb. Her vil det være værd at overveje hensynet til forældrene, hensynet til samfundet og befolkningen i det hele taget, og sidst men ikke mindst hensynet til barnet, hvilket Det Etiske Råd anbefaler vægtes højt, da barnet er den svageste part. Både forælder og donor er i stand til at tage stilling til de betingelser, der er forbundet med de gældende regler indenfor kunstig befrugtning, hvorimod det barn, som bliver resultatet af donationen kun er underlagt andres beslutninger, valg og handlinger (Det Etiske Råd, 2004: 23). Det Etiske Råd har tidligere forholdt sig undrende i forhold til, hvordan donorbørn påvirkes og trives i løbet af deres opvækst under henholdsvis en anonym og ikke- anonym donationsordning. Dette anonymitetsspørgsmål opstod under diskussioner i forbindelse med sæddonation og har efterfølgende også været et af de aspekter, der diskuteres indenfor ægdonation. Rådet vurderer at anonymitetsspørgsmålet råder over en 18

19 række parallelle problemstillinger, hvad enten der er tale om sæd- eller ægdonation, da spørgsmålet åbner op for en fælles problematik. Alle i Det Etiske Råd ønsker, at hvis anonymitet ophæves, skal der oprettes et landsdækkende donorregister med identificerende oplysninger om donoren, samt oplysninger om de mennesker som er kommet til verden via en donation (Det Etiske Råd, 2004: 30). Dog er der nogle af rådets medlemmer, som mener, at man uafhængigt af anonymiteten skal oprette et kartotek, inspireret af England, hvor man kan finde oplysninger i forbindelse med ekstreme sygdomstilfælde osv Det økonomiske aspekt Ægdonation i Danmark er vederlagsfrit, dog er det tilladt at give et beløb på 500 kr., som svarer til det mænd får ved sæddonation. Vederlaget er påtænkt at skulle dække transportudgifter, og samtidig har kvinderne, der donerer æg ikke udgifter til den medicin, de skal modtage i forbindelse med behandlingen Forløbet ved ægdonation Første fase ved en ægdonation er en uforpligtende samtale med en fertilitetslæge, hvor forløbet og alle forholdende vedrørende ægdonation forklares. Hvis man efter samtalen stadig ønsker at donere, kommer man ind til optagelse af journal, en ultralydsscanning af underlivet, og endvidere skal man have taget en blodprøve. Dernæst skal livmoderen scannes på cyklusdag tre, og hvis alt er som det skal være, starter kvinden på en daglig hormonbehandling. Kvinden skal stikke sig selv i maveskindet med en pen, som indeholder det ægstimulerende hormon FSH (Follikel Stimulerende Hormon). Forud for hormonbehandlingen forløber en grundig instruktion i, hvordan den kan påvirke kvinden, og hvordan hun skal stikke sig selv. Fem dage efter skal kvinden til en ny scanning for at få tjekket ægblærernes størrelse, og når de når en størrelse på 14 mm, skal kvinden stikke sig med et stof, der hæmmer ægløsning i utide. Når ægblærerne har den rette størrelse, skal kvinden stikke sig med et ægløsende hormon kl. 22 dagen før ægudtagningen. På dagen for ægudtagningen modtages kvinden på klinikken af en sygeplejerske, som tilbyder beroligende og smertestillende medicin, der lægges et drop i armen, og derudover anvendes lokalbedøvelse under selve 19

20 ægudtagningen. Selve ægudtagningen foregår igennem en tynd nål i æggestokkene. Kvinden er vågen, men døsig under indgrebet, som varer ca. 15 min. Efter ægudtagningen skal kvinden hvile sig i et kvarter og vil formegentlig ikke være i stand til at arbejde efterfølgende denne dag. Da valget om en ægdonationen er frivillig, har kvinden på ethvert tidspunkt i forløbet mulighed for at ændre mening omkring sin donation. Selvom hun har gennemgået hormonbehandling og er klar til at få æggene udtaget, kan hun fortryde og også efter ægudtagningen bede om, at æggene ikke bruges til en donation ( Kunstig befrugtning er i dag en naturlig del af vores behandlingsstilbud. Et par kan have brug for hjælp til at reproducere sig ved fx enten at modtage et donoræg eller donorsæd. I Danmark er det i dag som mand muligt at donere sin sæd og som kvinde sine æg. Det Etiske Råd vælger dog først og fremmest ikke at sammenstille de to former for donation, på trods af at der både skal æg og sæd til at skabe et barn( Det Etiske Råd vælger at se på ægdonation som et unaturligt indgreb i forhold til den proces, en mand skal igennem ved sæddonation, hvor en begrundelse for dette er, at en kvinde allerede ved fosterstadie har anlagt sine æg. Som beskrevet tidligere i projektet har en kvinde mellem og æg til rådighed, når hun bliver frugtbar. Der er altså mange æg, men antallet er dog begrænset, da kvinden ikke i løbet af sin levetid producerer flere æg, men er født med de æg, hun nu engang er. Sammenlignet med manden, vil han hele livet producere sæd og har altså ikke en begrænset mængde at give af. Et andet synspunkt fra Det Etiske Råd er, at kvinden ved en naturlig befrugtning vil have sit æg inde i sig fra det bliver befrugtet og til barnet fødes, hvorimod en mand ved naturlig reproduktion udtømmes, hvorefter der efterfølgende vil produceres nye sædceller ( Med denne gennemgang vil vi redegøre for, hvad krydsdonation er - en metode der muligvis vil kunne skaffe flere ægdonorer i Danmark. 20

21 6.3. Krydsdonation Konen med æggene Vi vil i dette afsnit give en introduktion til krydsdonation, som vi i projektet undersøger som en mulighed til at skaffe flere ægdonorer i Danmark. Vi vil undervejs sammenholde krydsdonation med Det Etiske Råds anbefalinger og forbehold ved denne metode. Krydsdonation er en metode, som man overvejer at indføre i Danmark for at fremme kvinders motivation til at donere æg. Metoden skal hjælpe par, hvor kvinden ikke selv har fertile æg. Parret skal, for at kunne benytte metoden, skaffe et æg fra en søster, veninde eller en anden kvinde i deres omgangskreds, der ønsker at hjælpe parret ved at donere æg til en pulje på en fertilitetsklinik. Når kvinden har doneret æg, vil det par, hun hjælper, kunne modtage et æg fra den samme pulje, men ikke hendes æg. Da det ved lov er vedtaget, at al donation af æg og sæd skal være anonym, vil man også være sikker på, at det ikke er muligt at modtage det æg, som en bekendt har doneret. Denne metode vil sikre, at der er flere æg i puljen, og hver gang man fjerner et æg, lægges der også et nyt æg i puljen. Ideen med krydsdonation er dermed, at man vil kunne hjælpe langt flere barnløse par, end man gør i dag, hvor der står op til 200 par på venteliste til et æg. Det Etiske Råd forelægger krydsdonation som en mulighed for at undgå nye typer af familiedannelser fx hvor der både optræder en biologisk mor og en social mor i hverdagen. Her vil begge mødre måske føle et forældreansvar for barnet, og det vil kunne skabe konflikter mellem de biologiske forældre og barn og sociale forældre imellem. Krydsdonation ses samtidig som en metode, hvor der er mulighed for, at opretholde de danske anonymitetsregler og hvor der stadig vil være en biologisk forælder faderen (Det Etiske Råd, 2004: 28). Derimod forholder Det Etiske Råd sig tvivlende til selve det aspekt, at vi med krydsdonation kommer til at bryde med det danske sundhedssystems sædvanelige normer, som angiver, at den som har mest behov for hjælp, er den som skal hjælpes først. Derudover påpeger Det Etiske Råd også, at der vil være mulighed for, at en kvinde kan føle sig presset af sine omgivelser og nære relationer til at donere æg via krydsdonation for at hjælpe, selvom hun ikke har lyst til det (Det Etiske Råd, 2004: 28). 21

22 Krydsdonation skal dog ikke være den eneste metode indenfor ægdonation, den skal ses som en supplering til de to allerede eksisterende metoder; frivillig ægdonation og donation fra kvinder, der er i IVF- behandling, Metoden er endnu ikke lovlig i Danmark, og det skyldes flere grunde. Som før nævnt fra Det Etiske Råd, har vi i Danmark den holdning, at alle skal være lige i sundhedssystemet. Det skal ikke spille nogen rolle, om man er ressourcestærk socialt eller økonomisk, og dette princip kan krydsdonation stride imod. Der vil kunne opstå et scenarie, hvor et barnløst par har stået på ventelisten i flere år, og ikke er i stand til selv at skaffe en doner. Hermed får de ikke adgang til krydsdonation og derfor må de vente meget længere tid end de par, der har mulighed for at skaffe et æg fra en bekendt doner. Dilemmaet i dette scenarie er, hvorvidt det kan legitimeres at nogle kommer foran andre i køen. Fortalerne for krydsdonation mener, at man derfor er nødt til at beholde de allerede eksisterende metoder, så alle stadig har mulighed for at modtage æg, uanset om de kan stille med en doner eller ej. Her vil der dog stadig være venteliste for de par, der ikke kan skaffe en donor og dermed benytte krydsdonation. Derudover er der en problematik om det pres, man kan risikere at pålægge den kvinde, man beder om at donere et æg, der kan føle sig tvunget til at donere og hjælpe sin søster eller en god veninde, men egentlig gør det mod sin vilje. Tilmed skal hun, hvis hun indvilliger, igennem en både tidskrævende, risikobetinget og måske smertefuld proces. Ydermere er der tale om de etiske overvejelser vedrørende de følelser, som man beder kvinden om at forholde sig til. I dag tager op imod 600 par til udlandet for at købe æg, hvor en indførelse af krydsdonation muligvis kan mindske dette antal, idet vi så hurtigere vil kunne hjælpe de barnløse par selv. Det at købe æg, som medvirker til en kommercialisering af kroppen er en anden faktor, som krydsdonation vil kunne hjælpe med at forhindre. Netop denne problematik vil vi senere hen konkretisere i vores afsnit omkring kommercialisering af kroppen, hvor vi på baggrund af vores teori vil diskutere, hvilke konsekvenser det kan medføre, samt hvilke fordele og ulemper det har, hvis man begynder at betale ægdonorer for deres donationer. 22

23 Vores empiri består som sagt af syv interviews med kvinder fra 18 til 35 år og et interview med en ekspert på området. Ud fra vores interviews og vores teori vil vi se på det teoretiske såvel som det praktiske ved krydsdonation. Som det kan ses i vores interviewguide senere i projektet, har vi stillet vores interviewpersoner en række spørgsmål omkring krydsdonation, da vi ønsker at høre kvinderne, som kan være potentielle donorer, om deres synspunkter omkring metoden. Krydsdonation er et tiltag, som skal få flere kvinder til at donere æg. Som tidligere nævnt er der stor mangel på æg i Danmark, og danske par tager til udlandet og betaler for en ægdonation. Det ønsker vi i det danske samfund at lave om på, så vi har mulighed for at behandle alle de barnløse par herhjemme. Tanken bag krydsdonation er en metode til at skaffe flere æg, hvormed man håber, at metoden eventuelt vil kunne have samme effekt, som lovændringen havde i 2007, hvor det blev tilladt for alle kvinder at donere æg. En ændring der medførte en markant stigning i antallet af ægdonorer i Danmark. Da krydsdonation er et lovforslag, der er under behandling, vil vi desværre ikke kunne dokumentere nogen resultater, men vil kun kunne gisne om, hvordan metoden vil kunne ændre på de forhold, der er i dag. Vi ønsker at undersøge kvindernes motivation for krydsdonation og bede dem forholde sig til de fordele og ulemper, som dette afsnit beskriver. 23

24 7. Metode 7.1 Hermeneutik Som humanister arbejder vi hermeneutisk med vores problemstilling omkring motivation vedrørende ægdonation. Hermeneutikken er den ældste humanvidenskabelige videnskabsteori, og hvor naturvidenskaben ønsker at forklare, forsøger humanister med hermeneutikken at forstå. I de humanistiske studier er kommunikation, mennesket og kultur i fokus, og her arbejdes med analyse og fortolkning. Inden for humanismen ønsker man dermed at fortolke udtryk for den menneskelige aktivitet (Holm, 2011: 42). Inden for hermeneutikken taler man om den hermeneutiske cirkel. Ud fra denne opfattelse ses al forståelse som kontekstuel. Det vil sige, at man forstår dele ud fra helheden, men samtidig forstås helheden også ud fra delene. Figur 2 Den hermeneutiske cirkel er med til at gøre arbejdet transparent og gennemskueligt, og gør at læseren kan se, hvordan man er kommet fra et punkt til et andet. Det medfører en bedre forståelse for, hvordan vi er kommet frem til vores pointer og konklusioner, og dermed vise at vores analyse er gyldig, da man kan følge fremgangsmåden gennem metoden. Den måde vi mennesker forstår og fortolker, bunder altid i vores forforståelser. Disse forforståelser påvirker den måde, som vi forstår og fortolker noget på. De stammer bl.a. fra vores kultur, erfaringer, religion og politiske 24

25 overbevisning. Dette er alle faktorer, som er forskellige hos individer, derfor forstår og fortolker vi også forskelligt. Vi har forsøgt i vores interviews at inddrage både vores forforståelser samt spørgsmål, som i en del af projektet kan skabe en sammenhængende mening eller forståelse på baggrund af svarene. Fx ønsker vi at tale med overlæge E. Larsen fra fertilitetsklinikken på Rigshospitalet i København. Vi har ud fra research en ide om, at hun er fortaler for krydsdonation, men for at skabe en helhed ved vores interview er vi nødt til at spørge om hendes holdning til metoden. Hvis ikke denne oplysning er med, vil der ikke skabes en helhed og forståelse i det videre interview. Derudover, ønsker vi ved brug af flere interviewpersoner, at skabe en bred forståelse af problematikken. Ved denne fremgangsmåde arbejder vi med forskellige dele ud fra en fælles helhed, som er krydsdonation. De enkelte dele giver os en ny forståelse for helheden, og belyser nye sider og vinkler. Det medfører, at vi aldrig når til et slutpunkt og et resultat, når vi arbejder hermeneutisk, da de nye oplysninger vil bidrage til den samlede helhed. Vi vil på den måde arbejde med nye områder, som den samlede helhed vil åbne op for. Den hermeneutiske cirkel er altså en betegnelse for den vekselvirkning, der foregår mellem del og helhed. 7.2 Forforståelser I dette afsnit vil vi kort redegøre for vores forforståelser, som følge af vores hermeneutiske tilgang. Vores forforståelser har vi brugt i forbindelse med vores udarbejdelse af spørgsmål til E. Larsen, og til de interviews vi har foretaget med vores målgruppe. De har også været relevante i forhold til vores undren og behandling af emnet. Da vi er fem forskellige piger som udgør denne gruppe, havde vi også forskellige forforståelser inden vi gik i gang med projektet. Med det emne som vi undersøger, er forforståelser og holdninger meget individuelle og personlige. Fælles for os alle var dog, at det var et emne vi ikke vidste meget om, og at det var svært for os at tage stilling til. Det var specielt besværligt for de fleste af os, at danne en mening omkring de mange problematikker som emnet omfatter, selvom vi fandt dem meget interessante. 25

26 Nedenfor ses en liste over vores forforståelser: Vi forventer, at majoriteten af vores målgruppe og dermed også de kvinder vi kommer til at tale med, ikke er specielt bevidste om emnet. Vi har en forforståelse om, at det er et svært emne at tage stilling til Vi har en forforståelse om, at kvinderne ikke tidligere har taget stilling til ægdonation Vi har en forforståelse om at ELC er fortaler for krydsdonation og at vi derfor skal have dette in mente. Vi havde ikke umiddelbart nogle forforståelser om, hvad kvinderne ville svare, da emnet var nyt for os, og også gik ud fra, at det var for dem. Vi havde dog en ide om, at kvinderne formentlig ville være negative overfor tankegangen omkring en økonomisk profit, men ingen klare forforståelser omkring deres holdning til krydsdonation. Vi vil i projektet være opmærksom på vores forforståelser samt have for øje, at vores personlige holdninger ikke kommer til at have for stor indvirkning, da vi vil forsøge at skrive så objektiv en projekt som muligt. Derfor kan det være en fordel, at vi som gruppemedlemmer ikke har samme holdninger til krydsdonation og ægdonation generelt, da vi dermed kommer til at bidrage med forskellige holdninger og synspunkter. 7.3 Det kvalitative interview I dette projekt har vi valgt at arbejde kvalitativt. I kvalitativ forskning fokuseres der som regel på, hvordan noget gøres, siges, osv., frem for i opposition den kvantitative forskning, hvor fokus er på, hvor ofte noget gøres. Man søger i kvalitativ forskning at fortolke og forstå menneskelige erfaringsprocesser, oplevelser og det sociale liv. Interessen ligger i, at forstå en menneskelig verden og menneskers egne perspektiver og beretninger oftest hvordan disse opleves, udtales, osv. Modsat handler kvantitativ forskning ofte om, hvor ofte noget finder sted, der søges at forklare frem for at forstå. 26

27 Et fælles træk ved den kvalitative forskning er, at forskeren er nødt til at fortolke på det, der undersøges for at få en mening frem. Når det kvalitative interview som forskningsmetode tages i brug, vil analysen og fortolkningen af de interviewedes udtalelser spille den centrale rolle, idet de vil udgøre undersøgelsens data. Denne data er indhentet på baggrund af interviews med personer, som har betydning for ens undersøgelse. Selve interviewet formes af en dialog mellem forsker og interviewperson, og styres som oftest af de spørgsmål, som forskeren stiller og har forberedt hjemmefra. Spørgsmålene skal sikre, at fokus hele tiden er rettet på de temaer og spørgsmål, som forskeren ønsker at undersøgelsen skal belyse og besvare. Ved det kvalitative interview er det almindeligt at interviewet optages som en lydfil, hvorefter der siden hen laves en transskription. Transskriptionen foretages af hele interviewet eller af de dele, som skal analyseres, hvormed transskriptionen vil udgøre materialet, der kommer til at danne grundlag for den senere analyse og fortolkning. Selve denne del kaldes for den primære del af databearbejdningen, som senere afløses af den sekundære databearbejdning, der er den egentlige analyse og fortolkning af interviewpersonernes udtalelser. Et kvalitativt interview er en måde at konstruere mening på, idet forskeren gennem tilrettelæggelsen af selve interviewet og i udformningen af spørgsmål, arbejder med rammerne som får betydning for den mening, der vil komme ud af ens data. Der skelnes ofte mellem tre forskellige former for interview det strukturerede, det semistrukturerede og det ustrukturerede. Det strukturerede interview hvor spørgsmålene og rækkefælgen af disse er fastlagte og formulerede på forhånd. Denne form for interview kan både bygge på et spørgeskema, men kan også finde sted som et interview. Den afgørende forskel på disse to findes imidlertid i bearbejdningen af data. I spørgeskemaundersøgelsen vil der på forhånd være fastlagte svaralternativer, der oftest vil lede ud i en kvantitativ databearbejdning, mens der i det strukturerede interview, i den kvalitative form, er åbne svarmuligheder, der vil kræve en fortolkende analyse. Det semistrukturerede interview har på forhånd nogle fastlagte temaer og spørgsmål, som forskeren ønsker belyst i interviewet. Dog kan forskeren 27

28 undervejs ændre på spørgsmålene eller udelade nogle og tilføje andre, hvis dette forekommer mere relevant. Formen er så fleksibel, at der undervejs kan laves ændringer, som vil medføre en bredere belysning og større viden i forhold til ens problemstilling. Det ustrukturerede interview har ikke en struktur, hvor spørgsmålene er forberedt på forhånd og skal besvares. Derimod er der forberedt nogle temaer, som er væsentlige i forhold til problemstillingen og som danner grundlag for interviewet. Forskerens rolle bliver i denne forbindelse at stille uddybende spørgsmål og kommentere på den interviewedes udtalelser (Thisted, 2009: ) Fremgangsmåden i projektet I dette projekt har vi valgt at bruge den kvalitative metode i form af et interview, hvor vi både benytter os af det semistrukturerede og det strukturerede interview. Det semistrukturerede interview har vi valgt som fremgangsmåde i interviewet med E. Larsen af den årsag, at vi ønsker at få en dyberegående forståelse af emnet ægdonation. Vi finder det hensigtsmæssigt at lade E. Larsens udtalelser, med sin faglige baggrund og funktion som ekspert, være styrende for, hvor interviewet bæres hen. Vi har dog en række fastlagte temaer og spørgsmål i forhold til vores problemstilling, som vi ønsker hendes udtalelse om. Disse er nu ikke mere fastsatte end, at de kan ændres og rekonstrueres undervejs. Primært har spørgsmålene til formål at bibeholde fokus på det etiske aspekt ved ægdonation samt krydsdonation, så samtalen ikke drejes i retning af en lægefaglig og metodisk beskrivelse af, hvordan sådanne indgreb og metoder benyttes. Det strukturerede interview i den kvalitative form benytter vi i interviewene med de syv kvinder. Kvinderne er udvalgt efter snowball- sampling metoden, hvor vi har bedt folk fra vores eget netværk om at finde folk i deres netværk, vi ikke kender, som passer ind i målgruppen. Dette har vi gjort for igen at undgå sociale relationer, som kan medføre indforstået kommunikation og forsøg på at vedligeholde den nuværende relation. Disse 28

29 elementer kan hhv. begrænse selve interaktionen, samt vores forståelse af den. Vi har på forhånd en række formulerede og fastlagte spørgsmål i en bestemt rækkefølge, som kvinderne får stillet. Dette er af vigtig betydning, da kvindernes udtalelser senere skal danne grundlag for sammenligning og resultere i en mindre statistik omkring ægdonation. Svarmulighederne i denne form for interview er ikke opstillet på samme måde, som det ofte er i et spørgeskema af ja/nej karakter, hvorfor vi siden må lave en fortolkende analyse af kvindernes svar én for én, for at nå frem til resultater til brug i analysen. Endvidere har vi i udarbejdelsen af spørgsmålene til disse interviews nøje gjort rede for, hvad vi ønsker indsigt i med hvert enkelt spørgsmål, og hvad hensigten med spørgsmålet er. Således er der større sandsynlighed for, at vi får udarbejdet nogle velovervejede spørgsmål, og at spørgsmålenes fokus er rettet mod problemstillingen. Inden disse interviews finder sted, vil vi sende noget information til kvinderne, så vi sørger for, at vores interviewpersoner får den relevante information omkring ægdonation. Herigennem sikre vi os, at de kender til betydningen af ægdonation, og hvad det indebærer. I det følgende afsnit har vi opstillet en interviewguide, som beskriver hvilke overvejelser og hvilken hensigt vi havde med de spørgsmål vi stillede henholdsvis E. Larsen og de syv kvinder. 7.4 Samlet interviewguide en metodisk læringsproces Interviewguide til interview med Elisabeth Clare Larsen Det første interview vi i gruppen skal foretage er med overlæge for Rigshospitalets Fertilitetsklinik E. Larsen. Hun er udannet med speciale i gynækologi og obstetrik, hvori hun også har en ph.d. grad. Hendes specialområder omfatter bl.a. barnløshed, behandling af barnløshed, ægdonation og reproduktionsteknologi. I de seneste år har E. Larsen i høj grad beskæftiget sig med manglen på ægdonorer i Danmark, hvor hun i den forbindelse har været omtalt og deltaget i interviews med diverse ugeblade og magasiner i Danmark, samt skrevet videnskabelige artikler om manglen på ægdonorer i Danmark. I vores projekt har vi valgt at bruge E. Larsen som ekspert på området omkring 29