Den kommunale byfornyelsesramme til anlæg er på 164 mio. kr. om

Transkript

1

2

3 KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Mette Annelie Rasmussen Politikerspørgsmål om Byfornyelsesmidler Forvaltningen har i forlængelse af budget 2017 forhandlingerne modtaget spørgsmål fra BR-medlem Mette Annelie Rasmussen (B) om byfornyelsesmidler. Spørgsmålene fremgår nedenfor med kursiv efterfulgt af forvaltningens svar Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Marie Juul Baumann 1) Hvordan administreres området? Eg. Hvilke midler tilgår området fra hhv. København og fra Staten? Byfornyelsen består af tre indsatser: Bygningsfornyelser, gårdhaver og områdefornyelser. Der er i Københavns Kommune et stort behov for at løfte boligstandarden, sikre gode friarealer og løfte udsatte byområder. I København er der fortsat boliger uden toilet, 400 karréer mangler gode friarealer ved boligen og segregering mellem bydele er stigende. Byfornyelsen finansieres af en kombination af statslige og kommunale midler og genererer herudover private investeringer og medfinansiering. Københavns Kommune søger årligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om en maksimal ordinær ramme til at gennemføre bygningsfornyelser og gårdhaver i hele byen med statsstøtte. Ligeledes søger kommunenn hvert år yderligere om statslig medfinansiering til at opstarte nye områdefornyelser. Herunder søges ministeriet om en ekstraordinær ramme til at gennemføre bygningsfornyelser og gårdhaver i de pågældende områdefornyelser. Den kommunale byfornyelsesramme til anlæg er på 164 mio. kr. om året. I perioden afholdt kommunen udgifter til aktiviteter inden for byfornyelse for i gennemsnit ca. 235 mio. kr. pr. år. Heraf blev i gennemsnit ca. 115 mio. kr. pr. år finansieret af statslige midler, mens finansiering fra den kommunale nettoramme udgjorde ca. 120 mio. kr. Det resterende beløb udgør den akkumulerede ramme. Borgerrepræsentationen har løbende mulighed for at beslutte at gennemføre byfornyelsesprojekter uden eller med mindre statslig medfinansiering. For at håndtere de faldende statslige rammer, vedtog Borgerrepræsentationen den 28. april 2016 nye principper for finansiering af byfornyelse for Her ændredes forholdet mellem statslig og kommunal finansiering af bygningsfornyelser og gårdhaver fra 50/50 til 30/70. Postboks 339 EAN nummer

4 2) Kan forvaltningen redegøre for om og hvorfor der tilsyneladende har været et underforbrug af byfornyelsesmidler? Og hvor længe det har forholdt sig sådan? Og om det har haft konsekvenser, for antallet af byfornyelsesaktiviteter? Der er tre væsentlige årsager til den manglende udnyttelse af de kommunale byfornyelsesrammer, hvoraf de to kan ses i sammenhæng. Det drejer sig om annullering og forsinkelse, samt faldende statslige rammer. Annullering og forsinkelser af bygningsfornyelser, der udgør en stor del af projektporteføljen i byfornyelse, kan henføres til det forhold, at forvaltningen ikke selv er bygherre og har begrænsede sanktionsmuligheder. Når en bygningsejer har opnået tilsagn om støtte, står det ejer frit for at udskyde projektet. Fx fordi der opstår tvivl om økonomien i forhold til egenfinansieringen, eller fordi ejer vælger at prioritere noget andet (fx opsætning af altaner). Dette kan føre til forsinkelser og i sidste ende annulleringer. Erfaringsmæssigt sker dette med jævne mellemrum. I disse situationer er midlerne bundet/disponeret, mens projektet ligger stille, før de herefter ved annullering går tilbage som akkumulerede midler. I 2014 var rammen derfor fuldt ud disponeret, som følge af mange forsinkede/stilleliggende projekter. Derfor besluttede Borgerrepræsentationen ved møde 21. august 2014 at genindføre stjernemarkering på området med virkning fra 1. september 2014, jf. bilag. Det betyder at midler frigives umiddelbart ved rådighedsbevilling. Herved får forvaltningen mulighed for at indstille flere projekter, end der umiddelbart er midler til, i forventning om, at en andel af projekterne forsinkes/annulleres. Tildelingen af statslige midler har været svingende og er bl.a. afhængig af kommunens andel af forsøgsmidler fra staten samt andel af midlerne, som landets øvrige kommuner ikke har udnyttet. De faldende statslige rammer til byfornyelse indskrænker umiddelbart mulighederne for fuld udnyttelse af de kommunale rammer, idet praksis er, at statslige og kommunale midler almindeligvis matches i et fast forhold (50/50, 70/30 og 67/33). De nævnte forhold har gjort sig gældende i de seneste 4-5 år og har bevirket den konstaterede akkumulering af byfornyelsesmidler. De akkumulerede midler kunne have været anvendt til at skabe et højere aktivitetsniveau uden statslig støtte. Fremadrettet kan midlerne med en politisk beslutning anvendes som en del af finansieringen af byfornyelsesindsatsen og medvirke til at mindske konsekvenserne af faldende statslig medfinansiering. Jf. svar til spørgsmål 4. Side 2 af 4

5 3) Forvaltningen bedes endvidere oplyse, hvordan den 'opsparede' pulje er blevet kommunikeret til politikerne? Og hvorledes det er i harmoni med de gældende regler om under og merforbrug i Kommunen. De akkumulerede midler er kommunikeret dels via indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen på alle konkrete indstillinger om projekter, dels via de kvartalsvise anlægsoversigter, dels i seneste byfornyelsesredegørelse. I indstillingerne fremgår den samlede økonomi (fireårig), inkl. en opgørelse af rådighedsrammen til nye beslutninger (uforbrugte midler) på området af økonomibilagene. I de kvartalsvise anlægsoversigter fremgår fremdriften og forbrug på det enkelte anlægsprojekt i bilaget med den samlede anlægsportefølje. De ledige midler på byfornyelsesrammen (fireårige) fremgår under projektet Byfornyelsesrammen. Der er dog ikke 1:1 sammenhæng mellem beløbet her og den faktisk disponible ledige ramme, da der er tidsforskydninger mellem afrapporteringen og budgetlægning på det enkelte projekt. Med stjernemarkeringen i 2014 fulgte en årlig byfornyelsesredegørelse for de årlige træk på den kommunale nettoramme. Her fremgår ligeledes de ledige midler (fireårige). Af redegørelsen fremgår det, at Den kommunale rådighedsramme anslås til at udgøre 23,6 mio. kr. i 2015 og 96,9 mio. kr. i Rådighedsrammen omfatter midler, som ikke allerede er disponeret til besluttede projekter og derfor kan anvendes til nye. Beløbene er anslået ud fra den forventede statslige støtte i 2015 og 2016 og uddybes i bilag 1 til indstillingen. Teknik- og Miljøudvalget behandlede 29. marts 2016 et forslag om ændret fordelingsnøgle mellem statslig og kommunal medfinansiering af byfornyelsesrammen for Udvalget besluttede en fordeling på 70/30 således, at den kommunale ramme kan udnyttes i indeværende år, jf. bilag. Samtidigt blev det besluttet, at forvaltningen skal fremlægge en ny indstilling for Teknik- og Miljøudvalget i forhold til udnyttelsen af både den statslige og kommunale byfornyelsesramme. Herunder også de akkumulerede midler når de statslige byfornyelsesrammer for de kommende år og konsekvenserne for Københavns Kommune er kendte. Dette senest foråret Side 3 af 4

6 I forbindelse med udvalgsmødet den 2. maj 2016 bad Lars Weiss (A) om svar på om kommunen kan opretholde aktivitetsniveauet på byfornyelsesområdet, og hvad der er opsparet af kapital. Forvaltningens svar til Lars Weiss, med kopi til udvalget, er vedlagt dette svar som bilag. Af svaret fremgik det, at der var akkumuleret 159 mio. kr. I forbindelse med budgetforhandlingerne blev det besluttet at benytte 81,9 mio. kr. fra den kommunale byfornyelsesramme til finansiering af grundkapital til nye almene ungdomsboliger. Dermed er de akkumulerede midler nedskrevet til ca. 77 mio. Dette tal skal kvalificeres i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige byfornyelsesredegørelse til Teknik- og Miljøudvalget her i efteråret. I forhold til spørgsmålet om hvorvidt det er en praksis, der er i harmoni med de gældende regler for under- og merforbrug, kan forvaltningen oplyse, at det er det i kraft af, at byfornyelsesområdet tildeles og arbejder med 4-årige rammer. Det er derfor i overensstemmelse med gældende bevillingsregler at fordele anvendelsen over en flerårig periode. De tidligere nævnte forhold omkring annullering, forsinkelser og svingende statslig støtte er medvirkende årsager til, dels at det er hensigtsmæssigt med flerårige rammer, dels at opretholde en vis mængde akkumulerede midler til at sikre fleksibilitet i planlægningen og disponeringen. 4) Hvad er forvaltningens plan for at nedbringe de tilsyneladende opsparede midler og hvornår kommunikeres denne plan til politikerne? I Borgerrepræsentationens beslutning om finansiering af byfornyelse for 2016 indgik, at forvaltningen senest til foråret 2017, vil fremlægge en ny indstilling for Borgerrepræsentationen. Denne vedrører forslag til principper for fremtidig finansiering af aktiviteter, med henblik på at sikre fuld udnyttelse af de kommunale rammer. Derudover indgår en flerårig økonomiplan, hvor fortsat akkumulering undgås. Forslag til håndtering af de resterende akkumulerede midler vil indgå i denne indstilling. Der er mulighed for, at midlerne vil kunne bringes i anvendelse som en del af den fremadrettede finansiering af byfornyelsesindsatsen, såfremt Borgerrepræsentationen måtte beslutte dette. Anders Møller Serviceområdechef Side 4 af 4

7

8 Side 2

9 Side 3

10 Side 4

11 Side 5

12

13 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byen Fysik NOTAT Bilag 1 Budgetrammeproblematik på byfornyelsesområdet - Løsningsforslag Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) har over en længere periode været i dialog med Økonomiforvaltningen (ØKF) om forskellige løsninger på den budgettekniske udfordring på byfornyelsesområdet. TMF har i denne dialog redegjort for konsekvenserne for byfornyelsesområdet, så vidt der ikke findes en løsning. Dette notat beskriver derfor kort følgende 1. Manglende fleksibilitet i nuværende styringsmodel 2. Redegørelse for løsningsforslag, der vurderes at være indenfor bevillingsreglerne. 1. Manglende fleksibilitet i nuværende styringsmodel TMF og ØKF har siden 2012 analyseret økonomistyringen af byfornyelsesområdet. Analysen viser, at den nuværende styring af byfornyelsesprojekterne ikke giver den nødvendige fleksibilitet i forhold til at kunne sikre maksimal statslig medfinansiering. Der er primært 3 årsager til dette: Ændret anlægsstyring i 2011 Med henblik på at ensrette styringen af alle anlægsprojekter i kommunen blev bevillingen Byfornyelse, anlæg underlagt samme styringsmodel som det ordinære anlægsområde. Det betød, at der ikke længere kunne flyttes budgetmidler fra et forsinket byfornyelsesprojekt til et andet uden politisk godkendelse. Forkortet budgetteringsperiode Det blev i 2012 vedtaget, at periodiseringer af anlægsprojekter fremadrettet maksimalt måtte ske inden for et budget på en fire-årig periode, dvs. indenfor budgetåret og de efterfølgende tre overslagsår, der indgår med det seneste vedtagne budget. Det betød, at forsinkede projekter ikke længere kunne udskydes til budgetter, der lå længere ude i fremtiden. Ny byfornyelsesprocedure Teknik- og Miljøforvaltningen har i 2014 indført en ny procedure for ansøgning og godkendelse af byfornyelsesprojekter. Hensigten med den nye procedure er at øge antallet af kvalificerede ansøgninger samt sikre en bedre kvalitet og en hurtigere eksekvering af byfornyelsesprojekter. Bolig og Byfornyelse Njalsgade København S Telefon Telefax AM4Z@tmf.kk.dk EAN nummer Side 7

14 Denne proces fordrer, at tilsagn kan meddeles i 2. kvartal og ikke som tidligere i 4. kvartal. Byfornyelsesprojekter er kendetegnet ved, at det ikke er Københavns Kommune, der er bygherre på projekterne, men i stedet eksempelvis private ejerforeninger. En række af de byfornyelsesprojekter, som kommunen giver tilsagn til, bliver aldrig gennemført (annulleringsfaktor), mens andre forsinkes betragteligt i forhold til den oprindelige tidsplan (forsinkelsesfaktor). Erfaringsmæssigt er det ca. 20 pct. af projekterne, der enten annulleres eller forsinkes. Teknik- og Miljøforvaltningen har imidlertid ikke mulighed for at forudsige, hvilke byfornyelsesprojekter, der bliver påvirket heraf. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afsætter årligt en pulje til medfinansiering af kommuners udgifter til byfornyelse. Det enkelte byfornyelsesprojekt er derfor finansieret med 50 % medfinansiering fra staten. Historisk har Københavns Kommune været den kommune i landet, der forholdsvis har hjemtaget flest midler til formålet. Tilsagn til statslige midler kan kun søges, såfremt der er afsat et tilsvarende kommunalt budget til at støtte et byfornyelsesprojekt. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har en stor interesse i fortsat at kunne anvende den statslige byfornyelsesramme til relevante byfornyelsesaktiviteter år for år. En stor uforbrugt statslig byfornyelsesramme kan betyde nedskæring af den statslige ramme, da der fra regeringens side allerede er fokus på efterspørgslen. Københavns Kommunes efterspørgsel vurderes derfor at kunne have betydning for den fremtidige udmeldte statslige ramme. Det er derfor vigtigt, at TMF i god tid kender og har det rette økonomiske råderum, for at kunne vurdere hvilke byfornyelsesprojekter der skal indstilles til politisk behandling i forhold til den statslige ramme. Under inddragelse af Intern Revision er der nu fundet en løsning, der via stjernemarkering af bevillingen Byfornyelse, anlæg samt indregning af en annullerings- og forsinkelsesfaktor på pct. sikrer den nødvendige fleksibilitet. 2. Løsningsforslag TMF har i et andet notat gennemgået seks mulige løsningsforslag og skitseret fordele og ulemper ved hvert enkelt løsningsforslag Side 2 af 8 Side 8

15 I dette notat redegøres for det forslag som TMF anbefaler. Kriteriet for anbefalingen er 1) at den aktivt løser problemstillingen, 2) at den kræver minimale administrative ressourcer og 3) at den sker indenfor de gængse bevillingsregler. Forslag om at genindføre en stjernemarkering på Byfornyelse, anlæg og indarbejde en forsinkelsesfaktor Genindføre stjernemarkeringen På TMU den blev punkt 2. Godkendelse af TMU s anlægsramme behandlet. Til indstillingen var vedlagt et bilag 4, der kort beskriver, at ophævelsen af stjernemarkeringen sker i de fremtidige reperiodiseringer, som følge af en aftale mellem Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen 1. Formålet med ophævelsen var et ønske om at gennemsigtiggøre styringen af bevillingen Byfornyelse, anlæg samt at ensrette styringen på forvaltningens anlægsbevillinger. Økonomistyringen af Byfornyelsen er siden ophævelsen af stjernemarkeringen blevet styret som selvstændige anlægsprojekter med hver deres anlægsbevilling. Dette har givet en forbedret økonomistyring, men det har vist sig uhensigtsmæssigt ikke at have den fleksibilitet som en stjernemarkering medfører. Der er i et tekniske notat redegjort for en annullerings- og en forsinkelsesfaktor på ca. 20 %. Af denne udgør forsinkelsesfaktoren ¾ dele og annuleringsfaktoren ¼. Disse forsinkelser og annulleringer kan ikke udnyttes til nye eller andre projekter uden en stjernemarkering. TMF forslår derfor, at stjernemarkeringen genindføres på bevillingen Byfornyelse, anlæg, men at der stadig, i samme grad som i dag, opretholdes en detaljeret økonomistyring på de enkelte byfornyelsesprojekter. Ifølge kommunens bevillingsregler kan visse anlægsprojekter stjernemarkeres, hvorefter der ikke skal indhentes anlægsbevilling før anlægsarbejdet igangsættes. En anlægsbevilling kan gives som en stjernemarkering af flere anlægsprojekter på én gang, hvis anlægsprojekterne er af beløbsmæssige mindre omfang nært beslægtede 1 OgMiljoeudvalget/ /d9ad76b1-7c5b f4-f9c197af0cb0.aspx Side 3 af 8 Side 9

16 enten afsluttes inden for det pågældende budgetår eller udgør veldefinerede projekter Det er Intern Revisions vurdering, at byfornyelsesprojekterne netop opfylder disse krav til stjernemarkerede anlægsprojekter. Fremadrettet Opfølgning på Byfornyelse anlæg For at sikre en den nødvendige fremadrettede opfølgning, vil følgende opfølgning iværksættes: Opfølgningen vil bestå af: Kvartalvise anlægsrapporteringer En årlig redegørelse for Byfornyelsesaktiviteterne og dens økonomi Et forbedret styringsværktøj i form af Byfornyelsesportalen Ny byfornyelsesprocedure Ad) Kvartalvise anlægsrapporteringer Der vil i forbindelse med de kvartalvise opfølgninger følges op på: Projektøkonomi, Beskrivende data Analyse af rådighedsramme Analyse af forsinkelsesfaktor Ad) En årlig redegørelse for Byfornyelsesaktiviteterne og dens økonomi Der vil blive udarbejdet en årlig redegørelse for Byfornyelsens aktivitet og økonomi, hvor der bl.a. redegøres for anvendelsen af statens støtte til byfornyelse (områdefornyelse, bygningsfornyelse og gårdhaver) for det afsluttede regnskabsår samt det næste og de tilhørende overslagsår. I denne redegørelse vil analysen af rådighedsramme og forsinkelsesfaktor også blive behandlet. Ad) Et forbedret styringsværktøj i form af Byfornyelsesportalen Byfornyelsen fik i forbindelse med Effektiviseringsstrategien 2014 midler til at udvikle et IT-system til at understøtte ansøgnings- og sagsbehandlingsprocessen i forbindelse med byfornyelsessager og den løbende administration. Byfornyelsesportalen kommer bl.a til at indeholde følgende funktioner: Understøttelse af nuværende sagsbehandlingsprocesser. Data og informationer er centraliserede og strukturerede og tilgængelige for alle relevante aktører, herunder ansøger og sagsbehandler. De nuværende Excel-regneark til sagsstyring Side 4 af 8 Side 10

17 og renoveringsomkostninger erstattes med strukturerede dokumenter. Sagsrelateret data samles i database. Mulighed for økonomisk overblik, både for alle sager og for økonomien i de enkelte sager elektronisk og struktureret Anlægsoversigt samt beskrivende data. Ad) Ny byfornyelsesprocedure Byfornyelsen har i 2014 indført en ny procedure for ansøgning og godkendelse af byfornyelsesprojekter. Den nye procedure medfører, at ansøgningsprocessen for 2014 ændres fra den 1. marts 2014 til en pre-ansøgning den 1. november 2013 og en kvalificeret ansøgning den 1. februar Hensigten med den nye procedure er at øge antallet af kvalificerede ansøgninger samt sikre en bedre kvalitet og en hurtigere eksekvering af projekter. Konkret skal den nye procedure gøre det lettere for mindre foreninger at søge, samt give mulighed for mere dialog om projekternes indhold og sikre politisk behandling inden sommerferien, hvilket vil reducere forsinkelser af byggeriet pga. vinterperioden. Der indarbejdes en forsinkelsesfaktor Det foreslås, at der oprettes en teknisk modpost på byfornyelseprojekter (annullering/forsinkelsesfaktor). Det bevirker, at projekter, der grundet uforudsete hændelser bliver forsinket udover de tre overslagsår, ikke beslaglægger budget indenfor de tre overslagsår. Budgettet som denne øvelse frigiver, kan bruges til nye byfornyelsesprojekter. Byfornyelsen kan dermed opretholde et aktivitetsniveau på byfornyelsesområde, som sikrer et maksimalt match af de statslige rammer. Side 5 af 8 Side 11

18 Figuren herover viser, at forsinkelsen i 4. overslagsår bruges på nye projekter indenfor de tre overslagsår, så der er ikke skubbes forsinket budget til 4. overslagsår. Øvelsen sikrer at budget, som ligger inden for bevillingen udnyttes optimalt. TMF vurderer at den tekniske modpost, som tager højde for forsinkelses- og annulleringsfaktoren, udgør pct. af budgettet på 3. overslagsår. Overbudgetteringen svarer til det budget, der frigives af den tekniske modpost, således at den samlede bevilling overholdes. Annulleringer Et byfornyelsesprojekt kan annulleres af ansøger og af Københavns Kommune. Hvis et byfornyelsesprojekt annulleres af ansøger, kan det f.eks. skyldes manglende egenfinansiering til projektet. Hvis et byfornyelsesprojekt annulleres af Københavns Kommune, skyldes det en manglende overholdes af aftaler og regler fra ansøgers side, det kan f.eks. være manglende overholdelse af tidsfrister. Når et projekt annulleres placeres det uforbrugte budget på Byfornyelsesramme, bevillingen Byfornyelse, anlæg Den statslige støtte til annullerede projekter går tabt. Side 6 af 8 Side 12

19 Konkret indarbejdning af annullerings og forsinkelsesfaktor Konkret vil annullerings og forsinkelsesfaktoren blive indarbejdet i den kvartalsvise reperiodisering. Den enkelte projektleder indmelder det forventede forbrug og vil altid kun skulle forholde sig til dette. Der indarbejdes derefter en annullerings og forsinkelsesfaktor på ca %, som nedskriver det indmeldte forbrug til det forventede forbrug. Det korrigerede budget vil derefter indeholde annullerings og forsinkelsesfaktoren. Metoden sikrer, at annullerings og forsinkelsesfaktoren styres fra centralt hold og kan derved korrigeres efter aktuel vurdering af projektporteføljen uden en påvirkning på indmeldingen på det forventede forbrug. Fordelen ved denne løsning er, at anlægsstyringen bliver mere dynamisk og der sikres et maksimalt niveau for igangsættelse af nye byfornyelsesprojekter samt match af de statslige rammer. Den øgede rådighedsramme, som skabes i forbindelse med denne løsning, vil blive placeret på Byfornyelsesramme, bevillingen Byfornyelse, anlæg Risikoen ved løsningen er usikkerheden om niveauet for forsinkelsesog annulleringsfaktoren, der udgør den tekniske modpost, hvoraf budgetmidler til nye projekter findes. Ved udsving kan der opstå den situation, hvor der er igangsat flere projekter end der er budgetdækning til. TMF vil håndtere denne risiko, ved at mindske den indregnede forsinkelsesfaktor i forbindelse med at uforbrugt ramme spares op, forudsat at byfornyelsesrammen forbliver uændret. TMF påtager sig det budgetmæssige ansvar for, at den indregnede forsinkelsesfaktor ikke overstiger de reelle forsinkelser og annulleringer. Såfremt den faktiske annullering og forsinkelse et år uventet reduceres væsentligt, vil Teknik- og Miljøforvaltningen mindske den indregnede Side 7 af 8 Side 13

20 forsinkelsesfaktor i efterfølgende overslagsår og dermed sikre budgetoverholdelse. Det er TMFs vurdering, at konsekvenserne for kommunen ved ikke at håndtere problemstillingen og den deraf følgende forsinkelse af byfornyelsesprojekter overstiger de potentielle risici ved øvelsen. TMF forventer, at forsinkelsesfaktoren kan udfases indenfor en kort årrække. Dette skyldes, at den gennemsnitlige statslige ramme ligger under den kommunale ramme samt løbende annulleringer. Dette forhold vil blive taget i betragtning i den nye model, der udarbejdes Løsningen vurderes at ligge indenfor bevillingsreglerne Det er TMF s og Intern Revisions vurdering, at løsningen ligger indenfor bevillingsreglerne, idet bevillingen Byfornyelse, anlæg med en stjernemarkering, kan betragtes som ét budget bestående af de samlede projektbudgetter, hvor indarbejdelsen af en forsinkelsesfaktor dermed vil afspejle et mere retvisende forventet forbrug på den samlede byfornyelsesramme, samtidigt med at den samlede bevilling ikke overskrides. Herved vil TMF ikke risikere at skulle søge om yderligere midler til at løfte udfordringen på byfornyelsen i 2014 og Side 8 af 8 Side 14

21

22 Intern Revision NOTAT Bilag 2 Dato 07. april 2014 Til: Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af løsningsforslag vedrørende budgetstyring på byfornyelsesområdet. Sagsbehandlere: Lars Christoff Andersen Martin Bergmann Pedersen Baggrund TMF har fremsendt et notat benævnt Budgetrammeproblematik på byfornyelsesområdet Løsningsforslag til Intern Revision samt Økonomiforvaltningen. Notatet har edoc sag nr TMF har bedt Intern Revision om at udarbejde en anbefaling på baggrund af notatets indhold. Nedenstående har vi anført Intern Revisions bemærkninger samt anbefaling i henhold til ønsket herom. Overholdelse af bevillingsreglerne TMF foreslår at genindføre stjernemarkering ved Byfornyelse anlæg. Jf. bevillingsreglerne, er der følgende krav til anvendelse af stjernemarkering ved anlægsprojekter. Kravene til anlægsprojekterne er: af beløbsmæssige mindre omfang nært beslægtede enten afsluttes inden for det pågældende budgetår eller udgør veldefinerede projekter. Alle tre betingelser skal være opfyldt, før flere anlægsprojekter kan indeholdes i én anlægsbevilling. Intern Revision afholdt et møde med TMF og ØKF den 1. april 2014, vedrørende anvendelse af stjernemarkering på byfornyelsesområdet. Der var i mødekredsen, jf. vores vurdering, generel enighed om, at Byfornyelse anlæg opfylder alle krav til anvendelse af stjernemarkering. På baggrund af den foreliggende dokumentation samt på baggrund af ovennævnte møde, er det Intern Revisions vurdering, at anvendelse af stjernemarkering ved Byfornyelse anlæg er i overensstemmelse med bevillingsreglerne. Hensigtsmæssig budgetstyring ved Byfornyelse anlæg TMF og ØKF har over en længere periode været i dialog omkring forskellige løsninger på budgettekniske udfordringer på byfornyelsesområdet. Problemstillingen omhandler, jf. vores vurdering, hvorvidt anvendelse af stjernemarkering medfører risiko for at overskride budgettet på området. Intern Revision Farvergade 10, 3. sal 1463 København K Telefon EAN nummer Side 16

23 TMF foreslår at anvende en annulleringsfaktor samt en forsinkelsesfaktor på samlet set 20 % som teknisk modpost ved budgetstyring af området, da der er empirisk belæg herfor, samt da dette vil give TMF mulighed for at udnytte den statslige ramme fuldt ud. Den statslige ramme vurderes ikke at kunne udnyttes fuldt ud, uden den foreslåede tekniske modpost. Den tekniske modpost foreslås indarbejdet ved, at alle enkeltprojekters budget reduceres med 20 % på de tre overslagsår, da dette netop tager højde for annulleringer samt forsinkelser og dermed reelt afspejler budgetrammen. Såfremt den faktiske annullering og forsinkelse et år pludselig og uventet reduceres væsentligt, vil TMF mindske den indregnede forsinkelsesfaktor i efterfølgende overslagsår og dermed sikre budgetoverholdelse. TMF forventer, at forsinkelsesfaktoren kan udfases indenfor en kort årrække. For en vedvarende og god budgetstyring ved Byfornyelse anlæg, er det vores vurdering, at TMF skal sikre sig, at der anvendes de nødvendige ressourcer hertil, således at TMF løbende har et godt overblik over risiko for budgetoverskridelse på området. Herudover skal TMF sikre, at processer, procedurer og relevant viden vedrørende budgetstyring af området er forankret og beskrevet i organisationen, således at den løbende opfølgning og overvågning ikke er afhængig af enkeltpersoner. De af TMF beskrevne forhold vedrørende den fremadrettede opfølgning på Byfornyelse anlæg vurderes umiddelbart at imødekomme ovennævnte forhold. Disse forhold omfatter: Kvartalsvise anlægsrapporteringer En årlig redegørelse for byfornyelsesaktiviteterne og dens økonomi Et forbedret styringsværktøj i form af Byfornyelsesportalen Ny byfornyelsesprocedure. Herudover vil TMF i 2014 udarbejde en analyse af fremtidige styringsmodeller for byfornyelsen, som håndterer en mulig tilbageførsel af uforbrugte midler på området. IR s vurdering Vi anbefaler, at ØKF imødekommer TMF s forslag anført i notatet Budgetrammeproblematik på byfornyelsesområdet - Løsningsforslag dateret den 1. april Side 2 af 2 Side 17

24

25 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 4 - Notat om Byfornyelsesområdet Bevillingen Byfornyelse, anlæg er indtil 2011 stjernemarkeret. Økonomistyringen af bevillingen har båret præg af lavere gennemsigtighed og uklar budgettering af de enkelte byfornyelsesprojekter Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Philip Holst Der er et klart ønske i forvaltningen om bedre økonomistyring af bevillingen og de enkelte byfornyelsesprojekter. I overensstemmelse med aftale indgået mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen skal bevillingen Byfornyelse, anlæg fra og med budget 2012 styres som bevillingen Ordinær anlæg. Dette betyder, at stjernemarkeringen af bevillingen frafalder, samt at der lægges budget på de enkelte byfornyelsesprojekter og at der følges op på projektniveau. Skiftet i styringsformen af bevillingen er aftalt at skulle ske i forbindelse med reperiodiseringen i august. Reperiodiseringen medfører signifikante overførsler mellem årene, da budgetterne nu fastlåses på projektniveau, i modsætning til tidligere hvor budgetterne blev flyttet indbyrdes mellem projekterne på bevillingen.!!"#$ %%&'' () *+&,-).. (/)) 0&+'!!+++ Side 19

26

27 Side 2

28 Side 3

29 Side 4

30

31 NOTAT Bilag 1 - Økonomiske rammer for byfornyelsesaktiviteter Bilaget indeholder oversigter over fordelingen på statslig hhv. kommunal finansiering af byfornyelsesaktiviteter i Københavns Kommune. Tabel 1 er baseret på regnskabet for 2015, mens tabel 2-4 illustrerer de fremtidige rammer i et repræsentativt år, hvor den statslige ramme er reduceret til ca. 90 mio. kr. Tabel 1. Regnskab mio. kr. - KK-andel Samlede udgifter Indtægter (Staten) Nettoramme (KK) Byfornyelsesramme i alt (50%) 203,5-80,9 122,7 Områdefornyelser (67%) 32,7-16,9 15,8 I alt - 236,3-97,8 138,5 Note: Regnskabet afspejler de udgifter og indtægter, som konkret er bogført i året, og KK's andel af de samlede udgifter kan derfor afvige fra de teoretiske niveauer Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Peter Wieth-Klitgaard Det fremgår af tabel 1, at der i 2015 blev afholdt samlede udgifter til byfornyelsesaktiviteter, herunder områdefornyelser, for i alt 236 mio. kr., og at trækket på de statslige rammer udgjorde 98 mio. kr., svarende til en kommunal rammefinansiering på 138 mio. kr. Regnskabet afspejler de konkrete bogføringer i året, og den kommunale medfinansieringsandel fremstår højere, fordi en række indtægter først forventes modtaget i Tabel 2. Fremadrettet - 50/50-model for Ordinær byfornyelsesramme (status quo) - mio. kr. - KK-andel Samlede udgifter Indtægter (Staten) Nettoramme (KK) Ordinær byfornyelsesramme 50% 76,0-38,0 38,0 Ekstraordinær byfornyelsesramme 50% 63,5-31,8 31,8 Byfornyelsesramme i alt 50% 139,5-69,8 69,8 Områdefornyelser 67% 60,0-20,0 40,0 I alt - 199,5-89,8 109,8 Note: Den ordinære byfornyelsesramme anvendes til bygningsfornyelse og fælles gårdanlæg i hele København. Den ekstraordinære ramme anvendes til bygningsfornyelse og etablering af fælles gårdanlæg i de udpegede områdefornyelser. Tabel 2 viser, at hvis det nugældende 50/50-princip, hvor kommunen matcher statslig finansiering på den ordinære byfornyelsesramme i forholdet 1:1, fastholdes, vil kommunens nettorammetræk falde til 110 mio. kr. og det samlede aktivitetsniveau i byfornyelsen til 200 mio. kr. Tabel 3. Fremadrettet - 30/70-model for Ordinær byfornyelsesramme (indstillet, ny model) - mio. kr. - KK-andel Samlede udgifter Indtægter (Staten) Nettoramme (KK) Ordinær byfornyelsesramme 70% 126,7-38,0 88,7 Ekstraordinær byfornyelsesramme 50% 63,5-31,8 31,8 Byfornyelsesramme i alt - 190,2-69,8 120,4 Områdefornyelser 67% 60,0-20,0 40,0 I alt - 250,2-89,8 160,4 Note: 30/70-modellen vil give mulighed for en samlet aktivitetsniveau på ca. 250 mio. kr. Erfaringer fra tidligere år viser dog, at der i praksis vil være indstillede projekter, som bortfalder, og derfor vil faktisk forbrug ofte være lavere end rammen. Tabel 3 viser effekten af den indstillede 30/70-model for den ordinære byfornyelsesramme, hvor kommunen matcher den statslige finansiering på den ordinære byfornyelsesramme i forholdet 7:3. Det vil medføre, at den kommunale ordinære byfornyelsesramme bliver 50 mio. kr. højere ift. en fastholdt 50/50-model, hvorved der kan Side 6

32 fastholdes et årligt aktivitetsniveau på op til 250 mio. kr. Den samlede nettoramme i 30/70-modellen på 160 mio. kr. er dog fortsat lavere end den tildelte nettoramme på 164 mio. kr., som har været normen de seneste år. Det betyder, at der lægges lidt rum ind for en anderledes udvikling end beregningsmæssigt forudsat, uden at rammen overskrides, og at dette ellers kan føre til et mindre årligt forbrug på rammen. Side 2 af 2 Side 7

33 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Aktivitetsniveauet på byfornyelsesområdet m.v. I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalget møde 2. maj 2016 bad Lars Weiss (A) om svar på, om kommunen kan fastholde aktivitetsniveauet på byfornyelsesområdet samt, hvad der er af opsparet kapital. Fastholdelse af aktivitetsniveau på byfornyelsesområdet Københavns Kommune har gennem den seneste årrække haft et aktivitetsniveau i byfornyelsen på i gennemsnit ca mio. kr. pr. år. Staten har hidtil givet tilskud til bygningsfornyelser og gårdhaver ud fra en fordelingsnøgle, hvor 50% finansieredes af Københavns Kommune og 50% af staten Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Peter Wieth-Klitgaard Staten har i 2016 reduceret sit samlede tilskud til byfornyelsesaktiviteter i Danmark, og som følge heraf forventer forvaltningen, at kommunen vil modtage ca. 30 mio. kr. mindre end i 2015, svarende til ca. 90 mio. kr. for Ved at fastholde den hidtidige 50/50 fordelingsnøgle ville aktivitetsniveauet for byfornyelsen falde til ca. 200 mio. kr. for projekter igangsat på basis af statslige 2016-midler. For at imødegå denne problematik besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 29. marts 2016, at fordelingsnøglen mellem stat og kommune for 2016-midler fra den ordinære pulje ændres til 30/70, hvorefter den kommunale andel udgør 70%. For så vidt angår midler fra den ekstraordinære pulje fastholdes det nugældende 50/50 princip, ligesom princippet om minimum 67% kommunal finansiering af områdefornyelser fastholdes. Herved er det samlet set muligt at fastholde et uændret aktivitetsniveau på 250 mio. kr., idet statslige midler for 90 mio. kr. nu kan matches op af kommunale midler for ca. 160 mio. kr. Der pågår en revision af byfornyelseslovgivningen, hvor udmøntning og konsekvenser for Københavns Kommune først vil være kendt i foråret Teknik- og Miljøudvalget vil blive orienteret om eventuelle konsekvenser af revisionen. Opsparet kommunal nettoramme fra tidl. år Bevillingerne fra staten til Byfornyelsesområdet har i flere år været dalende. Det årlige forbrug på den kommunale ramme har derfor været tilsvarende dalende, da den kommunale finansiering matcher statens bidrag med 50%. Der er pr. maj 2016, akkumuleret en uforbrugt ramme på i alt ca. 150 mio. kr. Overvejelser om anvendelse af midlerne vil indgå i den ovenfor nævnte orientering af Teknik- og Miljøud- Sekretariat (Byens Fysik) Islands Brygge 37 Postboks København S Mobil CG4S@tmf.kk.dk EAN nummer

34 valget i forsommeren 2017, når udmøntning og konsekvenser af den ny lovgivning er kendt. Anders Møller Serviceområdechef Byens Fysik Side 2 af 2