Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Transkript

1 Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: 13:00 Mødet afsluttet: 14:05 Mødested: Rådhuset, Lokale 329 Fraværende: Mai-Britt Beith Jensen Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Puljemidler i forbindelse med Finanslovsaftale Orientering om sundhedsprofilundersøgelsen "Hvordan har du 6 det? " 3 Forslag til handleplan for sundhedspolitikken 9 4 Tilsynspolitik for hjemmehjælp Forslag til kvalitetsstandarder for praktisk hjælp, personlig hjælp 17 og pleje samt rehabilitering efter servicelovens 83 og 83a 6 Forslag til kvalitetsstandard for indkøbsordning vedr. dagligvarer 19 efter servicelovens 83 stk. 1, nr. 2 7 Forslag til kvalitetsstandard for madservice samt godkendelsesdokumenter 21 for nye leverandører 8 Orientering for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 24

2 Side S Puljemidler i forbindelse med Finanslovsaftale 2017 Resumé Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget orienteres om satspuljemidler i 2017, med særlig relevans for Udvalgets område. Samtidig gives forvaltningen mandat til at forberede og indsende ansøgninger, med henblik på at imødegå de ofte korte tidsfrister, der gives til disse ansøgninger. Sagsfremstilling SATSPULJEMIDLER 2017 PÅ SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICA- PUDVAGETS OMRÅDE Som en del af finanslovsaftalen er indgået satspuljeaftaler på Sundhedsog Ældreområdet og på Social- og Indenrigsministeriets område (Handicapområdet). Aftalerne er vedlagt i bilag 1 og 2. Nogle af midlerne frigives efter ansøgning, og da kommunerne erfaringsmæssigt gives meget korte tidsfrister til ansøgninger om puljemidler, er det hensigtsmæssigt, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget allerede nu - inden ansøgningsfrister og nærmere betingelser offentliggøres - tager stilling til, hvilke puljemidler forvaltningen bør forberede sig på at ansøge om. Det skal bemærkes, at der ikke er garanti for, at ansøgninger imødekommes. Når ansøgningsfrister og de nærmere betingelser knyttet til puljemidlerne bliver offentliggjort, foretages en endelig vurdering af, om puljerne faktisk er egnede at ansøge, ud fra følgende kriterier: 1. at hjemtagningen af puljemidler ikke indebærer en serviceudvidelse, som enten skal rulles tilbage eller findes anden finansiering til, når puljemidlerne udløber. 2. at der er tale om puljemidler af en størrelsesorden, som står mål med de administrative ressourcer, der skal bruges på projektansøgning, dokumentation, regnskabsaflæggelse og evaluering. 3. at der er en sammenhæng med og understøttelse af eksisterende og ønskede politiske strategier inden for områderne

3 Dette års satspuljeaftaler indeholder - sammenlignet med tidligere år - kun få projekter på Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget, som frigives efter ansøgning. Faktisk er der på nuværende tidspunkt kun et enkelt projekt, som det er besluttet, at kommunerne kan ansøge om, mens det for 3 andre projekter endnu er uafklaret, hvordan midlerne skal fordeles. Side 3. For en fuldstændig oversigt over puljemidler med relevans for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget henvises til bilag 3, hvor også puljemidler som fordeles via bloktilskud fremgår. Puljemidler som fordeles efter ansøgning: 1. Livshistorier i demensplejen (Sundheds- og Ældreområdet): i budgetperioden er afsat en pulje på 3,8 mio. kr. som kommunerne kan ansøge om. Det foreslås, at SÆH-forvaltningen gives mandat til at forberede og indsende ansøgninger til ovennævnte projekt, når de nærmere betingelser og rammer for projekterne offentliggøres og under forudsætning af, at de herefter vurderes egnede at søge om. Ved siden af ovennævnte projektmidler, er der i satspuljeaftalerne 3 projekter, hvor det endnu er uafklaret, hvordan puljemidlerne fordeles, men hvor der er en mulighed for, at det kommer til at ske efter ansøgning. Det drejer sig om: 2. National diabeteshandlingsplan (Sundheds og Ældreområdet): i budgetperioden afsættes i alt 65 mio. kr., som fordelingsmetoden endnu er uafklaret for, og hvor det heller ikke er afklaret, hvor stor en andel, der evt. tilfalder kommunerne. 3. Stærkere social mobilitet et udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet (Handicapområdet): i budgetperioden afsættes i alt 249 mio. kr., som fordelingsmetoden endnu er uafklaret for. 4. Transportordning for blinde og svagtsynede (Handicapområdet): i budgetperioden afsættes i alt 40 mio. kr., som fordelingsmetoden endnu er uafklaret i forhold til. Såfremt det (af forligspartierne) måtte blive aftalt, at puljemidlerne skal fordeles helt eller delvist efter ansøgning, foreslås det, at forvaltningen bemyndiges til at forberede og udarbejde ansøgninger til projekt 4-6 ud fra samme egnethedskriterier som angivet ovenfor.

4 Side 4. Til orientering kan i øvrigt oplyses, at 2 projekter herudover i Satspuljeaftalen på Sundheds- og Ældreområdet er vurderet relevant for Børne-, Skoleog Uddannelsesudvalget, og det er derfor mest hensigtsmæssigt, at eventuelle ansøgninger om projektmidler i denne forbindelse forankres på BSU (det drejer sig om "Projekt Forløbsprogrammer for børn og unge" og "Projekt Tidlig indsats for sårbare familier"). ØVRIGE PULJEMIDLER I FINANSLOVSAFTALE 2017 TIL ORIENTE- RING Ved siden af satspuljeaftalerne er i Finanslovsaftale 2017 meldt følgende puljemidler ud: 1. Klippekort på ældrecentre målrettet de svageste ældre Der afsættes årligt 380 mio. kr. årligt til en pulje som kommunerne kan ansøge sin bloktilskudsandel om. For Hjørring Kommune svarer det til ca. 4,0 mio. kr. Fra 2019 fordeles midlerne via bloktilskud. 2. Bedre ældremad: a. Renovering, etablering og genetablering af køkkener på ældrecentre (anlægsmidler). Der afsættes i 425 mio. kr. i 2017 til en pulje som kommunerne kan ansøge om. Som udgangspunkt forudsættes kommunal medfinansiering på 25%. b. Styrket madkvalitet til ældre i eget hjem. Der afsættes 25 mio. kr. i 2017 som kommunerne kan ansøge om. KL har, på forespørgsel fra, oplyst, at man ikke er bekendt med nogen nærmere tidsplan for, hvornår ovennævnte puljer offentliggøres med henblik på ansøgninger. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget vil få forelagt en særskilt sag med henblik på drøftelse og stillingtagen til de 2 puljer. Lovgrundlag

5 Økonomi Side 5. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Satspuljeaftale Sundheds- og Ældreområdet 2. Satspuljeaftale for Social- og Indenrigsministeriets område (Handicapområdet) 3. Oversigt over puljemidler ifbm. Finanslov 2017 Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at forvaltningen indsender ansøgning til Projekt 1: Livshistorier i hjemmeplejen at forvaltningen - såfremt det bliver muligt at ansøge herom - insender ansøgninger til Projekt 2: National diabeteshandlingsplan Projekt 3: Stærkere social mobilitet Projekt 4: Transportordning for blinde og svagtseende at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget tager orienteringen om øvrige puljemidler i finanslovsaftale 2017 til efterretning. Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i mødet

6 Side P Orientering om sundhedsprofilundersøgelsen "Hvordan har du det? " Resumé I forbindelse med sundhedsaftale-samarbejdet med Region Nordjylland er det mellem regionen og de nordjyske kommuner aftalt, at der på samme tid i hver valgperiode skal gennemføres sundhedsprofilundersøgelser for +16-årige borgere. SÆH-udvalget orienteres om, at der gennemføres en ny sundhedsprofilundersøgelse Hvordan har du det? i i starten af Sagsfremstilling I forbindelse med sundhedsaftale-samarbejdet med Region Nordjylland er det mellem regionen og de nordjyske kommuner aftalt, at der på samme tid i hver valgperiode skal gennemføres sundhedsprofilundersøgelser for +16-årige borgere. Formålet er at følge befolkningens sundhed, sygelighed og trivsel over tid samt at give et godt værktøj til politiske prioriteringer på sundhedsområdet. Den fælles nordjyske beslutning er truffet med baggrund i en national aftale om, at der i Danmark gennemføres sundhedsprofilundersøgelser hvert fjerde år, på samme tid i alle kommuner og regioner, på baggrund af det samme spørgeskema. Det fælles koncept for sundhedsprofilundersøgelser i Danmark opstartede i Sundhedsprofilundersøgelsen indeholder spørgsmål til borgerne om deres selvvurderede helbred i bred forstand. Hovedtemaerne i spørgeskemaet er: Helbred og trivsel, Stress, Forekomst af kronisk sygdom og langvarige lidelser, Sundhedsvaner og motivation for ændring af livsstil, Kontakt med sundhedsvæsenet samt Sociale relationer/ Social kapital. Sundhedsprofilundersøgelsen i vil blive udført efter det fælles nationale koncept, og vil blive gennemført fra februar 2017 via udsendelse af spørgeskemaer til 5000 borgere i. Dette er en udvidelse af den oprindelige stikprøve på 3500 borgere. De yderligere

7 1500 er tilføjet i forbindelse med eventuel deltagelse i det nationale projekt "Sund Hverdag". Side 7. Den 1. februar 2017 udsendes fysiske breve til de borgere, der ikke er tilmeldt e-boks. Udsendelserne via e-boks sker den 3. februar 2017, således at flest muligt modtager spørgeskemaet samme dag. Med spørgeskemaet udsendes et følgebrev underskrevet af Regionsrådsformanden og Borgmesteren (bilag 1). Der er tidligere blevet gennemført sundhedsprofilundersøgelser for i 2007, 2010 og Med sundhedsprofilen fås en aktuel viden om sundhedstilstanden i Hjørring Kommune. Undersøgelsens resultater vil være sammenlignelige med såvel resultaterne fra alle landets kommuner som med de tidligere sundhedsprofilundersøgelser. Undersøgelsen vil derfor kunne give nogle svar på hvilke aktuelle udfordringer, som står overfor på sundhedsområdet. Herunder på hvilke områder og mod hvilke målgrupper kommunen bør målrette sundhedsindsatser i bred forstand for at få mest mulig effekt. Undersøgelsen vil desuden kunne belyse, hvorvidt Hjørring Kommune adskiller sig fra andre kommuner. Undersøgelsen udgør også en betydelig del af opfølgningen på kommunens sundhedspolitik. Herforuden vil undersøgelsen kunne bidrage til at afdække i hvilken udstrækning, der er sket ændringer i borgernes sundhedstilstand over tid og dermed antyde ændringer i f.eks. borgernes sundhedsadfærd. Region Nordjylland står for gennemførelsen af undersøgelsen herunder udsendelse af spørgeskemaer, analyse og udarbejdelse af en regional rapport. De nordjyske kommuner udarbejder kommunale profiler, der kort præsenterer hovedresultaterne for den enkelte kommune. Undersøgelsens resultater vil blive fremlagt i starten af Lovgrundlag Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne. Økonomi Den oprindelige stikprøve på 3500 borgere finansieres af Region Nordjylland. De yderligere 1500 borgere finansieres af projekt "Sund Hverdag".

8 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Side 8. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Sundhedsprofilundersøgelsen vil kunne belyse, hvilke særlige sundhedsproblemer vi har i og inden for hvilke målgrupper. Denne viden skal bruges i planlægningen af kommunens sundhedsfremmende indsats dette med henblik på at udbedre de identificerede sundhedsproblemer. Sundhedsprofilundersøgelsen er desuden en vigtigt brik i opfølgelsen på s Sundhedspolitik og de tilhørende handleplaner. Bilag 1. Følgebrev Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning SÆH-udvalget tog orienteringen til efterretning Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i mødet

9 Side P Forslag til handleplan for sundhedspolitikken Resumé Hjørring Byråd vedtog i februar 2015 en ny sundhedspolitik, der skal følges op af toårige handleplaner. Forslag til handleplan for forelægges hermed Byrådet. Sagsfremstilling Hjørring Byråd vedtog på møde den 26. februar en ny sundhedspolitik for perioden Arbejdet med at omsætte sundhedspolitikken til virkelighed sker ved hjælp af toårige handleplaner, som de enkelte fagudvalg udarbejder. I handleplanerne beskrives de konkrete initiativer og aktiviteter, der i den kommende periode skal være med til at udvikle og kvalificere kommunens samlede sundhedsindsats, og dermed bidrage til indfrielse af de politiske målsætninger i sundhedspolitikken. Fagudvalgene har i november-december 2016 godkendt forslag til handleplan for Handleplanerne fremgår af bilag 2-7. I nedenstående afsnit præsenteres et sammendrag af handleplanerne. Arbejdsmarkedsudvalget Investeringen i udvidet arbejdsrettet rehabiliteringsindsats dannede udgangspunkt og ramme for arbejdsmarkedsområdets handleplan for sundhedspolitikken for Denne indsats videreføres i den kommende handleplan for sundhedspolitikken. Ligeledes videreføres to øvrige handleplaner, som endnu ikke er fuldt implementeret. Den ene handleplan omhandler kompetenceudvikling af Jobcentrets medarbejdere med henblik på at gøre dem i stand til at gennemføre tidlig opsporing af KRAMproblematikker og mental sundhed. Den anden handleplan lægger op til udarbejdelse af en analyse af mulighederne for at gennemføre opsøgende indsatser og tilbud om sundhedstjek og/eller stille viden og handlemuligheder til rådighed for særligt udsatte målgrupper i udvalgte virksomheder. Derudover iværksættes to nye indsatser; opkvalificering af virksomhedskonsulenter, som er ansat i jobcentret, til at håndtere personer med psykiske lidelser samt anvendelse af naturen i arbejdsrettet rehabilitering. Der er evidens for, at sundhedsindsatser i naturen har en positiv effekt på bor-

10 gernes fysiske og psykiske helbred, og formålet med indsatsen er derfor at vejlede, inspirere og motivere til anvendelse af naturen i konkrete indsatser. Derved skabes mulighed for at kombinere målsætningerne i både naturpolitikken, sundhedspolitikken og beskæftigelsespolitikken. Side 10. Teknik- og Miljøudvalget I handleplansperioden vil Teknik- og Miljøområdet samarbejde med Børne og Undervisningsområdet, UCN og Center For Undervisningsmidler med henblik på at inspirere til øget brug af naturen på skoler og i dagtilbud. Fokus er lagt på følgende tre områder: Inspirere til at inddrage naturen i udmøntningen og udviklingen af bevægelsespolitikker på skoler og dagtilbud. Inspirere til at inddrage naturen som ekstra læringsrum i forbindelse med Åben Skole, hvor blandt andet grønne foreninger og organisationer indtænkes som sparringspartnere. Inspirere til at inddrage naturen i nærmiljøet i forhold til udeskoleprojekter. Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget fortsætter arbejdet med implementering af de nuværende handleplaner og igangsætter desuden to nye indsatser. I forbindelse med nybyggeriet af skole og dagtilbud i Vrå indtænker bygherreudvalget en række af sundhedspolitikkens målsætninger. Indsatsen gennemføres for at sikre, at der er nogle sunde rammer for de børn samt medarbejdere og ledere, der til dagligt skal anvende børnehaven eller skolen. Herunder for at sikre, at der er let adgang til idrætsfaciliteter, naturområder og bevægelsesvenlige miljøer, samt et godt indeklima. Derudover vil der være fokus på samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring styrkelse af den forebyggende indsats ift. de unges druk-, rusmiddel- og festkultur. Fritid-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids- Kultur og Bosætningsudvalgets indsatsområder koncentrer sig fortsat om at stille faciliteter og aktivitetsstøttemuligheder til rådighed for foreningslivet, ligesom der fortsat vil være fokus på at inkludere børn og voksne med særlige behov i det etablerede idræts- og fritidsliv. Med henblik på at sikre, at børn og voksne har let adgang til idrætsfaciliteter, vil der desuden være fokus på udnyttelse af ledig halkapacitet også målrettet uorganiserede grupper.

11 Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets anlægspulje rummer også mulighed for støtte til etablering af multibaner og andre udendørs anlæg og Folkeoplysningsudvalgets Udviklingspulje har fokus på at støtte aktiviteter, der støtter deltagernes (borgernes) sundhed. Endvidere vil der være fokus på at inddrage VFF og Fortunas spillertrupper som rollemodeller for at fremme og tilskynde til fysisk bevægelse og motivere til det sunde valg. Dette indsatsområde indbefatter sponsorkontrakterne mellem Vendsyssel VFF, Fortuna og. Side 11. Økonomiudvalget Hovedudvalget har i de forgange 2 år fokuseret på at motivere kommunens ansatte til ikke at ryge i arbejdstiden, og denne indsats fortsættes i den kommende handleplansperiode. Helt konkret vil der forsat blive udbudt rygestopkurser til kommunens ansatte, og der igangsættes en undersøgelse af, om strukturelle tiltag kan iværksættes som led i motivationen til røgfri arbejdstid. De strukturelle tiltag kan eksempelvis omfatte dialog om, hvor og hvornår der må ryges i arbejdstiden,og revision af kommunens røgpolitik. Økonomiudvalgets handleplan lægger desuden op til, at der tænkes alkoholforebyggende perspektiver ind i den igangværende revision af Hjørring Kommunes restaurationsplan. Det skal således sikres, at restaurationsplanen understøtter sundhedspolitikkens målsætning om at skabe en sundere alkoholkultur og udskyde alkoholdebuten blandt unge, f.eks. ved hjælp af krav om ansvarlig udskænkning som betingelse for at opnå bevilling. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget På Ældreområdet vil der være fokus på at nedbringe andelen af ældre borgere med et højrisikoforbrug af alkohol samt udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger i samarbejde med Handicapområdet. I bo- og dagtilbud iværkættes en indsats for at øge den seksuelle sundhed blandt borgerne, herunder at klæde personalet på til at støtte og rådgive borgerne om seksualitet på en positiv og respektfuld måde. I det nye sundhedscenter vil muligheden og interessen for at gøre matriklen røgfri blive undersøgt, og der vil være øget opmærksomhed på at tænke fysisk aktivitet i naturen ind i de eksisterende tilbud i Træningsenheden og Borgersundhed. I handleplansperioden skal der desuden tages politisk stilling til, om skal etablere et borgerrettet stresstilbud med henblik på at opfylde sundhedspolitikkens målsætning om mental sundhed.

12 Side 12. Tværgående På tværs af områderne vil der være fokus på udmøntning af Hjørring Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Med afsæt i den overordnede mad- og måltidspolitik fortsættes det videre arbejde på forvaltningsniveau de næste to år med henblik på at sikre, at borgerne får sunde og varierede måltider, og at rammerne understøtter det gode måltid. Høringssvar Politisk Koordinationsgruppe for Sundhed den 16. januar 2017: Den Politiske Koordinationsgruppe for Sundhed vurderer, at handleplanerne bidrager til indfrielse af sundhedspolitikkens målsætninger og ser med tilfredshed på, at udvalgene både har fokus på at fortsætte eksisterende indsatser og iværksætte nye tiltag. Den Politiske Koordinationsgruppe for Sundhed finder det desuden positivt, at udvalgene har tænkt alkoholforebyggelse ind i handleplanerne, og at Økonomiudvalget intensiverer indsatsen for røgfri arbejdstid. Ældrerådet den 16. januar 2017: Ældrerådet tager handleplanen til efterretning, og finder at det er nogle gode initiativer, der er beskrevet. Ældrerådet bemærker at der tages initiativ til kompetenceudvikling hos personalet i forhold til handleplanen. Handicaprådet den 19. januar 2017: Handicaprådet konstaterer, at sundhedspolitikkens handleplaner gør det nemmere at træffe valg, som er gode for helbreddet og livskvaliteten. Lovgrundlag Sundhedslovens 119. Økonomi De økonomiske konsekvenser fremgår af de enkelte handleplaner.

13 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Side 13. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Sundhedspolitikken udgør rammen for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i, og det forventes, at politikken vil bidrage til at forbedre borgernes samlede sundhedstilstand. Bilag 1. s Sundhedspolitik Handleplan - Arbejdsmarkedsudvalget 3. Handleplan - Teknik- og Miljøudvalget 4. Handleplan - BSU-udvalget 5. Handleplan - FKB-udvalget 6. Handleplan - Økonomiudvalget 7. Handleplan - SÆH-udvalget 8. Høringssvar - Politisk Koordinationsgruppe for Sundhed Direktionen indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at forslag til handleplan godkendes Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i mødet

14 Side K Tilsynspolitik for hjemmehjælp 2017 Resumé Forvaltningen fremsender forslag til tilsynspolitik for hjemmehjælp Sagsfremstilling Jævnfør Servicelovens (SEL) 151c skal kommunerne hvert år fastsætte en politik for tilsyn med hjemmehjælp. Hjemmehjælpen udføres efter SEL 83 og 83a og løses i overensstemmelse med de kvalitetsstandarder, der er udarbejdet efter de nævnte paragraffer og godkendt af kommunalbestyrelsen. Tidligere år har tilsynspolitikken også indeholdt tilsyn med madservice. Madservice skal, jævnfør beslutning fra SÆH-udvalgsmøde 27. september 2016, have en selvstændig tilsynspolitik. SÆH-udvalget vil senere blive præsenteret for denne. TILSYNSPOLITIKKEN Formålet med tilsynspolitikken er at medvirke til at sikre, at borgeren får den nødvendige hjælp, og at hjælpen stemmer overens med borgerens behov og den beviligede hjælp. Tilsynet omfatter også tilsyn med kvaliteten af de løste opgaver. Forslag til tilsynspolitik er vedlagt som bilag. TILSYNSPOLITIKKENS INDHOLD Tilsynspolitikken indeholder en kort beskrivelse af det løbende tilsyn med hjemmehjælp, herunder: kvalitetsopfølgning hos henholdsvis myndighed, leverandør og i tværfaglige teams behandling af klager tilsyn via ekstern myndighed Tilsynspolitikken 2017 er revideret i forhold til de foregående tilsynspolitikker for hjemmehjælp. Revideringen består af præcisering af formålet af at sikre et læringsperspektiv, hvor resultaterne fra tilsynet og opfølgning på

15 tilsynet indgår i den løbende kvalitetsudvikling i hjemmeplejen. For at understøtte læringsperspektivet arbejdes der med følgende fokusområder: 1. Generelt - om arbejdsgange, dokumentation, metoder o.lign. 2. Rehabilitering, træning og vedligehold af sociale, fysiske og psykiske færdigheder 3. Kost, ernæring og måltider 4. Inddragelse og retssikkerhed 5. Magtanvendelse Side 15. Fokusområderne udfoldes yderligere i bilag 2. Tidligere år har forvaltningen indgået aftale med REVAS som ekstern myndighed til at gennemføre tilsyn med kommunens hjemmehjælp. Forvaltningen vil indgå aftale med REVAS i forhold til at gennemføre tilsynet og har bedt REVAS give tilbud herpå. Lovgrundlag Serviceloven 151c om tilsynspolitik for personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp efter serviceloven 83 og 83a. Økonomi Den samlede udgift til tilsyn på plejecentre og i hjemmeplejen forventes i 2017 at udgøre kr. Der er i budgettet for 2017 afsat kr. til tilsynsopgaven. Merforbruget forventes at kunne afholdes inden for det samlede budget på Ældreområdet. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser BILAG 1. Forslag til tilsynspolitik for hjemmehjælp Fokusområder for tilsynspolitik for hjemmehjælp

16 Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget sender forslag til Tilsynspolitik for hjemmehjælp 2017 til høring i Ældrerådet Side 16. Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i mødet

17 Side P Forslag til kvalitetsstandarder for praktisk hjælp, personlig hjælp og pleje samt rehabilitering efter servicelovens 83 og 83a Resumé Forvaltningen fremsender forslag til kvalitetsstandarder for praktisk hjælp, personlig hjælp og pleje samt rehabilitering efter servicelovens 83 og 83a til godkendelse. Sagsfremstilling Byrådet vedtog i 2014 nogle overordnede principper om kvalitetsstandarder. Dette betyder bl.a., at kvalitetsstandarder for alle Sundheds-, Ældreog Handicapudvalgets (SÆH-udvalgets) serviceområder fremsendes til Byrådet det første år af en ny byrådsperiode. Herefter delegeres kompetencen vedrørende alle kvalitetsstandarder for SÆH-området til SÆHudvalget. Ved lovændringer, der har væsentlige konsekvenser for Hjørring Kommune, skal kvalitetsstandarderne forelægges Byrådet. Ifølge serviceloven skal kvalitetsstandarder for 83 og 83a godkendes årligt. Forvaltningen fremlægger kvalitetsstandarder for praktisk hjælp, personlig hjælp og pleje, rehabilitering samt en fælles indledning til kvalitetsstandarderne (bilag 1-4). Der er i materialet udelukkende foretaget følgende forslag til indholdsmæssig ændring: Det tilføjes, at borgeren skal tilbydes erstatningsbesøg, hvis indsatsen, der ikke leveres dagligt, aflyses, fordi borger akut skal indlægges/behandles på sygehus eller hos læge. Forvaltningen anbefaler, at forslag til kvalitetsstandarder for praktisk hjælp, personlig hjælp og pleje samt rehabilitering sendes til høring i Ældrerådet. Lovgrundlag Servicelovens 83 og 83a.

18 Økonomi Side 18. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Forslag til Kvalitetsstandarder 2. Forslag til kvalitetsstandard for Hjemmehjælp, Praktisk hjælp 3. Forslag til kvalitetsstandard for Hjemmehjælp, Personlig hjælp og pleje 4. Forslag til kvalitetsstandard for Rehabilitering Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at forslag til kvalitetsstandarder for praktisk hjælp, personlig hjælp og pleje samt rehabilitering sendes til høring i Ældrerådet Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i mødet

19 Side P Forslag til kvalitetsstandard for indkøbsordning vedr. dagligvarer efter servicelovens 83 stk. 1, nr. 2 Resumé Forvaltningen fremsender forslag til kvalitetsstandard for indkøbsordning efter servicelovens 83, stk. 1, nr. 2. Sagsfremstilling Byrådet vedtog i 2014 nogle overordnede principper om kvalitetsstandarder. Dette betyder bl.a., at kvalitetsstandarder for alle Sundheds-, Ældreog Handicapudvalgets (SÆH-udvalgets) serviceområder fremsendes til Byrådet det første år af en ny byrådsperiode. Herefter delegeres kompetencen vedrørende alle kvalitetsstandarder for SÆH-området til SÆHudvalget. Ved lovændringer, der har væsentlige konsekvenser for Hjørring Kommune, skal kvalitetsstandarderne forelægges Byrådet. Ifølge serviceloven skal kvalitetsstandarder for 83 godkendes årligt. Forvaltningen fremsender forslag kvalitetsstandard for indkøbsordning uden ændringer. Indsatsen omfatter udbringning af dagligvarer til borgere, som har meget vanskeligt ved at klare indkøb på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er blandt andet at give borgeren de nødvendige dagligvarer til rådighed i hjemmet og derigennem fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv, at lette den daglige tilværelse og fremme borgerens livskvalitet. Forvaltningen anbefaler, at forslag til kvalitetsstandard for indkøbsordning sendes til høring i Ældrerådet. Lovgrundlag Servicelovens 83, stk. 1, nr. 2

20 Økonomi Forbrug i 2016: kr. Side 20. Budget i 2017: kr. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Forslag til kvalitetsstandard for indkøbsordning. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at kvalitetsstandarden sendes til orientering i Ældrerådet Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i mødet

21 Side P Forslag til kvalitetsstandard for madservice samt godkendelsesdokumenter for nye leverandører Resumé Forvaltningen fremsender forslag til kvalitetsstandard for madservice samt udkast til aftale- og godkendelsesmateriale for leverandører af madservice til godkendelse. Sagsfremstilling KVALITETSSTANDARD Byrådet vedtog i 2014 nogle overordnede generelle principper om kvalitetsstandarder. Dette betyder bl.a., at kvalitetsstandarder for alle Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalgets (SÆH-udvalgets) serviceområder fremsendes til Byrådet det første år af en ny byrådsperiode. Herefter delegeres kompetencen vedrørende alle kvalitetsstandarder for SÆH-området til SÆH-udvalget. Ved lovændringer, der har væsentlige konsekvenser for, skal kvalitetsstandarderne forelægges Byrådet. Forvaltningen har udarbejdet forslag til revideret kvalitetsstandard for madservice (bilag 1). Kommunen er jævnfør Servicelovens 83 forpligtet til at levere færdigtilberedt mad til borgere, der pga. fysisk/psykisk funktionsnedsættelse eller sociale årsager ikke selv kan klare den daglige madlavning samt til borgere med særlige behov i forhold til kost og ernæring. Borgerne har frit valg imellem den kommunale leverandør eller privat leverandør, der er godkendt til levering af madservice. Den hidtidige kvalitetsstandard for madservice har været gældende siden I udkastet til revideret kvalitetsstandard (bilag 1) er de væsentligste ændringer følgende: Borgere med særlige behov i forhold til kost og ernæring er tilføjet som målgruppe for indsatsen Det præciseres, at visitering til madservice sker gennem Myndighed Ældre, Det præciseres, at der kan være tale om enten varm eller kølelevering Mulige typer af diætkost udspecificeres

22 Kravene til personalet, der tilbereder og leverer maden, præciseres Side 22. Dertil kommer opdaterede formuleringer samt mindre ændringer i enkelte portionsstørrelser. I forslaget til kvalitetsstandard (bilag 1) er alle tilføjelser og ændringer markeret med rødt. Udkast til kvalitetsstandard for madservice var i høring i Ældrerådet den 16. januar, som tog præciseringerne til efterretning. DOKUMENTER TIL GODKENDELSE AF LEVERANDØRER På udvalgsmødet den 27. september traf SÆH-udvalget beslutning om den fremtidige model for godkendelse af leverandører af madservice. Udvalget valgte en model, hvor leverandørerne kan godkendes til at levere i hele eller i dele af kommunen samt levere alle eller nogle af kosttyperne (normalkost, diætkost osv.). Godkendelses- og aftaledokumenterne er efterfølgende blevet revideret med udgangspunkt i denne beslutning og i udkast til revideret kvalitetsstandard (bilag 2-4). Materialet forelægges derfor nu til godkendelse. Dokumenterne indeholder de krav, leverandørerne skal leve op til, procedurer for godkendelse samt mulighed for, at leverandørerne kan tilkendegive, hvilken kost og hvor i kommunen de vil levere. Materialet vil fra og med datoen for udvalgets godkendelse blive anvendt ved fremtidige kontrakter. Derfor anbefaler forvaltningen, at kontrakterne med de nuværende leverandører opsiges med det kontraktlige varsel på 6 måneder, samt at de leverandører, der pt. er godkendt til levering af madservice, vil blive tilbudt at indgå ny kontrakt. Udover den kommunale leverandør er der pt. indgået aftale med to private leverandører. De betingelser, der gør sig gældende i det nye kontraktmateriale, vil således være fuldt implementeret pr. 1. august Lovgrundlag Servicelovens 83 stk. 1 nr. 3. Økonomi Ændringerne i kvalitetsstandarden får ikke betydning for taksterne på madservice.

23 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Side 23. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Udkast til kvalitetsstandard for madservice 2. Godkendelsesdokument madservice 3. Godkendelsesanmodning madservice (Bilag A til godkendelsesdokument) 4. Standardaftale (Bilag B til godkendelsesdokument) Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget godkender forslag til kvalitetsstandard for madservice. at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget godkender, at de reviderede godkendelses- og aftaledokumenter anvendes til fremtidige kontrakter fra og med. at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget godkender, at kontrakterne med de nuværende leverandører opsiges, og de tilbydes at indgå ny kontrakt. Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i mødet

24 Side G Orientering for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Udvalgsformanden Årligt dialogmøde mellem og Det Frivillige Sociale Felt, den 26. januar 2017 i Forsamlingsbygningen Udvalgsmedlemmerne Erik Vadsager orienterede fra afslutningskonference vedr. Familieorienteret alkoholbehandling. Det blev aftalt at tage emnet op i det Politiske Koordinationsudvalg. Tages også op på Temamøde den 2. marts 2017 i SÆH-udvalget. Louise Hvelplund orienterede fra KL s Sundhedskonference den 18. januar 2017 Direktøren har fået afslag på en ansøgning hos Trygfonden om midler til brandforebyggelse og brandbekæmpelse Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i mødet

25 Side 25. Underskrifter Lilli Damsgård Christensen Mai-Britt Beith Jensen Erik Vadsager Louise Bilde Hvelplund Peter Duetoft Birthe Andersen Per Folden Hyldig