Ansættelse med løntilskud. Social ansvarlighed, gratis arbejdskraft eller?

Transkript

1 Ansættelse LØNTILSKUDSORDNINGER PÅ DET KOMMUNALE ANSÆTTELSESOMRÅDE med løntilskud Social ansvarlighed, gratis arbejdskraft eller?

2

3 LØNTILSKUDSORDNINGER PÅ DET KOMMUNALE ANSÆTTELSESOMRÅDE Ansættelse med løntilskud Social ansvarlighed, gratis arbejdskraft eller?

4 Ansættelse med løntilskud Social ansvarlighed, gratis arbejdskraft eller? Pjecen omhandler reglerne for ansættelse på særlige vilkår inden for det kommunale ansættelsesområde. Udgivet af: HK/Danmark, januar 2012 Redaktion: Konsulent Carsten Riis, HK/Danmark Faglig sekretær Per Stech, HK/Kommunal Faglig sekretær Asmus Paulsen, HK/Kommunal Faglig sekretær Birthe Bille Hansen, HK/Kommunal Layout: Lars Møller Nielsen, Studio8 Tryk: P.J. Schmidt A/S Lagernummer: Pjecen kan downloades hk.dk, pjecer

5 Indhold 4 En opgave for hele arbejdspladsen 6 HK/Kommunals politik 7 Virksomhedspraktik 9 Ansættelse med løntilskud 11 Fleksjob 13 Løntilskud til førtidspensionister skånejob 15 Seniorjob 17 Andre ordninger med løntilskud 19 Hvad snakker vi om? Spørgsmål og svar 24 HK s afdelinger

6 En opgave for hele arbejdspladsen På arbejdspladserne siger vi ofte goddag til nye kolleger, som bliver ansat med tilskud via jobcentret. Det kan eksempelvis være i virksomhedspraktik, i fleksjob eller i et løntilskudsjob. HK støtter, at arbejdspladserne viser social ansvarlighed, og vi vil gerne medvirke til et mere rummeligt arbejdsmarked. Men nogle gange er antallet af personer ansat på forskellige ordninger meget højt, og andre gange har arbejdspladsen lige sagt farvel til en fast ansat kollega for så straks at ansætte en i samme stilling med løntilskud. Og hvad gør man så? Det er ikke umuligt at få styr på de ordninger, som findes. Der findes regler for, hvornår og hvordan tillidsrepræsentanten og de øvrige medarbejdere skal være med til at sikre, at ordningerne bruges efter hensigten. Når ordningerne bruges rigtigt, kan de være til gavn for både de ledige, de faste medarbejdere og arbejdspladsen. Ved forkert brug og misbrug af ordningerne går det hårdt ud over ledige, som ikke får den nødvendige støtte og opkvalificering, og det går ud over fast ansatte, som risikerer at miste jobbet. Det er vigtigt at følge spillereglerne I lovgivningen er der regler for ansættelse på særlige vilkår. Det er blandt andet beskrevet, hvor mange personer der må være ansat med løntilskud og i virksomhedspraktik, hvor længe man må være ansat, hvorledes medarbejdernes repræsentanter skal inddrages samt løn- og ansættelsesforhold. Jobcentret skal sammen med institutionen og de ansatte sikre, at lovgivningen overholdes. Tillidsrepræsentanten er derfor en central spiller, når der sker ansættelse med løntilskud. Jobcentret skal også sikre, at der er et reelt beskæftigelsesmæssigt eller uddannelsesmæssigt perspektiv i aktiveringen. 4

7 På det kommunale område findes der en aftale om Socialt kapitel og job på særlige vilkår. Job på særlige vilkår skal altid drøftes i MED-udvalgene på de kommunale arbejdspladser. HK/Kommunal mener Det er ikke nok blot at følge reglerne. For at alle kan få gavn af at åbne arbejdspladsen for ansatte med løntilskud, skal der være en god dialog mellem ledelsen og de ansatte. Nye kolleger med løntilskud skal komme ind ad hoveddøren. Tag godt imod den nye kollega. Inddrag kollegaen i fællesskabet og vis aktivt, at han eller hun er en del af fællesskabet. Det skal desuden være klart, hvad kollegaen skal lave, hvem der støtter i hverdagen, og hvad formålet med forløbet er. Dagpengeperioden er kun på to år. Det er derfor alvor for den ledige, at det aktiveringstilbud, man får, fører i retning af et ordinært arbejde. Den ledige er ikke tjent med perspektivløs aktivering. Så hellere stoppe aktiveringen og få en ny jobplan. 5

8 HK/Kommunals politik HK/Kommunals overordnede holdning Der skal være plads til ledige og personer med nedsat erhvervsevne på det kommunale og regionale område, og der skal tages hånd om disse ansatte på lige fod med ordinært ansatte. Dvs. det skal være klart, hvad de skal lave, formålet med ansættelsen, ansættelsesforholdet, og hvem der støtter dem i hverdagen. HK/Kommunal har som faglig organisation og som part på det danske arbejdsmarked et socialt medansvar for, at disse personer integreres på arbejdspladserne. Personer ansat i støttet beskæftigelse må ikke erstatte/overtage ordinære stillinger. HK/Kommunal mener, at merbeskæftigelseskravet, forholdstalsreglen og høringspligten i alle situationer skal iagttages (inklusive de ordninger det ikke er lovgivet/aftalt for). Refusionstænkning i forbindelse med støttet beskæftigelse er uacceptabel, og HK/Kommunal vil politisk arbejde imod dette. HK/Kommunal er centralt og lokalt i tæt dialog med andre aktører, der beskæftiger sig med området. Det være sig private aktører, lokale beskæftigelsesråd (LBR) og jobcentre. Pligtige kvoteordninger skal være gældende for såvel private som offentlige arbejdsgivere. HK/Kommunals konkrete holdninger på lokalt niveau HK/Kommunal mener, at der i øverste MED-udvalg skal foregå en årlig drøftelse for at fastlægge retningslinjer for støttet beskæftigelse. HK/Kommunal mener endvidere, at der i øverste MED-udvalg skal indgås konkret aftale om håndtering af proceduren for støttet beskæftigelse. Forud for etableringen af en støttet beskæftigelse skal der foregå en reel høring blandt medarbejderne for at sikre, at de er positivt indstillet over for ansættelsen, og at merbeskæftigelseskravet er opfyldt. Det skal altid være den forhandlingsberettigede organisations repræsentant, der godkender og underskriver ved ansættelse af en person i støttet beskæftigelse. 6

9 Virksomhedspraktik Hvem kan komme i virksomhedspraktik Ledige dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender og ledige fleksjobbere. Målgruppen er personer, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. Hvad er formålet Virksomhedspraktik bruges, for at ledige kan afprøve et nyt arbejdsområde eller få nogle nye kompetencer. Virksomhedspraktik kan desuden være starten på ansættelse med løntilskud eller ordinær ansættelse, hvor den ledige og arbejdsgiveren får lejlighed til at se hinanden lidt an. Krav om merbeskæftigelse Der er intet krav om merbeskæftigelse. Etablering af virksomhedspraktik behøver ikke medføre en nettoudvidelse i forhold til antallet af normalt beskæftigede. Hvor længe Ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed: Maksimalt 4 uger. Kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed såsom sygdom eller sociale problemer samt sygedagpengemodtagere og ledige fleksjobbere: Maksimalt 13 uger. Kan forlænges op til 26 uger ved særlige behov hos den ledige. Tilskudsperioden bør være så kort som mulig. Hvor mange For at undgå misbrug af ordningen skal der være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og ansatte i virksomhedspraktik og andre løntilskudsordninger. Se mere under afsnittet Hvad snakker vi om? Spørgsmål og svar. 7

10 Hvad lever man af Arbejdsgiveren udbetaler ikke løn, idet der er tale om et praktikforløb. I stedet fortsættes den ydelse, den ledige havde inden start på virksomhedspraktikken; eksempelvis dagpenge fra a-kassen eller kontanthjælp. Inddragelse af tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant En tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant skal ikke nødvendigvis inddrages ved godkendelse inden start på virksomhedspraktik. Kun ved etablering af virksomhedspraktik af mere end 13 ugers varighed skal det forinden drøftes med en tillidsrepræsentant eller en anden repræsentant for de ansatte. Institutionens ansatte skal dog altid forelægges, om etablering af virksomhedspraktik opfylder forholdstalskravet. Det er her muligt at bremse etablering af virksomhedspraktik, såfremt der er for mange ansatte på ordninger med løntilskud. Tillidsrepræsentanten/medarbejderrepræsentanten skal skriftligt, over for jobcentret, tilkendegive, at antallet holder sig inden for lovens grænser. HK/Kommunal mener Virksomhedspraktik bør altid benyttes efter formålet. Den ledige kan blive afklaret om, hvad hun eller han kan og vil på arbejdsmarkedet, eller den ledige kan tilegne sig nye færdigheder. Hvis der ikke er andre problemer end ledighed, skal der snarest etableres ansættelse med løntilskud eller anden relevant støtte som uddannelse, hvis aktiveringen skal fortsætte. Jobperspektivet skal hele tiden være i fokus. Brugen af virksomhedspraktik er kørt af sporet. Der etableres i øjeblikket alt for mange forløb alene med det formål, at kommunerne kan sikre sig en høj refusion fra staten. Kommunerne har en økonomisk fordel på 4 millioner kr., hver gang de aktiverer 100 personer. Den pressede kommunale økonomi medvirker derfor til, at brugen af løntilskudsordninger stiger markant. Og desværre rammer disse tilbud ikke altid de lediges behov for at komme tættere på et ordinært job. 8

11 Ansættelse med løntilskud Hvem kan ansættes med løntilskud Dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender, nyuddannede med handicap samt ledige sygedagpengemodtagere. Ansættelse med løntilskud må ikke finde sted på den arbejdsplads, man senest har været ansat på. Hvad er formålet Formålet er opkvalificering af den ledige. Formålet er desuden, at den ledige skal i ordinært job så hurtigt som muligt. Krav om merbeskæftigelse Ansættelse med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til institutionens normale beskæftigelse. Det vil sige, at man ikke må ansætte en ledig i løntilskudsjob som erstatning for en fastansat. Det kan ofte give anledning til en del drøftelser, især hvor en arbejdsplads har været gennem en fyringsrunde. Ved vurdering af merbeskæftigelse i en offentlig institution tages udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for den enkelte institution. Se mere under afsnittet Hvad snakker vi om? Spørgsmål og svar. Hvor længe Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives op til 1 år. Almindeligvis er perioden kortere. Tilskudsperioden bør være så kort som mulig ud fra de individuelle behov. Hvor mange For at undgå misbrug af ordningen skal der være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og ansatte i virksomhedspraktik og andre løntilskudsordninger. Se mere under afsnittet Hvad snakker vi om? Spørgsmål og svar. 9

12 Hvad lever man af Løn- og arbejdsvilkår skal følge områdets overenskomst. Der kan dog højst udbetales en løn (efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag), som svarer til den lediges dagpengeniveau. Den maksimale timeløn er p.t. fastsat til 113,01 kr. i timen. Lønnen skal dog mindst udgøre 82 procent af dagpengeniveauet. Arbejdstiden fastlægges ved at dividere timelønnen op i ydelsen. Lønnen udbetales af arbejdsgiveren, som modtager refusion fra jobcentret. Inddragelse af tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant Inden oprettelse af et job med løntilskud skal tillidsrepræsentanten eller en repræsentant for medarbejderne inddrages. Jobcentret skal sikre, at de ansatte er blevet hørt. Der skal foreligge en skriftlig tilkendegivelse med underskrift af en medarbejderrepræsentant. Heraf skal det fremgå: 1. at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen 2. at de ansatte er positive over for at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen 3. hvorvidt der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. HK/Kommunal mener Ansættelse med løntilskud er, især på det private område, en god vej tilbage til arbejdsmarkedet. På det offentlige område fører længerevarende ansættelse med løntilskud desværre sjældent til ordinær ansættelse. Det er vigtigt, at man fra starten har klarhed over, at der er tale om merarbejde. Vi ser ofte det kendte dilemma, hvor de travle ansatte og arbejdspladsen har brug for flere hænder, mens den lediges behov for oplæring og udvikling sættes til side. Hovedformålet er at give den ledige bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Formålet er ikke at tilvejebringe billig eller gratis arbejdskraft til institutionen. Ansatte og ledelse skal nøje følge, om formålet med ansættelsen hele tiden svarer til den lediges behov. I modsat fald må forløbet justeres, eller der må fremskaffes et nyt tilbud til den ledige. Med en dagpengeperiode på to år er tiden knap. Indholdet skal derfor være i orden fra den første dag. 10

13 Fleksjob Hvem kan komme i fleksjob Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke modtager førtidspension. Hvad er formålet Formålet er, at personer med nedsat arbejdsevne i videst muligt omfang bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Krav om merbeskæftigelse Der er ikke krav om merbeskæftigelse og udvidelse af nettoarbejdsstyrken ved oprettelse af fleksjob. Arbejdsgiveren betaler løn for det arbejde, der ydes. Hvor længe Fleksjob kan fortsætte til det 65. år, hvorefter man overgår til folkepension. Hvor mange Der er ikke bestemmelser for, hvor mange ansatte med fleksjob der må være på en arbejdsplads. Hvad lever man af Løn- og ansættelsesvilkårene følger overenskomsten for det område, man er ansat inden for. Almindeligvis ydes løn for fuld tid. Afhængigt af skånebehovet modtager arbejdsgiveren et tilskud på 1/2 eller 2/3 af startlønnen for ansættelsesområdet. Inddragelse af HK-afdelingen og tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant Inden et fleksjob bliver etableret, skal den faglige organisation høres. Fleksjob kan ikke etableres uden inddragelse af den faglige organisation, som tegner overenskomsten. Det foregår almindeligvis gennem den lokale HK-afdeling. 11

14 På arbejdspladsen indgår tillidsrepræsentanten ofte i forbindelse med tilrettelæggelse af et fleksjob og er med til at få ansættelsen til at fungere. Den kommunale overenskomst indeholder en særskilt aftale om vilkår for ansættelse i fleksjob. HK/Kommunal mener Den bedste integration sker ved, at ansatte i fleksjob får så normal en dagligdag som muligt. Det er derfor vigtigt, at kolleger og ledelse kender skånebehovet, og vigtigt, at de gensidige forventninger løbende bliver drøftet. Det er meget vigtigt, at der inden ansættelsen er en drøftelse i MED-udvalget om, hvilke funktioner den nye kollega i fleksjob skal udføre. Det er særligt for de HK-ansatte, fordi mange vil blive ansat til de administrative funktioner. Det forhindrer, at kollegerne er i tvivl, når den nye kollega kommer og gør et godt indtryk på den nye kollega. Ansatte i fleksjob er en del af den faste arbejdsstyrke, stort set i lighed med en ansat på deltid. Den fleksjobansatte har derfor samme vilkår og interesser som øvrige kolleger ansat uden tilskud til lønnen. 12

15 Løntilskud til førtidspensionister skånejob Hvem kan komme i løntilskud/ skånejob Førtidspensionister. Hvad er formålet Formålet er at give førtidspensionister mulighed for kontakt med arbejdslivet, selv om arbejdsevnen er varigt nedsat. Krav om merbeskæftigelse Ansættelse i skånejob skal enten udgøre en nettoudvidelse, eller jobbet skal være blevet ledigt som følge af frivillig afgang, alder, frivillig nedsættelse af arbejdstiden eller afskedigelse på grund af en forseelse. Hvor længe Løntilskudsansættelsen kan fortsætte til det 65. år, hvorefter man overgår til folkepension. Hvor mange For at undgå misbrug af ordningen skal der være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og ansatte i virksomhedspraktik og andre løntilskudsordninger. Se mere under afsnittet Hvad snakker vi om? Spørgsmål og svar. Hvad lever man af I hver enkelt situation aftales en individuel timeløn i samarbejde med den faglige organisation. Denne løn ligger almindeligvis lavere end den overenskomstmæssige løn, idet den pågældende ofte har begrænsninger i arbejdsevnen. Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på p.t. 24,58 kr. pr. time. Lønindtægten kan have indflydelse på størrelsen af pension og boligydelse. 13

16 Inddragelse af HK-afdelingen og tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant Forud for ansættelse i skånejob skal spørgsmål vedrørende ansættelsen have været drøftet mellem institutionen og repræsentanter for de ansatte. Endvidere skal HK godkende lønniveauet på de områder, som hører ind under HK s overenskomstdækning. HK/Kommunal mener Førtidspensionister kan både deltage på arbejdsmarkedet i løntilskudsjob og i ordinære stillinger på nedsat tid. Et skånejob er en god social støtte og er med til at give førtidspensionister et aktivt indhold i dagligdagen. Såfremt en førtidspensionist udfører ordinært arbejde, eksempelvis står alene i en døgnkiosk, er der ikke længere tale om et skånejob, men om ordinært arbejde, hvor aflønningen skal følge områdets overenskomst. 14

17 Seniorjob Hvem kan komme i seniorjob Ledige, som falder for varighedsbegrænsningen for udbetaling af a-dagpenge, har 5 år før overgang til efterløn ret til et seniorjob i den kommune, de bor i. Hvad er formålet Formålet er at sikre, at ledige kan fortsætte beskæftigelse, indtil man er berettiget til efterløn. Krav om merbeskæftigelse Der er krav om merbeskæftigelse og udvidelse af nettoarbejdsstyrken ved oprettelse af seniorjob. Hvor længe Seniorjob kan fortsætte, til efterløn kan iværksættes. Hvor mange Der er ikke bestemmelser for, hvor mange ansatte med seniorjob der må være på en virksomhed. Hvad lever man af Bopælskommunen skal give tilbud om seniorjob. Ansættelse foregår i kommunen og sker på overenskomstmæssige vilkår. Kommunen modtager et tilskud på ca kr. årligt fra staten. Såfremt kommunen ikke giver tilbud om seniorjob, ydes kompensation. Kompensationen svarer til dagpengebeløbet Inddragelse af tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant For at sikre at jobbet har et rimeligt indhold, skal tillidsrepræsentanten, eller andre repræsentanter for de ansatte i den kommunale virksomhed, deltage i fastlæggelsen af indholdet af seniorjobbet. De ansatte skal sammen med ledelsen påse, at oprettelse af seniorjob medfører en nettoudvidelse af antallet af ansatte i virksomheden. 15

18 HK/Kommunal mener Antallet af langvarigt ledige er markant stigende, og med en dagpengeperiode på kun to år, kan det forventes, at mange ledige over 55 år fremover skal have tilbud om seniorjob. Det er vigtigt at sikre, at disse job både får et reelt indhold for den nye kollega, og samtidig at seniorjobbet ikke fortrænger ordinært ansatte. Seniorjob skal være en nettoudvidelse af arbejdsstyrken. Det anbefales, at man i hver enkelt kommune vurderer behovet, og at ledelse og tillidsrepræsentanter drøfter, hvorledes man skal løse udfordringen. 16

19 Andre ordninger med løntilskud Der findes desuden en række andre ordninger, som kort fortalt går ud på: Jobrotation En fast medarbejder kan få orlov til fx uddannelse, mens der ansættes en ledig som vikar i virksomheden. Den ledige kan enten ansættes med løntilskud eller ordinært med en jobrotationsydelse til arbejdsgiveren. Voksenlærlingeordningen Der ydes tilskud til ansættelse af lærling over 25 år, som har været ledig i mindst 6 måneder for personer under 30 år og 9 måneder for personer over 30 år. Tilskuddet løber i op til 2 år. Opkvalificeringsjob Som et forsøg ydes tilskud til udgifter til opkvalificering af ledige i forbindelse med jobstart. For at hjælpe ledige ind på en arbejdsplads kan det eksempelvis aftales, at den ledige får betalt kursusaktiviteter, selv om ansættelsen er påbegyndt. +55 særligt løntilskud Der findes mulighed for højere løntilskud ved ansættelse af ledige over 55 år. Virksomhedsrevalidering Når der iværksættes revalidering, kan det foregå på en arbejdsplads. Forløbet kan både være en kortere virksomhedspraktik, en periode med løntilskud eller en egentlig erhvervsuddannelse. Virksomhedscentre Landets kommuner har gennem de seneste år oprettet en række såkaldte virksomhedscentre. Et virksomhedscenter er en samarbejdsaftale mellem jobcentret og en lokal virksomhed, eksempelvis et supermarked eller en daginstitution. 17

20 Aftalen går ud på, at virksomheden stiller et antal virksomhedspraktikpladser til rådighed; mindst 4 pladser. Jobcentret kan løbende trække på disse pladser. Målgruppen for indsatsen er svage, ledige kontanthjælpsmodtagere. Virksomheden modtager et beløb for hver plads, de stiller til rådighed. Jobcentret yder støtte til mentorer og har et tæt samarbejde med virksomheden om den sociale indsats. Inden oprettelse af virksomhedscentre anbefales det, at tillidsrepræsentanten eller den faglige organisation involveres og er medunderskriver på kontrakten. Læs mere: virksomhedscenter.dk. 18

21 Hvad snakker vi om? spørgsmål og svar Rimelig balance Forholdstalsregel: Hvor mange personer kan institutionen have ansat i virksomhedspraktik og med løntilskud? Reglerne om forholdstal, også betegnet rimelighedskravet, fremgår af 70 i bekendtgørelse nr. 482 af 19. maj 2011 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Antal ordinært ansatte må maksimalt udgøre: Mellem 0-50 ansatte 1 i virksomhedspraktik eller løntilskud for hver 5 ordinært ansatte. Det skal forstås således, at ved: 1-5 ordinært ansatte kan der være 1 person i virksomhedspraktik eller løntilskud. 5-9 ordinært ansatte kan der stadig kun være 1 person i virksomhedspraktik eller løntilskud ordinært ansatte kan der være 2 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud ordinært ansatte kan der være 9 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud. Fra 50 ordinært ansatte og derover 1 i virksomhedspraktik eller løntilskud for hver 10 ordinært ansatte. Eksempler ved fx: ordinært ansatte kan der være 10 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud ordinært ansatte kan der være 11 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud. Uanset hvor mange eller få timer man arbejder, indgår man i antallet af ordinært ansatte. Her tæller ansatte i fleksjob med som ordinært ansatte. 19

22 Tillidsrepræsentanten/medarbejderrepræsentanten skal altid skriftligt tilkendegive, om forholdstalskravet er opfyldt. Arbejdsgiveren skal fremlægge de nødvendige oplysninger til brug for vurderingen. Merbeskæftigelse Nettoudvidelse Hvad menes der med, at der skal ske en nettoudvidelse af antallet af ansatte? Merbeskæftigelse hos offentlige arbejdsgivere Ansættelse med løntilskud ved offentlige arbejdsgivere skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal dog tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed. Virksomheden afgrænses med udgangspunkt i arbejdspladsens produktionsenhedsnummer (P-nummer). Ønsker man at fravige denne afgrænsning, skal der foreligge en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejderrepræsentant/tillidsrepræsentant. At budgettet for den enkelte offentlige virksomhed er blevet reduceret, og der som følge heraf er afskediget medarbejdere, udelukker ikke i sig selv, at merbeskæftigelseskravet kan være opfyldt ved ansættelse af en person i løntilskud. Modsat er det forhold, at antallet af beskæftigede (uden tilskud) følger budgettet ikke nødvendigvis ensbetydende med, at merbeskæftigelseskravet er opfyldt dette er alene udgangspunktet. Ansættelse af personer med løntilskud kan give mulighed for at styrke og forbedre den offentlige service, ud over hvad der ellers var mulighed for. Ansættelse af personer med løntilskud kan dog ikke være en forudsætning for at opretholde den service, den enkelte offentlige virksomhed er forpligtet til som en del af den normale drift, i så fald vil merbeskæftigelseskravet ikke være opfyldt. Ved ansættelse med løntilskud, skal der enten ske en nettoudvidelse, eller stillingen skal være blevet ledig som følge af 1. frivillig afgang 2. afgang på grund af alder 3. frivillig reduktion af arbejdstiden 4. afskedigelse på grund af forseelse. 20

23 Høringspligt jf. bekendtgørelse LAB 69: Stk. 1: På offentlige ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løntilskud fremgå, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om de ansatte er positive over for at medvirke til opfyldelsen af formålet med ansættelsen. Stk. 2: Af arbejdsgiverens tilbud skal det tillige fremgå, om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Stk. 3: Forud for etableringen skal der fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant foreligge skriftlig tilkendegivelse om, 1. at repræsentanten for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen 2. de ansatte er positive over for at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen 3. hvorvidt der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant. Hvorfor er det vigtigt, at det er tillidsrepræsentanten, som er med? Alle ansættelser reguleres gennem en overenskomst. Overenskomsten giver rammen for løn, pension og andre vilkår. Derfor skal vilkårene for arbejde i job med løntilskud, fleksjob, skånejob eller seniorjob altid godkendes af en tillidsrepræsentant eller den lokale HK-afdeling. Selv om lovgivningen ofte kun nævner, at en repræsentant for medarbejderne skal inddrages, er det kun tillidsrepræsentanten eller den lokale HK-afdeling, som kan godkende, at en ansættelse følger HK s overenskomst. Opstår der uenighed om, hvorvidt ansættelse med løntilskud er en nettoudvidelse, skal denne tvist behandles af det fagretlige system. Spillereglerne for arbejdsmarkedet skal følges. Derfor giver det god mening for både institutionen og den ansatte, at tillidsrepræsentanten altid bliver inddraget. Såfremt der ikke er en tillidsrepræsentant på institutionen, skal en repræsentant for medarbejdergruppen inddrages. Det anbefales, at denne person har kontakt med den lokale HK-afdeling, således at gældende overenskomst altid bliver fulgt, og at der ikke godkendes ansættelse med løntilskud, uden at der er tale om en nettoudvidelse af medarbejdergruppen. 21

24 Mentorordninger Kan man få hjælp til at komme i gang? Det kan ofte være en god idé at benytte mentorordningen. Der kan ydes støtte til en mentorfunktion i alle løntilskudsordninger samt ved ordinær ansættelse. En mentor kan være med til at styrke introduktionen for en ny medarbejder samt være med til at fastholde efterfølgende. Mentoren kan enten være en kollega fra arbejdspladsen eller en udefrakommende person. Jobcentret vurderer behovet og yder økonomisk støtte til uddannelse af mentorer, frikøb af medarbejderen, som påtager sig mentorfunktionen, eller til køb af ekstern konsulent. Aktindsigt og klage Skal man finde sig i hvad som helst? De ansatte på institutionen I tilfælde, hvor der på en arbejdsplads er tvivl om, hvad der er aftalt, og om loven er overholdt, herunder om arbejdspladsens repræsentanter har været inddraget, kan de ansatte rekvirere kopi af de relevante sagsakter fra jobcentret. Eventuelt fra flere jobcentre, hvis man modtager ledige fra flere kommuner. Det, man som ansat har interesse i, er blandt andet, om der er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte i virksomhedspraktik og ansatte med løntilskud. Desuden skal der foreligge dokumentation for, at ansættelse med løntilskud har været drøftet med repræsentanter for de ansatte, samt at ansættelse med løntilskud har medført merbeskæftigelse i form af nettoudvidelse. Mener man, at jobcentret og arbejdsgiveren ikke følger loven, kan de ansatte klage til Beskæftigelsesankenævnet. Eksempelvis kan der klages over, at der er for mange ansat i virksomhedspraktik og med løntilskud. Uoverensstemmelse vedrørende merbeskæftigelse behandles fagretligt. 22

25 Den ledige Den enkelte ledige kan rekvirere de sagsakter, som ligger til grund for eksempelvis tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller fleksjob. Ved utilfredshed med aktiveringstilbuddet eller aktiveringens indhold kan den ledige sende en klage til Beskæftigelsesankenævnet. Klagebehandlingen er desværre meget langvarig, men er med til at synliggøre problemer med aktiveringsindsatsen. I tilfælde, hvor tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud ikke er tilfredsstillende, er det vigtigt at tage en hurtig drøftelse med jobcentret og få ændret forløbet. Med en dagpengeperiode på kun to år er det af central betydning for hver enkelt ledig, at der er et kvalitativt indhold i de aktiveringstilbud, jobcentret giver. Ellers går tiden alt for hurtigt, uden at den ledige kommer tættere på et ordinært job. Viden om løntilskud Jeg vil gerne vide mere, hvor finder jeg oplysninger? Der findes en række hjemmesider, som giver grundig information: Beskæftigelsesministeriet: bm.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen: ams.dk Love og regler. Retsinformation: retsinformation.dk Center for aktiv beskæftigelsesindsats: cabiweb.dk Faglige spørgsmål overenskomster og aftaler: hk.dk/kommunal Offentligt Ansattes Organisationer: oao.dk Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte: kto.dk Personalepolitik: mithk.dk Aktuel politik og holdninger: hk.dk 23

26 Virksomhedspraktik (LAB kap. 11) Ansættelse med løntilskud (LAB kap. 12) Formål Afprøve et nyt område. Snuse til området. Få nye kompetencer. Opkvalificering. Målgruppe Modtagere af A-dagpenge, kontant- og starthjælp. Sygedagpenge. Revalidender. Ledige fleksjobbere. Modtagere af A-dag penge, kontant- og starthjælp. Revalidender. Ledige sygedagpengemodtagere. Nyuddannede med handicap. Løn- og ansættelsesvilkår Fortsætter på hidtidig ydelse. Er ikke ansat. Overenskomstmæssige vilkår. Offentlig ansættelse med løntilskud: Maks. løn svarende til dagpengeniveauet. Varighed 4 uger for A-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. 13 uger for personer med andre problemer end ledighed. Kan forlænges op til 26 uger. Op til 1 år. Tilskud til løn Nej. Ja. Organisationernes indflydelse Under 13 uger nej. Over 13 uger ja Høringspligt for MED/SU/repræsentant for organisationerne. Socialt kapitel 19. Inddragelse vedrørende rimeligt forhold. LAB 48,1. Inddragelse vedrørende nettoudvidelse mm. LAB 60 og 61. Inddragelse vedrørende rimeligt forhold. LAB 62. Forhandlingsret jf. socialt kapitel 14 vedrørende formål, antal, tilrettelæggelse m.v. Voldgift behandling ved tvist. Krav om merbeskæftigelse / nettoudvidelse Nej. Ja. Rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og ansatte på særlige ordninger Ja. Ja. Kvote Nej. Ja. 2011: Kommunale Regionale Generel indflydelse jf. socialt kapitel 3: Der skal ske en generel og overordnet drøftelse i øverste MED med henblik på at fastlægge skriftlige retningslinjer for beskæftigelse af ledige m.v. I drøftelsen indgår bl.a. antallet, fordeling, generelt indhold af forløb, herunder uddannelseselementer samt generelle retningslinjer om merbeskæftigelsens forudsætninger jf. LAB. Herudover skal der ske en drøftelse af retningslinjer og konsekvenser for personale- og arbejdsvilkår for øvrige ansatte. 24

27 Fleksjob (LAB kap. 13) Løntilskud til førtidspensionister (LAB kap. 12) Voksenlærlinge (Erhvervsuddannelseslov LAB kap. 2) Seniorjob (Lov om seniorjob) Bevare tilknytning til arbejdsmarkedet for personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen. Give mulighed for at deltage i arbejdslivet, selvom arbejdsevnen er nedsat. Tilbud om erhvervsuddannelse til ikke-uddannede over 25 år. Sikre beskæftigelse til overgang til efterløn. Personer under 65 år, som ikke modtager førtidspension. Førtidspensionister. Personer uden erhvervsuddannelse. Ledighed mere end 6 eller 9 måneder. Ledige som falder ud af A-dagpengesystemet 5 år før overgang til efterløn. Overenskomstmæssige vilkår. Løn aftales med den faglige organisation. Overenskomstmæssige vilkår. Overenskomstmæssige vilkår. Kommunal ansættelse. Til overgang til folke pension. Til overgang til folke pension. Tilskud op til 2 år. Til overgang til efterløn. Ja. Ja. Ja. Ja. Pligt til at inddrage den faglige organisation med overenskomst på området. LAB 72,1. Forhandlingsret jf. socialt kapitel 10 vedrørende løn- og ansættelsesretlige vilkår. Pligt til at inddrage den faglige organisation vedrørende løn. LAB 57. Inddragelse vedrørende nettoudvidelse. LAB bekendtgørelse 482, 65. Inddragelse vedrørende rimeligt forhold. LAB 62. Forhandlingsret jf. socialt kapitel 14 vedrørende formål, antal, tilrettelæggelse, instruktionsbehov m.v. Regler for godkendelse af lærlingeforhold. Inddragelse vedrørende nettoudvidelse. Lov om seniorjob 14. Indflydelse på jobindhold, 6. Høringspligt med skriftlig tilkendegivelse, 14,2. Voldgiftbehandling ved tvist. Nej. Ja. Nettoudvidelse eller ledig stilling som følge af særlige forhold. Nej. Ja. Nej. Ja. Nej. Nej. Nej. Nej. Nej. Nej. Kommunen har pligt til at ansætte efter anmodning. 25

28 HK s afdelinger HK s tlf. nr.: A-kassens tlf. nr.: HK/Danmark Weidekampsgade 8 Postboks København C hk@hk.dk Hjemmeside: hk.dk og mithk.dk HK/Hovedstaden Artillerivej 30 Postboks København C hovedstaden@hk.dk Hjemmeside: hk.dk/hovedstaden Hillerød Rønne HK/Midt Lumbyvej 11 Postboks Odense C midt@hk.dk Hjemmeside: hkmidt.dk Fredericia Svendborg HK/Midtvest Vestergade Herning midtvest@hk.dk Hjemmeside: hk.dk/midtvest Holstebro Viborg Skive Nykøbing M. HK/Nordjylland Gartnervej Aalborg SV nordjylland@hk.dk Hjemmeside: hk.dk/nordjylland Frederikshavn Hjørring Hobro Thisted HK/Sjælland Hersegade 13 Postboks Roskilde hk.sjaelland@hk.dk Hjemmeside: hk.dk/sjaelland Nykøbing F Slagelse HK/Sydjylland Jupitervej Kolding syd@hk.dk Hjemmeside: hksyd.dk Esbjerg Horsens Rødekro Sønderborg Vejle HK/Østjylland Park Alle Postboks Århus C oestjylland@hk.dk Hjemmeside: hk.dk/oestjylland Grenaa Randers Silkeborg 26