SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

Transkript

1 SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde ved sprogbrug - At de oplever sproget kan forandre og forvandle noget Tiltag/Handlinger: Fra børnehavens overordnede tiltag/handlinger udvælges følgende: - Særlig indsats i forbindelse med sprogvanskeligheder Herunder formuleres yderligere tiltag i forbindelse med det aktuelle eventyrforløb: - Vi vil præsentere forskellige eventyr for børnene. Et nyt eventyr tages op hver torsdag. - Vi bruger gentagelser - Eventyret læses først op mens børnene ligger og lytter og danner indre billeder - Dernæst leger vi eventyret med rekvisitter. Børnene hjælpes af med at huske eventyret og sætter ord på handlingen - Til sidst læses eventyret op gennem dialogisk læsning. Børnene tegner imens og udtrykker sig derved visuelt. Vi sætter gerne ord på og Udvikler forståelsen for eventyret i fællesskab - Vi giver os tid til forklaring af betydning af ukendte og svære ord - Vi udstiller børnenes tegninger så de kan give anledning til at børnene fortæller om tegningen, eventyret eller hvad der falder dem ind (bruger sproget)

2 Tegn: - Børnene deltager aktivt - Børnene leger med og genfortæller eventyret sammen gennem leg - Børnene deltager i snakken under dialogisk læsning - Børnene fortæller om deres tegninger og om eventyret Praksisfortælling: Børnene lå på gulvet med en pude og et tæppe. Jeg sad på en stol og læste bogen op, uden at vise billeder. Børnene blev opfordret til at lukke øjnene og forestille sig hvordan grisene mon så ud, husene osv. Børnene lå stille og lyttede til historien, der blev læst højt og tydeligt op og ikke alt for hurtigt. Herefter fandt jeg og børnene i fællesskab legesager frem, som kunne bruges til at lege fortællingen. Jeg havde på forhånd, sat passende legetøj frem og børnene lod sig nemt inspirere. Valgte plus-plus brikker som græshuset, der var det dårligste hus, magnet- byggeklodser som træhuset, der var det næst stærkeste og et lille legehus som det stærkeste hus af mursten. I dyrekassen fandt de mindste af børnene tre grise, som nøje blev udvalgt, ud af 6-7 grise og de fandt en hund, da der ingen ulv var. De valgte den af hundene i dyrekassen, som de kunne blive enige om, lignede mest en ulv. Hele denne udvælgelse var en skøn sproglig proces at følge, når man som voksen lyttede med på sidelinjen og hørte de mindste argumenterer for, hvorfor det netop skulle være den hund, fordi den havde store tænder osv. Så legede vi fortællingen igennem og børnene skiftes til at sætte ord på handlingen. Alle deltog og var gode til både at lytte på hinanden og fortælle. Nogle satte flere ord på en andre. Jeg stillede støttende spørgsmål, der kunne hjælpe børnene til at huske og til at sætte ord på. Børnene havde overraskende god forståelse af handlingen. Det var rigtig hyggeligt og børnene deltog og var optagede af aktiviteten. Vi lod det stå fremme. Til sidst gik vi ind til bordet. Her fik børnene hver et stykke papir og der blev stillet farver frem. De fik af vide, at de måtte tegne, mens de hørte historie og måske kunne de tegne noget af det fra historien så godt som de kunne. Jeg læste historien op, inddragede alle børn og viste billeder undervejs. Alle børn tegnede noget fra historien. En enkelt tegnede der ud over, også en cigar.

3 Nogle tegninger blev flotte og lignede fint det de skulle forestille. Nogle af de mindste børn havde tegnet en grøn krussedulle som græshuset og en lyserød som en gris. Jeg spurgte ALLE børn hvad de havde tegnet, uanset om det var nemt at se eller ej. Alle børn pegede og fortalte hvad de havde tegnet. Jeg skrev undervejs på tegningerne, som sidenhen blev udstillet ude i garderoben. Her kunne de give anledning til en snak mellem forældre og barn om processen, hvilket de også blev. Det var skønt at høre. Efter hele aktiviteten, der tog ca. 45 minutter, gik 3 af børnene ind til legetøjet der stod fremme endnu og legede de tre små grise på ny. Det var spændende at følge med i hvordan de nøje fulgte handlingen slagvisk, dog kunne ulven ikke komme gennem skorstenen, da den første hund vi brugte til ulv, var blevet skiftet ud med en større hund, som en af pigerne altså synes var flottere og lignede mere en ulv. De legede derfor at ulven kom ind gennem vinduet i stedet. Evaluering til p. møde: På de tre opstillede mål: Aktiviteten lægger op til udvikling af sprog og ordforråd, idet eventyret indeholder begreber og sprog ud over det almene dagligdags sprog. Da børnene lå med lukkede øjne, brugte de deres forstillingsevne, hvilket de formidlede da de skulle finde ulven i kassen, og da de legede eventyret igennem. De forvandlede og forandrede deres billeder da de sprogligt diskuterede hvordan ulven så ud, og hvordan den skulle komme ind i huset, når skorstenen var for lille. De udviste glæde da de tegnede og legede eventyret igennem. Herudover taler vi inklusion og fællesskab som er en af husets værdier: Her er fællesskab, fælles fokus, og et af de børn der oftest skal støttes i fællesskabet, har en særlig god oplevelse denne dag, da alle barnets resurser er tydelige. Barnet er

4 glad, hjælpsom, lyttende og er inde i fællesskabet, han er optaget af aktiviteten. Et andet barn som har svært ved at følge med i historien og de tilhørende opgaver, er tæt på pædagogen. Barnet smiler, repeterer ord som, ulv, gris, hø mm. Det er usikkert hvor meget læring der er i processen for netop dette barn, men barnet smiler, gentager og senere hører pædagogen barnet sige ordene og vise sin mor tegningerne som er udstillet på gangen. Pædagogens rolle evaluerer vi også på. Vi diskuterer forberedelse af aktiviteten, samt dokumentationen. Noget personalet udtrykker tran til at have fundet dyrene frem på forhånd. En anden siger, at det var en chance ikke at have dem parat, idet ideen kunne være endt med konflikt og uenighed hos børnegruppen. Vi runder forskellige vinkler og har en lærerig debat om i hvor høj grad alle detaljer skal være på plads inden en aktivitet. Den pågældende pædagog havde inden denne aktivitet lavet et lille eventyr spil med en eventyrkasse hvor alle dyr, figurer mm. er givet på forhånd. Hendes oplevelse var, at der netop der, hurtigere blev uro og kedsomhed, og at processen var langt hurtigere forbi, end ved ovenstående aktivitet. Det at børnene var deltagende i det med at finde rekvisitter, og selv skulle bygge husene, lagde op til samarbejde (sociale kompetencer) til glæden og selvtillid ved at kunne bygge selv (alsidig personlig udvikling) og ved at skulle bruge finmotorik i byggearbejdet (krop/bevægelse) gav dem meget mere glæde, leg og læring. Vi fik nogle gode fælles refleksioner ud af snakken, og aktiviteten smittede den anden stue, som fik lyst til at arbejde med eventyr. Dokumentationen af aktiviteten kunne have været mere fremhævet, det var vi samlet enige om. Vi har siden hen fået et udstillingsskab, som med fordel kunne have været brugt der. Der kunne også have været skrevet små notater til tegningerne. Dette tages med til videre refleksion til praksis.

5 Når vi gennemgår alle læreplanstemaer, har alle temaer været i spil, ud over det sproglige: - De brugte deres krop aktivt, men lå også stille og mærkede den ro og så indre billeder. - De var sociale, legede sammen, løste opgaver sammen og havde en fællesskab. - De talte lidt natur Taget var lavet af hø, der var dyr med i eventyret, blæsevejr, og byggematerialer indgik også. - De personlige og alsidige kompetencer blev brugt og støttet i glæden over resultat af tegninger, bygning af huse, fortællinger om tegninger og det at skulle udvælge. - Kultur blev formidlet i eventyret, samt arbejdet med i udtryksformer.