Studie- og praktikophold i udlandet. Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området

Transkript

1 Studie- og praktikophold i udlandet Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området

2 Studie- og praktikophold i udlandet Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området 1. udgave December 2009 Udgivet af: Styrelsen for International Uddannelse Fiolstræde 44, 1171 København K iu@iu.dk Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves, ved henvendelse til styrelsen. Publikationen kan også hentes på vores hjemmeside: Grafisk produktion: Trio Design ApS ISBN: Produceret som Svanemærket tryksag. Oplag: stk. Den 1. januar 2010 har CIRIUS skiftet navn til Styrelsen for International Uddannelse. Styrelsen har til opgave at fremme internationaliseringen af de danske uddannelser på alle niveauer.

3 Indhold Side 4 Studie- og praktikophold i udlandet hvorfor? Side 6 Arbejdsmarkedet Side 8 De studerende Side 12 Uddannelsesinstitutionerne Side 14 Styrelsen for International Uddannelse konkluderer Styrelsen for International Uddannelse (tidligere CIRIUS) har udarbejdet dette hæfte på baggrund af en række kvantitative og kvalitative undersøgelser foretaget af CIRIUS i 2008 og På de følgende sider opsummeres en række udvalgte betragtninger fra studerende på danske universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier samt ansatte på danske uddannelsesinstitutioner og i offentlige og private virksomheder. Publikationen retter sig primært mod videregående uddannelsesinstitutioner til brug i deres fremtidige arbejde med udgående mobilitet og internationalisering af uddannelserne.

4 Studie- og praktikophold i udlandet hvorfor? For få danske studerende på studie- eller praktikophold i udlandet Aldrig har mulighederne for at tage på studie- eller praktikophold i udlandet været bedre alligevel bliver langt de fleste danske studerende hjemme. Lige under en tredjedel af alle færdiguddannede universitetsstuderende har været i udlandet på et studie- eller praktikophold i løbet af deres uddannelse; for studerende på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier er de tilsvarende tal kun knap 8 og 4 %. Det samlede antal af danske studerende, der tager på et studie- eller praktikophold i udlandet, er efter et par års stagnation nu svagt stigende. Det er dog stadig meget lavt i forhold til antallet af internationale studerende, der kommer til Danmark, og derfor er det ønskeligt, at flere danske studerende kommer på udlandsophold i løbet af deres studier. Der bliver talt og skrevet meget om vigtigheden af internationale kompetencer i en globaliseret verden, og både politikere, repræsentanter fra uddannelses- og forskningsverdenen og arbejdsmarkedet peger på, at der i dagens samfund er behov for borgere og medarbejdere med et internationalt udsyn og internationale kompetencer. Men hvad er det konkret, man Udvekslingsstuderende til og fra Danmark 1995/ / / / / / / / /08 som studerende kan få ved et studie- eller praktikophold i udlandet? Og hvorfor lytter de studerende ikke til disse budskaber hvorfor er der ikke flere, der tager af sted? Studerende, der ikke rejser ud, fortryder Til DK Fra DK CIRIUS gennemførte i 2008 og 2009 en række undersøgelser blandt studerende, arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner 4

5 om udbyttet af et studie- eller praktikophold i udlandet. Undersøgelserne kortlagde også årsagerne til, at mange studerende fravælger muligheden for at rejse ud. Undersøgelserne rummer en række interessante oplysninger om muligheder og barrierer for at få flere danske studerende på de videregående uddannelser til at tage på studie- eller praktikophold i udlandet, og resultaterne er således et godt afsæt for at styrke indsatsen på området. Særligt iøjnefaldende er, at 44 % af de universitetsstuderende, der ikke tog til udlandet, fortryder dette fravalg. Til gengæld fortryder blot 3 % af dem, der valgte at rejse ud, at de gjorde det. Behov for bred opbakning til flere studie- og praktikophold i udlandet I 2009 blev 46 europæiske uddannelsesansvarlige ministre i Bologna-processen enige om, at 20 % af alle færdiguddannede studerende på videregående uddannelser inden 2020 skal have et studie- eller praktikophold i udlandet med i bagagen. Endvidere vil den endelige version af Europa-Kommissionens grønbog Flere unge i læringsmobilitet, som ligger klar i 2010, levere inspiration og konkrete idéer til, hvordan man styrker den udgående mobilitet, eksempelvis via etablering af partnerskaber samt forberedelse og opfølgning af de studerendes studie- og praktikophold. Der er mange grunde til, at det er vigtigt at få flere studerende på studie- eller praktikophold i udlandet: Først og fremmest vil flere studerende få en oplevelse for livet, som styrker dem både fagligt og personligt. Også de danske uddannelsesinstitutioner vinder ved at sende flere studerende til udlandet, fordi høj studentermobilitet er med til at styrke institutionens internationale profil og højner kvaliteten i uddannelserne. Hvis flere danske studerende på de videregående uddannelser skal gennemføre et studie- eller praktikophold i udlandet, kræver det, at både ledere af uddannelsesinstitutioner, undervisere, vejledere og de studerendes kommende arbejdsgivere aktivt understøtter budskabet om, at et studie- eller praktikophold i udlandet er relevant og væsentligt for den studerende, både i forbindelse med selve uddannelsesforløbet, og når personen senere skal bestride et job. 5

6 Arbejdsmarkedet Udlandserfaringer efterspørges på det danske arbejdsmarked Er udlandserfaringer overhovedet relevante for mit drømmejob? Det spørgsmål stiller de fleste studerende sig selv, når de overvejer at tage på studie- eller praktikophold i udlandet. Svaret er JA det fremgår af 32 interviews, som CIRIUS har gennemført med chefer, HR-ansvarlige og medarbejdere i private virksomheder, interesseorganisationer og offentlige myndigheder. I interviewene vurderer arbejdsgiverne effekten af de studerendes udlandsophold, og i hvilken grad internationale erfaringer vægtes i ansættelsessituationen og smitter positivt af på opgaveløsningen. Hellere praktik end studieophold Direkte adspurgt om udbyttet af udlandsophold, peger de fleste arbejdsgivere på, at det særligt er de personlige kompetencer, som udvikles gennem et udlandsophold. Umiddelbart foretrækker arbejdsgiverne kandidater med praktikophold frem for studieophold i udlandet, fordi den studerende i praktik opnår konkret erhvervserfaring og en vifte af interkulturelle kompetencer, der i kombination anses for at være meget anvendelige på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne påpeger, at studerende, der har været i praktik eller studeret i udlandet, udviser større åbenhed og fleksibilitet over for arbejdskultur og organisering, da de i kraft af deres udlandsophold har oplevet anderledes hierarkier, ledelsesstile og dialoger med undervisere. Arbejdsgiverne oplever gevinsten af medarbejderens udlandsophold, når virksomheden samarbejder og er i dialog med internationale parter, for eksempel under besøg fra udlandet og via konferencer, udstationering og lignende. Samtidig drager arbejdsgiverne nytte af medarbejdernes sproglige kompetencer og faglige nytænkning. Ligeledes kan en veludviklet kritisk sans, som opholdet i et fremmedartet lærings- og arbejdsmiljø ofte bidrager med, bruges i det daglige. De medarbejdere, som CIRIUS interviewede, støtter arbejdsgivernes udsagn og fremhæver, at praktikperioden har givet dem konkrete og erhvervsrelaterede, faglige kompetencer, 6

7 som de har kunnet anvende i jobmæssig henseende. 10 ud af 12 medarbejdere vurderer, at udlandsopholdet har været en positiv faktor for, at de blev ansat i virksomheden. At have interkulturelle kompetencer vil sige at være mere tolerant og mere åben over for andre. At have forståelse for, at mine normer ikke nødvendigvis er bedre end dine normer. Det er vigtigt for vores medarbejdere at kunne navigere rundt blandt mange kulturer hele tiden Internationale kompetencer en genvej til drømmejobbet arbejdsgiverne ikke selv bevidste om dette sammenfald. (HR-chef i privat virksomhed) Ved rekruttering af nye medarbejdere er arbejdsgiverne generelt positive over for internationale erfaringer, men disse erfaringer er sjældent afgørende for, om ansøger får jobbet - med mindre stillingen er international. Et studiejob i Danmark betragtes som ligeså relevant som et udlandsophold. Skal et udlandsophold vægte i rekrutteringen, er det helt afgørende, at ansøgeren formår at vise konkret, hvorfor udlandsopholdet er relevant i forhold til det aktuelle job, der søges. I CIRIUS undersøgelse sætter arbejdsgiverne ord på en række generelle kompetencer, der vejer tungt ved rekruttering af nyuddannet arbejdskraft. Tre af de fire oftest nævnte kompetencer: samarbejdsevne, god til at networke, og omstillingsparathed er samtidig personlige kompetencer, der blandt andre fremhæves som særligt kendetegnende for personer, der har været på et udlandsophold. Overraskende nok er Stigende behov for internationale kompetencer Selvom få af de interviewede arbejdsgivere bevidst lægger ansøgere med udlandsophold fra studietiden øverst i ansøgningsbunken, kan de ansøgere, der har været på udlandsophold, med fordel beskrive deres internationale kompetencer i CV og ansøgning, da disse vægter positivt i en ansættelsessituation. De fleste interviewede arbejdsgivere understreger, at behovet for internationalt erfarne medarbejdere er stigende. Det gælder både jobs inden for velfærdssektoren og i eksport- og importerhvervene, men også i de brancher, hvor produktionen flytter uden for Danmarks grænser. Såvel offentlige som private virksomheder ønsker i stigende grad medarbejdere i og uden for Danmark, som kan navigere internationalt og fungere optimalt i relationer med personer med en anden kulturel baggrund. 7

8 De studerende De vigtigste grunde til at studerende vælger et studie- eller praktikophold i udlandet 1. At studere eller arbejde i et udenlandsk miljø lyder interessant 2. At leve og bo i en anden kultur 3. At få afveksling i uddannelsen. Ønsket om en personlig og kulturel oplevelse Hvorfor rejse på studie- eller praktikophold i udlandet? CIRIUS har spurgt knap 4800 studerende på universiteter og godt 1800 på professionshøjskoler og erhvervsakademier om deres holdning til og erfaring med studie- og praktikophold i udlandet. Motivationen er den samme på tværs af alle uddannelsesinstitutioner og faggrupper. Det er den personlige og kulturelle oplevelse ved at rejse ud, der står i centrum. Selvom fokus i vid udstrækning er på den interkulturelle oplevelse, har de studerende ofte også gjort sig nøje overvejelser om, hvad de i øvrigt kan få ud af et studie- eller praktikophold i udlandet, for eksempel bedre sprogkundskaber, dybere faglig forståelse og andre kompetencer til brug i det fremti- dige arbejdsliv. Den mere faglige motivation er generelt stærk blandt studerende, der har været af sted i slutningen af deres studier. Når studerende vælger at tage til udlandet, har de også blikket rettet mod CV et. Udsigten til at forbedre sine karrieremuligheder både i Danmark og udlandet motiverer en del studerende til at tage af sted, og på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne ønsker hele tre ud af fire studerende at arbejde i udlandet på et tidspunkt i løbet af deres arbejdsliv. Styrket faglighed ved hjemkomsten Stort set alle studerende, som har været på studie- og praktikophold i udlandet, er meget tilfredse med udbyttet og er ikke i tvivl om, at det på sigt har forbedret deres chancer på arbejdsmarkedet. For de fleste har selve rejseoplevelsen og det at skulle begå sig i Jeg synes, det er vigtigt som sygeplejerske at have set andre kulturer og derved blive bedre til at forstå, hvilke værdier der er i andre dele af verden. Specielt fordi vi i Danmark har mange indvandrere. Jeg mener, at det er vigtigt at prøve at forstå deres værdigrundlag for at kunne give den bedste pleje. 8

9 en anden kultur givet dem et personligt løft, ligesom de har høstet givtige erfaringer ved at studere eller arbejde i et udenlandsk uddannelses- eller arbejdsmiljø. Samtidig har flertallet opnået bedre sprogkundskaber og praktisk arbejdserfaring inden for uddannelsesfeltet. Altså svarer deres udbytte godt til de forventninger, de havde, før de tog af sted. En markant iagttagelse er, at stort set alle studerende, som har været af sted, fortæller, at de har fået styrket deres faglige niveau, og hele tre ud af fire har senere i studiet kunnet bruge den faglige viden, de har tilegnet sig ved udlandsopholdet. Især studerende, der har været i praktik i udlandet, har kunnet bruge de erhvervede metodiske færdigheder i deres videre studier, mens studerende med et studieophold i bagagen i høj grad har brugt deres forbedrede sproglige kompetencer i de videre studier. Merit er mere reglen end undtagelsen Blandt de studerende, som vælger at blive hjemme i Danmark, hersker der en vis bekymring for, at et udlandsophold vil forlænge studietiden. Undersøgelserne viser, at denne frygt ofte er ubegrundet. De fleste studerende, der rejser ud, får deres udlandsophold meritoverført. Studieophold overføres oftere end praktikophold, og hele 96 % af de studerende, der har været på et studieophold gennem enten Erasmus- eller Nordplusprogrammet, fik fuld eller delvis merit for deres udlandsophold. Jeg fik en forståelse af, at der er andre måder at gøre tingene på. Når man er blevet skolet på en måde, så har man meget de briller på, at det er den eneste rigtige måde at gøre det på For de studerende, der ikke fik deres studie- eller praktikophold i udlandet meritoverført, vejer den positive oplevelse ved at være af sted alligevel ofte tungere end en eventuel studietidsforlængelse. Det er et spørgsmål, de studerende som regel forholder sig til, før de tager beslutningen om at tage ud eller ej. Det er almindeligt, at studerende afrapporterer til uddannelsesstedet efter hjemkomsten, men udover denne afrapportering er det de færreste, der har videreformidlet deres personlige og faglige udbytte af udlandsopholdet i undervisningen eller på informationsmøder om studie- og praktikophold i udlandet. I stedet videregives erfaringerne hovedsageligt fra mund til mund de studerende imellem. 9

10 > De studerende Personlige forhold holder de studerende hjemme Når mange studerende stadig vælger at blive hjemme, er det som regel af personlige grunde som familie, kærester og venner. Syv ud af ti af dem, der bliver hjemme, angiver først og fremmest personlige grunde, men også økonomiske forhold kan være en væsentlig barriere. Hertil kommer, at manglende vejledning og information fra den danske uddannelsesinstitution kan gøre det svært at organisere udlandsopholdet. I den forbindelse er det værd at bemærke, at omkring en tredjedel af de studerende på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, som er blevet hjemme, ikke er blevet informeret om muligheden for at tage på et meritgivende praktikophold i udlandet, og at mere end halvdelen ikke vidste, at meritgivende studieophold var en mulighed. Nogle studerende nævner som forklaring, at de ikke vil undvære noget af uddannelsen hjemme, men også andre forhold spiller ind, for eksempel tabet af et godt studiejob i Danmark. Blandt dem som faktisk gerne ville have været af sted, er der mange, der mistede modet, fordi det var for svært at organisere. Svært at organisere dækker over alt fra udlejning af lejlighed, uigennemskuelige optagelsesregler, utilstrækkelig Fire typer, der bliver hjemme Type A ville gerne have været af sted og tror, at et studie- eller praktikophold i udlandet ville have tilført studiet noget ekstra, men som af forskellige praktiske årsager ikke kom af sted, for eksempel på grund af familieforpligtelser i Danmark. vejledning, forvirring omkring forhåndsgodkendelse og merit. Studerende på erhvervsakademierne og særligt professionshøjskolerne blev endvidere ofte bremset af, at de selv skulle skabe kontakt og sørge for optagelse på den ønskede udenlandske uddannelsesinstitution, fordi det danske uddannelsessted kun havde et begrænset antal udvekslingsaftaler. Studerende er de bedste ambassadører Type B har bevidst fravalgt et udlandsophold under studierne, fordi vedkommende oplever studierelaterede udlandsophold som useriøse og for meget fest. Når mange studerende ikke rejser ud, fordi de oplever, at et studie- eller praktikophold i udlandet er svært at organisere, er det oplagt at spørge til deres oplevelse af vejledningen på uddannelsesinstitution. Det viser sig, at de studerende er mest tilfredse med den vejledning, de får fra deres medstuderende og dernæst med vejledningen fra det internationale kontor. 10

11 En overordnet opdeling af de studerende Type C tror, at et studierelateret udlandsophold ikke fører noget med sig, som man ikke kan opnå herhjemme gennem andre studierelaterede aktiviteter, som for eksempel praktik og studiejob. Nogle mener desuden, at et udlandsophold er irrelevant, fordi uddannelsen er rettet mod det danske arbejdsmarked. Type D har aldrig overvejet et studieeller praktikophold i udlandet og er heller ikke stødt på information om det. De studerendes egne anbefalinger til, hvordan den udgående mobilitet kan øges Skab større interesse for udlandsophold blandt undervisere. Brug de studerende, der allerede har været på studierelateret udlandsophold i en mere formaliseret videndeling, for eksempel i undervisningen og på intranettet. Inddrag de studerende, som allerede har været i udlandet på studieophold eller i praktik, i informationsmøder om udlandsophold. Etablér en interaktiv informationsportal, hvor forskellige uddannelsesinstitutioner kan indgå i idé- og erfaringsudveksling. Her kan de studerende blogge om deres udlandsophold og inspirere andre til at tage af sted. Lav kompetenceafklaringskurser på uddannelsesinstitutionerne, så de studerende kan få vished om, hvordan et udlandsophold kan udnyttes i fremtiden. Få flere internationale studerende til Danmark. De vil bane vejen for større kontakt til udenlandske uddannelsesinstitutioner og inspirere de danske studerende til at tage ud. Etablér flere udvekslingsaftaler med et nemt og gennemskueligt meritoverførselssystem. Etablér korte praktikophold i udlandet, for eksempel i sommerferien, på de korte videregående uddannelser. Gør hele tiden information, administrative forhold og vejledning bedre. Indfør en mere enkel og fleksibel procedure omkring forhåndsgodkendelse og merit. Lad være med at lægge praktikmodulet i sidste semester lige før eksamen, så dem, der tager til udlandet, ikke kan nå at få en specialemakker. Gør mulighederne for økonomisk hjælp til udlandsophold, for eksempel lån og legatmuligheder, bedre. Informér om, hvilke universiteter i ikke-engelsksprogede lande, der tilbyder nok kurser på engelsk til at stykke et helt semester sammen. 11

12 Uddannelsesinstitutionerne Stor enighed med de studerende Ingen kan være i tvivl om, at institutionerne og deres ansatte spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at styrke det internationale element i de studerendes uddannelse. Men hvordan ser de ansatte, som ikke til daglig beskæftiger sig direkte med det internationale på uddannelsesinstitutionen, på internationalisering og studerendes udlandsophold? Det har CIRIUS undersøgt i en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af mere end 1500 undervisere, ledere og rektorer fra de danske professionshøjskoler og erhvervsakademier. Let for studerende at komme af sted De 1500 adspurgte er af den opfattelse, at det generelt er let for de studerende at arrangere et studie- eller praktikophold i udlandet, og de fleste antager, at studerende får den bedste information om mulighederne fra deres medstuderende. Der er endvidere bred enighed om, at studerende efter et udlandsophold vil være dem, der bedst motiverer andre studerende til at tage af sted. Adspurgt om udbyttet af et udlandsophold, svarer de fleste ansatte det samme som de studerende, der har været på udlandsophold, nemlig at de studerende får styrket deres personlige, sproglige og interkulturelle kompetencer. Samtidig mener mange, at det samlede udbytte af et udlandsophold ofte styrker den studerende rent fagligt. Isolerer man underviserne i undersøgelsen, svarer en femtedel nej til spørgsmålet, om de selv ville anbefale deres studerende at tage på et udlandsophold. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med en negativ holdning til udlandsophold, men er for nogle udtryk for, at de anser det som en opgave for andre personalegrupper. De ansatte blev ligesom de studerende spurgt om, hvad de mener, er de største barrierer for, at flere studerende tager på udlandsophold, og her minder svarene også om de studerendes. Dog er det interessant, at den årsag, som rangerer højest, er undervisernes begrænsede internationale erfaringer og først på andenpladsen kommer personlige forhold som familie, venner og kærester. 12

13 Undervisningen kunne være mere international En del af spørgeskemaundersøgelsen blandt professionshøjskolerne og erhvervsakademierne satte fokus på andre aspekter af internationalisering end studentermobilitet, og underviserne blev blandt andet spurgt om, hvorvidt de inddrager internationale perspektiver i deres undervisning. Et overvejende flertal bruger engelsksproget materiale i undervisningen, mens kun ca. en femtedel inddrager internationale gæsteundervisere i undervisningen. Adspurgt om underviserne aktivt inddrager internationale erfaringer fra studerende, der tidligere har været på et udlandsophold, svarer ca. halvdelen bekræftende. Oftest foregår det ved, at studerende bidrager med andre faglige vinkler i diskussionerne, mere sjældent ved, at de studerende holder oplæg. Det er interessant, at de undervisere, der selv har været på et udlandsophold enten i forbindelse med deres eget studie eller i deres job, i langt højere grad inddrager internationale perspektiver i undervisningen. Studentermobilitet er højt prioriteret ser arbejdet med studerendes og underviseres mobilitet som et vigtigt strategisk indsatsområde inden for det internationale arbejde. Generelt er de studerendes mobilitet prioriteret noget højere end undervisernes mobilitet, og det er også den oplevelse, de ansatte tilkendegiver. På mange institutioner prioriteres desuden deltagelse i internationale fora og tiltrækning af både internationale studerende og undervisere. Desuden ønsker over halvdelen af de deltagende institutioner i fremtiden at satse på virtuelt undervisningssamarbejde og på sommerskoler. Et udlandsophold giver generelt højere selvværd, refleksiv distance til dansk og egenpraksis, - og når det er opnået, fremtræder den studerende fagligt bedre funderet På professionshøjskolerne og erhvervsakademierne defineres internationalisering i høj grad som indgående og udgående mobilitet, og undersøgelsen viser, at stort set alle institutioner 13

14 Styrelsen for International Uddannelse konkluderer Hvordan får vi flere studerende til at tage ud? Alle CIRIUS undersøgelser viser, at der er meget at vinde både for den studerende, uddannelsesinstitutionen og en kommende arbejdsgiver, hver gang en studerende vælger et studierelateret udlandsophold. Når antallet af studerende, der tager af sted, alligevel ikke er steget nævneværdigt i de seneste mange år, kan det skyldes, at der mangler en sammenhængende indsats, der for alvor tydeliggør behovet for internationale kompetencer i Danmark. Skal der virkelig ske en fremgang i den udgående mobilitet, er der brug for en kombination af tiltag, der formuleres og gennemføres af såvel de ansvarlige ministerier som af uddannelsesinstitutionerne. Tiltagene skal rettes både mod arbejdsmarked, studerende og uddannelsesinstitutioner og vil derfor variere i form og indhold. Det er dog vigtigt at koordinere arbejdet og derigennem sikre, at alle trækker i samme retning. Herunder præsenteres en række eksempler på mulige indsatsområder. Større bevidsthed blandt arbejdsgiverne CIRIUS undersøgelser viser, at de adspurgte arbejdsgivere tit overser, at ansøgere, der har været på studie- eller praktikophold i udlandet, tilegner sig nogle af de personlige nøglekompetencer, som efterlyses i forbindelse med rekruttering også til jobs uden en umiddelbar international profil. Det er derfor særlig vigtigt at gøre arbejdsgiverne bevidste om udbyttet ved et udlandsophold, og derigennem motivere dem til at gå i brechen for en styrket indsats på området. Herudover skal der udvikles stadig tydeligere dokumentation for, at et udlandsophold har relevans og værdi for varetagelsen af et job senere hen. Det faglige udbytte skal dokumenteres Undersøgelserne viser et behov for at få understreget og dokumenteret det faglige udbytte ved at rejse ud. På listen over faktorer, der motiverer en studerende til at rejse ud, er det faglige udbytte lavt placeret. Spørger man derimod til de studerendes reelle udbytte af et udlandsophold, lyder svaret, at et udlandsophold klart resulterer i en styrket faglighed. 14

15 Det faglige udbytte skal derfor dokumenteres bedre, så det i fremtiden får plads på listen over motivationsfaktorer på linie med mere personlige bevæggrunde. Et første skridt på vejen kunne være, at studerende der allerede har været af sted, i højere grad end tilfældet er i dag, videreformidler deres faglige erfaringer til medstuderende, og at undervisere inddrager de studerendes faglige erfaringer i undervisningen for på den måde at give undervisningen et mere internationalt perspektiv. Nytænkning i informationsindsatsen Endvidere er der behov for, at institutionernes information og rådgivning om mulighederne for studie- og praktikophold styrkes og nytænkes. Det handler hovedsageligt om en varieret informationsindsats, gerne med afsæt i de fire typer af studerende, der er identificeret i undersøgelserne. Uddannelsesinstitutionerne bør sikre en variation af muligheder for studie- og praktikophold i udlandet, der kan tilgodese alle typer studerende, og samtidig så vidt muligt sikre, at deres strategiske uddannelsesalliancer gør studie- og praktikophold muligt. Indsatsen over for den store gruppe af studerende, som ikke opsøger information om mulighederne for studie- og praktikophold i udlandet, fordi familie- eller andre personlige forhold forhindrer dem i at tage af sted, bør få øget opmærksomhed, eksempelvis ved at institutionerne muliggør kortere udlandsophold. Underviseren som inspirator Ansatte på uddannelsesinstitutionerne anser det generelt som et aktiv, at studerende tager på studie- eller praktikophold, men samtidig viser CIRIUS undersøgelser, at mange ansatte ikke ser det som deres ansvar at informere om og påpege potentialet i et udlandsophold. Der ligger derfor en udfordring i at motivere alle ansatte ikke mindst underviserne til at videregive informationer om studie- og praktikophold i udlandet. Desuden viser undersøgelsen, at de fleste ansatte anser undervisernes manglende internationale erfaringer som den væsentligste årsag til, at studerende bliver hjemme. Det vil derfor i fremtiden være vigtigt at få flere undervisere til at arbejde med internationale projekter eller selv tage på udlandsophold. 15

16 Dette hæfte er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra følgende rapporter: Publikationer udgivet af CIRIUS Danske universitetsstuderendes udlandsophold Danske universitetsstuderendes udlandsophold fravalg og udbytte Betydningen af uddannelsesophold i udlandet en arbejdsmarkedsundersøgelse Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2007/08 Publikationer udgivet af CIRIUS og Undervisningsministeriet Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes udlandsophold Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes udlandsophold fravalg og udbytte Internationalisering på professionshøjskoler og erhvervsakademier Find rapporterne på Her finder du også links til Europa-Kommussionens grønbog Flere unge i læringsmobilitet og Bolognakommunikeet fra Leuven - Bologna 2020.