Det blev besluttet at vende tilbage til problemstillingen på et senere tidspunkt på et mere oplyst grundlag.

Transkript

1 Referencegruppen for bestyrelsesforeningerne for opfølgning på styringsanalysens forslag Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax uvm@uvm.dk CVR nr Notat om bestyrelsesansvarsforsikringer Indledning 1. På referencegruppens møde den 24. januar 2007 var som punkt 3 en drøftelse af problemstillinger vedrørende bestyrelsesansvarsforsikring på baggrund af en henvendelse fra Handelsskolernes Bestyrelsesforening og Danmarks Erhvervsskoleforening, nu Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, fra 12. oktober oktober 2007 Sags nr.: Det blev besluttet at vende tilbage til problemstillingen på et senere tidspunkt på et mere oplyst grundlag. 2. Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening har efterfølgende i notat af 11. maj 2007 beskrevet, hvordan en sådan forsikringsdækning kan få betydning. Henvendelserne fra Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening vedlægges. 3. Nærværende notat skal danne grundlag for en fornyet drøftelse af problemstillingen i referencegruppen. Nuværende forhold 4. Det er i dag Undervisningsministeriets opfattelse, at de statslige tilskud ikke skal anvendes til forsikringer, der dækker bestyrelsesmedlemmernes personlige erstatningsansvar. Baggrunden herfor er bl.a., at det vurderes at stride mod de hensyn, der ligger bag sanktions- og reaktionssystemet i lovgivningen om de regelstyrende uddannelsesinstitutioner. Hensynene er at sikre overholdelse af lovgivningens bestemmelser og vilkår. Det er bestyrelsen, der over for undervisningsministeren er ansvarlig for institutionens drift, herunder forvaltningen af de statslige tilskud. Der kan henvises til beskrivelsen af forholdene i Undervisningsministeriets vejledning om statens selvforsikringsordning (afsnit I.), der vedlægges som bilag.

2 5. Undervisningsministeren har dog i et svar til Folketingets Uddannelsesudvalg i august tilkendegivet, at der kan ske en drøftelse af spørgsmålet, hvis en eller flere bestyrelsesforeninger for de selvejende uddannelsesinstitutioner fremsætter et ønske herom. 2 Henvendelse fra Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening 6. Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening ønsker en forsikringsdækning for det økonomiske ansvar, der kan pådrages af et bestyrelsesmedlem ved uagtsomme handlinger eller undladelser i bestyrelseshvervet. En forsikring vil ikke dække forsæt. Som eksempel nævnes erstatningskrav fra en privat kursusudbyder, der hævder at have et tab, fordi en institution ved udbud af åben uddannelse har overtrådt konkurrencereglerne. Undervisningsministeriets bemærkninger: Det fremgår ikke, hvorfor kursusudbyderen i den beskrevne situation skulle rette sit erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmerne personligt og ikke mod institutionen som sådan. Det fremgår af standardvedtægterne, at bestyrelsesmedlemmerne ikke hæfter personligt for institutionens økonomiske forpligtelser, men det er dansk rets almindelige erstatningsregler, der gælder. Det må antages, at erstatningskrav normalt vil blive rettet mod den selvejende institution som sådan og ikke mod enkeltpersoner. Et personligt økonomisk ansvar for bestyrelsesmedlemmer i fonde, selskaber osv. er typisk kun aktuelt, hvis den juridiske person ikke kan betale eller selv har haft et tab som følge af handlingen eller undladelsen. De sager, som ministeriet kender til, vedrører alle konkurssituationer (Nordisk Fjer, AOF Århus og Mindship-fonden) eller tab påført institutionen (Luftfartsskolen). Der er i selskabsretten en righoldig praksis om den slags situationer, hvor aktieselskaber mv. ikke har kunnet betale. 7. På baggrund af en henvendelse til et forsikringsselskab oplyser Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, at en forsikring typisk endvidere vil dække bestyrelsesmedlemmers forsvarsomkostninger i forbindelse med erstatningskrav. Det er ved telefonsamtale den 4. juni 2007 mellem juridisk konsulent Jens Andersen, Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, og fuldmægtig Henrik Thode, Undervisningsministeriet, oplyst, at de ikke i praksis på skoleområdet havde oplevet tilfælde, hvor et bestyrelsesmedlem havde brug for forsvar i forhold til 3. mand, men det forsikringsselskab, foreningen havde talte med, havde påpeget, at det var lige så vigtigt som erstatningsansvarsdækningen. 1 Svar på spørgsmål 164 Alm. del (Uddannelsesudvalget).

3 Det fremgik videre under telefonsamtalen, at selskabets forsikring også omfatter direktionen dvs. den daglige leder og andre topchefer og selskabet råder til at tegne forsikring såvel for direktionen som bestyrelsen (det var dog formentlig muligt at undlade direktionsdækningen). 3 Undervisningsministeriets bemærkninger: Ministeriet er ikke bekendt med tilfælde, hvor der er gået efter manden i stedet for bolden. Hvis der skal være adgang til bestyrelsesansvarsforsikring, vil forsvarsomkostningsdækningen være en naturlig del af denne almindelige ansvarsforsikringer indeholder typisk retshjælpsdækning. Med hensyn til forsikring af direktionen må det afvises. Det må betragtes som et løn- og ansættelsesspørgsmål, der må behandles i forbindelse med overenskomstforhandlinger. 8. Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening henviser endvidere til, at der på universitetsområdet er hjemlet en adgang til tegning af bestyrelsesansvarsforsikringer. Det er oplyst, at 7 universiteter har tegnet forsikringer med summer på op til 50 mio. kr. og en årlig præmie på op til kr. Undervisningsministeriets bemærkninger: Undervisningsministeriet har i sommeren 2006 fået oplyst, at 8 ud af de 11 universiteter (12 i alt) havde benyttet sig af muligheden for at tegne en forsikring. En ansvarsforsikring for hele bestyrelsen kostede mellem kr. med en dækning på op til 10 mio. kr. De efterfølgende sammenlægninger mv. på universitetsområdet kan have ændret forholdene. Adgangen for universiteterne til at tegne bestyrelsesansvarsforsikring blev første gang etableret i forbindelse med loven om DTU s overgang til selveje (lovforslag nr. L 116 folketingsåret 2000/01). Der henvises i forarbejderne 2 til, at der pålægges bestyrelsen for DTU et ganske betydeligt ansvar for økonomien. De eksterne medlemmer vil blive honoreret og kan have tilknytning til erhvervslivet, hvorfor de må anses for professionelle bestyrelsesmedlemmer. Domstolene vil derfor formentlig pålægge ansvar, hvis spørgsmål herom skulle blive rejst. Muligheden for at kunne tegne forsikring og dermed beskytte det enkelte medlem mod personlige krav kan derfor være en nødvendig forudsætning for at sikre rekrutteringen af de rigtige folk til bestyrelsen. 9. Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening anfører bl.a., at der er usikkerhed med hensyn til den økonomiske risiko, der kan være ved at lade sig udpege som bestyrelsesmedlem, hvilket kan vanskeliggøre rekrutteringen. Der henvises bl.a. til, at der kan udvikle sig en uheldig profil af bestyrelserne, hvor der kun vil være eksternt udpegede medlemmer, som den udpegningsberettigede har ansvarsforsikret eller vil tabsdække. 2 Ændringsforslag nr. 2 i betænkning over L 116 afgivet 6. december 2000.

4 Det blev i telefonsamtalen den 4. juni 2007 mellem juridisk konsulent Jens Andersen, Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, og fuldmægtig Henrik Thode, Undervisningsministeriet, nævnt som det største problem, at der ikke er nogen, der vil udpeges. Det blev dog ikke konkretiseret med eksempler. 4 Undervisningsministeriets bemærkninger: Argumentet med at sikre rekrutteringen blev også brugt på universitetsområdet, jf. ovenfor om DTU-loven. Undervisningsministeriet er ikke bekendt med, at der har været problemer med at skaffe bestyrelsesmedlemmer begrundet i bestyrelsesansvarsforsikringsforholdene. Det må dog erkendes, at eftersom bestyrelsesansvarsforsikringer i dag må formodes at være udbredt i professionelle bestyrelser, vil der kunne være personer, som ikke vil indgå i bestyrelser uden sådan en forsikring. Bestyrelsesansvarsforsikringer på andre områder 10. Det er i selskabsretten antaget, at forsikring kan tegnes og betales af selskabet i et rimeligt omfang. Spørgsmålet er ikke reguleret i selskabslovene 3. På universitetsområdet er der lovhjemlet adgang til tegning af bestyrelsesansvarsforsikringer. 11. På det kommunale område har Indenrigsministeriet i en udtalelse af 21. november 1997 (J.nr ) udtalt, at en kommune ikke lovligt vil kunne tegne en bestyrelsesansvarsforsikring, der dækker kommunalbestyrelsesmedlemmernes erstatningsansvar over for kommunen. 12. Med hensyn til forsikring for bestyrelsesmedlemmer udpeget af en kommunalbestyrelse efter 68 a i lov om kommunernes styrelse har Indenrigsministeriet i en udtalelse af 5. november 1999 (J.nr ) tilkendegivet, at en kommunalbestyrelse som følge af den kommunale interesse, der er knyttet til udpegningen af et bestyrelsesmedlem i medfør af 68 a i lov om kommunernes styrelse, lovligt kan tegne en bestyrelsesansvarsforsikring, der (også) dækker sådanne bestyrelsesmedlemmer. Det forudsættes i udtalelsen, at den ydelse medlemmet herved opnår, er af beskedent omfang. 68 a i lov om kommunernes styrelse giver kommunalbestyrelserne adgang til at udpege bestyrelsesmedlemmer til selskaber, foreninger, fond m.v., der: 1. varetager opgaver som kommunen selv kan løse, uanset selskabet mv. også varetager opgaver, som kommunen ikke selv kan løse, såfremt der er en kommunal interesse i den virksomhed, der udøves. 3 Paul Krüger Andersen, Aktie- og anpartsselskabsret, 9. udgave, 2006, side 452.

5 2. udelukkende varetager opgaver som kommunen ikke selv kan løse, såfremt kommunen har en interesse i den virksomhed, der udøves. 5 De udpegende bestyrelsesmedlemmer er kun undergivet kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelser vedrørende de kommunale opgaver, men ikke i andre opgaver, herunder blandede spørgsmål (dvs. spørgsmål, der vedrører både de kommunale opgaver og de andre opgaver). Blandt de hensyn, der nævnes i udtalelsen, er bl.a. undgåelse af en situation, hvor ingen kvalificerede personer på grund af risikoen for at pådrage sig et betydeligt erstatningsansvar vil påtage sig et bestyrelseshverv. Det påpeges bl.a. også, at en kommune ikke lovligt vil kunne påtage sig at hæfte for betaling af erstatning som et bestyrelsesmedlem, der er udpeget af kommunalbestyrelsen i medfør af 68 a i den kommunale styrelseslov, pådrager sig. Det fremgår, at Indenrigsministeriet finder, at der er tale om bestyrelsesmedlemmets egen økonomiske risiko og dette gælder, uanset at vedkommende er udpeget til hvervet, fordi kommunalbestyrelsen har en interesse heri, og uanset om kommunalbestyrelsen kan udøve instruktionsbeføjelse over for den pågældende ved udførelse af hvervet. Afslutning 13. Bestyrelsens ansvar og opgaver indebærer, at bestyrelsen skal bestræbe sig på at drive institutionen optimalt. Mindre duelighed i så henseende, fejlskøn med hensyn til udvikling i elevantal eller anden udvikling medfører ikke erstatningsansvar. Det er bestyrelsens opgave at drive institutionen og foretage de relevante skøn m.v. En vurdering af erstatningsansvar sker ikke ud fra bakspejlsbetragtninger. Alvorlige fejlskøn m.v. fra bestyrelsens side kan efter omstændighederne medføre, at den træder tilbage eller afsættes (af ministeren i sidste instans, hvis dens dispositioner bringer videreførelsen i fare), men erstatningsansvar kræver tillige, at dispositioner er uagtsomme eller forsætlige i juridisk forstand. Det kan navnlig tænkes at være tilfældet, hvis en disposition foretages uden tilstrækkelige undersøgelser af de faktiske forhold, utilstrækkeligt kendskab til lovgivningen eller kendte relevante oplysninger ikke inddrages. Et eksempel kan være pådragelse af risici, der ikke står i rimeligt forhold til institutionens økonomiske eller faglige kapacitet. 4 4 Ovenstående betragtninger om bestyrelsesansvarets karakter bygger på Paul Krüger Andersen, Aktie- og anpartsselskabsret, 9. udgave, 2006, side 444ff, men tilpasset uddannelsesinstitutionernes opgaver. Der kan i øvrigt henvises til afsnit 3. Bestyrelsens opgaver og ansvar i Kammeradvokatens notat af 20. december 2005 (J.nr ), der findes på Undervisningsministeriets hjemmeside på adressen

6 Bestyrelsesansvaret i selvejende uddannelsesinstitutioner vurderes ikke at adskille sig fra bestyrelsesansvaret i aktieselskaber, hvorom Paul Krüger Andersen bl.a. anfører: Bestyrelsesansvaret er generelt ikke mere vidtgående end at rimeligt aktive personer kan holde sig klar af ansvaret uden speciel sagkundskab i almindelighed er fornøden Risikoen for at blive pålagt erstatningspligt må vurderes som ringe, hvis bestyrelseshvervet varetages med den nødvendige omhu og indsigt. Normalt vil erstatningssager mod bestyrelsesmedlemmerne bliver rejst enten af en ny bestyrelse eller Undervisningsministeriet. Det vil formentlig være sjældent på de regelstyrende institutionsområder, at 3. mand anlægger sådanne sager direkte mod bestyrelsesmedlemmerne. Undervisningsministeriet er ikke bekendt med tidligere eksempler herpå. Problemstillingen med rekrutteringen har imidlertid i forhold til selskaber med kommunal interesse været medbegrundede for, at det er tilladt adgang til forsikringstegning. På universitetsområdet har sådanne hensyn også spillet ind. Der må også henses til, at bestyrelsesansvarsforsikringer i dag er udbredt på mange forretningsområder 6, men også på foreningsområder som eksempel kan nævnes, at Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation har tilbud om sådanne forsikringer 7. Samtidig er det et hensyn, at bestyrelsesmedlemmerne ikke i deres bestyrelsesarbejde bør være unødigt hæmmet af en frygt for at ifalde ansvar. Det er af stor betydning, at bestyrelserne er villige til på baggrund af deres sunde fornuft og et tilfredsstillende informationsniveau at træffe de beslutninger, der er nødvendige for den overordnede ledelse af institutionerne. 15. Følgende taler imod adgang til tegning af bestyrelsesansvarsforsikring: Der er tale om anvendelse af statslige tilskudsmidler til et formål, der er unødvendig for en almindelig fornuftig og omhyggelig bestyrelse. Det kan give mindre ansvarlighed i bestyrelserne. Det følger af lovgivningen, at bestyrelserne er ansvarlige overfor ministeren og en forsikring vil stride mod de hensyn, der ligger sanktions- og reaktionssystemet. Følgende taler for adgang til tegning af bestyrelsesansvarsforsikring: Der er på mange lignende områder adgang til tegning af forsikringer: 5 Paul Krüger Andersen, Aktie- og anpartsselskabsret, 9. udgave, 2006, side I Finansministeriets Staten som aktionær, 2004, oplyses det i afsnit 6.4.: I 2001 havde 38 pct. af de adspurgte danske aktieselskaber tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring, 12 pct. forventede at tegne en sådan inden for de kommende år, og endelig svarende yderligere 15 pct., at de havde kendskab til, at bestyrelsesmedlemmer havde tegnet en individuel bestyrelsesansvarsforsikring. Disse procenter er næppe blevet mindre anno ( 7 Se

7 * Kommunerne kan tegne forsikringer for bestyrelsesmedlemmer de udpeger. * Universiteterne kan. Universiteter er ganske vist større institutioner, men kravene til bestyrelsernes ansvarlighed må være de samme uanset institutionens størrelse. Hensyn til rekrutteringen. 7 Hvis der på de regelstyrende institutionsområder etableres hjemmel til, at institutionerne kan tegne og betale en sædvanlig og rimelig bestyrelsesansvarsforsikring for bestyrelsens medlemmer vil det kun være en mulighed for institutionerne. Bestyrelserne skal selv tage stilling til ( frit valg ) og udgiften skal finansieres inden for de nuværende økonomiske rammer. 16. En lovbestemmelse indenfor sådanne rammer vil kunne formuleres sådan: Lovtekst: XX. Bestyrelsen kan tegne en sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring. [Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.] Lovbemærkninger: Det foreslås, at bestyrelserne skal kunne beslutte at tegne en sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring for bestyrelsens medlemmer. Der er allerede på universitetsområdet adgang til tegning af bestyrelsesansvarsforsikring. Bestyrelsesansvarsforsikringen vil alene kunne omfatte bestyrelsens stemmeberettigede medlemmer, og det ansvar de kan ifalde som følge af deres medlemskab af bestyrelsen. Det forudsættes, at bestyrelsesansvarsforsikringen tegnes i et anerkendt forsikringsselskab, og at indhentning af tilbud på forsikringen sker i overensstemmelse med udbudsreglerne. Der vil eventuelt som led i de statslige indkøbsordninger kunne etableres forsikringer som institutionerne vil være forpligtet til at bruge, hvis en forsikring ønskes tegnet. Udgiften til forsikringen skal afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer for den enkelte institution.

8 8 Uddrag af Undervisningsministeriets vejledning om statens selvforsikringsordning (april 2007): Bilag»I. Om bestyrelsesmedlemmers erstatningsretlige stilling I.1. Bestyrelsesmedlemmers tilskadekomst Institutionens bestyrelsesmedlemmer er, som den overordnede ledelse, ikke i institutionens tjeneste og er således ikke omfattet af institutionens sikringspligt efter lov om arbejdsskadesikring. En bestyrelses medlemmer er derfor ikke under deres arbejde som bestyrelsesmedlemmer omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Institutionerne må ikke tegne ulykkesforsikringer for bestyrelsesmedlemmerne. I.2. Om bestyrelsesansvar I.2.1. Generelt om bestyrelsesansvar Statens selvforsikringsordning dækker ikke bestyrelsesansvar. Dette skal bl.a. ses på baggrund af, at hvis et erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmer rejses af Undervisningsministeriet ville det medføre, at en eventuel erstatning i sidste ende skulle dækkes af Undervisningsministeriet. Normalt indeholder uddannelsesinstitutionens vedtægt en bestemmelse om, at medlemmerne af bestyrelsen er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige regler, og at de i øvrigt ikke hæfter personligt for institutionens gæld. De almindelige (ulovbestemte) erstatningsregler gælder også for institutioner, der ikke omtaler spørgsmålet i deres vedtægt. Da der ikke er etableret en særlig hjemmel, der giver institutionerne mulighed for at tegne bestyrelsesansvarsforsikringer, må institutionernes midler ikke anvendes til tegning af sådanne forsikringer. I.2.2. Særligt om de lovregulerede institutioner Lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indeholder begge i 12 følgende bestemmelse: 12. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført skolen kan træffes af bestyrelsen eller undervisningsministeren.. Bestemmelsen om søgsmålskompetencen blev første gang indsat i Undervisningsministeriets selvejelovgivning ved lov nr. 458 af 1. juni 1994 om ændring af lov om erhvervsskoler (Bygningstaxameter m.v.). Om baggrunden for bestemmelsen om søgsmålskompetence fremgår det af

9 bemærkningerne til Lovforslag nr. 159 Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsskoler (Bygningstaxameter m.v.) (Folketingstidende , tillæg A, spalte 5763), at: 9 Til forslaget til 10b om søgsmålskompetence bemærkes, at de af Folketinget valgte statsrevisorer i Beretning 11/90 om selvejende institutioners retlige stilling har påpeget, at det er uheldigt, at der ikke er lovhjemmel for ministeren til at gøre erstatningsansvar gældende over for bestyrelsesmedlemmer m.v. i sager, hvor skadelidte er den selvejende institution. I fondslovene, der ikke gælder for de godkendte selvejende uddannelsesinstitutioner, har fondsmyndigheden en hjemmel til at anlægge søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer m.fl. Det foreslås på denne baggrund, at der indføres en tilsvarende søgsmålskompetence for undervisningsministeren. Reglen vedrører som i fondslovene alene erstatningssøgsmål i anledning af skade, som er tilføjet skolen. Undervisningsministeren vurderer på baggrund af tabets størrelse og bestyrelsens adfærd, om søgsmål skal anlægges i det enkelte tilfælde. Søgsmålsadgangen tænkes normalt kun anvendt i grovere tilfælde. Forslaget indebærer ikke en skærpelse af bestyrelsesmedlemmernes ansvars- og hæftelsesforhold. For bestyrelsesmedlemmer gælder som hidtil dansk rets almindelige erstatningsregler. Bestyrelsesmedlemmerne eller andre hæfter i øvrigt ikke personligt for skolernes økonomiske forpligtelser. Uden for lovbestemmelsen falder tilfælde, hvor udenforstående eller ansatte har lidt et tab på grund af skolens adfærd. Disse personer vil naturligvis som hidtil selv kunne rejse krav over for den ansvarlige.. Bestemmelsen om søgsmålskompetence (med henblik på erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmer) må ses i sammenhæng med de øvrige sanktions- og reaktionsbestemmelser i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, herunder bestemmelserne om påbud, om undervisningsministerens indsættelse af en ny bestyrelse og om tilskudsmæssige konsekvenser overfor institutionerne. Det vil efter Undervisningsministeriets opfattelse stride mod de hensyn, som ligger bag sanktions- og reaktionssystemet i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående

10 uddannelser m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvis institutionerne tegner forsikringer, der dækker bestyrelsesmedlemmernes personlige erstatningsansvar. Hensynene bag sanktions- og reaktionssystemet i lovgivningen er at sikre institutionernes overholdelse af lovgivningens bestemmelser og vilkår. Det er efter lovgivningen bestyrelsen, der over for undervisningsministeren er ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud. 10 Hensynene bag reglerne om søgsmålskompetence (med henblik på erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmer) er, ud over det sædvanlige erstatningsretlige hensyn til genoprettelse af den økonomiske skade, som skadelidte (institutionen) har været udsat for som følge af den erstatningspådragende adfærd, således også af præventiv karakter. Med hensyn til tredjemands erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmer (eksempelvis institutionens medkontrahenter, ansatte eller uddannelsessøgende) bemærkes, at hvis institutionens virksomhed holder sig inden for rammerne i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. eller lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og bestyrelsen i øvrigt ikke tilskynder til grov retsstridig adfærd overfor tredjemand, finder Undervisningsministeriet ikke, at institutionens bestyrelsesmedlemmer normalt vil kunne komme i en situation, hvor de personligt vil kunne drages erstatningsretligt til ansvar overfor tredjemand. Undervisningsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til etablering af en særlig hjemmel, der giver institutionerne adgang til at tegne bestyrelsesansvarsforsikringer. Af samme grund dækkes bestyrelsesansvar ikke efter reglerne om statens selvforsikringsordning, dvs. de enkelte bestyrelsesmedlemmers personlige ansvar over for den institution, hvis bestyrelse de er medlem af, eller erstatningskrav fra tredjemand begrundet i bestyrelseshvervet.«

11 Bilag til notat om bestyrelsesansvarsforsikring 26. oktober2007 (sags nr )