Lars Weiss fra Socialdemokraterne har d. 30. oktober 2017 stillet en række spørgsmål til Københavns Kommunes økonomi.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 14. november 217 Svar på politikerspørgsmål fra Lars Weiss vedrørende Københavns Kommunes økonomi Lars Weiss fra Socialdemokraterne har d. 3. oktober 217 stillet en række spørgsmål til Københavns Kommunes økonomi. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Henrik Krogsgaard 1. Hvordan blev råderummet på 3,6 mia. kr. i budget18 anvendt? Der ønskes et kaskadediagram over anvendelsen af råderummet i kategorierne need-to (risiko og kapacitet/renovering), rettidig omhu, specifikke udfordringer, samt øvrig anlæg og service. 2. Hvad er det historiske niveau for bevillingsudløb? Der ønskes et overblik over bevillingsudløb de seneste 4 år. 3. Hvad vil udgiftspresset være som følge af kommunens demografimodel i de kommende 4 år? 4. Hvilke anlægsudgifter forventes i de kommende 4 år herunder: Kapacitetsudvidelser på børne- og ungeområdet samt ældreområdet sfa. den demografiske udvikling herunder køb af grunde. Udgifter til vedligehold, genopretning og renovering af kommunens bygninger og infrastruktur. Forventede udgifter sfa. afsatte planlægningsbevillinger. 5. Hvad er sammenhængen mellem befolkningstilvækst/befolkning og anlægsudgifter? 6. Hvordan har KK s serviceudgifter udviklet sig ift. udviklingen i indbyggertallet? Herunder fremgår svar på spørgsmålene. Team Budget Københavns Rådhus, Rådhuspladsen København V EAN nummer

2 Mio. kr. (218 p/l) 1. Hvordan blev råderummet på 3,6 mia. kr. i budget18 anvendt? Der ønskes et kaskadediagram over anvendelsen af råderummet i kategorierne need-to (risiko og kapacitet/renovering), rettidig omhu, specifikke udfordringer, samt øvrig anlæg og service. 4.5 Anvendelse af råderum i budgetaftale Af figuren fremgår det samlede råderum i budget 218. I figuren er det finansielle råderum i budgetaftale 218 opgjort inklusive 1 mio. kr. årligt i 218 til 221 til finansiering af ny kernevelfærd mv. på service samt mindreudgifter til blandt andet dimensioneringsplanen for SOSU og mindreudgifter til MgO-plader. I alt er råderummet opgjort til 4.6 mio. kr. Anvendelsen af råderummet er blevet kategoriseret i need to kategorierne (risikosager og kapacitet), rettidig omhu, specifikke udfordringer, sager henvist til budgetforhandlingerne, bevillingsudløb og øvrige afsatte midler. De udgiftsposter der indgår i de enkelte kategorier er angivet i bilag 1. Side 2 af 1

3 Mio. kr. (218 p/l) 2. Hvad er det historiske niveau for bevillingsudløb? Der ønskes et overblik over bevillingsudløb de seneste 4 år Bevillingsudløb Af figuren fremgår det samlede opgjorte bevillingsudløb (serviceudgifter) før budgetforhandlingerne for de enkelte budgetår i perioden fra 215 til 218. Beløbene er inklusiv udløb, som ikke er ønsket videreført, fordi forvaltningerne har vurderet dem ikke relevante at videreføre, samt bevillingsudløb finansieret i udvalgene. Side 3 af 1

4 Mio. kr. (218 p/l) 3. Hvad vil udgiftspresset være som følge af kommunens demografimodel i de kommende 4 år? Driftsudgifter til demografi Børne- og Ungdomsudvalget Socialudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Af figuren fremgår de stigende driftsudgifter i 218 til 221 som følge af den demografiske udvikling i forhold til 217 baseret på befolkningsprognosen opgjort i februar 217 og kommunens demografimodeller. I 221 vil udgifterne til service som følge af den demografiske udvikling således være ca. 8 mio. kr. højere end i 217. Side 4 af 1

5 Mio. kr. (218 p/l) 4. Hvilke anlægsudgifter forventes i de kommende 4 år herunder: Kapacitetsudvidelser på børne- og ungeområdet samt ældreområdet sfa. den demografiske udvikling herunder køb af grunde. Udgifter til vedligehold, genopretning og renovering af kommunens bygninger og infrastruktur. Forventede udgifter sfa. afsatte planlægningsbevillinger. Kapacitetsudvidelser på børne- og ungeområdet samt køb af grunde 2.5 Skønnet udgiftsbehov i Strategisk og demografibetinget grundkøb skolespor 145 daginstitutionsgrupper 11 skolespor 58 daginstitutionsgrupper skolespor 6 daginstitutionsgrupper 35 1 skolespor 47 daginstitutionsgrupper B219 B22 B221 B222 5 BUU - Skolespor og daginstitutioner Der foreligger endnu ikke endelige udgiftsskøn for omkostningerne forbundet med fremtidige ikke besluttede kapacitetsudvidelser og projekter, hvortil der er afsat en planlægningsbevilling. Der er derfor taget udgangspunkt i kapacitetsbehovet opgjort på baggrund af kommunens anlægsplan og på baggrund af de seneste skøn for befolkningsudviklingen. Desuden er der foreløbigt og teknisk taget udgangspunkt i maksimalpriser på skolespor og daginstitutioner plus 25 procent til stedsspecifikke udgifter i beregningerne for kapacitetsudgifterne på børne- og ungeområdet. Det bemærkes, at skønnene er behæftet med usikkerhed og ikke nødvendigvis afspejler de endelige udgifter, da det vil afhænge af Side 5 af 1

6 Mio. kr. (218 p/l) udgiftsvurderingen i planlægningsprocesserne, de endelige behovsafklaringer og de endelige politiske prioriteter. Der er i budget 218 afsat 35 mio. kr. til strategiske og demografibetingede grundkøb. Dette niveau er forudsat videreført i de kommende år. På det grundlag er det foreløbigt skønnet, at de vurderede kapacitetsbehov og strategisk og demografibetinget grundkøb umiddelbart vil indebære udgifter på samlet i størrelsesordenen 6,7 mia. kr. i budgetterne fra 219 til 222 til kapacitetsudvidelser på børne- og ungeområdet (skoler og daginstitutioner) som følge af den demografiske udvikling. Udgifter til vedligehold og renovering af bygninger Udgifter til vedligehold og renovering af bygninger Renovering ved flat-rate-modellen (anlæg) Grundbevilling til vedligehold (service) Med budgetaftale 218 blev der besluttet en langsigtet strategi for at få renoveret og genoprettet alle kommunens bygninger. Beslutningen blev en flat-rate-model, hvor der i de kommende 1 år afsættes et fast beløb på 256 mio. kr. til renovering af kommunens bygninger udover de faste udgifter til løbende vedligehold på ca. 246 mio. kr. Derudover er det besluttet i budgetaftale 218, at ekstraordinære indtægter fra salg af ejendomme kan finansiere renovering af kommunens bygninger. Side 6 af 1

7 Mio. kr. (218 p/l) Udgifter til vedligehold og renovering af infrastruktur 5 Udgifter til vedligehold og renovering af veje, broer mv Veje, broer mv. Veje, broer mv. - ufinansieret Der er i Teknik- og Miljøforvaltningens ramme afsat knap 3 mio. kr. til vedligehold og genopretning af veje og broer mv. De seneste år har der i budgetforlaget været afsat en et-årig pulje til at undgå yderligere nedslidning på veje, broer mv. Niveauet for puljen i budgetforslag 218 er på 157 mio. kr. Dette niveau er forudsat videreført i perioden Puljen er ikke finansieret og vil skulle finansieres i de kommende år, såfremt puljen skal fastholdes på nuværende niveau. Det skal bemærkes, at det i budgetaftale 218 fremgår, at det nuværende niveau for genopretning forhindrer yderligere nedslidning, men der er fortsat et stort genopretningsefterslæb på kommunens veje. Parterne i budgetaftalen er derfor enige om at igangsætte en analyse af genopretning af veje, som udarbejdes af Teknik - og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen forud for budget 219. Forventede udgifter sfa. afsatte planlægningsbevillinger Der er i tidligere års politiske aftaler afsat en række planlægningsbevillinger, hvortil der kan ventes udgifter til anlægsbevillinger i de kommende år. Det bemærkes, at skønnene er behæftet med usikkerhed og ikke nødvendigvis afspejler de endelige udgifter, da det vil afhænge af Side 7 af 1

8 udgiftsvurderingen i planlægningsprocesserne, de endelige behovsafklaringer og de endelige politiske prioriteter. På det grundlag er det foreløbigt skønnet, at der kan forventes udgifter på omkring 4 mio. kr. i budget 219 og 1 mio. kr. i budget 22 til renovering af sociale institutioner og omkring 15 mio. kr. til kultur- og fritidsområdet og øvrige anlægsprojekter (idrætshal på Sjælsøgrunden og BUF centralkøkken) i 219, såfremt det politisk besluttes at give anlægsbevilling. I 22 forventes der udgifter for 15 mio. kr. på udgifter til kultur- og fritidsområdet (svømmehal i Ørestad). Projektet på Papirøen indgår ikke i skønnet, idet fondsfinansiering til projektet er under afklaring. Ovenstående skøn på udgifter til kommende anlægsbevillinger er baseret på beregninger i budgetnotater eller simple gennemsnitsberegninger ud fra skønnede udgiftsintervaller foretaget af ByK. Side 8 af 1

9 5. Hvad er sammenhængen mellem befolkningstilvækst/befolkning og anlægsudgifter? Bruttoanlæg Mio. kr Befolkningstilvækst Bruttoanlæg Mio. kr Befolkning Anm.: Linjen i begge figurer er en estimeret lineær tendenslinje. Anlægsudgifterne i København, Aarhus, Odense og Aalborg Kommune er markant højere end i de andre kommuner pga. størrelse. De er derfor ikke medtaget i ovenstående figurer. Hvis disse byer medtages er der dog fortsat en signifikant lineær sammenhæng med befolkningstilvækst, befolkning og anlægsudgifter. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I figuren til venstre er kommunernes gennemsnitlige bruttoanlægsudgifter i perioden holdt op mod den gennemsnitlige befolkningsvækst i samme periode, mens figuren til højre illustrerer kommunernes bruttoanlægsudgifter i forhold til befolkningen i perioden. Af figurerne kan det ses, at der både er en tæt sammenhæng mellem de enkelte kommuners befolkningstal og befolkningsvækst og tidligere års anlægsniveauer. Økonomiforvaltningen har beregnet, at såfremt disse sammenhænge lægges til grund, burde Københavns Kommunes bruttoanlægsudgifter i 218 ligge på ca. 3,3 mia. kr. set i forhold til Københavns befolkning og befolkningsvækst, jf. bilag 2. For at sikre, at kommunerne samlet set overholder økonomiaftalens ramme for bruttoanlæg i 218, er der i vedtaget budget for 218 besluttet et bruttoanlægsniveau på 2,9 mia. kr. i 218 i Københavns Kommune. Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen vil hhv. d. 5. december 217 og d. 14. december 217 blive forelagt en indstilling om styring af bruttoanlægsudgifterne i Københavns kommune i 218. Side 9 af 1

10 6. Hvordan har KK s serviceudgifter udviklet sig ift. udviklingen i indbyggertallet? Udvikling i serviceudgifter og befolkning Befolkningsudvikling Udgifter service År 215 = indeks 1 Af figuren fremgår Københavns Kommunes befolkningsudvikling set i forhold til udviklingen i kommunens budgetterede serviceudgifter, hvor indeksåret er 215. Kommunens befolkning er i perioden 215 til 218 vokset med næsten 6 procent, mens de budgetterede udgifter til service stort set er uændret i perioden. I perioden er serviceudgifterne på de store velfærdsområder blevet tilpasset i overensstemmelse med kommunens demografimodel svarende til ca. 15 mio. kr. årligt i gennemsnit fra , således at det politisk besluttede serviceniveau på de demografiregulerede område er blevet fastholdt. De stigende udgifter som følge demografien er blevet finansieret via kommunens årlige effektiviseringsstrategi. Side 1 af 1