Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sanne Maj Andersen
|
|
|
- Christian Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 9 Forvaltningens bemærkninger og anbefaling på baggrund af proces og høringssvar. Proces Sankt Annæ Projektet er udviklet i dialog med borgere og interessenter. Der har været afholdt syv borgermøder undervejs, heraf to borgerworkshop i forbindelse med afholdelse af parallelt opdrag om byliv i området. Borgernes synspunkter bl.a. om et fredeligt byliv og hverdagsaktiviteter var en vigtig årsag til at Schønnherr A/S blev udpeget som vinder af parallelopdraget Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sanne Maj Andersen Samtlige møder har haft stor tilslutning på mellem fremmødte. Samlet set vurderes det at der har været forskellige borgere og interessenter involveret i dialogen. Der er taget referat af alle møder, og der er udarbejdet evaluering af møder og information. Alt materiale har været tilgængeligt på Kvæsthusselskabets hjemmeside. Gennemgående kommentarer og idéer har været: Bevar det fredelige byliv, lav ikke for meget om, begræns udeservering, bevar træerne, bevar det grønne og blomster i hele sæsonen og gerne mere grønt. Lav skybrudssikring, integrer petanque, legeplads og gode forhold for fodgængere og bevægelseshæmmede og gør det lettere at krydse pladsen. Vær omhyggelig med materialevalget og skab gode forhold for cyklister. Herudover en række mere konkrete ønsker, fx at Toldbodgade også bør være med i projektet, bænke med ryglæn, offentlige toiletter, ændring af rytterstatuen, hundetoilet mfl. På det sidste borgermøde i marts blev forslag til dispositionsplan gennemgået, og der blev samlet op på de forgående møder. Herunder hvad der i hovedtrækkene havde været af synspunkter, idéer mm. Endelig blev der fremlagt hvilke synspunkter, der er indarbejdet i projektet, hvordan samt hvorfor og også hvorfor nogle ikke er indarbejdet eller kun delvist. Generelt har der været stor tilfredshed med møderne og Kvæsthusselskabets information forud og efterfølgende. Teknik og Miljøforvaltningen har bistået ved alle møder og været til rådighed for spørgsmål bl.a. vedrørende nedlæggelse af gadeparkeringspladser, som har været en forudsætning for projektet, og som har skabt en del debat. Indre By Lokaludvalg har deltaget i borgermøderne og er formelt hørt i perioden 18. marts maj Forvaltningen har vurderet, at borgerne skulle have mulighed for også skriftligt at kommentere forslaget. Indre By Lokaludvalg derfor stået for modtagelse af borgernes høringssvar frem til 10. april 2013.
2 Høringssvar Der er i alt indkommet 24 henvendelser: 1. Indre By Lokaludvalg 2. Canal Tours A/S 3. Flemming og Ulla Hansen, Lille Strandstræde 4. Mikkel Kure, Sankt Annæ Plads 5. Anonym 6. Lauritzen Fonden, Sankt Annæ Plads 7. T. Andersen og E. de Lichtenberg, Lille Strandstræde 8. Anonym 9. Lisbeth Søgaard, Plads ved Store og Lille Strandstræde 10. Andelsboligforeningen Toldbodgade 14-14B 11. Birthe og Sven Rosenmeyer Paulsen 12. Christian Andersen 13. Anonym 14. Vibeke Berndorff-Nybo, Café Kunst, Store Strandstræde 15. Italien Connection, Store Strandstræde 16. Nyhavnsgruppen 17. H.C. Andersens Café, Nyhavn 18. Vaffelbageren, Nyhavn 19. Rie Berenth, Guldmagerens Hus, Nyhavn 20. Henrik Anton Svendsen 21. Fam. Bruhn-Petersen, Nyhavn 22. Jens Nielsen, Lille Strandstræde 23. Mikkel Jungshoved, Kvæsthusgade 24. Jørgen, skibsejer af skibet Oranje Forvaltningens konklusion og anbefaling. Overordnet set kan forvaltningen anbefale, at projektet fastholdes som foreslået. De fleste indsigelser er besvaret i forslaget eller indgår som forudsætninger for projektet, herunder parkeringsnedlæggelserne og citybussens linjeføring. Særligt for Toldbodgade vil forvaltningen udarbejde forslag til forbedring af cykelforholdene i Holbergsgade og Toldbodgade, som besluttet i budget (Cykelpakke VI). Der er løbende dialog med ledningsejerne for at koordinere omlægninger af ledningsnettet med anlægget. Særligt for Nyhavn er der igangsat udarbejdelse af lokalplanredegørelse i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens ønske. Dispositionsforslaget vil indgå i arbejdet. Den videre projektering vil betyde justeringer af forslagets detaljerede udformning og indhold, og det vil foregå i en fortsat dialog med borgerne. Nedenfor er der redegjort for de gennemgående temaer i svarene, hvilke høringssvar der berører hvilke temaer og en samlet opsummering af høringssvarene under hvert tema. Forvaltningens bemærkninger og anbefaling til de enkelte temaer fremgår efterfølgende. Side 2 af 12
3 I bilag 9 er samtlige høringssvar vedlagt i deres fulde længde. Det er således ikke alle enkeltstående udsagn, der er medtaget nedenfor. Parkeringsnedlæggelser (Høringssvar 1, 3, 8, 9,10, 11, 16, 20, 22 og 23.) Indre By Lokaludvalg er enig i parkeringsnedlæggelserne og foreslår, at der i en periode satses på ekstra information om parkeringsmuligheder under Kvæsthusmolen, så søgningstrafik undgås. Herudover forslås det, at områdets parkeringszone udvides således, at beboerne kan parkere i et større område med deres licenser. De øvrige høringssvar er kritiske overfor parkeringsnedlæggelserne. Hovedpunkterne er, at beboerne føler sig ladt i stikken, at man ikke mener at der er skabt en for beboerne og detailhandlen acceptabel parkeringsløsning, som det står i Borgerrepræsentations beslutning fra 2009, at nedlæggelserne kan betyde en øget tivolisering af byrummene samt, at parkeringsnedlæggelserne på Sankt Annæ Plads alene nedlægges for at begunstige Kvæsthusselskabets indtjeningsmuligheder i det kommende parkeringsanlæg. Nogle kommer med konkrete forslag til udvidelse af licenszonen, mulighed for at anvende beboerlicens i parkeringsanlægget og afvente nedlæggelserne til både parkeringsanlægget og metroen er færdig. Forvaltningens bemærkninger Borgerrepræsentationens politiske beslutning fra 10. juni 2009 om at etablere et underjordisk parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen og nedlægge minimum et tilsvarende antal gadeparkeringspladser, som parkeringsanlægget vil rumme, har været hovedforudsætningen og årsagen til, at projektet er igangsat. Af Kickstartaftalen fremgår det bl.a. endvidere at parkeringsnedlæggelserne kan ske løbende og senest når parkeringsanlægget er færdigt. Med forslaget nedlægges 210 gadeparkeringspladser på Sankt Annæ Plads, i Kvæsthusgade og i Nyhavn øst for Toldbodgade. For at understøtte den daglige brug i området indeholder forslaget mulighed for afsætnings- og korttidsparkeringspladser (30 min). De skal sikre, at beboere og erhvervsdrivende har mulighed for bl.a. at få varer, håndværkerbesøg, af- og påstigning mm. Samlet set er der gjort plads til 38 p-pladser. Heraf er foreslået 18 afsætnings- og korttidsparkering. Resten er de eksisterende ambassade- handicap og taxiholdepladser, som er forudsat bevaret i området. For at imødekomme det forøgede pres på parkeringspladserne, vil forvaltningen åbne den tilstødende beboerlicenszone for beboerne. I forbindelse med projektet bliver der oprettet et parkeringshus ved Kvæsthusmolen. På baggrund af BR beslutning om at undersøge mulighederne for at Københavns kommune lejer sig ind i et kommende anlæg under Kvæsthusmolen, er status pt. at forvaltningen afventer svar fra Kvæsthusselskabet vedr. hvorvidt man vil være villige til at leje ud, til hvilken evt. lejepris, samt andre vilkår selskabet forestiller sig. Når Side 3 af 12
4 der foreligger en konklusion på den igangværende dialog, præsenteres Borgerrepræsentationen for en indstilling eller notat herom. Samlet set vurderer Teknik og Miljøforvaltningen, at Borgerrepræsentationens beslutning fra juni 2009 og aftaleteksten i Kickstartaftalen dermed er imødekommet. Cykelforhold på Sankt Annæ Plads samt cykelparkering (Høringssvar 1, 3, 6, 11, 12, 16, 20, 22) Indre By Lokaludvalg mener, at de foreslåede smalle vejbaner vil medføre utryghed og usikkerhed for cyklisterne og foreslår, at der etableres cykelstier ved gøre fortovene ca. 2 m smallere. De fleste øvrige nævnte høringssvar er også kritiske overfor løsningen, hvor de kørende trafikanter deles om den ca m brede vejbane. Nogle foreslår at indskrænke det grønne midterareal, andre fortovene for at etablere cykelstier. Nogle foreslår også at etablere bump. En enkelt synes løsningen er god, man at der skal skiltes på en særlig måde, så det er tydeligt at der er tale om en cykelgade. Mht til cykelparkering peger et høringssvar på, at det er uhensigtsmæssigt at placere cykelstativer uden for deres ejendom, bl.a. fordi det vil skæmme ejendommen og skabe smallere passage for fodgængere. Der anmodes om, at det overvejes at flytte dem til midterarealets kanter eller undlade dem. Et andet høringssvar spørger til cykelparkering og håndtering ifb med arrangementer på Kvæsthusmolen Forvaltningens bemærkninger Løsning af cyklisternes forhold har været et hovedelement i projektudviklingen. Formålet med projektet har i overensstemmelse med Metropol for Mennesker og Miljømetropolen været at skabe bedre forhold for både fodgængere og cyklister, samt skabe bedre forhold for ophold. Herudover at sikre en smidig trafikafvikling for den kørende trafik, herunder sikre afvikling til parkeringsanlægget. Der er altså tale om at afbalancere en løsning, så der samlet set skabes de bedste forhold, som også understøtter byrummet arkitektoniske kvalitet og sammenhæng. Projektet forbedrer cykelforholdene uden at trafikafviklingen svækkes. Dette gøres bl.a. ved at dæmpe hastigheden til 30 km/t. Det forslås herudover, at forbyde venstresving fra Toldbodgade ad Sankt Annæ Plads, hvorved den gennemkørende trafik reduceres. Herudover forbydes venstresving for biler ad Sankt Annæ Plads til Store Strandstræde. Dermed kan der etableres smalle kørebaner på ca m med hævede flader(lange bump) og cykelvenlig belægning. Fortove og midterareal kan udvides til glæde for fodgængere og ophold og det samlede utryk understøtter byrummets unikke grønne træk, aksiale udtryk og arkitektur. Der er parallelt med høringen udarbejdet en yderligere trafikal Side 4 af 12
5 vurdering af cykelløsningen på Sankt Annæ Plads. Herudover har forslaget været forelagt politiet til vurdering og principiel godkendelse. Politiet har godkendt løsningen. Der kan blive tale om at udvide vejbaner en anelse til ca. 3.5 m. En endelig godkendelse fra politiet vil således forelægge ifb hovedprojekteringen, som det er normal praksis. Trafikanalysen fra Via Trafik viser, at der er foreslået den samlet set sikreste løsning for trafikanterne, og at løsningen optimerer forholdene især for fodgængerne. (bilag 6 i indstillingen) Mht til cykelparkering er der foreslået et betydeligt antal nye stativer, som overvejende er foreslået opstillet på fortove langs byrummenes kanter, imellem træerne i Kvæsthusgade og langs bolværket hhv øst og vest i Nyhavn. I hovedprojekteringen vil der ske en nærmere analyse og detaljering af den præcise placering og antal. Overordnet set finder forvaltningen det rigtigst at placere stativerne, hvor de må forventes at blive brugt mest, hvor det trafiksikkerhedsmæssigt er bedst og hvor det samlet set bedst indpasses i byrummene. På Kvæsthusmolen, som ikke er omfattet af denne høring, arbejdes med at håndtere cykelparkeringen både til hverdag og ved festlige lejligheder. Forvaltningen anbefaler derfor at fastholde forslaget, idet der ifb hovedprojektering kan ske mindre justeringer af vejbredder mm. Bylivet på Sankt Annæ Plads og i Strandstræderne (Høringssvar 1, 3, 9,11, 13, 14, 15, 16, 20, 22, 23) Indre By Lokaludvalg finder at projektet overordnet set er særdeles velegnet til at give området et tiltrængt løft. Udvalget undrer sig over at der ikke er indtænkt offentlige toiletter, da området er en turistattraktion. I de øvrige nævnte høringssvar indgår bekymringer og kritik af Strandstræderne og andre har bekymringer og kritik af forslaget for Sankt Annæ Plads. På Sankt Annæ Plads handler det overvejende om at det fredelige hverdagsliv især for beboerne skal fastholdes. Der ønskes ikke en Nyhavnsfisering af pladsen og udeservering på fortove ønskes begrænset eller slet ikke at indgå- især aftentimerne er en bekymring. Nogle undrer sig over de brede fortove og mener ikke, de er nødvendige. Herudover er der bekymring for affald og for toiletforholdene. I Strandstræderne er meningerne mere delte. Nogle ønsker, at strædernes liv skal fastholdes. En enkelt peger på at især natklubbevillinger er et problem. Andre ser gerne at Strandstræderne udvikler sig og ønsker, at der nedlægges p-pladser, så handelslivet kan blomstre. Side 5 af 12
6 Forvaltningens bemærkninger Det har siden start været et overordnet mål for projektet, at mulighed for det fredelige hverdagsliv for beboerne på Sankt Annæ Plads skal fastholdes. Samtidig er det projektets mål, at besøgende og andre brugeres ophold tilgodeses, ligesom pladsens funktion som fodgængerforbindelse mellem Middelalderbyen, Frederiksstaden og havnen skal styrkes både for beboere, brugere og besøgende. Det rolige og rekreative byliv er overvejende foreslået placeret mellem Bredgade og Toldbodgade. Her er der blomsterbede, legeplads og siddemuligheder. I haven ved Toldbodgade foreslås ophold også på løse stole, og der foreslås hotspot og petanque. Længst mod øst gives der rammer for at der kan ske mindre arrangementer, som optakt til Kvæsthusmolen, hvor de større kulturelle og maritime events planlægges at foregå. Langs fortovene gives mulighed for enkelte zoner med udeservering. Der vil blive etableret offentlige toiletter ifb anlæg af Kvæsthusmolen. Strandstræderne er ikke finansierede og derfor ikke en del af indstillingen, men projektet indeholder forslag til Strandstræderne fornyelse, så det er muligt at se forslag til en samlet løsning for hele området. I Strandstræderne har det bl.a. været målet at styrke forholdene for handelslivet og for det fredelige ophold samt at styrke forholdene for fodgængerne, så Strandstrædernes eksisterende kvaliteter styrkes både bylivs- og byrumsmæssigt. Udeservering indgår, men det er ikke målet at det skal dominere Stræderne. På den lille pladsdannelse indgår sidde- og opholdsmuligheder og mulighed for lejlighedsvise mindre arrangementer fx markedsdage. Samlet set kan forvaltningen anbefale, at forslag for Sankt Annæ Plads bylivsidé og overordnede disponering og udformning fastholdes. I den videre udvikling skal indhold og udtryk af midterarealet og fortovene langs Sankt Annæ Plads viderebearbejdes. Det vil ske med afsæt i hovedidéen og med afsæt i en fortsat borgerdialog. Udeserveringens omfang, trafikforhold, belægning, møblering og terrænregulering i Nyhavn (Høringssvar 8, 13, 16, 17,18, 19, 20, 21, 24) Indre By Lokaludvalg har ingen specifikke bemærkninger til denne del af projektet, men noterer, at de generelt er enige i hovedpointerne i de fremsendte høringssvar. De øvrige høringssvar er generelt kritiske overfor de viste arealer for udeservering og de fleste ønsker mere areal, svarende til de skitserede 4 m i Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet. De mener, at forslaget ødelægger deres mulighed for at drive restaurant, som de har investeret i, samt at projektet tilsidesætter byrumsstrategien. Nogle mener, at den udeservering, der i dag er givet tilladelse til, fungerer Side 6 af 12
7 fint med den nuværende trafik. Et høringssvar ønsker, at udeserveringen bliver mindre omfangsrig, så der kan ske en afbalancering af de kommercielle interesser i Nyhavn, som også består af andre erhverv end restauranter. Alternativt at udeserveringen flyttes til kajsiden eller som minimum fastholdes til de zoner, som forslaget viser, samt at der fx udarbejdes en lokalplan med bestemmelser herfor. En anden ønsker, at den del af Nyhavn bevares, som den er som modvægt til resten af solsiden. Flere er kritiske overfor forslagets trafikafvikling og ønsker strækningen ensrettet som resten af Nyhavns solside, mens en anden ønsker, at strækningen helt lukkes for kørende trafik undtagen varelevering mm. Specifikt for citybussen er der nogle der mener den skal væk eller fx omlægges til Toldbodgade og Sankt Annæ Plads for at friholde Nyhavn. Nogle høringssvar ønsker at granitbelægningen skal fortsætte helt frem til havnen og en enkelt, at den også skal fortsætte hen over krydset ved Toldbodgade. Et enkelt høringssvar påpeger at bænke langs kajen ikke harmonerer med karakteren af resten af Nyhavn, og at den viste terrænregulering langs facaderne er i konflikt med mulighed for opstilling af udeserveringsmøbler. Forvaltningens bemærkninger: Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet blev godkendt af Teknik- og Miljøudvalget november Strategien har haft stor betydning for udvikling og anlæg af de projekter, som er igangsat og færdiggjort i området. Den har også været et vigtigt grundlag for Sankt Annæ Projektet, bl.a. for det parallelopdrag om områdets byliv, som introducerede projektudviklingen af Sankt Annæ Projektet samt den efterfølgende projektering. Det er korrekt, at der er skitseret et 4 m bredt udeserveringsareal i byrumsstrategien langs Nyhavn Øst. Denne strækning af Nyhavn adskiller sig fra resten af Nyhavns solside ved også at skulle indeholde Citybus. Forvaltningen har endvidere vurderet, at der også bør prioriteres cykeltrafik i begge retninger, så projektets overordnede mål tilgodeses. For at sikre en afbalanceret æstetisk løsning og arealfordeling mellem de forskellige trafikanter og opholdsmulighederne, såvel de betalte, som de gratis ophold, har det vist sig nødvendigt at indskrænke udeserveringsarealet til ca. 2,4 m bl.a. for at sikre plads til cykeltrafik. Specifikt for det viste udeserveringsareal ud for Nyhavn gælder, at biler og Citybussen, der svinger til højre fra Nyhavnsbroen, ikke tillader mere end ca. 1,20 m udeservering. Forvaltningen kan ikke anbefale at flytte udeservering til kajarealet. Ønsket blev fremlagt på borgermøde i januar, har været overvejet, men fravalgt og begrundelsen herfor oplyst på det efterfølgende møde. Side 7 af 12
8 Årsagen er bl.a. at det ikke vurderes at være hensigtsmæssigt, hverken byrumsmæssigt eller funktionelt, da det bl.a kan medføre gener for tur-og charterbådstrafikken, medføre at serveringspersonalet kontinuerligt skal krydse vejen, og det vil være i konflikt med det gratis ophold ved vandet, som også er karakteristisk for nyhavns solside. I forslaget, som er sendt i høring, er Nyhavn forslået som gågade med kørsel tilladt. Der er foreslået et højresvingsforbud for biler fra Kvæsthusgades udmunding i Nyhavn. Samtidig opretholdes det eksisterende venstresvingsforbud fra Toldbodgades udmunding i Nyhavn i sydlig retning, således at indkørsel til Nyhavn i bil kun kan foregå ved at køre fra Toldbodgade i nordlig retning over Nyhavnsbroen og til højre ad Nyhavn. Det betyder, at der i praksis sker ensretning for biler ved indkørsel til Nyhavn øst for Toldbodgade. Cykling i begge retninger kan opretholdes, uden at bruge plads på en modstrømcykelsti (2,5-3 m). Beboere med bil opnår større fleksibilitet og kan forlade Nyhavn i begge retninger som i dag. Årsagen er, at der ikke kan anbefales en modstrømscykelsti, som politiet ellers erfaringsmæssigt vil forlange ved en formel ensretning af Nyhavn. Denne ville i givet fald optage så meget plads, at det vil begrænse udeserveringen yderligere og visse steder fjerne muligheden fuldstændigt, ligesom den vil kunne virke som en barriere og sikkerhedsrisiko for fodgængerne, som er de primære trafikanter på strækningen. Forvaltningen vurderer, at den ind- og udkørsel, der vil være fra ejendommene med bil, er så beskeden, at det ikke vil volde problemer. Citybussens linieføring langs Nyhavn Øst hænger sammen med havnebussens stoppested ved hjørnet mod havnen, hvor til- og fra sejlads bl.a. til Operaen sker. Citybussen har været en forudsætning for projektet og indgik ligeledes i Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet. I byrumsstrategien er det nævnt, at Citybussens linjeføring bør evalueres efter færdiggørelse og ibrugtagning af broer over Inderhavnen. Forslaget har været forelagt politiet, som har givet en principiel godkendelse. Politiet foreslår dog, at skiltningen ændres fra Gågade kørsel tilladt til et Indkørselsforbud for motorkøretøjer i begge ender. Indkørselsforbuddet vil ikke være gældende for ærindekørsel til ejendommene og Citybussen. Samtidigt foreslås det, at der skiltes med en hastighedsbegrænsning på 20 km/t. Politiets forslag til den ændrede skiltning er begrundet med, at de ikke vurderer at Gågade med kørsel tilladt er forenelig med Citybussen. Politiets forslag til ændret skiltning har ingen indflydelse på den foreslåede indretning af området. Det kan vise sig i den efterfølgende hovedprojektering, at udeserveringsarealerne på strækningen nogle steder kan udvides lidt. Side 8 af 12
9 Den eksisterende brolægning langs Nyhavn 71 genanvendes på den del af Nyhavnsstrækningen, som løber fra Toldbodgade frem til Kvæsthusgade, hvor de afgrænsende bygninger er fredede, og hvor der i dag ligger asfalt og almindelige fortovsfliser. I forbindelse med udvikling af Kvæsthusmolen har bygherre ansøgt forvaltningen om dispensation fra lokalplan 374 Kvæsthusmolen til en sammenhængende belægning på hele Kvæsthusmolen, henholdsvis nord og syd for Skuespilhuset og dermed det kommunale areal langs Nyhavn 71. Forvaltningen har givet dispensation til dette, da det er vurderet, at en sammenhængende belægning fra Nyhavn i syd til molespidsen i nord vil sikre en god arkitektonisk sammenhæng til byen, havnen og til Skuespilhuset, og at ønsket dermed er i overensstemmelse med lokalplanens formål. Den foreslåede løsning med opstilling af bl.a bænke, cykelstativer mm. langs kajarealet i Nyhavn bunder i ønsker fremsat på borgermødet om Nyhavn i januar Såfremt det i den efterfølgende videreudvikling og dialog viser sig, at bænkene samlet set er til for stor gene for bylivet, herunder de maritime interessenters vilkår, vil bænkene ikke blive opstillet. Håndtering af ekstrem regn en vigtig del af projektet. Det betyder, at regnvandet skal ledes væk fra facaderne, og der skal ske terrænreguleringer i området - også langs Nyhavn. Koteringen skal viderebearbejdes i den efterfølgende projektering, hvor også hensynet til placering af udeserveringens møbler vil indgå. Samlet set kan forvaltningen anbefale forslaget, som den mest afbalancerede løsning på de mange interesser, ønsker og forudsætninger, idet det skal understreges, at der i hovedprojekteringen kan ske justeringer, og borgernes holdninger forsat vil indgå. Endelig skal forvaltningen oplyse, at der igangsat udarbejdelse af lokalplanredegørelse for Nyhavn i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens ønske. Projekt til fornyelse af denne del af Nyhavn vil indgå i arbejdet. Hegnet på Sankt Annæ Plads (Høringssvar 4, 11, 22) Indre By Lokaludvalg har ingen bemærkninger til denne del af projektet. De øvrige tre høringssvar er kritiske overfor nedtagelse af hegnet bl.a. pga sikkerhed for legende børn, risiko for cykelparkering inde i anlægget, fordi hegnet afskærmer mod gaden og fordi det opfattes som en del af pladsens karakter. Forvaltningens bemærkninger. I byrumsstrategi for Nyhavnsområdet indgår bevaring af det eksisterende smedejernshegn. I indstilling om program for parallelt Side 9 af 12
10 opdrag om byliv godkendt af Teknik og Miljøudvalget i januar 2012, anbefalede forvaltningen, at den videre projektering skulle afdække, hvilke muligheder nedtagning eller en hel eller delvis bevaring af hegnet kunne betyde for pladsen. Hegnet hører ikke oprindeligt til pladsen, men er formodentligt opsat i perioden omkring Det er således fra en tid hvor de grønne områder mest var til beskuelse og ikke brugte. Hegnet står meget tæt på træerne, som delvist vokser ind i det og anbefales af den grund flyttet. Hegnet skærmer i dag mod trafikken og de parkerede biler og understreger pladsens rumlige og fysiske opdeling i det grønne midterareal, gader og fortove. Herudover fungerer hegnet bl.a. som afskærmning af legepladsen. Undersøgelser viser, at hegnet er nedslidt, og det vurderes ikke umiddelbart at kunne genanvendes. Hovedidéen i forslaget er at samle rummet som én plads, skabe krydsningsmuligheder for fodgængere, understrege pladsen aksiale hovedtræk og genfortolke til et moderne formsprog. Legepladsen flyttes til et cirkulært areal ud for Strandstræderne og hegnes for at gøre den tryg og sikker for børn. Trin og beplantning omkring de forsænkede haver vil have en afskærmende virkning mod gaderne, hvor trafikken dæmpes og hvor der ikke længere vil holde parkerede biler langs hegnet. Krydsningsmuligheder for fodgængere forbedres, pladsens samlende karakter vil understreges, samtidig med at de forsænkede haver fungerer som transport for skybrudsregn. På den baggrund anbefaler forvaltningen, at hegnet fjernes og delvis erstattes med en ny hegning omkring legepladsen, som foreslået. Ledningsomlægninger (Høringssvar 1 og 7) Indre By Lokaludvalg opfordrer til at det sikres, at der ikke umiddelbart efter pladsens retablering igen skal graves. Det andet høringssvar påpeger næsten det samme og opfordrer til, at der sker en koordinering af omlægning af fjernvarmeledninger under hensyntagen til beboerne. Forvaltningens bemærkninger: Der vil fortsat være en løbende dialog med ledningsejerne med henblik på at koordinere de kommende ledningsomlægninger, herunder til fjernvarmeforsyningen, således at der ikke sker opgravninger pga ledningsomlægninger i en overskuelig fremtid efter omlægningen. Turistbusser (Høringssvar 2 og 16) Indre By Lokaludvalg har ingen bemærkninger til dette emne. Kritikken går på, at der ikke er afsat pladser til turistbusafsætning ved Side 10 af 12
11 Kvæsthusmolen, som ifl indsigerne vil betyde en forringelse for turister og for kanalrundfarterne. Der henvises til Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet, hvoraf det fremgår at der kan etableres afsætningsmulighed ved molen. Forvaltningens bemærkninger: Det er korrekt, at projektet ikke længere indeholder afsætningspladser for turistbusser ved Kvæsthusmolen, herunder til de anløbspladser for kanalrundfarter, som Kvæsthusselskabet A/S i dialog med kanalrundfarterne og By & Havn planlægger at etablere ved molens østside. Undervejs i processen med udvikling af dispositionsforslaget har på et tidspunkt indgået afsætningsplads for to turistbusser til betjening af gæster til skuespilhuset. Det er imidlertid valgt at lade disse udgå og i stedet vil de af Skuespilhusets gæster, som ankommer med turistbus, have mulighed for afsætning på Skuespilhusets sydlige arealer. Forvaltningen har skønnet, at turistbusafsætning ved Kvæsthusmolen vil medføre stor risiko for kødannelse og manglende smidighed i afviklingen af den øvrige trafik, herunder til- og fra kørsel til parkeringsanlægget, afvikling af Citybussen, cyklister mm. Herudover vil afsætningspladser for turistbusser optage en del areal, som kan medføre risiko for ulovlig parkering i vinterhalvåret, hvor busserne ikke benytter pladserne. Der er i dag mulighed for afsætning for turistbusser ved Toldbodgade/ Amalienborg umiddelbart i gangafstand til de omkringliggende turistattraktioner, herunder Kvæsthusmolen. Forvaltningen anbefaler derfor at prioritere at understøtte formålet om bedre forhold for fodgængere, cyklister, ophold og smidighed i afvikling af den kørende trafik og dermed udelade afsætning for turistbusser, som foreslået. I forbindelse med budget 2014, har forvaltningen udarbejdet budgetønske til en række afsætningspladser for turistbusser i Indre by og i periferien af Indre By. Strandstrædernes manglende finansiering (Høringssvar 1, 7, 14, 15, 20) Indre By Lokaludvalg beder om, at der findes midler til omlægning af Strandstræderne, da projektet ellers vil stå halvfærdigt. De øvrige høringssvar er enige i, at Strandstræderne skal med i omlægningen primært pga helheden og muligheden for at fremme handelslivet for de små forretninger. En enkel påpeger, at det er vigtigt, at en fornyelse af Strandstræderne sker med granitflisebelægninger. Forvaltningen bemærkninger: Strandstræderne har igennem hele projektforløbet indgået som en option og er fortsat ikke finansierede. Formålet med at tage dem alligevel har været at anskueliggøre hvilke kvaliteter både Side 11 af 12
12 byrumsmæssigt, trafikalt, bylivsmæssigt og ifb med regnvandshåndteringen det samlede område og specifikt Strandstræderne kunne få. En finansiering af omlægningen kan indgå i kommende års budgetforhandlinger evt med tilskud fra fonde og private parter. Øvrige Udover ovenstående temaer nævner Indre By Lokaludvalg, at kommunen skal afsætte de fornødne resurser til at vedligeholde det nye haveanlæg og legefunktioner. Hertil kan forvaltningen bemærke, at projektet er forudsat udgiftsneutralt på driftssiden og at haveanlægget i dag har et højt plejeniveau. Endelig lægger et enkelt høringssvar bl.a. meget vægt på belægningskarakteren i området, herunder særligt på Sankt Annæ Plads og anmoder om at sørge for en granitflisebelægning, som kan samle pladsen. Forvaltningen er enig i at et ensartet belægningsmateriale i granit vil være smuk og samlende. Projektets økonomi og de krav forvaltningen stiller til cykelvenlig belægning på pladsen betyder imidlertid, at er det som udgangspunkt er foreslået at asfaltere kørebanerne. Side 12 af 12
HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ?
HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ? - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF BILTRAFIK I GADERUM - - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF OFFENTLIG PARKERING I GADERUM -
Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade
Borgermøde om Sankt Annæ Projektet, 30. oktober 2012. Tilbagemeldinger og kommentarer fra deltagerne
Borgermøde om Sankt Annæ Projektet, 30. oktober 2012 Tilbagemeldinger og kommentarer fra deltagerne Fakta - 65-75 naboer, særlige interessenter og andre interesserede deltog i mødet (samt 9 personer fra
Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014
Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet
Østerbro Lokaludvalgs høringssvar og Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvar. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Bilag 5 Østerbro Lokaludvalgs høringssvar og Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvar Høringssvar vedr. Svanemøllerutens 3. etape (af
Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøforvaltningen
Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K [email protected] Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen
Strækning (Reventlowsgade) Motorkøretøjer Cykeltrafik Cykeltrafik tilladt i begge retninger Cykeltrafik afvikles på dobbeltrettet
Istedgade Reverdilsgade Stampesgade Tietgensgade Notat Dato: 24.04.2018 Projekt nr.: 1008314 T: +45 2880 4964 E: [email protected] Projekt: Cykelparkering i Reventlowsgade Emne: Trafikale konsekvenser Notat
EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE
VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,
Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne
Teknik- og Miljøforvaltningens direktion Rådhuset, 1. sal, vær. 34 Postboks 444 1505 København V 04-11-2009 Sagsnr. 2009-60034 Brev er d.d. fremsendt pr. e-mail. Vedrørende egen driftundersøgelse om BR
Åbning af parkeringspladser på kommunale institutioner. Åbning af 220 pladser (ud af de 400 besluttede) ved 16 kommunale institutioner.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 4. juli 2018 Bilag 1 Overblik over den politiske behandling Borgerrepræsentationen den 1. oktober 2015 Afstemningsprogram til budgetforslag
Charlottenlund bydelscenter
Borgermøde i rådhushallen om forskønnelse af Charlottenlund bydelscenter Dato: 26. marts 2014 Mødet var det andet offentlige borgermøde om forskønnelsesprojektet. Ca. 60 borgere deltog i mødet. Borgmester
Bilag 3. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 3. januar 2019 Bilag 3. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Dispensationer i Ørestad City Nord og Ørestad Syd Forvaltningen
Referat og notat til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. december 2018 kan findes på dette link.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Til Lokaludvalgene i de tidsbegrænsede zoner 13. december 2018 Ændring af tidsbegrænsede zoner - tidsrum og/eller tidsbegrænsningens
Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé
Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: [email protected] Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund
Vendersgade, Rømersgade og Linnésgade REFERAT AF INFORMATIONSMØDE
Vendersgade, Rømersgade og Linnésgade REFERAT AF INFORMATIONSMØDE Den 24. maj 2018 Spørgsmål fra salen og svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Vi har taget spørgsmålene fra salen
Principskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
FORSLAG TIL NYE BELÆGNINGER
FORSLAG TIL NYE BELÆGNINGER LØVSTRÆDE // VALKENDORFSGADE // NIELS HEMMINGSENS GADE DISPOSITIONSFORSLAG MAJ 2018 STRØGBELÆGNING M. GRANITFLISER (KØBMAGERGADE) KONTEKST GADER, STRÆDER OG TORVE STRØGBELÆGNING
Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,
Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5 - Notat om henvendelser Endelig vedtagelse af lokalplan Grøndalsvængets Skole, Bispebjerg Forslag til lokalplan Grøndalsvængets
Bilag 4 Fastlæggelse af parkeringsdækning for biler
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 20. juni 2018 Bilag 4 Fastlæggelse af parkeringsdækning for biler I dette notat redegøres først for fastlæggelse af parkeringsdækning
Parkering i Den Hvide Kødby
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning BILAG 5 Parkering i Den Hvide Kødby Der er i alt 635 p-pladser på terræn i Den Hvide Kødby fordelt med: 107 pladser på offentlig
TM3 Cykelsti og afskærmning mod vej i skybrudsprojektet på overfladen af Strandboulevarden
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT Den 22. februar 2018 TM3 Cykelsti og afskærmning mod vej i skybrudsprojektet på overfladen af Strandboulevarden Den røde markering viser strækningen
Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,
Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade. Forslag - Januar 2015
Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade Forslag - Januar 2015 Wiedeveltsvej Fredensborg Bymidte - Jernbanegade Slotsgade Jernbanegade Rådhushaven Kronprinsessevej Østrupvej Jernbanegade Rosingsvej
BILAG 8. Banegårdspladsen
BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen
Trafikanalyse af Vester Voldgade. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 1 Trafikanalyse af Vester Voldgade Den aktuelle situation Siden 2010 har Vester Voldgade været lukket for gennemkørende biltrafik
DISPOSITIONSFORSLAG SCHØNHERR A/S
DISPOSITIONSFORSLAG SCHØNHERR A/S RAMBØLL A/S SANKT ANNÆ-PROJEKTET Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade - 18.03.2013 LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTER
UDKAST. Ejerforeningen Terrassehaven. Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering
UDKAST Ejerforeningen Terrassehaven Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering NOTAT 7. juli 2017 ph Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 3 Institutionens trafik... 3 4
11. Anlæg af ændret indretning af Rantzausgade, Nørrebro ( )
Københavns Kommune 11. Anlæg af ændret indretning af Rantzausgade, Nørrebro (2017-0056933) Bilag Bilag 1 - Oversigtskort Bilag 2 - Eksisterende forhold Bilag 3 - Dispositionforslag Bilag 4 - Forslag til
NYT LIV I GAMLE NYHAVN
NYT LIV I GAMLE NYHAVN OPLÆG TIL VISIONER OG UDVIKLINGSSCENARIER, DER SKAL LIGGE TIL GRUND FOR BYRUMSPLAN FOR NYHAVNSOMRÅDET OPLÆG TIL VISIONER OG UDVIKLINGSSCENARIER Baggrunden for dette oplæg er at give
For alle tallene gælder det, at de ikke er endeligt verificerede, og der er behov for yderligere undersøgelser
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Notat om muligheder for flere nye pladser hurtigere Notatet beskriver mulighederne for en accelereret oprettelse af nye parkeringspladser
Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré
CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010
CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade
NOTAT. Ejer Bavnehøj Skole forslag til forbedret skolevej
NOTAT Projekt Kunde Skoleanalyser i Skanderborg: Ejer Bavnehøj Skole Skanderborg Kommune Til Fra Kresten Madsen Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen og Martin Splid Svendsen Ejer Bavnehøj Skole forslag til
Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 Krimsvej
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 06-07-2015 Sagsnr. 2015-0137435 Dokumentnr. 2015-0137435-1 SUPPLERENDE HØRING Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425
BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1
REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende
Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik
Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17
Notat om modtagne henvendelser i den offentlige høringsperiode vedrørende forslag til lokalplan "Skjolds Plads metrostationsplads"
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 2 Notat om modtagne henvendelser i den offentlige høringsperiode vedrørende forslag til lokalplan "Skjolds Plads metrostationsplads"
Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD
Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN
UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO
UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling
Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering -
Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret - Opsummering - Om mødet Mødet blev afholdt tirsdag d. 15. september kl. 16.30-18.30 på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal. Indre By Lokaludvalg
Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
BY FOR ALLE Aktivitetsplan 2009
Aktivitsplan 2009 beskriver, hvordan arbejder med tilgængeligheden i København i det kommende år, og hvad vi har lavet i 2008. Indhold Hvad er? Overordnet mål Fokus Sådan arbejder vi med tilgængelighed
DEN HISTORISKE BYMIDTE BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE
1 67 FRA SCT. PEDERS KIRKE TIL AXELTORV SCT. PEDERS KIRKE Engang var Sct. Peders Kirke centrum i Næstved. Den var det naturlige pejlemærke og tre indfaldsveje ledte direkte mod kirken. SCT. PEDERS KIRKEPLADS
Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej
Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet
Sankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej, Skalborg (1. forelæggelse)
Punkt 8. Godkendelse af kommuneplantillæg 3.026 og Lokalplan 3-6-110 Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej, Skalborg (1. forelæggelse) 2016-051135 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender
Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd
Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. LED Dir. tlf. 46 31 35 06 [email protected] Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal
Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone
Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen
