DANSK KIRURGISK SELSKABS ÅRSMØDE NOVEMBER 2017 ABSTRACTS Foredrag

Transkript

1 DANSK KIRURGISK SELSKABS ÅRSMØDE NOVEMBER 2017 ABSTRACTS Foredrag KRC F1: The impact of anesthesia on quality of recovery in colon cancer surgery. A propensity score adjusted observational cohort study. F2: BMI s betydning for komplikationer og langtidsoverlevelse efter operation for kolorektal cancer. Resultater fra DCCG. F3: Association between robot-assisted surgery and resection quality in patients with colorectal cancer. F4: Udvikling og validering af prædiktionsmodel for 90-dages dødelighed efter akut koloncancer kirurgi. F5: Et optimalt ERAS-forløb efter laparoskopisk operation for kolorektal cancer. Hvorfor er patienten fortsat indlagt? F6: Genindlæggelser og forlængede indlæggelser efter kolorektalkræft operationer i en ERAS kohorte F7: 90-dages mortaliteten er bedret efter akut kolorektal cancer kirurgi i Danmark; et nationalt kohortestudie F8: Relationen mellem bloddyrkninger indenfor de første 30 dage efter operation for kolorektal cancer, recidiv og overlevelse. F9: Risk factors for metachronous peritoneal carcinomatosis: A nationwide population-based cohort study of Danish colorectal cancer patients. F10: Validation of an algorithm to determine recurrence after rectal cancer using registry based information F11: Er fornyet billeddiagnostik nødvendig efter neoadjuverende behandling ved rektumcancer? F12: The effect of time from diagnosis to surgery on oncological outcomes in patients undergoing surgery for colon cancer: a systematic review F13: Post colonoscopy colorectal cancer (PCCRC) rates in Denmark compared with the English National Health Service (NHS) F14: Udvikling og evaluering af fysioterapeutisk ledet bækkenbundsgenoptræning efter operation for endetarmskræft. F15: Anal sphincter dysfunction in patients treated with primary radiotherapy for anal cancer F16: Nationwide population-based cohort study to assess risk of surgery for adhesive small bowel obstruction following open or laparoscopic rectal cancer resection F17: Er der sammenhæng mellem kosten og effekten af biologisk behandling af inflammatoriske tarmsygdomme F18: Mini-Milligan an improved technique for Open Hemhorroidectomy, initial results. Øvre GI F19: Dobbelt galdeblære - et sjældent fænomen. F20: Radiologisk Diagnostik og Behandling af Akut Cholecystitis F21: Simultaneous resection of colorectal cancer and synchronous colorectal liver metastases is feasible and safe. F22: First clinical results with a novel EUS-guided through-the-needle microbiopsy forceps for improved diagnostics of pancreatic cysts F23: Pancreatic function following post-endoscopic retrograde cholangiopancreatography pancreatitis. A controlled cohort study with long-term follow-up F24: Serotonin, Calcitonin and Calcitonin Gene-Related Peptide in Acute Pancreatitis F25: SFRP1 Promoter Hypermethylation in Plasma as a Predictor of Gemcitabine Efficacy and Marker for Survival of Patients with Stage 4 Pancreatic Adenocarcinoma F26: Gradual decline in prevalence of chronic pain after laparoscopic groin hernia repair: a nationwide crosssectional questionnaire study F27: Recurrence after inguinal hernia repair in women: a systematic review F28: Visceral fedme øger risikoen for recidiv efter operation for gigant incisionalhernie F29: Reduced rate of incisional hernia when using a standardized fascial closure in patients undergoing emergency laparotomy F30: Standardiseret lukning af fascie ved operation for fascieruptur nedsætter formentlig risiko for re-ruptur. F31: Quality of recovery after major emergency abdominal surgery: a prospective observational cohort study F32: The safety of intraperitoneal administration of fosfomycin, metronidazole, and rhgm-csf in patients undergoing appendectomy for appendicitis: a phase II clinical trial F33: Laparoskopisk appendektomi, endostapler eller polymer clips på basis appendix: et retrospektivt studie

2 F34: Galdeblæredræn til behandling af akut kolecystitis i komorbide patienter et kohortestudie Uddannelsessession foredrag 1: An automatic and objective score of progression motivates novices during self-practice in colonoscopy leading to improved performance 2: Kirurgisk uddannelse i Danmark oplæring, supervision og feedback 3: Traumebehandling i Danmark - er uddannelsessøgende kirurger klædt godt nok på? Brystkirurgisk foredrag FB 1: Rehabilitering efter brystkræft effekten af patientrapporterede symptomer i kombination med samtaler med en sygeplejerskenavigator. FB2: Psykologisk belastning og fysiske gener efter behandling for forstadier til brystkræft FB3: Axillary lymph node dissection in preoperatively node negative breast cancer patients FB4: The accuracy of preoperative staging of the axilla in primary breast cancer FB5: Risk of heart disease in relation to radiotherapy and chemotherapy with anthracyclines among 19,464 breast cancer patients in Denmark, FB6: Kirurgisk behandling af fibroadenom i mamma FB7: Risk of pacemaker or implantable cardioverter defibrillator after radiotherapy for early-stage breast cancer in Denmark, F1 F18 KRC F1 The impact of anesthesia on quality of recovery in colon cancer surgery. A propensity score adjusted observational cohort study. Sinor Soltanizadeh 1, Jakob Kleif 2, Sara Kehlet Watt 1, Rune Børch Hasselager 1,3, Ismail Gögenur 1 1 Center for Surgical Science, Zealand University Hospital, Denmark 2 Department of surgery, Nordsjællands Hospital, Copenhagen University Hospital, Denmark 3 Department of Anesthesiology, Zealand University Hospital, Denmark Background There is growing evidence that inhalational anesthesia (INHA) in cancer surgery has harmful effects. The effect of INHA versus total intravenous anesthetics (TIVA) on patient reported quality of recovery (QoR) after colon cancer surgery has not been investigated. This prospective observational study compares patient reported QoR after curative colon cancer surgery under TIVA versus INHA. Material and Methods Elective patients undergoing curative colon cancer surgery were included in the study at Zealand University Hospital in Roskilde. Patients were anesthetized with either propofol combined with remifentanil (TIVA) or sevoflurane with remifentanil/sufentanil (INHA). Each patient completed a QoR-15 questionnaire preoperatively and on postoperative day 1, 2, 3, and 10. The questionnaire results in a total daily score between measuring the physical and mental well-being of the patient, with 150 indicating the best recovery status. Additionally, data regarding patient demography and perioperative characteristics were retrieved from the electronic patient chart. Results A total of 26 patients underwent surgery with TIVA and 12 patients with INHA. No differences were found in patient demography or perioperative characteristics, except for duration of surgery which was 56 minutes longer in the INHA group (95%CI: 15;97, p<0.05). Most notable decreases in QoR-15 scores were observed during the first postoperative day, with a mean of 24 (95%CI: -33;-15) and 12 (95%CI: -25;1) points in the TIVA and INHA group,

3 respectively. Neither the unadjusted nor the propensity-adjusted analyses showed any significant differences between the two groups regarding QoR-15 scores. There were no differences between the groups regarding length of hospital stay or incidence of postoperative complications. Conclusion There was no significant difference in patient reported quality of recovery, length of hospital stay and postoperative complications after colon cancer surgery between the patients undergoing surgery with TIVA or INHA. Being in conflict with previous results, complex surgery and comorbidities seems to dominate potential differences in the postoperative period caused by the anesthetic methods. F2 BMI s betydning for komplikationer og langtidsoverlevelse efter operation for kolorektal cancer. Resultater fra DCCG. Ole Roikjær Kirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Baggrund Fedme er et stigende problem i den vestlige verden, også i Danmark hvor omkring 13% af befolkningen er fede. Der er noget der tyder på en sammenhæng mellem fedme og udvikling af kolorektal cancer. Vi må forvente at skulle operere stadigt flere med forhøjet BMI. Litteraturen er sparsom og ikke konsistent mhp. hvordan det går de fede efter operation for deres colorektale cancer og er baseret på relativt små materialer. Viden om hvordan det går på længere sigt er endnu mere sparsom. Metode På basis af DCCG kohorden fra 2010 til og med 2015 på godt patienter er fordelingen af komorbiditet, postoperative komplikationer og postoperativ dødelighed undersøgt og sammenlignet i forhold til de standardiserede vægtklasser på basis af BMI.. Endvidere er langtidsoverlevelsen undersøgt med Kaplan-Meier og HR justeret for mulige confoundere. Resultater Fede udgør 14% af kohorden. I forhold til normalvægtige har de større komorbiditet specielt i form af diabetes men også kardiovaskulære sygdomme. Efter resektion får 23% af de fede kirurgiske komplikationer (18% hos normalvægtige) og 12% får medicinske komplikationer(11%). OR for dødelighed efter 30 dage er ikke signifikant forskellig fra de normalvægtiges og OR for 90 dages dødelighed er 73% i forhold til de normalvægtiges når der justeres for forskellige confoundere. HR for overall dødelighed hos de fede er 82% i forhold til normalvægtige, igen justeret for confoundere. Konklusion Større komorbiditet, og formentlig teknisk vanskeligere operationer, resulterer i flere kirurgiske komplikationer men ikke betydende flere medicinske. De fede har ikke større risiko for postoperativ død og de har en bedre prognose på længere sigt. F3 Association between robot-assisted surgery and resection quality in patients with colorectal cancer. Tina Fransgaard, MD 1, Ismail Pinar, MD 1,Lau Caspar Thygesen, Associate Professor, PhD 2, Ismail Gögenur, Professor, DMSc 1, 3 1 Zealand University Hospital, Department of Surgery, Lykkebækvej 1, 4600 Køge, Denmark. 2 National Institute of Public Health, University of Southern Denmark, Øster Farimagsgade 5A, 1353 Copenhagen K, Denmark. 3 Institute for Clinical Medicine, Copenhagen University and Danish Colorectal Cancer Group, Copenhagen, Denmark

4 Background In 2002 the first successful robot-assisted colorectal procedure was performed. Several studies have since then documented the feasibility and safety of robotic colon and rectal surgery. Quality of the resection is important with respect to oncological outcomes. Up until now, no nationwide studies investigating potentially oncological advantages of robot-assisted surgery for colonic or rectal cancer have been conducted. The aim of the study was to examine the resection quality in robot-assisted versus laparoscopic surgery for colorectal cancer. Furthermore, 30-day mortality, postoperative complications, and conversion to open surgery were investigated. Methods: Patients undergoing either laparoscopic or robot-assisted elective curative intended surgery for colorectal cancer between 1 January 2010 and 31 December 2015 were included. The primary outcome was whether R0 resection was achieved. Secondary outcomes were 30-day mortality, postoperative complications, and conversion to open surgery. Logistic regression was used to estimate resection quality and risk of surgical complications, whereas 30-day mortality was assessed by Cox regression. For all the mentioned outcomes multivariate analyses were performed. Results A total of 8,615 and 3,934 patients had a diagnosis of colon cancer and rectal cancer, respectively. Of the patients with colon cancer, 5.9 % (511 patients) underwent robot-assisted surgery and of the patients with rectal cancer, 15.0 % (706 patients) underwent robot-assisted surgery. In the multivariate analysis, patients with colon cancer had an odds ratio (OR) = 0.63 (95%CI ) for receiving R0 resection in the robot-assisted group compared to laparoscopy. For patients with rectal cancer, the OR was 1.20 (95%CI ). No differences in 30-day mortality or postoperative complications were observed. The conversion proportion was higher in the laparoscopic group compared to the robot-assisted group in both patients with colon and rectal cancer. Conclusions The study showed significant lower odds of receiving R0 resection in patients with colon cancer undergoing robotassisted surgery compared to laparoscopy. In patients with rectal cancer the robot-assisted surgery non-significantly increased the odds of receiving R0 resection. F4 Udvikling og validering af prædiktionsmodel for 90-dages dødelighed efter akut koloncancer kirurgi. Forfattere Thea Degett 1,2, Kristine Bosse 2 Jane Christensen 2, Susanne Dalton 3, Lene H. Iversen 4,5, Ismail Gögenur 1,5 1. Centre for Surgical Science, Sjællands Universitetshospital, Danmark 2. Dokumentation og Kvalitet, Kræftens Bekæmpelse, Danmark 3. Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, Danmark 4. Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital, Danmark 5. Danish Colorectal Cancer Group (DCCG.dk), Danmark Baggrund Den postoperative 90-dages mortalitet efter akut kolorektal cancer kirurgi i Danmark var 24% i Formålet med dette studie var at udvikle og validere en prædiktionsmodel for 90-dages mortalitet efter akut koloncancer kirurgi i Danmark.

5 Metode Prædiktionsmodellen er udviklet på alle patienter registreret i Danish Colorectal Cancer Group (DCCG.dk) databasen i 2014 med akut operation for koloncancer og valideret på den tilsvarende patientgruppe opereret i Vi undersøgte om følgende variable var prædiktive for 90-dages mortaliteten: alder, køn, performance status, BMI, rygning, alkohol, lokalisation af tumor, primær procedure (stent eller anden kirurgisk procedure) og afdelingsvolumen. Vi anvendte bootstrapping til at selektere variable og logistisk regression til modeludvikling. Missing data blev håndteret med multipel imputation. Diskrimination blev vurderet med ROC kurve, kalibrering med en kalibreringskurve og den overordnede model blev vurderet med R 2 og Brier score. Resultat 480 patienter indgik i udviklingen af modellen og 472 patienter i valideringen. Alder, performance status og alkohol indgik som variable i den endelige model. Validering af modellen pågår aktuelt og er afsluttet snarest. Konklusion Den nye prædiktionsmodel for 90-dages mortalitet efter akut koloncancer kirurg indeholder alder, performancescore og alkohol som variable. Ekstern validering er nødvendig. Fagområde: akut kolorektal cancer kirurgi F5 Et optimalt ERAS-forløb efter laparoskopisk operation for kolorektal cancer Hvorfor er patienten fortsat indlagt? Pia Munk-Madsen 1, Jens Ravn Eriksen 1, Ismail Gögenur 1, Henrik Kehlet 2 1 Kirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital (SUH), 2 Institut for Klinisk Medicin, Rigshospitalet, Juliane Marie Centret Baggrund: Indførelsen af enhanced recovery after surgery (ERAS) og minimal invasive operationsteknikker indenfor elektiv kolorektalkirurgi har reduceret indlæggelsestid, postoperative komplikationer og mortalitet. ERASprincipperne har været implementeret på Kirurgisk Afdeling, SUH, Roskilde i den daglige kliniske praksis i et årti. Som led i et større prospektiv studie om perioperative faktorers betydning for patienters outcome og rekonvalescens, har vi undersøgt hvilke problemstillinger, der kompromitterede og forlængede det perioperative forløb i et optimalt kolorektalt ERAS-regi. Metode: Spørgsmålet hvorfor opfylder patienten ikke udskrivelseskriterierne i dag, blev dagligt stillet fra operationsdagen og frem til udskrivelse eller 14. postoperative døgn (POD). Data om årsager til fortsat indlæggelse: manglende flatus, manglende afføring, kvalme, opkast, sonde, utilstrækkelig ernæring, manglende fri vandladning, afvigende blodprøver, smerter, svimmelhed, febrilia, højt stomi-output, stomioplæring og andet blev indsamlet. Ligeledes blev psykosociale forhold bedømt dagligt, eks. ingen pårørende mm. Resultater: 115 patienter blev inkluderet i studiet, 79 fik fortaget colonresektion og 29 rektumresektion. 7 udgik grundet ekstirpation, massiv carcinose, eller tilbagetrækning af samtykke. Den mediane indlæggelsestid var 3 døgn. De foreløbige data viser, at på operationsdagen og 1. POD var de hyppigste årsager til, at patienten ikke blev udskrevet, manglende mavetarmfunktion, vandladningsbesvær, problemer med mobilisering grundet svimmelhed og utilpashed, og smerter. I de følgende dage var det mere ernæring og kvalme, der var årsager til manglende udskrivelse. Endelig var stomioplæring en væsentlig årsag i forhold til den tidlige udskrivelse. Konklusion: Studiet viste, at vandladningsbesvær, manglende mobilisering, svimmelhed og smertebehandling var de hyppigste årsager til et optimalt ERAS forløb blev kompromitteret. Faktorer, der er medvirkende årsager til at kompromittere ERAS forløbet er identificeret, men forløbet skal fortsat undersøges nærmere for at opnå det ultimative mål, et så risikofrit, smertefrit og stressfrit operationsforløb som muligt.

6 F6 Genindlæggelser og forlængede indlæggelser efter kolorektalkræft operationer i en ERAS kohorte Astrid Louise Bjørn Bennedsen, Jens Ravn Eriksen, Ismail Gögenur Kirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Baggrund Gennem Enhanced Recovery After Surgery (ERAS) protokoller forsøger man ved multimodale peroperative tiltag at reducere det kirurgiske stress. Effekten af ERAS er blevet vist ved både åben og laparoskopisk kirurgi, hvor indlæggelsestiden samt komplikationsraten er faldet. Trods ERAS regimer er der stadig patienter med forlængede indlæggelser og eller genindlæggelser. Formålet med dette databasestudie er at identificere og karakterisere disse patienter ud fra peroperative faktorer. Metode Et retrospektivt databasestudie bestående af udtræk fra DCCG og fra en lokal projektdatabase. Alle patienter opereret elektivt for kolorektalkræft 1.maj 2013 til og med 31.maj 2015 på Kirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, blev inkluderet. Data bestod af præoperativ, operativ og postoperativ information. Follow-up tid var 30 dage efter primær postoperativ udskrivelse. Primære outcomes var antallet af forlængede indlæggelse, defineret som indlæggelser 10 dage efter primær operation, samt antallet af genindlæggelser, defineret som genindlæggelser indenfor 30 dage efter primær udskrivelse. Resultater I alt blev 587 patienter inkluderet. Heraf havde 78 (13,4 %) patienter en forlænget indlæggelse, og 81 (13,8 %)patienter blev genindlagt indenfor 30 dage. Forlænget indlæggelse var signifikant associeret til en American Society of Anesthesiologists (ASA) Score på III og varighed af operation 245 minutter. Genindlæggelse var signifikant associeret med en ASA score på III og operativ blødning 50 ml. Konklusion Det er vigtigt at søge at udpege de patienter, der kræver særlig optimering af behandling og pleje, med henblik på at bedre deres postoperative restitution og reducere lidelser og udgifter forbundet med forlængede indlæggelser og reoperationer. Præoperative faktorer som en ASA score på III og intraoperative faktorer forbundet med komplicerede resektioner som forlænget operationstid og et blodtab kan være prædiktorer for patienter med forlængede indlæggelser eller genindlæggelser. F7 90-dages mortaliteten er bedret efter akut kolorektal cancer kirurgi i Danmark; et nationalt kohortestudie Forfattere Thea Degett 1,2, Jes Søgaard 2, Jane Christensen 2, Susanne Dalton 3, Lene H. Iversen 4,5, Ismail Gögenur 1,5 1. Centre for Surgical Science (CSS), Sjællands Universitetshospital, Danmark 2. Dokumentation og Kvalitet, Kræftens Bekæmpelse, Danmark 3. Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, Danmark 4. Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital, Danmark 5. Danish Colorectal Cancer Group (DCCG.dk), Danmark Baggrund For at reducere mortaliteten for patienter med kolorektal cancer i Danmark er der de seneste ti år introduceret adskillige kliniske initiativer. Formålet med dette studie var at undersøge, udviklingen i den postoperative mortalitet efter akut kolorektal cancerkirurgi i denne periode.

7 Metode Studiet er et nationalt, populationsbaseret kohortestudie, hvor patienter opereret akut for kolorektal cancer fra 2005 til 2015 blev inkluderet. Kliniske data er indhentet fra Danish Colorectal Cancer Group (DCCG.dk) databasen og Landspatientregistret. Akut operation omfatter tarmresektion, endoskopisk indsættelse af stent og aflastende stomi. År for kirurgi var eksponering i analysen og 90-dages mortalitet var det primære outcome. I mortalitetsanalyserne blev der justeret for alder, køn, komorbiditet, stadie, tumor lokalisation og primær procedure (stent, aflastende stomi eller tarmresektion). Resultat I alt blev 6147 patienter inkluderet i studiet. Den postoperative 90-dages mortalitet faldt fra 31% i 2005 til 24% i 2015 med en signifikant forbedring over tid (p for trend<0.0001). Stigende alder, komorbiditet (Charlson Comorbidity Index score 1), stadie IV sygdom og tumor lokaliseret i kolon transversum var associeret med postoperativ mortalitet. Aflastning med endoskopisk stent var associeret med lavere 90-dages mortalitet. Konklusion 90-dages mortaliteten efter akut kolorektal cancerkirurgi er forbedret med 7 procent point i Danmark fra 2005 til Den postoperative 90-dages mortalitet på 24% i 2015 er dog fortsat høj, og der er behov for bedre behandling for denne patientgruppe. Fagområde: akut kolorektal cancer kirurgi F8 Titel: Relationen mellem bloddyrkninger indenfor de første 30 dage efter operation for kolorektal cancer, recidiv og overlevelse. Forfattere: Sara Kehlet Watt 1, Tina Fransgaard 1, Lau Caspar Thygesen 2, Thomas Benfield 3 og Ismail Gögenur 1, 1. Sjællands Universitets Hospital, Kirurgisk afdeling Roskilde 2. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Syddansk Universitet 3. Københavns Universitets Hospital Hvidovre Infektionsmedicinsk afdeling Baggrund: Der er muligvis en sammenhæng mellem postoperativ systemisk inflammation og øget risiko for recidiv, efter operation for kolorektal-cancer (KRC). Formålet med dette studie var at undersøge om der hos patienter der overlever mere end 180 dage efter operation for KRC er sammenhæng mellem det at få taget bloddyrkninger og risiko for cancer recidiv samt generel overlevelse. Metode: Studiet var et registerbaseret kohorte studie inkluderende patienter opereret for KRC, med kurativt intenderet sigte i Danmark i perioden 1. januar juli 2013, med end of follow-up 31/ Patienterne blev identificeret via Danish Colorectal Cancer Groups database. Til at estimere recidiv anvendtes en valideret algoritme hvor der anvendes data fra Landspatientregistret og Patobank. Data vedrørende bloddyrkninger blev indhentet via Den danske Mikrobiologidatabase. Patienterne blev opdelt i to grupper efter hvorvidt de fik taget en bloddyrkning i løbet af de første 30 dage postoperativt. Ud fra en Cox-regressions model justeret for relevante confoundere, blev overall, disease free og recurrence free survival estimeret for de to grupper. Resultater blev præsenteret som Hazard Ratio (HR) med 95% konfidensintervaller (CI). P-værdi under 0.05 blev vurderet signifikant. Resultater: I alt 7724 patienter blev inkluderet i studiet, hvoraf 6161 ikke fik taget bloddyrkninger, og 1563 gjorde. Cancer recidiv blev konstateret hos 1198 patienter, og 829 døde i observationsperioden. Der var en øget HR for overall survival for gruppen der fik foretaget bloddyrkninger ( %CI ) men der var ingen forskelle i disease free survival ( %CI ) og recurrence free survival ( %CI ) imellem grupperne. Konklusion: Der var forskel i HR for overall survival hos patienter der overlevede mere end 180 dage efter en operation for KRC, med højere HR for gruppen der fik taget bloddyrkninger i de første 30 dage efter operationen, men ingen forskel i cancer recidiv eller disease free survival mellem de to grupper.

8 F9 Risk factors for metachronous peritoneal carcinomatosis: A nationwide population-based cohort study of Danish colorectal cancer patients. Ravn S. 1, Christiansen C.F. 2, Heide-Joergensen U. 2, Hagemann-Madsen R.H 3.,Verwaal V.J. 1 and Iversen L.H. 1 1 Department of Surgery, Colorectal Surgical Unit, Aarhus University Hospital, Denmark 2 Department of Clinical Epidemiology, Aarhus University Hospital, Aarhus, Denmark 3 Department of Pathology, Lillebaelt Hospital, Denmark Aim: To examine the incidence of metachronous peritoneal carcinomatosis(m-pc) from colorectal cancer(crc) and to identify risk factors for 1- and 3-year risk of M-PC after curative surgery for CRC. Method: The study was a nationwide register-based study of all Danish CRC patients from Patients were identified using the Danish Colorectal Cancer Group(DCCG.dk) database. M-PC was identified using The Danish Pathology Registry and The Danish National Patient Registry. Patients were excluded if another cancer appeared within 5 years prior to diagnosis of CRC or if following events occurred within 180 days after CRC diagnosis: death, detection of another cancer, synchronous PC or non-curative resections. We investigated 12 predetermined variables as potential predictors of M-PC following CRC. 10 variables were included in a multivariable absolute risk regression, whereas 2 variables were investigated by a subanalysis adjusting for age, gender and comorbidity, due to inaccessibility throughout the whole study period. We estimated 1-and 3-year risk differences(rd) with 95% confidence intervals(cis), treating death and other cancer as competing risks. All estimates are presented as percentages and should be interpreted as the absolute difference between groups. Results: In total, 42,250 patients with primary CRC were identified through DCCG.dk s database, among whom 22,587 patients met the criteria for inclusion. The incidence of M-PC at 1-year was: 0.9%(0.8; 1.1), 3-year: 2.2%(2.0; 2,4), 5-year: 2.7%(2.4; 2,9) and 9-year: 3.1%(2.8; 3,4). The multivariable analysis showed that following variables at study inclusion were associated with a higher risk of M- PC both 1-and 3-year after CRC: Right-sided colonic cancer (1-year: right colon vs. rectum, 0.60% (0.22, 0.98) and 3- year: 0.93% (0.34, 1.51)), advanced tumour stage (T4- vs. T1-category 1-year: 2.97% (2.19; 3.75) and 3-year: 6.12% (4.98; 7.25)) and lymph node metastasis (N2 vs. N0 1-year: 2.58% (1.87; 3.27) and 3-year: 4.32% (3.29; 5.34)). The subanalysis revealed that the radicality of surgery was associated with an increased risk of M-PC (1-year: R1 vs. R0: 4.16% (1.77, 6.54) and 3-year: 6.18% (2.81, 9.55). Conclusion: T-category and lymph node metastasis is associated with increased risk of M-PC. The risk was notably higher from 1 year after curative colorectal surgery until 3 years after surgery. Right-sided colonic cancers and microscopically tumour residual is associated with an increased risk of M-PC. F10 Validation of an algorithm to determine recurrence after rectal cancer using registry based information Emilie Palmgren Colov 1, Tina Fransgård 2, Mads Klein 3, Ismail Gögenur 2

9 1 Kirurgisk Afdeling Slagelse Sygehus, 2 Kirurgisk Afdeling Sjællands Universitetshospital, 3 Robot- & Minimal Invasiv Kirurgisk Forskningsenhed, Gastroenheden Herlev Hospital Introduction: Colorectal cancer is the third most common type of cancer worldwide. Recurrence is an important end-point in colorectal cancer research. However, recurrence is not registered in the DCCG database and therefore cannot be calculated without time-consuming medical chart review. This study aimed to validate a previously developed registry based algorithm to determine recurrence, using information from patients medical records as the gold standard. Methods: Data on a cohort of 500 rectal cancer patients was retrieved from the Danish National Patient Registry and the Danish National Pathology Registry. Patients with codes for metastatic disease, chemotherapy or SNOMED (systemized nomenclature of medicine) codes suggesting metastasis were identified as having recurrence. The patients were only identified as having recurrent disease if the date of these codes was more than 180 days after the patient s operation, if the patient had no other primary tumor diagnosed prior to surgery or in between their operation and the code suggesting recurrence, and if the patient did not have metastatic disease at time of operation. Recurrence identified by the algorithm was compared to previously retrieved information on recurrence from the medical records for the same cohort using Kappa statistics. Results: Of the 500 patients, 393 were included in the validation analysis. Kappa statistics showed good concordance between the algorithm with a Kappa (95% CI) value of 0.80 ( ). The sensitivity and specificity of the algorithm were 94% (95% CI 85-99) and 96% (95% CI 93-98), respectively. Conclusion: The study showed good concordance between the algorithm and information from the medical records. This algorithm makes it possible to perform larger registry based studies of recurrence and disease free survival in colorectal cancer patients without the need for time-consuming evaluation of medical records. F11 Er fornyet billeddiagnostik nødvendig efter neoadjuverende behandling ved rektumcancer? Karen Busk Hesseldal a, Nina Sonne Bundgaard b, Torben Henrik Pold c, Ole Roikjær d, Per Vadgaard Andersen e, Lene Hjerrild Iversen f. a Kirurgisk afd. Horsens Sygehus, b Kirurgisk afd. Bispebjerg Hospital, c Kirurgisk afd. Regionshopitalet Herning, d Kirurgisk afd. Sjællands Universitetshospital Roskilde, e Kirurgisk afd. Odense Universitetshospital, f Mave- og Tarmkirurgi THG Aarhus Universitetshospital. Baggrund. Som led i udredning af patienter med rektumcancer foretages CT scanning af thorax og abdomen mhp. påvisning af evt. fjernmetastaser samt MR scanning af bækkenet mhp. tumorstaging. Behandlingsstrategi fastlægges på efterfølgende MDT konference. For patienter, som har fået neoadjuverende behandling, gentages den billeddiagnostiske evaluering 6 uger efter endt behandling jf. DCCG retningslinjer, og den endelige behandlingsstrategi fastlægges på en ny MDT konference. Formålet med studiet er at undersøge om fornyet billeddiagnostik efter endt neoadjuverende behandling ændrer den initiale behandlingsstrategi og i givet fald baggrunden for en evt. ændring. Metode. Patienter diagnosticeret med primær rektumcancer i perioden 1/1-14 til 31/12-14 på afdelingerne Aarhus/Randers, Herning, Bispebjerg, OUH og Roskilde blev identificeret i DCCG.dk s database. Patienter, der modtog neoadjuverende (kemo)-stråle-terapi, er inkluderet i dette studie. Data om behandlingsstrategi besluttet ved MDT konference før og efter neoadjuverende behandling samt fund ved fornyet billeddiagnostik blev indsamlet ved manuel journalgennemgang lokalt på de medvirkende afdelinger. Data blev registreret online i data capture systemet RedCap. Resultater. I alt 180 patienter indgik i studiet. Hos 15,6%(n=28) af disse blev behandlingsstrategien ændret efter gennemgang ved MDT konference efter endt neoadjuverende behandling. Årsagen til ændret behandlingsstrategi ved disse var udvikling af fjernmetastaser hos 25%(n=7), progression af primær tumor hos 17,9%(n=5), regression af

10 primær tumor hos 21,4%(n=6) og anden årsag hos 35,7% (n=10). For 84,4%(n=152) af patienterne blev den definitive behandling samme behandling som var fastlagt ved den initiale MDT konference. Ud af de 7 patienter med fjernmetastaser blev 4 henvist til udelukkende pallierende kemobehandling, 1 blot aflastet med stent, 2 gennemgik intenderet kurativ behandling af primærtumor og hhv. levermetastase og lungemetastase. Konklusion. Fornyet billeddiagnostik efter endt neoadjuverende behandling ved rektumcancer bør foretages, da der sker sygdomsprogression og regression hos hver 6. patient, som nødvendiggør ændret behandlingsstrategi. F12 The effect of time from diagnosis to surgery on oncological outcomes in patients undergoing surgery for colon cancer: a systematic review C. Hangaard Hansen, M. Gögenur, M. Tvilling Madsen, I. Gögenur Centre for Surgical Science, Kirurgisk afdeling, Sjællands Universitets Hospital Baggrund: Flere lande har siden årtusindeskiftet indført kræftpakke forløb med strenge tidsfrister, der dikterer tempoet for diagnostiske tests og opstart af behandling for kræftpatienter. I Danmark indførtes ens kræftpakker, med en maksimal ventetid fra mistanke om malign sygdom til opstart af behandling på 28 dage, for alle kræftformer i Præhabilitering et præoperativt optimerings koncept som vinder indpas indenfor mange kirurgiske områder er endnu et relativt uprøvet koncept indenfor kræftbehandling. Dette skyldes primært bekymring for, at onkologiske resultater kan forværres, hvis kirurgi bliver udskudt. Dette systematiske review havde til formål at gennemgå litteraturen, der undersøger sammenhængen mellem ventetid fra diagnose af tyktarmskræft til kirurgisk behandling med særligt fokus på dennes betydning for lang-tids overlevelse og postoperative komplikationer. Metode: Systematisk søgninger af databaserne PubMed ( ), EMBASE ( ), CINHAL ( ) og The Cochrane Library blev udført den 7. juni Betydningen af ventetid mellem diagnose og kirurgi for overlevelse og postoperative komplikationer blev undersøgt for tyktarmskræftpatienter. Ventetid, eller behandlingsforsinkelse, blev defineret som tidsrummet fra diagnose til initiering af kirurgisk behandling. Alle patienter inkluderet blev diagnosticeret med tyktarmskræft og behandlet med elektiv kurativ kirurgi uden neoadjuverende kemoterapi. Resultater: Fem observationelle studier omfattende patienter blev inkluderet. Ventetidsintervallerne varierede fra 1 til 56 dage. Fire ud af fem undersøgelser fandt ingen sammenhæng imellem behandlingsforsinkelse og reduceret overlevelse. En undersøgelse fandt en klinisk ubetydelig sammenhæng mellem længere behandlingsforsinkelser og generel overlevelse, men fandt ikke nogen sammenhæng mellem ventetid og sygdomsspecifik overlevelse. I alt tre studier undersøgte effekten på sygdomsspecifik overlevelse og fandt ingen negative sammenhæng med reduceret overlevelse. Konklusion: De foreliggende data viste ingen sammenhæng mellem behandlingsforsinkelse og reduceret samlet overlevelse i tyktarmskræft.

11 F13 Post colonoscopy colorectal cancer (PCCRC) rates in Denmark compared with the English National Health Service (NHS) Lasse Pedersen, m.d., Department of Surgery, Aalborg University Hospital. Inge Bernstein, m.d., Phd., Department of Surgery, Aalborg University Hospital. Karen Lindorff-Larsen, m.d., NordSim, Aalborg University Hospital. Charlotte Green, m.d., Phd., Emergency Department, Aarhus University Hospital. Christian Torp-Pedersen, m.d., prof., Department of Health Science and Technology, Aalborg University Hospital. Background Cancers missed or not prevented by colonoscopy are known as PCCRCs. The timeframe for a PCCRC are most commonly referred to as 3 years, as it assumed that a colonoscopy has the potential to detect or prevent cancers for at least 3 years 1. However, providing a robust indicator of PCCRC are challenging. Several studies have already tried to quantify PCCRC-rates and are reporting that 2,1-7,9% of colorectal cancers are related to PCCRC 2 5. Most of these cancers are generally considered avoidable with a high quality endoscopy service as only new rapidly growing tumours are unpreventable. Data suggest that up to 86% of PCCRC are related to procedural factors and could theoretically be avoided 3 making it possible to use PCCRC-rate as a key quality indicator of colonoscopy performance. Methods The study was performed using epidemiological databases. The primary databases were Landspatientregisteret and Cancerregisteret. Patients were identified using procedure codes for colonoscopy and sub-subsequent ICD-10 codes for colorectal cancer. In the study a true, positive cancer occurs within 6 months from colonoscopy and a PCCRC is a cancer occurring between 6 months and 3 years from colonoscopy. The PCCRC rate is the fraction between the two, but previous studies have used different methodology regarding inclusions and exclusions making them difficult to compare directly. However, Morris et al. calculated PCCRC-rates using data from the NHS using 4 previously published methods. We calculated Danish PCCRC-rates using the exact same methodology for direct comparison with the NHS. For future PCCRC calculations Morris et al. introduced a new PCCRC calculation method seen from the patient perspective 1. The authors did so by changing the denominator from cancers to colonoscopies, thereby creating a measure where the patient can identify the risk of a cancer not prevented or missed before choosing to undergo colonoscopy. The new method made it possible to calculate PCCRC-rates by year of colonoscopy and by time since colonoscopy (from 6-60 months). Previously published data from the NHS has shown annually declining PCCRC-rates indicating better colonoscopy performance. We calculated Danish rates and constructed graphs to perform direct comparisons using the exact same methodology. Results Final data analysis and processing are currently being performed to ensure validity. Results will be ready for presentation on November 10th. Conclusion To be presented. References: 1. Morris EJA, Rutter MD, Finan PJ, Thomas JD, Valori R. Post-colonoscopy colorectal cancer (PCCRC) rates vary considerably depending on the method used to calculate them: a retrospective observational populationbased study of PCCRC in the English National Health Service. Gut. 2015;64(8): doi: /gutjnl Bressler B, Paszat LF, Chen Z, Rothwell DM, Vinden C, Rabeneck L. Rates of New or Missed Colorectal Cancers After Colonoscopy and Their Risk Factors: A Population-Based Analysis. Gastroenterology. 2007;132(1): doi: /j.gastro

12 3. le Clercq CMC, Bouwens MWE, Rondagh EJA, et al. Postcolonoscopy colorectal cancers are preventable: a population-based study. Gut. 2014;63(6): doi: /gutjnl Singh H, Nugent Z, Demers A a, Bernstein CN. Rate and predictors of early/missed colorectal cancers after colonoscopy in Manitoba: a population-based study. Am J Gastroenterol. 2010;105(12): doi: /ajg Cooper GS, Xu F, Barnholtz Sloan JS, Schluchter MD, Koroukian SM. Prevalence and predictors of interval colorectal cancers in medicare beneficiaries. Cancer. 2012;118(12): doi: /cncr F14 Titel: Udvikling og evaluering af fysioterapeutisk ledet bækkenbundsgenoptræning efter operation for endetarmskræft. Forfatter: Afdeling: Baggrund: Metode: Resultater: Konklusion: Pia Møller Faaborg, 1. reservelæge, post.doc.; Birgitte Skov Snedker, fysioterapeut; Christina Raabe Petersen, fysioterapeut; Kirsten Jones, Chefterapeut; Hans Bjarke Rahr, led. ovl. dr.med. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling samt Terapi afsnittet, Vejle Sygehus. Efter kirurgisk behandling og eventuel neoadjuverende kemostrålebehandling (CRT) af endetarmskræft oplever mange patienter problemer med hyppige afføringer, inkontinens for luft og afføring samt bydende afføringstrang. Dette påvirker deres livskvalitet negativt. Små studier peger på, at bækkenbundsgenoptræning kan hjælpe. Men der mangler evidens for type og hyppighed af træning for patientgruppen. Spørgeskema med LARS (skala fra 0-41) og EORTC-CR 29 før og efter genoptræningsforløb. Behandlingen er 5 x 1 time individuel genoptræning ved fysioterapeut med særlig uddannelse i bækkenbundstræning og hjemmeøvelser i ugerne mellem besøgene. Gennemsnitsværdier før/efter testet med anova, P<0,05 signifikant. 32 (21 mænd) patienter, median alder på 68,5 (51-80) år deltog. 23/32 havde haft en midlertidig stomi og 15/32 havde modtaget CRT. Tid siden operation eller stomi- tilbagelægning var mediant 3,5 (0,8-13) år. Signifikant bedring af afførings gener målt på LARS-score (før: 37 (20-41); efter: 29 (0-41)), på tarmfunktionens påvirkning af patientoplevet livskvalitet, på afførings inkontinens, på bydende afføringstrang samt på antal toiletbesøg både dag og nat. Vi har udviklet et effektivt bækkenbundsrehabiliteringstilbud. Således oplevede patienterne væsentlig bedring af afføringsgener samt livskvalitet. Vi foreslår rehabiliteringstilbuddet testet mod en kontrolgruppe i et randomiseret multicenter studie. F15 Anal sphincter dysfunction in patients treated with primary radiotherapy for anal cancer Haas S (1), Faaborg P (2), Liao D (3), Laurberg S (1), Gregersen H (4), Lundby L (1), Christensen P (1) & Krogh K (5) 1. Department of Surgery, Aarhus University Hospital, Denmark 2. Department of Surgery, Vejle Hospital, Denmark 3. GIOME Academia, Department of Clinical Medicine, Aarhus University, Aarhus, Denmark 4. GIOME, Department of Surgery, Prince of Wales Hospital and Chinese University of Hong Kong, Hong Kong SAR. 5. Neurogastroenterology Unit, Department of Hepatology and Gastroenterology, Aarhus University Hospital, Denmark Background: Sphincter-sparing radiotherapy or chemoradiation are standard treatments for patients with anal cancer. The ultimate treatment goal is full recovery from anal cancer with preserved anorectal function. Unfortunately, long-term survivors often suffer from severe anorectal symptoms. The aim of the present study was to characterize changes in anorectal physiology after radiotherapy for anal cancer. Method: We included 14 patients (10 women, age 62.4±2.1) treated with radiotherapy or chemoradiation for anal cancer and 14 healthy volunteers (9 women, age 61.4±1.5). Symptoms were assessed with scores for fecal

13 incontinence and low anterior resection syndrome. Anorectal physiology was examined with anorectal manometry and the Functional Lumen Imaging Probe. Results: Patients had a median Wexner fecal incontinence score of 5 (0-13) and a median LARS score of 29 (0-39). Compared to healthy volunteers, patients had lower anal -resting (38±5 vs. 71±6, p< 0.001) and -squeeze pressures (79±10 vs. 165±15, p<0.001). Patients also had lower anal yield pressure (15.8±1.3 mmhg vs 28.0±2.0 mmhg, p<0.001), higher distensibility, and lower resistance to flow (reduced resistance ratio of the anal canal during distension, q = 5.26, p<0.001). No differences were found in median rectal volumes at first sensation (70.5 (15-131) vs 65 (18-132) ml, p>0.4), urge (103 (54-176) vs 90.5 (32-212), p>0.4) or maximum tolerable volume (173 (86-413) vs. 142 (54-269) ml, p>0.20). Conclusion: Patients treated with radiotherapy or chemoradiation for anal cancer have low anal resting and squeeze pressures as well as reduced resistance to distension and flow, suggesting degenerative muscle tissue damage rather than fibrosis. F16 Nationwide population-based cohort study to assess risk of surgery for adhesive small bowel obstruction following open or laparoscopic rectal cancer resection Peter Andersen (PA) 1,2, Kristian Kiim Jensen (KKJ) 3, Rune Erichsen (RE) 1,4, Trine Frøslev (TF) 4, Peter-Martin Krarup (PK) 3,5, Mogens Rørbæk Madsen (MRM) 2, Søren Laurberg (SL) 1 and Lene H. Iversen (LHI) 1,5 1 Department of Surgery, Section of Coloproctology, Aarhus University Hospital, Aarhus 2 Department of Surgery, Herning Regional Hospital 3 Digestive Disease Center, Bispebjerg Hospital, University of Copenhagen 4 Department of Clinical Epidemiology, Aarhus University Hospital 5 Danish Colorectal Cancer Group, Copenhagen Abstract Background: Laparoscopic surgery has been reported to reduce formation of adhesions following colorectal surgery. The aim of this nationwide cohort-study was to investigate the risk of surgery for adhesive small bowel obstruction (ASBO) following open and laparoscopic rectal cancer resection. Method: Patients undergoing rectal cancer resection between 2005 and 2013 were identified in the Danish Colorectal Cancer Group s database. The primary outcome of surgery for ASBO was identified in the Danish National Patient Registry. The risk of ASBO surgery was estimated as cumulative incidence proportions, treating death as a competing risk. We used cox proportional-hazard regression analysis with multivariable adjustment to compute hazard ratios (HR). The secondary outcome was 30-day mortality following surgery for ASBO. Result: Among patients, 340 (4.4 per cent) underwent surgery for ASBO. The 5-year risk of surgery for ASBO was 4.5 per cent among patients undergoing open resection (n = 4 472) and 3.0 per cent among those undergoing laparoscopic resection (n = 3 185). Laparoscopic rectal resection was associated with lower risk of subsequent surgery for ASBO (adjusted hazard ratio (ahr) = 0.65, 95 per cent c.i to 0.86; P = 0.002)). The ahr of mortality

14 after ASBO was 0.84 (95 per cent c.i ; P = 0.671) comparing patients with previous laparoscopic and open resection. Conclusion: Laparoscopic rectal cancer resection was associated with a decreased risk of surgery for ASBO. No substantial difference in 30-day mortality after surgery for ASBO according to surgical approach at rectal resection was observed. F17 Titel: Er der sammenhæng mellem kosten og effekten af biologisk behandling af inflammatoriske tarmsygdomme Forfattere: Mohamad Jawhara 1,2, Vibeke Andersen 2 Afdeling: 1 Organkirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland, 2 Fokuseret Enhed for Molekylærdiagnostik og Klinisk Forskning (MOK), Sygehus Sønderjylland Baggrund Forekomsten af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme(ibd) er stigende på verdensplan, herunder Danmark, og påvirker op til 1 % af befolkningerne i den vestlige verden. De kroniske inflammatoriske tarmsygdomme omfatter morbus Crohn og colitis ulcerosa. Disse sygdomme behandles med biologiske midler (anti-tnf). En betydelig del af patienter får ingen gavn af medicinen. Desuden er disse midler kan være forbundet med en del af livslange bivirkninger. Genetisk arkitekture kan kun forklare en del af årsagerne. Livsstilsfaktorer herunder kost har stor betydning for opståen af tarmbetændelse og måske også for forløbet af sygdommen og effekten af behandlingen. Projektet vil undersøge om kosten har betydning for resultatet af behandlingen af patienter. Metode Design: Det er et prospektivt kohorte studie. Vi inkluderer ny-diagnosticerede, anti -TNF naive IBD patienter inden opstarten af biologisk behandling. Disse patienter bliver efterfølgende delt op i responder/non-responder. Næste trin er at undersøge sammenhænget mellem deres kostvaner og behandlingsresultatet. Materiale: kliniske data- Patienterne udfylder et elektronisk spørgeskema om livsstil (inkl. rygning, indtag af fibre, kød, NSAID, etc..). Vi indsamler data fra journal, danske registre (sygdomsaktivitet, andresygdomme, receptpligtig medicin etc.). Biologisk materiale- Vi indsamler fæces, Colonbiopsier, urin og blod på alle deltagere. Resultater En større viden om kostens betydning for resultatet af medicinsk behandling kan omsættes til reelle forbedringer for patienterne, og dermed forhåbentlig reducere antallet af kirurgiske indgreb i forbindelse med inflammatoriske tarmsygdomme, både akutte og elektive operationer, og dermed reducere de postoperative mulige komplikationer. Konklusion Det er et prospektivt kohorte, som belyser sammenhæng mellem kost og effekten af biologisk behandling hos patienterne med kroniske inflammatoriske tarmsygdomme. F18 Mini-Milligan an improved technique for Open Hemhorroidectomy, initial results. Dragesund Rørvik H, Heiner Campos A, Ilum L, Herlak Styr KF, McKinstrey G, Olaison G

15 Department of Surgery, Holbæk Hospital. Background. Open hemorrhoidectomy, Milligan-Morgan, is associated with postoperative pain and discomfort. Hemorrhoids contributes to anal resting pressure and impaired anal continence after hemorroi-dectomy is another issue. This has lead to the introduction of non-ablative techniques as Transanal Hemohrroidal Dearterialization (THD) and closed ablative operations as Ligasure Hemorrhoidectomy (LH), both demonstrating less postoperative pain compared to Open Hemorroidectomy. We deve-loped a modified technique for Open Haemorrhoidectomy, Mini-Milligan (MM). The objective was to minimize trauma and preserve anal continence. We compared our initial results to THD and LH Patients and Methods. Sixteen patients were operated with MM, 14 with LH and 12 with THD. Patients were choosen to type of operation at the surgeons discretion. Mini-Milligan was performed using diathermy dissection. Excision was limited, of the skin to the top of the pedicle, of the anal mucosal only that overlying the pedicle. The subdermal fascia continues into a connective tissue membrane covering the internal anal sphincter, this membrane was preserved, leaving the internal sphincter intact. The intra-anal cushions were left in order to preserve continence. The pedicle was not ligated, the arteries supporting the haemorrhoids were cauterized. LH and THD was performed with standard technique as previously reported. Results are reported as median. Results Self-reported pain (VAS-scale 1-10 )postoperative day 1-7 was, MM 3, LH 4.5 and THD 3, day 8-14, 2, 1 and 1. Daily consumption, day 1-14, for Paracetamol 500 mg were MM 6, THD 2, LH 6, Ibuprofen 600 mg 3,2 and 2. No patient took Morphine tablets. After three months a Haemhorroidal Disease Symptom Score had decreased, MM 12 to 2, LH 12.5 to 3, THD 11 to 5. Patients evaluation of Improvement (Lichert scale 1-7) was for MM 6.5, THD 6 and for LH 6.5, Satisfaction with the operation was for all groups 6. Wexner anal incontinence score pre and postoperatively were MM 4.5 and 3, THD 5.5 and 3.5, LH 1 and 2. Conclusion Our data implies that a modified Open Haemorrhoidectomy, Mini-Milligan, has a postoperative course and immediate postoperative results similar to THD and LH. Anal continence is not affected. RCT:s are needed F19 F26 Øvre GI F19 Dobbelt galdeblære - et sjældent fænomen. Rosemary O.C.Oche 1., Konstantina Foufa 2., Jan Krzak1. 1. Organkirurgisk Afdeling, 2. Radiologisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland. Baggrund: Galdeblæreduplikation er en sjælden anomali med en forekomst på 1: 3800 i obduktionsstudier, beskrevet første gang af Boyden i 1926 (1). Der findes flere klassifikationer af dobbelt galdeblære som tager udgangspunkt i forbindelse til galdegangen (1,2,3). Når man søger Double Gallbladder i PubMed får man 129 resultater, mange af dem er fra de sidste par år (4). Der findes desværre ikke nogen publikationer fra Danmark. Ikke-specifikke