De lokale synskonsulenter i Region Syddanmark. Nyhedsbrev. November 2014

Transkript

1 De lokale synskonsulenter i Region Syddanmark Nyhedsbrev November 2014

2 Side 1 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

3 Indledning Dette blad er blevet til i et samarbejde mellem de lokale synskonsulenter i hele Region Syddanmark. Vi har ønsket at synliggøre den fælles lokale indsats for børnene i Synsregistret i hele området, og vil beskrive nogle af de særlige aktiviteter for børnene, som er etableret i et fælles samarbejde mellem de lokale synskonsulenter. Endnu en gang vil vi opfordre jer til at kontakte jeres egen synskonsulent, hvis I har noget på hjerte uanset problemets karakter og størrelse. Intet er for småt eller for stort. Det kunne også være den gode fortælling om, at barnet nu klarer dette eller hint det er ligeledes vigtigt at dele glæden over fremskridt med en person, der kender barnets udfordringer. Side 2 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

4 Nye konsulenter i Vejle og Kolding Fra den 1. januar 2015 har Kolding og Vejle kommune hjemtaget alle opgaverne fra CKHM i Vejle, herunder også alle ydelserne fra Børnesynsområdet. CKHM lukker den , og vi er godt i gang med overleveringen til kommunerne. Børn og unge i Vejle vejledes fra 1. januar ved: Alice Balster, CSV Kommunikationscenter, Solsikkevej 6, 7100 Vejle. csc@csv-vejle.dk Fra 1. januar: Tlf Børn og unge i Kolding: Jan Boelstofte tlf /Tlf janbo@kolding.dk CSV, Skovvejen 1b/Dyrehavevej 108b, 6000 Kolding. csv@kolding.dk mrk Syn. Fra CKHM/CKV siger vi mange tak for godt samarbejde og ønsker jer og jeres børn alt det bedste. Ny konsulent i Sønderjylland Ny synskonsulent på børneområdet i Sønderjylland Vi har sagt farvel til Jan Boelstofte, vores synskonsulent gennem næsten 6 år vi ønsker ham alt godt i Kolding Kommune. Pr. 1. november siger vi velkommen til Lone Stadsholt. Lone kommer fra en lærerstilling i folkeskolen og har en baggrund som både lærer, pædagog og Marte Meo vejleder. Vi håber, I tager godt imod hende. Lone vil selv præsentere sig i næste Nyhedsbrev. Side 3 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

5 Synskonsulenten for unge Hvilke arbejdsområder dækker synskonsulenten for unge? Mobilen bipper sent om eftermiddagen, og endnu en sms er klar til aflæsning. En svagsynet ung har brug for hjælp til at lære ruten fra et faglokale til et andet lokale på sit uddannelsessted. Imens fyldes min indbakke med mails fra andre unge, der har problemer med det udstyr, de har fået bevilget fra SPS (Special Pædagogisk Støtte) til deres ungdomsuddannelse. Eller mails fra de unge, der gerne vil tilmelde sig nogle af de netværksaktiviteter/kurser, som arrangeres for unge blinde/stærkt svagsynede året igennem. Skarø vandretur 2012 Opgaverne som synskonsulent for unge stærkt svagsynede/blinde er meget varierende, og ofte kommer man til at have en koordinerende funktion i forhold til de mange aktører, samarbejdspartnere og fagpersoner, der er omkring en svagsynet/blind. Overgangen fra skole til ungdomsuddannelse Når de unge har færdiggjort deres folkeskole ved de ofte, hvilken ungdomsuddannelse de ønsker at fortsætte på. Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse betyder samtidig overgang fra børnekonsulenten til ungekonsulenten. Der afholdes et overleveringsmøde med den unge, forældrene, skolen, børnekonsulenten og ungekonsulenten. På dette møde informerer jeg om, hvad de kan forvente af mig, samt hvilke forventninger jeg har til dem. Jeg lægger stor vægt på, at den unge bliver klar over, vigtigheden af at være selvstændig, og tage ansvar for sine valg og handlinger. Ligeledes gør jeg dem opmærksomme på, at det er deres ansvar at lave deres lektier, aflevere deres opgaver til tiden, og møde undervisnings-parate op til undervisning. Det er nu de skal vise, at de kan tage det ansvar, som ungdomsuddannelsen lægger op til. Side 4 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

6 Synskonsulenten for unge På overleveringsmødet informerer jeg også om, hvordan den unge bedst muligt kan få overgangen fra skole til ungdomsuddannelse til at forløbe. Jeg tilbyder, hvis den unge vil have det, at komme ud i klassen og lave en synsseance. Her fremstiller jeg simuleringsbriller af den unges syn, så klassekammeraterne kan opleve på egen krop, hvad det vil sige at have et nedsat syn/eller være helt blind. Det plejer at være en god øjenåbner. Skilejr i Norge 2014 Når de starter på en ungdomsuddannelse, kontakter jeg den ansvarlige SPS-vejleder/administrator, så den unge kan få udarbejdet undervisningsmaterialerne i det format, som den unge bedst muligt kan bruge. Det er vigtigt, at materialet er klar så hurtigt som muligt. Derved skal der ikke bruges unødig ventetid på at kunne følge med i undervisningen. På IBOS har den unge mulighed for at komme over til en udredning i august måned. Der afklares det ligeledes, hvilke hjælpemidler den unge kan have fordel af at få bevilget. Hjælpemidlerne leveres af Scandis. Jeg tager også gerne en snak med de lærere, der skal undervise den unge. De har ofte mange spørgsmål, da det som regel er første gang, at de skal undervise en svagsynet eller blind. Jeg fokuserer også på, om de unge er optisk korrekt udredt, så de altid har bedst mulige optik. Ofte kan en korrekt brille gøre forskellen mellem, om den unge kan holde til at læse i flere timer pr. dag eller må nøjes med korte lektielæsninger. Klatretur i træer ved Holstenshuus gods Side 5 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

7 Synskonsulenten for unge Netværksskabende aktiviteter/kurser I min tilgang til unge svagsynede/blinde fokuserer jeg meget på, at de bliver så selvstændige, og ansvarsbevidste som muligt. Netop denne målgruppe, har desværre ofte levet en overbeskyttet tilværelse som barn, hvor forældre, lærere og andre omsorgspersoner, har fjernet alle sten på vejen. Og derved har børnene ikke fået de erfaringsmæssige bump med, som seende har. Det kan i nogle tilfælde resultere i uselvstændighed og manglende evne til at tage ansvar for egne handlinger. Og måske også manglende selvindsigt. Noget, som harmonerer rigtigt dårligt med den fase i livet, de står overfor. Kravene til at præstere godt i mange af livets faser, har aldrig været højere, hvorfor det at kunne være selvstændig, ansvarlig og begå sig i sociale sammenhænge er essentielt. Heldigvis er det aldrig for sent at opbygge ansvarlighed, selvstændighed og evne til at begå sig i sociale sammenhænge. Derfor indeholder mit arbejde også en hel del netværksskabende aktiviteter/kurser som giver mange, både fysiske som mentale, udfordringer. Ridetur i Svanninge Bakker 2014 De unge, der svang sig op på hesteryggen, og red gennem kuperet landskab i Svanninge bakker, oplevede både fysiske og mentale udfordringer. Og samtidig skulle de indgå i sociale relationer med andre svagsynede/blinde, ride-guider (og heste) og synkonsulenten. Der blev redet både tølt, trav, galop og skridt i 2½ time, med få pauser og alle fik sig nogle dejlige grin undervejs. Kontakt Synskonsulenten for unge Alle er velkomne til at kontakte ungekonsulenten, hvis de har spørgsmål til at være svagsynet/blind ung og sammen finder vi ud af, hvilke tiltag der skal tages specifikt i forhold til den unge. Side 6 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

8 Kajak-projekt støttet af TrygFonden Kajak-projekt for unge med synsnedsættelse med støtte fra TrygFonden. Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Sønderjylland søgte sidste efterår midler ved TrygFonden for at kunne afholde et projekt for unge svagtseende, der havde lyst til at tage imod nye udfordringer. 5 unge i alderen fra 9-15 år tilmeldte sig til 10 gange undervisning i at sejle kajak fra maj til september i år. Vi havde fået fat i 2 super dygtige instruktører fra DGI til at stå for undervisning og sikkerhed. Første gang var lidt en overvindelse for alle. Vi mødtes ved Aabæk Strand ved Aabenraa. Hvordan sidder man i kajakken? Vælter den lige pludselig? Kan jeg? Tør jeg ro selv? Hvad gør jeg, hvis jeg vælter? Ja overvejelser var der nok af. Vi havde undervisning ved Aabæk 9 gange i almindelige havkajakker. Den sidste gang tog vi til Ribe Å for at afprøve de indlærte færdigheder i polokajakker. Side 7 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

9 Kajak-projekt støttet af TrygFonden Anne-Sofie skriver: Kajak har været noget af det allerbedste jeg har oplevet sammen med de bedste fra CHK; Jan, Eva og Leni stort tak til jer for en fantastisk oplevelse. Jeg lærte en hel masse bl.a. grønlænder vending. Dejlig at være sammen med nogen som har det som mig Vi har trodset regn og blæst og kun aflyst en enkelt gang af sikkerhedsmæssige grunde. De unge var super seje og er gået til opgaven med glæde og begejstring hver eneste gang. Side 8 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

10 Kajak-projekt støttet af TrygFonden Undervejs lærte de unge at styre kajakken med forskellige teknikker. De har lavet udfordrende balance øvelser i og på kajakkerne, har øvet selvredninger, roteknikker, ind- og udstigning samt diverse lege, der har styrket deres færdigheder. Enkelte øvede endda grønlændervending. Under projektet var der også sat tid af til at træne andre færdigheder, idet vi hver gang selv skulle lave mad over bål. Det vi i daglig tale kalder for ADLundervisning. De unge kom selv med forslag til menuer. Vi har lavet pandekager i regnvejr, spist bøffer med rigelig peber, lavet snobrød på selvfundne pinde, lavet ratatouille, kylling og meget mere. De unge og deres forældre var flittige til at skiftes til at tage kage med hver gang. Det har været godt at kunne fylde lidt på motoren, da der virkelig blev lagt kræfter i kajakroningen. De unge havde mulighed for de sidste tre gange at tage en ven med, som de så skulle videregive deres færdigheder til. Et par stykker stillede sig op og gav de nye deltagere de nødvendige instruktioner i kajaksejlads. Side 9 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

11 Kajak-projekt støttet af TrygFonden Mille skriver: Minder fra kajak-turene. Aabæk: Det var nogle gode dage, hvor vi legede ude i kajakkerne, og det var hyggeligt, at vi selv var med til at lave maden over bålet. Jeg synes det var fedt at stå ude på enden af kajakken. Ribe: Super afslutning, hvor vi sejlede i polo-kajakker. Det var sjovt at de voksne røg i vandet. Det var dejligt, at jeg de sidste tre gange måtte tage en ven med. De synes også det var sjovt. Vi har været tre synskonsulenter til at varetage dette projekt, og vi har hver eneste gang glædet os til at være sammen med de unge og se deres gåpåmod og glæde. En stor tak til alle forældre, til DGI og deres instruktører og til TrygFonden, der har bakket op om projektet. Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Bov. Side 10 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

12 Børns identitetsudvikling Børns identitetsudvikling set i lyset af en synsnedsættelse. Synskonsulenternes forældreaften på CKHM i Vejle. I august inviterede synskonsulenterne på CKHM til en debat- og foredragsaften med oplæg fra Elsebeth Mortensen, psykolog gennem årtier på Synscenter Refsnæs. Der deltog 22 forældre, og efter Elsebeths oplæg; Børns identitetsudvikling set i lyset af en synsnedsættelse, var der en god debat, hvor der blev drøftet mange spørgsmål, og delt mange erfaringer. Børn med synsnedsættelser er lige så forskellige som andre børn Elsebeth ville ikke give en færdig recept på, hvordan en synsnedsættelse påvirker barnet - det afhænger af mange faktorer, blandt andet omfang og grad af synsnedsættelse, barnets personlighed og omgivelsernes indstilling og måden at håndtere det på. Fælles for alle børnene er dog, at de skal stå på tæer for at lære mange ting, andre børn får foræret gratis. Omverdens forståelse, faglig læring, social indsigt, forståelse af egen og andres situation er nu engang meget nemmere, når man kan se. At erkende sit handicap Det blev drøftet, hvor meget barnets synshandicap skal fylde. Skal man lade som ingenting? Skal man lade være med at beskytte barnet, og give hele sandheden? Hvornår skal man for eksempel fortælle, at de ikke får kørekort? Elsebeth påpegede, at børn med nedsat syn kan udvikle en MED- eller MOD-identitet. Udvikles en MED-identitet, kan synsnedsættelsen være en stor del af identiteten. Man ser sig selv som en SVAGSYNET person, og man har det bedst blandt andre svagsynede. Man vil f.eks. gerne have hjælpemidler, og ønsker at andre tager hensyn til én. Side 11 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

13 Børns identitetsudvikling Udvikles en MOD-identitet, er en væsentlig del af ens identitet baseret på, at man reagerer imod at være svagsynet. Man er en PERSON (som er svagsynet), og vil helst ikke være sammen med andre svagsynede. Man afviser hjælpemidler og andre former for hjælp, og bruger meget energi på at lade som om man er fuldt seende. Fordele og ulemper med begge former for identitet blev drøftet, men konklusionen er, at mange unge har brug for at afprøve begge roller for at finde en balance en balance hvor man kan sige til sig selv og omverdenen: ja, jeg ser ikke så godt, men det har jeg styr på.og der er meget andet, jeg er rigtig god til. Læring i fællesskaber Det blev fremhævet, at den måske vigtigste brik i denne udvikling er mødet med andre synsbørn. De lokale synkonsulenters netværkskurser, kurser på Synscenter Refsnæs, aktiviteter i forældreforeninger eller DBSU, hvor børn møder ligestillede børn er uvurderlige. Vi voksne kan undervise, hjælpe, forklare og forsikre alt det vi vil, men mødet med andre børn i samme situation giver noget, som ikke fås på andre måder. Læring i fælleskaber tager udgangspunkt i, at barnet kan have svært ved at se sit eget problem, men kan godt se andres. Man lærer at erkende sin egne begrænsninger, ved at se dem hos andre. Man lærer at håndtere egne udfordringer ved at opleve, hvordan andre gør det. Læring bliver en fælles viden, der består af vidensdeling og refleksion og hvor der er gensidig afhængighed. Side 12 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

14 Børns identitetsudvikling Omgivelsernes tilgang Men omgivelsernes tilgang har også stor betydning for, hvordan barnet lærer at opfatte sig selv. Elsebeth Mortensen beskrev to tilgange: 1: Synsbørn er IKKE anderledes end fuldt seende børn. Med denne tilgang vil der blive stillet store og måske endda urimelige krav til barnet, men man vil undgå at begrænse dets muligheder. Risikoen er, at barnet lider mange nederlag, og selvtilliden kan blive svækket 2: Synsbørn ER anderledes end fuldt seende børn. Her stilles måske få og for små krav til barnet. Man finder forklaringer i synet for alt det, der er svært for barnet. Dets muligheder begrænses, da man gerne vil beskytte ham/hende, og selvtilliden kan blive meget lille. eller urealistisk høj! Også her gælder det om at finde en balance og som forældre at være opmærksom på at stille passende krav, der giver mulighed for både udfordringer men også succes. Og hvad så med snakken om kørekort? Barnet har brug for realistisk respons. Man skal ikke skjule sandheden, men levere det sagligt og ærligt i en form, der passer til barnets alder. Barnet har brug for samtaler med personer, der har viden om, forståelse af og respekt for deres handicap. Her kan man trække på synskonsulenterne, men hvad gør man som forældre? Ja, som Elsebeth beskrev det, kommer der et 5 årigt barn og fortæller glad og stolt, at han skal være astronaut når han bliver stor, siger man ikke til ham at: Det bliver du i hvert fald ikke! Er barnet 15 år derimod, så skal han have en sparring på, hvad der skal til for at blive astronaut, og om det er noget, han skal gå efter. Tak for en fin aften til både forældre og Elsebeth Mortensen Synkonsulenterne på CKHM Side 13 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

15 Børns identitetsudvikling En mor skrev efterfølgende: Jeg var rigtig glad for, at jeg deltog i forældreforedragsaften den 19. august arrangeret af synskonsulenterne i Syddanmark. Psykolog Elsebeth Mortensen fra Refsnæs fortalte om børns udvikling set i lyset af en synsnedsættelse. Pludselig kunne jeg meget bedre forstå min datter, og se, at hun jo ikke er den eneste, der går og tumler med problemer i skolen. Refsnæs har spurgt en række børn, hvordan de oplever skolen, og deres svar kunne lige så godt være kommet fra min egen datter: Frikvarteret er det værste ved at gå i skole Det er bedst at være i små grupper (max 3 personer) Svært at få venner Kan ikke deltage i det samme som kammeraterne Føler sig anderledes end andre børn. Det er godt en gang i mellem at få et lille pusterum i hverdagen og blive fyldt op af personer, der er eksperter på deres felt. Det giver ny energi og en viden man kan tage med hjem og agere ud fra. Vi har i et stykke tid drøftet, hvor vidt det er vigtigt for vores datter at deltage i netværkstilbud hos de lokale synskonsulenter og på Refsnæs. Men den aften blev jeg sikker i min sag. Hvis det overhovedet er muligt, skal hun have lov til at være sammen med ligesindede, og få rum til at udvikle sig fra det udgangspunkt hun nu engang har med sit synshandicap. Tak til synskonsulenterne for en rigtig god aften. Jeg kan kun anbefale andre at tage en aften ud af kalenderen og deltage i synskonsulenternes arrangementer. Side 14 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

16 Småbørn med multiple funktionsnedsættelser Vejledning af småbørn med multiple funktionsnedsættelser: Mindst halvdelen af småbørn, der tilmeldes Synsregisteret har diagnosticerede funktionsnedsættelser ud over det synsmæssige. Vejledningen i forhold til synsvanskelighederne tager udgangspunkt i barnets samlede situation og udviklingsniveau, men bygger på samme grundlæggende forudsætninger som den øvrige synsvejledning. Børnene kommer oftest i specialbørnehave, og her tilpasses vejledningen til personale, der i forvejen har stor viden på det specialpædagogiske område. Så står jeg her med kompas og GPS, jeg har det hele. Men intet virker Jacobs mor Sorg Det første, der ofte rammer familier, som får et barn med handicap er magtesløshed og en dyb sorg over den uudholdelige virkelighed det er, at få et lille barn, hvor intet er som man forventede. Disse reaktioner er i de fleste tilfælde normale og sunde reaktioner på en ekstrem vanskelig situation. For et godt samarbejde, kan det derfor være nødvendigt, som fagperson, at man i en længere periode er nødt til respektere forældrenes reaktioner for ikke at forstyrre sorgprocessen, samtidig med, at man hele tiden står på sidelinjen klar til at inspirere og støtte, når forældrene er klar til at tage imod råd og vejledning. Det man ønsker sig er Accept helt simpelt Accept og Respekt Jacobs mor Indsats Den synsfaglige indsats er individuel og tager altid udgangspunkt i det enkelte barn og dets familie. Men i bund og grund drejer det sig om i samarbejde med forældrene og de tværfaglige samarbejdspartnere, at skabe gode forudsætninger for barnet, så det kan lære at bruge synsresten og de intakte sanser, så den generelle udvikling understøttes bedst muligt. Side 15 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

17 Småbørn med multiple funktionsnedsættelser Vejledningen kan omfatte følgende problemstillinger: Hvad betyder barnets synsnedsættelse for dets udvikling? Hvordan stimuleres barnet bedst muligt i forhold til dets generelle udvikling? Hvordan stimuleres barnets syn? Hvilket legetøj og lege kan støtte barnet i dets udvikling? Hvordan bliver barnet så selvstændigt som muligt? Hvad er barnets behov i forbindelse med egnede dagtilbud og senere skole? Jeg er egentlig ikke i tvivl om at det nok skal gå, jeg er bare nervøs for HVORDAN det skal gå Jacobs mor Overgang til skole Valg af skole kan give anledning til rigtig mange overvejelser og tanker, når barnet har multiple funktionsnedsættelser og nedsat syn. Spørgsmål der ofte søges besvaret i forbindelse med overgang til skole er blandt andet: Hvilken betydning har synsnedsættelsen for barnets hverdag i skoleregi? Hvilke rammer og forudsætninger skal der være til stede for at sikre barnets indlæring og udvikling? Side 16 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

18 Småbørn med multiple funktionsnedsættelser I forbindelse med overgangen til skole kan forældre nogle gange opleve mange af de følelser, de havde det første år af barnets liv. Dette da de nu møder en ny milepæl, hvor nye systemer og mennesker atter skal lære deres barns behov og udviklingspotentiale at kende. Her er synskonsulenten ofte den gennemgående person, der har kendt familien og barnet gennem årene, og synskonsulenten bliver derfor ofte en vigtig person i overleveringen til skolen samt i det videre samarbejde med synskonsulenten for skolebørn. Kontakt: Synskonsulenten for småbørn tager kontakt til barnets forældre så snart tilmeldingen til Synsregisteret modtages. Herefter tilbydes der løbende vejledning efter behov. Der er ofte behov for at den lokale synkonsulent deltager i møder med instanser, der er involveret i barnets udvikling, trivsel og behov i forbindelse med visitering til specialbørnehave og senere specialskole. Som forældre til et barn tilmeldt Synsregisteret er du/i altid velkommen til at kontakte den lokale Synskonsulent, hvis der opstår spørgsmål eller behov for et vejledningsbesøg. Kilder: Gurli Fyhr: Den forbudte sorg Om forventninger og sorg omkring det handicappede barn, 2002 Mai-Britt Vester Olsen: Jacob tak fordi det blev dig Tanker og digte om det at have et handicappet barn, 2012 Side 17 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

19 Laugelejren Dansk blindesamfunds ungdom og Landsforeningen af forældre til blinde og svagtseende arrangerer hvert år i uge 29 Laugelejren. Lejrens formål er at give synshandicappede børn og unge med flere handicap, deres forældre og søskende en mulighed for at holde ferie med indhold. Kriterierne for at deltage er, at man udover synshandicappet, skal have mindst et handicap mere. Størstedelen af deltagerne hidtil har haft multiple funktionsnedsættelser og været kørestolsbrugere. Nogle deltagere har haft få tillægshandicaps, - så Laugelejren er et tilbud til mange børn og unge. Laugelejren holdes i Laugesens Have i Videbæk ( På lejren deltager pædagoger som ekstra hjælpere, så både forældre og børn og unge alle har mulighed for at få en både indholdsrig og afslappende ferie. Hvis man ønsker yderligere oplysninger om lejren kan de indhentes hos Landsforeningen af forældre til blinde og svagtseende, Dansk Blindesamfunds ungdom eller hos Claus Sørensen tlf E- mail: claus@webzone.dk Side 18 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

20 Fra specialbørnehave til specialskole En svær overgang for både børn og forældre Overgangen fra specialbørnehaven til specialskolen, når man har synsnedsættelser og multiple funktionsnedsættelser, kan være noget af en mundfuld for både børn og forældre. Som synskonsulent for denne gruppe børn på Fyn, er jeg meget opmærksom på at være synlig og deltagende i denne proces. Jeg har gennem foråret og sommeren 2014 samarbejdet tæt med småbørnskonsulenten for at gøre overgangen så blid og tryg som muligt. Men hvad er det, der er anderledes i specialskolen i forhold til specialbørnehaven? Når et barn har synsnedsættelser og multiple funktionsnedsættelser, er barnet hele tiden afhængig af de voksnes hjælp og omsorg. Barnet skal altså pludselig til at lære nye mennesker at kende mennesker som barnet er afhængig af for at klare sig gennem dagen. Og barnet skal lære de nye voksne at kende ved også at bruge andre sanser end synet: hørelsen hvordan lyder deres skridt på gulvet, deres stemme, deres åndedræt? den taktile sans hvordan føles deres hænder, hvordan rør de ved barnet? den visuelle sans hvordan er omridset, hvilken farve bluse har de på, har de mønstret tøj, er de mørkhårede eller lyshårede, hvordan bevæger de sig? lugtesansen hvordan lugter de? Side 19 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

21 Fra specialbørnehave til specialskole Og ud fra disse indtryk, skal barnet - i samarbejde med sine forældre og de nye voksne - lære sine nye voksne at kende. Det er en vanskelig og tidskrævende proces for børnene. Derfor vil mange af børnene være særligt trætte i den første specialskoletid. De har så mange ting, de skal orientere sig om uden optimal brug af synssansen - det kræver energi og det udtrætter. Jeg har været så synlig som muligt i denne overgang. Jeg har vejledt de nye lærere og pædagoger på bedste vis omkring, hvordan de bedst er sammen med børnene, og om hvordan de bedst tager hensyn til synsnedsættelsen (samtidig med relevant hensyntagen til de andre vanskeligheder barnet har). Vi har også talt om, hvordan de bedste pladser er for børnene i klassen, så de så selvstændigt som muligt, kan orientere sig visuelt i klasserummet. Når børnene oveni en synsnedsættelse også har multiple funktionsnedsættelser, kan jeg som synskonsulent informere bedst muligt, så børnene har mulighed for at bruge deres syn, så godt som det overhovedet er muligt. Side 20 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

22 Fra specialbørnehave til specialskole Derfor vejledes der også omkring: Belysning Kontraster Farver Glimmer Enkelthed Brug af de andre sanser Mobility Afmærkning og ledelinjer Den lille gruppe børn, som i 2014 er nye i specialskolen, er ved at vænne sig til det anderledes og nu trygge specialskole-hverdagsliv. For mig som synskonsulent, er det en spændende, vigtig og lærerig proces at være en del af. Side 21 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

23 Belysning og svagsynethed Om sommeren, hvor solen ikke blænder for meget går det rigtig godt med at se, selvom man er svagsynet. Det har jeg tit hørt børn og unge med en synsnedsættelse sige. Nogle siger endda, at en rigtig overskyet dag, men med meget lys, er det bedste! Det er en god synsdag, som Peter på 13 år engang sagde! Derimod, når vi når hen mod aftenen, og lyset bare begynder at aftage en smule så er det galt! Fuldt seende har overhovedet ikke svært ved at se ting på lang afstand, f.eks et skib ude på vandet, men det er ganske tydeligt, at børn, der er svagsynede, har betydeligt sværere ved at begå sig og identificere omverdenen i disse situationer. Lys betyder altså noget, og især for børn, der er svagsynede og det gælder ikke mindst indendørs! Et nutidsmenneske lever 80 % af tilværelsen indendørs, så det er nok værd at tænke på, om belysningen nu også lever op til de behov, børn med en synsnedsættelse kunne have! I synsverdenen er vi en gruppe synskonsulenter, som har arbejdet ekstra meget med betydningen af ordentligt lys. Gruppen er netop i gang med et projekt, hvor der ganske enkelt bliver sat dobbelt så meget lys op, som normalt, i udvalgte børnehaver, og netop i børnehaver, hvor der er et barn med en synsnedsættelse. Projektet går så ud på at se, hvad den ekstraordinære belysning kan have af betydning for det svagsynede barn, men også for de andre børn og de voksne. Side 22 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

24 Belysning og svagsynethed Nu kan man jo ikke spørge de små børn om, hvad det betyder, men indtil videre ser det ud til, at den ekstra belysning gør, at de svagsynede ikke så ofte vil holde de voksne i hånden, ikke så ofte føler sig utrygge, og for nogles vedkommende endog så småt er begyndt at lege med de andre, hvilket ikke var tilfældet tidligere. Et enkelt hold forældre kunne endda fortælle, at de oplever et barn, der ikke længere er så træt, når det kommer hjem fra børnehaven! Flere steder har pædagogerne også udtalt, at de ikke føler sig så udkørte midt på dagen som tidligere. Det er velkendt, at netop de første år er vigtige for børn udvikling derfor bør især svagsynede børn have den belysning de har behov for, både hjemme og i dagsinstitutionen. Dette bør efter min opfattelse være et af indsatsområderne indenfor synsrådgivningen i dagens Danmark! Men hvad er så ordentlig belysning, og hvad har det enkelte barn med en synsnedsættelse så behov for? Det er straks sværere at svare på generelt, idet det også er dokumenteret, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem øjendiagnose og så foretrukket belysning, eller sammenhæng mellem synsniveau og foretrukket belysning. Side 23 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

25 Belysning og svagsynethed Når man taler om foretrukket belysning, tænker jeg ikke kun på, hvor meget lys der er i rummet, men også den måde rummet er lyst op på er der tale om direkte belysning eller indirekte belysning. Ved direkte belysning vil et rum typisk opleves som værende uens belyst, der hvor den direkte belysning rammer, vil der være meget lys, mens der vil være lidt ude ved siderne. Ved indirekte belysning vil der være nogenlunde lige meget lys i hele rummet, lyset har først lyst væggene og loftet op, inden det rammer f.eks spisebordet. For de børn, der er svagsynede, og som har behov for ekstraordinær belysning, er det efter min mening vigtigt, at de bliver afprøvet individuelt, så man får en klar viden om, hvilken belysning barnet har behov for, og der vil altid være mulighed for at snakke med en synskonsulent om belysning og svagsynethed. Indtil nu har der været en Dansk Standard for belysning, nemlig DS 700, som i praksis har været gældende for al belysning i Danmark, men fra 1. jan vil den blive erstattet af en europæisk norm. Det får nok den betydning, at der i lokaler, f.eks børnehaver, fremover blive lidt mere lys, men til gengæld vil det bliver modsvaret af, at der kommer flere vinduer, da dagslysfaktoren bliver sat op. Vinduer betyder blænding for vores gruppe af børn! Skal man vælge lys i dag, er det vigtigt at gå efter lys, der har en god farvegengivelse, et højt RA-index, som gerne skal ligge i 80érne eller endnu bedre i 90érne. Halogenlys har pr. definition en god farvegengivelse, men der findes også såvel LED-lys og sparepærer med en ligeså god evne til at gengive farverne. Om det er halogenlys, LED eller sparepærer eller lysstofrør er ikke vigtigt for almindelig brug af lys. Ved lysløsninger for svagsynede personer er der to ting, der er værd at fremhæve, nemlig, at vinduerne skal kunne afblændes, idet rigtig mange svagsynde let bliver blændet og endelig skal det ikke være sådan, at man ikke kan se direkte ind i lyskilden, - det blænder også! Side 24 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

26 Ipad eller PC IPAD ELLER PC Hvad er bedst, bliver vi ofte spurgt, en ipad eller en PC evt. med Zoom Text eller et tavlekamera? På Computercamp i oktober undersøgte vi, sammen med eleverne, hvad de bruger, hvad de foretrækker, og hvad der fungerer bedst. Til sidst kunne vi kun konkludere, at ipad kan noget en PC ikke kan, men Pc en kan også noget en ipad ikke kan. Hvis du ikke har en ipad, så synes jeg at du skal ha en siger Mikkel på computer camp. En ipad kan zoom ind så man kan bedre se alting. Den kan bruge lup, hvis man skal læse, hvad man har skrevet. Man kan dele eller flytte tastaturet på skærmen Man kan tage billeder, for så kan man bedre se hvordan ting ser ud, for eksempel i naturteknik. Man kan også tage billeder af sin matematikbog eller tavlen og zoome ind, hvis man ikke kan se det. Man kan tage videoer, hvis nogen har vist noget, og man gerne vil huske det. Man kan få lydbøger og Superbog og E17 bøger. Man kan bruge Join.me, så man kan se tavlen. ipad er meget hurtigere til at starte end pc, den er ikke så tung, så man har nemmere ved at bære den rundt f.eks. ude i skoven. En ipad er nemmere at styre, fordi man bruger fingeren i stedet for en mus. (dikteret af Mikkel) IPad er altså hurtig, intuitiv, in, har mange indbyggede (og dermed gratis) tilgængelighedsfunktioner, har kamera og meget tydelig skærm og giver adgang til mange motiverende og forholdsvis billige, eller gratis apps. Side 25 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

27 Ipad eller PC Desuden er den let og mobil. At bruge kameraet til at opkopiere sider i bogen, man ikke kan se, eller som tavlekamera bør dog kun bruges som nødløsning. Det kræver en rolig hånd og en ofte akavet stilling at få et brugbart billede! Én elev bruger sin ipad sammen med en CCTV for at få større skærm og endnu mere forstørrelse. Jeg synes nu alligevel, man skal have en computer. Flere synes ikke at de kunne undvære deres bærbare, og udtalte: Skærmen er større. Den er nemmere at skrive på. Den kan tage en USB nøgle. Så langsom og tung er den heller ikke, hvis man har en ny. Man kan også få med en touchskærm som er meget tydelig. Flere programmer er større og bedre end de apps, man får på ipad. Nogle ting virker ikke helt på ipad f.eks. er der nogle gange noget i national test/afgangsprøven som opfører sig anderledes på en ipad end en PC. Man kan også bruge E17, superbog, oplæsning og join.me m.m. på en PC. Har man brug for meget forstørrelse, kan man få Zoom text lagt ind. Den kan både forstørre, læse op, skifte farve, lave stor mus og markør og en masse andet. Hvis man kun har brug for moderat forstørrelse, er de indbyggede funktioner i windows 8 tilstrækkelige. Der er godt nok ingen stor mus, men sådan en kan downloades gratis (Bigmouse). Man kan få tilsluttet et tavlekamera og/eller CCTV, som er meget bedre end kameraet i ipad til at se bøger og tavle. Det er dog ikke altid muligt at tage disse med i andre klasser, og slet ikke ude i naturen. Side 26 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

28 Ipad eller PC Jeg bruger min iphone En del elever melder at de har lige så stor glæde af deres iphone som af en ipad. Funktionerne er de samme, men skærmen er jo unægtelig mindre! Jeg behøver ikke noget Følgende hørte vi også fra flere elever: Vi vil være ligesom de andre! (mange vil hellere nøjes med ikke at se så godt, end at skille sig ud). Jeg kan godt se uden (flere nævnte dog at de fik hovedpine, ondt i øjnene eller blev træt). Jeg behøver ikke at se tavlen, jeg lytter bare. (!) Forstørrelse er godt, men gør det svært at finde rundt på siden. Det er besværligt at bruge de programmer/apps, der kan hjælpe. Vi kan ikke huske, hvordan man gør (f.eks. genvejstaster, download af lydbøger mm). Er ipad eller PC så bedst? Svaret er sådan set: Bedst til hvad? eller: Ja! begge dele! (det var der mange, der havde!). Mange bruger nemlig begge dele, men til forskellige formål. Nogle er flittige brugere, andre bruger helst ikke noget, eller kun lejlighedsvis. Flere bruger elektronisk udstyr til at se bøgerne, f.eks. matematikbogen, men skriver så i de samme arbejdsbøger som kammeraterne. Og selvom der er mange fordele ved både den ene og den anden, er der ingen af dem som kan kompensere 100% for en synsnedsættelse. Til gengæld kræver begge dele, at der er voksne, der hjælper med at komme i gang med at bruge de funktioner og de tidsbesparende genvejstaster, der er relevante for den enkelte. At lære genvejs taster er ligesom at gå fra trykbogstaver til sammenbundet skrift det er besværligt i starten, men gevinsten er stor, hvis man får det lært. Ellers Flere syntes, det var fedt at lære ti-fingersystem på gratis programmet Oleviolin.com, for så blev det lettere at bruge computeren. Hørt fra en elev: Jeg har ikke lært noget af de voksne, men jeg lærte noget af mig selv, og børnene lærte mig noget, og jeg lærte også dem noget.! Side 27 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

29 Bjørnølejr for klasse Lejr fra september dage med nærmest hedebølge! Bjørnen ligger klar - 16 forventningsfulde børn er gået ombord med al bagage, og færgen sejler fra Fåborg om 10 minutter. Færgen bærer sit navn med rette for det er den, der klarer forbindelsen til Bjørnø fra Fyn. 16 svagsynede børn og 3 synskonsulenter er klar til at tage på årets ungelejr. Ungelejren er for børn fra 4. klasse, og i år var hovedparten af børnene i alderen år. I år skulle vi prøve noget nyt, nemlig at sove i en kæmpe lavo (tippi-lignende telt, som bruges i Lappland). Efter ankomst til øen blev vi hentet i traktor og på arbejdsvognen, der var spændt efter, var der placeret 4 gamle udrangerede sofaer! Vi læssede al bagage på traktoren - fik lovning på, at vi dagen efter kom på en rundtur på øen, hvor vi så kunne få lov at sidde i sofaerne! Øen er kun 2 km lang og 1 km bred, og går man rundt om øen langs kysten, er det er en tur på 7 km. Så det tog ikke særlig lang tid for os at komme hen til lejrpladsen! Alle fik sig installeret i lavoen med sovepose og liggeunderlag. På selve lejrpladsen var der et mult-lokum, men gik man ned på havnen 5 minutter derfra, var der er rigtigt toilet! Det gjorde rigtig mange! Der var rent vand i store tønder, men vi lærte hurtigt at spare på vandet ved opvask! Side 28 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

30 Bjørnølejr for klasse Første dag skulle vi rundt på øen i den sydøstlige ende af øen går der en lang tange ud i vandet, ca. en hel kilometer, hvor man enten går i vand til anklen eller hvor tangen er op til 2 meter bred. For enden af tangen er der en lille ø, hvor man ikke må komme i fuglenes rugetid - men selvfølgelig var vi en hel gruppe, der skulle derud, med forrevne fødder til følge. Aftensmaden skulle tilberedes, og spises. Alle kom efterhånden hjem til lejren, hvor eftermiddagen for nogens vedkommende blev brugt til at ride på heste, andre hyggede sig bare. De ældste af børnene ville gerne lidt rundt selv det endte med, at de fandt sig deres eget sted nede ved havnen, hvor de så opholdt sig, når de havde mulighed for det. Side 29 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

31 Bjørnølejr for klasse Næste dag var der som sagt rundtur med sofa-traktoren Henrik fra Bjørnø kørte traktoren, og fortalte om naturen, historien vi besøgte timianbakken, hvor der voksede vild timian i en sådan grad, at det duftede voldsomt af timian, vi gik i nogle af de vinmarker, som også findes på Bjørnø og på Bjørnø s højeste punkt sad vi og spiste en af de kager, vi var så heldige at have fået med fra nogen af forældrene. Senere på dagen var der pæleklatring og rigtig mange af børnene overraskede sig selv ved at finde ud af, at de sagtens kunne kravle højt til vejrs ved at tage det stille og roligt! Enkelte dristede sig endog ud at bade, og selvom det var i september måned, var vandet ganske varmt! Aftenen bød på nattevandring med pandelygter, en udfordrende aktivitet, når man nu engang ikke ser helt så godt! Efterfølgende var der aftenshygge og snak om, hvorfor vi egentlig er på disse her ture med andre svagsynede og hvad der er godt ved det? De ældste var ikke i tvivl om, hvad der havde været bedst det var de gange, de havde fået lov til selv at gå ned på havnen, hvor der ikke var en voksen, der uvilkårligt sætter dagsordenen - men aktiviteterne, syntes de, havde da været OK!! Side 30 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

32 Bjørnølejr for klasse De lidt yngre havde flere forklaringer på, hvad der havde været godt at sove sammen med dem, man kender, at ride eller at lave mad sammen med andre, der heller ikke ser så godt. Fra voksengruppen kan det udtrykkes lidt anderledes at lære at være sammen med andre børn læres kun, når man er sammen med andre børn og der ikke er voksne i nærheden!! Den sociale del af lejrturen er selvfølgelig vigtig, men undervejs er der også mulighed for at observere de enkelte børn, og at børnene prøver en masse praktiske ting! At være svagsynet betyder måske nok, at mange ting tager lidt længere tid, men det viser sig også, at der egentlig ikke er meget, man som svagsynet ikke kan klare!! Og alle fuldt seende, unge som ældre, har også noget, de ikke kan klare! Mon ikke der også er ungelejr i sensommeren 2015 med en hel flok herlige skolebørn! Side 31 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

33 Blindetræf sept Træf september Denne gang var samlingen sat i Viborg en flok blinde drenge i klasse og deres synskonsulenter skulle være sammen på Synsrådgivningen i udkanten af Viborg, og overnatte der. Programmet var ganske alsidigt, idet vi både skulle besøge Gymnastikhøjskolen og efterfølgende en Klatrehal samt slutte af dagen efter i Viborg Svømmehal! Men hvad er nu baggrunden for, at synskonsulenterne samler børnene nogle gange om året dels sammen med deres lærere, men også som her i Viborg - uden lærere? Historien går lidt langt tilbage: I 1980 ophørte særforsorgen, hvilket betød, at blinde elever skulle enkeltintegreres i den skole, som lå i deres skoledistrikt. Indtil da var det almindeligt, at man sendte sit blinde barn til Kalundborg, hvor det skulle gå på Refsnæsskolen. Bekymringerne for, hvordan det fagligt skulle gå, var mange, og der blev ansat synskonsulenter, der skulle tage rundt i hele landet og vejlede de lærere, der skulle have en blind i klassen. Det har siden vist sig, at eleverne klarer sig ganske fint fagligt, men socialt har det været sværere. Konsulenterne på Fyn og i Jylland har igennem de sidste mange år lavet forskellige arrangementer for at afhjælpe, at både elever og lærere er alene om at tolke og tackle de problemer blindheden giver i dagligdagen. Konsulenterne ser det som en vigtig del af at få inklusionen til at lykkes, at elever og lærere mødes med andre i samme situation, i løbet af skoleåret. Citat, årshjulet, synskonsulent Margit Larsen Ikke så snart var vi kommet indenfor, før drengene erobrede det lokale, de skulle sove i. De havde en helt klar opfattelse af, hvem der skulle sove ved siden af hvem - og vel at mærke på en sådan måde, at ingen blev holdt udenfor de voksne hjalp meget lidt til med at pakke ud og etablere soverummet. Det er tydeligt, at drengene kender hinanden ud og ind, og man mærker tydeligt, at her befinder drengene sig i et trygt socialt fællesskab! Noget der kan være svært i den seendes verden, når man nu er blind! Side 32 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

34 Blindetræf sept Det var 2 elever fra Gymnastikhøjskolen, der var instruktører og de havde selvfølgelig aldrig haft besøg af en flok blinde elever før,men var alligevel velforberedte. Instruktørerne havde lavet en kæmpe-forhindringsbane, men på en sådan måde, at man kunne følge et reb hele vejen rundt. Der blev svedt en del, slået kolbøtter og endog gjort forsøg på en salto! Senere var drengene oppe og springe i maxitrampolin, og det kan nok synes lidt farligt, når man nu er blind!! Men instruktørerne havde skaffet elastikseler, som så var fastgjort i loftet, og drengene sprang højt til vejrs! Efter Gymnastikhøjskolen skulle vi afprøve en klatrevæg, men det stod hurtigt klart, at al energien var forduftet, og det var meget lidt, der blev klatret! Hjemme på Synsrådgivningen skulle der tilberedes mad imens så vi intet til drengene og det var i det hele taget meget lidt, vi så til dem de havde deres egen dagsorden, og ville helst være for sig selv uden voksenopsyn og sådan forløb aftenen også. Side 33 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

35 Blindetræf sept Dagen efter var der morgenmad inden afgang til svømmehal - for til sidst at slutte med en sandwich, inden turen igen gik tilbage til Syddanmark. Endnu engang var en samling overstået. Vi har som synskonsulenter fulgt denne lille gruppe af blinde drenge igennem flere år og kan konstatere, at der er dannet et solidt og fasttømret netværk, som drengene i den grad har brug for både nu og mange år frem i tiden. Som synskonsulent er det vigtigt at støtte op om den faglige udvikling i den daglige skolegang, men det er i mindst lige så høj grad et spørgsmål at værne om de netværk, de blinde drenge danner. Side 34 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

36 Synskonsulenter i region syddanmark Skolekonsulent Per Mortensen Tlf Mobil Per.E.Mortensen@rsyd.dk Vejleder på Fyn. Skolekonsulent Philippa Steen Tlf Mobil philippa.steen@rsyd.dk Vejleder på Fyn samt Vejle og Kolding kommuner. Synskonsulent for småbørn Trine Berg Adelgaard Tlf Mobil Trine.berg.adelgaard@rsyd.dk Vejleder på Fyn samt Vejle og Kolding kommuner. Synskonsulent for børn med multiple funktionsnedsættelser Helle Sohn Tlf Mobil Helle.Sohn@rsyd.dk Vejleder på Fyn Ungekonsulent Claus Anker tlf Mobil Claus.Anker@rsyd.dk Vejleder på Fyn, Vejle og Kolding kommuner Side 35 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

37 Synskonsulenter i region syddanmark Synskonsulent for skolebørn med multiple funktionsnedsættelser Synskonsulent Marianne Kaltoft Tlf Mobil Marianne.Kaltoft@rsyd.dk Vejleder Vejle og Kolding kommuner Skole- og ungekonsulent Lone Reinhold Mobil lore@esbjergkommune.dk Vejleder i Billund, Esbjerg, Fanø, Varde samt Vejen kommuner. NY Synskonsulent for børn Lone Stadsholt Vejleder Sønderjylland Ungekonsulent Leni Friis Tlf lf.chk@aabenraa.dk Vejleder i Aabenraa, Haderslev, Sønderborg samt Tønder kommuner. Synskonsulent for børn Inge-Lise Nielsen Tlf inge-lise.nielsen@fredericia.dk Vejleder i Fredericia kommune. Side 36 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

38 Aktivitetskalender Aktivitetskalender: Den januar: Skitur for skolebørn og unge. Den april: Torøtur for 0-3.kl. God jul og et godt nytår Side 37 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

39 Side 38 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge

40 Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi CKHM, Vestre Engvej 56, 7100 Vejle Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi CRS, Heden 11, 5000 Odense C CHK, Plantagevej 4, Bov, 6330 Padborg Pædagogik & Undervisning, Fyrparken 1, 6710 Esbjerg V PPR, Gothersgade 20B, 7000 Fredericia Se siderne konsulenter i region syddanmark og find dit områdes konsulent Side 39 November 2014 Nyhedsbrevet henvender sig til forældre, hvis børn er tilmeldt Synsregistret, samt unge