En vejledning i korrespondancemeddelelsen til social- og misbrugsområdet i kommuner
|
|
- Mads Kristen Torp
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MISBRUGSOMRÅDET SOCIALOMRÅDET En vejledning i korrespondancemeddelelsen til social- og misbrugsområdet i kommuner - i forbindelse med anvendelse af det Fælles Medicinkort eller anden digital kommunikation mellem kommune og samarbejdspartnere
2 INDHOLD INTRODUKTION...3 DEL 1: BRUG AF KORRESPONDANCEMEDDELELSEN KORRESPONDANCEMEDDELELSEN KORT FORTALT...4 Det gode sprog i en korrespondancemeddelelse...6 FMK - KORT FORTALT...9 Brug af korrespondancemeddelelsen ved anvendelse af FMK på social- og misbrugsområdet Eksempler Brug af emnefelt/overskrift Afsender/Modtager BRUG SAMARBEJDSAFTALER TIL AT FASTSÆTTE FÆLLES SPILLEREGLER Kommuner og praktiserende læger Kommuner og sygehuse Borgers samtykke ved videregivelse af fortrolige oplysninger DEL 2: TEKNISKE FORUDSÆTNINGER FOR IMPLEMENTERING AF KORRESPONDANCEMEDDELELSEN For dig, som har et IT-system, der kan sende og modtage korrespondancemeddelelsen For dig, som har et IT-system, der ikke kan sende og modtage korrespondancemeddelelsen For dig, som ikke har et IT-system TEST OG FEJLSØGNING BEGREBSLISTE
3 INTRODUKTION Denne folder er en vejledning til personale indenfor social- og misbrugsområdet 1. Folderen fortæller, hvordan man kommer i gang med at anvende korrespondancemeddelelsen bl.a. i forbindelse med implementering af det Fælles Medicinkort (FMK). Vejledningen henvender sig primært til personale, som er ansvarlig for implementering af IT-løsninger som FMK og elektronisk kommunikation som fx korrespondancemeddelelsen. Vejledningen indeholder eksempler på, hvordan korrespondancemeddelelsen kan bruges i forbindelse med anvendelse af FMK på social- og misbrugsområdet. Generelle tekniske forudsætninger for implementering af meddelelsen beskrives også. Konkrete arbejdsgange med FMK, og forudsætninger for implementering og adgang til FMK i eget system, indgår ikke men skal findes i vejledningerne FMK implementeringsguide og Anbefalede arbejdsgange med et FMK-integreret IT-system. Alle vejledninger findes elektronisk på medcom.dk. Læsevejledning DEL 1 giver en præsentation af, hvad en korrespondancemeddelelse er, og hvordan den bruges mest hensigtsmæssigt. Ligeledes, gives en kort introduktion til FMK. Eksempler på brug af korrespondancemeddelelsen ved elektronisk kommunikation om borgerens medicinering, indenfor social- og misbrugsområdet, gennemgås. Ligeledes beskrives det, hvorfor det er hensigtsmæssigt at indgå en samarbejdsaftale med relevante parter om brugen af korrespondancemeddelelsen. DEL 2 handler om de tekniske forudsætninger, der er for at komme i gang med korrespondancemeddelelsen. Der gives en række anbefalinger til, hvordan man helt konkret får adgang til at bruge korrespondancemeddelelsen. Bagerst i vejledningen findes informationer om test og fejlsøgning i forbindelse med implementering, og en begrebsliste. 1 Betegnelserne social- og misbrugsområdet omfatter tilbud indenfor handicap, socialpsykiatri og misbrug på sociale institutioner. Sociale institutioner omfatter såvel kommunale som regionale (og private) institutioner, som bosteder og misbrugscentre/rusmiddelcentre. 3
4 DEL 1: Brug af korrespondancemeddelelsen KORRESPONDANCEMEDDELELSEN KORT FORTALT Korrespondancemeddelelsen kaldes også for en klinisk men bør ikke forveksles med udveksling af oplysninger via almindelig . Korrespondancemeddelelsen er en MedCom standard 2, der anvendes til sikker elektronisk kommunikation af personhenførbare oplysninger. Der må ikke udveksles personhenførbare oplysninger i en almindelig ! Korrespondancemeddelelsen er altid knyttet til en borgers cpr-nummer og indeholder logistikdata og en simpel brevtekst i form af fritekst. Logistikdata fx: meddelelsestype, afsendelsestidspunkt Afsenderinformation Modtagerinformation Borgeroplysninger (navn og cpr-nummer) Emne/overskrift Korrespondancebrevtekst Logistikdata og oplysninger om borgeren vil automatisk blive medsendt, da en korrespondancemeddelelse altid vil være knyttet til en bestemt borger. Emne/overskrift kan angives. Det er ikke obligatorisk men anbefales. Korrespondancebrevteksten skrives manuelt. Al kommunikation via korrespondancemeddelelser dokumenteres og gemmes automatisk i borgerens journal. Korrespondancemeddelelsen bør kun bruges på de områder, hvor der i forvejen ikke findes strukturerede MedCom standarder, som er tilgængelige (som der fx gør ved indlæggelse/udskrivelse, henvisning m.m.). Rent teknisk, udveksles korrespondancemeddelelsen på det lukkede, landsdækkende netværk, VANS-nettet 3. Korrespondancemeddelelsen kan sendes, når afsender har behov for og tid til det. Modtager kan læse og besvare meddelelsen, når han eller hun har mulighed for det men det er væsentligt, at parterne aftaler, hvornår hver part kan forvente, at meddelelser bliver læst og handlet på. Korrespondancemeddelelsen må ikke anvendes i akutte situationer, da der ikke er sikkerhed for, at modtageren ser og besvarer meddelelsen indenfor kort tid. 2 En MedCom standard er en definition af, hvilke sundhedsfaglige oplysninger der skal sendes i en specifik meddelelse mellem sundhedsvæsenets parter. MedCom standarder tager udgangspunkt i en dansk profilering/tilpasning af internationale standarder, med inddragelse af klinisk referencegruppe. Meddelelsen, som baserer sig på standarden, vil altid omhandle en borger/patient, og følge en fastlagt syntaks og struktur, samt anvende national terminologi. Standarderne gør det muligt at kommunikere via elektroniske meddelelser mellem it-systemer tværsektorielt. 3 VANS-nettet administreres af VANS-leverandører (også kaldet netværksleverandører), som over VANS-nettet bl.a. fordeler elektroniske meddelelser. VANS står for Value Added Network Service. 4
5 Illustration af korrespondancemeddelelsen Eksempel som omhandler borgers medicin på FMK Eksempel som omhandler behandling af borger Bemærk: Ovenstående eksempler er blot illustrationer af, hvordan en korrespondancemeddelelse kunne se ud. Det reelle udseende af korrespondancemeddelelsen afhænger af, hvordan den vises i det enkelte IT-system. 5
6 DEL 1: Brug af korrespondancemeddelelsen Det gode sprog i en korrespondancemeddelelse Informationen i en korrespondancemeddelelse bør altid være kort, præcis og entydig. Det er vigtigt at huske, at al kommunikation i korrespondancemeddelelsen gemmes i borgerens journal. Man bør derfor altid tænke over, hvordan man henvender sig til hinanden i en korrespondancemeddelelse. Det anbefales, at man strukturerer den information, som man ønsker at sende efter ISBAR-tjeklisten. ISBAR-tjeklisten er oprindeligt udviklet til mundtlig kommunikation men bruges i dag i høj grad også i skriftlig kommunikation. Se de to illustrationer af korrespondancemeddelelsen på forrige side for eksempler på godt sprogbrug og god opbygning. ISBAR-tjekliste: Identifikation Identificer dig selv (navn, kommunalt domæne) og borgeren (navn, cpr-nummer). I den skriftlige kommunikation vil man ofte angive sit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted sidst i meddelelsen (borgerens navn og cpr-nummer tilføjes ofte automatisk i korrespondancemeddelelsen). Situation Beskriv borgerens situation, årsagen til at du henvender dig? Baggrund Beskriv kort baggrunden, fx resumé af relevant sygdomshistorie for henvendelsen. Analyse Giv din analyse af situationen (din egen vurdering af situationen/problemet). Råd Giv eller bed om råd om situationen/problemet. 6
7 Eksempel på udfyldt ISBAR-tjekliste i en korrespondancemeddelelse i forhold til borgerens behandling og medicinering: Situation Nancy Ann er nu færdig med den ordinerede antibiotikabehandling af hendes eksem. Baggrund Hun har haft eksem i tre uger. Analyse Jeg synes ikke, at antibiotikabehandlingen har hjulpet tilstrækkeligt på eksemen. Huden ser betændt og rød ud, og eksemen er ikke væk endnu. Råd Skal Nancy Ann til kontrol? Identifikation Venlig hilsen Sygeplejerske May June Test Moberg fra Bosted Hillerød Test Overskrifterne fra ISBAR-tjeklisten bør ikke fremgå af korrespondancemeddelelsen. Det anbefales, at man lokalt aftaler (eventuelt i samarbejde med relevante samarbejdspartnere, som fx praktiserende læge), hvorledes man vil strukturere indholdet i korrespondancemeddelelsen. Dette kan gøres i indgåede samarbejdsaftaler. Alle, som skal arbejde med korrespondancemeddelelsen, bør få undervisning i anvendelse af den samt undervisning i typiske arbejdsgange. Undervisningen kan fx foregå i forbindelse med personalemøder eller undervisning i FMK. 7
8 DEL 1: Brug af korrespondancemeddelelsen Brug korrespondancemeddelelsen generelt indenfor psykiatri- og socialområdet Udnyt korrespondancemeddelelsen og brug den generelt indenfor psykiatri- og socialområdet. Det er ikke kun i forbindelse med anvendelse af FMK på social- og misbrugsområdet, at korrespondancemeddelelsen kan bruges. Korrespondancemeddelelsen er simpel at sende mellem IT-fagsystemer: fra én afsender og til én valgt modtager. Derfor er det også muligt at bruge den generelt som elektronisk kommunikation indenfor psykiatri- og socialområdet. Det anbefales kraftigt, at korrespondancemeddelelsen bruges i stedet for almindelig , som ikke må anvendes til udveksling af personhenførbare oplysninger. En klar fordel er ligeledes, at al information i en korrespondancemeddelelse dokumenteres og gemmes i borgerens journal. Korrespondancemeddelelsen bør dog ikke bruges ved sager af akut karakter eller på områder, hvor der er udviklet strukturerede MedCom standarder til formålet. Ved sager af akut karakter bør man tage telefonisk kontakt. 8
9 FMK KORT FORTALT FMK er en central database hos Sundhedsdatastyrelsen, som indeholder oplysninger om alle danske borgeres medicin købt på recept igennem de seneste to år samt en opdateret liste over borgerens aktuelle lægemiddelordinationer. Adgangen til FMK kan ske via FMK-online eller via integration fra et IT-fagsystem. Formålet med FMK er at sikre, at borgere og relevante personer, som har borgeren i behandling, har adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger. Målet er at forhindre fejlmedicinering på grund af manglende kendskab til borgerens aktuelle medicinering. Gennem en målrettet implementeringsindsats de seneste par år, har stort set alle lægepraksis, speciallægepraksis, kommuners ældreområder samt sygehuse, taget FMK i brug. I februar 2017 blev det godkendt af den Nationale Bestyrelse for Sundheds-it 4 at igangsætte aktiviteter med henblik på at understøtte udbredelse af FMK på social- og misbrugsområdet. Efterfølgende har KL (Kommunernes Landsforening) indgået aftale med MedCom om at varetage opgaven. 4 Læs om den nationale bestyrelse for sundheds-it her: 9
10 DEL 1: Brug af korrespondancemeddelelsen Brug af korrespondancemeddelelsen ved anvendelse af FMK på social- og misbrugsområdet Korrespondancemeddelelsen bør i forbindelse med FMK på social- og misbrugsområdet altid omhandle borgerens medicinering. Meddelelsen kan dog også bruges til kommunikation om andre emner, fx om behandling af en borgers sygdom. På de følgende sider findes eksempler på brug af korrespondancemeddelelsen mellem forskellige parter. Eksempler Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om ajourføring af medicinliste på ny borger, spørgsmål om ændringer i borgerens aktuelle medicin, tvivlsspørgsmål om medicinændringer, spørgsmål om dosisændringer i forbindelse med nye symptomer og tidspunkter for blodprøvetagning (der har betydning for dosering af medicin). 10
11 Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om oplysninger om borgerens medicin i forbindelse med indlæggelse/udskrivelse (fx lokale ordinationer, cave, seneste depotmedicingivning, PN medicin). (Retningslinjerne for om kommunerne må opstarte og afsende en korrespondancemeddelelse til sygehuset kan være forskellige fra region til region 5 ). Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om opstart og afslutning af en borger på et misbrugscenter samt information om ændringer under behandlingen relevant for praktiserende læge. 5 Se side for mere information. 11
12 DEL 1: Brug af korrespondancemeddelelsen Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om vigtige spørgsmål om borgerens medicin i forbindelse med indlæggelse/udskrivelse. (Retningslinjerne for om kommunerne, herunder misbrugsområdet, må opstarte og afsende en korrespondancemeddelelse til sygehuset kan være forskellige fra region til region 6.) Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om ønske om samlet udlevering ved ekspedition af flere bestillinger eller om bestilling af håndkøbspræparater/andre hjælpemidler. 6 Se side for mere information. 12
13 Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen kan være relevant, hvis et bosted med en borger i misbrugsbehandling i en periode skal stå for medicinhåndteringen grundet fx ferie i misbrugscenter. Ligeledes er der mulighed for elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen mellem forskellige kommuners misbrugscentre og bosteder. Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om vigtige oplysninger om borgerens medicin og behandling til andet kommunalt fagområde, fx hjemmeplejen. Hvis en kommune anvender samme IT-system indenfor forskellige fagområder, kan der være andre muligheder for at dele data internt i systemet, end via korrespondancemeddelelsen. 13
14 DEL 1: Brug af korrespondancemeddelelsen Brug af emnefelt/overskrift Det er i korrespondancemeddelelsen muligt at angive et emne/overskrift. I praksis bruges begge begreber, emne og overskrift, i flæng til at beskrive det samme. I resten af vejledningen vil ordet emne henvise til såvel emne som overskrift. Det anbefales, at man i korrespondancemeddelelsen gør brug af emnefeltet og angiver et relevant emne. Det anbefales, at emnet FMK angives, hvis der kommunikeres om borgerens medicinering i forhold til FMK. Afsender/Modtager Man bør lokalt aftale, hvilke personalegrupper der skal anvende korrespondancemeddelelsen. Det anbefales, at det kun er de medicinansvarlige, som anvender korrespondancemeddelelsen i forbindelse med FMK. Dette anbefales for at sikre, at relevant personale med indgående kendskab til borgerens medicinering altid først har taget stilling til eventuelle spørgsmål, inden fx den praktiserende læge kontaktes via korrespondancemeddelelsen. Det vil hjælpe personalet med at fremfinde relevante korrespondancemeddelelser. I nogle IT-systemer kan der ved modtagelse sorteres direkte på emnefeltet. Hvis den elektroniske kommunikation drejer sig om et andet emne, fx behandling af en borgers sygdom, anbefales det ligeledes, at et relevant og sigende emne angives. Den konkrete brug af emnefeltet bør altid aftales lokalt med samarbejdspartnere for at sikre fælles brug 7. 7 Se eventuelle forslag til emner, som er indskrevet i korrespondancemeddelelsestandarden på s. 4, som kan findes her: XDIS91.pdf 14
15 Det er vigtigt, at korrespondancemeddelelsen anvendes i hverdagen på en sådan måde, at modtager ikke overbebyrdes med unødvendige spørgsmål som en kollega kunne have svaret på. 15
16 DEL 1: Brug af korrespondancemeddelelsen BRUG SAMARBEJDSAFTALER TIL AT FASTSÆTTE FÆLLES SPILLEREGLER Skal man have det fulde udbytte af korrespondancemeddelelsen, kræver det aftaler om fælles regler for den elektroniske kommunikation. Uanset om man har få eller mange samarbejdspartnere, er det en fordel at indgå en samarbejdsaftale med parterne for at fastsætte et sæt af fælles spilleregler for brug af korrespondancemeddelelsen. En samarbejdsaftale kan bl.a. indeholde: Definition af aftalens parter Retningslinjer for indhold i og anvendelse af korrespondancemeddelelsen Aftaler om responstider (også i tilfælde af ferie) Dato for aftalens ikrafttrædelse, og underskrift. Kommuner og praktiserende læger I mange kommuner er der mellem det traditionelle ældreområde og kommunens praktiserende læger allerede indgået en samarbejdsaftale om brug af korrespondancemeddelelsen i den elektroniske kommunikation (nogle steder også benævnt som aftale om e-kommunikation mellem kommunen og kommunens praktiserende læger). Det anbefales, at man på social- og misbrugsområdet går i dialog med kommunens traditionelle ældreområde og praktiserende læger om eksisterende aftaler. Det anbefales, at man forsøger at tilslutte sig eksisterende aftaler. Typisk aftales samarbejdet gennem de nedsatte kommunale lægelige udvalg (KLU) i hver kommune. Hvis man ikke har indgået en samarbejdsaftale med kommunens praktiserende læger, er det vigtigt, at man har en god dialog med lægerne med henblik på at fremme samarbejdet. Kommuner og sygehuse I forhold til at opstarte og afsende korrespondancemeddelelser til sygehuse, er det vigtigt, at kommunen er opmærksom på eventuelle regionale og nationale aftaler. Retningslinjer for brug af korrespondancemeddelelsen mellem kommuner og sygehuse vil ofte være beskrevet i Sundhedsaftaler eller underliggende rammeaftaler for korrespondancemeddelelsen 8. Retningslinjerne for om kommunerne må opstarte og afsende en korrespondancemeddelelse til sygehuset kan være forskellige fra region til region. I nogle regioner må kommuner gerne opstarte og afsende en korrespondancemeddelelse (nogle steder er det under forudsætning af, at kommunen ringer først). I andre regioner må kommunen slet ikke opstarte og afsende korrespondancemeddelelser til sygehuset. Typisk vil den elektroniske kommunikation mellem kommuner og sygehu- 8 Se begrebslisten på side 22 for links til regionernes nuværende aftaler. 16
17 se derfor også være mere sparsom sammenlignet med andre samarbejdspartnere. Ofte kan det også være svært for kommuner at vide, hvor meddelelsen skal sendes hen, for at den rammer den rigtige afdeling, og ligeledes være svært for sygehuspersonale at fremfinde en korrespondancemeddelelse, hvis de ikke ved, at den kommer. Borgers samtykke ved videregivelse af fortrolige oplysninger En sundhedspersons videregivelse af fortrolige oplysninger om en borgers helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til andre sundhedspersoner, i forbindelse med behandling af borgeren, kræver som udgangspunkt borgerens samtykke. Borgeren kan afgive sit samtykke enten mundtligt eller skriftligt (Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr af 24. september 2016 kap. 9). Det betyder, at udveksling af elektroniske korrespondancemeddelelser som indeholder borgers fortrolige oplysninger, som udgangspunkt altid skal ske med borgers samtykke, og indføres i patient-/ borgerjournalen. Samtidig giver Sundhedsloven, 41 stk. 1-7 mulighed for, at sundhedspersoner kan videregive en borgers fortrolige oplysninger uden samtykke, hvis en sundhedsperson vurderer det som nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for borgeren, og videregivelse sker under hensyntagen til borgerens interesse og behov. Borgeren bør altid efterfølgende orienteres herom, og har altid mulighed for at frabede sig, at oplysninger videregives efter ovennævnte bestemmelser. Social- og misbrugsområdet Videregivelse af fortrolige oplysninger om en borgers helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger af ikke-autoriserede sundhedspersoner, som fx pædagoger, er underlagt forvaltningslovens regler for videregivelse af oplysninger. I forbindelse med videregivelse via en elektronisk korrespondancemeddelelse er videregivelsen underlagt persondatalovens kap. 4, som altid kræver borgerens samtykke. Misbrugsområdet er underlagt de samme regler, som fremsat i sundhedsloven, hvor videregivelse af fortrolige oplysninger som udgangspunkt altid skal ske med borgerens samtykke. Videregivelsen kan ske uden samtykke, hvis det vurderes som nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for borgeren, og videregivelse sker under hensyntagen til borgerens interesse og behov. Borgeren kan altid frabede sig, at oplysninger videregives. 17
18 DEL 2: Tekniske forudsætninger for implementering af korrespondancemeddelelsen TEKNISKE FORUDSÆTNINGER FOR IMPLEMENTERING AF KORRESPONDANCEMEDDELELSEN For dig, som har et IT-system, der kan sende og modtage korrespondancemeddelelsen Hvis IT-systemet teknisk kan sende og modtage korrespondancemeddelelsen, kan man gå i gang med at forberede ibrugtagningen via nedenstående punkter. Tekniske forudsætninger: Lokationsnummer Opkobling til VANS-nettet via aftaler med VANS-leverandør Korrekt registrering af korrespondancemeddelelsen i SOR For at kunne udveksle elektroniske meddelelser over et sikkert netværk, er det en forudsætning, at man har et lokationsnummer, er koblet op på VANS-nettet via aftale med en VANS-leverandør og er registreret korrekt med korrespondancemeddelelsen i SOR. Lokationsnummeret 9 (en elektronisk adresse) fås ved at kontakte Sundhedsdatastyrelsen og opkobling til VANS 10 (netværk som bl.a. fordeler elektroniske meddelelser) sker ved at kontakte en VANS-leverandør (KMD er den primære VANS-leverandør for kommuner). SOR står for Sundhedsvæsenets Organisationsregister, og er et register, hvor det bl.a. er anført, hvad man som organisation er i stand til at sende og modtage af elektronisk kommunikation på et givent 9 & 10 Se begrebslisten på side 22 og 23. lokationsnummer. Det er vigtigt, at det er korrekt registreret, hvilke meddelelse s- typer (fx korrespondancemeddelelsen) man kan sende og modtage. MedCom vedligeholder kommunernes meddelelsestyper i SOR, hvorfor MedCom bør kontaktes med henblik på at få korre spondancemeddelelsen sat på lokations nummeret. Organisatoriske forudsætninger: Aftal overgangen med samarbejdspartnere Gå i dialog om eksisterende aftaler Udfør tests Når de tekniske forudsætninger er på plads, anbefales det, at man informerer de primære samarbejdspartnere om, hvornår man går i gang med korrespondancemeddelelsen på social- og misbrugsområdet. Ligeledes anbefales det, at man går i dialog om eksisterende aftaler om korrespondancemeddelelsen, og at man udfører tests før implementeringen i den daglige drift. Dette for at sikre at meddelelserne modtages af modtager. 18
19 For dig, som har et IT-system, der ikke kan sende og modtage korrrespondancemeddelelsen Gå i dialog med IT-systemleverandøren om ændringer Hvis man har et IT-system, der ikke kan sende og modtage korrespondancemeddelelsen, kan man vælge at gå i dialog med sin IT-systemleverandør om at tilkøbe dette. Vær opmærksom på hvad der allerede står i eksisterende aftaler med leverandøren. Nogle leverandører kan fx tilbyde at opgradere systemet til en version, som kan anvende korrespondancemeddelelsen. Samme system som kommunens traditionelle ældrepleje eller nyt system Man kan også vælge, at tage kontakt til kommunens traditionelle ældreområde og gå i dialog om mulighederne for at tilkøbe det system, som kommunen i forvejen har eller undersøge mulighederne for at gå i udbud og se efter andet system. Øvrige tekniske og organisatoriske forudsætninger er beskrevet på s
20 DEL 2: Tekniske forudsætninger for implementering af korrespondancemeddelelsen For dig, som ikke har et IT-system Anskaf et IT-system Hvis man ikke har et IT-system er første skridt at anskaffe sig et IT-system. På socialområdet kan man vælge at bruge samme IT-system, som det traditionelle ældreområde allerede har i kommunen, eller et andet IT-fagsystem. Et andet IT-fagsystem kan fx være et elektronisk omsorgsjournalsystem (EOJ-system), som bruges i kommuner, eller et socialfagligt system, som primært benyttes på bosteder og lign 11. På misbrugsområdet vil lægerne typisk vælge at benytte sig af et lægesystem, da det giver mulighed for at ordinere medicin og rekvirere blodprøver samt modtage blodprøvesvar 12. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at IT-systemet som minimum kan sende og modtage korrespondancemeddelelsen og kan håndtere direkte integration til FMK 13. Øvrige tekniske og organisatoriske forudsætninger er beskrevet på s Se hvilke MedCom standarder de nuværende EOJ- og socialfaglige systemer kan sende og modtage: 12 Se hvilke MedCom standarder de nuværende lægesystemer kan sende og modtage: 13 Bemærk: for at få direkte adgang til FMK via integration i eget IT-system kræves det, at systemet er koblet op til Sundhedsdatanettet (SDN). Se FMK Implementeringsguiden for yderligere info. 20
21 TEST OG FEJLSØGNING Inden korrespondancemeddelelsen tages i brug i den daglige drift, anbefales det, at man gennemfører en test for at sikre så gnidningsløs ibrugtagning som muligt. Udfør gerne en test med de primære relevante parter, fx praktiserende læge, andet bosted eller lokalt misbrugscenter samt eventuelt apotek. Involvering af samarbejdspartnere Giv gerne i god tid relevante samarbejdspartnere besked om, på hvilken dato I går i drift med korrespondancemeddelelsen. Support I den daglige drift kan man støde på udfordringer og problemer, som skal løses hurtigst muligt. Hav derfor gerne en aftale med IT-systemleverandøren om tæt support i ugerne efter ibrugtagning af korrespondancemeddelelsen. I forhold til MedCom standarden for korrespondancemeddelelsen: Kontakt IT-systemleverandøren eller MedCom I forhold til IT-systemet: Kontakt kommunens lokale IT-drift og/eller IT-systemleverandøren I forhold til forsendelsen: Kontakt kommunens lokale IT-drift og/eller IT-systemleverandøren og netværksoperatøren/vans-leverandøren. Man er altid velkommen til at kontakte MedCom ved spørgsmål. 21
22 DEL 2: Tekniske forudsætninger for implementering af korrespondancemeddelelsen BEGREBSLISTE Vigtige links FMK Implementeringsguide og Anbefalede arbejdsgange med et FMK-integreret IT-system findes elektronisk på Links til regionernes nuværende aftaler om brug af korrespondancemeddelelsen: Region Nordjylland: Sundhed/Til-sundhedsfaglige-og-samarbejdspartnere/Sundhedsaftaler/Sundhedsaftale-2015/Den-Tv%C3%A6rsektorielle-Grundaftale/Behandling-og-Pleje/ Samlet_Rammeaftale-ved-brug-af-korrespondancer_december-2016.ashx?la=da Region Midtjylland: om-sundhedsaftalen/samarbejdsaftaler/ korrespondancebreve/ Region Syddanmark: wm Region Sjælland: patient-i-region-sjaelland/sundhedsaftalen/behandling_og_pleje/sider/ Forloebsbeskrivelser.aspx Region Hovedstaden: Begreber FMK Fælles Medicinkort. FMK er en central database hos Sundhedsdatastyrelsen, som indeholder oplysninger om alle danske borgeres medicin købt på recept igennem de seneste to år samt en opdateret liste over borgerens aktuelle lægemiddelordinationer. Korrespondancemeddelelse Kaldes også for en klinisk . Korrespondancemeddelelsen kan indeholde logistikdata og en simpel brevtekst i form af fritekst. Lokationsnummer Et lokationsnummer er et unikt nummer, der entydigt identificerer den pågældende indehaver af nummeret. Det er indehaverens elektroniske adresse. Det er nødvendigt at have et lokationsnummer for at kunne kommunikere elektronisk over det sikre og lukkede VANS-net. MedCom standard En MedCom standard er en definition af, hvilke sundhedsfaglige oplysninger der skal sendes i en specifik meddelelse mellem sundhedsvæsenets parter. Med- Com standarder tager udgangspunkt i en dansk profilering/tilpasning af internationale standarder, med inddragelse af klinisk referencegruppe. Meddelelsen, som baserer sig på standarden, vil altid omhandle en borger/patient, og følge en fastlagt syntaks og struktur, samt 22
23 anvende national terminologi. Standarderne gør det muligt at kommunikere via elektroniske meddelelser mellem it-systemer tværsektorielt. Der findes ustrukturerede MedCom standarder, som korrespondancemeddelelsen, og strukturerede MedCom standarder, som fx indlæggelsesrapporten og plejeforløbsplanen. Læs mere om standarderne indenfor kommuneområdet på: dk/standarder/kommunestandarder Det er vigtigt, at en ustruktureret Med- Com standard som korrespondancemeddelelsen kun bruges på områder, hvor der i forvejen ikke findes, og anvendes, strukturerede MedCom standarder. Socialområdet og Misbrugsområdet Betegnelserne social- og misbrugsområdet omfatter tilbud indenfor handicap, socialpsykiatri og misbrug på sociale institutioner. Sociale institutioner omfatter såvel kommunale som regionale (og private) institutioner, som bosteder og misbrugscentre/rusmiddelcentre. SOR SOR står for Sundhedsvæsenets Organisationsregister, og er et register, hvor det bl.a. er anført, hvad man som organisation er i stand til at sende og modtage af elektronisk kommunikation på et givent lokationsnummer. Det er vigtigt, at det er korrekt registreret, hvilke meddelelsestyper (fx korrespondancemeddelelsen) man kan sende og modtage. MedCom vedligeholder kommunernes meddelelsestyper i SOR. Sundhedsaftaler Sundhedsaftalerne indgås i hver af de fem regioner mellem pågældende region og kommuner. Sundhedsaftalerne sætter retningen for det samarbejde, der skal sikre, at patienterne får en sammenhængende og koordineret indsats i forløb, der går på tværs af sektorerne. Læs mere her: planlaegning/sundhedsaftaler/sundhedsaftaler Sundhedsdatanettet Sundhedsdatanettet (SDN) er et sikret netværk til datakommunikation i den danske sundhedssektor (for både offentlige og private parter). Det er nødvendigt at have en opkobling til SDN for at få adgang til FMK. VANS-nettet og VANS-leverandør VANS-nettet er et lukket landsdækkende netværk, som administreres af VANS-leverandører (også kaldet netværksleverandører). VANS-leverandører fordeler bl.a. elektroniske meddelelser over VANS-nettet. Nuværende VANS-leverandører er KMD, TrueCommerce og DXC (primært for egne DXC-kunder). KMD er kommunernes primære VANS-leverandør. VANS står for Value Added Network Service. 23
24 MedCom Forskerparken Odense M Tlf Følg os på: /medcom /company/medcom_3 Udgivet af MedCom oktober 2017 Tekstredigering: MedCom Grafisk design: idebureauet.dk Illustrationer: Dam De Lux Tryk: Reklametryk Herning Oplag: stk. ISBN MC-S251 24
Analysen giver et overblik over, hvor det tværsektorielle samarbejde kan it-understøttes med de allerede eksisterende standarder.
Projekt 1 Analyse af udbredelse af MedCom standarder (7.2.1.f) Målet med analyseprojektet er at skabe et overblik over anvendelsesgraden af MedCom-standarder samt at komme med input til en mulig udbredelse
Læs mereBasisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne for 2015.
MEDCOM KORT FORTALT 2 HVEM ER MEDCOM? MedCom understøtter sammenhængen i sundhedsvæsenet med digitale løsninger, der er med til at sikre patienten og borgeren bedre service samt minimere fejl. Vi understøtter
Læs mereTillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder
Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro
Læs mereTjekliste til kommunerne vedr. lokationsnumre
Tjekliste til kommunerne vedr. lokationsnumre Ved oprettelse, omlægning og vedligeholdelse samt nedlæggelse af lokationsnumre i Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR)-EDI 1. Nyt lokationsnummer:
Læs mereRammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland (Godkendt Sundhedsstyregruppen,
Læs mereBasisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne.
MEDCOM KORT FORTALT HVAD ER MEDCOM? 2 MedCom er bindeleddet i det samarbejdende sundhedsvæsen, idet vi udvikler og udbreder tværsektorielle digitale kommunikationsløsninger. Med andre ord er MedCom et
Læs mereAftaler om brug af Korrespondancemeddelelsen
Aftaler om brug af Korrespondancemeddelelsen Grundaftale om brug af Korrespondancemeddelelsen i Region Hovedstaden Underaftale om brug af Korrespondancemeddelelsen mellem kommuner og hospitaler om ambulante
Læs mereElektronisk kommunikation på børne- ungeområdet i kommunerne i Region Syddanmark
Elektronisk kommunikation på børne- ungeområdet i kommunerne i Region Syddanmark Afdelingen for Kommunesamarbejde December 2008 Elektronisk kommunikation på børne- ungeområdet Nedenstående er en information
Læs mereStimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet
Stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet FMK Torsdag den 21. september 2017 Region Hovedstaden Præsentation af MedCom s projektgruppe for Stimuleret udbredelse af FMK på
Læs mereSHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb
SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige
Læs mereBilag til Kommunikationsaftalen
Bilag til Kommunikationsaftalen Godkendt i Den Administrative Styregruppe den 21. april 2016 1 Bilag 1 Videregivelse af patientoplysninger Sundhedsloven fastslår, at behandling - med få undtagelser - ikke
Læs mereRevideret rammeaftale
Revideret rammeaftale om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder (Version 30.9.2015) Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning 1 Indledning Denne rammeaftale omhandler
Læs mereStimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet
Stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet FMK Torsdag den 14. september 2017 Region Midtjylland Præsentation af MedCom s projektgruppe for Stimuleret udbredelse af FMK på
Læs mereUnderstøttelse af elektronisk kommunikation på psykiatri- og socialområdet
Understøttelse af elektronisk kommunikation på psykiatri- og socialområdet Samlet projekt med mål på kort og lang sigt implementeret via flere tiltag = Program 2 Understøttelse af elektronisk kommunikation
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereFMK Supportforummøde. MedCom. 20. September 2017
FMK Supportforummøde MedCom 20. September 2017 2 Dagsorden Velkomst og beskeder Opsamling fra sidste møde samt indkommende spørgsmål Info om borgerkampagne, Region Sjælland Kommende release s på app en
Læs mereAnalyse af udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarderne i psykiatrien/socialområdet.
Analyse af udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarderne i psykiatrien/socialområdet. 1. Baggrund MedCom hjemmepleje-sygehusstandarderne benyttes i dag i kommunikationen mellem kommunens hjemmepleje/hjemmesygepleje
Læs mereMEDICINHÅNDTERING. INSTRUKS Elektroniske meddelelser i Sundhed og Omsorg (Medcom) INSTRUKS Sundhed og Omsorg
MEDICINHÅNDTERING INSTRUKS Elektroniske meddelelser i Sundhed og Omsorg (Medcom) INSTRUKS 2019 Sundhed og Omsorg INDHOLDFORTEGNELSE: Elektroniske meddelelser (MedCom) i Sundhed og Omsorg - Instruks...
Læs mereStimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet
Stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet FMK Onsdag den 23. august 2017 Region Syddanmark Præsentation af MedCom s projektgruppe for Stimuleret udbredelse af FMK på social-
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereHurtig og klar besked via elektronisk
MedCom 2 Direkte digital kommunikation mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis Hurtig og klar besked via elektronisk korrespondancemeddelelse og receptfornyelse August 2005 / MC-S201 indledning
Læs mereKom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre
Læs mereKommune projekter i MedCom /MedCom7
Kommune projekter i MedCom 2010-2011/MedCom7 Projektlinjer Hjemmepleje-sygehus Udbredelse standard for genoptræningsplaner Udbredelse elektroniske lægeblanketter Fødselsanmeldelse, børnedatabase Konsolidering
Læs mereFORLØBSPLAN FOR KOL. Sådan kommer du i gang
FORLØBSPLAN FOR KOL Sådan kommer du i gang I GANG MED FORLØBSPLANER Der er udviklet et nyt modul i lægepraksissystemerne, som understøtter arbejdsgangen med at udarbejde forløbsplaner for KOL-patienter.
Læs mereFMK ERFA-gruppe. Onsdag den 13. september Marianne Nielsen, Iben Søgaard & Karina Hasager Hedevang, MedCom
FMK ERFA-gruppe Onsdag den 13. september 2017 Marianne Nielsen, Iben Søgaard & Karina Hasager Hedevang, MedCom 2 Dagsorden Velkomst Kort status fra MedCom, hvad er der sket siden sidst? Kort status fra
Læs mereSundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger
Dato 11. september 2013 HJO 7222 7522 Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger Hermed fremsendes Sundhedsstyrelsens bemærkninger til det fremsendte
Læs mereNetværksmøde Region Nordjylland FMK
Netværksmøde Region Nordjylland FMK Torsdag d. 23. april 2015 Konsulent Marianne Nielsen MedCom, Forskerparken 10, DK-5230 Odense M Mobil: (+45) 4023 0927 Mail to: mni@medcom.dk Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst
Læs mereAftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger
Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i Region Hovedstaden om indlæggelser og udskrivninger September 2012 31. august 2012 Aftale om tværsektoriel kommunikation
Læs mereMedCom. Sådan bliver kommunen koblet op på sundhedsdatanettet
Sådan bliver kommunen koblet op på sundhedsdatanettet En stor del af kommunikationen mellem samarbejdspartnere i hele sundhedssektoren kan foregå via sundhedsdatanettet MedCom September 2003 Sådan bliver
Læs mereKOMMUNIKATIONSAFTALE Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i forbindelse med indlæggelser og
KOMMUNIKATIONSAFTALE Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger i Region Hovedstaden Godkendt i den administrative
Læs mere1. Aftalens parter Aftalen indgås af Frederikshavn Kommune og Praksisudvalget, Region Nordjylland.
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Fælles koncept for Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 13. oktober 2011 Revideret jan. 2013 Aftale
Læs mereMEDICINHÅNDTERING. Elektroniske meddelelser i INSTRUKS Sundhed og Omsorg (Medcom) INSTRUKS
MEDICINHÅNDTERING Elektroniske meddelelser i INSTRUKS Sundhed og Omsorg (Medcom) INSTRUKS INDHOLDFORTEGNELSE: Elektroniske meddelelser (MedCom) i Sundhed og Omsorg - Instruks... 2 Formål:... 2 Hvem gælder
Læs mereFMK ERFA-møde. Onsdag den 22. april 2015
FMK ERFA-møde Onsdag den 22. april 2015 Konsulent Karina Hasager Hedevang MedCom, Forskerparken 10, DK-5230 Odense M Mobil: (+45) 2917 4703 Mail to: khs@medcom.dk Dagsorden: Velkomst og formål med gruppen
Læs mereAfsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter
Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette
Læs mereReceptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.
Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles
Læs mereProjektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.
Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Rikke Viggers Journal nr.: E-mail: Rikke.Viggers@regionsyddanmark.dk Dato: 26. februar Telefon: 29201214 Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.
Læs mereFMK arbejdsgange. Doknr 3820/16
FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...
Læs mereVEJLEDNING OM EPIKRISER. Indholdsfortegnelse
VEJLEDNING OM EPIKRISER Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Krav til epikrisens indhold... 2 2.1 Stamdata... 2 2.2. Anbefaling om opfølgning hos egen læge... 2 2.3 Patientinformation og -aftale...
Læs mereNetværksmøde Region Midtjylland FMK
Netværksmøde Region Midtjylland FMK Tirsdag d. 28. april 2015 Konsulent Marianne Nielsen MedCom, Forskerparken 10, DK-5230 Odense M Mobil: (+45) 4023 0927 Mail to: mni@medcom.dk Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst
Læs mereFÆLLES MEDICINKORT, FMK
FÆLLES MEDICINKORT, FMK 4. netværksmøde i Region Syddanmark 14.04.2015 1 Fokusområder Opfølgning på FMK Kulturforandring Ledelsesbeslutninger Ledelsesopbakning Ledelsesfokus Tilbagemelding fra superbrugerne
Læs mereStatus Hjemmepleje-sygehus, MedCom10, juli 2017
Status Hjemmepleje-sygehus, MedCom10, juli 2017 Dette er et statusnotat om MedCom10 hjemmepleje-sygehusprojektet, som er udarbejdet juli 2017, i forbindelse med at MedCom10 hjemmepleje-sygehusprojektet
Læs mereEPJ-OBSERVATORIET. GOP på tværs. Hotel Nyborg Strand
EPJ-OBSERVATORIET GOP på tværs Årskonference d. 11. og 12. oktober 2007 Hotel Nyborg Strand Agenda 1. Hvem er MedCom 2. Baggrund for kommunikations-standard for genoptræningsplan (DGOP) 3. Dynamisk blanket
Læs mereKKR-digitaliseringsmøde
KKR-digitaliseringsmøde Onsdag den 1. marts 2017 KL & MedCom Agenda 10.00-10.30 Kommunal udstilling af sundhedsoplysninger til borgere og pårørende via Sundhedsjournal 2.0 i regi af Sundhed.dk v. Bente
Læs mereDigital Medicinhåndtering i EG Sensum Bosted
Digital Medicinhåndtering i EG Sensum Bosted Louisa H. Rasmussen, Konsulent, EG Team Online lohra@eg.dk +45 7220 7698 Agenda den 26-02-2018 Medicinmodul i EG Sensum Bosted FMK (Fælles Medicinkort) DLI
Læs mereAnalyse af anvendelse og udbredelse af FMK på bosteder og misbrugsområdet. E-sundhedsobservatoriet 12. oktober 2016
Analyse af anvendelse og udbredelse af FMK på bosteder og misbrugsområdet E-sundhedsobservatoriet 12. oktober 2016 Indhold Analyse af FMK på bosteder og misbrugsområdet 1. Baggrund, formål og status 2.
Læs mereKommunikation med kommunerne
Kommunikation med kommunerne Gensidig info mellem datakonsulenter og MedCom Torsdag d. 24. november 2016 Lone Høiberg, LHO@medcom.dk Henvisning til kommunal forebyggelse Agenda 1) Nye anbefalinger fra
Læs mere3. Hjemmepleje-sygehus v/ Jeanette Jensen & Kirsten Ravn Christiansen, MedCom
3. Hjemmepleje-sygehus v/ Jeanette Jensen & Kirsten Ravn Christiansen, MedCom a. Status Hjemmepleje-sygehus 1.0.3. Alle leverandører er godkendt* Status for drift Alle regioner modtager og sender nu i
Læs mereAnalyse af anvendelse og udbredelse af FMK på bosteder og misbrugsområdet
Analyse af anvendelse og udbredelse af FMK på bosteder og misbrugsområdet Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse og anbefalinger 9. januar 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Resumé 3 Baggrund
Læs merePsykiatri og Social Administrationen. Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel
Psykiatri og Social Administrationen Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Oplæg til drøftelse af sundhedsopgaven på det sociale område På
Læs mereProjektlinje FMK og DDV
MedCom Danish Centre for Health Telematics Projektlinje FMK og DDV Formålet med Fælles Medicinkort er at skabe et samlet overblik over den enkelte borgers aktuelle medicinering. MedComs rolle i FMK-program
Læs mereAnalyse af det akutte og ambulante område
Analyse af det akutte og ambulante område 19. Januar 2017 Jeanette Jensen, jej@medcom.dk Kirsten Ravn Christiansen, krc@medcom.dk Indhold Kort om baggrund for analysen Præsentation af analysens indhold
Læs mereProjektinitieringsdokument (PID) FMK misbrugsområdet: Ibrugtagning af FMK og beskedudveksling via MedCom standarder
Projektinitieringsdokument (PID) FMK misbrugsområdet: Ibrugtagning af FMK og beskedudveksling via MedCom standarder 9. februar 2018 Indhold 1 STAMDATA... 2 2 FORMÅL MED PROJEKTET... 2 3 AFGRÆNSNING...
Læs mereForslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer
Dato: 10.06.2013 Projektnavn: Fælles Medicinkort Ansvarlig: Helle Balle og Thomas Sonne Olesen Forslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer Baggrund Under implementeringen af FMK i regionerne,
Læs mereHøringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger
N O T A T Høringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sendt et nyt udkast for bekendtgørelse
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereNational hjemmepleje - sygehus gruppe møde. Cuckoo s Nest, Odense 21. marts Dorthe Skou Lassen og Jeanette Jensen
National hjemmepleje - sygehus gruppe møde Cuckoo s Nest, Odense 21. marts 2013 Dorthe Skou Lassen og Jeanette Jensen Velkommen Længe siden sidst 26. sept. 2012 Plejeforløbsplan udvikling Ny version 1.02
Læs mereFMK netværksmøde i Region Midtjylland
FMK netværksmøde i Region Midtjylland Tirsdag den 15. september 2015 Konsulent Karina Hasager Hedevang MedCom, Forskerparken 10, DK-5230 Odense M Mobil: (+45) 29174703 Mail to: khs@medcom.dk Dagsorden
Læs mereEDI kvalitetssikring af den elektroniske kommunikation
EDI kvalitetssikring af den elektroniske kommunikation Kommune Lægepraksis Hospital Udkastet er udarbejdet af; Thomas Koldkur Bitsch Konsulent Kvalitet og Sundhedsdata, Strategisk kvalitet Skottenborg
Læs mereRegional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.
Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora
Læs mereFMK-evaluerings-/netværksmøde i Region Nordjylland
FMK-evaluerings-/netværksmøde i Region Nordjylland Torsdag den 10. marts 2016 Karina Hasager Hedevang, Konsulent Agenda Kl. 10.00 Kl. 10.10 Kl. 11.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 13.15 Kl. 13.45 Kl. 14.00 Kl.
Læs mereKliniske arbejdsgange i Region Syddanmark understøttet af nuværende EPJ/PAS
Kliniske arbejdsgange i Region Syddanmark understøttet af nuværende EPJ/PAS Nedenstående er en oplistning af emner med tilhørende aktiviteter, der understøttes af den nuværende EPJ/PAS løsning i Region
Læs mere1. møde i følgegruppen for misbrugsområdet. Mandag den 23. april 2018
1 1. møde i følgegruppen for misbrugsområdet Mandag den 23. april 2018 Agenda Velkomst og kort præsentationsrunde v. Poul Erik Kristensen, KL Baggrund for mødet: Projekt i MedCom11 arbejdsprogram v. Karina
Læs mereFMK netværksmøde i Region Sjælland
FMK netværksmøde i Region Sjælland Onsdag den 9. september 2015 Konsulent Karina Hasager Hedevang MedCom, Forskerparken 10, DK-5230 Odense M Mobil: (+45) 29174703 Mail to: khs@medcom.dk 10:00-10:15 Velkomst
Læs mereRammeaftale. om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder. Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning
Rammeaftale om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning Tillæg til sundhedsaftalen 2011-2014 om elektronisk kommunikation ved
Læs mereProjektinitieringsdokument (PID) FMK socialområdet: Stimuleret udbredelse
Projektinitieringsdokument (PID) FMK socialområdet: Stimuleret udbredelse 9. februar 2018 Indhold 1 STAMDATA... 2 2 FORMÅL MED PROJEKTET... 2 3 AFGRÆNSNING... 3 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER... 4 5 BUDGET...
Læs mereKommunikation med hospital, almen praksis, praktiserende speciallæger og apotek. - Manuel Indlæggelsesrapport
Kommunikation med hospital, almen praksis, praktiserende speciallæger og apotek Vejledning 2017 - Manuel Indlæggelsesrapport - Korrespondance HVEM MODTAGER?... 2 OPSÆTNING... 2 HVORNÅR SKAL DER SENDES
Læs mereMedCom sygehus-kommune møde. Torsdag d. 27. april 2017 kl
MedCom sygehus-kommune møde Torsdag d. 27. april 2017 kl. 10.00 15.00 Velkomst Præsentationsrunde Meddelelser: Praktiske oplysninger, mødegodtgørelsesskema, dagens logistik Næste møde d. 9. november 2017
Læs mereVejledning om elektronisk kommunikation. mellem Hjørring Kommune og kommunens praktiserende læger
Vejledning om elektronisk kommunikation mellem Hjørring Kommune og kommunens praktiserende læger Vejledningen tager udgangspunkt i Rammeaftalen om elektronisk kommunikation mellem kommune og kommunens
Læs mereEn model for brug af generiske enhedstyper i SOR til adressering af MedCom meddelelser. UDKAST
En model for brug af generiske enhedstyper i SOR til adressering af MedCom meddelelser UDKAST jej@medcom.dk 2 Indhold 1. Nuværende udfordringer ved adressering 2. Vision om generiske enhedstyper som adresseringsnøgle
Læs mereE kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen
E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereIntroduktion til Dosisdispensering på Fælles Medicinkort (FMK)
Introduktion til Dosisdispensering på Fælles Medicinkort (FMK) 2019 Udgiver Team for fælles medicinkort, Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Version 1 Versionsdato 30. august
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereMedcom arbejdsgange i Omsorgssystemet
Medcom arbejdsgange i Omsorgssystemet Arbejdsgangene er beskrevet med udgangspunkt i den gældende Sambo aftale i Region Syddanmark. Samarbejdsaftalen skal medvirke til at sikre sammenhæng i borger/patientforløbene
Læs mereFælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model
og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).
Læs mereFMK i kommunerne FMK på social- & misbrugsområdet
FMK i kommunerne FMK på social- & misbrugsområdet Onsdag den 4. maj 2016 Karina Hasager Hedevang, Konsulent FMK i kommunerne Status på implementering af FMK i kommunerne fra projekt til drift Status på
Læs mereAnbefalede arbejdsgange med et FMK- integreret IT-system
MedCom Anbefalede arbejdsgange med et FMK- integreret IT-system Anbefalinger til hvordan medarbejdere på fx sociale bosteder, institutioner og misbrugsområdet kan anvende medicinoplysninger baseret på
Læs mereDen Gode Korrespondance. Hvad har vi hørt og hvad kan vi gøre? MedCom10 koordineringsgruppen 19. januar 2017/Lars Hulbæk
Den Gode Korrespondance Hvad har vi hørt og hvad kan vi gøre? MedCom10 koordineringsgruppen 19. januar 2017/Lars Hulbæk 2 De Gode Spørgsmål Hvad er en korrespondancemeddelelse? Hvad ved vi fra statistikken?
Læs mereFMK ERFA-gruppemøde. Onsdag den 6. marts 2019
FMK ERFA-gruppemøde Onsdag den 6. marts 2019 Dagsorden Velkomst Status fra MedCom, hvad er der sket siden sidst? Orientering om PLO s fri/ferie-funktion Sidste nyt fra kommunerne Orientering fra de nationale
Læs mereSundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet
Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved
Læs merePATIENTSIKKERHED. Sker der patientidentifikation i din klinik?
PATIENTSIKKERHED Sker der patientidentifikation i din klinik? 1 Forord Der sker af og til fejl med patientidentifikationen. Kunne det også ske i din egen klinik? De fleste fejl med patientidentifikation
Læs mereHenvisning til kommunal forebyggelse
Henvisning til kommunal forebyggelse MedCom-temadag mandag d. 14. marts 2016 Bo Gandil Jakobsen, Bo.gandil@dadlnet.dk Lone Høiberg, lho@medcom.dk Historien Der sendes allerede henvisning til kommunal forebyggelse
Læs mereElektronisk kommunikation på sundhedsområdet set fra kommunerne. Status og udfordringer
Elektronisk kommunikation på sundhedsområdet set fra kommunerne. Status og udfordringer Kommunikation mellem hospitaler og Indlæggelses- og udskrivningsadvis. Ofte omtalt som automatiske beskeder, men
Læs mereBekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMDRA Sags nr.: 1200456 Dok. Nr.: 1317247 Dato: 19. februar 2014 NYT UDKAST Bekendtgørelse om adgang og registrering
Læs mereBaggrundsnotat versionsopdatering hjemmepleje-sygehusstandarder,
Baggrundsnotat versionsopdatering hjemmepleje-sygehusstandarder, 1.0.3. Dette notat beskriver kort baggrund for versionsopdateringen af hjemmepleje-sygehusstandarder 1.0.3. /opdateret 17. december 2015.
Læs mereLagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør
Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør 1 Den politiske vision IT skal bidrage til at sikre, at den enkelte borger/patient oplever ét kontinuert
Læs mereFMK netværksmøde i Region Syddanmark
FMK netværksmøde i Region Syddanmark Tirsdag den 15. december 2015 Konsulent Karina Hasager Hedevang MedCom, Forskerparken 10, DK-5230 Odense M Mobil: (+45) 29174703 Mail to: khs@medcom.dk Dagsorden 10.00-11.00
Læs mereKommune projekter Dorthe Skou Lassen
MedCom Danish Centre for Health Telematics Kommune projekter Dorthe Skou Lassen dsl@medcom.dk MedCom8 (2012-2013) 1. Kronikerunderstøttelse 1.1. Fælles Kroniker Data 1.2. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering
Læs mereKommune projekter Rikke Viggers Dorthe Skou Lassen
MedCom Danish Centre for Health Telematics Kommune projekter Rikke Viggers riv@medcom.dk Dorthe Skou Lassen dsl@medcom.dk Intro til MedCom8 kommune LÆ-blanketter Fødselsanmeldelse projekter Genoptræningsplan
Læs mereFælles Medicin Kort (FMK) Instruks for arbejdsgange
1 Fælles Medicin Kort (FMK) Instruks for arbejdsgange Formål: At reducere antallet af medicineringsfejl, der opstår på grund af manglende eller ukorrekt kommunikation om borgers medicinering. at reducere
Læs mere3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer
3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer Afgrænsning Nedenstående fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med: akutte og planlagte indlæggelsesforløb under 48
Læs mereFMK Overgang fra projekt til drift. Evaluerings- & netværksmøde RSD 27.04.2016
FMK Overgang fra projekt til drift Evaluerings- & netværksmøde RSD 27.04.2016 1 Overgang fra projekt til drift Målsætning øget tillid til medicinoplysninger og FMK fuld anvendelse af FMK korrekt anvendelse
Læs mereDSR 4. og 5. oktober 2011 Workshop
DSR 4. og 5. oktober 2011 Workshop Velfærdsteknologi: Teknologi i hverdagen hvordan bruges den til dokumentation og samarbejde på tværs af sektorer? V. Lene Noer, Odense Kommune. Odense kommune Ca 190.000
Læs mereRSI statusrapport for pejlemærke MedCom standarder fuldt udbredt i regionernes sygehus MedCom standarder fuldt udbredt i regionernes sygehuse
1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projekt id Projekt titel 3.6 MedCom standarder MedCom standarder fuldt udbredt i regionernes sygehuse Version 1.0 Dato 010212/Lars Hulbæk-Ib Johansen-Dorthe Skou
Læs merePatientforløb Med fokus på samarbejde og kommunikation i overgange
Patientforløb Med fokus på samarbejde og kommunikation i overgange Med en beskrivelse af opgave og ansvarsfordeling imellem projektets parter i TeleCare Nord; almen praksis, kommuner og sygehuse er det
Læs mere8. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb og Socialpsykiatrien
8. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb og Socialpsykiatrien Afgrænsning Nedenstående fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med: Akutte og planlagte indlæggelsesforløb. Har
Læs mereReferat Projekt 2c: Analyse af udbredelsen af hjemmepleje-sygehus standarderne i psykiatrien / socialområdet.
IT Projekt Referat Projekt 2c: Analyse af udbredelsen af hjemmepleje-sygehus standarderne i psykiatrien / socialområdet. 2. marts 2016 kl. 8.30-10.30 i Mødelokale USB, IT, Hadsundvej 190, 9000 Aalborg
Læs mereTemadag om patientsikkerhed på bosteder
Temadag om patientsikkerhed på bosteder 21. november, Horsens 2018 Styrelsen for Patientsikkerhed Styrelsen for Patientsikkerhed Tilsyn og Rådgivning: TRNord: Region Nord og Midt TRSyd: Region Syd TRØst:
Læs mere11. april 2012 Dorthe S. Lassen
Dorthe Skou Lassen 11. april 2012 Dorthe S. Lassen Notat: overvejelser omkring kommunal e-kommunikation med sundhedsvæsnet og den interne udvikling af e-kommunikation i den enkelte kommune Kommunerne varetager
Læs mereFMK og andre tips WinPLC (A-Data)
Velkommen FMK og andre tips WinPLC (A-Data) Fyraftensmøde 23.01.18 Præsentation Birthe Daugaard, Læge Ulla Frederiksen, A-Data Lenike Gilhøj Vemmelund, Datakonsulent Bo Christensen, Datakonsulent. Program
Læs mere