Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Center for spiseforstyrrelser Ambulatorium og Daghospital G Region Midtjylland (BUC)

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Center for Spiseforstyrrelser Ambulatorium og Dag G Harald Selmersvej 66 Indgang Risskov Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland (BUC) er en afdeling under Psykiatri og Social. Vi har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Vi har en række sengeafsnit, men den overvejende del af vores behandling sker ambulant. BUC er ét samlet center for børne- og ungdomspsykiatri i regionen og har afsnit i både Risskov, Herning og Viborg. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. Vi varetager desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser i alle aldre. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen. Du kan læse mere om BUC på vores hjemmeside: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Center for Spiseforstyrrelser (CfS) er en specialafdeling for behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. Det er diagnoserne Anorexia nervosa, Bulimia nervosa og atypiske spiseforstyrrelser. Vi er opdelt i et børne- ungeambulatorium, et voksenambulatorium og et dagafsnit. I daghospitalet kommer patienter som er henvist fra ambulatorium eller sengeafsnit i CfS. 2/8

3 Patienterne er i alderen fra 18 år og op. Patienterne har en spiseforstyrrelse og ofte med komorbiditet til anden eller andre psykiatrisk problemstillinger. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Det overordnede mål med behandlingen er at patienterne: Støttes til at normalisere spisning og vægt Arbejde med at få større indsigt i tanker, følelser og adfærd for derved, at få det bedre med sig selv og andre Støttes til at udvikle ressourcer og handlekompetencer med henblik på at turde leve livet uden sygdom Kendskab til forskellige støttende metoder og mestringsstrategier Ambulatoriet er inddelt i tre enheder. Et voksenambulatorium, et børne- og ungeambulatorium og et daghospital for voksne. I voksenambulatoriet udredes og behandles voksne der er over 18 år. Den voksne patient er ofte henvist af egen læge til CfS og via en afklarende samtale vurderes behandlingsbehovet. Længden af det ambulante forløb afhænger af, hvor meget patienten skal vægtindhente. Der er en vægtøgningsramme på minimum 750g i ugen. Ved målvægt kan patienten tilbydes et gruppeforløb på ca. 9 måneder. En ambulant behandling består af, at den voksne patient skal deltage i mestringsgruppe den ene uge og ambulant samtale med behandler den følgende uge samt hjemmebesøg. Derudover er der i begyndelsen af behandlingen flere samtaler med klinisk diætist, hvor en individuel kostplan udarbejdes. Distriktssygeplejersken har flere funktioner i behandlingen. Sygeplejersken har både patienter i grupper og individuel behandling. Grupperne består af mestringsgruppe, mødregruppe og spiseværksted. Her har distriktssygeplejersken et særligt fokus på den gruppedynamiske tilgang, vægtøgning samt fokus på, at patienten lære at mestre symptomer. Den individuelle behandling består af hjemmebesøg, besøge til indlagte patienter samt tilpassede forløb med patienter, som ikke er i standardbehandling. Sygeplejersken har ofte undervisende opgaver til bosteder, pt's bostøtte eller andre relevante instanser. Derudover varetager distriktssygeplejersken telefonrådgivningslinjen for spiseforstyrrelser. Distriktssygeplejersken arbejder i et tæt tværfagligt samarbejde på blandt andet konferencer. Distriktssygeplejerskens generelle rolle er, at være med til at patienten reducerer spiseforstyrrelses symptomer og får en stabil vægtindhentning. De pårørende inddrages så vidt muligt i patientens behandling. Sygeplejersken har en vigtig rolle i forhold til at vurdere, om der er behov for intensivering af behandlingen. I Børne-ungeambulatoriet foregår al ambulant udredning og behandling af børn og unge indtil 18 år. Familierne kan vælge mellem to behandlingsformer enten FBT (familily based therapy) eller FBK (familie baseret kombinationsbehandling). Varigheden af behandlingen er individuel, men strækker sig typisk over et år eller længere. Distriktsygeplejerskernes funktion i behandlingen er mangeartet. Sygeplejersken foretager en del hjemmebesøg, har mestringsgrupper, BUB-grupper (børne-ungebulimi grupper), spiseværksted, 3/8

4 opgaver med spisning med familier i sengeafsnittet, skolebesøg, ambulante patienter og telefonrådgivning samt undervisende opgaver til institutioner, pårørende og andre relevante instanser. Når distriktssygeplejerskerne møder familierne enten på hjemmebesøg eller i spiseværksted, er det ofte fordi, der er behov for at intensivere behandlingen. Sygeplejerskens arbejde foregår primært gennem forældrene, og fokus bliver at klæde forældrene på til at mestre de behandlingsmæssige opgaver, der er omkring deres barn/unge. Forældrene er ofte meget pressede. De har brug for at lære og forstå meget om anoreksiens væsen og har ofte brug for megen støtte for at holde fast i de aftaler, der laves i behandlingen. Distriktssygeplejerskerne deltager i gruppebehandling i ambulatoriet. Alle vores grupper er baseret på en kombination af psykodynamisk, kognitiv, adfærdsterapeutisk, kropsterapeutisk og pædagogisk tilgang. I daghospitalet møder patienterne ind 3 dage om ugen i afgrænsede forløb. Varigheden af behandlingsforløbet strækker sig over en periode fra 8 uger med en eventuel forlængelse. I daghospitalet arbejdes der målrettet i forhold til undersøgelse og behandling af de vanskeligheder patienten har og de ressourcer denne har i forhold til at håndtere de symptomer, der hører til spiseforstyrrelsen, så som spiseadfærd og kompenserende adfærd. Patienterne er på baggrund af deres ofte langvarige spiseforstyrrelse påvirkede somatisk. Det kommer til udtryk som påvirket hjerterytme, påvirkede værdier, dårlig søvn, hud- og fordøjelsespåvirkning. Kognitionen er ligeledes ofte påvirket af den lave kropsvægt. Det tages der højde for i kommunikation og relations arbejde med patienterne. Alle patienterne er svært ambivalente, og det er et centralt tema og udviklingsområde under hele behandlingen. Typisk har patienterne en ambivalens ved at tage imod støtte til at blive rask. Ofte har patienterne angst og vrangforestillinger om betydningen af at være anorektisk undervægtig. En stor del af patienterne har problemstillinger knyttet til ensomhed, tristhed, angst, social isolation og tomhed. I daghospitalet foregår al behandling i gruppe inden for en miljøterapeutisk ramme. Det er baseret på en kombination af psykodynamisk, systemisk, kognitiv, adfærdsterapeutisk, kropsterapeutisk og pædagogisk tilgang. De situationer der opstår i miljøet anvendes løbende som del af behandling. Metoder i klinisk praksis I voksenambulatoriet afholdes der konference to gange ugentligt. Alle beslutninger om patientens behandlingsplan skal tages på konferencen. På konferencen kan der ligeledes være behov for drøftelse af, om patienten har behov for intensivering af behandlingen. Det aftales hvilke behandlingsmæssige tilbud, der skal iværksættes og om distriktssygeplejersken skal inddrages. Distriktssygeplejersken anvender sygeplejeprocessen som en vigtig problemløsningsmodel. I Børne-ungeambulatoriet holdes konferencer en gang ugentligt, hvor alle beslutninger omkring familiens behandling tages. Ud fra den valgte behandling og familiens behov vurderes det, hvilke behandlingsmæssige tilbud der skal sættes i værk og hvilke opgaver distriktssygeplejersken skal løse. Sygeplejerskens har hjemmebesøg, hvor fokus går over observation, psykoedukation og konkret guidning ind i måltidet. Sygeplejersken gennemfører gruppebehandling, hvor fokus er på 4/8

5 gruppeprocesser, symptomer og mestring af disse samt observation af den unge og af familien i samspil med andre. I dagafsnittet arbejdes der kontinuerligt med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i en struktureret men ofte uforudsigelig hverdag. Et vigtigt redskab til dette er sygeplejeprocessen. Der holdes løbende dispositionskonferencer og statusmøder om de enkelte patienter, hvor miljøterapien til det enkelte patient justeres og tilrettelægges med udgangspunkt i nyeste behandlingsplan. Observationsmetoderne i dagafsnittet består af klinisk observation i ustrukturerede og strukturerede. Der er såvel opmærksomhed på patienten i samspil med andre og knyttet til spiseforstyrrelsen. Eksponering af den enkeltes spisning og adfærd forgår som led i behandlingen. Derfor spiser alle patienter og personaler fælles den samme mad. Refleksion og kognitive arbejdsredskaber anvendes som læringsmetode i behandlingsarbejdet. Observationerne systematiseres i de relevante SFI-søgeord og dokumenteres i EPJ. Der samarbejdes ofte tæt med relevante pårørende og patientens bostøtter. Centralt indhold (fra semesterbeskrivelsen) Patient/borger- og sygeplejeperspektivet Sygeplejerskens virksomhedsområde; Dataindsamling, sygeplejeprocessen, patientens helhedssituation, livshistorie. Patient og pårørendeinvolvering; gruppeaktiviteter, statussamtaler, pårørendedeltagelse, inddragelse af pårørende til behandlingssamtaler/netværksmøder. Klinisk beslutningstagen; Behandlingsplaner, miljøterapeutiske interventioner med udgangspunkt i sygeplejeprocessen. Klinisk lederskab; Selvledelse, uddelegering, koordinering og planlægning af daglige arbejdsopgaver, planlægning og strukturering sammen med den enkelte og i gruppen. Medicinhåndtering; Vurdering af effekt og bivirkning, op- og nedtrapnings planer håndtering af ordination. Situationsbestemt kommunikation; Formidling, psykoedukation, gruppesamtaler, pårørendesamtaler, relationsarbejde. Pædagogiske interventioner; Miljøterapi med fokus på reduktion af symptomer ud fra behov og niveau, psykoedukation til patienter og pårørende, vejledning til pårørende og andre fagpersoner, didaktiske overvejelser. Etiske dilemmaer; Tavshedspligt, dokumentation/datasikkerhed, inddragelse af patienten og de pårørende i beslutningstagning. Kulturelle, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver; Betydningen af organisationens rammesætning for pleje/behandlingsforløbet, udrednings og behandlingsgaranti, sundhedsloven, forældreansvarsloven, psykiatriloven samt patientens religion, sociale vilkår og miljø. Professionsfaglig omsorg og værdier; Tillid, magt, empati, relation. 5/8

6 Patientsikkerhed; Utilsigtede hændelser, kliniske retningslinjer og standarder, E-Dok instrukser, retningslinjer og politikker. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Stabile, komplekse og akutte pleje- og behandlingsforløb; Sygeplejeinterventioner som miljøterapi, ugeplaner, individuelle mestringsstrategier, jeg-støttende/styrkende sygepleje, psykoedukation, kontaktpersonsordning. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde; Læger, psykologer, pædagoger, fysioterapeuter, diætist, kontakt til primære samarbejdspartnere. sagsbehandlere, bostøtter/mentorer, kontaktpersoner, egen læge, arbejdspladsleder. Sundheds- og velfærdsteknologi; Diverse apps spisedagbog, alarmsystemer/ time-timer i forhold til medicin og struktur. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling; UTH, kvalitetskoordinatorer, kvalitetsnøglepersoner, databaser, tavlemøder, forbedrings modellen, personalemøder. Sundhedsfremmende, rehabiliterende, behandlende og forebyggende sygepleje KRAM. Psykoedukation. Forskningsmetoder Metoder til kvalitets-, innovations-, udviklings- og forskningsarbejde; Standarder og kliniske retningslinjer, E-dok, PDSA, tavlemøder, kvalitetskoordinatorer og nøglepersoner i organisationen, uddannelse og undervisningstilbud til personalet. Studiekompetence Ansvarlighed overfor egne læreprocesser og udviklingsbehov; engagement i fag og faglighed, refleksion, opsøg vejledning, brug af Praktikportalen. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Der vil i klinikken blive mulighed for, at du som studerende udvikler viden, færdigheder og kompetencer gennem børnepsykiatrisk udredning, behandling samt opfølgning ud fra eksempelvis følgende uddannelsesaktiviteter: miljø terapeutiske aktiviteter f.eks. grupper, måltider, hjemmebesøg deltagelse i ambulante samtaler planlagte og ikke-planlagte observationer forberede og følge op på diverse undersøgelser/test dokumentation forskellige både interne og eksterne konferencer tværfagligt og tværsektorielt samarbejde familiearbejde/familiesamarbejde/pårørendesamarbejde forældresamtaler 6/8

7 børnesamtaler kvalitet og udviklingsarbejde viden om lovgivning (forældreansvarsloven, psykiatriloven) ernæring motivationsarbejde Alle ovenstående eksempler indeholder mulighed for læring gennem klinisk beslutningstagen, situationsbestemt kommunikation og klinisk lederskab. Et eksempel i voksenambulatoriet kan være et hjemmebesøg. Her arbejdes der konkret med at mindske spiseforstyrrelsessymptomer og støtte til at komme i gang med at spise efter en kostplan samt afklare konkrete spørgsmål til kostplanen. Sygeplejersken giver konkret støtte til at få spist et måltid efter kostplanen og afdække de færdigheder der mangler for at genetablere normal spiseteknik og mønster. Sygeplejersken vil ligeledes støtte patienten til at udvikle hensigtsmæssige aflednings- og mestringsstrategier. Ved hjemmebesøget har sygeplejersken altid fokus på patientens netværk og pårørende. Heri ligger opgaver som omfatter rådgivning og vejledning i, hvordan den pårørende kan støtte og motivere til at mindske spiseforstyrrelses symptomer og til at opnå stabil vægtindhentning. Et hjemmebesøg kan også foregå på et sengeafsnit og bosted. Et eksempel fra Børne-ungeambulatoriet kunne være et hjemmebesøg. Fokus vil ofte være at yde konkret støtte ind i et måltid i familien. Der kan være brug for konkrete handleanvisninger i forhold til mængder, spisetempo og rolleafklaring. Der kan være brug for at snakke om forældreautoritet og det at man i disse situationer ofte skal gøre noget andet, end det man som forældre har lyst til. Et eksempel på daghospitalet kunne være deltagelse i fællesmåltid. Nogle har brug for konkret støtte til at øse nok op på tallerkenen, nogle har brug for at tale måltidet igennem inden spisning og andre har brug for konkrete handleanvisninger i forhold til spiseadfærd (tempo, sidde på stolen, systemer, håndtering). Der kan opstå en konfliktsituation, der kræver klinisk beslutningstagen og lederskab med udgangspunkt i den konkret situationen f.eks. en situation, hvor patienten ikke vil spise. Der indgår situationsbestemt kommunikation samt pædagogiske interventioner med udgangspunkt i en viden om patienten, sygdommen, miljøterapien og kendskab til gruppen. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema 7/8

8 Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og UC underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser, hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8