Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.

Transkript

1 Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.

2 Kommunerne har til opgave at tilbyde indsatser, der både styrker befolkningens sundhed generelt, der fungerer som alternativer til indlæggelser og genindlæggelser og rehabiliterende indsatser Sygdomsmønstre Opgaver Teknologi Struktur Det nære sundhedsvæsen Sundhedsaftaler Telemedicin og velfærdsteknologi Samarbejdsformer Aktør Hvad betyder det for sygeplejen i kommunerne? Hvad er der sket? Opgavefordelingen mellem regioner og kommuner har ændret sig Incitamentsstrukturer Økonomisk opbremsning Leavitt s model 31. januar

3 Regionerne fik ansvaret for sygehusvæsenet, herunder den behandlende psykiatri og hele sygesikringsområdet Kommunerne fik ansvaret for at løse langt de fleste velfærdsopgaver herunder en styrket rolle i sundhedsvæsenet, hvor kommunerne tilskyndes til en effektiv forebyggelses- trænings og plejeindsats samt al genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse Strukturreformen 31. januar

4 Sygehusene DRG takster Flere patienter Flere ressourcer Kommunerne Rammeøkonomi Flere borgere Færre ressourcer pr. borger Forskelle i incitamentsstrukturer Dansk Selskab for Sygeplejeforskning 31. januar

5 Nyt fra Danmarks statistik Nr. 610, 28. november 2012 Gennemsnitlig liggetid i dage: 4 3,1 31. januar

6 Vi har brug for modeller, der ansporer til mest mulig sundhed for pengene, og det er ikke småpenge vi snakker om. Alene kommunerne finansierer 26% af regionens sundhedsudgifter. Formålet har været at øge kommunernes incitament til forebyggende indsats. Der er bare den hage ved det, at det er langt de færreste udgifter, som kommunerne kan forebygge. incitamentsstrukturer Bent Hansen, Jyllandsposten d. 26. jan Kronik: En adfærd stik mod hensigten. 31. januar

7 2013 Sygdomsmønstre (P. Hjort 1993; Jensen og Johnsen 2000) 31. januar

8 Jyllandsposten 31. januar

9 Sundhedsaftalernes krav til Indlæggelses og udskrivelsesforløb Træningsområdet Behandlingsredskaber og hjælpemidler Forebyggelse og sundhedsfremme Indsatsen for mennesker med sindslidelser Utilsigtede hændelser Nye tiltag Telemedicinske løsninger (palliation, sårpleje m.m.) Video, billeder, monitorering ( digitale tatoveringer ) Nye samarbejdsformer Borgerne som medproducenter Forløbsprogrammer Shared care Hvordan samarbejder vi? 31. januar

10 Sammenhæng i virkeligheden: Fra tre sektorer - til et par tusind aktører! Lægehuset Bondovej Læge 1 Læge 2 Almen Læge 3 praksis Læge 4 Læge 5 Hospital Sygeplejerske 1 Sygeplejerske 2 Sygeplejerske 3 Sygeplejerske 4 Sygeplejerske 5 Kommune Sidsel Vinge 2012

11 KL 2012 Sammenhængende borgerforløb - mellem sygehuse og kommuner 31. januar

12 Indsatser, der relaterer til Sundhedsloven opprioriteres Ydelser, der relaterer til Serviceloven redefineres Sygepleje som bindeled mellem Servicelov og Sundhedslov 31. januar

13 Sygeplejen i kommunerne er rettet mod borgere med mange forskelligartede sundhedsproblemer i spændet mellem en socialfaglige indsats og sygeplejefaglig indsats. Det fordrer Stærke, alsidige generalister med viden om kommunal sygepleje Specialiserede indsatsområder (palliation, sårpleje, demens, akutfunktioner, psykiatri m.m.) Fokus på samarbejde, koordinering og sammenhængende forløb Samarbejde på tværs af afdelinger, sektorer Sikre overgange Krav til kompetencer 31. januar

14 At omdefinere den fagprofessionelle rolle, så den bliver mere åben, dialogbaseret og helhedsorienteret At basere indsatsen på specialiseret faglig viden og faglige standarder At være selvkritiske, have større blik for helheden og acceptere at blive kigget i kortene At medvirke til at udvikle den offentlige indsats i en tværfaglig og respektfuld dialog med hinanden og borgerne Hvad betyder det for de kommunale sygeplejersker? Jacob Torfing m.fl januar

15 Det er nu en banalitet at sige, at fremtidens sundhedstjeneste kun er primær, og at primær sundhedstjeneste er sygepleje. [.] Primær sundhedstjeneste er at gøre sundhedsydelser tilgængelige og acceptable for alle uanset sociale, økonomiske og politiske forhold på den pågældende tid og i det land, hvor disse mennesker bor. Det handler om holdninger til sundhed og om formidling af sundhedsydelser. Det handler om at arbejde sammen med folk, individer, familier, samfund og befolkninger for at opnå det samme mål om sundhed for alle. Derfor er det sygepleje. Primær sundhedstjeneste Dame June Clark 1997 (1999) 31. januar

16 De ændringer af/i sundhedsvæsenet, der foregår nu, må understøttes af sygeplejeuddannelsen Mere forskning i primær sundhedstjeneste/det nære sundhedsvæsen er ønskelig Uddannelse og forskning 31. januar