DISPOSITIONSFORSLAG SCHØNHERR A/S

Transkript

1 DISPOSITIONSFORSLAG SCHØNHERR A/S RAMBØLL A/S SANKT ANNÆ-PROJEKTET Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTER

2 INDHOLD 1/ INDLEDNING side 3 Resume Grænseflader 2/ FORUDSÆTNINGER side 6 Anlægsramme Tidsplan Bylivsprogrammer 3/ OMRÅDET side 8 Eksisterende forhold Eksisterende terræn 4/ HOVEDSTRUKTUR FOR TRAFIK side 10 Tværprofil og Cykeltrafik Cykelstier? Cykelparkering Fodgængertrafik Livgarden 5/ HÅNDTERING AF REGNVAND side 16 Terrænregulering Kombinationsløsning Hverdagsregn Ledninger Drift 6/ SANKT ANNÆ PLADS side 24 Vision og Hovedgreb Konceptdiagrammer Eksisterende træer Eksisterende skulpturer Eksisterende programmer Tværprofil Principielt tværsnit Gaderum Udeservering Udvidelse af det grønne anlæg Programmering af delområder side 33 Mellem Bredgade og Strandstræderne Ud for Strandstræderne Mellem Strandstræderne og Amaliegade Amaliegade-aksen Mellem Amaliegade og Toldbodgade Krydset ved Toldbodgade Mellem Toldbodgade og rampen Mødet med Kvæsthusprojektet Belysning Tværprofiler vest for Toldbodgade Tværprofiler ved Toldbodgade Tværprofiler øst for Toldbodgade Beplantning Belægninger Særlig redegørelse vedr. hegn 7/ KVÆSTHUSGADE side 57 8/ STRANDSTRÆDERNE side 61 9/ NYHAVN ØST FOR TOLDBODGADE side 69 ORGANISATION, Projektet er udviklet for Kvæsthusselskabet. Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning, har deltaget på alle bygherremøder, samt møder med interessenter, borgere, naboer og politi, ved Center for Bydesign, og til dagsordenen indkaldte repræsentanter for de forskellige centre i Teknik og Miljø Forvaltningen. Desuden har HoFor (tidligere KE) deltaget på bygherremøder ad hensyn til forudsætninger for, samt ønsker til regnvandshåndteringen, og særligt i ft. proceduren for ansøgning om "skybrudsmidler" til projektet, og redegørelse i forbindelse med dette for fordeling af udgifter til skybrudsløsning i anlægsoverslaget. Til at kvalificering og løbende godkendelse af projektudviklingen er der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra Københavns Kommune og Realdania. Projektet er udarbejdet af: Lundgaard og Tranberg Arkitekter, totalrådgiver. Schønherr A/S, landskabsarkitektrådgiver. Rambøll A/S, ingeniørrådgiver i ft. trafik og vand. DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 2

3 1/ INDLEDNING Nyhavn, Store Strandstræde, Lille Strandstræde, Kvæsthusgade, Sankt Annæ Plads. Navne på steder i en by, i København, i Danmark. Og nogle steder opleves som mere midte end andre steder. Nyhavn er midte, alle kender Nyhavn, billeder dukker op med det samme. Men Strandstræderne, Kvæsthusgade og Sankt Annæ Plads kræver, for de fleste, en nærmere stadfæstelse. Og det er det særlige og forunderlige ved dette område i København, at noget, der ligger så tæt, kan have så forskellig en karakter. Fra Nyhavns tætte intense caféliv, over Strandstrædernes krogede middelalder til Sankt Annæ Pladsens storslåede, grønne, stilfærdige langsomhed. Sankt Annæ Plads knytter an til Frederiksstaden og den nye plads på Kvæsthusmolen, Skuespilhuset og Strandstræderne, knytter sammen, ved blot at være sig selv. Kaldes for plads, men er mere end det, en park, en have, eller hvad? I hvert fald forunderlig og ganske særligt. Det er forslagets mål at forstærke og forenkle disse steders særlige karakter, og på enkel vis, at indskrive dem i nuet. Eksisterende grønne element Arkitektonisk helhed skabes ved at styrke det grønne element, forbindelsen til vandet og afslutte rummet. DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 3

4 RESUME Med dette projekt for Sankt Annæ området, arbejder vi i et af de mest spændende områder i København og i Danmark. Området er et helt særligt sted i indre København, og er karakteriseret ved at byrum med forskellig historie og arkitektur mødes, overlapper og fletter sammen og herved understøtter hinandens forskellighed, gør hinanden, og stedet, til noget helt særligt. Ambitionen med dette projekt har været at se på området som en sammenhængende helhed. Samlet set, og som de brikker der skal til, for at fuldende og færdiggøre området omkring de nye byrum ved Skuespilhuset og Kvæsthusprojektet. Adskilte, hvor hvert delområde, hver delstrækning, hver gade, skal have sin egen funktionalitet og byliv, arkitektoniske egenart og udtryk. Med Sankt Annæ projektet fuldføres og færdiggøres en vigtig akse i byen. Som en nyfortolkning af et klassisk byrum, der ikke før har været afsluttet, skabes en værdig ankomst til Skuespilhuset og et nutidigt byrum, der i format kan måle sig med Frederiksstadens smukke huse og som kan blive til glæde for både københavnere og turister. Der skabes i området plads til passage, promenade og pause - et byliv med bedre forhold for cyklister og fodgængerne og bedre plads til ophold og caféliv, og en trafikløsning der understøtter denne fredeliggørelse, samtidig med at den løser de nye udfordringer der kommer i forhold til det ny underjordiske parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen. Hertil er der i projektet indarbejdet en sikring mod fremtidige skybrud, som skal være eksempelprojekt på nationalt plan. Projektet omfatter Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, samt Lille og Store Strandstræde. Aflevering af dette dispositionsforslag for Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, samt Lille og Store Strandstræde er en videreudvikling, bearbejdning og kvalificering af hovedstrukturen afleveret i oktober Som bilag til denne projektmappe er notater vedr. Trafik og Vand udarbejdet af Rambøll, samt anlægsøkonomi og særlig redegørelse for træer. Nyhavn, øst for Toldbodgade Sideløbende med udviklingen af dispositionsforslaget for Sankt Annæ Projektet er der udarbejdet dispositionsforslag for Nyhavnsstrækningen øst for Toldbodgade og frem til Kvæsthusprojektet. Nyhavnsprojektet indgår som et særskilt afsnit i dette materiale. BYRUM Sankt Annæ Plads omlægges med bredere fortove og en bredere grøn midte, så der bliver bedre plads til bylivet, så området kommer til at hænge sammen med det fremtidige byliv ved Skuespilhuset og på Kvæsthusmolen, og så hovedlinierne fra den vestlige del videreføres til afslutning mod Kvæsthusmolen omkring den ny rampe til det ny parkeringsanlæg. Pladsen indrettes så eksisterende barrierer på tværs af byrummet i form af hegn, trafik og parkering fjernes, og sammenhængen mellem det grønne anlæg og resterende byrum styrkes. Det grønne midterareal programmeres hen ad strækningen i forhold til det ønskede byliv. På Strandstræderne skabes bedre forhold for fodgængerne og bedre plads til ophold og caféliv. På begge stræder og på den lille plads, hvor de to stræder mødes, kan der komme udeservering og pladsen indrettes til ophold og mindre arrangementer, som f.eks. marked eller lignende. Kvæsthusgade skal fortsat fungere til varelevering til Skuespilhuset og som en transportkorridor mellem Nyhavn og Sankt Annæ Plads. Gaden indrettes med et asymmetrisk tværprofil, med plads til skybrudsrende, cykelparkering og nye træer. På Nyhavnsstrækningen øst for Toldbodgade og frem til Kvæsthusprojektet videreføres granitbrolægningen og bylivet fra Nyhavnsstrækningen vest for Toldbodgade, men med fokus på forbedring af tilgængeligheden. Der anlægges fodgængerfelt midt i krydset med Toldbodgade, så de to strækninger bindes sammen. TRAFIK På Sankt Annæ Plads fastholdes den nuværende trafikstruktur dobbeltrettet mellem Bredgade og Toldbodgade og med ensrettet kørsel på begge sider af det grønne midterareal. Hovedstrukturen videreføres øst for Toldbodgade og frem til den kommende P-rampe. For at tilpassse den fremtidige trafikmængde på projektområdet til bylivet, reduceres den gennemkørende trafik på Sankt Annæ Plads nordside ved venstresvingsforbud fra Toldbodgade syd ad Sankt Annæ Plads og ved lukning af overkørsel ud for Lille Strandstræde. Kørebanen udformes som en cykelgade med et 3,25 meter profil, hvor biler og cykler færdes på samme areal. Bredden muliggør at cyklisterne kan indtage hele kørearealet og virker i sig selv hastighedsdæmpende i det bilerne vil holde sig bag cyklisterne. Bredden muliggør dog at personbiler (men ikke en lastbil/bus) kan passere en cyklist i meget lav hastighed dvs km/t. Herudover forbedres forholdene for cyklisterne ved en cykelvenlig belægning, samt ordnet cykelparkering langs facader. Hastigheden begrænses til 30 km i timen, og der vælges et smalt tværprofil, som, sammen med hævede flader, vil have en hastighedsdæmpende virkning i gaden, samtidig med at det giver plads til bylivet. Store og Lille Strandstræde gøres til gågade med kørsel tilladt med dobbeltrettet kørsel på Lille Strandstræde og ensrettet kørsel på Store Strandsstræde, som i dag. Kvæsthusgade forbliver dobbeltrettet, og der vil i fremtiden være indkørsel forbudt til Nyhavn i den sydlige ende af Kvæsthusgade. Nyhavn øst for Toldbodgade gøres ligeledes til gågade med kørsel tilladt i begge retninger. Der vil dog i fremtiden kun være indkørsel til gaden fra Toldbodgade/Holbergsgade. SKYBRUDSLØSNING Særligt for Sankt Annæ-projektet er, at den renoverede plads, og de omkringliggende gader skal være indrettet, så de kan lede vandet fra ekstreme regnskyl væk fra de gamle huse og ud i havnen. Skybrudsvand håndteres som kombinationsløsning, dvs. både på overfladen og i rørføring. På overfladen ledes skybrudsvandet til udløb i havnen, både på kørebane og i en forsænkning i det grønne anlæg. Forsænkningen udføres med lodrette kanter, og der arbejdes med eet langt og sammenhængende trug fra Bredgade til Toldbodgade. Løsningen suppleres med overdimensionerede rør til seperat vejafvanding. Løsningen vil kunne opsamle % af skybrudsvandet synligt på overfladerne og % af skybrudsvandet vil skulle ledes i rør. Hverdagsregnen ledes over fortove via kinne-kullerender til rendestene i kørebanearealet til den seperate vejafvanding, som løbende afledes til opsamlingstanke til en evt. vandkunst og tanke til vanding af træer, og efter rensning til udløb i havnebassinet. DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 4

5 GRÆNSEFLADER Nyhavn, vest for Toldbodgade De to Strandstræder afsluttes i Nyhavn, som fortsat skal være gågade med ophold og udeservering. Ved arbejdet med planen har det været i fokus ikke at trække det støjende nyhavnsliv ind på de to Strandstræder. Toldbodgade På Toldbodgade arbejdes der i Københavns Kommune med en opgradering af forholdene for gadens cyklister. Københavns Kommune har sat midler af til at forbedre forholdene for cyklister på strækningen mellem Holbergsgade og Sankt Annæ Plads. Den resterende del afventer til der er afsat midler. I bunden af Kvæsthusbassinet på siden af Kvæsthusmolen - etableres en 65 meter bred trætrappe med brede trin, der fører helt ned til vandkanten. Trappen fungerer som publikumstrappe for scenen på vandet og inviterer til dagligt både til leg og afslappet ophold. Amaliegade Amaliegade ligger som en tværakse på Sankt Annæ Plads. Gaden giver ankomst til Amalienborg. I aksen står Salys rytterstatue og aksen afsluttes i Gefionspringvandet. Bredgade Sankt Annæ Plads afsluttes mod vest i Bredgade, som fortsat skal være en trafikeret fordelingsgade med god fremkommelighed for busser. Kvæsthusprojektet Kvæsthusprojektet strækker sig over 500 meter fra Nyhavn til spidsen af Kvæsthusmolen. Med over m² bliver Kvæsthusmolen byens nye store scene. Den bliver let at kende med sin mørke belægning, der udrulles som et tæppe. Der bliver plads til uformelt byliv langs molekanterne, når havnerundfarten og de helt store sejlskibe lægger til kaj. Eller når solen og livet på pladsen nydes mellem pavillonerne, hvor der også er servering. I kraft af sin størrelse og indretning kan Kvæsthuspladsen også rumme det mere organiserede byliv. F.eks. når Det Kongelige Teater eller andre holder udendørs forestillinger og forskellige former for events. To af pladsens pavilloner bliver indrettet som caféer og overfor bliver to pavilloner indrettet som scener. Kvæsthuspladsen indrettes i det hele taget, så der også er plads til store armbevægelser. Pladsen bliver et nyt og markant mødested, der kan give mange forskellige oplevelser ved vandet både til hverdag og fest. Under Kvæsthuspladsen bygges et parkeringsanlæg, der kan rumme 500 personbiler. For bilisterne starter oplevelsen af p-anlægget allerede ved nedkørslen mellem træerne på Sankt Annæ Plads. Nedkørslen bliver lys og venlig. Nede bliver man overrasket over, hvor åbent her er. Få velplacerede søjler og meget enkel orientering på alle 3 etager. Og med anlæggets hovedattraktion lige for: Det tre etagers høje forbindelsesrum der strækker sig i hele anlæggets længde. DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 5

6 2/ FORUDSÆTNINGER Forudsætninger for arbejdet med hovedstrukturen har været : PLADS TIL PROMENADE, PASSAGE OG PAUSER. Bylivsprogrammeringen, og tilbagemeldingerne og bedømmelse i ft. dette fra det afholdte parallelopdrag og borgermøderne om byliv, trafik og vand, i foråret OVERFLADEPARKERING Under Kvæsthusmolen bygges et underjordisk parkeringsanlæg med 500 nye p-pladser. Dette har medført en beslutning om at reducere den omkringliggende parkering tilsvarende, hvilket giver mulighed for at forbedre forhold for ophold, fodgængere og cyklister i nærområ det og særligt på Sankt Annæ Plads, som i dag er præget af parkering. PRIORITERING AF BLØDE TRAFIKANTER Det er for arbejdet en forudsætning at cyklister og fodgængere skal have bedre forhold. SKYBRUDSPROJEKTET Sankt Annæ Plads skal omlægges til skybrudsgade, så den kan lede vandet fra ekstreme regnskyl væk fra de gamle huse og ud i havnen. Og eventuelt således at regnvand kan anvendes rekreativt i byrummene. Det er ønsket at projektet skal kunne håndtere og lede vand til udløb i havnen fra et opland på ca. 18 ha, vist på diagrammet til højre. Projektet skal være et eksempelprojekt på nationalt plan og vil kunne få støtte fra skybrudspuljen. DE EKSISTERENDE TRÆER De eksisterende træer på Sankt Annæ Plads skal som udgangspunkt bevares. ANLÆGSRAMME Rammebeløbet til Sankt Annæ Projektet, eksklusiv udgifter til skybrudssikring, som dispositionsforslaget er udarbejdet efter, er for Sankt Annæ Plads øst, Sankt Annæ Plads vest og Kvæsthusgade 47,8 mio. kr. Til Nyhavn mellem Toldbodgade og Kvæsthusgade (Nyhavn 71) er afsat 7,0 mio. kr. Der er endnu ikke afsat midler til Strandstræderne TIDSPLAN Under forudsætning at de ventede donationer falder på plads er skitseret følgende tidsplan: Aflevering af dispositionsforslag: uge 8, Høringsproces af Indre By Lokaludvalg: 6 uger i forå ret Politisk behandling: sommer Projektering: efterår forår Anlæg Etape 1: Sankt Annæ Plads Vest og Nyhavn øst: sommer 2014 og forår Anlæg Etape 2: Sankt Annæ Plads Øst og Kvæsthusgade: forår 2015 og å ret ud. Der er endnu ikke afsat midler til Strandstræderne, og denne indgår derfor ikke i den skitserede tidsplan. 18 ha projektområde Diagram over projektområdet med opland for skybrudsprojektet på Sankt Annæ Plads. DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 6

7 BYLIVSPROGRAMMER I foråret 2012 afholdtes et parallelopdrag med fokus på det fremtidige byliv i området. Parallelopdraget havde sit hovedfokus på det fremtidige byliv, og lagde vægt på, at det ønskede byliv understøttes af et overordnet greb og en struktur, der med afsæt i byrummenes egenart, sikrer den nødvendige trafikafvikling og afledning af vand - især i forbindelse med skybrud. Med forslaget Plads til promenade, passage og pauser ønskede Team Schønherr og Rambøll at bygge videre på borgernes input og på de centrale dele af Københavns Kommunes strategier og politikker for området. Processen viste et klart ønske fra borgernes side om især at bygge videre på stedets nuværende rumlige og bylivsmæssige kvaliteter. Med forslaget til bylivets karakter og placering, var ambitionen at skabe en hovedstruktur, der respekterer det klassiske byrum og områdets historie, samtidig med at bylivsprogrammerne understøtter forskellighederne i områdets eksisterende tilbud og opholdsmuligheder. Projektområdet ses som 3 forskellige delområder med hver sin karakter og byliv. Sankt Annæ Plads. Det grønne klassiske byrum til det fredelige hverdagsliv skal bevares. Her skal være ro, og der skal være plads til passage, promenade og pause. Pladsen skal bevares med det grønne midterareal og fastholdelse af vejarealer på begge sider af dette. Der skal indrettes, så barrierer på tværs af byrummet i form af trafik, hegn og parkerede biler nedbrydes, så sammenhængen mellem det grønne anlæg og resterende byrum styrkes. BYLIVSPROGRAMMER lokale brugere - turister hverdag - arrangementer / sæson Bredgade Opholdsmulighederne koncentreres i pladsens grønne midterareal og suppleres med mulighed for udeservering på udvidede fortovsarealer i begge sider af pladsen. Strækningen mellem Bredgade og pladsen ud for Strandstræderne rummer det rolige opholdssted, strækningen mellem Strandstræderne og Toldbodgade disponeres til lokale aktiviteter og leg, mens Kvæsthusområdet øst for Toldbodgade også skal kunne rumme regionale bylivsattraktioner, herunder arrangementer af varierende indhold. Lille og Store Strandstræde der hører til middelalderbyen, ses som fredelige ( i modsætning til Nyhavn og Kvæsthusmolen) opholds-, handels- og kulturstrøg. De åbne facader, der indbyder til byliv, og pladsen er gadernes store potentiale. Der skal skabes gode forhold for fodgængere og cykler, og særligt på St. Strandgade som er en vigtig cykelforbindelse mellem Frederiksstaden og Kgs Nytorv. Strandstræderne skal derfor helt overvejende fungere som fodgængerområde med handelsliv, siddemuligheder og et udbud af udeservering i sæsonen. Kvæsthusgade ligger mellem middelalderbyen, Frederiksstaden og Kvæsthusområdet. Bylivs og flowmæssigt er Kvæsthusgade et vigtigt forbindelsesrum for fodgængere og cyklister ml. Nyhavn og Kvæsthusprojektet. Gaden skal anvendes til indkørsel for varer o.l. til Skuespilhuset, samt til cykelparkering. Kvæsthusgade skal derfor overvejende fungere som forbindelse mellem Nyhavn og Kvæsthusområdet og Sankt Annæ Plads.Vi ser dog også Kvæsthusgade, som en vigtig afslutning af middelalderbyen før mødet med Skuespilhuset og Kvæsthusprojektet. Gadens særlige kvalitet ved kigget, fra vand til vand i begge ender skal bevares. Sankt Annæ Plads s Sankt Annæ Plads Det grønne klassiske byrum til det fredelige hverdagsliv Passage, promenade og pause Intensiveres mod havnen Det rolige ophold Pausen Lille og Store Strandstræde fredeligt handels- og kulturstrøg mødet med middelalderbyen. Fodgængerområde, handelsliv, ophold og udeservering. Lokale aktiviteter Plads til leg Nyhavn Amalienborg Slotsplads Toldbodgade Kvæsthusgade forbindelsen ml. Nyhavn, Frederiksstaden og Kvæsthusprojektet Amaliehaven Larsens Plads Regionale attraktioner og arrangementer Trappen til Kvæsthusbassinet Kvæsthusmolen Skuespilhuset Kvæsthusmolen Kvæsthusgade På Nyhavnsstrækningen øst for Toldbodgade og frem til Kvæsthusprojektet videreføres bylivet fra strækningen vest for Toldbodgade som fodgængerpromenade og mulighed for udeservering. Strandstræderne Kvæsthusgade Nyhavn DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 7

8 3/ OMRÅDET OG KONTEKSTEN Projektområdet er særligt karakteristisk ved sin beliggenhed i byen, hvor de historiske lag fra 3 karakteriserende perioder er markante og kendetegnende. Middelalderbyen, Frederiksstaden, og det nye område ved Skuespilhuset og Kvæsthusmolen. Sankt Annæ Plads er helt unik. For København, der findes ikke andre anlæg tilsvarende, og sammenlignet med lignende og samtidige klassiske pladsanlæg i Europa, fordi den støder op til et stort havnerum. Strandstrædernes tætte og selvgroede karakter træder tydeligt frem, i sammenligning med den afklarede geometri på Sankt Annæ Plads, og Kvæsthusgade ligger som noget helt særligt både mellem to havnerum og mellem to akser, samtidig med at den ligger parallelt med det nye projekt på Kvæsthusmolen og Skuespilhuset. Middelalderbyen, som Lille og Store Strandstræde, samt Kvæsthusgade hører til, er karakteriseret ved de krogede snævre gader, og de mange åbne og aktive facader, der lægger op til og indbyder til byliv, der foregår ved overgangen og i samspillet mellem de åbne facader og byrummet. Middelalderbyen Frederiksstaden Kvæsthusprojektet Facader Facader Facader Byrum Byrum Byrum I forhold til middelalderbyen sker et markant skalaskift ved overgangen til Frederiksstaden, i ft bygningernes og byrummenes proportioner. Frederiksstaden, som Sankt Annæ Plads hører til, er karakteriseret ved de lange planlagte og ubrudte linier (der efter den oprindelige plan skulle have været videreført mod vest), det symmetriske, det stramme og det storslåede. Ved overgangen til Kvæsthusprojektet åbner Sankt Annæ Plads byrum sig op mod det store åbne havnerum mod nord og øst. Kvæsthusprojektet lægger til uden på middelalderbyen og Frederiksstaden, langs Kvæsthusgade og for enden af Sankt Annæ Plads, som et nyt lag på byen. DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 8

9 EKSISTERENDE TERRÆN På Sankt Annæ Plads er gaderummene i dag opdelt i et fortovsareal og et kørebaneareal, samt et grønt anlæg i midten. Fra facader falder fortovene mod kørebanen. En kantsten adskiller fortov fra kørebanen. Kørebanen som er 9-10 meter bred er udført med pilhøjde i midten til afvanding i begge sider. Mod det grønne anlæg er en kantsten, hvor lysningen varierer meget. Mange steder, f.eks. ud for Strandstræderne, er kantstenen helt nede i niveau med kørebanen. Den fremtidige terrænregulering af gaderummet er bundet af sokkelkoter og koter omkring eksisterende trærækker, hvor der ikke må terrænreguleres. (pt indmålt ved overside kantsten, som generelt ligger 0,5 m fra og noget lavere end terrænet ved træerne.) Faldet mellem disse bindende koter, er vist på planen. Sokkelkoterne ligger på hele strækningen højere end terrænkoterne om træerne. Og på størstedelen af strækningen mellem Bredgade og Toldbodgade er forskellen på omkring 30 cm. Hvilket giver et fald på ca 25 o/oo på tværs af gaderummet. Oversvømmelse Sankt Annæ Plads Lokalt er der dog enkelte steder (f.eks. ved mødet mellem Sankt Annæ Plads nord og Bredgade, og Sankt Annæ Plads syd og Toldbodgade) hvor terrænforskellen kommer ned omkring de 10 cm, og tværfaldet omkring de 10 o/oo. I Bredgadeenden ligger det nordlige gaderum og den nordlige trærække, højere end den sydlige trærække og gaderum. Denne terrænforskel skifter gradvist hen over strækningen, ud for Strandstræderne ligger gaderummene nogenlunde lige højt, og ved mødet med Toldbodgade ligger Sankt Annæ Plads syd og trærække højere end det nordlige gaderum. Denne forskydning optages inde i det grønne anlæg. Øst for Toldbodgade ligger gadens nordside igen højere end sydsiden. I længderetningen falder terrænet mod øst på strækningen fra Bredgade til Toldbodgade med et længdefald på ca 4,5 o/oo. Ved Toldbodgade findes Sankt Annæ Plads-strækningens laveste punkt. Og det er også her oversvømmelser ved skybrudshændelser tidligere har vist sig. Blandt andet inde i den Finske Ambassade som ligger på hjørnet af Toldbodgade. Fra Sankt Annæ Plads falder terrænet mod syd ned ad Toldbodgade, hvilket også kan ses på registrering af oversvømmelsen ved skybrud Fra Toldbodgade til Kvæsthusmolen er terrænet nærmest plant i længderetningen på gadens sydside, og på nordsiden løfter terrænet sig en smule mod øst. 4 o/oo 10 o/oo 20 o/oo 26 o/oo 25 o/oo 31 o/oo 24 o/oo lunke lunke 24 o/oo 20 o/oo 24 o/oo 23 o/oo 18 o/oo 13 o/oo 19 o/oo 15 o/oo 13,8 o/oo 11,5 o/oo 3.5 o/oo næsten fladt 4.5 o/oo 25 o/oo 28 o/oo 35 o/oo 23 o/oo lunke lunke På hjørnet mellem Kvæsthusgade og Sankt Annæ Plads findes igen et meget lavt punkt. Terrænforskellen mellem Kvæsthusgades vestside og østside, Skuespilhuset, er i gadens nordlige ende stor. næsten fladt De planlagte projekter på Kvæsthusmolen og trappen mod Kvæsthusbassinet ligger i niveau med det eksisterende bolværk i kote 2.10, som er ca 30 cm højere end nuværende sokkelkote på Front Hotel og sokkelkoter for Skuespilhuset i hjørnet mod Kvæsthusgade i kote 1.90 og Kvæsthuset i kote Terræn Sankt Annæ Plads DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 9

10 4/ HOVEDSTRUKTUR FOR TRAFIK Den nuværende trafikstruktur som dobbeltrettet gade mellem Bredgade og Toldbodgade med ensrettet kørsel på begge sider af det grønne midterareal fastholdes og videreføres på tværs af Toldbodgade og frem til den kommende P-rampe. For at tilpassse den fremtidige trafikmængde på projektområdet til det ønskede byliv reduceres den gennemkørende trafik på Sankt Annæ Plads nordside. Reduktion af gennemkørsel Den eksisterende gennemkørende trafik på Sankt Annæ Plads nordlige side reduceres ved flytning af ture til Toldbodgade og Bredgade. Trafikken fra P-anlægget skal dog fortsat kunne køre ad Sankt Annæ Plads og frem til Bredgade. Etablering af venstresvingsforbud fra Toldbodgade ad Sankt Annæ Plads fjerner hovedparten af den gennemkørende trafik og reducerer ÅDT (årsdøgnstrafik) med minimum 1500 ture pr. døgn, hvilket vil give en markant reduktion i den eksisterende gennemkørende trafik på nordsiden, som mere end opvejer den P-trafik der vil køre gennem gaden. Trafikken bliver balanceret i gaden, da ÅDT på nordsiden kommer under 2000, mens den på sydsiden fastholdes omkring de Cykelgaden / kørebanen udformes som et 3,25 meter profil, hvor biler og cykler færdes på samme areal. Bredden muliggør at cyklisterne kan indtage hele kørearealet og virker i sig selv hastighedsdæmpende i det bilerne vil holde sig bag cyklisterne. Bredden muliggør dog at personbiler (men ikke en lastbil/bus) kan passere en cyklist i meget lav hastighed dvs km/t. Der skiltes med hastighedsbegrænsning på 30 km/t. Vejlukning ud for Lille Strandstræde. Den gennemkørende trafik på Sankt Annæ Plads ad Store Strandstræde mod Kongens Nytorv fjernes ved at lukke krydsningen af Sankt Annæ Plads ud for Lille Strandstræde. Dog tillades cyklister fortsat at krydse her. Kun højresving ind mod og ud fra Lille Strandstræde gøres muligt. Tiltaget vil medføre begrænset omvejskørsel med uvending ved Amaliegade og bagom Chr. X s rytterstatue, i en størrelsesorden på mellem pr. døgn der foretager omvejskørsel bagom rytterstatuen og kører gennem Store Strandstræde. Der etableres en bredere fodgængerkrydsning på tværs af Bredgade og en ny fodgængerkrydsning mellem de to grønne arealer på tværs af Toldbodgade, som et smalt fodgængerfelt på 3,0 meter placeret i nordsiden, der betyder at fodgængere i midten kan afvikles sammen med venstresvingende fra Sankt Annæ Plads vest. Indkørsel til P-rampe og udkørsel fra P-rampe sker direkte fra/til Sankt Annæ Plads. Der er kun adgang og tilkørsel fra/til Toldbodgade. Afmærkningen ved opkørslen tydeliggøres, så udkørende biler kører direkte ud i egen venstre vognbane uden at skulle tage hensyn til trafik bagfra. Der udføres en cykelpassage i niveau med vejen i direkte forlængelse af ruten langs havnen for cyklister der skal i retning mod Kvæsthusgade. Store og Lille Strandstræde Lille Strandstræde skiltes som gågade med kørsel tilladt, med kørsel i begge retninger. Overfladeparkeringen fjernes, og der indrettes til ambassadeparkering, handicap-parkering, samt varelevering/korttidsparkering. Store Strandstræde skiltes som gågade med kørsel tilladt, med ensrettet kørsel i retning mod Kongens Nytorv. Cyklister tillades dog kørsel i begge retninger. Indkørsel til Strandstrædepladsen sker på pladsens vestside langs muren mod Garnisons Kirken, udkørsel til Sankt Annæ Plads langs pladsens østside. Kvæsthusgade Kvæsthusgade dobbeltrettes i hele sin længde med højresvingsforbud for motoriserede køretøjer ved Nyhavn. Nå r trafikstrukturen bliver gennemført, vil der kun være ærindekørsel i gaden. Det skal dog sikres at en lastbil og en bil kan passere hinanden på strækningen. Ligeledes bør cyklister der cykler side om side også kunne passere en bil, hvorfor kørearealet udlægges med en bredde på 5,5 meter. Nyhavn Nyhavn mellem Kvæsthusgade og Toldbodgade ændres til gågade med kørsel tilladt i begge retninger for cykler og motoriserede køretøjer (for motorkøretøjer i praksis kun for lokal trafik fx til og fra ejendommene). Der vil være indkørselforbud i retning mod vest fra Kvæsthusgade. Der er således kun indkørsel til Nyhavn Øst fra Toldbodgade i retningen fra Holbergsgade. Overfladeparkeringen på området fjernes, men der indrettes til ambassadeparkering, liniebus, handicap-parkering og taxaer, samt afsætning og varelevering/korttidsparkering 30 min. I dag findes på Sankt Annæ Plads 5 taxaholdepladser, 10 ambassadepladser, 2 handicappladser, 1 stoppested for liniebus - disse bevares i det fremtidige projekt. Der er desuden i dag 3 pladser for afsætning, som med det nye projekt forøges til 18 pladser til afsætning / korttidsparkering. På Strandstræderne findes i dag i alt 6 ambassadeparkeringspladser, samt 1 handicap-plads. Disse bevares. Herudover etableres 10 pladser til korttidsparkering/afsætning. På Kvæsthusgade er i dag 1 handicap-plads, som bevares. På Nyhavn bevares de 2 ambassadeholdepladser, og der etableres 3 læsse- og afsætningszoner. Se i øvrigt bilag vedr. trafikhåndtering. Diagrammet viser forslag til ændringer i døgntrafikken. Rambøll december Reduktion af den gennemkørende trafik på Sankt Annæ Plads nordlige side ved venstresvingsforbud fra Toldbodgade ad Sankt Annæ Plads. Ture (1500) som tidligere foregik ad Sankt Annæ Plads flyttes herved til Toldbodgade (500) og Bredgade (1000). Diagrammet viser den fremtidige trafikstruktur i området. Ændringer er vist i FED. Hvor ikke andet er vist følger cykelstrømmen bilstrømmen. Rambøll december DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 10

11 TVÆRPROFIL OG CYKELTRAFIK På Sankt Annæ Plads foreslås kørebanen udformes som et 3,25 meter profil, hvor biler og cykler færdes på samme areal. Bredden muliggør at personbiler (men ikke en lastbil/bus) kan passere en cyklist i meget lav hastighed dvs km/t. Cyklisterne kan indtage hele kørearealet og virker i sig selv hastighedsdæmpende. Løsningen anbefales fordi den tilbyder det smalleste kørebaneprofil med god plads til fortov og udvidelse af det grønne areal. Den kræver dog en hastighedsdæmpning i gaden. Desuden er løsningen er meget fleksibel ift. parkering og afsætning. Løsningen indeholder det samlet set bedste kompromis i forhold til at sikre ordnede cykelforhold samtidig med at hastigheden holdes nede i gaden. Løsningen giver både god plads til fodgængere langs fortov og giver en smal krydsningslængde til og fra den grønne midte. Det har under arbejdet med planen været undersøgt om kørebaneprofilet kunne indsnævres yderligere. Dette er dog ikke muligt i ft. de større køretøjer der fortsat skal køre ad gaden. Mellem kørebane og fortovsareal sættes en kantsten med niveauspring på 3 cm som sikrer krydsningen for mennesker med funktionsnedsættelser og som kan overkøres i forbindelse med parkering og afsætning, som foregår i afmærkede felter på fortovet. 4 m 9 m 14 m 10 m 3 m Fortov P Kørebane P Grønt areal P Kørebane P Fortov Eksisterende tværprofil 6,75m 3,25m 3m 14m 3m 3,25m 6,75m Fortov P Kørebane Bed Grønt areal Bed Kørebane P Fortov Anbefalet tværprofil med 3,25 meter cykelgade cykling på kørebane cykelstier cykling på fællessti Ud for Larsens Plads kan cyklisterne krydse midterarealet ved en cykelpassage direkte ud for ruten langs havnen. Krydsningen ud for Strandstræderne lukkes for biler men holdes åben for cyklister. Krydset ved Toldbodgade indrettes med cykelsti i nordgående retning. cykelgade cykling på gågade Hovedstruktur cykeltrafik DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 11

12 CYKELSTIER? 2m 2,5m 3m 3,25m Bed Kørebane P P-lommer 2 m Cykelsti 6,5m 3m 2 Kørebaner Svingbaner Bed 14m Nyt træ Grønt areal med lavning i terræn 3m Nyt træ Bed 3,25m 2m 2,5m Kørebane P Cykelsti Fortov 2,25 m 2,25m Fortov Fortov 2,25 m Grønt areal Cykelsti 2,5 m Fortov 4,75 m UTRYGHED OG BARRIERER FOR FODGÆNGERE: Cykelsti skaber mere utryghed for fodgængere TRAFIKSIKKERHED: Etablering af cykelsti vil få hastigheden til at stige for både cyklister og biler, og dermed gøre trafiksikkerheden dårligere for gående. Afsætning og varelevering vil ske ind over cykelstien. Cykelsti 2,5 m Grønt areal Grønt areal Grønt areal Kørebane 3,25 m Cykelsti 2,5 m 2,5m Fortov Cykelsti 2,25m Fortov Fortov 4,75 m Eksist. træ Kørebane 3,25 m 14m Eksist. Grønt areal træ med lavning i terræn P-lommer 2 m 1m Bed Kørebane 3,25 m SAMMENHÆNG I CYKELSTINETTET: En cykelsti på Sankt Annæ Plads skaber ikke nogen sammenhæng i nettet, (Københavns Kommunes kriterier for anlæg af cykelsti) 3m P-lommer 2 m Fortov 2,25 m TRYGHED: Det er i dag trygt at cykle på Sankt Annæ Plads, da trafikmængden er lav og hastigheden begrænset. Dette forhold forbedres til en lavere trafikmængde. (i hht. Københavns Kommunes kriterier for anlæg af cykelsti) 3,25m Kørebane Kørebane 3,25 m I forhold til det fremtidige byliv og byrum på Sankt Annæ Plads vil cykelstier dog begrænse mulighederne for at skabe et sammenhængende pladsrum og byliv på tværs af pladsen. Cykelstier vil reducere bredden på fortove, og samtidig skabe nye langsgående barrierer i gaden, særligt for fodgængerne som skal krydse gaderummet. UHELD: Der er registreret meget få uheld i gaden for cyklister og ingen med personskade. Forhold i ft. dette forbedres. (i hht. Københavns Kommunes kriterier for anlæg af cykelsti) P Kørebane 3,25 m Ved at etablere en cykelsti på Sankt Annæ Plads vil man opnå at forbedre forholdene og trafiksikkerheden for cyklister ved at adskille dem fra både motoriserede køretøjer og fodgængere. Cykelsti Cykelsti 2,5 m For begge løsninger vil fortovets bredde reduceres til 2.25 meter på hele eller delstrækninger bag parkeringslommerne, bortset fra strækningen foran Front Hotel, hvor fortovets bredde vil blive indsnævret til 1 m. Til sammenligning er minimumsbredde for fortove i Københavns Kommune er 2,5 m. ANTALLET: Antallet af cyklister ligger meget lavt i forhold til at vælge et tværprofil med cykelstier (i hht. Københavns Kommunes kriterier for anlæg af cykelsti) 2,25m 2,5m 2m Fortov Fortov 4,75 m Cykelstier kan udføres efter 2 principper: 1/ Hvor cyklisterne ledes bag om parkeringslommer (som vist på planen nederst.) 2/ Med gennemgående cykelstier, som vil betyde et bredere køreprofil, på 5,25 m, svarende til en lige sammenhængende linieføring bag parkeringslommerne. På baggrund af følgende anbefales det ikke at etablere cykelstier på Sankt Annæ Plads: Fortov 1,0 m Muligheden for en udformning af profilet med cykelstier i 2,5 meters bredde har under arbejdet med projektet været undersøgt. Alternativ med cykelstier bag om lommer til parkering DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 12

13 CYKELPARKERING Diagrammet viser antallet af parkerede cykler på området i dag, og omfatter både den ordnede parkering i stativer og den u-ordnede udenfor stativer. Den u-ordnede cykelparkering finder generelt sted på koncentrerede områder, ud for delstrækninger eller enkelte huse. På Sankt Annæ Plads er der ordnet cykelparkering i form af cykelstativer på pladsen ud for Strandstræderne ( 40 stk ), og de er som regel fyldt op. Herudover er der på hjørnet af Amaliegade ordnet cykelparkering (20 stk) som slet ikke er tilstrækkeligt til behovet. For enderne af de grønne anlæg parkeres op ad hegnet. Der er sjældent parkeret cykler ud for erhvervsejendommene på gadens nordside længst mod Bredgade og Toldbodgade. Man må gå ud fra at de pågældende brugere har cykelparkering i gårdene eller parkerer ud for Strandstræderne eller ved Amaliegade. På gadens sydside parkeres cykler i mindre grupper ud for de forskellige erhverv, samt langs hegnet mod kirken. På Kvæsthusgade parkeres op ad Skuespilhusets facade, særligt omkring personaleindgangen i den nordlige ende af gaden. Der er ikke registreret parkering op ad Kvæsthuset, hvor der er erhverv, men i gadens sydlige ende foran beboelsesejendommene er der cykler parkeret op ad facader. På Strandstræderne er cykelparkeringen, både den ordnede og den ikke ordnede fordelt jævnt på strækningen i dag, da den ordnede cykelparkering i Strandstræderne ikke slår til. ( stk i stativer). Registreringen er udført en hverdags formiddag, og da der er mange beboelsesejendomme må man forvente at behovet hér er endnu større i eftermiddags, aften og nattetimerne. En del af cykelparkeringen nærmest Nyhavn er sandsynligvis også efterladte cykler fra besøgende i Nyhavn. På Nyhavn parkeres cykler i enden mod Toldbodgade og langs facader. FREMTIDIG CYKELPARKERING Der indrettes med cykelparkeringsstativer på Sankt Annæ Plads og på de to Strandstræder. På Kvæsthusgade placeres cykelsteler. På Nyhavn placeres cykelstativer i enderne nærmest Toldbodgade og Kvæsthusgade. (i dag 0, registreret behov 20). På Sankt Annæ Plads placeres cykelparkeringen vinkelret på facaderne i kantzonen. Øst for Toldbodgade sættes stativer til 50 stk (i dag 0, registreret behov 10). På Sankt Annæ Plads vest for Toldbodgade sættes stativer til 115 stk (i dag 60, registreret behov 115). På de to Strandstræder sættes stativer til 145 cykler ( i dag 34, registreret behov 110) På Kvæsthusgade sættes steler til 100 cykler. (i dag 0, skønnet behov 100) (10) (40) (9) (15) 35(20) Diagrammet viser en registrering af parkerede cykler på en almindelig hverdags formiddag. I optællingen er der taget højde for at christianiacykler fylder svarende til 2 almindelige cykler Diagrammet viser den fremtidige indretning med cykelparkeringsstativer DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 13

14 FODGÆNGERTRAFIK Der lægges med projektet op til at give bedre plads til fodgængere i området, og at bevægelsen på langs og på tværs i byrummene bliver så flexibel og med så få barrierer som muligt. FODGÆNGERTRAFIK I DAG Livet på Sankt Annæ Plads er i dag meget præget af den trafik, der foregå r på langs af byrummet og som samtidig virker som en barriere for tilgængeligheden på tværs. Samtidig er livet på pladsen styret af, at man enten opholder sig inde i et af de grønne indhegnede anlæg, til hvilke der kun er adgang igennem å bningerne i enderne i hegnet, eller man bevæger sig langs facaderne og de trafikerede veje. Alternativt kan man vælge at gå den grønne rute på stierne inde i anlægget. Hegnet har i dag en væsentlig trafiksikkerhedsmæssig funktion, på grund af trafikken og de mange parkererede biler langs hegnet. I området mellem Strandstræderne og Amaliegade er der en del krydsende fodgængere. På Kvæsthusgade og Nyhavn foregår fodgængertrafikken langs facader og på fortove. På Nyhavn og i sydenden af Kvæsthusgade ser man dog ofte turister som er kommet ad Nyhavn og spadserer på kørebanen. Ligeledes opfører det gående folk på Strandstræderne sig allerede meget, som om det var en gågade. FODGÆNGERTRAFIK FREMTID På de udvidede fortove på Sankt Annæ Plads gives god plads til at promenere, den direkte vej fra ende til anden. Når de parkerede biler fjernes og når hastigheden reduceres, reduceres behovet for et hegn så meget, at hensynene til den frie bevægelighed på pladsen vejer tungere, og dette giver bedre mulighed for passage på tværs af rummet og den fri bevægelse mellem gaderum og grønt anlæg og understøttes ved at etablere en ny sammenhængende færdselsflade, med få lave niveauforskelle. I det grønne anlæg kan man både gå på stien eller slendre i græsset. Der etableres en bredere fodgængerkrydsning på tværs af Bredgade og en ny fodgængerkrydsning mellem de to grønne arealer på tværs af Toldbodgade, som et smalt fodgængerfelt på 3,0 meter placeret i nordsiden, der betyder at fodgængere i midten kan afvikles sammen med venstresvingende fra Sankt Annæ Plads vest. På Bredgade beholdes krydsløsningen ellers som den er i dag, med højresvingsbane, pga. trafikfremkommeligheden på Bredgade. Desuden forbindes de to Nyhavnsstrækninger ved et ny midtliggende fodgængerfelt. Strandstræderne skal indrettes som gågade på fodgængernes præmisser. På Bredgade, Kvæsthusgade og Toldbodgade, færdes fodgængere på fortovet som i dag. fodgængerpromenade almindeligt fortov den grønne rute krydsende fodgængere fodgængerfelt Fodgængertrafik i dag fodgængerpromenade almindeligt fortov den grønne rute krydsende fodgængere fodgængerfelt Fodgængertrafik i fremtiden DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 14

15 LIVGARDENS RUTE I DAG Vagtparaden afgår fra Den Kongelige Livgardes kaserne i Gothersgade kl Livgardens rute fra kasernen til Amalienborg foregår via Bredgade, Sankt Annæ Plads og Amaliegade til Amalienborg hvor vagtskiftet finder sted klokken 12:00. Efter vagtskiftet returnerer de ca. kl. 13 fra Amaliegade, ad Sankt Annæ Plads og videre hen ad Store Strandstræde. TIL VAGTSKIFTE FRA VAGTSKIFTE Vagtparadens rute i dag LIVGARDENS I FREMTIDEN Billede fra Amaliegade - 5 kolonner Der har i forbindelse med arbejdet med planen været afholdt møde med Den Kongelige Livgarde, i ft. ændringerne på kørebanebredderne, for den rute der benyttes til vagtparaden. Det smalle kørebaneprofil er ikke optimalt for gardens formationer, men de kan indsnævre på kortere strækninger. Så længe der arbejdes med lave lysninger på kantstenene, er der desuden mulighed for at enkelte kan træde op på fortovet eller arealet på ydersiden af trærækkerne. Ligeledes er der forskel på antallet af kolonner der marcheres i afhængigt af sæsonen. Ved mødet blev givet udtryk for at Garden vil glæde sig til at marchere i et nyt renoveret byrum med bredere fortove med plads til tilskuere, i modsætning til i dag, hvor der promeneres i mellem to rækker af parkerede biler. Ruten ad Strandstræde er desuden midlertidig pga. metrobyggeriet om Marmorkirken, men den kan evt. blive permanent, da den normale rute ad Store Kongensgade ofte er meget trafikeret. Vagtparaden skal i fremtiden fortsat gå mod Amalienborg via Bredgade, og ad Sankt Annæ Plads på strækningen mellem Bredgade og Amaliegade, hvorefter der marcheres omkring det cirkulære element, og herefter op ad Amaliegade til Amalienborg. Omkring vandkunsten ud for Amaliegade kan kolonnerne indsnævres til den nye bredde på gaderummet. Efter vagtskiftet returneres ligeud fra Amaliegade til den sydlige kørebane på Sankt Annæ Plads, hvor der marcheres imod ensretningen til der drejes ned ad Store Strandstræde. TIL VAGTSKIFTE FRA VAGTSKIFTE Vagtparadens rute i fremtiden DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 15

16 5/ HÅNDTERING AF REGNVAND Regnvandet udgør en selvstændig prioritering i projektet. Projektet er et eksempelprojekt på nationalt plan for håndtering af skybrudsregn, og for hvorledes man anvender den ny lovgivning på området i forhold til tilskud til skybrudstiltag i forbindelse med renoveringer af offentlige anlæg. Tværprofil Sankt Annæ Plads Sankt Annæ områ det har tidligere været ramt af store ødelæggelser efter skybrud, da området ligger som laveste punkt for et stort opland. Sankt Annæ Plads skal derfor omlægges så skybrud i fremtiden kan håndteres og ledes direkte til udløb i havnen. Det har været ønsket, at projektet om muligt kan håndtere skybrudsvand fra et område på 18 ha, og gerne så meget som muligt af dette i en synlig løsning. I korte træk ændres det nuværende vejprofil så ledes, at Sankt Annæ Plads i tværsnit få r form som en skå l, der har sit laveste punkt i midten af det grønne anlæg, så regnvandet ledes så langt væk fra facaderne og husenes kældre, så hurtigt som muligt. Skybrudshændelserne vil således blive hå ndteret af det grønne anlæg og gaderummet som helhed. tag- og fortovsvand vejvand renses før udløb i havnen vejvand renses før udløb i havnen tag- og fortovsvand Tværprofil Normal nedbør Inde i det grønne anlæg udformes skybrudsløsningen, som en forsænkning i terrænet der leder vandet fra vest mod øst og direkte ud i havnen. Den almindelige hverdagsregn ledes via render i fortove til vejafvandingen og efter rensning også til udløb i havnen. I en del af området håndteres vej- og tagvand i et samlet system, mens tagvandet i udvalgte områder opsamles til brug af vanding, vandkunst mm. Tværprofil Ekstrem nedbør ca. hvert år skybrudsvand i rør skybrudsvand i grønt areal skybrudsvand i rør DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 16

17 RØRFØRING HERFRA RIST 0,5M X 6,5M TERRÆNREGULERING Gadeprofilet leder skybrudsvandet til en forsænkning inde i det grønne anlæg. Forskellige muligheder for omfanget og udformningen af denne forsænkning har været undersøgt under arbejdet med planen, i forhold til sammenhængen med den omkringliggende by, tilgængelighed til det grønne midterrum og den fremtidige passage på tværs. Bindingen i forhold til de eksisterende træer har været et afgørende designparameter, da større terrænregulering om de eksisterende træer ikke er en mulighed, hvis træerne skal overleve. Ligeledes skal anlægget leve op til de almindelige krav for hældninger på terræn for tilgængelighed. VAND FRA SANKT ANNÆ PLADS ØST, TOLDBODGADE OG KVÆSTHUSGADE RØRFØRING HERFRA RIST 0,5M X 6,5M Forsænkningen foreslås udført som et sammenhængende "trug" med indløb fra gaderum ved pladserne på strækningen. Løsningen er foretrukket pga. det arkitektoniske og oplevelsesmæssige langstrakte greb, og i forhold til gennemstrømningen, samt den forventelige kapacitet af anlægget. Det har været et fokusområde, at der ikke med løsningen skabes en ny barriere for passage på tværs af rummet og at man ikke får fornemmelsen af at man går nede, samt at kantens udformning kan anvendes både ved krydsning på tværs og til siddende ophold. Desuden er pladserne løftet i forhold til forsænkningen i det grønne for at møde konteksten og give bedre adgang til anlægget herfra. Diagrammet viser hvorledes skybrudsvandet ledes til den grønne midte ved indløb fra pladserne. Umiddelbart før Tietgen og Toldbodgade ledes vandet under terræn og rørføres til udløb i Kvæsthusbassinet. Hvor skybrudsvandet ledes under terræn i den forsænkede grønne midte, foregår det ved riste i bunden af forsænkningen, i dimensioner på 0,5 m x 6,5 m, svarende til den fulde bredde af forsænkningen. Skybrudsvand fra Kvæsthusgade, Sankt Annæ Plads Øst og Toldbodgade ledes til forsænkningen øst for Toldbodgade og via rørføring til udløb i Kvæsthusbassinet. VAND FRA SANKT ANNÆ PLADS VEST OG OPLAND Et langt trug, med flade ramper til pladser mellem Bredgade og Toldbodgade. Før Toldbodgade rørføres. Vand fra Sankt Annæ Plads Øst, Kvæsthusgade og Toldbodgade ledes til en mindre forsænkning øst for Toldbodgade. (Højder er overdrevne.) DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 17

18 KOMBINATIONSLØSNING Diagrammet viser hvorledes skybrudsvandet ledes på overfladerne til den grønne midte ved indløb fra pladserne. Umiddelbart før Tietgen og Toldbodgade ledes vandet under terræn og rørføres til udløb i Kvæsthusbassinet. Området øst for Toldbodgade og selve Toldbodgade ledes mod det forsænkede areal, og herefter til førnævnte rørføring. udløb gennem bolværk til Kvæsthusbassinet Vandstand ved skybrud Ad Toldbodgade, skal terrænreguleres så vandet fra Sankt Annæ Plads sydlige gaderum ikke løber derned. Toldbodgade udføres derfor også med hældning mod krydsets midte. På Kvæsthusgade nord ledes vandet til en åben skybrudsrende placeret asymmetrisk i gaderummet. Renden leder vandet videre til rørføring under Sankt Annæ Plads øst til udløb i Kvæsthusbassinet. På Kvæsthusgade syd ledes vandet via den åbne rende til udløb i Nyhavn. Ligeledes fra den sydlige del af Lille Strandstræde ledes skybrudsvand til udløb i Nyhavn. Ellers ledes skybrudsvand fra Strandstræderne i åbne render til lavningen på pladsen og herfra via rør og afstrømning på overfladen videre til Sankt Annæ Plads. Den synlige løsning suppleres med to ø 800 rør, 1 i nordlig kørebane og 1 i sydlig, samt et på Kvæsthusgade, som anvendes til seperat vejafvanding af Sankt Annæ Plads og Kvæsthusgade, og som også dimensioneres til skybrud. terrænregulering på gaden så vand fra Sankt Annæ Pl. ikke løber ad Toldbodgade En løsning med et gadeprofil og grønt anlæg udformet i ft. ønsket om et samlet pladsrum, som vist i projektet, med en forsænkning i det grønne anlæg på 37 cm, vil give en skybrudsløsning, hvor % af vandet vil blive synligt og % af vandet vil blive ledt under terræn. udløb gennem bolværk til Nyhavn udløb gennem bolværk til Nyhavn vandets forløb skybrudsregn i forsænkning skybrudsregn i rør vejafvandingsrør dimensioneret til skybrudsregn område til forsinkelse Diagram over håndtering af skybrudsregn DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 18

19 HVERDAGSREGN På Sankt Annæ Plads opsamles hverdagsregnen fra tagnedløb i kinne-kullerender der løber på tværs af fortovet. Vandet ledes til langsgående rendestene i kanten på kørebanearealet. På Strandstræderne ledes både vejvand og rent overfladevand til den midtliggende vandrende. Vandet ledes over pladsen, men vil kun komme til at stå som vandspejl ved særligt kraftige regnskyl. I en del af området håndteres vej- og tagvand i et samlet system, mens tagvandet i udvalgte områder opsamles til brug af havevanding mm., eller vandkunst, hvis der på et senere tidspunkt findes midler til en sådan. Vejvand ledes via slamfang og olieudskiller til havnen. Ved skybrudsregn, er der dog et direkte overløb, forbi olieudskilleren. Kinne-kullerender over fortove Flade vandrender med rent vand fra tage og fodgængerarealer i rekreativt areal Rendesten med vejvand hverdagsregn - tage og fortove hverdagsregn - tage og fortove På Kvæsthusgade suppleres den synlige løsning ved et rør, som anvendes til seperat vejafvanding og som dimensioneres så de kan håndtere en del af skybrudsvandet. Både tag- og vejvand ledes via render til ledninger med slamfang og olieudskiller, inden det føres til havnen. vandets retning vand fra kørebane til seperat vejafvanding tagnedløb og kinnekullerende tanke til overløb og genanvendelse åben vandrende Diagram over håndtering af hverdagsregn DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 19

20 LEDNINGER Ledningsarbejder Placeringen af de planlagte ledninger og bygværker tager så vidt muligt hensyn til eksisterende ledningsanlæg i jorden. Ø800 ledninger der skal løbe langs med Sankt Annæ Plads, og som er den primære bortledning af regnvand, er projekteret til at ligge i traceer der ikke pt. benyttes til andre ledninger. En del af arbejdet planlægges også til at blive udført med styrede underboringer, de steder hvor ledningerne skal krydse større ledningstraceer. Dette betyder at nødvendige omlægninger af eksisterende ledninger holdes til et minimum. Omlægninger Til trods for ovenstående foranstaltninger kan omlægninger ikke helt undgås. Det påregnes, at der i området foran Scandic Hotel, der nu er et parkeringsområde, skal omlægges 2 kølerør og en gasledning. Disse er beliggende i de traceer hvor der skal være beplantning med træer. Det kan blive nødvendigt også at omlægge de fiberledninger der krydser kølerørene ved Amaliegade. Desuden vil et antal stikledninger blive omlagt. Det præcise antal kendes ikke grundet manglende indmålingsdata. Lokale forhold ved ledningsarbejder Der skal i detailprojekteringsfasen tages højde for store mængder grundvand. Dette skal reinfiltreres for at beskytte bygningerne i området, der alle står på fundamenter bestående af træpæle. Dette skal koordineres med Kvæsthusprojektet. Det må også påregnes, at der findes en del ting af arkæologisk interesse i området, hvilket betyder, at bymuseet med fordel kan inddrages allerede under projekteringsfasen til detailprojektet. Ledningsplan, udsnit, Sankt Annæ Plads, ikke målfast DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 20

21 Ledningsplan, udsnit,, Sankt Annæ Plads, ikke målfast DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 21

22 Ledningsplan, udsnit, Kvæsthusgade, ikke målfast DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 22

23 DRIFT OG VEDLIGEHOLD Ledninger Driften af anlægget skal beskrives i en drifts- og vedligeholdsmanual i forbindelse med projektforslaget. Overordnet gælder at forsyningsselskabet, her HOFOR (Københavns Energi), forestår driften af afløbssystemer, der afleder spildevand og regnvand fra private matrikler. Driften af eventuelle anlæg, der alene afvander vejarealer varetages af vejejeren her kommunen. Lokal afledning af regnvand - hverdagsregn Driften af anlægget forudsættes varetaget af Københavns Energi. Ved løsningen, der afleder via sandfang til separate ledninger vil driften være af samme størrelsesorden som en drift af et traditionelt anlæg. Det eksisterende anlæg med udspyere, afvander til fællessystemet via vejbrøndene og her vil driften af vejbrøndene varetages af kommunen mens sandfangene på tagvandsrenderne i den planlagte løsning vil skulle varetages af Københavns Energi. Med åbne vandrender vil driften normalt være mere omfattende end ved et almindeligt anlæg, hvilket primært skyldes at renderne skal holdes rene på et æstetisk højt niveau. I Ørestad, hvor der også er etableret tagvandsrender er der foretaget en udgiftsdeling mellem Københavns Energi og grundejerforeningerne og der findes flere tilsvarende eksempler på udgiftsdeling mellem kommune og forsyningsselskab. Udgifterne til drift af renderne i Ørestad Syd 1x0,4 m er opgjort til ca. det dobbelte af driften af et traditionelt anlæg. Separat vejvand Ved separat vejvandssystem skal der etableres driftsaftale. Driftsansvaret kan komme til at afhænge af om det eventuelle vejvandssystem defineres som en skybrudsløsningen eller en vejvandsseparering. Skybrudsløsning For skybrudsløsningen som den er foreslået vil der ikke være en egentlig øget drift i forhold til forsænkningen det grønne areal vil skulle plejes på samme måde som et almindeligt grønt areal. Driften af udløbsledningen vil primært bestå i at anlægget skal tømmes for sedimenteret materiale 1-2 gange årligt. I beregningerne er det forudsat, at der udføres forsænkninger ved de krydsende veje. Alternativet til dette er at der skal etableres underføringer under flere krydsende veje. Dette medfører øget drift og øget risiko for at kapaciteten er reduceret når der ved skybrud er brug for underførinerne. Der kan endvidere tænkes en kombination, hvor de krydsende veje kun sænkes, så vandet under skybrud kan løbe over disse. Herved er der kun brug for mindre underføringer, der sikrer at de enkelte forsænkninger tømmes efter skybrud. Af drifts- og sikkerhedshensyn i forhold til oversvømmelser foretrækkes forslaget med forsænkning af de krydsende veje til samme dybde som den langsgående forsænkning. Reetablering efter en skybrudshændelse Skybrudskanalen tilbageholder vand og leder mod havnen, ved skybrudshændelser hvert 5-10 år. Efter en skybrudshændelse vil det grønne anlæg stå under vand en dags tid eller to. Beplantning eller inventar forventes ikke at blive beskadiget, men kan blive dækket af et siltet lag. Der vil efter en skybrudshændelse skulle fejes på faste belægninger, og der skal fjernes skrald, da papir mm. vil blive aflejret i de forsænkede områder. På overflader som f.eks. opholdskantlement og legeskulptur skal evt. aftørres eller spules. Sand fra sandkassen på legepladsen vil eventuelt blive skyllet bort, og resterende skal udskiftes efter skybrud, da vandet kan have været beskidt. Staudebede Staudebede plejes og vedligeholdes som i dag. Staudebedene skal kunne tåle at stå under vand i en til to dage, og man må forvente at skulle efterplante her efter skybrudshændelser. Plænen Græsset plejes som brugsplæne, med ca. 30 græsklip og med 3 kantklip om året. Der skal sættes krav til vedligeholdelse af anlægget så plænen ikke løfter sig over årene. Græsrester, efter græsslåning, skal fjernes så det ikke formuldes. Løg Løgplanterne og græsset klippes ikke før de er helt afblomstrede, for skilla således ikke i perioden mellem febr. til midt juli. Stammehækkene ved de nye træer: Ved plantning vil træerne være opstammet og ad åre skal kronen løftes til slutkronehøjden. Der foretages løbende den fornødne kroneopbygningsbeskæring. Det forventes at de holdes med 2 årlige klipninger, en sommerklipning og en vinterbeskæring. Beskæring af træer Til beskæring af træerne på Sankt Annæ Plads, har kommunen hidtil klippet træerne med saxlift på 7 ton på udvendige side stående på parkeringsarealet. På indvendige side har der været brugt en kurvelift på 2,9 ton. De fremtidige forhold ændrer profilet markant, og udfordringen på ydersiden er, at få klippet træerne uden at genere trafikafviklingen, og på indersiden at komme til at klippe træerne på trods af den ny forsænkning i midterarealet. Rådgiver har haft kontakt med City Lift A/S for at bede dem om en vurdering af hvilket materiel der skal anvendes til klipning af træer fremover. City Lift anbefaler at klipning i fremtiden foretages fra kurvelift med knækarm på begge sider af træerne. Den lift der bruges i dag på indvendig side vil fremover kunne bruges på begge sider. På yderside skal liften placeres på det udvidede grønne areal, evt. på gummimåtter eller plader, som vist på billede mellem træer og kørebane, for ikke at genere trafikken på kørebanen. På indersiden af trærækkerne placeres liften nedenfor kantelement. Beskæring på måtter (som i Kongens Have) Beskæring i dag DISPOSITIONSFORSLAG FOR SANKT ANNÆ PLADS-PROJEKTET. Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Lille og Store Strandstræde, samt Nyhavn øst for Toldbodgade. side 23