Læseplan Medie og politik

Transkript

1 SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Master i Redaktionel Ledelse Efterårssemestret 2008 Læseplan Medie og politik Fagansvarlig og underviser: Professor Erik Albæk, Center for Journalistik. Fagindhold Medierne spiller en så central rolle for moderne politiske systemers funktionsmåde, at de reelt må siges at udgøre en politik institution på linje med de tre grundlæggende politiske institutioner, som normativt er reguleret i alle demokratiske forfatninger: den lovgivende (Folketinget), den udøvende (regering og forvaltning) og den dømmende (domstole) magt. Selv om medierne ikke er nævnt i grundloven og derfor ikke i konstitutionel forstand udgør en institution, så er de i konkret forstand en fjerde statsmagt, uden hvilken det ikke ville være muligt for de øvrige politiske institutioner at fungere. Det er gennem medierne, at befolkningen informeres om politikernes opfattelser og adfærd. Det er gennem dem, politikerne holder sig orienteret om befolkningens holdninger og synspunkter. Og det er i vid udstrækning gennem medierne, at de politiske aktører politikere og embedsmænd på forskellige niveauer, interesseorganisationer, eksperter og domstole informeres om hinandens gøren og laden. Vi vil i dag ganske enkelt ikke kunne forstille og et moderne demokrati uden medier. I fokus for dette fag står samspillet mellem borgere, medier og magthavere. Det centrale spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det danske samfund er blevet medialiseret, og hvilken betydning det måtte have for demokratiets funktionsmøde. Der vil først blive introduceret til forskellige demokratiteorier og hertil hørende offentlighedsopfattelser. I forlængelse heraf vil der blive drøftet forskellige opfattelser af, hvilken rolle journalistik spiller og bør spille i et demokrati. Vi vil dernæst undersøge mediernes funktion i forhold til borgernes holdningsdannelse og politiske adfærd, til fastsættelsen af borgernes såvel som politikernes dagsorden og deres indflydelse på de demokratiske processer. Undervisningsform og varighed Faget består af 8 undervisningsforløb, hvor den fælles litteratur og øvelsesmateriale gennemgås og diskuteres. Litteratur Bortset fra nedenstående tre bøger er fagets litteratur samlet i et kompendium. Bøger såvel som kompendium kan købes gennem universitetsboghandlen. Dearing, James W. & Everett M. Rogers (1996). Agenda-Setting. Thousand Oaks: Sage Publications Larsen, Anne-Lise Salling & Hans Vejleskov (2006). Videnskab og forskning: En lærebog for professionsuddannelser. København: Gads Forlag. Laursen, Søren (2001). Vold på dagsordenen: Medierne og den politiske proces. Århus: Magtudredningen. 96 s.

2 Fredag den 5. september, lokale 92 MODUL 1: kl Emne: Demokrati, offentlighed, journalistik Time 1 introducerer til faget. Vi vil drøfte normative demokratiteorier og de forestillinger, der i forlængelse heraf findes om, hvilke funktioner journalistikken bør have i samfundet, jf. Strömbeck. Der findes imidlertid også måder at organisere det politisk-administrative system på, som ikke har deres udspring i traditionel demokratiteori, f.eks. inddragelsen af interesseorganisationer og eksperter, jfr. Albæk. Et væsentligt element i demokratiteori er offentlighedsbegrebet, som behandles af Loftager. Bro drøfter forskellige journalistroller, som udkrystalliserer sig, alt efter hvilke forestillinger man gør sig om demokratiet og journalistikkens rolle heri, og han drøfter de normative forestillinger om journalistik, der indgår i public journalism. Strömbeck, J. (2005). In Search of a Standard: four models of democracy and their implications for journalism, Journalism Studies, Vol. 6, No. 3, pp Albæk, Erik (2004). Eksperter kan være gode nok, men. Magtudredningen. Århus: Aarhus Universitetsforlag, pp ; Loftager, Jørn (1999). Fungerer den politiske offentlighed?, pp i Jørgen Goul Andersen m.fl., red., Den demokratiske udfordring. Magtudredningen. København: Hans Reizels Forlag. Bro, Peter (2006). Nye roller i redaktionslokalerne: Hvad danske journalister gør og bør, Journalistica, Nr. 1: Bro, Peter (2004): Public journalism: Historien, holdningerne og håndværket bag den nye aktivistiske journalistic. UPDATE. Lørdag den 6. september, lok. 92 MODUL 2 v. Ph.d.-stud. Morten Skovsgaard Hansen, SDU. kl Emne: Journalister og journalistroller David Weaver, ed. (1998). The Global Journalist, Hampton Press, diverse kapitler David Weaver et al (2006). The American Journalist in the 21st Century. Lawrence Erlbaum Associates, kapitel 9. Mark Deuze (2002). Journalists in the Netherlands. Aksant, kapitel 1, 2 & 7. Patterson, T. E. (2000). The United States: News in a Free-Market Society, pp in R. Gunther & A. Mughan, eds., Democracy and the Media. Cambridge: Cambridge University Press. Donsbach, W. & T.E. Patterson (2004). Political News Journalists: Partisanship. Professionalism, and Political Roles in Five Countries, pp in F. Esser & B. Pfetsch, eds., Comparing Political Communication. Cambridge: Cambridge University Press. Blumler, JG. & M. Gurevitch (2001). Americanization Reconsidered: U.K.-U.S. Campaign Communication Comparisons Across Time, pp. xx in W.L. Bennett & R. M. Entman, eds., Mediated Politics: Communication in the Future of Democracy. Cambridge:Cambridge University Press.

3 Fredag den 19. september, lokale 92 MODUL 3: kl Emne: Forskningsdesign, -metode og -teknik Lektionen har til hensigt at introducere de studerende til gængse samfundsvidenskabelige forskningsdesign og -metoder, og er derfor ikke alene relevant for dette, men for alle masteruddannelsens fag. Et forskningsdesign kan betragtes som en slutningslogik: Hvis man eksempelvis har bygget sin forskning op som et eksperiment, hvor en gruppe patienter gives et formodet aktivt præparat, men en anden gives kalktabletter, og det så viser sig, at der ikke er forskel i antallet af personer, der helbredes i de to grupper, så vil man ifølge det eksperimentelle forskningsdesigns logik kunne slutte, at det formodet aktive præparat ikke er virksomt. Med forskningsmetode tænkes på måder at genere data på, f.eks. en spørgeskemaundersøgelse. Og med forskningsteknik tænkes på måder, hvorpå man kan analysere data, f.eks. gennem brug af statistik. Nørgaard og Munk Christiansen har en kort introduktion til emnet. Salling og Vejleskov giver en udmærket bred indføring i emnet på dansk. At bogen primært er skrevet for studerende inden for det sundhedsmæssige område, giver ikke det store problem. Der savnes dog i bogen et meget vigtigt forskningsdesign inden for samfundsvidenskaberne, nemlig det komparative design, som gennemgås i Hopkin s kapitel. Endelig præsenteres i Albæk m.fl. og Hansen & Jensen et konkret eksempel på anvendelsen af et komparativt forskningsdesign. Nørgaard, Asbjørn Sonne og Peter Munk Christiansen (2006). Demokrati, magt og politik i Danmark. København: Gyldendal, kapitel 14: Samfundsvidenskabelig teori og metode, pp Larsen, Anne-Lise Salling & Hans Vejleskov (2006). Videnskab og forskning: En lærebog for professionsuddannelser. København: Gads Forlag. Hopkin, Jonathan (2002). Comparative Methods, pp in David Marsh & Gerry Stoker, eds., Theory and Methods in Political Science, Houndmills. Palgrave MacMillan. Albæk, Erik, Christoffer Green-Petersen & Lars Beer Nielsen (2006). Making Tobacco Consumption a Political Issue in the United States and Denmark: The Dynamics of Issue Expansion in Comparative Perspective. Journal of Comparative Policy Analysis, Vol. 9, No. 1, pp Hansen, Kathrine Adelbert og Jensen, Helle Nygaard (2007). Undergraver tvnyheder den politiske tillid? Politica, årgang 39, nr. 1 marts 2007, pp Supplerende: Når man skal til at skrive opgave og har brug for en lidt mere grundig indføring i forskellige forskningsdesign, -metoder og -teknikker, kan følgende bøger meget varmt anbefales: Jerome T. Murphy (1980). Getting the Facts: A Fieldworld Guide For Evaluators & Policy Analysts. Glenview, Il.: Scott, Fresman & Co. Hansen, Anders m.fl. (1998). Mass Communication Research Methods. Houndmills: MacMillan. Murphy vil være den mest anvendelige grundbog i forhold til alle masteruddannelsens fag, mens Hansen m.fl. er den mest anvendelig inden for fag Medier og politik.

4 Fredag den 19. september, lokale 92 MODUL 4 kl. 14: Emne: Mediernes dagsorden Der skelnes ofte mellem tre typer af dagsordener: Mediernes, befolkningens og beslutningstagernes dagsordener. Vi skal se på, hvad der bestemmer disse dagsordeners udseender, og hvordan de påvirker hinanden gensidigt. Dearing & Rogers giver en generel introduktion til litteraturen om dagsordenfastsættelse. Om et givet emne kommer højt på den politiske dagsorden eller alternativt helt holdes af den, afhænger i høj grad af, hvordan emnet bliver konstrueret af de politiske aktører, herunder medierne. Den problemstilling behandler Rochefort & Cobb og Cobb & Ross generelt, mens to tekster analyserer et specifikt emne: Nelson (børnemishandling) og Gusfield (spirituskørsel). Men forskningen har også set på andre faktorer, der kunne øve indflydelse på et problems succes med hensyn til at komme højt på den politiske dagsorden, f.eks. problemets omfang og alvor. Rogers, Dearing & Chang foretager en samlet analyse af dagsordenfastsættelsen for et enkelt emne, nemlig aids i USA. Dearing, James W. & Everett M. Rogers (1996). Agenda-Setting. Thousand Oaks: Sage Publications, kap. 1+2, pp Rochefort, David A. & Roger W. Cobb (1993). Problem Definition, Agenda Access, and Policy Choice, Political Studies Journal, Vol. 21, No. 1, pp Cobb, Roger W. & Marc Howard Ross (1997). Cultural Strategies of Agenda Denial: Avoidance, Attack, and Redefinition. Lawrence: University of Kansas Press, kap , pp Nelson, Barbara J. (1984). Making an Issue of Child Abuse: Political Agenda Setting for Social Problems. Chicago: University of Chicago Press, kap. 4, pp Rogers, Everett M., James W. Dearing & Soonbum Chang (1991). AIDS in the 1980s: The Agenda-Setting Process for a Public Issue. Journalism Monographs, No Supplerende: Gusfield, Joseph R. (1981). The Culture of Public Problems: Drinking-Driving and the Symbolic Order. Chicago: University of Chicago Press, kap. 1+2, pp

5 Fredag den 24. oktober, lokale 92 MODUL 6 v/ udviklingschef Kenneth Thue Nielsen, DR. kl Emne: Mediernes påvirkning på befolkningens og beslutningstagernes adfærd Timerne vil først og fremmest fokusere på, hvordan udviklingen i medierne har påvirket politikernes og partiernes adfærd i forbindelse med valgkampe og omvendt!. Norris giver en generel beskrivelse af udviklingen internationalt, mens Esser, Reinemann & Fan specifikt ser på professionaliseringen af den politiske kommunikation og dennes konsekvenser for journalistikken. Nord diskuterer de internationale udviklingstræk set fra et svensk perspektiv, mens Albæk et al. har undersøgt forholdet mellem indholdsmæssig og strategisk vinkling i nyhedsdækningen i forbindelse med 2007-valget Norris, Pippa (2000). A Vicious Circle: Political Communications in Postindustrial Societies. Cambridge: Cambridge University Press, kap , pp Esser, F., C. Reinemann & D. Fan (2001). Spin Doctors in the United States, Great Britain, and Germany: Metacommunication about Media Manipulation. Harvard International Journal of Press/Politics, Vol. 6, No.1, pp Nord, Lars W. (2006). Still the Middle Way: A Study of Communication Practices in Swedish Election Campaigns. Press/Politics, Vol. 11, No. 1: Albæk, Erik, Christian Elmelund-Præstekær, David N. Hopmann & Robert Klemmensen (2008). Eksperter i valgkamp: Proces eller indhold?. Udkommer i Journalistica. Lørdag den 25. okober, lokale 92 MODUL 5 v/ adjunkt Rune Slothuus, Aarhus Universitet. kl Emne: Mediernes påvirkning på befolkningens dagsorden og holdninger Timerne giver et overblik over forskningen i mediernes indflydelse på borgere. Litteraturen behandler enkelte af de vigtigste teoretiske modeller (agenda-setting, framing, priming). I undervisningen gives eksempler på de forskellige effekt-typer og et historisk perspektiv. Der vil indgå øvelser, der relaterer medieeffekt-temaet til redaktionelle valg og beslutninger. a. agenda-setting Dearing, James W. & Everett M. Rogers (1996). Agenda-Setting. Thousand Oaks: Sage Publications, kap. 3+4, pp b. framing Scheufele, Diatram A (1999). Framing as a Theory of Media Effects. de Vreese, Claes (2004). The Effects of Strategic New son Political Cynicism, Issue Evaluations, and Policy Support: A Two-Wave Experiment. Mass Communication and Society, Vol. 7, No. 2, pp c. priming Krosnick, John A., & Brannon, Laura A. (1993). The Impact of the Gulf War on the Ingredients of Presidential Evaluations: Multidimensional Effects of Political Involvement. American Political Science Review, Vol. 87, pp For mere information om Rune, se

6 Fredag, den 5. december, lokale 92 MODUL 7: kl Emne: Mediernes påvirkning på politiske beslutninger Vi vil i denne time fokusere på, i hvilket omfang og hvordan medierne påvirker politiske beslutninger. Dearing & Rogers ser på, hvad der bestemmer beslutningstagernes dagsorden og dennes samspil med de øvrige politiske dagsordener. Rogers, Dearing & Chang illustrerer dette ved en konkret case, nemlig aids. De tre sidste tekster Albæk, Serritzlew & Mortensen og Laursen - diskuterer mediernes indflydelse på politiske beslutninger gennem tre konkrete cases, nemlig aids, budgetlægning og vold. NB: læg mærke til, at I skal købe Laursens bog! Dearing, James W. & Everett M. Rogers (1996). Agenda-Setting. Thousand Oaks: Sage Publications, pp Rogers, Everett M., James W. Dearing & Soonbum Chang (1991). AIDS in the 1980s: The Agenda-Setting Process for a Public Issue. Journalism Monographs, No. 126, pp Albæk, Erik (1991). Den politiske dagsorden - en skraldespand? AIDS som illustrativt case, Politica, 23. årgang, nr. 4, pp Serritzlew, Søren & Peter B. Mortensen (2006). Newspapers and Budgeting: The Effects of Media Coverage on Local Expenditure Decisions. Scandinavian Political Studies, Vol. 29, No. 3, pp Laursen, Søren (2001). Vold på dagsordenen: Medierne og den politiske proces. Århus: Magtudredningen. 96 s. Lørdag den 6. december, lokale 92 MODUL 8: kl Emne: Mediernes påvirkning på demokratiet I sidste time vil vi diskutere, på hvilken måde medierne påvirker demokratiet. Det sker dels ved at se på en nyligt udkommet og meget kritisk tekst (Hedegaard) og en diskussion af tendensen til at fokusere på enkeltsager i medier og politik (Albæk). Sluttelig nuancerer Newton myten om, at medierne er skyld i alskens dårligdomme i det politiske system. Hedegaard, Connie (2006). Symptomer på en demokratisk sygdom, pp i Peter Bro, Rasmus Jønsson & Ole Larsen, red., Politisk journalistik og kommunikation: Forandringer i forholdet mellem politik og medier. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Albæk, Erik (1999). Når politikere og presse fokuserer på enkeltsager, pp i Marianne Hansen & Inger Munk, red., Rapport fra et nordisk lærerseminar. Nordisk Ministerråd/Nordplus m.fl. Elmelund-Præstekær, Christian & Charlotte Wien (2008). What s the fuss about? The interplay of media hypes and politics. Press/Politics, Vol. 13, No. 3, pp Newton, Kenneth (2006). May the weak force be with you: the power of the mass media in modern politics, European Journal of Political Research, Vol. 45, pp