Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 4. semester. U-ambulatorium i Herning og Risskov

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester U-ambulatorium i Herning og Risskov

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Ungdomspsykiatrisk ambulatorium Ungdomspsykiatrisk ambulatorium Harald Selmersvej 66, indgang 10 Skole 75, indgang Ø Risskov 7400 Herning Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland (BUC) er en afdeling under Psykiatri og Social. Vi har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Vi har en række sengeafsnit, men den overvejende del af vores behandling sker ambulant. BUC er ét samlet center for børne- og ungdomspsykiatri i regionen, og har afsnit i både Risskov, Herning og Viborg. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. Vi varetager desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen. Du kan læses mere om BUC og Ungdomspsykiatrisk ambulatorium her: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Alle henviste patienter til Ungdomspsykiatrisk ambulatorium opstarter deres forløb med en afklarende samtale hos en psykolog, og konfereres efterfølgende med en speciallæge. Samtalen har til hensigt at afklare, om patienten kan tilbydes udredning/behandling hos os. Der tilbydes individuel og gruppe baseret behandling udført af distriktssygeplejersker. Til ambulatoriet henvises unge i alderen år. Hvis man er påbegyndt udredning/behandling inden man fylder 18 år, kan man maksimalt fortsætte sit forløb til man fylder 21 år. Herefter henvises man til opfølgning i voksenpsykiatrien eller ved praktiserende læge. Patienternes symptombillede omfatter ofte trivsels- og udviklingsproblemer, emotionelle- og sociale vanskeligheder. De hyppigste diagnoser er Attention Deficit Hyperactivity Disorder 2/7

3 (ADHD), Attention Deficit Disorder (ADD), Obsessiv Compulsiv Disorder (OCD), gennemgribende udviklingsforstyrrelser, angst og depression. Der arbejdes desuden med skizofreni, bipolar lidelse, tilknytningsforstyrrelser og patienter med dom til behandling. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejen i det ungdomspsykiatriske ambulatorium er målrettet de patienter, hvis psykopatologi har en kompleksitet der hører under hospitalsbaseret ambulant psykiatri. Distriktssygeplejersken har en vigtig rolle i vurdering, opstart og opfølgning på den medicinske behandling. Der er endvidere undervisningsopgaver i forbindelse med individuel og gruppebaseret psykoedukation. I vurdering af den medicinske behandling, kontrollere distriktsygeplejersken puls og blodtryk, højde og vægt. Der indhentes viden om effekt/bivirkninger, hvilket må vurderes ud fra en helhedstænkning i forhold til den unges generelle trivsel. Der foretages observationer og disse analyseres med henblik på, i samarbejde med andre faggrupper, at kunne optimere behandlingen. Der indhentes viden i forhold til søvn, appetit og stemningsleje. Der er løbende fokus på kompliance. Der er i afsnittet ikke mulighed for direkte administration af medicin. Der tilbydes psykoedukation til både forældre og den unge. Psykoedukationen gives i forbindelse med kontrol af den medicinske behandling, som et selvstændigt tilbud eller i grupper. Psykoedukationen omhandler ofte information om diagnoser og medicin, men fokus kan også være andre psykiatriske problemstillinger såsom suicidalitet, komorbiditet, selvskade og selvbillede. Der undervises i søvnhygiejne, kost og tilrettelæggelse af dagligdagen i forhold til den enkelte patients ressourcer. I Ungdomspsykiatrisk ambulatorium varetager distriktssygeplejersker behandling af patienter på både hovedfunktion, regionsfunktion og højt specialiseret niveau. Der er således patientforløb hvor behandlingen består af enkelte samtaler og andre hvor patienten følges over flere år. Forventninger til hvad man selvstændigt kan varetage som studerende i ambulatoriet, afhænger både af diagnostisk og behandlingsmæssig kompleksitet i det konkrete patientforløb, og den enkelte studerendes ressourcer. Klinisk - eller daglig vejleder deltager i alle den studerendes samtaler. Sygeplejen er i børne- og ungdomspsykiatrien ofte mangeartet. Mødet med den unge og deres familier kræver stor indlevelsesevne og situationsfornemmelse, gode kommunikative færdigheder samt evne til refleksion. Det er vigtigt at skabe en bærende og tillidsfuld relation, ligesom det er vigtigt at være bevidst om en hensigtsmæssig afvikling af relationen. Mødet med patienten er kort og kræver situationsbestemt kommunikation, evne til klinisk beslutningstagen samt klinisk ledelse. Centralt indhold Patient-/sygeplejeperspektivet Patient-/sygeplejerelation; Samspil, relationsopbygning/udvikling, tryghed, kontakt, kommunikation, sygeplejerskeprocessen. Patientoplevelser; Spørge ind til patienternes og forældrenes oplevelser, medinddragelse Patient/borger og pårørendeinvolvering; Samarbejde, forventningsafstemning, behandlingsplan Etiske dilemmaer; forældre uenighed i forhold til plan for patienten, forældremyndighed og ansvar, tavshedspligt, telefonsamtaler, underretningspligt, på tværs af forskellige lovgivninger 3/7

4 Kommunikation, vejledning og undervisning Den svære samtale; At sætte grænser, at stille krav, forældresamtaler, børnesamtaler, konflikthåndtering. Interkulturel kommunikation; kulturelle normer, tolkede samtaler Digitalt medieret kommunikation; videokonferencer, daglig dokumentation i EPJ, mailudveksling med patient, forældre og andre tværprofessionelle samarbejdspartnere, diverse apps, kalendersystemer. Vejledning og undervisning; psykoedukation individuelt og i grupper, netværksmøder, tværfaglige konferencer. Sundhedspædagogik; medicinkontroller, individuel vejledning og undervisning, tværsektorielt samarbejde. Patientuddannelse; psykoedukation, mestringsstrategier Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Klinisk beslutningstagen og lederskab; Behandlingsplaner, miljøterapeutiske interventioner med udgangspunkt i sygeplejeprocessen, dataindsamling, analyse og beslutning, vurdering af behov for tværprofessionel sparring, justering og planlægning. Velfærdsteknologi og sundhedsinformatik; E-dok, EPJ og E-læring. Mental sundhed og sygdom; afklaring, udredning og behandling, kendskab til diagnosekriterierne. Mestring; forståelse af egne behov og vanskeligheder/ressourcer Social ulighed, religiøse og kulturelle forskelle; Refleksion over normalitet og opdragelse i et socialt, religiøst og kulturelt perspektiv. Børn, unge og familie; inddragelse af forældre og netværk, psykoedukative forældregrupper. Sundhedsfremme, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og pallierende sygepleje; KRAM, mestringsstrategier Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Tværfaglige konferencer, netværksmøder, PPR, socialrådgivere, praktiserende læge, somatiske afdelinger, voksenpsykiatriske afdelinger, UU vejleder, studievejledere, Kriminalforsorgen. Forskningsmetoder - Metoder til kvalitets-, innovations-, udviklings- og eller forskningsarbejde e-dok, dokumenter, Intranet BUC, Citrix, UTH Studiekompetence - Personlig og social udvikling; engagement nysgerrighed, åbenhed, ansvar for egen læring 4/7

5 - Informationskompetence; sikre orientering til klinisk vejleder om fravær og andet relevant Metoder i klinisk praksis Som distriktssygeplejerske er man ofte alene til patientsamtaler, hvilket fordrer grundige didaktiske overvejelser, kontinuerligt klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i en overvejende forudsigelig og struktureret ramme. Et vigtigt redskab til dette er sygeplejeprocessen. Der indsamles data, hvilket foregår vha. målrettet og situationsbestemt kommunikation med den unge. Der kan også indhentes data fra forældre, kontaktpersoner og skole/beskæftigelse. Derudover foretages der objektive observationer under samtalen. Oplysningerne analyseres, og ved behov bringes sagen på tværfaglig konference, hvor der er mulighed for at få flere fagpersoners syn på sagen samt lægens vurdering af den medikamentelle behandling. Der planlægges mål og handlinger, som nedfældes i behandlingsplan i EPJ. Behandlingsplanen revurderes løbende. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Der vil i klinikken blive mulighed for, at du som studerende udvikler viden, færdigheder og kompetencer gennem ungdomspsykiatrisk udredning, behandling samt opfølgning ud fra f.eks. følgende uddannelsesaktiviteter: planlagte og ikke-planlagte observationer forberede og følge op på diverse undersøgelser/test dokumentation forskellige både interne og eksterne konferencer tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Samarbejde med pårørende kvalitet og udviklingsarbejde viden om lovgivning (forældreansvarsloven, psykiatriloven) Alle ovenstående eksempler indeholder muligheder for læring gennem klinisk beslutningstagen, situationsbestemt kommunikation og klinisk lederskab. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. 5/7

6 Vejledning og refleksion Den studerende får inden klinikken tilsendt mødeplan for den første uge. Denne mødeplan tager udgangspunkt i et timetal på 30 t/ugen. Den studerende er i samarbejde med klinisk vejleder med til at planlægge mødetider for resten af klinikken, dette gøres i klinikkens første uge. Mødetiderne planlægges så vidt muligt ud fra vejleders arbejdsopgaver i forhold til mulighed for vejledning. Der beregnes 1 studiedag pr uge. Den studerende tilbydes løbende vejledning med den kliniske vejleder og daglige vejledere om planlægning og evaluering af den udførte sygepleje. Der tages udgangspunkt i den studerendes læringsforudsætninger. Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Mulighederne omfatter bl.a.: Mono og tværfaglige konferencer. Undervisning i ambulatorierne. Ambulatoriets dagligdag med udgangspunkt i at opnå et læringsudbytte, der danner grundlag for, at den studerende opnår de fornødne kompetencer i forhold til mål for semesteret. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det obligatoriske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maksimalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Vejledning vil tage udgangspunkt i den studerendes aktuelle behov samt have fokus på mål for klinikken/semesteret. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs sider. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver sider og den studerende sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge 6/7

7 Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7