Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Transkript

1 Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik

2 kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Uddannelse giver den enkelte flere muligheder i livet og er en vigtig nøgle til øget vækst og velstand. Regeringen vil sikre en kvalificeret arbejdsstyrke og dermed stille Danmark bedst mulig i den globale konkurrence om job, vækst og fremgang. Vi er en uddannelsesregering. Regeringen har gennemført den mest ambitiøse reform af folkeskolen i nyere tid. Regeringen har reformeret erhvervsskolerne og gjort det mere attraktivt for unge at vælge et arbejdsliv som faglært. Regeringen har sikret et markant uddannelsesløft af ufaglærte og faglærte. Samtidig har vi forbedret kvaliteten på universiteterne, styrket forskningen og fremlagt forslag til modernisering af gymnasierne. Regeringen vil fortsætte arbejdet. Vi vil ruste danskerne til at kunne klare sig godt på vores moderne arbejdsmarked, og vi vil sikre, at der er et godt match mellem vores arbejdsstyrke og de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det er særligt vigtigt netop nu, hvor vores økonomi er i vækst. Beskæftigelsen er steget markant siden Danmark er ude af krisen. Det stiller krav til, at vi fortsat prioriterer uddannelse og opkvalificering højt i Danmark. Regeringen har på forhånd sikret finansiering og afsat pengene. Det er ansvarligt. Derfor kan regeringen frem til 2020 prioritere yderligere 350 mio. kr. til bl.a. at understøtte opkvalificering af ufaglærte og faglærte lønmodtagere. Regeringens nye skridt er bl.a.: 1. Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet De danskere, der har fået mindst uddannelse og ofte har påbegyndt arbejdslivet tidligt, skal have bedre mulighed for at opkvalificere sig. Derfor vil regeringen oprette en pulje til ufaglærte og faglærtes muligheder for jobrettet efter- og videreuddannelse. Tiltaget vil medføre nye muligheder for den enkelte og samtidig afhjælpe flaskehalse på arbejdsmarkedet. 2. Ny chance for skolepraktik Praktikforløb er en hjørnesten i mange uddannelser. Derfor afsatte regeringen i ,6 mia. kr. til at etablere praktikpladser. Samtidig har vi gennemført en reform af erhvervsskolerne og forbedret kvaliteten af skolepraktikken. Regeringen har leveret en uddannelsesgaranti, så elever er sikret muligheden for at færdiggøre deres uddannelse, hvis de har bestået grundforløbets 2. del. 2

3 Desværre viser en gennemgang af praktikpladskøen, at der er flere elever, som har afvist tilbuddet om skolepraktik og efterfølgende har fortrudt. Regeringen foreslår derfor at give dem en ny chance for at komme i skolepraktik. 3

4 massive investeringer i arbejdsrettet uddannelse Regeringen har i de sidste fire år prioriteret uddannelse højt. Det er regeringens mål, at vores børn og unge skal blive den bedst uddannede generation nogensinde i Danmarkshistorien. Selvom Danmark var hårdt ramt af den økonomiske krise, har regeringen investeret mærkbart i uddannelse. Bedre og mere uddannelse giver flere muligheder i livet og er samtidig afgørende for at sikre vækst og velstand i fremtiden. Det kræver politisk vilje til investering. Regeringen har gennemført en omfattende række af uddannelsespolitiske initiativer fra 2011 og frem til dag. Folkeskolereform med bedre rammer til at løfte alle børn, uanset social baggrund, så de bliver så dygtige, de kan: Flere timer i dansk og matematik. Engelsk fra 1. klasse. Mere bevægelse og en varieret skoledag. Efteruddannelse af lærere, pædagoger, og skoleledere. Erhvervsuddannelsesreform: Enklere struktur og mere overskuelighed og bedre adgang til videregående uddannelse. Mere og bedre undervisning gennem et timeløft (26 klokketimer fra 2016), tydeligere sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikuddannelse og kompetenceløft af lærere samt ledelses- og institutionsudvikling. Med regeringens vækstudspil fra maj 2015 afsættes 150 mio. kr. til bedre udstyr på erhvervsskolerne. Med regeringens sociale 2020-mål vil vi sikre, at mindst halvdelen af udsatte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse om fem år. Vi har indført et socialt og geografisk taxameter, så uddannelser med unge fra uddannelsesfremmede hjem får flere penge. Vi har med bred aftale indført en uddannelsesgaranti og sikret flere praktikpladser samt nye og bedre praktikcentre. Regeringen har afsat 1 mia. kr. i perioden til mere og bedre voksen- og efteruddannelse. 4

5 Vi har finansieret optaget af rekordmange nye studerende på de videregående uddannelser, og vi har stillet krav til uddannelsesinstitutionerne om at øge kvaliteten og fremme social mobilitet. Vi har skabt større gennemsigtighed, når unge skal vælge udannelse og mindsket risikoen for, at unge uddannes til arbejdsløshed. De mange initiativer og investeringer i uddannelse har bl.a. medført: Vi optager rekordmange studerende på de videregående uddannelser, og vi har skabt grundlaget for, at vi har råd til, at endnu flere unge uddanner sig i fremtiden. Vi har nået vores mål om, at 60 pct. skal have en videregående uddannelse, og 25 pct. skal have en lang videregående uddannelse. Ingen regering i danmarkshistorien har gjort så meget som os, når det handler om uddannelse. Der er aldrig brugt så mange penge på uddannelse som nu. Vi er nået langt. Og regeringen insisterer på at fortsætte bestræbelserne på, at vores børn og unge skal blive den bedst uddannede generation nogensinde. 5

6 Det går fremad i dansk økonomi. Titusindvis er kommet i beskæftigelse siden 2013, og ledigheden er faldet. I historisk og international sammenhæng er ledigheden på et forholdsvis lavt niveau. Der er endvidere udsigt til stigende vækst og beskæftigelse i de kommende år. Det kan derfor på sigt blive en udfordring at sikre arbejdsudbuddet, så væksten og fremgangen bliver holdbar og ikke ender i overophedning. Samtidig er det vigtigt, at nye job og ledige stillinger i så vid udstrækning som muligt bliver besat af ledig dansk arbejdskraft. Der kan afsættes en pulje på 350 mio. kr. i perioden til bl.a. at afhjælpe mismatch problemer og flaskehalse på arbejdsmarkedet. Samtidig kan midlerne understøtte social mobilitet ved eksempelvis at løfte ufaglærte til faglærte. Midlerne foreslås på den baggrund primært prioriteret til uddannelse og opkvalificering, inden for følgende temaer: 1. Indsats til at forebygge flaskehalse. 2. Pulje målrettet efter- og videreuddannelse af ufaglærte og faglærte beskæftigede. 3. Ekstra tilbud om skolepraktik til praktikpladssøgende. 4. Ny læsekampagne og årlig kunst- og kulturdag. Den konkrete udmøntning af puljen fastlægges i et videre arbejde, herunder efter dialog med arbejdsmarkedets parter i efteråret 2015 og foråret Det skal desuden drøftes, hvordan midlerne fordeles mellem de fire temaspor. Tema 1: Indsats til at forebygge flaskehalse Det kan overvejes at indføre en pulje til bekæmpelse af flaskehalse med fokus på uddannelse og opkvalificering af ledige. Puljen kan fx anvendes til at øge den statslige medfinansiering af kommunernes udgifter til uddannelse af ledige inden for områder med aktuelle eller potentielle flaskehalsproblemer. Tilskuddet fra puljen foreslås at omfatte både ikke-forsikrede og forsikrede ledige. Puljen vil således supplere den regionale uddannelsespulje aftalt med beskæftigelsesreformen, som alene understøtter 6

7 uddannelse til dagpengemodtagere. Puljen skal endvidere ses i lyset af puljen til uddannelsesløft afsat med beskæftigelsesreformen, som bidrager til, at ufaglærte dagpengemodtagere og faglærte dagpenge-modtagere med en forældet uddannelse over 30 år kan få en faglært uddannelse. Med indsatsen til at forebygge flaskehalse får kommunerne en større tilskyndelse end i dag til at tilbyde særligt ikke-forsikrede ledige uddannelse i deres ledigheds-forløb, da puljen kan anvendes til at yde tilskud til deres uddannelse. Derudover styrkes de eksisterende muligheder for de forsikrede ledige, idet puljen supplerer den regionale uddannelsespulje. Puljen kan udmøntes på baggrund af de positivlister, som opstilles i regi af de regionale arbejdsmarkedsråd. Listerne danner også baggrund for udmøntningen af den regionale uddannelsespulje. Puljen kan endvidere fx anvendes til at udvide positivlisten målrettet mangleområder fx på industriens område, ligesom der evt. kan overvejes initiativer, som styrker den geografiske mobilitet. En mindre del af midlerne kan endvidere anvendes til informationskampagner, vejledningsaktiviteter i forhold til valg af uddannelse og erhverv og andre særlige initiativer til at afhjælpe og forebygge mangel på arbejdskraft. Der kan indføres en begrænsning, så personer skal have været ledige i et antal måneder for at få finansieret uddannelse gennem puljen. Det vil understøtte, at midlerne rettes mod personer, der reelt har bopæl i Danmark, og som står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Boks 1 Tema 1: Personeksempel Martin er 42 år og er bosiddende i Odder Kommune. Martin har gennem flere år arbejdet som ufaglært med svejseog montagearbejde, men er lige blevet fyret fra sin seneste virksomhed. Martin er ikke forsikret ledig. Martin deltager efter fire ugers ledighed i den første jobsamtale i Jobcenter Odder. Til samtalen aftaler Martin med jobkonsulenten, at han får bevilliget et AMU-kursus i TIG-svejsning, aluminiumtynd plade, stumpsømme, da der er efterspørgsel på netop de kvalifikationer i området. Derudover ligger kurset i forlængelse af nogle af de opgaver, som Martin tidligere har varetaget. Kurset er på den regionale positivliste i RAR-Østjylland, og jobcenteret kan derfor benytte midler fra puljen til forebyggelse af flaskehalse til at bevillige kurset. Derudover kan det overvejes at anvende puljemidler til at styrke den virksomhedsrettede indsats, herunder øge virksomhedskontakten og styrke virksomhedsservice i jobcentrene. Det er med beskæftigelsesreformen blevet en kerneopgave for jobcentrene at opsøge relevante virksomheder og tilbyde hjælp til at matche ledige med virksomhedens rekrutteringsbehov, og kommunerne skal samarbejde om virksomhedskontakten på tværs af kommunegrænser. 7

8 Tema 2: Pulje målrettet efter- og videreuddannelse af ufaglærte og faglærte beskæftigede Der kan afsættes en pulje til uddannelse af ufaglærte og faglærte beskæftigede indenfor områder med aktuelle eller potentielle flaskehalsproblemer. Midlerne kan fx udmøntes med afsæt i de positivlister, som opstilles i regi af de regionale arbejdsmarkedsråd. Dermed sikres det, at kursusudbuddet målrettes behovet i den region, hvor medarbejderen er ansat. Kurserne kan fx omfatte AMU-kurser, men evt. også generelle kurser, som alene udbydes i privat regi, fx offshore sikkerheds-kurser. Derudover kan det overvejes også at omfatte uddannelser til faglærte på akademiniveau. Formålet med puljen er at understøtte efter- og videreuddannelse af beskæftiget arbejdskraft med henblik på at forebygge og afhjælpe evt. mangelsituationer på de lokale arbejdsmarkeder. Puljen kan understøtte øget social mobilitet, da fokus vil være på personer, som har modtaget mindst uddannelse. Puljen understøtter endvidere arbejdsgivernes muligheder for at efteruddanne nye medarbejdere, der ansættes fra ledighed. Endelig vil puljen bidrage til at fastholde personer i beskæftigelse, som ellers har en lidt løsere arbejdsmarkedstilknytning. Det kan bemærkes, at beskæftigedes adgang til AMU forudsætter, at personen på uddannelsestidspunktet enten er registreret i CPR-registeret med bopæl i Danmark eller har reel og faktisk beskæftigelse i Danmark. Det skal undersøges, om der kan opstilles et tilsvarende adgangskrav for privat udbudte kurser, hvis midler fra puljen skal kunne medgå til at finansiere deltagerbetalingen. Det vil understøtte, at puljen målrettes personer med beskæftigelse i Danmark, som også bidrager på det danske arbejdsmarked. Initiativet vil være forbundet med et vist dødvægtstab, da det må forventes, at virksomhederne i mange tilfælde allerede under gældende regler vil tilbyde og finansiere deres medarbejderes efteruddannelse. Der lægges derfor op til, at puljen højst kan medgå til at dække en fast andel af arbejdsgivernes udgifter til deltagerbetaling, så der altid vil være en vis egenbetaling. Derudover kan puljen evt. anvendes til at finansiere afledte merudgifter som følge af en aktivitetsforøgelse. 8

9 Elever i praktiksøgekøen, har valgt ikke at benytte tilbuddet om skolepraktik. En ny analyse viser imidlertid, at en del af disse elever vil overveje et fornyet tilbud om skolepraktik. Det kan derfor overvejes at iværksætte et initiativ, som giver denne gruppe af elever mulighed for at komme i gang med et hovedforløb via skolepraktik. Tilbuddet om skolepraktik gives som en del af uddannelsesgarantien efter gældende regler én gang i en erhvervsuddannelse. Eleven får tilbuddet i umiddelbar forbindelse med elevens afslutning af grundforløbet. Personer, der er registeret som praktikpladssøgende med et afsluttet grundforløb på en uddannelse med skolepraktik, har således valgt ikke at benytte tilbuddet om skolepraktik og har efter gældende regler ikke mulighed for efterfølgende at vende tilbage til et forløb med skolepraktik. Personer, der er registreret som praktikpladssøgende, på en uddannelse uden skolepraktik får ikke tilbuddet om skolepraktik, men har mulighed for at påbegynde et nyt, men afkortet grundforløb i en uddannelse med skolepraktik. I forbindelse med vækstpakke 2014 blev der iværksat en gennemgang af søgekøen. Første del af analysen viser, at mere end halvdelen af de adspurgte praktikpladssøgende elever ville tage imod tilbuddet om skolepraktik, hvis de fik muligheden igen. Analysen viser imidlertid også, at en stor andel af eleverne formentlig ikke er reelt praktikpladssøgende, idet en stor andel ikke har reageret på institutionernes henvendelse i forbindelse med en gennemgang af søgekøen. Anden del af analysen forventes afsluttet den 15. maj og offentliggøres umiddelbart efter. Som en målrettet indsats for at nedbringe antallet af praktikpladssøgende elever kan det overvejes at give de nuværende personer i søgekøen et ekstra tilbud om at påbegynde et forløb med skolepraktik. De elever, som står i søgekøen på en uddannelse uden skolepraktik, men som har forudsætninger for at starte i skolepraktik på en anden uddannelse med skolepraktik, omfattes af forslaget. Det forventes at elever vil tage imod tilbuddet. De elever, der står i søgekøen på uddannelser uden skolepraktik, og som ikke har forudsætninger for at påbegynde en anden uddannelse i skolepraktik, kan som i dag tilbydes et kort grundforløb med henblik på at få en anden uddannelse inden for EUD. 9

10 Forslaget vil i alt medføre øgede driftsomkostninger til skolepraktik i størrelsesordenen 24 mio. kr. i 2015 og 50 mio. kr. i 2016 og 2017, jf. tabel 1. Tabel 1 Skøn over merudgifter til skolepraktik Mio. kr Skolepraktikydelse (finansieret af AUB) Statslige driftsudgifter til skolepraktik I alt Forslaget vil derudover medføre tilsvarende udgifter for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), da elever i skolepraktik får udbetalt skolepraktikydelse, som finansieres gennem AUB. Merudgifterne i AUB kan finansieres ved at hæve arbejdsgivernes bidrag, hvilket vil være neutralt for de offentlige finanser. I forbindelse med Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af 24. februar 2014 blev det imidlertid besluttet at fastfryse AUB-bidraget til og med En forhøjelse af bidraget forudsætter derfor enighed med partierne bag aftalen. 10