Referat Uddannelsesudvalg for læreruddannelsen

Transkript

1 Referat Uddannelsesudvalg for læreruddannelsen Mødedato: Torsdag den 5. oktober 2017 Starttidspunkt: Monofagligt møde kl Mødested: Deltagere: Campus Roskilde Morten Mygind Jensen (formand) Stina Møllenbach (mødesekretær) Tina Svarre Hasselager Lene Højriis Nielsen Mathias Rasmussen Mette Bruun Peter Grabowski Hjørnet Mona Høgh Susan Helene Hansen Alan Klæbel Weisdorf (referent) Dagsordenspunkter 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Fællesdel af uddannelsesudvalgsmødet Evaluering af læreruddannelsen (LU13) Nye formater og profiler i læreruddannelsen fra Skolernes arbejde med folkeskolereformen Kompetenceudvikling af lærerne i folkeskolen Udpegningsperiodens udløb Eventuelt

2 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 1.1 Sagsfremstilling Velkomst og godkendelse af dagsorden evt. kort præsentationsrunde blandt alle i udvalget. 1.2 Indstilling Dagsorden tages til efterretning 1.3 Referat Dagsorden Godkendt Præsentation Præsentationsrunde 2. Fællesdel af uddannelsesudvalgsmødet 2.1 Sagsfremstilling Opfølgning på fællesdelen af uddannelsesudvalgsmødet relation til læreruddannelsen og Center for Skole og Læring. Der er udsendt dagsorden til fællesdel af uddannelsesudvalgsmødet. 2.2 Indstilling Til drøftelse. 2.3 Referat Organiseringen af studerende Der er en god dialog mellem studerende og uddannelsesledelsen på læreruddannelsen Det er en udfordring at skabe engagement og rekruttere til det studenterpolitiske/- organisatoriske arbejde Det er en udfordring at skabe gode overgange fra en studenterrepræsentant til den næste Det tværgående studenterarbejde har brug for at blive styrket 2

3 E-læring Stor opbakning til fortsat udbud af læreruddannelsen som e-læring Læreruddannelsen har generelt bedre erfaringer med e-læring end andre uddannelser på Absalon dog også udfordringer i forhold til ordinære forløb Anne-Mette Nortvig, forsker i CSL, er projektleder på udviklingen af Absalons e-læring På læreruddannelsen er studiegrupper obligatoriske, hvilket styrker de studerendes forankring til uddannelsen Læreruddannelse på Universiteterne LA har stillet forslag om forsøg med læreruddannelsen på universiteterne Der er i sektoren opbakning til nuværende læreruddannelse stor fleksibilitet og der er stadigvæk mange muligheder, vi kunne udnytte (bedre) i bekendtgørelsen Skoleledernes umiddelbare respons på dimittenderne fra den nye uddannelse er umiddelbart positive Det er en fortsat udfordring, hvordan vi højne uddannelsens anseelse Man kan konstatere, at der er blevet mere almindeligt, at universitetsuddannede finder beskæftigelse i folkeskolen Overgange til professionel praksis Der skal arbejdes med at skabe bedre overgange fra uddannelsens virkelighed til skolens virkelighed Et tættere LL-DLF samarbejde kan hjælpe med at skabe forankring mellem uddannelse og beskæftigelse Vi skal udforske mulighederne for induktion-forløb TR kan involveres tættere i praktikken 3. Evaluering af læreruddannelsen (LU13) 3.1 Sagsfremstilling Uddannelses- og forskningsministeriet har som opfølgning på den oprindelige forligsaftale fra 2012 iværksat en større evaluering af læreruddannelsen. Orienteringspunkt: Orientering om evalueringen hvad betyder evalueringen for Absalon og læreruddannelsen i et nationalt perspektiv v/ centerchef Stina Møllenbach Drøftelsespunkt: Overvejelser/betragtninger fra uddannelsesudvalget Bilag: Bilag 1: Orientering om evaluering af læreruddannelsen (UFM) 3

4 3.2 Indstilling Til orientering og drøftelse. 3.3 Referat Evaluering af læreruddannelsen Evalueringen af læreruddannelsen var en del af den politiske aftale om læreruddannelsen fra 2012 Evalueringen består af tre dele o Første del gennemføres af EVA. Denne delanalyse har fokus på bl.a. underviserkompetencer, eksterne samarbejder, forskningsinddragelse og kompetenceområdet Almen Dannnelse o Andet del gennemføres af Rambøll. Denne del har fokus på bl.a. om der en ambitiøs uddannelseskultur på læreruddannelsen o Der er endnu ikke besluttet en konsulent for tredje del. Denne delanalyse sætter fokus på aftagernes vurdering af dimittenderne fra den nye uddannelse Om prøver i læreruddannelsen Et område, hvor der kan strammes op, er ved de afsluttende prøver. Der er derfor i sektoren taget initiativ til et udviklingsarbejde, som har til formål at udvikle skærpede og mere kompetenceorienterede prøveformer Der kan især være grund til at gøre praktikprøverne mere kompetence- og praksisrettede o Disse prøver kan også kvalificeres ved at bedømmerne fra skolen har praktikvejlederuddannelsen Det kan overvejes, om der er noget at lære fra folkeskolens arbejde med de afsluttende prøver (dog med øje for, at læreruddannelsen trods alt er noget andet) Det blev påpeget, at de meget fagspecifikke modulprøver fungerer godt som supplement til de afsluttende kompetencemålsprøver 4. Nye formater og profiler i læreruddannelsen fra Sagsfremstilling Absalon udbyder med studiestart i 2017 det nye format skolebaseret læreuddannelse og de nye profiler SCI-TEK og musikprofil og Orienteringspunkter: Status for Skolebaseret læreruddannelse v/ uddannelsesleder Mona Høgh Status for SCI-TEK v/ uddannelsesleder Lonnie Stahl Status for Musikprofil v/ uddannelsesleder Jørgen Christiansen 4.2 Indstilling 4

5 Til orientering. 4.3 Referat Generelt om profiler og formater i læreruddannelsen Fagpakker og formater udvikles som udgangspunkt med læreruddannelsen for øje Erfaringer fra international læreruddannelse viser, at det kan gå lidt langsomt før et format/en profil bliver en succes Skolebaseret læreruddannelse SCI-TEK Musikprofil 5 kommuner indgå i samarbejdet om 2017 optaget Absalon er i dialog med flere kommuner med henblik på fremtidige optag I forhold til kommunernes inddragelse, kan følge være værd at holde for øje: o Vær mere styrende og hjælpsomme i forhold til kommunerne o Skolevæsenet kan ikke optage så mange uddannelsesstillinger hvert år o Udvikl standardpakker til kommunerne med stillingsopslag med videre. o Vær klare omkring de mulige valg af undervisningsfag o Byg på en base af store kommuner o Ansøgerne skal screenes så vi ikke får en Køge sag. o Der skal søges et jævnt optag så vi undgår en ketchup effekt 14 studerende er optaget på modellen de er typisk mere modne og de er glade for den tætte uddannelse-skole sammenhæng Absalon støtter de studerende ekstraordinært med en mentor-ordning Der har været nogle spørgsmål om praktikken men de er blevet løst 10 studerende blev optaget på profilen Uddannelsen indeholder ud over matematik og to naturfaglige udskolingsfag også en talentvejlederuddannelse (i regi af ASTRA) Underviserne har været rigtigt glade for det gennemgående værkstedsbånd Absalon kom desværre lidt sent i gang med rekrutteringen til profilen, hvilket kan forklare, hvorfor kun 2 studerende meldte sig til Profilen opgives dog ikke og Roskilde kommune er fortsat interesserede i et samarbejde Generelle betragtninger Der skal arbejdes (mere) med brobygningsforløb fra ungdomsuddannelserne Det er et obs-punkt, at profiler/formater ikke skaber A- og B-uddannelser til lærer Læreruddannelsen må gå på to ben kerneydelsen og specialisering Profiler kan også være med til at adressere profilskolernes særlige behov for undervisere 5. Skolernes arbejde med folkeskolereformen 5

6 5.1 Sagsfremstilling Hvad er status på implementeringen af folkeskolereformen. Orienteringspunkt: Folkeskolereformen udfordringer, muligheder og behov v/ udvalgsformand Morten Mygind Drøftelsespunkt: Hvordan kan læreruddannelsen undervejs klæde de lærerstuderende endnu bedre på til at indgå i den reformerede folkeskole 5.2 Indstilling Til orientering og drøftelse. 5.3 Beslutningsreferat Punktet udsættes til næste gang 6. Kompetenceudvikling af lærerne i folkeskolen 6.1 Sagsfremstilling Opfølgning på dagsorden pkt. 5 med fokus på kompetenceudviklingen af underviserne i folkeskolen Drøftelsespunkter: Drøftelse af generelle behov for kompetenceudvikling i folkeskolen Drøftelse af kompetenceløft i undervisningsfagene 6.2 Indstilling Til orientering og drøftelse. 6.3 Beslutningsreferat Orientering fra EVU (se også vedlagte Absalon-powerpoint) Stor variation i EVU-aktiviteten med en bølge omkring Afmatningen i EVU-aktiviteten kan også ses i de andre UC er (med undtagelser) især er der lille aktivitet på hele Sjælland Få deltagere, der ikke kommer igennem EVU-konceptet ser ud til at holde. Positive tilbagemeldinger fra de deltagende lærere Erfaringer viser, at der lille interesse for nichefagene (fx Kristendomskundskab/Religion 6

7 EVU inden for vejledningsområdet er stigende AP Møller midlerne går i retning af projektorienterede forløb nærmere en løft af undervisningsfag o Omfanget af projekter passer godt med Absalons kapacitet Der tre kategorier af kommunerne i regionen i forhold til Absalons EVU-tilbud: o 5 kommuner har hovedparten af aktiviteten i regionen o 6 kommuner har mindre indsatser o 6 kommuner har meget begrænset indsats. De har fx ikke opkvalificeret inden for undervisningsfag overhovedet Bemærkninger Kommunerne kunne godt være interesseret i, at Absalon tog mere styring. Fx udarbejdelse af flerårige planer for udbud af undervisningsfag det kan også hjælpe i forhold til nogle af nichefagene Erfaringer fra kommunerne peger på, at der kan gøres forskellige ting i forhold til AP Møller-midlerne med henblik på at gøre efteruddannelsesaktiviteter økonomisk rentable Det skal bemærkes, at nogle kommuner bruger efteruddannelsestilbud fra andre aktører 7. Udpegningsperiodens udløb 7.1 Sagsfremstilling Den nuværende udpegningsperiode udløber 1. maj 2018, og dette er det sidste ordinære uddannelsesudvalgsmøde i den nuværende udpegningsperiode. Drøftelsespunkter: Evt. behov for ekstraordinært udvalgsmøde inden udpegningsperiodens udløb Evt. Ideer til temaer og problematikker som kan adresseres i den kommende udpegningsperiode Evt. til mødeformater for fællesmøder og de monofaglige møder for den kommende udpegningsperiode 7.2 Indstilling Til drøftelse 7.3 Beslutningsreferat Den kommende udpegningsperiode Det har været stor tilfredshed med medlemmernes input Der har været savnet en stemme fra skolelederne. Der kan evt. udpeges to til den kommende periode Det har også været savnet en klarere stemme fra ungdomsuddannelserne Det kunne overvejes om der skal laves tema-specifikke monofaglige møder, hvor der 7

8 inviteres ad hoc deltagere med relevans for temaet Fællesmøderne Det vil være ærgerligt helt at droppe de fælles møder dagsorden kan være relevant for udvalget, det giver overblik samt følelsen af at være en del af noget større Desværre skrider tiden på møderne muligheden for tværfaglige/tværprofessionelle drøftelse går ofte tabt En mulighed kunne være, at der var færre men længere fællesmøder Antal møder Afhængigt af emner og med hensyn til opfølgning kan der godt være lige lovlig langt mellem de mono-faglige møder, hvis der går et halvt år mellem hver. 8. Eventuelt 8.1 Beslutningsreferat Ingen punkter. Mødet afsluttet 8