Referat monofagligt møde i uddannelsesudvalget

Transkript

1 Referat monofagligt møde i uddannelsesudvalget Mødedato: Onsdag d. 10. maj 2017 Starttidspunkt: Fællesmøde kl Monofagligt møde kl Mødested: Mødelokale: Deltagere: Campus Roskilde Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde Fællesmødet: B0.06/B0.07 Monofaglige møde: B1.06 Uddannelsesudvalg for Pædagoguddannelsen Se også: Afbud fra Hanne Kraul, Marita Dalsgaard, Lene Kümpel og Lotte Büchert. Katrine Wolin og Helle Arnskov Nielsen, undervisere og praktikkoordinatorer, deltog ift. pkt. 4. Dagsordenspunkter 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Drøftelse af den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet Revision af studieordning Anbefalinger i forhold til at vedligeholde og forbedre praktiksamarbejdet Fælles forventningsafstemning Eventuelt og næste møde /9

2 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 1.1 Sagsfremstilling Velkomst og godkendelse af dagsorden herunder velkomst og præsentationen af udvalget to nye medlemmer, Simon Lerche Johansen, studerende Campus Vordingborg og Stine Barsøe, studerende Campus Roskilde. 1.2 Indstilling Der indstilles til, at dagsorden tages til efterretning. 1.3 Beslutningsreferat Der var præsentation bordet rundt og velkomst til de nye medlemmer. Herefter blev dagsorden godkendt. 2. Drøftelse af den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet 2.1 Sagsfremstilling Fælles opsamlende drøftelse af dagsorden for fællesmødet, med mulighed for konkretisering ift. aftagerundersøgelsen for pædagoguddannelsen. - Margit fremlægger hovedpunkter fra aftagerundersøgelsen på pædagoguddannelsen. 2.2 Indstilling Der indstilles til en fælles opsamling og drøftelse. 2.3 Beslutningsreferat Margit redegjorde for hovedpunkterne i aftagerundersøgelsen, og de temaer der fremadrettet kan være relevant at være i dialog om: Generelt ligger pædagoguddannelsen flot og samlet over middel Skole/Fritid vurderer de nyuddannedes kompetencer bedst med 77%, mens tallet for dagtilbud er 44% og 52% for Social/Special. De nyuddannede bliver oplevet som generelt gode til koordinering og samarbejde 2/9

3 Det tværprofessionelt samarbejder opleves vanskeligt hvilket det også bliver på selve uddannelsen. Forklaringen kan være, at professionsuddannelserne er bygget meget forskelligt op Evne til at anvende teorier i praksis. Vigtighed 84 % og opnået grad 36%. Vi skal være OBS på dette, hvis det er et sandhedsbillede og have fokus på praksis og direkte feedback Formidling her får dimittenderne fra pædagoguddannelsen den laveste score. Det har stor betydning for professionen og for samarbejde generelt. Men til gengæld vurderer flertallet af aftagerne, at dimittenderne er gode til at være udviklings- og omstillingsparate Uddannelsesudvalget havde en fælles drøftelse af, hvordan der bedst arbejdes videre med temaerne i aftagerundersøgelsen, og hvordan vi styrker trekanten mellem uddannelse, aftager og de studerende: Der var enighed om, at undersøgelsen skal tages med lidt forbehold, da den tegner et billede af den gamle uddannelse/bekendtgørelse. Hertil kommer, at vurderingen fra de studerende er, at den nye uddannelse tager mere hånd om det teoretiske, og at der gives flere redskaber fra uddannelsen. Men der kan med fordel arbejdes videre med, hvordan de studerende rustes ift. det relationelle og hvordan der skabes fokus på relationer vs. teorier Der vurderes at være behov for fælles forventningsafstemning og/eller drøftelse af, hvad de studerende skal kunne, når de er færdige og kommer ud i virkeligheden. Udvalget mener, at der går nogle år, før de nye dimittender lærer den virkelighed, de er landet i og bliver en integreret del af denne virkelighed. Nogle ting læres først, når man kommer ud, mens andet kan tilegnes i praktikkerne. Derfor kan der være uoverensstemmelser ift. nogle af de logikker, der er i praksisfeltet versus uddannelsen. Desuden er nogle af de unge dimittender ukendte med det at være en del af arbejdsmarkedet, hvilket kræver tilvænning, hvorfor en vurdering af de studerendes socioøkonomiske baggrund måske skal indgå i den samlede vurdering Ift. efteruddannelse af nyuddannede vurderes der et behov for at afklare, hvorfor aftagerne svarer som de svarer. Overvejelser i udvalget er, at der måske er et pres i praksis, så der ikke er tid til store refleksioner Der var forslag om at lave en ny aktivitet, hvor aftagere inviteres ind (teori/praksis samarbejdet), og hvor der er dialog om uddannelsens facetter og de kompetencer der efterspørges. Der kunne med fordel ske en drøftelse af, hvor det tværfaglige skal styrkes og hvor der er plads til åbenhed, input og dialog Udvalget har mulighed for at fremsende input til Direktionen og Kvalitetsafdelingen ift. andre måder at arbejde med temaer i aftagerundersøgelsen eller inddragelse af aftagere (der foretages ny aftagerundersøgelse om 3 år). Der var forslag om, at anbefale følgende punkter til Direktionen og kvalitetsafdelingen: Udvalget anbefaler Direktionen, at der arbejdes med at styrke det tværprofessionelle både i forhold til de studerendes kompetencer og som arbejdsform på tværs af uddannelserne Udvalget anbefaler, at Kvalitetsafdelingen inddrager videreuddannelserne i kommende aftagerundersøgelse bl.a. fordi prof. bachelorer i pædagogik er blandt de studerende, der er længst tid om at gennemføre en videregående uddannelse 3/9

4 Udvalget anbefaler, at aftagerundersøgelsen bliver suppleret med fokusgruppeinterview. Formålet er at nuancere forståelsen af den samlede respons og øge blikket for mulige handlinger. 2.4 Bilag Fælles aftagerundersøgelse (UCSJ) og aftagerundersøgelsen for pædagoguddannelsen. 3. Revision af studieordning 3.1 Sagsfremstilling Pædagoguddannelsen er i gang med at revidere den nuværende studieordningen. Der har været afholdt formøde med repræsentanter fra udvalget d. 21. april 2017 med intro til den nye studieordning samt fælles drøftelse af indhold og det videre arbejde. Der lægge op til en orientering om og drøftelse af bl.a.: Placering/integrering af de generiske kompetencer i studieordningen: Hvordan fremgår det, at de studerende skal tilegne sig nogle generelle akademiske, pædagogfaglige og personlige kompetencer i løbet af uddannelsen? Hvordan fremstår sammenhængen mellem praktik og undervisning i studieordningen? Ændring fra 2 valgmoduler til 1 valgmodul og de valgmoduler der udbydes fremadrettet: Hvordan ser I, at de kreative, æstetiske, musiske og bevægelsesmæssige kompetencer nu integreres direkte i de øvrige moduler (grundfagligheden og på specialiseringen)? Hvordan ses det i studieordningen, at der arbejdes med feedback (underviser-studerende og studerende-studerende) i uddannelsen? (I alle modulplaner vil det fremgå, hvornår og hvordan der gives feedback på uddannelsen) Den sproglige formidling i studieordningen og brug af du-form, idet centerets vurdering er, at studieordningsteksten gøres mere læsbart og vedkommende for den studerende, ved brug af den direkte du form. 4/9

5 3.2 Indstilling Der indstilles til en fælles drøftelse af det udsendte materiale. Der lægges op til, at studieordningen kan træde i kraft 1. august Beslutningsreferat Margit redegjorde kort for mål og baggrund for revision af studieordningen. De første dimittender fra bekendtgørelse 2014 er færdige i januar 2018, hvorfor det er oplagt at inddrage gjorte erfaringer. Udvalget tog den reviderede studieordningsproces og det præsenterede materiale til efterretning. Derudover havde udvalget nedenstående opmærksomhedspunkter og input: Positivt hvis studieordningen bliver et arbejdsredskab, der bliver læst og fungerer for såvel studerende som underviserne, og som giver en større sammenhæng. En god studieordning er rammesætningen for undervisningen, og gør undervisningen bedre, og hvis rammerne er tydeligere for undervisere, så bliver de det også for de studerende Positivt at de kreative/musiske/æstetiske fag knyttes til målgrupperne og på fagmodulerne, men det kan også ses som en udfordring for undervisergrupperne ift. at skulle kunne brede sig ud. Det er en positiv udfordring, og det forudsætter viljen til kompetenceudvikling Der kan indskrives øvelse i stedet for viden om i konkrete moduler, så de studerende kan tage det med i deres videre lære-og arbejdsproces Der blev spurgt ind til, om det er samme underviser der er på før og efter 3. praktik, og det blev anbefalet, at den sammen underviser tænkes ind i allokeringen, så der er størst mulig sammenhæng ift. teori og praktik Udvalget vurderer det positivt, at den nye studieordningen giver muligheder for at genere nye tiltag eksempelvis forsøg på 2. semester. Der er i processen arbejdet med at præcises beskrivelser og indhold - samtidig med at der også er mulighed for lokale hensyn og frihedsgrader Positivt at sammenhæng mellem praktik og undervisning er struktureret og der ses klarere sammenhænge mellem teori og praktik Det er centralt, at alle er blevet inddraget i processen og at medarbejderrepræsentanter og studerende kan bakke op om proces og indhold Modulet rundt om 3. praktik kræver særlig opmærksomhed, idet man som studerende kan opleve, at det man har lært inden 3. praktik, ikke er den/de teori/teorier, man lærer og/eller skal anvende i praktikken. Så det er vigtig at have fokus på videns- og færdighedsmålene. Derfor er det anbefalingen, at der skal arbejdes med forskellige metoder i modulet, så det kan konteksts afstemmes Brugen af du-form fungerer godt og har ikke virket forstyrrende men i stedet meget velkommende Sitet fungerer godt og det er dejligt, at man et sted kan finde indhold, kompetencemål m.m. Nogle enkelte faneblade fremstår lange, og kan med fordel gøres kortere/mere præcise 5/9

6 3.4 Bilag Link til revideret studieordning: 4. Anbefalinger i forhold til at vedligeholde og forbedre praktiksamarbejdet. 4.1 Sagsfremstilling Praktik er et fokusområde for uddannelsesudvalget. I arbejdet med at revidere studieordningen har sammenhæng mellem praktik og undervisning på uddannelsesstedet været et centralt fokus. Dette afspejles tydeligt i forslaget til ny studieordning, hvor to moduler er beskrevet i meget nær tilknytning til hhv. 1. og 2. praktik. Der arbejdes også for en stadigt tættere og tydeligere sammenhæng mellem 4. praktik og BA. Som opfølgning på tidligere temadag, der bl.a. omhandlede praktik, ønsker vi en kvalificering og konkretisering af følgende punkter: Hvad vil gøre det muligt og attraktivt for praktikinstitutionerne og øvrige aftagere i højere grad end nu at deltage i et trekants-samspil (uddannelsesinstitution praktiksted studerende)? Det er foreslået, at der kunne afholdes samarbejdsdage/temadage med fælles oplæg og drøftelser. Vi ønsker input til at kvalificere dette forslag samt at modtage idéer til andre mulige initiativer: Hvordan vurderer I interessen for samarbejdsdage/temadage med fælles oplæg og drøftelser? Hvad skal der til, for at det er attraktivt at deltage? Hvem ville være målgruppen og deltagerkredsen for sådanne samarbejdsmøder? Hvilken form skulle disse seancer have? Hvilke temaer og cases kunne være relevante? Hvordan kan vi udvikle de studerendes BA-præsentationer, så de bliver endnu mere relevante for institutioner (og evt. andre) Hvilke øvrige initiativer kan styrke og forbedre trekants-samspillet? 4.2 Indstilling Der indstilles til, at mulighederne for et styrket trekants-samspil drøftes, og at det aftales, hvordan samarbejdsmulighederne undersøges og beskrives nærmere, samt hvad der er næste skridt ift. udvikling af samarbejdet om praktik. 6/9

7 4.3 Beslutningsreferat Praktikkoordinatorerne Katrine Wolin og Helle A. Nielsen redegjorde kort for de erfaringer og tiltag, der er blevet iværksat ift. at styrke og udvikle samarbejdet. Der har været forsøg ift. 1. praktik, hvor der har været afholdt temadag med oplæg om mad og måltider. De praktikvejledere der deltog var meget positive (ca. 1/3 kom), og vurderingen er, at fagtemaer og muligheden for kompetenceudvikling og ny viden tiltrækker praktikvejlederne. Der var en fælles drøftelse af, hvordan trekantsamspillet kan kvalificeres og styrkes og de udfordringer der pt. er: Vi skal sørge for, at praktikstederne har den viden de skal bruge eksempelvis at vi reviderer studieordningen og får den videreformidlet til praktikstederne En styrkelse af den viden praktikvejlederne får om det tværprofessionelle, og at der er en kobling mellem teori og praksis Vi skal have fokus på indholdet, og hvad institutionerne/aftagerne forventes at bidrage med Forskningsværksteder der kan kvalificeres ved hjælp af faglige oplæg og hvor man udvider trekanten til en firkant med input udefra. Laboratorier hvor alle kan reflekterer over praksis og få deres egen praktikvejledning styrket. UCSJ viser EVU tiltag frem, og at vi udvikler tiltag, der kan vises frem. Workshopdage el.lign. Læringsrum for studerende og praktikvejlederne og at man lægger et kompetenceudviklingsforløb på dagen for vejlederne. Så både den studerende og vejlederen får et udbytte Læring foregår i praksis, så hvordan kan vi udvikle os og tænker det på en anden måde, så vi leverer den bedste viden? Der er en oplevelsen af at uddannelsen er kommet længere væk, hvilket måske påvirker forpligtigelse. Skolen og praktikken er ikke ordentlig integreret De studerende oplever, at de er bindeled mellem praktiksted og uddannelse, hvilket er svært. De studerende oplever det meget givtigt at mødes både face to face men også via et skypemøde. Det vigtigste er, at dialogen om det konkrete forløb finder sted. Det er værdifuldt, at der er et møde/ en samtale hvor studerende og praktikvejleder er sammen og fokus er på, at de studerende skal have mest ud af det. Opsamling: Udvalget var enige om, at trekantssamspillet kan kvalificeres ved brug af gode cases og seancer, og at det er værdifuldt, at der er et møde/en samtale hvor studerende og praktikvejleder er sammen/mødes. Der kan med fordel laves en opfølgning for de vejledere, der har taget praktikvejlederuddannelsen, og hvor de studerende tilknyttes. Supplerende til ovenstående havde udvalget fokus på, at trekantssamspillet kan kvalificeres ved brug af gode cases og seancer, og at det er værdifuldt, at der er et møde/en samtale, hvor studerende og praktikvejleder er sammen/mødes. Der kan med fordel laves en opfølgning for de vejledere, der har taget praktikvejlederuddannelsen, og hvor de studerende tilknyttes. 7/9

8 5. Fælles forventningsafstemning 5.1 Sagsfremstilling Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen rådgiver UCSJ s bestyrelse og ledelse om uddannelsens indhold, profil, kvalitet, relevans og om den regionale uddannelsesdækning. Der var på mødet d. 20. januar 2017 ønske om en fælles drøftelse af udvalgets rolle, hvad udvalget kan og en afklaring af, hvordan udvalgets medlemmer bedst forbereder sig til møderne og byder ind på møderne. - Hvordan ser udvalgsmedlemmerne deres rolle, og hvordan udvikler og fastholder vi en fælles forståelse af dette? - Hvilke eksempler er der på gode og udbytterige mødepunkter? Hvilke faktorer afgjorde, at det var velfungerende? - Hvordan kan uddannelsen understøtte udvalgsmedlemmernes mulighed for at bidrage bedst muligt i udvalgsarbejdet? 5.2 Indstilling Der indstilles til en fælles drøftelse og beslutning. 5.3 Beslutningsreferat Udvalget ønskede en tydelighed omkring det mandat udvalget har. Konkret ift. hvordan udvalget kan være rådgivende, og hvordan indstillingskanalerne er, hvis en indstilling skal løftes op. Udvalget har et ønske at kunne påvirke noget ud over møderne. I vedtægt for Professionshøjskolen Sjælland University College 16 stk. 4 og stk. 5 står der: Stk. 4 Uddannelsesudvalgene rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisningsog prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Stk. 5. Uddannelsesudvalgene afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. 12 stk. 4, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der er institutionsspecifikke. Hvis uddannelsesudvalget rådgiver om fællesdelen i en studieordning inden for udvalgets område, som udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, skal institutionen videreformidle uddannelsesudvalgets rådgivning til de øvrige udbydere. Udvalget fremsender evt. indstillinger til tovholder for uddannelsesudvalgene, ledelseskonsulent Rikke Rasmussen (se konkret indstilling under pkt. 2.3). Ift. materiale og møder ønsker udvalget: 8/9

9 Dagsordenspunkter og materiale skal kvalificeres eksempelvis ved at formulere spørgsmål, som udvalget skal tage udgangspunkt i/forberede sig på Temaer om eksempelvis praktik og samarbejdet er godt ift. diskussioner Ønske om mere systematisk tilgang til, hvad der foregår udenfor møderne så kommunale sammenhænge/relationer inddrages Det blev aftalt, at der på næste møde laves aftales om næste skridt, opsummering af mødet, så det kan tages med i andre samarbejdsforaer (K17 m.m.). 6. Eventuelt og næste møde 6.1 Sagsfremstilling Evt. Næste ordinære møde i udvalget er d. 5. oktober 2017 i Roskilde (fællesmøde kl og monofagligt møde kl ). 6.2 Indstilling Til orientering og evt. drøftelse. 6.3 Beslutningsreferat Der var ingen bemærkninger til punktet. 9/9