AFK Dameafdeling trænerfolder

Transkript

1 AFK Dameafdeling trænerfolder Indhold Grundholdning... 2 Aldersrelateret træning... 3 Træningsprincipper... 5 Fredagsakademiet Udviklingstræning/ integrationstræning/målmandstræning Pigestruktur/årgangstræning

2 Grundholdning Mission Allerød Fodboldklub vil fremme interessen for fodbold og vil her igennem udvikle både de fodboldmæssige og sociale færdigheder hos klubbens medlemmer. I alle henseender prioriterer klubben legen og glæden ved fodboldspillet højt. Vision Allerød Fodboldklub vil være fodboldklubben for alle, uanset spillemæssig standard. I hver af årgangene fra U10 og opefter vil klubben, så vidt muligt, deltage med ét hold i den bedste række på Sjælland. MÅL Allerød Fodbold Klub (AFK) skal være en fodboldklub hvor: Både bredde og elite trives. Hver enkelt spillers fodboldmæssige og menneskelige evner udvikles og styrkes. Kvalificerede trænere og ledere videreuddannes. Medlemmernes sociale og fysiske rammer sikres. Forældresamarbejdet udvikles og styrkes. Vi er en kompetent og loyal samarbejdspartner. DAMEAFDELINGENS OVERORDNEDE MÅL Via lege, småspil, teknisk, taktisk, psykisk og fysisk træning at tilpasse den enkelte spillers muligheder og forudsætninger, tilrettelagt således, at det højner det fodboldmæssige niveau, samt den enkeltes trivsel og velvære i klubben, uanset niveau. 2

3 At fastholde piger og seniorer, således de ikke forlader klubben til fordel for andre klubber. Det er vigtigt, at vi-følelsen skabes blandt spillerne. At klubbens bedste seniorhold, spiller i så høj en række som muligt. Have et hold i hver af rækkerne fra U10 og opefter i top 10 på Sjælland. Fremme klublivet, skabe et socialt samvær, til gavn for alle medlemmer. For at ovennævnte mål kan realiseres, er det nødvendigt, at klubben til stadighed råder over en velkvalificeret og veluddannet trænerstab. Det er dameformandens opgave at sørge for, at trænere og ledere er bekendt med de overordnede mål, samt sørge for, at der bliver arbejdet hen mod disse mål. Der henvises i øvrigt både til AFK målsætninger yngst og for storegruppen. Aldersrelateret træning Skematisk oversigt over klubbens tekniske fodbolduddannelse. - Teknik, der tages op på et ældre alderstrin X Teknik, der indlæres formelt O Teknik, der repeteres funktionelt S Teknik, der ikke specifikt trænes mere Alder U 7 U 9 U 11 U 13 U 15 U 18 Sparkeformer Inderside - X X O O O Yderside X X XO O O O Halvtliggende vristspark - X X X O O 3

4 Lodret vristspark X X XO O O O Flugtning - - X X O O Frispark X O O Straffe - - X O O O 1. Berøring Inderside - X X O O O Fodsål X X XO O S S Lår - - X X XO O Vrist X X XO O O O Bryst - - X X XO O Hoved X O O Retningsbestemt - - X X O O Hovedstød Stående - X X O O O Bevægende - - X X O O Retningsbestemt - - X X O O Tacklinger Stående - - X X O S Skulder - - X X O S Løbeskoling Koordination X XO XO O O O Driblinger - X O O O O Finter - X X XO O O Vendinger - X X O O O Øvelse gør faktisk ikke mester, kun optimal øvelse gør mester 4

5 Træningsprincipper Retningslinjer for træningen: Alle øvelser er fortrinsvis med bold (undtagen koordinationstræning) Minimum af kø til øvelser Undgå så vidt muligt løb rundt om banen uden bold (opvarmning) Ingen straf. Eksempelvis armstrækninger(dog undtaget med et glimt i øjet, da det til tider skaber en sund konkurrence blandt børnene, samtidig med det holder humøret højt og skærper koncentrationen blandt børnene) Et trygt miljø med glæde(øger indlæringsevnen) Alle spillere rammes på deres niveau(både de mindre dygtige, samt de dygtigste) For at give spillerne de rette redskaber til at udvikle sig, indeholder en træning følgende elementer: A. Koordinations og bevægelsestræning B. Basis teknik(cut, dribling, pasning og afslutninger) C. Spilforståelse D. Spil på lille areal Koordinations og bevægelsestræning: En god koordination og bevægelse er fundamentet for den gode udførelse af driblinger, spark og vendinger(cut). Træningen bør derfor indeholde elementer, der øver spillernes koordination. Det sker gennem brugen af løbestiger, boldkaos og rytmeøvelser med bold. Basis teknik: Basistræningen udføres gennem en træning, som gentager elementerne i en læringsspiral. Dvs. At basisområder(pasninger, afslutninger, cut og driblinger) bliver trænet i hver træningsuge. Spilforståelse: Spillernes spilforståelse udvikles gennem en træning, der indeholder spilformer som: 1v1, 2v1, 2v2, 3v3, 3v1, 2v4 og 4v4. Spil: En kamplignende afslutning på træningen, der passer til spillernes størrelse. Det vil sige, at trænerne organiserer hold og banestørrelse efter dette. Selve spillet udføres på små områder og med få spillere på hvert hold. Det sker med henblik på, at hver enkelt spiller får flest mulige boldberøringer. Ligeledes, at boldholder oplever at blive presset til at tænke og udføre aktioner i et højt tempo. 5

6 Beskrivelse af handling Ved hvert træningselement, fx halvtliggende vristspark, er der en kort beskrivelse af elementet (vis-forklar-vis). Aldersgruppe Elementerne trænes som en læringsspiral, hvor de trænes løbende hele året. Derfor skal hovedparten trænes af alle årgange. Dermed ikke sagt, at alle skal træne på samme måde! Teknisk udførsel vejledningspunkter Under hvert punkt er der en række vejledningspunkter, som træneren skal vise og instruere ved øvelsen. Træneren skal vælge 1-2 punkter ved en øvelse og fokusere på dem. Ellers risikerer instruktionen at blive for uklar for spilleren. Tillige skal den gode handling fremhæves, når den opstår i øvelsen, frem for at træneren fejlretter på handlinger, hvor det ikke lykkes. Det er sjovere og mere lærerigt at fremhæve de positive elementer. Til hver øvelse er der mere specifikke vejledningspunkter. Træneren skal igen vælge få ud for at træne dem. Differentiering Under hvert træningselement er der en række forslag til differentiering. Både aldersmæssigt, niveaumæssigt og spillerne internt på holdene skal udfordres på deres læringsniveau. Træneren skal vurdere hvilke spillere, der er parate til større udfordringer og hvilke som har svært ved øvelsen. Træneren kan med fordel se på differentierings forslag og bruge dem til at skrue op og ned for sværhedsgraden. 6

7 A. Koordination og bevægelsestræning Fodboldkoordination er en form for træning, hvor spilleren koordinerer bevægelsesformer med bolden. Dvs. øvelser, hvor kroppen skal sammensætte forskellige sammensatte bevægelser. Koordination og bevægelsestræning kan også øves på stiger. Her skal spilleren igennem øvelser sammensætte forskellige bevægelser og samtidig giver det hurtige fødder. Koordinationstræningen udvikler spillerens balance, teknik og boldkontrol. Koordinationstræning er oplagt som en del af opvarmningen i stedet for traditionel opvarmning uden bold. Aldersgruppe Alle spillere skal lære koordinationstræning, som en fast del af opvarmningen. Det er tillige en fast del af træningen for de yngste. Differentiering Træningen skal følge den enkeltes spillers koordination og bevægelsesniveau. Derfor er det vigtigt, at træneren differentierer sværhedsgraden inden for hver øvelse, fx i boldkaos kan spillerne få forskellige øvelser. B. Basis teknik Inderside pasninger Inderside pasninger bruges til afleveringer, oftest langs jorden. Tillige kan indersiden bruges til at afslutte på mål med. Aldersgruppe Sparkeformen skal vægtes i alle aldersgrupper, som en integreret del af basistræningen. Dvs. At det skal trænes ud fra ideen om den aldersrelaterede træning, hvor dette formelt trænes og repeteres. Inderside pasninger skal altid øves med lige meget tid med venstre og højre fod. 7

8 Teknisk udførelse vejledningspunkter spilleren skal før sparket: Vurdere boldens hastighed Bøje i knæet og hoften, for bedre balance Spilleren skal under sparket Spænde i fodleddet ved boldkontakt(med sparkefod) Se på bolden lige før og under boldkontakt Støttefoden skal være på siden af bolden Støttefoden skal pege i den retning, hvor bolden skal hen Ram midt på bolden ( Ækvator ) Spark igennem bolden Ram bolden med vinklerne/striberne (indersiden) Differentiering Spark til bold, hvor den ligger stille Spark til bold, der kommer i mod spilleren Spilleren sætter selv bolden i bevægelse og afleverer Spilleren modtager bolden med vinkel Indersiden er i fokus i funktionel pasningsspil Kombination af 1. Berøring og pasning(at komme hurtigt på sin 2. Berøring) Halvtliggende vristspark Det halvtliggende vristspark bruges til afleveringer over længere distancer, fx sideskift, skud på mål eller hjørnespark. Aldersgruppe Spilleren skal stifte bekendtskab med sparkeformen, men sparket skal primært øves på U12 og U13. Teknisk udførelse vejledningspunkter Se på bolden før og under boldkontakt Skråt tilløb 8

9 Balance lad den modsatte skulder i forhold til sparkefoden pege i sparkeretningen, før du går til bolden Støttebenet placeres lidt væk fra bolden på ca cm på højde med bolden Ram bolden med snørebåndet (strakt vrist) Ram bolden under midten ( Ækvator ) ved løftet bold Vægten over på støttebenet Brug armene som balancestænger Kroppen let bagoverbøjet ved løftet spark Spilleren skal under sparket Sparkebenet/vristen skal være strakt ved boldkontakt Ramme bolden i centrum, så den undgår sideskru Differentiering Spark til bold der ligger stille Spilleren sætter selv bolden i fart og sparker herefter Sparker til modløbsbold Lodret vristspark Lodret vristspark bruges især ved afslutninger. Husk at undgå lange køer i øvelsen. Brug eventuelt flere mål, eller stationstræning med et færre antal spillere. Aldersgruppe Vristsparket skal introduceres tidligt, da det er en naturlig bevægelse for spilleren. I forhold til alder og niveau skal træneren vurdere spilleren og lave en differentiering ud fra det. Dvs. Hvis spilleren har svært ved sparkeformen, så lad hende sparke til en bold, som ligger stille. Lodret vristspark skal være en del af basistræningen i alle aldersgrupper. Teknisk udførelse vejledningspunkter Spilleren skal før sparket Se på bolden Være i god balance Bruge armene som balancestænger 9

10 Spilleren skal under sparket Have strakt vrist ved boldkontakt(ramme med snørebånd) Tæerne skal pege ned mod græsset Spænde i fodled ved boldkontakt Sparke igennem bolden Bolden skal træffes i centrum med vristen Støttebenet ved siden af bolden i sparkeøjeblikket Kroppen (knæet) ind over bolden ved fladt spark Godt bagudsving med sparkebenet Differentiering Lodret vrist til bold, der ligger stille Lodret vrist til bold, der langsomt kommer til spilleren Spilleren dribler langsomt og sparker Spilleren igangsætter bolden ligeud eller til siden og sparker Spilleren får en medløbsbold Spilleren får bolden fra forskellige vinkler Første berøring Første berøring er spillerens første berøring, når hun modtager bolden. (Tidligere blev denne berøring kaldt tæmning). Dog kan første berøringen bestå af berøringer på bolden. Dog er 1. Eller 2. Berøring mest hensigtsmæssig, da spilleren derigennem hurtigere kan foretage en ny handling. Teknisk udførelse vejledningspunkter spilleren skal før boldmodtagelse Orientere sig (perception) Spilleren skal under/ ved boldmodtagelse Se på bolden Føle spændingsniveau i foden(bolden vil ofte springe væk, hvis foden er for spændt) Få så stor kontaktflade med bolden som muligt Fang bolden ( Sug den til dig ) ved tæmmebevægelsen Bøj let i knæ og hofter parathed(op på tæerne) vær klar 10

11 Differentiering Blød pasning til spilleren, som skal foretage sin handling Ikke stille krav til at orientere sig Lære spilleren, at orientere sig Lære spilleren om fordele ved temposkift og retningsskift Italesæt, hvordan spilleren kan tage første berøring ind i et frit rum i en pasningsøvelse Arbejde med hvordan spilleren kan gøre opmærksom på sig selv(lyd på) Spilintelligens er en relativ udefinerbar størrelse, men kan oversættes til evnen til at træffe den rigtige beslutning i den rigtige situation samt at se og vurdere spillet i en større kontekst. Finter Finter er en teknisk færdighed, som bruges til at sætte en modstander af. Ligeledes er det ofte overraskende og underholdende i spillet. Desværre bliver spilleren ofte kritiseret, hvis hun mister bolden i forbindelse med en finte. I AFK skal vi opfordre spilleren til at turde lave 11

12 finter, drible og forsøge sig med vendinger. Trænerens rolle er derfor at gøre det accepteret, at der er en større risiko forbundet med disse handlinger. Aldersgruppe Finter skal trænes i alle aldersgrupper. Det er tit øvelser, spillerne finder med deres idoler fra nettet og tv. Derfor kan træneren med fordel bruge spillerne som inspirationskilde. Teknisk udførsel og vejledningspunkter Spilleren skal kigge på bolden lige før finten og se efterfølgende op Temposkift efter finte Overdrivelse af fintebevægelsen Opfordre spilleren til at udfordre sine modstandere Finten øves med begge ben og i begge retninger Du skal føle, at du har lim på støvlerne Løb med lavt tyngdepunkt (lidt ned i knæene ) Kroppen let foroverbøjet (vægten fremover) Differentiering Finte på bold, der ligger stille (uden at røre bolden) Finte på bold, der ligger stille med kontakt til bolden Drible langsomt og udføre finten almindeligt tempo Finte med efterfølgende temposkift Finte kombineret med andre finter Lære hvor og hvornår finter er hensigtsmæssige, fx For at skabe overtalssituation Vendinger Vendinger kan både udføres, når spilleren modtager en bold fra en medspiller, eller spilleren selv vender med bolden. Aldersgruppe Vendinger skal øves på alle alderstrin, især U12 og U13 skal lægge fokus på vendinger. Teknisk udførsel fokus vejledningspunkter Fokus på bolden, indtil cuttet mestres, derefter kan spilleren øve sin orienteringsevne 12

13 Overdramatisere bevægelsen Bolden holdes inden for passende spilafstand Foretage vendingen i passende tempo Der arbejdes med begge ben Differentiering Start med at lave vendinger i roligt tempo Modtage en langsom bold Modtage bolde i normal fart Sæt krav om orientering før vending Italesæt forskellen mellem at bruge 1 eller 2 berøringer i spillerens vending. Fodbold skal være sjovt Driblinger Driblinger er en bevægelse, som bruges mange gange i løbet af en kamp. Handlingen bliver ofte kombineret med andre færdigheder, fx en finte, når en modstander skal udfordres. Driblinger foregår i forskellige retninger og spilleren bruger forskellige berøringsflader. Træneren kan med fordel dele driblinger op i tre kategorier: Løbedribling, speeddribling og dribling med vinkel. 13

14 Aldersgruppe Da driblingen er en bevægelse, som bruges i mange situationer, så skal handlingen trænes som en del af den aldersrelaterede træning på alle hold. Løbedribling er en dribling, hvor der foretages et begrænset antal berøringer over en længere distance. Driblingen er brugbar, når spilleren har meget plads og kan sætte en modstander under pres. Fx på kanterne. Speeddribling er en dribling, hvor spilleren bruger mange boldberøringer. Det reducerer farten, men giver bedre kontrol over bolden. Handlingen anvendes i situationer, hvor der er flere spillere i området, fx når Messi agerer på et lille område med mange spillere omkring sig. Dribling med vinkler er en dribling, hvor spilleren lokker modstanderen med sig i en retning, for derefter at lave et retningsskift. Ofte vil det ske via en vending eller finte (fx en cruyff vending). Teknisk udførsel vejledningspunkter Driblinger skal altid øves med begge ben Støde til bolden, således at spilleren i næste skridt kan kontrollere bolden(med undtagelse af løbedribling, hvor bolden skubbes længere frem) Spilleren skal bruge den mest hensigtsmæssige berøringsflade: Vristen ved frontalt løb og vrist/inderside/yderside ved driblinger med vinkler Strække foden ved boldberøring Differentiering Starte med de forskellige driblinger i lavt tempo Sæt tempo i øvelserne Spilleren orienterer sig undervejs i sine driblinger Koble en modstander på øvelserne fx 1vs1 Friste modstanderen ved at skubbe bolden lidt for derefter at sætte ekstra tempo på de sidste skridt Fokuser på at spilleren dribler med den fod, der er længst væk fra modstanderen i pressede situationer Lav øvelser/ spil, som tvinger spillerne til at drible og lave finter 14

15 lige hold leger bedst vi skal niveaudele af hensyn til børnene og deres udvikling, ikke af hensyn til resultatet i kampene Hovedstød Hovedstød skal ligesom de andre færdigheder indgå i basistræningen. Det kan med fordel være en lille del ofte. Det skyldes, at træning med hovedstød som gennemgående tema ikke er fordelagtigt læringsmæssigt. Da spilleren til sidst bare får ondt i hovedet! Hovedstød kan både være en afslutning, aflevering, clearing eller første berøring. Aldersgruppe Der kan med fordel øves med lettere bolde på U10, da spillerne stadig kan være bange for bolden. Teknisk udførsel vejledningspunkter Se på bolden Få en forspænding ved at bøje kroppen bagover Have løftet arme(ud fra brystet) Bevæge kroppen fremad og møde bolden Ramme bolden med panden Spænde muskler i nakke og hals Trække armene bagud i headeøjeblikket Sig: Goddag til bolden (aktiv hovedbevægelse) C. Spilforståelse / Horst Wein Aldersgruppe Alle hold skal spille Horst Wein spil. Det kan i særlig grad blive vægtet i U10 & U11. På U12 og U13 kan andre pasningsspil bruges som supplement. 15

16 Teknisk udførsel vejledningspunkter Lær og vær kreative, så i benytter de mange forskellige spiltyper af Horst Wein spil Spil 3/3 & 4/4. Det er overskueligt og fysisk overkommeligt for spillerne når et hold scorer, så får de lov til at give bolden op fra eget mål En spiller fast i scoringszonen Alle spillere på holdet skal i kontakt med bolden, før der må scores To berøringer per spiller Italesæt, når spillerne spiller med bredde/vende spillet til det andet mål Forsøg at koble småspillet sammen med de basale tekniske elementer, fx kan en bestemt dribling eller pasning blive italesat som det gode eksempel. Dermed opnås der sammenhænge i træningen. Brug af åbne spørgsmål får spillerne til at bevare kreativiteten og opmuntrer dem til selv at finde løsninger D. Spil En kamplignende afslutning på træningen, der passer til spillernes størrelse. Det vil sige, at trænerne organiserer hold og banestørrelse efter dette. Selve udførslen vil være præget af små områder og få spillere på hvert hold. Det sker med henblik på, at hver enkelt spiller får flest mulige boldberøringer. Ligeledes, at boldholder oplever at blive presset til at tænke udføre aktioner i et højt tempo. 16

17 Aldersgruppe U10 & U11 skal oftest spille 4/4 eller 5/5. U11 kan indimellem begynde, at indføre 7/7 til træning. U12 skal spille 4/4-5/5. U12 kan starte med at spille 7/7 til træning. U13 kan variere mellem at spille 4/4-5/5-7/7. U13 kan også inkludere 8/8 på et mindre område.(fx fra felt til midtercirklen og bredde som følger målfeltet). Børn ser muligheder Børn skal overraskes 17

18 Possession-elementer: Spilbarhed > Ud af skygge, find mellemrum, nyt løb efter pasning(evt. fald ud), blindside. Ikke være tilfreds med at være dækket! Orientering >Blikket op med bold, konstant orienterende uden bold, ekstra skarp lige før mulig boldmodtagelse Førsteberøring >førsteberøring (fra jord/luft) som optimering til den næste aktion, skal give mening/væk fra pres Pasninger > Pasninger med passende fart og længde ift. situationen (kommunikér med din pasning!!)/rum ELLER FOD? Beskyt bolden > Krop mellem modstander og bold, blikket op, gør bolden fri, led efter pasninger 1. fremad/2.siden/3. bagud Gennembrudselementer: 1v1 offensivt > Førsteberøring/indgangsfart/finte/dribling-retningsskift/temposkift 2v1/3v2 > Opsøge modstander/tempo, timing og variation i løb for boldholder/ikke nødvendigvis at aflevere på det første løb. Rum eller fod! De har bolden-elementer: Det gode pres > Etablere-fastholde-styre/erobre Genpres > Den betingede refleks Pres-støtte-sikring Medaljer vindes i hverdagen 18

19 Spillestilsbolden: Her er et redskab til strukturering af dit fodboldholds spillestil. Spillestilsbolden beskriver forskellige elementer og faser i spillet der opstår i løbet af en fodboldkamp. Spillet er delt op i VI har bolden og DE har bolden. De forskellige VI-elementer er: Opbygningsspil: Målmandsspillet. Standardsituationer. Over for højt/middel/lavt pres. Afslutningsspil: Målmandsspillet. Standardsituationer. Over for forsvar i balance. Over for forsvar i ubalance (numerisk/positionelt). Overgange: Hvordan går vi fra opbygningsspil til afslutningsspil, og fra afslutningsspil til opbygningsspil Omstillinger (DE til VI): Fra forsvarsspil til opbygningsspil/afslutningsspil, og fra erobringsspil til opbygningsspil/afslutningsspil. De forskellige DE-elementer er: Forsvarsspil: Målmandsspillet. Standardsituationer. I balance. I ubalance (numerisk/positionelt). Erobringsspil: Målmandsspillet. Standardsituationer. I balance. I ubalance (numerisk/positionelt). Overgange: Hvordan går vi fra forsvarsspil til erobringsspil, og fra erobringsspil til afslutningsspil. Omstillinger (VI til DE): Fra opbygningsspil til forsvarsspil/erobringsspil, og fra afslutningsspil til forsvarsspil/erobringsspil. 19

20 De har bolden: Når modstanderne har bolden, gælder det for det første om at erobre bolden tilbage, så vi selv kan score. For det andet gælder det om at modstanderne ikke scorer. Vi opfordrer til, at spillerne ikke nødvendigvis skal lære at spille mandsopdækning, men i stedet eksperimentere med zoneforsvar. Det mener vi giver den bedste fodboldforståelse. Det væsentligste er, at få fat i princippet om at flytte sig ift. bold og medspillere, snarere end modspillerne. At forsvare handler både om god individuel forsvarsteknik og om at arbejde sammen. Vi vil hurtigst muligt have bolden, for det er nu engang sjovest, så vi skal være gode og kloge forsvarsspillere! En forsvarsspiller skal hele tiden tænke på, om hun: Skal udfordre eller presse boldholderen? Skal bakke den medspiller, der presser boldholderen op? Skal dække et farligt område mellem bold og eget mål (dække indefra og ud)? Skal markere en modspiller, der befinder sig i nærheden af boldholderen? Skal følge en modspiller, der løber i dybden bag forsvaret? Det kan være en god ide, at bruge nogle fangelege med flere fangere som opvarmning. Tanken er, at de skal arbejde sammen for at fange de andre ligesom man er nødt til som forsvarere. Individuel forsvarsteknik: Instruktionsmomenter Ned i knæene. Siden til. Se på bolden, når den skal erobres. Løb, mens bolden er på vej. Vær tålmodig. Placere sig mellem bolden og målet(dække indefra og ud). Øvelser: 1v1 til kegler eller små mål: Her trænes den individuelle forsvarsteknik i spillet mand mod mand. Sørg for at spillerne får pauser, så det ikke bliver får hårdt. Det er forsvarsteknikken, der er væsentlig. Du kan efter 1v1-øvelser gå videre til at inddrage flere spillere i øvelserne, men husk stadig, at fokusere på den individuelle forsvarsteknik. Kollektiv forsvarstaktik handler først og fremmest om samarbejde. I et zoneforsvar orienterer man sig på følgende måde: 1 Bolden. 2 Medspillere. 3 Modspillere. 20

21 Det betyder at den spiller, der er tættest på boldholderen skal løbe frem og presse boldholderen. Den næste forsvarsspiller støtter spilleren lidt bagved. Den tredje forsvarsspiller sikrer, hvis de to andre spillere skulle blive overlistet. Dette princip kaldes pres, støtte og sikring. Instruktionsmomenter Pres, støtte og sikring. Kommunikation (lyd på). Øvelser: 2v2 til mål eller baglinje: Her trænes både markerings- og opbakningsarbejdet og der vil hele tiden være et skift mellem de forsvarsmæssige opgaver. Der kan også spilles 3v3 og 4v4 eller eventuelt med jokere, som er med det forsvarende hold, der så får overskud til forsvarsarbejdet. Læg vægt på at spillerne ikke må skifte plads, men de skal blive i deres zone. 6v2 på begrænset område: Der arbejdes med de to i midten. De skal presse de seks men på en sådan måde, at bolden ikke kan spilles mellem dem. Presspil Du kan eventuelt udvide forsvarsarbejdet til at være et presspil. En god måde at organisere sit forsvarsspil på er, hvis man skiftevis kan være pressende og afventende. På den måde har modstanderen vanskeligere betingelser. Presspillet kræver et større løbepensum og en god kommunikation mellem spillerne. Samtidig kræver det naturligvis dygtige forsvarsspillere Med en god individuel forsvarsteknik. Lav nogle fælles stop med instruktioner for dem alle, samt selvfølgelig de individuelle vejledninger i spillene. Presspilleren skal: Være på den rigtige side af bolden, så du kan se den. Være mellem bold og eget mål. Se på bolden og modstanderen på samme tid. Holde rigtig afstand til modstanderen. Støttespilleren skal blandt andet: Holde korrekt afstand. Dække rigtigt i forhold til bold og eget mål. Øvelser: 3v3 til meget små keglemål: Alle tre på boldside før pres. Én lægger pres. Én bakker op (støtter). 21

22 Den tredje dækker den næst farligste (sikre). 6v3 + målmand: En rigtig god øvelse, der har stor kamprelevans. De tre spillere skal spille med zoneforsvar (og offside). De seks skal med bredt og hurtigt spil forsøge at trække forsvarerne fra hinanden. Hver gang der er afsluttet eller forsvarsspilleren erobrer bolden, sættes nyt angreb i gang fra midten, så 4-back kæden har en mulighed for at skubbe op (komme længere væk fra eget mål). Der coaches på: Sideforskydning. Afstand mellem spillerne i forsvarskæden. Pres-støtte-sikring. Om kæden står på linje. Om kæden skubber op. Vi har bolden: Når vi selv har bolden gælder det først og fremmest om at komme frem til en afslutning mod modstanderens mål, og det skal spillerne have nogle værktøjer til. Spilbarhed. Bredde og dybde. Bandespil. Overlap. Når man træner angrebsprincipper, kan det være en god ide at bruge overtalsspil, hvor angriberne er flere end forsvarerne. Efterhånden som spillerne bliver bedre til spillet, kan man introducere flere forsvarsspillere. Spilbarhed: Spillerne uden bold skal løbe en masse for at hjælpe boldføreren. Alle spillerne bør tage del i spillet og forsøge at gøre det let for boldholderen at beslutte sig for, hvem han vil aflevere til og hvornår. Det betyder, at boldholderen bør have mindst to, men gerne tre afleveringsmuligheder. Hvis der ikke er brug for afleveringsmuligheden, bør man rykke hen i en ny position. Spilbarhed er at bevæge sig hen, hvor man kan modtage bolden og arbejde videre med den(ud af skyggen ). 22

23 En spiller kan blive spilbar ved: At gør sig fri og derved skabe en god afleveringsvinkel for boldholderen. Dvs. Spilleren skal løbe ud af fra modstanderens skygge og ud i lyset, så det er let at aflevere forbi modstanderen eller måske over modstanderen. At der er passende afleveringsafstand, som hverken er for stor eller for lille. Medspillerne kan bruge følgende værktøjer til at gøre sig spilbar: Temposkift. Spilleren kan bevæge sig hen i et nyt område, hvor modstanderen ikke kan nå at følge med, fordi spilleren skifter tempo. Finte. Spilleren kan lade som om vedkommende vil løbe en vej, men pludselig ændre retning og løbe en anden vej. Dette bruges fx ofte som modløb, hvor spilleren løber lidt op i banen for pludselig at vende om og løbe ned mod boldholderen for at modtage den. Kommunikation er meget vigtig Spillerne der gør sig spilbare kan råbe, at de er fri eller de kan gøre det helt tydeligt med deres kropssprog, hvor de vil have bolden henne, fx ved at pege eller ved at lave et tydeligt løb. At skabe frie områder At skabe frie områder hænger sammen med temaet spilbarhed. Spilleren uden bold kan bevæge sig bagud, til siden eller fremad for at skabe frit område til andre medspillere, der så må træne i at løbe i og udnytte det frie område. Spilleren med bold kan i øvrigt selv søge det frie område med en dribling. Stop og vejled Sørg for at lave nogle få stop, hvor du får spillerne til at give bud på, hvad en god bevægelse kan være. Ofte kan man komme i en fri position eller skabe et område blot ved at flytte sig et par meter til siden. Træn det med partibold Partibold er småspil, hvor det gælder om at holde bolden i egne rækker. Sådan nogle spil er velegnede til at træne spilbarhed, fordi spillerne konstant tvinges til at lave så fornuftige bevægelser som muligt. For at få bold-i-egne-rækker -spillet til at køre, kan det være en fordel at drage nytte af aktivitetsbolden. Hvis det er for svært for det holdførende hold at beholde bolden, skal spillet måske spilles som et overtalsspil, eller også kan banen måske laves større. Spillene kræver pauser Da spillerne godt kan have en høj intensitet, må spillerne bevidstgøres om, at de skal sørge for at veksle tempo. Sommetider skal de lure lidt og holde bolden i egne rækker for bagefter at sprinte i en god position. Husk pauser under spillene. 23

24 Øvelser: 5v2 i et begrænset område: Læg vægt på medspillernes placering i forhold til boldholderen. 5v3 på lille bane: De 5 forsvarer 3 mål, mens de 3 forsvarer de 2 mål. Husk at lade spillerne skifte hold. 5v5 + 2 jokere: Jokerne er med de 5, der har bolden (så der er masser af mulighed for at løbe i frie områder). Der kan spilles i et afgrænset område eller på en bane med små mål. Lav af og til nogle stop og snak med spillerne om deres placering. 5v5 + 5 (rød, gul og blå): Overtalsspil hvor de to af farverne er på samme hold, mens den tredje er i midten (ligner 5v2 noget). Der spilles på et begrænset område uden mål. Det gælder om at holde bolden i egne rækker, og der kan selvfølgelig indlægges betingelser med hensyn til antal berøringer; at man ikke må spille til egen farve osv. Disse betingelser afhænger af spillerniveauet. Sørg for, at spillerne bevidstgøres om betydningen af at løbe i frie områder og gøre sig spilbare for boldholderen(eller den kommende boldholder). 8v8 til store mål: Spil på fx halv bane, hvor der fokuseres på emnet. Husk at have målmanden med som spiller, der også kan bringe sig i spilbar position, især når bolden er i bageste række på holdet. Lær de øvrige at bruge målmanden, så det bliver naturligt i spillet. Bredde og dybde: Bredde og dybde handler om at skabe plads til at få lov at spille. På den måde hænger det sammen med spilbarhed, for når der er bredde og dybde i spillet, er det lettere at blive spilbar. For at lave bredde i spillet, kan man sørge for at spille bolden ud i siden, eller spillere kan løbe ud i siden. For at skabe dybde i spillet kan man spille bolden fremad i banen, eller at Spillere løber frem eller tilbage i banen. Det er især vanskeligt for knap så erfarne spillere at bruge princippet om bredde og dybde i spillet, for de vil helst være tæt på bolden. 4v4: 4v4 er den mindste form for det komplekse spil. Hvis du vil arbejde med bredde og dybde kræver det altså, at I mindst spiller 4v4. Overtalsspil Der spilles 5v5+5 på begrænset område. Det gælder for spillerne i overtal om at bibeholde bolden i egne rækker, mens de andre presser. Instruér i skiftevis at trække spillet over mod et område for så at sprede spillet ud, at tilbyde sig rigtigt og bevægelse i spillet. Skift spillerne i midten, enten når de har erobret den fem gange eller efter fx to minutter. 5v5 + 2 jokere til 2 mål: De 2 jokere er med det boldbesiddende hold, men de skal spille bolden 1. gang (bande). Jokerne skal skiftes ud med passende mellemrum. Sørg for at de afleverende spillere også får lært, at deres aflevering er af stor betydning, og at den afleverendes spillers bevægelse efter afleveringen er utrolig vigtig. 24

25 Vendespil/bandespil: I et område spilles 2v2 med 4 bander. På linjen imellem keglerne er placeret 4 spillere, der deltager som bandespillere. De skal spille bolden tilbage til den spiller, de fik bolden fra. Det er faktisk en ret svær øvelse. Sørg for hyppige skift, for det er en hård øvelse for dem i midten. Et andet vendespil, kan foregå i målfeltet, hvor der scores ved at bringe bolden fra den ene ende til den anden ende uden modstanderen rører bolden. Begge hold har en bande stående i hver ende husk løbende at udskifte banden. 5v5 el.7v7: Det forsvarende hold skal have to spillere over midten, så der spilles 7v5 el 5v3. Det pressende(jagende) hold, må gerne sende nye spillere afsted(bytte rundt). Generelt er der mange former for spil som kan trænes. Vigtigst ved disse spil er, at der er fokusområder. Og dette kan som der er nævnt være bandespil, vendespil, breddespil, dybdespil, overtalsspil, ud af skyggen løb, 1. Berøringer, spil på 3. Mand, overlaps eller blot afslutninger på mål. Slut dog altid, i videst muligt omfang, af med frit spil. 25

26 Fredagsakademiet Vi har mange talentfulde og dygtige piger, der gerne vil gøre mere ud af fodbolden end de umiddelbart har mulighed for. Desuden har vi det problem, at de store klubber i regionen, mere eller mindre aktivt fisker vore talenter. Fredagsakademiet skal medvirke til at de bedste piger bliver længere i klubben og forhåbentlig bliver her hele deres karriere. Akademiet er et tilbud og et supplement til den normale ugentlige træning og deltagelse på et fodboldhold. Det skulle gerne være attraktivt for pigerne at indgå i den tekniske træning som foregår to timer på udvalgte fredage. Pigerne vil opleve følgende: Teknisk træning (ej konditionelt) Taktisk træning Mulighed for teknikmærke Blive trænet af trænere fra de ældre årgange Suppleret med deres egen træner Møde piger fra andre årgange Indlagt frikvarter med mulighed for indtagelse af medbragt frugt, kage, snacks og drikke Tilbuddet gælder for alle piger fra U10-U18. Typisk henvender det sig til pigen som ønsker den tredje eller fjerde ugentlige træning, men erfaringen viser også, at mange kommer for at fredagshygge. 26

27 Udviklingstræning/ integrationstræning/målmandstræning Det er vores opgave som klub, at kunne tilbyde den enkelte pige træning svarende til hendes niveau. Dette kan gøres ved en ugentlig træning med årgangen over hendes egen. Denne matchning skulle gerne være med til, at den enkelte pige fortsat udvikler sig både mentalt, fysisk, teknisk og taktisk. I relation til kampe, kan den enkelte fortsat være tilknyttet til sin egen afdeling. Forløbet skal løbende evalueres og der skal opretholdes dialog med den enkelte pige og familie og kan i sidste instans medføre permanent oprykning til årgangen over, såfremt pigen ytrer ønsker om dette og trænerne kan anbefale dette. Erfaringen i AFK viser dog, at majoriteten af pigerne allerbedst kan lide at dyrke fodbold i egen kommune, på lokalt hold og med piger på samme alder. Men i nogle tilfælde vil der være piger, som ønsker nye udfordringer i en større og mere eliteorienteret klub, som eksempelvis kan tilbyde 4-5 træningspas om ugen. AFK tilstræber at fastholde så mange piger som muligt, så længe som muligt, men vil aldrig stille sig i vejen for ovenstående, men derimod forsøge at hjælpe og vejlede pigen. AFK anbefaler i disse tilfælde, at familien nøje overvejer om det er det bedste for pigen og at det ikke sker før året, hvor de er til SBU udtagelsessamling (U14) i 2. Halvår. 27

28 Målmandstræning AFK tilstræber at der tilbydes specifik målmandstræning 1 time ugentligt for alle målpiger fra U13-KS. Pigestruktur/årgangstræning På baggrund af undersøgelse, udarbejdet af DBU`s ungdomsgruppe, anbefales det at man årgangsopdeler så langt op som muligt i pigefodbolden, for at holde pigerne sammen. Undersøgelsen viser i vid udstrækning, at der er en klar sammenhæng mellem årgangsudbudte rækker og fastholdelse. Derfor vil den nye pigestruktur efter sommerferien 2014, hedde U7,U9,U10,U11,U12,U13,U14,U15,U17 og U19. I ovenstående vil man være to årgange sammen fra U17. I AFK tilstræber vi ikke at lave huller i årgangene. Dvs. I videst muligt omfang at i mødekomme ovenstående. Vi er dog bevidste om, at det nogle år ikke er muligt og man derfor skal kigge på løsninger. Vi anbefaler og tilstræber dog, at man senest fra U14 træner sammen med årgangen over. Dels giver det en større synenergi og pigerne matches bedre. Der kan sagtens spilles både i U15 og i U14, hvis dette er muligt. Generelt er det et ønske og et krav fra AFK dameafdeling at vi ikke kører med lukket skodder(afdelinger), men derimod har transparens og åbenhed fra U7 til KS ellers vil overgangen fra en årgang til to årgange blive vanskeliggjort. 28

29 Slutniveau er direkte proportional med antal træningstimer Træning er den vigtigste faktor på vejen til at opnå ekspertise i fodbold 29