Notat. Projekteringsydelser. - Idéoplæg - Byggeprogram

Transkript

1 Notat Sag Danvak Sagsnr Projekt Uddannelsesgruppen Dato Emne Projekteringsydelser Initialer EJL/ejl Projekteringsydelser Ydelserne, som den rådgivende ingeniør leverer i forbindelse med et konkret byggeprojekt kan variere meget afhængigt af byggeriets art og den valgte samarbejdsform. Der tages dog ofte udgangspunkt i de standard ydelsesbeskrivelser, der er udarbejdet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, i samarbejde med Praktiserende Arkitekters Råd, PAR. Nærværende tekst er baseret på ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning, december Birch & Krogboe A/S København Teknikerbyen 34 DK 2830 Virum Tlf.: Fax: Projekteringsprocessens faser Et byggeprojekt gennemløber en række faser fra idé over udførelse til drift. For hver af disse faser vil der være en række specifikke ydelser, der skal gennemføres. Der anvendes en del forskellige betegnelser i branchen for de forskellige faser og ofte anvendes begreberne i flæng. I ovennævnte ydelsesbeskrivelse anvendes følgende opdeling: Rådgivning før projektering - Idéoplæg - Byggeprogram Rådgivning i forbindelse med projektering - Dispositionsforslag - Projektforslag - Forprojekt (myndighedsprojekt) - Hovedprojekt - Projektopfølgning Rådgivning i forbindelse med udførelse - Byggeledelse Holstebro Nørreport-Centret Enghavevej 49 DK 7500 Holstebro Tlf.: Fax: Odense Vestre Stationsvej 21 Postboks 390 DK 5100 Odense C Tlf.: Fax: Vejle Paladspassagen 10 DK 7100 Vejle Tlf.: Fax: Aalborg Sofiendalsvej 9 Postboks 7125 DK 9200 Aalborg SV Tlf.: Fax: Århus Silkeborgvej 2 DK 8000 Århus C Tlf.: Fax: CVR nr EJL@birch-krogboe.dk - Fagtilsyn UDDANNGRUPPEN (projekteringsydelser).doc 1

2 Rådgivning i driftsfasen - Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplan - Implementering af drifts- og vedligeholdelsesplan - Bistand ved ejendomsdrift Derudover opereres med separate ydelser for: Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse - Projekteringsledelse - IT-koordinering Ydelser i de forskellige faser Hver fase indeholder nogle bestemte ydelser for de forskellige involverede fag. I denne beskrivelse er der fokuseret på de ydelser, der omfatter de VVS-tekniske installationer. Idéoplægget er den første bearbejdning af klientens tanker og idéer med henblik på en beslutning om opgavens realisering. Klientens idé bearbejdes i rapportform. Heri analyseres idéens muligheder, og der gives en konkluderende vurdering af idéens realisering. Eventuelle alternativer til klientens idéer kan behandles i idéoplægget. Idéoplægget kan indeholde en behovs- og funktions analyse. I idéoplægget kan medtages et særligt afsnit om myndighedsspørgsmål og forslag til videre behandling af eventuelle myndighedsforhold. Byggeprogrammet er en koordineret sammenfatning af klientens krav og ønsker til byggeriet. Byggeprogrammet udarbejdes på grundlag af idéoplægget, hvor de nødvendige forudsætninger for opgavens videre bearbejdning er angivet. Byggeprogrammet kan udarbejdes som en beskrivelse (eventuelt skematisk), der angiver de fysiske krav til konstruktioner, installationer og overfladers kvalitet samt miljømålsætninger, der forudsættes opfyldt UDDANNGRUPPEN (projekteringsydelser).doc 2

3 Af byggeprogrammet skal fremgå, om der er særlige krav til indeklima ud over krav i Bygningsreglementet og anden lovgivning. Består byggeriet af mange rumtyper, kan der udarbejdes rumbeskrivelser i skemaform, der opregner rummenes nettoareal, møbleringsbehov, behov for tekniske installationer m.v. Rådgiveren foretager en overordnet vurdering af driftsmæssige forudsætninger. Der indhentes principielle oplysninger om overordnede myndighedskrav, herunder tilslutningsmuligheder for forsyninger og afløb. Dispositionsforslaget er et motiveret forslag til opgavens løsning på grundlag af et godkendt byggeprogram. Dispositionsforslag og projektforslag kan udføres fortløbende som en samlet projekteringsfase. Dispositionsforslaget indeholder en beskrivelse af forslagets forudsætninger, den arkitektoniske idé, funktioner, miljø og herunder også forslag til overordnet materialevalg, konstruktions- og installationsprincipper, samt overvejelser om drift og vedligehold. Alt efter opgavens art, f.eks. nybygning, tilbygning, ombygning eller restaurering, udarbejder VVS-ingeniøren beskrivelse og skitser til anlæggenes omfang og opbygning, vurdering af kapaciteter, principper for hovedforsyning, teknikrum og føringsveje. Rådgiveren forespørger relevante myndigheder og fremsender eventuelle overordnede dispensationsansøgninger. Rådgiveren deltager i eventuelle forhandlinger med myndighederne. Projektforslaget er en bearbejdelse af det godkendte dispositionsforslag i en sådan grad, at alle de for projektet afgørende beslutninger er truffet og indgår i forslaget. Projektforslaget er det grundlag, hvorpå klienten træffer beslutninger om opgavens æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske løsning, drifts- og vedligeholdelsesprincipper samt om finansiering. Afpasset efter opgavens karakter udarbejder VVS-ingeniøren: beskrivelse af anlæggenes omfang, opbygning og hovedkomponenter UDDANNGRUPPEN (projekteringsydelser).doc 3

4 oversigtsplaner med installationsplacering i mål 1:100/1:200, principsnit i installationer og hoveddisponering af teknikrum samt principdiagrammer principskitser for føringsveje herunder væsentlige hulkrav til konstruktioner. Forprojektet (myndighedsprojektet) er en gennemarbejdning af det godkendte projektforslag i et sådant omfang, at det kan danne grundlag for myndighedsgodkendelse. Forprojektet (myndighedsprojektet) formulerer kvantitativt og kvalitativt et entydigt grundlag for den fortsatte detaljering og indgår som en integreret del af hovedprojektet. For- og hovedprojekt kan udføres fortløbende som én samlet projekteringsfase. Forprojektet (myndighedsprojektet) indeholder en redegørelse for projektets en delige udformning i relation til myndighedskrav, herunder en udredning af projektets arkitektur, konstruktionsvalg, materialevalg og tekniske installationer. Hovedtegninger skal opfylde myndighedernes krav til dokumentation af de lovmæssige forhold og angiver udformning, konstruktioner og tekniske installationsprincipper. Rådgiveren indsender myndighedsandragende og orienterer projekteringslederen herom. Rådgiveren deltager i eventuelle forhandlinger med myndighederne. De myndigheder, der skal godkende projektet eller dele deraf, er først og fremmest kommunens byggesagsafdeling, der skal sikre, at bygningsreglementets krav overholdes. For vand- og afløbsinstallationerne, hvor udførelsen kræver autorisation, skal entreprenøren tillige indsende anmeldelser af igangsætning og færdiggørelse. Hvis bygningen skal tilsluttes fjernvarmenettet, skal Varmeforsyningen godkende projektet for varmeanlægget, i det mindste for forsyningsdelen. Et eventuelt sprinkleranlæg og øvrige brandtekniske anlæg skal godkendes af Brandinspektøren. For erhvervsbyggeri kan der desuden være indeklimatekniske forhold, som Arbejdstilsynet skal godkende, ligesom deres regler for sikkerhed for varme- og ventilationsanlæg skal overholdes UDDANNGRUPPEN (projekteringsydelser).doc 4

5 Hovedprojektet fastlægger sammen med forprojektet opgaven så entydigt og med en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne grundlag for endelig afklaring af byggetilladelsens betingelser, samt for udbud, kontrahering og udførelse. Hovedprojektet skal omfatte byggesagsbeskrivelse, betingelser for arbejdets udbud, tilbudsindhentning og gennemførelse, tilbudslister, tidsplan samt detaljerede tegninger og arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser. Hovedprojektet skal opstille krav til de udførendes aflevering af drifts- og vedligeholdelsesvejledninger m.v. Som grundlag for indhentning af tilbud og for arbejdets udførelse og afpasset efter opgavens karakter udarbejder VVS-ingeniøren: arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser og tilbudslister tegninger omfattende hovedtegninger, over sigtstegninger, bygningsdelstegninger, diagrammer og detailtegninger redegørelse for huller og afsætninger. Rådgiveren indsender eventuelt supplerende materiale til myndighederne og orienterer projekteringslederen. Rådgiveren deltager i eventuelle forhandlinger med myndighederne. Projektopfølgningen påser, at udførelsen følger projektets intentioner. Ydelsen er en projekteringsydelse der knytter sig til den del af hovedprojektet, som rådgiveren har udført. Ved projektopfølgningen påses, at udførelsen følger projektets intentioner. Ydelsen udøves i udførelsesfasen og omfatter ydelser i fortsættelse af de forudgående projekteringsfaser i form af nødvendige projektpræciseringer. Rådgiveren yder bistand til fagtilsynet ved godkendelse og vurdering af forelagte arbejdstegninger, -beregninger, prøver på materialer, farver, konstruktioner og installationer indenfor sit fagområde. Byggeledelsen styrer byggeriets økonomiske, tids- og kvalitetsmæssige forløb. Byggelederen styrer byggeriets samlede tids- og kvalitetsmæssige samt økonomiske forløb tillige med dokumentationen heraf. Byggelederen sikrer desuden koordineringen af fælles byggepladsmæssige aktiviteter UDDANNGRUPPEN (projekteringsydelser).doc 5

6 Byggelederen koordinerer det samlede fagtilsyn. Byggelederen tilrettelægger og administrerer afleveringsforretningen med bistand fra fagtilsynet. Byggelederen varetager kontakt til myndigheder i forbindelse med byggepladsens funktioner. Byggelederen varetager indsendelse af færdigmeldinger og indhentning af ibrugtagningstilladelse. Fagtilsynet kontrollerer, at arbejdet i kvalitet og omfang udføres i overensstemmelse med projekt og entrepriseaftaler. Fagtilsynet forestår den kvantitative og kvalitative kontrol i form af stikprøvevis tilsyn. Omfanget heraf fastlægges i aftale mellem klienten og rådgiveren. Fagtilsynet foretager på baggrund af en tilsynsplan kontrolopgaver på byggepladsen, der sikrer, at arbejdet udføres i overensstemmelse med projektet og entrepriseaftalerne. Fagtilsynet rekvirerer eventuelle nødvendige projektpræciseringer hos projektopfølgningen og informerer byggelederen om eventuelle tidsmæssige og økonomiske konsekvenser. Fagtilsynet sikrer, at reviderede tegninger m.v. udleveres til de udførende. Fagtilsynet udarbejder tilsynsnotater, rapporter vedr. byggepladsens bemanding og materiel, arbejdets udførelse mv. vedrørende egne entrepriser. Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplan Drifts- og vedligeholdelsesplanen udarbejdes med det formål at optimere og systematisere driften for bygninger og bygningsdele. Drifts- og vedligeholdelsesplanen beskriver driftsaktiviteter og eftersynsrutiner, der er nødvendige for, at ejendommen kan fungere driftsmæssigt tilfredsstillende efter aflevering til klienten herunder aktiviteter, der er en betingelse for klientens opretholdelse af 1- og 5-års garantier. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal indeholde relevante oplysninger om ejendommens drift og vedligehold. Implementering af drifts- og vedligeholdelsesplan Klienten forestår implementering af drifts- og vedligeholdelsesplanen UDDANNGRUPPEN (projekteringsydelser).doc 6

7 På klientens anmodning kan rådgiveren bistå ved implementeringen af den udarbejdede drifts- og vedligeholdelsesplan. Bistand ved ejendomsdrift Klienten forestår ejendomsdriften. På klientens anmodning kan rådgiveren bistå ved ejendomsdrift. Bistanden skal sikre, at drifts- og vedligeholdelsesplanens intentioner følges, at drifts- og vedligeholdelsesplanen holdes ved lige, og at bygnings- og terrænvedligehold gennemføres fagligt korrekt. Projekteringsledelse formidler samarbejdet mellem de involverede projekterende og påser, at de dele af projektet, som de enkelte rådgivere udfører, koordineres, samt varetager kontakten til klienten på samtlige projekterendes vegne. Projekteringslederen varetager kontakten mellem klient og rådgivere, herunder eventuelle projekterende leverandører og entreprenører. Projekteringslederen formidler samarbejdet mellem rådgiverne og påser herunder, at de dele af projektet, som de enkelte rådgivere udfører, koordineres. Projekteringslederen tilser, at klienten har tilrettelagt kompetence- og ansvarsfordeling samt fastlagt kommunikationsveje, og at der foreligger godkendt byggeprogram. IT-koordinering omfatter koordinering af IT-samarbejdet mellem de involverede projekterende, klienten og eventuelle myndigheder samt udarbejdelse af ITprojektaftale og formidlingen af IT-samarbejdet under rådgivningen. Ved digital projektering forestår IT-koordinatoren i samråd med projekteringslederen koordinering af det digitale samarbejde mellem rådgiverne, projekterende leverandører og entreprenører, klient og eventuelle myndigheder. IT-koordinatoren varetager udarbejdelse af IT-projektaftaler i samarbejde med rådgiverne og på grundlag af klientens krav hertil. IT-koordinatoren medvirker tillige til udformning af aftale om aflevering af digitale data UDDANNGRUPPEN (projekteringsydelser).doc 7

8 Andre faseopdelinger Som nævnt anvendes de omtalte begreber lidt forskelligt og ofte springes en eller flere faser over. Tendensen i byggebranchen går mod kortere og kortere tid fra idé til ibrugtagning og projekteringstiden bliver derfor også reduceret. I nogle projekter går man direkte fra program til hovedprojekt det sker endog, at programmet springes over, eller er så sparsomt, at det nærmer sig idéoplæg. Da projektforslaget er det grundlag, hvorpå klienten træffer sine endelige beslutninger eller burde gøre det bør den fase imidlertid ALDRIG springes over. Argumenter om manglende tid eller at klienten ikke ønsker det, holder ikke, da projektforslaget jo bare er et skridt på vejen til det endelige projekt. Ved først at sikre, at alle afgørende beslutninger er truffet for alle fag, inden man fortsætter med detaljeringen, undgår man meget spildt arbejde på grund af senere konflikter mellem de forskellige fag. For VVS-installationerne er det vigtigt, at der er plads til at føre dem frem, såvel for andre installationer og konstruktioner som for de arkitektoniske hensyn, der må tages. Kraftforsyning til pumper og ventilatorer skal også være på plads, ligesom de overordnede principper for placering af regulerings- og overvågningsudstyr. Flytning af døråbninger, ændring af vinduers størrelse eller placering eller blot flytning af en skillevæg senere i projektforløbet kan betyde, at VVS-ingeniøren skal revidere både beregninger og tegninger. VVS-installationer og tilhørende ydelser De VVS-tekniske installationer, der indgår i de fleste byggerier er installationer for: vand afløb varme køling ventilation Hovedforsyningsledninger og hovedafløbsledninger i tilknytning til installationer hører under dette område UDDANNGRUPPEN (projekteringsydelser).doc 8

9 Herudover kan der være særlige installationer for: sprinkleranlæg gas trykluft vakuum ilt særlige væsker Andre specielle procesanlæg Isolering af de nævnte installationer mod energitab og kondens hører også med. VVS-ingeniøren udarbejder oplæg til de tilhørende styrings- og kontrolanlæg og CTS-anlæg kan høre under dette område eller under område for elinstallationer. Desuden kan tekniske anlæg i tilknytning til installationer, f.eks. køkken- og maskinanlæg, høre under dette område. Beregning af bygningens energiforbrug i henhold til bygningsreglementets krav samt eventuel eftervisning (simulering) af de indeklimatiske forhold vil ofte være en del af VVS-ingeniørens arbejde. Desuden kan VVS-ingeniøren blive involveret i bygningens lydforhold (akustisk klima): lydisolering, støjdæmpning og lydregulering. Birch & Krogboe A/S Ejvind Løgberg København, direkte tlf UDDANNGRUPPEN (projekteringsydelser).doc 9