Vådområdeprojekt i Ellinge Enghave Teknisk forundersøgelse og projektforslag. Holbæk Kommune Vækst og Bæredygtighed August 2017

Transkript

1 Vådområdeprojekt i Ellinge Enghave Teknisk forundersøgelse og projektforslag Holbæk Kommune Vækst og Bæredygtighed August 2017 Udarbejdet af: Niels Riis Dato:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 4 3. DATAGRUNDLAG 8 Opmåling 8 Højdemodel 8 Kortgrundlag 9 Oplandsforhold 10 Jordbundsforhold 10 Hydrologi 12 Afvandingsforhold 17 Kvælstofafstrømning 21 Fosforundersøgelse 23 Tekniske anlæg 27 Natur-, plan- og vandløbsforhold ANALYSE AF PROJEKTMULIGHEDER 31 De bestående forhold 31 Om kvælstoffjernelse 31 Beregning af mulig kvælstoffjernelse LITTERATUR 37 BILAGSFORTEGNELSE Skala Bilag 1: Vandløb, dræn og vandspejle 1:2.500 Bilag 2: Højdeforhold, DHM :2.500 Bilag 3: Længdeprofil, Ellinge Enghaves Nordlige Skelgrøft 1:50, 1:2.100 Bilag 4: Længdeprofil, Ellinge Enghaves Sydlige Skelgrøft 1:50, 1:2.000 Bilag 5: Dræn og tekniske anlæg 1:2.500 Bilag 6: Nuværende afvandingsforhold 1:2.500 Bilag 7: Bilag 8: Regneark med kvælstofberegninger Regneark med resultater af fosforundersøgelse Forside: En oversvømmelse i Ellinge Enghave set den 4. april NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 1

3 1. INDLEDNING Med udgangspunkt i EU s vandrammedirektiv og Regeringens aftale om Landbrugspakken ønsker Holbæk Kommune at gennemføre en forundersøgelse af mulighederne for at etablere et vådområde med et areal på ca. 25 ha i Ellinge Enghave, som ligger ud mod Tuse Å mellem landsbyerne Trønninge og Butterup sydvest for Holbæk. Undersøgelsesområdet er vist på oversigtskortet i Figur 1 og på Bilag 1. Figur 1. Oversigtskort for Ellinge Enghave med afgrænsning af undersøgelsesområdet (i rød streg) vist i skala 1: på Kort25, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitet, SDFE. Projektet har til formål at reducere afstrømningen af kvælstof fra Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord til kystvandene i Holbæk Fjord og Isefjorden på en omkostningseffektiv måde. Samtidig ønskes den naturlige vandbalance i projektområdet genskabt. Holbæk Kommune har peget på muligheden for at etablere et vådområde i det lavtliggende engområde Ellinge Enghave, som afvandes til Tuse Å, der løber langs områdets vestlige side. Holbæk Kommune ønsker undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde med en kvælstoffjernelse på min. 90 kg N/år/ha projektområde, hvilket er kravet ved etablering af vådområder efter vandområdeplanen. Projektet skal være omkostningseffektivt samtidig med, at forringelser af værdifulde biotoper og miljøtilstanden i vådområder skal undgås. Projektet skal udformes på en måde, som sikrer, at arealer uden for det endelige projektområde sikres den for dyrkning nødvendige afvanding. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 2

4 Projektet skal indgå i VandOplandsPlanen for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, der administreres af Vandoplandsstyregruppen, som er sammensat af kommunerne i oplandet. Projektet skal udarbejdes i overensstemmelse med de faglige kriterier for vådområder, der er opstillet i Miljøstyrelsens vejledninger og anbefalinger for vådområdeprojekter. Forundersøgelsen skal herunder leve op til de krav, som er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 215 af 2. marts 2017 om kriterier for vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder. Forundersøgelsen skal således være et fyldestgørende grundlag for en ansøgning til Miljøstyrelsen og til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om midler til realisering af projektet. Holbæk Kommune har efter et udbud anmodet NaturRådgivningen A/S om at udarbejde en teknisk forundersøgelse og detailprojekt for etablering af et vådområdeprojekt i Ellinge Enghave. Projektet bliver gennemført med støtte fra Miljø- og Fødevareministeriet sammen med Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. De anvendte stednavne fremgår af kortet i Figur 2. Figur 2. De anvendte stednavne vist sammen med vandløbstemaet fra GeoDanmarks Kort10 i blå streg og undersøgelsesområdet omkranset med rød streg i skala 1:8.000 på baggrund af ortofoto DDO 2016,COWI optaget den 6. juni NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 3

5 2. BAGGRUND Landskabet omkring Ellinge Enghave i Holbæk kommune er dannet i slutningen af den sidste istid, også kaldet Weichsel-istiden. For år siden gled der en stor gletsjer ned over det meste af Danmark fra nordøst. Den nåede sin hovedudbredelse for ca år siden, og da den derefter begyndte at smelte, kom der for år en ny gletsjer fra sydøst igennem Østersøen og ind over Sydsverige, kaldet det Ungbaltiske Isfremstød, som formede det sjællandske landskab og videre op omkring Storebælt. Gletsjerne tilførte store mængder jordmaterialer, som blev frigjort under isens afsmeltning, først under isen og senere foran isfronten som randmoræner. Under isen skabte smeltevand under tryk tunneldale ned i de underliggende jordlag, og smeltevandet blev presset op og ud gennem smeltevandsporte i isfronten. Under isens fortsatte afsmeltning eroderede smeltevandet dale i det blotlagte landskab foran isen. De store mængder af ler, sand, grus og sten, som isen havde bragt med sig, blev frigjort som bakker eller som langstrakte højderygge under isen kaldet åse. Senere under isens fortsatte afsmeltning blev jordmaterialerne afsat som aflejringer i bunden af vandløbsdalene. Landskabet omkring Ellinge Enghave blev isfrit for ca år siden og lå ved en af de floder, som ledte smeltevand ud igennem den nuværende Isefjord og til åbent vand i Kattegat. Vi ved ikke, om det er smeltevandet eller en efterladt klump dødis, der har skabt den lavning i terrænet, som er blevet til Ellinge Enghave. Senere hen for år siden steg havet som følge af den fortsatte isafsmeltning mod nord, og det såkaldte Littorinahav steg omkring Holbæk op til ca. 3 meter over det nuværende relative havniveau. Landet fortsatte dog med at hæve sig som en eftervirkning efter istidens store tryk. Ellinge Enghave må herved være skiftet til et ferskvandsområde, hvor der er aflejret sand, og der er dannet tørv. På det ældste matrikelkort fra 1807, som kan ses i Figur 3, er området vist med en signatur for eng, og der er vist grøfter rundt langs området mod nord, øst og syd. Området var fordelt på 5 matrikler. Grøfterne mod nord og syd genfindes på det ældste målebordsblad fra , som er vist i Figur 4, og hvor det kan ses, at den nordlige grøft længst mod vest er ført skråt ind igennem Ellinge Enghave til udløb i Tuse Å. Samtidig er der nu tre afvandingsgrøfter inde i området. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 4

6 Figur 3. Ellinge Enghave som den fremstod på Matrikelvæsenets kort fra 1807 med den ældste matrikulering og med Tuse Å mod venstre. Figur 4. Ellinge Enghave vist på de høje målebordsblade fra i skala 1:20.000, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitet, SDFE med det aktuelle undersøgelsesområde fremhævet med rød streg. Det samme mønster af vandløb ses af det lave målebordsblad fra 1911 i Figur 5. På US Airforces Basic Cover flyfotografering af Danmark fra maj 1954, som er vist i Figur 6, ses hele Ellinge Enghave med en lysåben vegetation uden træer og grøfter. Der er således tilsyneladende sket en dræning af området, som har erstattet den tidligere åbne grøfteafvanding. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 5

7 Figur 5. Undersøgelsesområdet i Ellinge Enghave vist med lilla streg på det lave målebordsblad fra 1911 i skala 1:20.000, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitet, SDFE. Figur 6. Undersøgelsesområdet i Ellinge Enghave vist med rød streg i skala 1:8.000 på baggrund af US Airforces Basic Cover flyfoto fra maj 1954 bearbejdet til ortofoto, Danmarks Miljøportal og COWI. Det lysåbne landskab ses også på et luftfoto fra 1957, som er vist i Figur 7. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 6

8 Figur 7. Den vestlige del af Ellinge Enghave ses midt i den højre halvdel af dette luftfoto fra 1957 med Tuse Å til venstre midt i billedet og ejendommen Trønninge Alle 8 i forgrunden. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek. Figur 8. Foto af udløbet af det rørlagte vandløb Ellinge Enghaves Nordlige Landgrøft forneden til højre i billedet ud i Tuse Å til venstre og midt i billedet. Set den 4. april NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 7

9 3. DATAGRUNDLAG Der er foretaget en række forskellige forundersøgelser, hvis resultater er beskrevet nedenfor. Disse data danner grundlag for de efterfølgende analyser. Opmåling NaturRådgivningen har den 4. april 2017 foretaget en opmåling af 260 punkter i undersøgelsesområdet. Opmålingen er udført med Trimble R8 RTK-GPS/GLONASS tilknyttet kotesystemet Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90 gennem referencesignaler fra GPSnet til en målenøjagtighed på koter bedre end ±0,03 m. Opmålingen omfatter de nederste 707 m af det overvejende rørlagte vandløb Ellinge Enghaves Nordlige Landgrøft frem til udløbet i Tuse Å. Opmålingen omfatter endvidere det 642 m lange vandløb Ellinge Enghaves Sydlige Landgrøft frem til udløbet i Tuse Å, hvoraf en rørlagt strækning udgør 210 m. Vandløbsopmålingen er fordelt på et antal mellempunkter med vandspejl, vandløbsbund, terræn, rørindløb, rørudløb, brønde, rørtilløb, åbent tilløb samt 7 tværprofiler af vandløbene. Opmålingen af de to vandløb er stationeret opstrøms med afstanden i meter fra vandløbenes udløb i Tuse Å. Vandløbsopmålingerne er bearbejdet til længde- og tværprofiler til brug i vandløbsprogrammet VASP. Opmålingen omfatter i alt 55 koter til vandspejle i vandløb, grøfter, brønde og oversvømmelser. De opmålte vandspejlskoter er vist på Bilag 1. Vi har endvidere fra Holbæk Kommune modtaget en opmåling af Tuse Å i VASPformat udført i 2008 med tværprofiler per ca m. Tuse Å er stationeret med afstanden i meter fra den øverste ende og med udløbet af Nybro i St. 835 m. Ældre koteangivelser i kotesystem Dansk Normal Nul, DNN er omregnet til koter i DVR90 ved at fratrække talværdien 0,071 m, som er den gennemsnitlige afvigelse mellem de to kotesystemer i den tidligere Holbæk kommune ifølge oplysninger fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitet, SDFE. Højdemodel Terrænforholdene i området er beskrevet ved hjælp af Danmarks Højdemodel fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitet, SDFE. Denne digitale højdemodel er fremkommet ved en laserskanning udført den 3. april 2014, hvor afstanden fra et fly til jordoverfladen blev målt med laserstråler fra et roterende spejl samtidig med, at flyets position løbende måltes med GPS og en tredobbelt gyro. Målingerne er efterfølgende kalibreret til det anvendte kotesystem, DVR90, med et antal kontrolmålinger til veldefinerede flader på jorden. Efter en bearbejdning af målepunkter med fjernelse af afvigende målinger og en udtynding af måledata ligger højdemodellen med en terrænkote for hver 0,4 m i planen bestemt med en middelfejl på koter bedre end 0,05 m. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 8

10 Højdemodellen er hermed en meget detaljeret beskrivelse af terrænforholdene, som det kan ses på Figur 9. Figur 9. Den digitale højdemodel af Ellinge Enghave og omgivelser vist med en højdebestemt farvelægning i en regnbueskala fra mørkeblå i kote 1,0 m, lyseblå i kote 3,0 m, gul i kote 5,0 m samt rød i kote 9,0 m og derover med en indlagt 30 o belysning, der fremhæver terrænkonturerne. Udsnit af Danmarks Højdemodel fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitet, SDFE vist i skala 1: Laserskanning har den fordel, at en del af laserstrålerne når ned igennem bevoksningen og reflekteres på jordoverfladen. Laserskanning kan derfor måle terrænoverfladen i for eksempel skov. Til gengæld registreres vandflader som om, at det var terræn, og metoden kan ikke skelne mellem vandflader og jordoverflader. Højdemodellen er indledningsvist anvendt til beregning af 25 cm højdekurver, der er vist med konturering op til kote 9,0 m på Bilag 2. Kortgrundlag NaturRådgivningen har til opgaven anvendt sin brugsret til ortofoto DDO 2014 og DDO Ortofoto er et digitalt luftfoto, der er rettet for fejl, således at det er mål- og vinkelfast. De to ortofotos er leveret af COWI A/S og er optaget henholdsvis den 9. juni 2014 og den 6. juni Ortofotoet foreligger med en pixelstørrelse/opløsning på 0,125 m. Der er endvidere anvendt GeoDanmarks ortofoto optaget i foråret 2016 før løvspring og leveret af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitet, SDFE med en pixelopløsning på 0,100 m. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 9

11 Der er desuden anvendt tekniske korttemaer fra Danmarks Miljøportal, fra Miljøministeriets vand- og naturplaner, samt de nyeste matrikelkort, Kort10 og Kort25 fra SDFE. Oplandsforhold Oplandsgrænserne omkring Ellinge Enghave er i denne undersøgelse blevet fastlagt på grundlag af 0,25 m og 1,0 m højdekurver beregnet ud fra den digitale højdemodel. Oplandsgrænsen fremgår af kortet i Figur 10, hvor det direkte opland til Ellinge Enghave og de to omgivende landgrøfter er fremhævet ved lilla farvetoning. Figur 10. Oplandet til Ellinge Enghave fremhævet med lilla farve og med oplandsgrænsen i lilla streg vist i skala 1: på Kort25 fra SDFE. Det samlede opland til Ellinge Enghave og de to landgrøfter er herved opgjort til 2,25 km 2. Heraf er der et direkte opland til Tuse Å på 0,12 km 2. Syd her for er der et opland til Ellinge Enghaves Sydlige Landgrøft på mindst 0,80 km 2, og nord for er der et opland til Ellinge Enghaves Nordlige Landgrøft på mindst til 0,35 km 2. Når vi anvender udtrykket mindst skyldes det, at der er et opland på 0,98 km 2 i den østlige del af oplandet til Ellinge Enghaves to landgrøfter, hvor det er usikkert, hvilken af de to landgrøfter der er afløb til, hvilket vi vil redegøre nærmere for i afsnit 3.7. Jordbundsforhold Jordbunden i de øverste jordlag i undersøgelsesområdet i og omkring Ellinge Enghave er beskrevet gennem det geologiske jordartskort fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, som har været under løbende NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 10

12 udarbejdelse siden Jordbunden er i næsten hele undersøgelsesområdet kortlagt som postglacialt ferskvandssand, mens der i den sydlige rand og på arealerne syd og sydøst for undersøgelsesområdet er kortlagt glacialt moræneler. Jordbunden i 0-20 cm dybde er kortlagt ved Den Danske Jordklassificering, som blev udført i , og som opdeler jordbunden i 8 jordtyper efter dens dyrkningsmæssige sammensætning (tekstur) i forhold til indhold af ler, sand, grus og organisk jord. Ifølge jordklassificeringen består de øverste 0-20 cm i hele undersøgelsesområdet af humusjord. I forbindelse med denne forundersøgelse er der udført en kortlægning af jordbundens tekstur ned til 1,0 m dybde fordelt på 15 håndboringer. Placeringen af borestederne fremgår af Figur 11. I de 15 boreprofiler er der øverst fundet cm tykt lag tørv. Tørven er nedbrudt, delt vist formuldet, og med et betydeligt indhold af finsand. Under tørvelaget er der fundet finkornet til mellemkornet sand, som i flere af boringerne har indslag af fint grus, ned til den borede dybde af 1,0 m dybde. Figur 11. Placeringen af de udtagne jordprøver til teksturbedømmelse og massefyldebestemmelse vist med røde cirkler og de tilsvarende prøvefelter til udtagning af jordprøver til fosforundersøgelse vist afgrænset med røde streg i skala 1:7.000 på baggrund af ortofoto DDO 2016,COWI. Ifølge GEUS boringsdatabase Jupiter er der ikke udført dybe boringer i undersøgelsesområdet. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 11

13 Hydrologi De hydrologiske forhold er i det følgende nærmere beskrevet i form af afstrømningsforholdene i vandløbene og områdets vandbalance Afstrømningsforhold Der har siden den 1/ været drevet en hydrometrisk målestation med daglige vandføringsmålinger i Tuse Å ved Nybro umiddelbart opstrøms for undersøgelsesområdet. Målestationen har været drevet af Vestsjællands Amt og siden den 1/ af de statslige styrelser. Målestationen er registreret med DDH nr og DMU nr Miljøstyrelsen har stillet måleserien af daglige vandføringsmålinger siden starten den 1/ til rådighed for denne forundersøgelse. De beregnede karakteristiske afstrømninger er beregnet og fremgår af den midterste kolonne i Tabel 1. Tabel 1 Karakteristiske afstrømninger beregnet for målestation nr. DDH nr og DMU nr i Tuse Å i 38 år i perioden inkl., og omregnet til vandføringer i samtlige afløb frai Ellinge Enghave ud fra oplandsforholdet under antagelse af ensartede afstrømninger i de to forskellige oplande. Afstrømning Tuse Å, Nybro DMU nr Fra Ellinge Enghave, samtlige afløb Opland (km 2 ) 106,64 2,25 Afstrømning Vandføring l s -1 km -2 l s -1 Periode minimum, 38 år 0,3 1 Median minimum 0,7 2 Underskredet 10 % af tiden 1,2 3 Sommer median V-IX 1,6 4 Sommer middel V-IX 2,2 5 Årets median 4,5 10 Årsmiddel 7,2 16 Underskredet 90 % af tiden 17,4 39 Median maksimum 32, års maksimum 41, års maksimum 42,3 95 Periode maksimum, 38 år 58,3 131 NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 12

14 I Tabel 1 er vandføringerne omregnet til afstrømninger ud fra et opland til målestationen ved Nybro, som vi har kortlagt til 106,64 km 2 på grundlag af GEUS oplandskort for hovedvandoplande, der er blevet opdelt med det allerede kortlagte opland til Ellinge Enghave og 1,0 m højdekurver omkring Nybro. Sommer median er den afstrømning eller vandføring, der overskrides/underskrides i halvdelen af tiden i månederne maj-september. Median minimum er den afstrømning eller vandføring, der underskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. Tilsvarende er median maksimum den afstrømning eller vandføring, der overskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. Fordelingen af de karakteristiske afstrømninger fra målestationen i Tuse Å afspejler et vandløb uden væsentlig grundvandstilstrømning og med relativt stor forskel på minimums og maksimums afstrømninger, som det ofte ses i vandløb på øerne i et kuperet terræn uden gunstige nedsivningsforhold. I Tabel 1 har vi i kolonnen længst til højre taget os den frihed at omregne de karakteristiske afstrømninger fra Tuse Å til samlede vandføringer fra oplandet i og omkring Ellinge Enghave ud fra oplandsforholdet og dermed under antagelse om helt ens afstrømningsforhold. Den tidsmæssige fordeling af alle de daglige vandføringer igennem de 38 år i Tuse Å er beskrevet ved en varighedskurve, som er gengivet i Figur 12. Figur 12. Varighedskurve for Tuse Å ved Nybro i årene % Tuse Å, Nybro 80% 60% 40% 20% 0% Afstrømning, l s -1 km Vandbalance Set over tid vil der være en vandbalance i et område, der kan beskrives ved vandbalanceligningen: NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 13

15 N = F + A + P + R, hvor N er den tilførte nedbør N, som udlignes af summen af den aktuelle fordampning F, den samlede afstrømning i dræn og vandløb A, import/eksport af indvundet vand P og ændringer i grundvandsmagasinet R. Årsmiddelafstrømningen fra Tuse Å (Tabel 1) på 7,2 l s -1 km -2 svarer til 227 mm/år. Undersøgelsesområdet ved Ellinge Enghave ligger nordvestligt i DMIs 20 * 20 km klimagrid nr Ifølge DMIs klimagrid er der i referenceperioden en målt middelnedbør i området på 589 mm/år (Scharling 2000). Den målte nedbør afviger fra den faktiske nedbør pga. vindeffekter og andre målefejl. Den årlige nedbør er derfor korrigeret til 713 mm (Scharling og Kern-Hansen 2000). Den potentielle fordampning svarer til fordampningen fra en åben vandflade, og den er opgivet til 581 mm. Der foreligger tilsvarende nedbørsdata for DMIs 10 km klimagrid for perioden , som angiver en middelnedbør på 675 mm/år og en korrigeret nedbør på 817 mm/år i området omkring Ellinge Enghave. Der er således antydning af en stigning i nedbøren på ca. 15 %, men der foreligger ikke tilsvarende tal for den potentielle fordampning. Vi har derfor valgt at benytte DMIs talmateriale for den nuværende referenceperiode Den aktuelle fordampning omfatter såvel fordampningen fra planter som fra overflader, og den er vanskelig at bestemme præcist. Den aktuelle fordampning vil normalt være lidt mindre end den potentielle pga. nedbørsunderskud og dermed vandmangel i sommerperioden. Den aktuelle fordampning kan omvendt overstige den potentielle fordampning i skove og rørskove med et stort bladareal, og hvor planterne har konstant adgang til grundvand eller overfladevand. Nøgletal fra vandbalancen kan opdeles på månedsbasis, som vist i Tabel 2. Tabel 2 Måneds- og årsdata til vandbalance for Ellinge Enghave baseret på DMIs klimadata for 20*20 km klimagrid nr som middel for referenceperioden Nettonedbøren for en søflade er den kumulerede difference mellem korrigeret nedbør og den potentielle fordampning. Mm J F M A M J J A S O N D Året Nedbør, målt Nedbør korrigeret Pot. fordampning Nettonedbør, sø Hvis vi antager, at der ikke sker ændringer i grundvandsmagasinet, og vi ser bort fra vandindvindingen, så bliver fordampningen ifølge vandbalanceligningen lig med nedbøren minus afstrømningen. Med en målt afstrømning på 227 mm per år bliver NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 14

16 fordampningen herved på årsbasis 486 mm og dermed noget mindre end den potentielle fordampning. Helt så enkelt er virkeligheden ikke, og afvigelserne kan skyldes flere forhold. De to måleperioder for nedbør og afstrømning er ikke ens. Der sker muligvis en udsivning af grundvand til fjorden uden om vandløbene. Nedbør, fordampning og afstrømninger er næppe ens i hele oplandet, og hen over året sker der ændringer i grundvandsstanden i såvel de primære som sekundære magasiner. Det ses af resultaterne i Tabel 2, at der er et nedbørsunderskud i månederne aprilaugust, hvor fordampningen overstiger nedbøren. Det ses også, at vandspejlet på en vanddækket flade uden anden udveksling med omgivelserne end nedbør og fordampning i et gennemsnitsår ikke bør variere mere end 132 mm mm = 179 mm. Ovenstående betragtning gælder kun for en vandmættet overflade. Hvis der er tale om en jordoverflade vil vandspejlsfaldet forstærkes af, at vandindholdet er begrænset til jordens porevolumen, som ofte langt fra er 100 %. Hvis porevoluminet f.eks. er 33 %, vil vandspejlsfaldet blive tre gange så stort som fra en åben vandflade Vandstandsforhold Som led i driften af vandføringsmålestationen ved Nybro i Tuse Å måler Miljøstyrelsen løbende vandspejlskoten i Tuse Å. Fra Danmarks Miljøportal/Arealinformation har vi hentet daglige vandstandskoter for de tre år og 2016 inkl.. Vandstandskurven er vist for de to første af årene i Figur 13. m DVR90 Tuse Å ved Nybro Vandspejlskote /10 3/10 5/10 7/10 9/10 11/10 1/11 3/11 5/11 7/11 9/11 11/11 1/12 Måned/år Figur 13. Vandstandskurve for Tuse Å ved Nybro med døgnmiddelvandstand igennem årene inkl.. Dage med dataudfald er ikke vist. En række udvalgte karakteristiske vandstande er beregnet for perioden og fremgår af Tabel 3. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 15

17 Tabel 3 Karakteristiske vandstande fra Tuse Å ved Nybro i årene og 2016 inkl. Vandspejlskote Tuse Å, Nybro m DVR90 Periode minimum, 3 år 1,18 10 % underskredet 1,31 Årets median 1,59 Årsmiddel 1,69 10 % overskredet 2,20 Periode maksimum, 3 år 2,84 I årene har vandstanden i Tuse Å ved Nybro ifølge opgørelsen i Tabel 3 i 50 % af tiden været over kote 1,59 m, i 10 % af tiden været over kote 2,20 m DVR90, og den maksimale vandspejlkote har været 2,84 m. Bundkoten i Tuse Å ud for undersøgelsesområdet og videre nedstrøms til udløbet i Holbæk Fjord når ikke over kote 0,71 m DVR90. Det betyder, at vandspejlet på strækningen vil være stuvningspåvirket af vandstanden i Holbæk Fjord, når vandspejlskoten her når over de 0,71 m DVR90. Danmark Meteorologiske Institut, DMI driver en vandstandsmålestation i Holbæk Havn, hvis målinger Kystdirektoratet har bearbejdet til en vandstandsstatistik for en 28,8 år lang periode i årene , idet målestationen var nedlagt i årene (Sørensen m.fl. 2013). Vi har i Tabel 4 angivet de beregnede statistiske middeltidsvandstande for Holbæk Havn. Tabel 4 Kystdirektoratets højvandsstatistikker for målestationen i Holbæk Havn ifølge Sørensen m.fl. (2013). Målestation Driftsperiode år 20 års middeltidshændelse m DVR års middeltidshændelse m DVR90 Holbæk Havn 28,8 1,55 1,79 Den foreliggende vandstandsstatistik medregner ikke den stormflod, som indtrådte den 6. december 2013 efter stormen Bodil, hvor vandstanden i Holbæk Havn nåede kote 1,94 m DVR90, hvilket dermed overskred den hidtil beregnede 100 års hændelse. Til sammenligning ligger det laveste terræn i Ellinge Enghave, bortset fra vandløbsprofilerne, omkring kote 2,0 m DVR90 og ved en vandstand i kote ca. 2,5 m sker der oversvømmelse fra Tuse Å og ind over de sydvestligste dele af undersøgelsesområdet. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 16

18 3.6.4 Vandstandsændringer FNs klimapanel, IPCC (2015) oplyser i deres 5. hovedrapport, at vandstanden i verdenshavene fra 1993 til 2010 er øget med 3,2 mm/år. Dette er en dobbelt så hurtig stigningstakt som i de foregående 92 år. Som følge af den globale opvarmning anser IPCC det for sikkert, at vandstandene i havene fortsat vil stige, og at stigningstakten sandsynligvis vil øges. Der er til gengæld stor usikkerhed om, hvor meget havet vil stige, idet forskellige modeller siger fra 26 cm til 82 cm frem til år 2100 i forhold til vandstanden i perioden De forventede stigninger i havvandstanden skal modregnes for den generelle landhævning, der ifølge Kystdirektoratet er ca. 1,2 mm/år omkring Holbæk, og som derfor frem til år 2100 skønnes til ca. 10,0 cm. Spændvidden i IPCC s prognoser for stigningen i havvandstanden frem til år 2100 i forhold til terrænet bliver derfor på mellem 16 cm og 72 cm. Heraf er de første 2-3 cm vandstandsstigning allerede indtrådt. Afvandingsforhold Hovedafvanding Hovedafvandingen af Ellinge Enghave består dels af Tuse Å mod vest og af de to vandløb langs undersøgelsesområdets nordside og sydside kaldet henholdsvis Ellinge Enghaves Nordlige Landgrøft og Ellinge Enghaves Sydlige Landgrøft. Uden brug af pumpeafvanding er det vandstanden i Tuse Å, som sætter den nedre begrænsning for undersøgelsesområdets afvanding. Vandstanden i Tuse Å ved Nybro er beskrevet i det foregående afsnit 3.6.3, og vandspejlsfaldet på strækningen fra Nybro og nedstrøms forbi Ellinge Enghave var på opmålingstidspunktet kun 0,08 m. De i Tabel 3 anførte karakteristiske vandstande er derfor normalt også gældende for strækningen langs Ellinge Enghave med et fradrag af nogle få centimeter. Ellinge Enghaves Nordlige Landgrøft er et overvejende rørlagt vandløb. Vandløbet kommer til undersøgelsesområdet ved tilløb af et 30 cm rør i en brønd i områdets nordøstlige hjørne, hvor bundkoten er målt til 1,97 m DVR90. Det opmålte længdeprofil af Ellinge Enghaves Nordlige Landgrøft er udtegnet og vedlagt som Bilag 3. Der er i alt fundet 3 brønde på den 707 m lange nedstrøms strækning, hvor rørdimensionen øges til 35 cm og 40 cm samt 4 steder, hvor rørledningen er frigravet. De øverste 420 m af vandløbet forløber langs undersøgelsesområdets nordlige skel, mens vandløbet på de nederste 287 m drejer mod sydvest ind igennem undersøgelsesområdet i forløbet, hvor der tidligere har været en åben grøft (Figur 4 og Figur 5). Undervejs er det rørlagte vandløb blevet åbnet ved frigravning på 3 delstrækninger. Rørledningen var generelt fuldtløbende med vand, og det var tydeligt, at dette skyldtes en dårlig tilstand af rørledningen. Rørledningen har udløb i Tuse Å i kote 1,10 m DVR90 svarende til et gennemsnitligt fald på 1,2. Ellinge Enghaves Sydlige Landgrøft er omvendt et overvejende åbent vandløb. Vandløbet kommer til undersøgelsesområdet ved tilløb af et 50 cm rør i områdets sydøstlige hjørne, hvor bundkoten er målt til 1,94 m DVR90. Røret i udløbet var NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 17

19 dog knækket og vandløbsbunden umiddelbart nedstrøms for udløbet blev opmålt til kote 2,31 m og yderligere 16 meter nedstrøms til kote 2,46 m DVR90. Det opmålte længdeprofil af Ellinge Enghaves Sydlige Landgrøft er udtegnet og vedlagt som Bilag 4. Vandløbet er åbent på de øverste 421 m, og derefter rørlagt på en 212 m lang strækning med 35 cm rør. De nederste 22 m af rørledningen er tilsyneladende i dårlig stand, og der er gravet et åbent vandløb fra et punkt på røret og syd om den nedre del af rørledningen. Rørledningen har 9 m opstrøms for Tuse Å udløb i kote 1,59 m DVR90 svarende til et gennemsnitligt fald på 1,1 på den rørlagte strækning. Vandspejlsfaldet på den opstrøms åbne vandløbsstrækning er på 1,1. Der er opmålt 3 rørtilløb fra syd til Ellinge Enghaves Sydlige Landgrøft og et åbent tilløb fra et område inde i Ellinge Enghave Detailafvanding Der er gennemført en kortlægning af afvandingen i undersøgelsesområdet med hjælp fra områdets eneste lodsejer og ejerne af de 7 omkringliggende ejendomme, som alle har modtaget en anmodning om enten at sende kopi af deres drænkort eller at indtegne deres dræn på et fremsendt grundkort. Der er indkommet svar fra 6 lodsejere, hvoraf 3 har fremsendt drænoplysninger, mens 3 oplyser, at de ikke har kendskab til evt. dræn på deres arealer. Da der herefter manglede drænoplysninger fra selve Ellinge Enghave, er der søgt efter drænkort i Hedeselskabets Arkiv hos firmaet Orbicon. Et udsnit af Hedeselskabets oversigtskort over kendte drænprojekter er indsat i Figur 14. Der er på dette grundlag indkøbt drænkort K3912, som dækker næsten hele undersøgelsesområdet, idet drænoplysninger fra de to andre drænprojekter, som støder ind mod undersøgelsesområdet, fremgår af de modtagne drænoplysninger. De modtagne drænkort er skannet og orienteret i GIS-systemet med inddragelse af matrikelhjørner. Drænsystemerne er derpå digitaliseret. Resultatet med de hermed kendte drænsystemer fremgår af kortet i Bilag 5. Drænprojektet på drænkort K3912 er udarbejdet af Det danske Hedeselskabs kulturtekniske Afdeling i Slagelse den 26/6 1946, og det er påtegnet Som udført. Ifølge drænkortet er den vestlige halvdel af Ellinge Enghave drænet til i alt tre hovedledninger af 3, 4 og 5 rør, som er lagt med 2,0 eller 2,5 fald til direkte udløb i Tuse Å. I den østlige halvdel af Ellinge Enghave er der på den nordligste tredjedel drænet mod nord til Ellinge Enghaves Nordlige Landgrøft, som på dette tidspunkt var en åben grøft, mens der i den sydlige halvdel er drænet mod syd til i alt 9 drænudløb i Ellinge Enghaves Sydlige Landgrøft. Heraf modsvarer den største rørledning af 4 rør den nuværende åbne grøft med afløb til landgrøften. Drænkort K3912 viser, at den nederste tredjedel af Ellinge Enghaves Sydlige Landgrøft allerede var rørlagt på dette tidspunkt, og at landgrøften startede med udløb af et ca. 30 cm rør. Meget interessant viser drænkortet, at den østligste, centrale del af Ellinge Enghave var drænet mod sydøst og dermed indirekte i retning mod Ellinge Enghaves Sydlige Landgrøft, hvor der på strækningen blev fundet en brønd uden dæksel i undersøgelsesområdets østlige skel. Denne brønd rummer derfor ikke et tilløb til Ellinge Enghave, men er en del af afløbet der fra. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 18

20 Figur 14. Oversigtskort fra Hedeselskabets Arkiv hos fa. Orbicon med drænprojekter vist med rød skaravering på det lave målebordsblad, SDFE. Hedeselskabets Arkiv rummer også oplysninger om, at der er udført en mindre supplerende dræning i den sydlige del af Ellinge Enghave i 1985 under sags nr Løvenborg Gods ejer arealet sydøst for Ellinge Enghave og har fremsendt udsnit af et drænkort, som viser, at et ca. 54 ha stort areal har afløb til den øvre ende af Ellinge Enghaves Sydlige Landgrøft. Løvenborgs drænkort viser ingen tegn på tilløb fra naboarealer ind i det drænede område. Drænkortet bekræfter derfor, at det østligste ca. 98 ha store opland må være ført i traceet for den ældre grøft, som ses på målebordsbladene i Figur 4 og Figur 5 nord om Løvenborgs areal og frem til udløb i den øvre ende af Ellinge Enghaves Nordlige Landgrøft. Som følge af terrænforholdene kunne afløbet have været ført til enten den ene eller den anden landgrøft. De øvrige modtagne drænoplysninger omfatter skitser af forløbet af rørledningen umiddelbart opstrøms for Ellinge Enghaves Nordlige Landgrøft og af de tre dræntilløb fra syd til Ellinge Enghaves Sydlige Landgrøft, som med lodsejerens bistand også blev registreret ved vandløbsopmålingen Nuværende afvandingstilstand De opmålte nuværende vandspejlskoter i vandløb, grøfter og brønde er anvendt til at beregne den nuværende afvandingstilstand på de omkringliggende arealer. Da opmålingen er udført i begyndelsen af sommerhalvåret, og vi ønsker at beskrive en median hændelse i sommer halvåret, har vi på grundlag af vandstandsmålingerne i Tuse Å (Tabel 3) og den månedsopdelte vandbalance i Tabel 2 fratrukket alle opmålte vandspejle 0,10 m for at kunne beskrive den ønskede situation i vandløbene rundt om Ellinge Enghave. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 19

21 Ved den anvendte metode beregnes ud igennem det omgivende terræn overalt til de koter, som det vil være muligt at afvande ned til med et givet fald til de aktuelle eller projekterede vandspejlskoter. Hovedafvandingen giver i det meste af området mulighed for detaildræning med drænrør. Der er derfor i beregningerne anvendt et fald på 2, som er det i praksis mindste anvendte fald ved dræning med drænrør. Derefter beregnes dybden fra terrænet i højdemodellen ned til de beregnede drænkoter. Herved fremkommer en model af drændybden i terrænet i og rundt om projektområdet, der anvendes til en konturering, som viser drændybden i intervaller af 0,25 m. De arealer, hvor den beregnede drænkote ligger over terræn, betegnes som vandmættet jord, der ikke nødvendigvis vil blive en vandflade, hvis der sker overfladisk afstrømning. I drændybdeintervallet fra 0,0 til 1,0 m findes gradvist mere tørre jorder. Arealer med en drændybde på 0,5 til 1,0 m vil normalt være velegnede til græsning og høslet. En drændybde på 1,0 m anses normalt for fuldt tilstrækkelig for at kunne opnå en optimal rodudvikling af de almindelige landbrugsafgrøder og dermed et optimalt udbytte. Arealer med en drændybde over 1,0 m er derfor ikke vist i kontureringen. Resultatet er for de nuværende forhold vist på kortet i Bilag 6. I Tabel 5 er arealerne af de enkelte kategorier opgjort for den aktuelle afvandingstilstand. Tabel 5 Opgørelse af arealer i Ellinge Enghave opdelt efter afvandingsdybde for de nuværende forhold og fraregnet arealet med Tuse Å. Areal-kategori Drændybde (m) Nuværende forhold (ha) Vandmættet 0,0 0,16 Sump 0,0-0,25 0,06 Våd eng 0,50-1,00 0,71 Fugtig eng 0,50-0,75 3,29 Tør eng 0,75-1,00 4,53 8,75 Beregningen viser, at tre større områder i Ellinge Enghave på tilsammen 8,5 ha har en afvandingsdybde på mellem 0,25 og 1,0 m og dermed ikke er optimalt afvandet, og at det med de nuværende vandløbsforhold vil være vanskeligt at forbedre afvandingen. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 20

22 De beregnede resultater på Bilag 6 er baseret på de teoretiske drændybder i en typisk sommersituation (medianværdi). Det skal understreges, at de faktiske forhold kan afvige fra de beregnede på grund af evt. grøfter og dræns aktuelle tilstand og de konkrete jordbundsforhold. Det, beregningerne faktisk viser, er, om det er teknisk muligt at opnå den angivne tilstand ved enten udgrøftning eller ved rørdræning og hermed i hvilket omfang, det er muligt at løse aktuelt opståede afvandingsproblemer. Kvælstofafstrømning Afstrømningen af kvælstof varierer meget fra år til år. Også inden for året er der en væsentlig variation i kvælstofafstrømningen, der ikke blot følger afstrømningens variation, men også rummer en årstidsvariation, hvor den gennemsnitlige kvælstofkoncentration i sommerperioden typisk er under det halve af kvælstofkoncentrationen i vinterperioden. Kvælstofafstrømningen, som den måles nederst i vandløbssystemet, er det samlede resultat af en lang række processer, som groft er skitseret i Figur 15, der er gengivet efter DMU/DCEs rapportering af landovervågningsoplandene. Figur 15. Skematisering af kvælstofkredsløbet i henholdsvis dyrkede lerjords- og sandjordsoplande samt for naturoplande for de hydrologiske år 2010/ /15 baseret på interviewundersøgelse og modelberegninger. Vandløbstransport i landbrugsoplandene er korrigeret for naturarealer og spildevandsudledning, dvs. transporten repræsenterer det dyrkede areal inkl. spredt bebyggelse (Blicher- Mathiesen et al. 2017). NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 21

23 Som det ses af Figur 15, medfører en samlet tilførsel af 239 kg N/ha eller 181 kg N/ha på henholdsvis sand- eller lerjord en brutto udvaskning på henholdsvis 87 kg N/ha eller 49 kg N/ha. En del af dette kvælstof bliver reduceret og forsvinder i jordlagene, en del går til grundvandet, og en del ender først i vandløbene og til sidst i havet. Der findes ingen målinger af kvælstofafstrømningen i det laterale opland til Ellinge Enghave. DMU har i Tekniske Anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al., DMU 2005) fremlagt en empirisk model til beregning af kvælstoftabet i umålte oplande. I modellen beregnes det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. hektar, Ntab, for såvel det direkte opland til vådområdet, som fra de laterale oplande, ved hjælp af formlen: hvor Ntab=1.124*exp( ,7587*ln(A) *S *D) A er den samlede afstrømning fra projektområdet (i mm), D er andelen af dyrkede arealer (i %) og S er andelen af sandjord i området (i %). Det samlede opland til Ellinge Enghave er opmålt til 2,25 km 2. Heraf udgør det forventede fremtidige projektområde 0,25 km 2. Oplandets anvendelse til jordbrugsmæssig dyrkning er beskrevet ved hjælp af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens markkort fra referenceåret 2014, hvor arealer med dyrkningskoderne for permanent græs (nr , og 279) og naturarealer (>900) er udeladt. Dyrkningsgraden er herved opgjort til 62,8 % i oplandet til målestationen i Tuse Å ved Nybro og til 70,5 % i det laterale opland til undersøgelsesområdet i form af de to landgrøfter. Sandjordsprocenten er beregnet på grundlag af Den Danske Jordklassificering som det samlede areal af 1. Grovsandet jord, 2. Finsandet jord og 3. Lerblandet sandjord, der udtrykkes som procent af det samlede kortlagte areal. Det sidstnævnte indebærer, at ikke-kortlagte områder i skove, byer og større naturområder ikke virker reducerende på sandjordsprocenten. Sandjordsarealet udgør 17,81 % af det kortlagte areal i oplandet til målestationen i Tuse Å ved Nybro og 22,0 % af det laterale opland til Ellinge Enghave. Herefter er kvælstoftabet fra oplandet beregnet med udgangspunkt i en netto afstrømning på 227 mm. Den gennemsnitlige kvælstofafstrømning beregnet på baggrund af DMU's formel er 14,3 kg N ha -1 år -1 fra hele oplandet til Tuse Å ved Nybro svarende til 152,4 t N/år eller i gennemsnit 6,3 mg N/l. Den samlede kvælstofafstrømning fra oplandet til Ellinge Enghave er opgjort til 17,13 kg N ha -1 år -1 svarende til 3,42 t N/år. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 22

24 Miljøstyrelsen mfl. og det tidligere Vestsjællands Amt har siden 1986 udtaget mindst 744 vandprøver i Tuse Å ved Nybro, som er blevet analyseret for indhold af bl.a. nitrat-nitrit-n, total-kvælstof (TN) og total-fosfor (TP). Vestsjællands Amt har tidligere beregnet kvælstofafstrømningen i årene til 197,5 ton N/år ved Nybro svarende til et kvælstoftab på 18,5 kg N/ha/år (Rambøll 2008). I 2008 blev der gennemført et vådområdeprojekt ved Tuse Å nord for Løvenborg Gods, som ifølge Kampsax forundersøgelse fra 2003 var beregnet til en kvælstoffjernelse på 18,5 tons N/år. For at kunne modregne for effekten af dette projekt har vi i det følgende anvendt stoftransportberegninger for totalkvælstof i Tuse Å i de efterfølgende år inkl.. Miljøstyrelsen m.fl. har i disse 7 år udført 160 enkeltmålinger af vandkemiske data i Tuse Å ved Nybro. Indholdet af total-kvælstof, TN varierede mellem 1,2 og 10,1 mg N/l med en middelværdi på 3,9 mg N/l. Den vandføringsvægtede kvælstofafstrømning i årene er beregnet til 126,1 tons N/år svarende til 11,8 kg N/ha. Med den beregnede gennemsnitlige ferskvandsafstrømning på 227 mm/år svarer dette til en middelkoncentration af kvælstof i Tuse Å ved Nybro på 5,2 kg N/l. Fosforundersøgelse Som led i forundersøgelsen er der foretaget en undersøgelse med vurderinger af projektets effekt i forhold til risikoen for fosforudledning til det nedstrøms vandmiljø, som foreskrevet i BEK nr. 215 af 02/03/2017 om kriterier for vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder samt ifølge vejledningen Kvantificering af fosfortab fra N og P vådområder (DCE 2016). Bangsgaard og Paludan ApS har udført fosforundersøgelsen i underentreprise Baggrund Fosforanalysen indebærer analyse for bikarbonat-dithionit ekstraherbart fosfor (P BD) og jern (Fe BD). Analysemetoden følger Paludan & Jensen (1995) og ovenstående vejledning (DCE 2016). Analysemetoden fokuserer særligt på at beskrive den pulje af fosfor, der kan mobiliseres, når oxideret jern (Fe(III)) under anaerobe forhold reduceres til ferri-jern Fe(II). Anaerobe forhold kan opstå, når jordbunden vandmættes. Vurderingen af risiko for fosforudledning bygger på kvantificering af input af fosfor til det mulige nyetablerede vådområde og kvantificering af muligt tab af fosfor fra dette område. I vurderingen indgår jordprøvens volumenvægt, indholdet af P BD og Fe BD samt vandgennemstrømningen i projektområdet fra laterale oplande. Resultatet skal sammenholdes med den kumulative P afskæringsværdi for hoved- og delvandoplande. Værdien for Tuse Å er Kg P/år. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 23

25 Beregningerne foretages ved indtastning i regneark udarbejdet af DCE for Naturstyrelsen med opgørelse af P-tab og P-tilbageholdelse. Der er anvendt den senest opdaterede version fra juni 2017, og indtastningerne er udført i august Prøvetagning I henhold til retningslinjerne i DCE s vejledning (2016) er der etableret 15 prøvefelter i projektområdet, jf. Figur 16. Det bemærkes at prøvefelterne alene dækker arealer, som forventes at kunne få ændrede afvandingsforhold, svarende til et samlet areal på 22,55 ha. Prøvefelterne er placeret vinkelret på vandløbet i tansekter med ca. 300 m s mellemrum. I hver transekt ligger centrum af prøvefelterne med 50 m s mellemrum. Hvert prøvefelt dækker så vidt muligt et ensartet område, hvad angår arealanvendelse og jordbundsforhold. Prøvefelterne har nummer Jordprøver er udtaget den 4. april Prøverne er opbevaret køligt efter prøvetagning og frem til analyse på laboratoriet Analytech Miljølaboratorium A/S. Fosforanalyserne udføres med en nøjagtighed på 2 mg TP pr. kg tør jord. Dermed er kravene i DCE-vejledningen (2016) opfyldt. I hvert prøvefelt er der udtaget 16 jord-delprøver ned til 0,3 cm dybde, som er puljet til en bulk-prøve. Der er således samlet 15 bulk-prøver svarende til 240 delprøver. I hvert prøvefelt er der desuden med kernebor udtaget en prøve til bestemmelse af volumenvægt af de øverste 0,3 m jord. Disse prøver er stedfæstet med GPS, som vist på Figur 16 og angivet i Tabel 6. Figur 16. Placeringen af de udtagne jordprøver til bestemmelse af volumenvægt og jordbundsbeskrivelse vist med røde cirkler og de tilsvarende prøvefelter til udtagning af jordprøver til fosforundersøgelse vist afgrænset med røde streg i skala 1:7.000 på baggrund af ortofoto DDO 2016,COWI. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 24

26 Tabel 6 GPS koordinater for midtpunkter til udtagning af volumenprøve og beskrivelse af jordbund angivet metrisk i UTM 32N WGS84. Prøvefelt nr. X-koordinat m Y-Koordinat m Derudover er der i hvert prøvefelt og på samme sted, hvor prøven til volumenvægt blev udtaget, foretaget en beskrivelse af jordarter og jordbundens tekstur, ledningsevne og permeabilitet til 1,0 m s dybde. Jordbundsprøven er udtaget med hollænderbor. Samtlige jordbundsprofiler er fotograferet, og fotos foreligger hos rådgiver Datainput til risikovurderingen I henhold til de seneste informationer fra Miljøstyrelsen, skal der som udgangspunkt anvendes 1 regneark, hvor alle prøvefelter indskrives i. I de tilfælde, hvor der er felter på begge sider af et vandløb, anvendes der 2 regneark, et for hvert side af vandløbet. Dette betyder, at der i indeværende projekt er anvendt 1 regneark, som beskriver hele undersøgelsesområdet. De enkelte prøvefelters placering over vandløbets sommermiddelvandstand er bestemt på grundlag af de eksisterende afvandingsforhold i den tekniske forundersøgelse. Dræningsintensiteten i hvert prøvefelt er videre fastsat på grundlag af den tekniske forundersøgelses oplysninger om drænforhold. Karakterisering af jordart, jordbundens tekstur og permeabilitet i hvert prøvefelt er foretaget på grundlag af DCE s vejledning (2016) afsnit 2.2. Feltobservationerne er indtastet for hvert prøvefelt i regnearket. Samlet set bygger risikovurderingen på følgende data udover fosfor data: NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 25

27 Årlig nedbør: 590 mm Korrektion for nedbør: Moderat læ Potentiel fordampning: 581 mm Georegion: 7 Oplands størrelse: Projektområdet afskæres af vandløb/grøfter, hvorfor oplandet til projektområdet alene udgøres af området selv, svarende til 25 ha Jordbundstype i opland: Oplandet er i afsnit 3.5 opgjort til 100 % humusjord Resultater De samlede resultater af fosforundersøgelsen er sammenstillet i det vedlagte regneark i Bilag 8, og resultaterne er oversigtligt fremlagt i nedenstående Tabel 7. Tabel 7 Oversigt over risiko for fosfortab (kg P/år) fra de 15 prøvefelter i undersøgelsen. Prøvefelt Prøvefelt areal Volumenvægt Fe-BD P-BD P-tab fra prøvefelt P-tab nr. ha kg TS/m 3 mg/kg TS mg/kg TS kg P/år kg/ha/år 90 1, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Jordbundens tekstur (0-30 cm) indenfor projektområdet karakteriseres ved stærkt omsat tørv med forskellige grader af opblanding med finkornet sand. Graden af opblanding med sand afspejles ved variationen i volumenvægten, der ligger mellem 592 og kg tørvægt/m Vurdering af fosfortabet Den kvantitative risiko for frigivelse af fosfor beregnes for hvert prøvefelt på grundlag af vandgennemstrømningen samt fosforfrigivelsesraten. Sidstnævnte er relateret til den molære Fe BD/P BD ratio således, at frigivelsesraten reduceres med stigende molær Fe BD/P BD ratio. Den molære Fe BD/P BD ratio varierer mellem 6,5 og 35,6. NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 26

28 I henhold til Bilag 8 og Tabel 7 kan fosfortabet fra projektområdet herefter opgøres til 19 kg P/år. Det svarer til et gennemsnitligt arealspecifikt årligt fosfortab på 0,75 kg P/ha projektområde. Det gennemsnitlige arealspecifikke fosfortab dækker dog over store lokale forskelle (Figur 17). Tabet sker omkring prøvefelterne , som fremstår med en fugtig afvandingskategori. Figur 17. Fosfortab fra de enkelte nummererede prøvefelter vist med en gradueret farvelægning på baggrund af FOT ortofoto 2013 Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, SDFE. Tekniske anlæg Ledningsoplysninger Der er ved en søgning i Ledningsejerregisteret, LER, fremkommet oplysninger om følgende mulige ledningsejere i undersøgelsesområdet: Fibia P/S Global Connect A/S Ny Hagested-Trønninge Vandværk SEAS-NVE Holding A/S TDC A/S Tuse Vandværk Fibia P/S, Global Connect A/S og Ny Hagested-Trønninge Vandværk har alle oplyst, at de ikke har ledninger i undersøgelsesområdet. SEAS NVE oplyser, at de har et 10 kv elkabel liggende langs den østlige side af undersøgelsesområdet mellem Trønninge Allé og vejen Hesselvad. SEAS NVE har endvidere et net af 0,4 kv elkabler, som elforsyner ejendommene rundt om un- NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 27

29 dersøgelsesområdet, men disse 0,4 kv elkabler kommer ikke i nærheden af undersøgelsesområdet. TDC oplyser, at de har et telekabel liggende lidt syd for undersøgelsesområdet og omtrent parallelt med vandløbet Ellinge Enghaves Sydlige Landgrøft. Telekablet når således ikke ind i undersøgelsesområdet. Tuse Vandværk oplyser, at de har en 63 mm vandledning liggende fra Trønninge Allé og til vejen Hesselvad langs østsiden af undersøgelsesområdet eller lige øst her for. Der er ingen bygninger i undersøgelsesområdet og ingen befæstede veje Affald og kortlagte forureninger Region Sjælland og Holbæk Kommune kortlægger jordforureninger og affaldsdepoter. Ifølge oplysningerne på Danmarks Miljøportal er der ikke registreret forurenede grunde inden for undersøgelsesområdet. I det laterale opland til Ellinge Enghave er der to områder, der er kortlagt som forurenede på vidensniveau 2. Det vil sige, at der er oplysninger om, eller det er konstateret, at der er en forurening på ejendommen, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. De to kortlagte områder ligger ved ejendommene Butterup Byvej 29, Regstrup og Teglovnen 4, Regstrup. Natur-, plan- og vandløbsforhold I Ellinge Enghave er der registreret tre arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, som vist på Figur 18. I den nordvestlige del er et område omkring den åbne del af Ellinge Enghaves Nordlige Skelgrøft registreret som mose. I den sydlige, centrale del er et område registreret som beskyttet fersk eng og en lille sø. Der er tale om foreløbige registreringer, som vil blive nærmere undersøgt og afgrænset i tilfælde af en konkret ansøgning om en tilstandsændring. Tuse Å er kortlagt som vandløb beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Langs Tuse Å er der efter naturbeskyttelseslovens 16 en 150 m bred åbeskyttelseslinje, hvor der ikke må ske terrænændringer mv. uden dispensation. Undersøgelsesområdet er ikke omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven om international naturbeskyttelse gennem udpegninger efter Natura 2000 direktiverne. Det nærmeste internationale beskyttelsesområde er Habitatområde H136 Udby Vig, der udgør Natura 2000-område nr. 155, og som ligger i Isefjorden 11,0 km væk fra undersøgelsesområdet. Eventuelle forekomster af arter optaget på EF-Habitatdirektivets Bilag IV er beskyttede mod forsætlig forstyrrelse eller andre skadelige påvirkninger på arternes NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 28

30 yngle- og opholdssteder i alle deres livsstadier. Dette fremgår af naturbeskyttelseslovens 29a, og de danske arter er opført i lovens Bilag 3. Ud fra tidligere undersøgelser af biodiversiteten i Holbæk kommune og Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU, 2007), er det blandt bilagsarterne muligt, at der kan være flere arter af flagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø i undersøgelsesområdet. Figur 18. Områder registreret som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3. Enge er vist med lysegrønt, moser med brunt og søer er vist med mørkeblåt. Kortlagte vandløb er vist med lyseblå streg. Beskyttede sten- og jorddiger er vist med orange streg. Undersøgelsesområdet er omkranset med pink farvet streg. I baggrunden ortofoto DDO 2016, COWI i skala 1: Der er ingen fredninger i undersøgelsesområdet, som heller ikke er omfattet af nogen lokalplaner. I undersøgelsesområdet er der et sten- eller jorddige langs den nordvestlige kant af området, som er beskyttede efter museumslovens 29a. I forbindelse med forundersøgelsen er der indhentet en museal udtalelse fra Museum Vestsjælland, Arkæologi, som er det stedlige arkæologiske museum. Museum Vestsjælland udtaler sig i skrivelse af 24. april 2017, jf. museumslovens 25 om risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder forud for jordarbejder i tilknytning til vådområdeprojekt i Ellinge Enghave på matr. 1d Løvenborg Hgd., Butterup. Museet har ikke kendskab til registrerede fortidsminder i det angivne anlægsområde, og da det tillige overfor museet er oplyst, at det planlagte anlægs- NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 29

31 arbejde kun i meget begrænset omfang vil medføre fysiske indgreb i landskabet, har museet ingen forventninger til, at dette anlægsarbejde vil komme i konflikt med arkæologiske interesser. Skulle der ved anlægsarbejder på området alligevel blive fundet arkæologiske fund, skal arbejdet straks standses, og det arkæologisk ansvarlige museum orienteres - jf. museumslovens 27. Udgiften til evt. nødvendig arkæologisk undersøgelse vil dog med baggrund i denne udtalelse fra det arkæologisk ansvarlige museum skulle betales af Kulturministeren, jf. museumslovens 27 stk. 5. Figur 19. Foto af den nedre del af den åbne vandløbsstrækning i Ellinge Enghaves Nordlige Landgrøft set fra indløbet af den nederste rørlagte strækning og opstrøms. Under den store trærod til venste, under midten af billedet ses et rørudløb, der er resterne af en tidligere rørlagt strækning af vandløbet, som stadig er lidt vandførende. Set den 4. april NaturRådgivningen naturogvand.dk Side 30