Referat Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget

Transkript

1 Referat Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget : Onsdag den 10. december 2014 Mødetidspunkt: Kl. 16:30 Sluttidspunkt: Kl. 18:50 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Inviterede: kl repræsentant fra Movia, jf. sag nr. 2 og 3 kl Jacob Brønnum og Morten Timmermann, Forsyning Helsingør, jf. sag nr. 4 og 5 kl Per Tærsbøl, Jacob Brønnum, og Claus Bo Frederiksen, Forsyning Helsingør, jf. sag nr. 6 Medlemmer: Johannes Hecht-Nielsen (V) Anders Drachmann (C) John Calberg (C) Morten Westergaard (C) Gitte Kondrup (A) Peter Poulsen (A) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden Omkostninger ved ny linjefordeling og besparelse på A Bestilling af nye Count down moduler til busstoppesteder Godkendelse af takster for vand og spildevand Godkendelse af gebyrblad for affald Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg nr Nyt forsyningscenter langs Energivej i Helsingør Lokale lempelser for nye parkeringsregler i Færdselsloven Projekt til et nyt tæt-lav boligbyggeri på Sct. Georgs Vej 15 A-D i Espergærde, matr. nr.26dv Mørdrup By, Mørdrup Espergærde Centret - ansøgning om dispensation til anvendelse af centertoilet i forbindelse med indretning af café Anlægsregnskab - Busfremkommelighed Anlægsregnskab - Helsingør erhvervsområde, forskønnelse Ombygning af Havnegade - orientering Vurdering af trafikfarlige skoleveje - orientering Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget - forbrug pr. 1. november orientering Mobilitetsplan og interessentinddragende workshop - orientering Afgørelser i Natur- og Miljøklagenævnet, Statsforvaltnignen Hovedstaden, Ombudsmanden m.fl Orientering fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Teknik, Miljø og Klima...43

2 18. Kommende sager Eventuelt Endelig vedtagelse af lokalplan nr Bevarende lokalplan for Borsholm Landsby...47 Bilagsliste...51

3 3 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7634 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Godkendt, idet pkt. 7 udsættes til næste møde efter forslag fra Peter Poulsen (A).

4 4 02. Omkostninger ved ny linjefordeling og besparelse på A12 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26806 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund I forbindelse med at Movias bestyrelse har godkendt den nye linjefordeling hvorved 388 og 353 fortsat er kommunale - er udgifter og tilbagebetaling til kommunerne offentliggjort. Helsingør Kommune får derfor en merudgift i Der er endvidere besluttet en overgangsordning for alle kommuner, således at der betales af over 3 år. I forbindelse med igangværende udbud af A12 tyder det på, at Helsingør Kommune opnår en besparelse. I løbet af december 2014 skal der træffes beslutning om, hvorledes den forventede besparelse skal anvendes på linjefordelingen, eller lempelse af besparelserne på buskørslen i Det forventes, at Movia nærmere vil redegøre for kommunens handlingsrum. Retsgrundlag Lov om Trafikselskaber Relation til vision og tværgående politikker Sammenhængende og sikker infrastruktur er et af værditilbuddene i visionen. Sagsfremstilling Linjefordeling: I forbindelse med den nye linjefordeling havde Helsingør Kommune ønsket, at to buslinjer 353 og 388 blev overdraget til Regionen. Movias bestyrelse valgte dog ikke at følge kommunens ønske. Helsingør Kommune skal derfor betale i alt 1,6 mio. kr. i merudgifter som følge af den samlede ændrede fordeling. Alle kommuner har sagt ja til en afdragsordning over 3 år ( ). Der er ikke afsat midler til den nye linjefordeling på budgettet. Udbud A12: I forbindelse med det igangværende udbud af A12 (lokale Helsingør busruter) forventer Movia, at Helsingør Kommune kommer til at opnå en besparelse. Forhandlingerne omkring udbuddet er ikke færdige endnu. Dette betyder, at der kan lempes på de vedtagne serviceforringelser. Prioritering af besparelse: Besparelsens størrelse kendes ikke på nuværende tidspunkt, men som det fremgår af ovenstående, skal der i løber af december 2014 tages en beslutning om, hvordan en besparelse skal benyttes. Der ønskes derfor en prioritering af besparelsen. Følgende forslag er i spil her opstillet prioriteret sådan som administrationen anbefaler:

5 5 Udgiften til linjefordelingen på 1,6 mio. kr. dækkes Formindskelse af serviceforringelserne vedtaget for buskørsel i 2016 (i henhold til A12) Repræsentanter fra Movia deltager under dette punkt. Økonomi/Personaleforhold Besparelsens størrelse kendes ikke på nuværende tidspunkt. Movia vil på udvalgsmødet orientere om nyt fra udbuddet og kan muligvis give en vurdering. Omkostninger ved ny linjefordeling er 1.6 mio.kr. Der sker ingen ændring i personaleforholdene. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at udvalget drøfter, hvorledes en besparelse på udbud A12 bør anvendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Anders Drachmann (C), John Calberg (C), Morten Westergaard (C), Peter Poulsen (A) og Gitte Kondrupvej (A) vedtog, at besparelsen skal udligne udgiften til linjefordelingen. Haldis Glerfoss (Ø) stemte imod, idet hun ønsker at anvende besparelsen til formindskelse af serviceforringelserne.

6 6 03. Bestilling af nye Count down moduler til busstoppesteder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26399 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Bilag 1. Materiale fra Movia om count down i Helsingør.pdf Bilag 2. Information om Count down moduler.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har fået mulighed for at indkøbe Count down moduler til busstoppesteder til en meget favorabel pris. Count down er et realtidsmodul, der sættes på standeren ved et busstoppested, så passagererne kan se i realtid, hvornår den næste bus ankommer til busstoppestedet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til den mobilitetsplan som forventes vedtaget til foråret Sagen har relation til Movias Trafikplan Sagsfremstilling For at få udbredt Count down på Sjælland, har Movia udarbejdet et oplæg til en model, hvor Movia sammen med kommuner og regioner søger støtte til finansieringen via Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder. Et Count down modul koster normalt knap ekskl. moms, og her lægges op til en model, hvor der søges: 50 % medfinansiering fra Yderpuljen, mens den resterende egenfinansiering deles ligeligt med 25 % til regionen og 25 % til den pågældende kommune. Med modellen bliver egenbetalingen for Helsingør Kommune knap 4.000,- ekskl. moms pr. Count down modul. Se bilag 1. For Helsingør Kommune vil der være tale om at udstyre godt 43 stoppesteder med Count down moduler, og Helsingør Kommunes investering vil beløbe sig til kr. ekskl. moms. Udgiften til årlig drift er kr. pr. modul og finansieres over linjernes årlige drift (dvs. de rutespecifikke udgifter). Center for Teknik, Miljø og Klima vurderer, at buspassagererne i Helsingør Kommune vil tage rigtig godt imod en opgradering af 43 busstoppesteder med Count down moduler. Selvom det er svært at isolere passagereffekten, vurderes tiltaget at smitte positivt af på passagertallet i takt med, at passagererne oplever produktet virker. Dermed hjælper tiltaget med at tiltrække flere passagerer, samtidig med at det er med til at understøtte indtægterne på disse linjer for Helsingør Kommunes vedkommende omkring 26 mio. kr. i dag. Erfaringerne viser, at kunderne er positive over for Count down moduler.blandt andet svarede 7 ud af 10 påstigere på A-bussen i Køge, at Count down modulerne var en væsentlig forbedring på rejsen.

7 7 Movia er kommet med et bud på placeringen af de 43 Count down moduler. Se bilag 2. Denne placering kan efterfølgende blive justeret i et samarbejde mellem Movia og Center for Teknik, Miljø og Klima. De nye Count down moduler drives alene af sol og batteri. Count down modulerne er endvidere modstandsdygtige over for hærværk. Se bilag 2. Tidsplanen for den videre proces 15. januar Frist for tilbagemelding til Movia 1. februar Ansøgningsfrist til Trafikstyrelsen Maj/juni Forventet tilbagemelding fra Trafikstyrelsen Juli Bestilling af moduler Montering af moduler vil ske på et tidspunkt i perioden ultimo 2015 ultimo Den endelige tidsplan kan først laves, når Movia har fået tilbagemeldinger fra alle de kommuner, der ønsker Count Down moduler. Det tager formentlig et par uger at montere modulerne i Helsingør Kommune. Repræsentanter fra Movia deltager under dette punkt. Økonomi/Personaleforhold Center for Teknik, Miljø og Klima anbefaler, at Helsingør Kommune meddeler Movia, at Helsingør Kommune ønsker at indkøbe alle 43 Count down moduler i Finansieringen er indeholdt i det vedtagne budget for Til orientering har Movia givet mulighed for, at indkøbet af Count down moduler kan foregå ved en treårig udrulningsplan for , for at give en budgetmæssig fleksibilitet. Den enkelte kommune kan således vælge, om modulerne skal etableres i 2015, 2016 eller 2017 eller fordeles ligeligt over de 3 år. Center for Teknik, Miljø og Klima anbefaler, at indkøbe alle 43 Count down moduler i 2015 for at få dem opsat så hurtigt som muligt. Både for at give borgerne et bedre busprodukt, og for at understøtte intentionerne i mobilitetsplanen. Kommunikation/Høring Når de nye count down moduler sættes op, så vil Center for Teknik, Miljø og Klima udarbejde en pressemeddelelse om sagen, og orientere medarbejderne i Helsingør Kommune om sagen via Kilden. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at Helsingør Kommune sammen med Movia, regioner og andre kommuner deltager i en ansøgning om at søge støtte til finansieringen af nye Count down moduler via Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Gitte Kondrup (A), Peter Poulsen (A) og Haldis Glerfoss (Ø) vedtog indstillingen.

8 8 Imod indstillingen stemte Anders Drachmann (C), John Calberg (C) og Morten Westergaard (C). John Calberg (C) synes, at det er et forkert signal at sende, når der dels er besparelser på busruter og dels det faktum, at man afskaffer de trykte busplaner. John Calberg (C) tænker på de ældre borgere.

9 9 04. Godkendelse af takster for vand og spildevand 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26385 Byrådet Prisark vand 2015 Prisark spildevand 2015 Prisloftafgørelse - Forsyning Helsingør Spildevand AS Prisloftafgørelse - Forsyning Helsingør Vand AS Indledning/Baggrund Bestyrelsen i Forsyning Helsingør Vand og Spildevand har på bestyrelsesmødet den 5. november 2014 behandlet taksterne for vand og spildevand i Taksterne på vand og spildevand er uændrede fra 2014 til Selskabet oplyser, at taksterne for vand og spildevand for 2015 er fastsat i henhold til gældende lovgivning. Selskabet anmoder om godkendelse af taksterne for I henhold til vandsektorlovene, skal Byrådet foretage en legalitetskontrol, dvs. at byrådet udelukkende skal sikre, at taksterne er lovligt fastsat. Retsgrundlag Bekendtgørelse. nr. 122 af 13. februar 2013 om prisloftregulering m.v. af vandsektoren udstedt i medfør af vandsektorloven (lov nr. 469 af 17. juni 2009) Vandforsyningslovens 53, stk. 1 Spildevandsbetalingslovens 3, stk. 1 Regulativ for vand af 30. august 2011 Betalingsvedtægt for spildevand af 1. januar 2014 Forsyningssekretariatets afgørelser vedr. prislofter for vand og spildevand fra henholdsvis 3. oktober 2014 og 19. september Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Takstblad for vand og spildevand er vedlagt som bilag. Selskabet oplyser, at taksterne i 2015 for vand og spildevand er uændrede i forhold til 2014, dvs. at taksterne ikke er steget gennem de seneste 3-4 år hverken for vand eller spildevand. Taksterne er holdt i ro trods øgede udgifter for selskabet i forbindelse med indførelsen af rabat til store spildevandskunder (den såkaldte trappemodel), alm. inflation og indregningen af beskatning af vand og spildevandsselskaberne. Nedenfor ses Forsyningssekretariatets udmeldte prisloft og taksterne for hhv. vand og spildevand i 2015.

10 10 Prisloft Takster 2015 FH Vand A/S 22,49 kr/m3 20,66 kr/m3 FH Spildevand A/S 39,61 kr/m3 39,00 kr/m3 Prisloftet er opgjort inkl. afgifter til staten, men ekskl. moms. Ligeledes er indtægter på målerleje og stikafgift indregnet i ovennævnte m3 pris. Selskabet oplyser, at de vedtagne takster er lavere end prisloftets ramme, idet selskabets driftsomkostninger er lavere end prisloftet. I denne forbindelse skal nævnes, at det kun er på driftsomkostninger, at der et effektivitetskrav. Anlægsinvesteringerne kan selskabet foretage og evt. låne til uden loft fra Forsyningssekretariatet. I ovennævnte prisloft er der indregnet følgende effektivitetskrav på driften i 2015: FH Vand A/S FH Spildevand 448,007 kr. svarende til 2 % af driftsudgifterne kr. svarende til 5,3 af driftsudgifterne Taksten for tømningsordningen er fastholdt fra Legalitetskontrol Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at taksterne for vand og spildevand er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Jacob Brønnum og Morten Timmermann, Forsyning Helsingør, deltager under dette punkt. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at taksterne for vand og spildevand 2015 godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen anbefales.

11 Godkendelse af gebyrblad for affald 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26355 Byrådet Prisark affald privat 2015 Prisark affald erhverv 2015 Renovationsområdet i hovedtal Indledning/Baggrund På bestyrelsesmødet den 5. november 2014 godkendte bestyrelsen for Forsyning Helsingør A/S affaldsgebyrerne. Affaldsgebyrerne fremlægges, idet Byrådet skal godkende gebyrbladet for affald i overensstemmelse med reglerne i affaldsbekendtgørelsens kapitel 8. Selskabet anmoder om godkendelse af taksterne for Retsgrundlag Bekendtgørelse nr af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), kapitel 8: Principper for kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyrer Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Gebyrblad for private og erhverv på affaldsområdet er vedlagt som bilag. 1. Private husstande Det samlede affaldsgebyr i 2015 for helårsboliger, som er med i alle ordninger med almindeligt forekommende materiel, fastsættes til kr. inkl. moms, hvilket udgør et mindre prisfald i forhold til 2014, hvor affaldsgebyret var fastsat til kr. inkl. moms. Forsyning Helsingør oplyser, at gebyret er reduceret pga. optimeret drift af genbrugspladsen samt pga. øgede mængder og bedre priser for afsætning til genanvendelse. 2. Erhverv I 2015 forventes der ikke indført nye regler for erhvervenes brug af genbrugspladsen, hvilket betyder, at gebyrerne kan fastholdes på samme niveau som i Erhvervene kan anvende genbrugspladsen via en tilmeldeordning eller ved betaling efter vægten af affaldet. Det er frivilligt, om man vil anvende genbrugspladsen, men anvender erhvervene genbrugspladsen, skal der ske betaling. Grundgebyr/administrationsomkostninger (som dækker generel affaldsplanlægning, regulativudstedelse, anvisnings- og indsamlingsordninger, information til virksomheder, kampagner, gebyr til statens drift af databaser, jordhåndteringsgebyr mv.), som ikke kan fordeles på de enkelte ordninger, opkræves hos alle virksomheder i henhold til Affaldsbekendtgørelsens bestemmelser. Grundgebyret udgør som i kr. ekskl. moms pr. virksomhed. Gebyret for anvendelse af genbrugspladsen er fastholdt fra 2013 og frem og er vist

12 12 nedenfor: Øvrige virksomheder Håndværkere og anlægsgartnere 0-1 ansat Håndværkere og anlægsgartnere 2-10 ansatte Håndværkere og anlægsgartnere over 10 ansatte Gebyrer i kr kr kr kr. Forsyning Helsingør oplyser, at: Som noget nyt opkræves der kr. til dækning af kommunens udgifter til myndighedsbehandling på affalds- og jordhåndteringsområdet. Det følger af affaldsbekendtgørelsen, at myndighedsopgaver på affaldsområdet skal gebyrfinansieres Priserne og fordelingen på virksomhedskategorier er fastsat på baggrund af brugerundersøgelse i 2012 Erhvervene bidrager ikke til genbrugspladsens fællesomkostninger, da det er frivilligt for virksomhederne at benytte pladsen. Disse omkostninger bæres udelukkende af borgerne Center for Teknik, Miljø og Klima har på baggrund af selskabets oplysninger vurderet, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med principperne i lovgivningen. Jacob Brønnum og Morten Timmermann, Forsyning Helsingør, deltager under dette punkt. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at gebyrbladet for affald 2015 godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen anbefales.

13 Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg nr Nyt forsyningscenter langs Energivej i Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26515 Byrådet Forslag til Lokalplan Nyt forsyningscenter langs energivej Inkl. Kommuneplantillæg nr 15.pdf VVM-redegørelse og miljøvurderingsrapport Forsyningscenter Energivej pdf Ansøgning om miljøgodkendelse af biomassefyret kraftvarmeværk pdf Udkast til miljøgodkendelse - kraftvarmeværk ( _v1).PDF Revideret udkast til tilladelse til at lede spildevand til kloak ( _v1).PDF Ansøgning om miljøgodkendelse af genbrugsplads pdf Udkast til miljøgodkendelse af genbrugsplads inkl. bilag.pdf Udbygningsaftale i forbindelse med lokalplan Nyt forsyningscenter på Energivej i Helsingør_ ( ) Underskrevet af Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.pdf Visualiseringer af Forsyning Helsingørs projekt.pdf Indledning/Baggrund Byrådet besluttede på mødet den 17. december 2012 at igangsætte arbejdet med en lokalplan, der skal muliggøre samlingen af Forsyning Helsingørs aktiviteter langs Energivej. Projektets omfang kræver, at der ud over lokalplanen udarbejdes et tillæg til kommuneplanen samt en VVM-redegørelse. Indtil nu er der afholdt en foroffentlighedshøring i forhold til kommuneplantillæget, en offentlig idefase om indhold af VVM-redegørelsen og byrådet godkendte den 24. februar 2014 grundlaget for lokalplanen. Retsgrundlag Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013). Relation til vision og tværgående politikker En samling af Forsyning Helsingørs funktioner herunder de publikumsrettede dele i Helsingør Erhvervsområde vil understøtte intentionerne med Masterplan for Helsingør Erhvervsområde, vedtaget af Byrådet den 30. august Klimapolitikken peger på Helsingør Erhvervsområde som klimafyrtårn, hvilket stemmer overens med lokalisering af en grøn energiforsyningsvirksomhed og en genbrugsplads. Forsyning Helsingørs ideer til det de kalder den tredje dimension matcher Helsingør Kommunes visions punkter om livslang læring med gode muligheder for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Sagsfremstilling Forsyning Helsingør ønsker at bygge et nyt driftscenter, en genbrugsplads og et nyt flisfyret kraftvarmeværk i området langs Energivej i Helsingør. For at skabe den mulighed kræves en ny lokalplan, et kommuneplantillæg indeholdende en VVM-redegørelse, samt trafikale omlægninger.

14 14 1. Lokalplanens indhold 1.1 Driftscenter Forsyning Helsingør ønsker at arealet vest for det tidligere biogasanlæg omkranset af et sammenhængende og støjdæmpende garageanlæg, så der opnås en lukket gård til håndtering af deres materiel. På området mellem den tidligere biogasbygning og Energivej ønsker Forsyning Helsingør, at opføre en punktbebyggelse i 6 etager eller ca. 24 meter med kælder. Bygningen skal anvendes til administration, mandskabsfacilteter og som besøgscenter. Denne nye bebyggelse tænkes bygningsmæssigt koblet til bygningerne, der husede det tidligere biogasanlæg. I sagsfremstillingen af grundlaget til lokalplanen godkendte byrådet administrationsbygningen beskrevet som en punktbebyggelse på 5 etager og 18 meter i højden. Forsyning Helsingør skønner dog ikke, at dette bygningsomfang dækker behovet. Forsyning Helsingør har efterfølgende gjort opmærksom på, at højden på de 5 etager og 18 meter fremgik af dagsordensteksten, men i et vedlagt illustrationsbilag af bygningen på daværende møde fremgik en bygning af de ønskede dimensioner, dog uden højdeangivelser. Som et landskabeligt element ønskes en fritlægning af Egebækken, der på nuværende tidspunkt er rørlagt gennem området ved Energivej. Illustrationer af Forsyning Helsingørs tanker vedrørende udformningen af driftscentret kan ses i bilaget med visualiseringer. 1.2 Genbrugspladsen På det areal, der på Energivejs nordøstlige side afgrænses af Energivej og Støberivej, ønsker Forsyning Helsingør mulighed for at etablere en ny genbrugsplads. Pladsen ønskes udelukkende anvendt til opsamling af borgeres og virksomheders indleverede affald. Herunder balletering, omlæsning og komprimering. Der kommer dermed ikke til at foregå egentlig behandling af affald. Efter opsamling køres det indsamlede affald til genanvendelse, forbrænding, deponi og anden behandling andetsteds. Pladsen ønskes udformet omkring en cirkelformet grav, hvor containere til opsamling af de forskellige affaldsfraktioner placeres langs kanten. Indleveringen af affald kommer til at foregå fra gravens yderside, mens indersiden bruges til arbejdskørsel med containere. På den måde separeres arbejdskørsel fra kundekørsel, hvilket gavner trafiksikkerheden. Da containerne står i et område, som er sænket i forhold til kundekørslen bliver det lettere for kunderne at aflevere affald i de forskellige containere. Containerne tænkes overdækket med et støjdæmpende halvtag, som beklædes med sedumtag (såkaldt grønt tag) på oversiden og støjdæmpende plader på undersiden. Hele genbrugspladsen afgrænses mod øst af en beplantet støjskærm og der reserveres areal til opførelse af en mulig støjskærm langs genbrugspladsens øvrige sider. Se lokalplanens kortbilag 3. På den måde nedbringes støjen fra aktiviteterne på pladsen. Det tiltænkte udseende af genbrugspladsen kan ses af bilaget med visualiseringer. 1.3 Kraftvarmeværket Forsyning Helsingør ønsker at opføre et flisfyret kraftvarmeværk på MW umiddelbart øst for det nuværende gasfyrede kraftvarmeværk (HØK). Dette kræver, at der opføres en bebyggelse med en fyringsenhed og kedel, 3 siloer til opbevaring af træflis, flisgrave til aflæsning af flis, samt en bygning til behandling af røggas.

15 15 For at muliggøre tilkørslen af flis, er det nødvendigt med et større befæstet areal til manøvrering af lastbiler. Transporten af flis fra opmagasineringen i siloerne til forbrændingsenheden kræver etablering af transportbånd fra siloernes bund til toppen af forbrændingsenheden. Dette transportbånd bliver derfor et synligt element i området. Siloerne ønskes opført i en højde på 32 meter og dertil kommer transportudstyr på toppen i forbindelse med transportbåndene. Kedelbygningen ønskes opført i en højde på 40 m med en platform i hele tagets udstrækning og en overvågningsstation på taget mod syd til overvågning af hele arealet. Platform og overvågningsstation kommer oven i de 40 meter i højden. Røggasrensningsbygningen ønskes opført i en højde på ca. 23 meter. Se bilaget med visualiseringer. 1.4 BYGMAs ejendomme Da Forsyning Helsingør, i forbindelse med etableringen af genbrugspladsen, erhverver en del af matr. 4dr af BYGMA a/s og da BYGMA a/s ønsker mulighed for udbygninger og ændringer på deres tilbageblivende arealer er deres to matrikler i området (matr. 4dr og 9d, Rørtang By, Tikøb) medtaget i lokalplanen. Sammenhængen mellem BYGMAs to matrikler er i dag begrænset af et dige beplantet med træer. Gennem diget findes en gennemkørsel på 10 meter. Dette besværliggør BYGMAS kørsel mellem de to arealer, hvorfor de ønsker mulighed for at fjerne mest muligt af diget. Diget er ikke beskyttet af Museumsloven. I forbindelse med byrådets behandling af grundlaget for lokalplan blev der givet en positiv tilkendegivelse til, at BYGMA kan fjerne 28 meter af digets sydlige del og 20 meter af digets nordlige del. Se bilaget med visualiseringer. BYGMA sælger i dag kun til virksomheder, men ønsker fremadrettet mulighed for salg til private. I forbindelse med byrådets behandling af grundlaget for lokalplan blev der givet en positiv tilkendegivelse til, at kommuneplanens rammer for salg af særligt pladskrævende varegrupper udvides til også at gælde for BYGMAs areal (matr. 4dr og 9d, Rørtang By, Tikøb). BYGMA har desuden et ønske om at opføre en lagerhal ca. 20 meter nord for den eksisterende hal på matr. 4dr, Rørtang By, Tikøb, som er identisk med den eksisterende hal. I forslaget til lokalplanen er der derfor reserveret et byggefelt umiddelbart nord for den eksisterende hal til opførelse af en ny hal af samme dimensioner som den eksisterende. 1.5 Trafikale forhold Samling af Forsyning Helsingørs aktiviteter og en udbygning af kraftvarmeværket vil få en væsentlig trafikal indvirkning på området. Trafikprognoserne viser, at projektet forventes at medføre en trafikvækst, svarende til nye ture (lastbiler og personbiler) på en gennemsnitlig dag til og fra området. På hverdage er kørselsmængden for lastbiler beregnet til ca. 138 lastbilture til og fra området. Denne mængde svarer til ca. 14 ture pr. time i dagtimerne eller en lastbiltur ca. hvert 4. minut. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at leveringen af fx et læs flis i denne sammenhæng svarer til to ture, nemlig en tur ind for at levere flisen og en tur ud af området igen. Antallet af lastbiler i området svarer derfor til halvdelelen af antallet af ture. Den forventede trafikmængde ses af tabellen herunder. Personbilture Spidstime hverdage Spidstime weekender

16 16 Genbrugsstation 19 (kl ) 41(kl ) Driftscenter 84 (kl ) Begrænset Kraftvarmeværk Begrænset Begrænset -døgn På et maxdøgn Lastbilture på hverdage Normalt døgn Maks døgn Genbrugsstation 10 ture/5 biler 24 ture/12 biler Driftscenter 40 ture/20 biler 96 ture/48 biler Kraftvarmeværk 88 ture/44 biler 211 ture/ 106 biler Genbrugsplads og driftscenter vil generere en del personbiltrafik i området, som dog vil være koncentreret i weekenderne, hvor borgerne kommer med deres affald. På dette tidspunkt vil de ansatte i driftscentret til gengæld ikke generere den store trafik. De veje, der bliver kraftigst berørt af den øgede trafik vil være Støberivej, Energivej og Kongevejen (særligt rundkørslen, som er statsvej og administreres af Vejdirektoratet). For at skabe den trafiksikkerheds- og fremkommelighedsmæssigt bedste løsning anbefaler Center for Teknik, Miljø og Klima, at persontrafik/kundekørsel til genbrugsplads og driftscenter separeres fra den tunge trafik til kraftvarmeværk, genbrugsplads og driftscenter. Dette sikres bedst ved en lukning af Energivej for gennemkørende trafik umiddelbart syd for indkørslen til driftscentret og den offentlige indkørsel til genbrugspladsen. På den måde kommer brugerne af genbrugspladsen ind fra Energivejs nordlige ende, mens den tunge trafik med materiel, containere og flis kommer ind i Energivejs sydøstlige ende. Kapaciteten på veje og i kryds i området er vurderet med de fremtidige trafikprognoser og lukningen af Energivej. Prognoserne viser, at trafikken kan afvikles ved et acceptabelt serviceniveau i alle kryds på Støberivej. Til gengæld vil den øgede trafikmængde få betydelige konsekvenser for fremkommeligheden på Kongevejen, særligt i rundkørslen. Da Kongevejen er statsvej er det Vejdirektoratet, som har ansvaret for, at kapaciteten på Kongevejen er tilstrækkelig. Center for Teknik, Miljø og Klima er i dialog med Vejdirektoratet om dette. Af hensyn til både trafikafvikling og trafiksikkerhed anbefaler Center for Teknik, Miljø og Klima, at krydset Støberivej/Energivej udbygges med en venstresvingsbane og midterhelle på Støberivej. De lette trafikanter (cyklende og gående) forventes primært at komme til området via Energivejs sydlige ende. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at de lette trafikanter trods en vejlukning stadig kan færdes langs hele Energivej. På den baggrund anbefaler Center for Teknik, Miljø og Klima, at det eksisterende fortov langs den nordlige og østlige side af vejen udvides til en tre meter bred dobbeltrettet fællessti, se figur 2. Energivej anbefales ligeledes lukket for uvedkommende kørsel i den sydlige ende ved grænsen mellem matr. 4e og 9h, begge Rørtang By, Tikøb. På den måde begrænses trafikken på den afgrænsede del af Energivej til tung- og erhvervskørsel til og fra driftscenter, genbrugsplads, kraftvarmeværket samt udkørsel for BYGMA. For at give Forsyning Helsingør råderet over den afgrænsede del af Energivej anbefaler Center for Teknik, Miljø og Klima, at vejstykket mellem de to afspærringer nedklassificeres til privat fællesvej, dog stadig med Helsingør Kommune som ejer og vejmyndighed. I dag forløber der en kombineret cykel og gangsti mellem Ørnholmvej og Energivej. I grundlaget for lokalplan var denne sti omlagt til et forløb i matr. 4e langs grænsen til matr. 4k, 1ek og 4dv, alle Rørtang By, Tikøb. Der har dog vist sig ikke at være opbakning til denne stiforbindelse blandt beboerne langs Ørnholmvej. Derfor anbefaler Center for Teknik, Miljø og Klima, at den eksisterende sti fjernes og der ikke etableres en erstatningssti gennem området. Cyklister og fodgængere der i dag benytter denne sti vil i fremtiden skulle

17 17 benytte stierne langs Kongevejen eller Gurrevej. I forbindelse med udbygningen af den nødvendige infrastruktur er der indgået en udbygningsaftale mellem Forsyning Helsingør og Helsingør Kommune, som beskriver udformningen og ansvar for etablering af infrastrukturen. Udbygningsaftalen fremgår af bilag. 1.6 Udvidelse af Egebækkens hydrauliske kapacitet Overfladevand og renset procesvand fra genbrugsplads, kraftvarmeværk og driftscenter (eller dele af disse) blive ledt til Egebækken (recipienten) via et forsinkelsesbassin. Dette vil øge mængden af vand i Egebækken. Da Egebækken i perioder lider af vandmangel vil dette bidrage positivt til vandløbets rekreative kvalitet. Egebækken ligger i dag altovervejende som et åbent vandløb, og generelt er der ikke problemer med oversvømmelser langs bækken. Undtagelsen herfra er dog, hvor Egebækken løber i rør under Strandvejen. Her har borgere på vestsiden af Strandvejen oplevet oversvømmelser af deres grunde. Forsyning Helsingør ønsker derfor at udvide dimensionen af det rør som Egebækken løber i under Strandvejen. Denne udvidelse vil bidrage til en fremtidig klimasikring, skabe bedre faunapassage for bl.a. ørred og mindske udgifter til vedligeholdelsen af vandløbet omkring røret. Vedligeholdelsesudgifter der jf. vandløbsloven afholdes af Helsingør Kommune fordi Egebækken er optaget som offentligt vandløb. Center for Teknik, Miljø og Klima er, som vandløbsmyndighed, positivt indstillet overfor reguleringsprojektet. Desuden har ejer af grunden, hvor røromlægningen vil ske, i en anden sammenhæng udtrykt, velvillighed i forhold til en omlægning af røret. Inden en realisering af projektet skal sagen dog behandles efter vandløbsloven. I den forbindelse høres berørte parter, herunder direkte berørte borgere. Udvidelsen af Egebækkens hydrauliske kapacitet er indarbejdet i bilaget om udbygningsaftale. 2. Kommuneplantillæggets indhold Da der overføres et areal fra landzone til byzone kræves et tillæg til den gældende kommuneplan. Den gældende kommuneplanramme tillader byggeri op til 12 meters højde. Forsyning Helsingør har et ønske om at deres kommende administrationsbygning får mulighed for at blive op til 25 meter i højden. Derfor skal kommuneplanens ramme for maksimal højde på dette sted ændres til 25 meter. Da kedelbygningen ønskes opført i en højde af 40 meter med platform og overvågningsstation herudover, skal kommuneplanens ramme for maksimal højde på dette sted ligeledes tilpasses dette ønske. Der skal også skabes mulighed for en skorsten på ca. 70 meter. Arealet planlægges overført til byzone kan ses i lokalplanens kortbilag VVM-redegørelsen Da den samlede fyringskapacitet for det eksisterende gasfyrede kraftvarmeanlæg og det kommende flisfyrede kraftvarmeværk overstiger 120 MW kræver planloven, at der udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningen på Miljøet). I efteråret 2013 afholdt Helsingør Kommune en offentlig idefase i forhold til VVMredegørelsen, hvor offentligheden havde mulighed for at indsende forslag og synspunkter til, hvad VVM-redegørelsen skulle indeholde. I høringsperioden modtog kommunen otte høringssvar. Disse høringssvar er indarbejdet i VVM-redegørelsen. VVM-redegørelsen ligger som bilag.

18 18 I forbindelse med VVM-redegørelsen har Center for Teknik, Miljø og Klima udarbejdet udkast til miljøgodkendelse til Forsyning Helsingørs projekt, som sendes i offentlig høring sammen med VVM-redegørelsen. Udkastene til miljøredegørelserne findes som bilag. 4. Den tredje dimension For at binde de tre projekter i området sammen og for at inspirere til naturvidenskabelig læring arbejder Forsyning Helsingør med, hvad de kalder den tredje dimension. Den tredje dimension dækker over formidlingen af forsyningsvirksomhed i et naturvidenskabeligt perspektiv. Som et element i denne dimension arbejder Forsyning Helsingør med at tænke muligheden for guidede ture ind i konstruktionen af de enkelte anlæg. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vurderer, at den naturvidenskabelige oplevelsesdimension rummer et interessant potentiale i sammenhæng med den nære beliggenhed af Teknisk Museum og visionens fokus på livslang læring. 5. Processen indtil nu Forsyning Helsingør anmodede med brev af 14. februar 2012 Helsingør Kommune om at igangsætte planlægningen med henblik på at muliggøre en samling af hovedparten af virksomhedens funktioner ved Energivej i Helsingør Erhvervsområde. Byrådet besluttede på mødet den 21. maj 2012, at igangsætte en foroffentlighedsproces med indkaldelse af idéer og forslag fra offentligheden, jfr. Planlovens 23c. I perioden fra den 16. oktober til 6. november 2012 afholdt Helsingør Kommune en foroffentlighedshøring på projektet, hvor der kom 14 høringssvar. Byrådet besluttede efter endt høring på mødet den 17. december 2012 at starte arbejde med en ny lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg. Da projektet ifølge planloven kræver udarbejdelse af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) afholdt Helsingør Kommune en offentlig høring/idefase i perioden fra den 1. oktober 2013 til den 1. november 2013, hvor kommunen modtog 8 høringssvar. Høringssvarene er indarbejdet i VVM-redegørelsen. Den 24. februar 2014 godkendte Byrådet grundlaget for Lokalplan Nyt forsyningscenter langs Energivej. 6. Processen frem mod vedtagelse af lokalplan mv. Såfremt Byrådet godkender det vedlagte lokalplanforslag startes en offentlig høring af forslaget i 8 uger. Efter endt høring vil de indkomne høringssvar blive politisk behandlet, før endelig vedtagelse af lokalplanen Per Tærsbøl, Jacob Brønnum og Claus Bo Frederiksen, Forsyning Helsingør, deltager under dette punkt. Kommunikation/Høring Forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og VVM-redegørelse sendes i 8 ugers høring i perioden 6. januar 2015 til den 3. marts I høringsperioden afholdes et offentligt møde om planens indhold. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at Byrådet beslutter,

19 19 1. at forslag til lokalplan1.143 Nyt forsyningscenter langs Energivej i Helsingør sendes i offentlig høring 2. at forslag til kommuneplantillæg nr. 15 med tilhørende VVM-redegørelse sendes i offentlig høring. 3. at udbygningsaftalen godkendes. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget beslutter følgende, dog på betingelse af efterfølgende vedtagelse af punkterne 1-3 i byrådet: 4. at Energivej spærres for gennemkørsel, så den tunge trafik separeres fra kunde- og medarbejderkørsel 5. at der etableres en venstresvingsbane på Støberivej, hvor denne møder den sydøstlige ende af Energivej. Projektering og anlæg af venstresvingsbanen finansieres af Forsyning Helsingør. 6. at der etableres en kombineret cykel og gangsti langs Energivejs østlige vejside. Projektering og anlæg af stien finansieres af Forsyning Helsingør. 7. at Energivej spærres for gennemkørsel hvor matr. 4e og 9h, begge Rørtang By, Tikøb mødes. 8. at vejstykket mellem de to afspærringer på Energivej nedklassificeres til privat fællesvej, dog stadig med Helsingør Kommune som ejer og vejmyndighed. 9. at den eksisterende sti mellem Ørnholmvej og Energivej nedlægges uden erstatningssti. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ad. 1-3 Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Gitte Kondrup (A), Peter Poulsen (A) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingerne. Anders Drachmann (C), John Calberg (C) og Morten Westergaard (C) stemte imod. Ad Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Gitte Kondrup (A), Peter Poulsen (A) og Haldis Glerfoss (Ø), vedtog indstillingerne. Anders Drachmann (C), John Calberg (C) og Morten Westergaard (C) stemte imod.

20 Lokale lempelser for nye parkeringsregler i Færdselsloven Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7333 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Oversigt over 25 lokale lempelser for nye parkeringsregler Indledning/Baggrund Fristen for ikrafttræden af særlige regler for parkering i yderrabat og delvis på fortov blev efter Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets beslutning den 10. juni 2014 udskudt indtil udvalget har færdigbehandlet denne sag om behovet for lokale lempelser. De nye regler for parkering i yderrabat og delvis på fortov er en del af ændringer i Færdselsloven, som trådt i kraft den 1. marts De ændrede regler blev gennemgået på Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets møde den 8. april Efter pressemeddelelse og efterfølgende annoncering om de ændrede regler, har administrationen fået mange henvendelser. De drejer sig næsten alle om de nye regler vedrørende parkering i yderrabat og delvis på fortov indenfor tættere bebyggede områder. De øvrige nye bestemmelser om parkering ved cykelstier og nye takster har ikke givet anledning til henvendelser. Formålet med ændringerne er at skabe enklere regler og dermed større forbrugersikkerhed på parkeringsområdet, således at trafikanterne på stedet kan vide, hvilke regler der gælder. Center for Teknik, Miljø og Klima har nu gennemgået alle henvendelser og foretaget faglige vurderinger ved besigtigelser på og i alle de angivne vejstrækninger og områder. Henvendelserne giver anledning til i alt at foretage lempelser på 25 lokaliteter (strækninger eller områder), godkendt af såvel beredskab som politi. Retsgrundlag Færdselsloven, 28, stk. 3 vedrørende standsning og parkering i helt eller delvis i yderrabat og delvis på fortov. Relation til vision og tværgående politikker Forbedrede forhold for fodgængere understøtter kommunens vision sammenhængende og sikker infrastruktur er et af værditilbuddene i visionen. Sagsfremstilling Efter pressemeddelelse og efterfølgende annoncering er der modtaget ca. 180 forespørgsler om forståelsen af de nye regler, 110 henvendelser, hvor borgere peger på problemer i forhold til de nye regler og som administrationen ser nærmere på af disse blev det skønnet at henvendelser ville kunne føre til lokale lempelser enten på stækninger eller i afgrænsede områder

21 21 Stort set alle henvendelser drejer sig om de nye regler vedrørende parkering i yderrabat og delvis på fortov og (parkering helt på fortov er uændret forbudt). De mange forespørgsler om forståelsen handler dels om at få en afklaring af, hvad der nu er tilladt og ikke tilladt og dels rådgivning om, hvorledes man som parkerende skal forholde sig de pågældende steder. Center for Teknik, Miljø og Klima har gennemgået alle henvendelser, besigtiget de pågældende steder og i dialog med såvel politi som beredskab afvejet behovet for lempelser. Generelt vurderes det at de nye regler allerede i dag og/eller efter en tilvænningsperiode også på steder hvor det er lidt trangt kan fungere mange steder at de nye regler giver større sikkerhed og tryghed for fodgængerne at reglerne vil betyde færre udgifter til ødelagte fortove Endelig er der lokaliteter som f.eks. på Ndr. Strandvej i Ålsgårde, hvor den nye lov opleves som yderst relevant. I rapporten Bedre Forbrugerbeskyttelse på Parkeringsområdet fremhævede Justitsministeriets arbejdsgruppe bag lovforslaget bl.a.: at borgernes øgede mobilitet medvirker til at gøre det vanskeligt for borgerne at overskue hvordan parkering lokalt kan ske lovligt at retssikkerhedsmæssige grunde taler for, at der så vidt muligt etableres ens regler over hele landet med lokal fravigelse ved afmærkning alene På denne baggrund har administration, politi og beredskab foretaget en samlet afvejning for hver henvendelse. Især tre forhold har afgørende betydning for resultatet: 1. at tunge køretøjer til brand og redning, samt renovation kan passere. Det vil ofte være et problem ved kørebanebredder mindre end 5 meter 2. at det er muligt at parkere forskudt for at sikre passage, når der parkeres i begge sider 3. at der for beboere kan parkeres indenfor en kort gangafstand Resultatet er, at der er identificeret i alt 25 lokaliteter som kalder på lokal lempelse heri indgår de 4 første steder som blev identificeret i marts Det drejer sig om 14 steder, hvor der afmærkes med parkering i yderrabat tilladt og 11 steder med parkering delvis på fortov tilladt. 12 steder afmærkes som zoner og 13 som strækninger: Zone-afgrænsning Strækning, fra A til B På rabat, én vej 2(1) 8(4) På rabat, flere veje 4(4) - Delvis på fortov, én vej 6(3) 5

22 22 De enkelte lokaliteter fremgår af bilaget. Tallene i parentes angiver, hvor mange af de nævnte steder, der er private fællesveje. Det er tilfældet for i alt 12 af de 25 lokaliteter. Center for Teknik, Miljø og Klima er opmærksom på, at der kan komme yderligere henvendelser eller oplysninger som peger på yderligere lempelser. Det er administrationens vurdering, at det vil være ganske få tilfælde. 2/3 af landets kommuner har accepteret de nye regler. I Region Hovedstaden er det 13 ud af 29 kommuner, herunder vores to nabokommuner. De resterende kommuner har valgt den utilsigtede løsning at annullere lovgivningen for så vidt angår parkering delvis på fortov ved at udsende særlige bekendtgørelser herom. Ingen kommuner har annulleret loven for så vidt angår hel eller delvis parkering i yderrabat. Økonomi/Personaleforhold Opsætning af de nødvendige færdselstavler med lempelser vil koste i størrelsesordenen kr. Udgifterne afholdes som en driftsudgift. Ved implementering sker der ingen ændring i personaleforholdene. Kommunikation/Høring Når de ændrede regler implementeres i parkeringskontrollen vil der blive informeret om ændringerne: Færdselstavler med lempelser opsættes Annoncering lokalt og på kommunens hjemmeside om ændringerne Udsendelse af informationsbreve til beboere i områder med særligt behov og opsætning af informationsopslag i boligopgange Parkeringsservice sætter info-sedler på ulovligt parkerede biler den første uge efter starten på implementeringen i stedet for parkeringsafgifter Ved orienteringerne vejledes om evt. kontakt til Team Trafik og Byrum samt Parkeringsservice, hvis man har spørgsmål til ændringerne. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, 1. at der ved afmærkning gennemføres lokale lempelser for Færdselslovens nye regler for parkering delvis på fortov og i yderrabat indenfor tættere bebyggede områder. 2. at lempelserne etableres på de beskrevne 25 lokaliteter. 3. at Center for Teknik, Miljø og Klima i samråd med Politi og Beredskab kan etablere yderligere lokale lempelser ved afmærkning, såfremt det vurderes nødvendigt. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Efter forslag fra Peter Poulsen (A) udsættes sagen til næste møde.

23 Projekt til et nyt tæt-lav boligbyggeri på Sct. Georgs Vej 15 A- D i Espergærde, matr. nr.26dv Mørdrup By, Mørdrup Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/25454 Byrådet Projektmappe Startredegørelse lkp 3.40 Indledning/Baggrund Arkitektfirmaet Space Fab ved Søren Stærmose har fremsendt en projektmappe som beskriver et boligprojekt på Sct. Georgs Vej 15 i Espergærde. Projektet indeholder et forslag til at opføre 34 boliger. Projektet fremsendes med henblik på politisk godkendelse, som kan danne grundlag for udarbejdelse af en lokalplan. Der foreligger fuldmagt fra ejerne Sct. Georgs Fonden. Der er vedlagt startredegørelse og bygherres projektmappe, der beskriver projektet. Sagen forelægges med henblik på beslutning om udarbejdelse af et lokalplanforslag. Retsgrundlag Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) Relation til vision og tværgående politikker Boligprojektet understøtter Helsingør Kommunes vision om at være den mest attraktive bosætningskommune. Projektet prioriterer attraktive klimavenlige familieboliger. Sagsfremstilling Projektets størrelse (34 boliger) kræver udarbejdelse af en lokalplan, jfr. planlovens 13, stk. 2. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vurderer på baggrund af bygherrens projektmappe og startredegørelsen, at projektet med sine kombinerede træk fra både rækkehusbebyggelsen og bofællesskabet rummer en række oplagte kvaliteter i forhold til bosætning og attraktivitet. Desuden vurderes det, at omfanget og placeringen af bebyggelsen er indpasset godt i området i det centrale Espergærde og kan gennemføres, uden at det vil medføre betydende gener for de omkringboende. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling anbefaler, at lokalplanarbejdet igangsættes. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke nogen afledte konsekvenser for Økonomi/personale. Kommunikation/Høring Sagen har ikke nogen afledte konsekvenser for Kommunikation Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at det foreliggende projekt kan danne grundlag for udarbejdelse af forslag til en lokalplan og

24 24 et kommuneplantillæg, på følgende vilkår: 1. at afstand fra bebyggelsen til det østlige skel øges til minimum 4,0 m. 2. at bebyggelsens udseende præciseres. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Anders Drachmann Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog, at Anders Drachmann (C) er inhabil, hvorfor han ikke deltog under sagens behandling. Indstillingen godkendt.

25 Espergærde Centret - ansøgning om dispensation til anvendelse af centertoilet i forbindelse med indretning af café Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/24880 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Teknisk Kort Indledning/Baggrund Tegnestuen Møllen har på vegne af en kommende lejer af lokalet Øster Torv 6 forespurgt om muligheden for at anvende Espergærde Centerets fællesfaciliteter (Handicaptoilet) i forbindelse med indretning af en ny café. Retsgrundlag Bygningsreglement 2010 kap. 3.1 stk. 1 og 4 samt kap stk. 2 Fødevarestyrelsens vejledning nr af 229. april 2014 Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes Handicappolitik. Sagsfremstilling Ansøger har forespurgt om kommunen vil være tilfreds med at handicappede henvises til det offentlige handicaptoilet i centret, i forbindelse med, at der etableres café i et lejemål i Espergærdecenteret. Afstanden mellem den påtænkte cafe og det offentlige handicap toilet er, i lige linie, ca meter. 1. Centrets kommentarer I forbindelse med indretning af caféer og restauranter, har kommunen praksis for at stille krav om etablering af handicaptoilet i enheden. Dette betyder, at der ikke kan henvises til offentlige toiletter som erstatning, idet disse ikke nødvendigvis altid vil eksistere. I forbindelse med centre kan situationen imidlertid være anderledes, idet der ofte er fællesfaciliteter, som kan anvendes af alle enheder i centeret. Sådanne fællesfaciliteter skal som hovedregel være indrettet handicapvenligt. Hvor vidt disse fællesfaciliteter opretholdes i centerets levetid, er ikke noget som kommunen kan administrere. Espergærdecenteret adskiller sig fra fx Helsingør Bycenter, idet det ikke er alle centerets arealer som er opvarmede. Det vil derfor være nødvendigt, i Espergærdecenteret og lignende centre, at skulle passere uopvarmede arealer for at kunne benytte fællesfaciliteterne. 2. Høring Ansøgningen har været i høring i Handicaprådet, som er kommet med følgende udtalelse. Handicaprådet anbefaler, at der skal stilles krav om, at der skal etableres handicaptoilet i alle enheder i centre, der ikke er overdækkede.

26 26 3. Begrundelse for centerets indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima er af den opfattelse, at restauranter, caféer og lignende virksomheder, som er placeret i åbne centre, som fx Espergærdecenteret, skal sidestilles med tilsvarende virksomheder i fx Helsingør Bykerne. I modsætning hertil, er der i overdækkede/lukkede centre, som Bycenteret tidligere meddelt dispensation fra krav om handicaptoilet, fordi der er handicaptoilet i de fælles faciliteter for centret. Udvalget skal derfor tage stilling til, om der principielt skal stilles krav om handicaptoilet i et åbent center som Espergærdecenteret. Centeret vil lægge denne principielle beslutning til grund ved en konkrete sagsbehandling i den aktuelle sag. Begrundelsen for indstillingen er, at en afvigelse fra Bygningsreglementets skærpede tilgængelighedsbestemmelser, vil være i strid med Helsingør Kommunes Handicappolitik. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller at den hidtidige praksis for etablering af handicaptoiletter fastholdes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Anders Drachmann Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog, at Anderes Drachmann (C) er inhabil, hvorfor han ikke deltog i sagens behandling. Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Gitte Kondrup (A), Peter Poulsen (A) og Haldis Glerfoss (Ø), vedtog indstillingen. John Calberg (C) og Morten Westergaard (C) stemte imod.

27 Anlægsregnskab - Busfremkommelighed Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 10/26716 Byrådet Anlægsregnskab_underskrevet Indledning/Baggrund Der er udarbejdet anlægsregnskab for projekterne vedrørende busfremkommelighed. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling For at afhjælpe et problem med besværlig fremkommelighed for busser i krydset Fabriksvej/Klostermosevej, er krydset blevet signalreguleret. Samtidig med etableringen af signalanlægget er der indført et brandmandsprioriteringssystem, som samordnet med flere andre signalanlæg letter brandfolkenes kørsel til brandstationen, når de er på vej til en udrykningskørsel. Derudover er der i projektet anlagt 4 superstoppesteder, med dertil hørende inventar. Der var i alt afsat et rådighedsbeløb på kr. i udgifter og kr. i indtægter. Økonomi/Personaleforhold i kr. Bevilling Regnskab Afvigelse Busfremkommelighedsprojekter udgifter Busfremkommelighedsprojekter indtægter Netto Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på kr., som dels skyldes mindre tilskud fra Trafikstyrelsen på kr. og dels en merudgift på kr. Merforbruget er afholdt af kassebeholdningen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at regnskabet godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen anbefales.

28 Anlægsregnskab - Helsingør erhvervsområde, forskønnelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/25370 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Anlægsregnskab_underskrevet Indledning/Baggrund Der er udarbejdet regnskab for Helsingør erhvervsområde forskønnelse. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen og erhvervs- og vækstpolitikken, vedrørende indsatsområdet Gode rammer for det eksisterende erhvervsliv. Sagsfremstilling Der var afsat et rådighedsbeløb på kr. til implementering af Masterplan for Helsingør Erhvervsområde. Center for Teknik og Miljø har udført diverse forbedringer i erhvervsområdet i Helsingør. Forbedringerne har omfattet: Ole Rømers Vej: Ny belægning på vej og fortov, kantsten og belysning H.P.Christensens Vej (ved nr. 2-9): Belægning på vej Sti fra Ellehammersvej: Belægning og belysning Klostermosestien - stiforbindelse Eckersbergvej til Gurrevej) Belægning, belysning. fra Gurrevej til H.P. Christensens Vej: Belysning Løvdalsvej: Rabatpleje og belysning Generel udtynding i beplantning. Økonomi/Personaleforhold i kr. Bevilling Regnskab Afvigelse Forskellige stiforbindelser masterplan Netto Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på kr., der er afholdt af kommunekassen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at regnskabet godkendes.

29 29 Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen godkendt.

30 Ombygning af Havnegade - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/393 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Bilag 1: H-HH-5203_0.pdf Indledning/Baggrund I april 2014 blev et samlet dispositionsforslag for Havnegade politisk godkendt som grundlag for det videre arbejde. Herudover blev forslaget til ombygninger i 2014 samt tidsplanen for disse godkendt og de resterende midler fra 2013 og rådighedsbeløbet for 2014 frigivet. I august blev der frigivet yderligere anlægsmidler i både 2014 og 2015, med henblik på at gennemføre hele ombygningen af Havnegade og Allegade, fra Sophie Brahes Gade til Kongensgade. Projekteringen blev igangsat umiddelbart efter frigivelsen i april og forløb hen over sommeren. I august/september blev der indgået aftale med NSPV og i slutningen af september gik arbejdet med at ombygge Havnegade i gang, hvilket bl.a. har betydet en ensretning af Havnegade i retning mod stationen. Ombygningen går efter planen og den midlertidige trafikomlægning forløber uden større problemer. Hele ombygningen af Havnegade forventes at være færdig inden sommerferien Retsgrundlag Lov om offentlige veje Færdselsloven. Relation til vision og tværgående politikker Visionen: Tryg og sikker infrastruktur og spændende uderum Arkitekturpolitiske mål: at skabe bedre sammenhæng mellem byen og havnen at styrke indsatsen i det offentlige byrum med kvalitet i belægninger, beplantning og byinventar at forbedre oplevelsen af ankomsten til bykernen. Handicappolitik: At der i forbindelse med planlægning af vejsystem, stisystem og bussystem tilstræbes et sammenhængende trafiksystem, der også er hensigtsmæssigt for borgere med handicap. Sundhedspolitik: Helsingør Kommune vil skabe gode betingelser for aktiv transport, således at flere borgere vælger at gå eller cykle til skole, på arbejde og i fritiden. Sagsfremstilling

31 31 Planlagte ombygninger i 2014 og 2015 Etape 1 Etape Trafikomlægninger Ombygning af hele Ensretning fra strækningen fra Sophie Hestemøllestræde til Brahes Gade til Sophis Brahes Gade Hestemøllestræde. primo okt-medio dec. Bypromenaden (fortov og cykelsti) fra Hestemøllestræde til Kongensgade Etape 3 Ombygning af den resterende del af strækningen fra Hestemøllestræde til Kongensgade inkl. Flytning af busstoppested til Kulturværftet. Hele strækningen Etablering af forbindelser på tværs ved overgange over Lokalbanen med granitbelægning og supplerende belysning. Herefter slidlag på kørebanerne. Ensretning fra Kongensgade til Hestemøllestræde ultimo nov-ultimo dec. Der forventes ensretning fra Kongensgade til Hestemøllestræde i ombygningsperioden. Etablering af granitbelægning i forbindelserne vil nødvendiggøre lukning af Havnegade/Allegade for trafik i dage. Økonomi/Personaleforhold 2014 (1.000 kr.) 2015 (1.000 kr.) Havnegade - overførte midler fra 2012 og Havnegade etape Havnegade etape 2, 2. del Tilskud fra Udvikling af 200 Byrum til ledelinjer Tilskud fra 100 Cyklisthandlingsplan til cykelløsninger I alt Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at orientering foretages.

32 32 Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Orientering foretaget.

33 Vurdering af trafikfarlige skoleveje - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26247 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund Teknik, Miljø og Klimaudvalget besluttede den 1. oktober 2014 at igangsætte opgaven omkring vurdering af trafikfarlige skoleveje. Den nuværende udpegning er dels af ældre dato og dels er der fornylig gennemført en ny skolestruktur i kommunen, hvilket gør, at den tidligere udpegning for visse strækninger er utidssvarende. Derudover er der i en analyse på befordringsområdet, peget på at der muligvis kan spares midler ved at gennemføre en ny/opdatere den nuværende udpegning. Vurderingen er nu igangsat, og tidsplan og proces er som beskrevet i sagsfremstilling. Retsgrundlag Jævnfør 26, stk. 8, i Lov om folkeskolen, og efterfølgende lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen er det således at: Kommunalbestyrelsen afgør, om der skal ydes befordring på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og evt. andre konkrete omstændigheder. Kommunalbestyrelsen afgør, når det er relevant, spørgsmålet på grundlag af udtalelser om vejens farlighed fra politiet og vejmyndighederne. Hvis det skønnes, at vejens farlighed gør befordring påkrævet, påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for dette. Sagsfremstilling Vurderingen af trafikfarlige skoleveje omfatter veje i landzone, da veje i byområder oftest ikke giver anledning til befordring, ligesom der også som oftest er tilstrækkelige krydsningsmuligheder samt flere alternative ruter i byområderne. Til orientering arbejdes der indenfor byzone sideløbende med vurdering af trafikfarlige skoleveje at få udpeget anbefalede ruter som et sammenhængende vej- og stisystem. Vurderingen gennemføres af det rådgivende firma Rambøll i tæt samarbejde med Helsingør Kommune og Nordsjællands Politi. Vurderingen forventes forelagt Udvalget for Teknik, Miljø og Klima på mødet i marts Efter en politisk godkendelse orienteres de relevante parter i marts/april. Planen er, at den nye vurdering skal være klar 1. april, da det er her skemaerne til ansøgning om befordring sendes ud. Ændringer i udpegede trafikfarlige skoleveje, kan medføre, at der skal afsættes yderligere midler til befordring end i dag. Ligeledes kan det medføre, at elever i nogle områder får frataget den befordring, de hidtil har været tildelt på baggrund af den tidligere kortlægning. Opgaven bliver gennemført i tæt samarbejde med Center for Dagtilbud og Skoler. Derudover planlægges der møder med skolesekretærerne, som varetager befordringsopgaven på skolerne, således de er godt klædt på i forhold til dialogen med forældrene. Der kan dog efterfølgende blive behov for at afsætte yderligere ressourcer til dialog med de

34 34 berørte forældre, ligesom det kan overvejes at lave kommunikation via pressen. Økonomi/Personaleforhold Der er afsat kroner til opgaven fra Rammen til sikring af skoleveje Kommunikation/Høring Da befordringsopgaven hører hjemme under Børne- og uddannelsesudvalget anbefales det, at orienteringen sendes videre til udvalget. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Orientering foretaget.

35 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget - forbrug pr. 1. november orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27132 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund Der foreligger oversigt over forbrug pr. 1. november 2014 TMK forbrug pr Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Forbrug JAN -DEC 2014 Korrigeret budget Rest. korr. budget Profitcenter U/I DKK DKK DKK Center for Teknik, Miljø og Klima Center for Teknik, Miljø og Klima Budgetområde 826 Forbrugs % U I Ledelse og stab U Ledelse og stab I Ledelse og administration U Fælllesramme U Fælllesramme I Byggesagsbehandlin g Budgetområde 201 se se U Natur og Miljø U Natur og Miljø I Skadedyrsbekæmpel Skadedyrsbekæmpel U I Erhverv og miljø U Erhverv og miljø I Natur og vand U Natur og vand I X Klima U Klima I Budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder U

36 36 Trafik, Vej og Grønne områder Trafik og infrastruktur Trafik og infrastruktur Park og Naturområder Park og Naturområder I U I U I Trafik og Byrum U Trafik og Byrum I X Parkeringsservice U Parkeringsservice I Budgetområde 808 Lystbådehavne U Lystbådehavne I Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Orientering foretaget. Til næste møde forelægges en korrigeret opgørelse.

37 Mobilitetsplan og interessentinddragende workshop - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/11595 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Opsamling_Workshop om mobilitetsinitiativer - Mobilitetsplan Indledning/Baggrund Teknisk Udvalg besluttede i juni 2013 at igangsætte udarbejdelsen af en mobilitetsplan. Mobilitetsplanen tager udgangspunkt i kommunens Vision 2020, politikker og strategikort og indskriver sig dermed som en del af kommunens samlede handlingsplan. Denne mobilitetsplan kan ses som første skridt mod en strategisk trafikal helhedstænkning, som har fokus på at leve op til kommunens andre politiske målsætninger indenfor fx sundhed og klima. Center for Teknik, Miljø og Klima står for udarbejdelsen af mobilitetsplanen i et tæt samarbejde med Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Sundhed og Omsorg. Denne dagorden har til formål at orientere om processen bag udarbejdelsen af Mobilitetsplanen. Sagen forelægges for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget og Kultur- og Turismeudvalget. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Vision 2020: Erhverv- og Vækstpolitik Klimapolitik Sundhedspolitik Sammenhængende Børne- og ungepolitik 0-18 år Ældrepolitik Handicappolitik Idræts- og fritidspolitik Medborgerskabspolitik Relationen til vision og tværgående poltikker kan findes i sin fulde længde i Bilag 1: Relation til vision og tværgående politikker uddybet i bilaget til tidligere dagsorden fremlagt for henholdsvis Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget og Kultur- og Turismeudvalget i september Sagsfremstilling 1. Formål og indhold Torsdag den 30. oktober 2014 blev der afholdt Workshop for udvalgte eksterne og interne interessenter. Selvom mobilitet både handler om trafik og transport kan en god mobilitetsplan ikke laves af trafikplanlæggere alene. For mobilitet handler om at kunne se det både fra borgerens, den besøgendes, arbejdstagerens og erhvervslivets perspektiv.

38 38 Det handler nemlig ikke kun om hvilke transportmidler, de vælger, men i lige så høj grad om de behov, de har. Det handler om deres transportmønstre, deres adfærd og ikke mindst deres muligheder. For en mobilitetsplan er det alfa og omega, at få et bredt perspektiv på de trafikale og transportmæssige potentialer og udfordringer og derfor blev over 150 interne og eksterne interessenter inviteret til denne workshop for at udvikle mobilitetsideer. På selve dagen mødte ca. 70 deltagere op, ogworkshoppen var præget af stort engagement fra alle deltagere med en blanding af koncentreret ro og energiske samtaler, og flere havde forberedt ideer til mobilitetsinitiativer hjemmefra. Ved afslutningen var resultatet en imponerende bunke af udfyldte idebeskrivelser (i alt 129) og dermed et godt grundlag at arbejde videre på. Et opsamlingsnotat, som beskriver alle disse idéer, er blevet sendt ud til alle inviterede interessenter, incl. Byrådet. Notatet vil blive lagt som bilag til den endelige mobilitetsplan og er også vedhæftet som bilag til dette dagordenspunkt. Det engagement mobilitetsplanens, projektgruppe har oplevet både før, under og efter workshoppen, vidner om en kæmpe interesse for emnet hos de mange interessenter. På baggrund af de mange idéer, og den energiske koncentration, som workshoppen emmede af, betragter projektgruppen workshoppen som en succes. 2. Proces og tidsplan 2.1 Hvor langt er vi nået? Workshop afholdt Udvælgelse og behandling af mobilitetsidéerne fra workshoppen i gang. Gennemskrivning af mobilitetsplanens del 1 i gang. 2.2 Hvad skal der ske nu? Strategisk planlægning af Hvordan workshopdeltagernes og resten af de inviterede interessenter kan være med til at kvalificere de mobilitetsinitiativer, som bliver en del af mobilitetsplanen og Hvordan vi sikrer, at de eksterne og interne interessenter kan indgå som eksempelvis følgegruppe, samarbejdspartnere, medfinansierende partnere eller tovholdere, når mobilitetsinitiativerne skal virkeliggøres. Færdig plan klar til politisk behandling februar/marts Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller,

39 39 at orientering foretages. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Orientering foretaget.

40 Afgørelser i Natur- og Miljøklagenævnet, Statsforvaltnignen Hovedstaden, Ombudsmanden m.fl. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/6978 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Afgørelse NMK - Gurreholmvej 6.pdf Delafgørelse NMK - Fiskerhuset.pdf Afgørelse NMK - Ringgårdsvej 13.pdf Afgørelse NMK - Nordre Strandvej 535.pdf Indledning/Baggrund Der foreligger 4 afgørelser til orientering Retsgrundlag Byggelov og Planlov Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Natur- og Miljøklagenævnet 1.1 Stadfæstet landzonetilladelse på Gurreholmvej 6 Sag 14/13603 og 13/8536 Center for Teknik, Miljø og Klima gav ifølge udvalgsbeslutning 23. maj 2014 landzonetilladelse til at opføre en ny hovedbolig på Fairyhill Gurreholmvej 6. Dansk Naturfedningsforening påklagede afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet Center for Teknik, Miljø og Klimas landzonetilladelse, som herved står ved magt Dispensation fra lokalplan til anvendelse af strandsti/-vej ved Fiskerhuset Klage afvist Sag 13/8092. I forbindelse med ombygnings af Fiskehuset på Hornbæk havn er der søgt om dispensation til at anvende strandsti/-vej til vare- og renovationstransport. Udvalget havde meddelt dispensationen men afgørelsen blev påklaget. Klager finder, at anvendelsen af strandstien/vejen kræver en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 15. En sådan dispensation forudsættes ikke, hvorfor Natur- og Miljøklagenævnet har afvist klagen for realitetsbehandling Personlig, midlertidig dispensation til helårsbeboelse på Ringgårdsvej 13 Sagsnr. 14/7222 og 14/25491 Helsingør Kommune gav ifølge en udvalgsbeslutning den 1. oktober 2014 en personlig, midlertidig dispensation til helårsbeboelse i sommerhus. Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet har afvist sagen, da der ikke er retlige spørgsmål at tage stilling til. Hvorvidt der er særlige forhold, som begrunder en dispensation efter bestemmelserne, er ikke et retligt spørgsmål og derfor kan Natur- og Miljøklagenævnet ikke forholde sig til det.

41 41 Den personlige midlertidige dispensation står derfor ved magt Afslag på personlig dispensation til helårsbeboelse i sommerhus blev afvist Nordre Strandvej Sags nr. 14/16555 og 14/24997 Center for Teknik, Miljø og Klima meddelte ifølge en udvalgsbeslutning den 1. oktober 2014 et afslag på personlig dispensation til helårsbeboelse i sommerhus. Mette Hertzmann og Stig Linstow har påklaget afgørelsen og de har sendt yderligere helbredsoplysninger direkte til Natur-og Miljøklagenævnet efter Center for Teknik, Miljø og Klima har videresendt deres klage. Natur- og Miljøklagenævnet har afvist sagen, da der ikke er retlige spørgsmål at tage stilling til. Hvorvidt der er særlige forhold, som begrunder en dispensation efter bestemmelserne, er ikke et retligt spørgsmål og derfor kan nævnet ikke forholde sig til det. Afslag på personlig helårsbeboelse i sommerhuset står derfor ved magt. Nævnet har i afgørelsen bemærket, at klager eventuelt ville kunne forelægge de nyeste helbredsoplysninger for Center for Teknik, Miljø og Klima med henblik på deres stillingtagen til, om der måtte være grundlag for at genoptage sagen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller at orientering foretages. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Orientering foretaget.

42 Orientering fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Teknik, Miljø og Klima Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/367 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund 1. Byggeansøgninger Som et led i den statsligt vedtagne digitaliseringsplan, skal alle byggeansøgninger fra 1. december 2014 indsendes via et bestemt selvbetjeningssystem. Systemet har været en valgmulighed for ansøgerne siden 1. april Derfor sendes fra de1. december følgende besked til ansøgere, som ikke benytter dette ansøgningssystem: Tak for din ansøgning, men vi må desværre afvise ansøgningen, og henvise til at du fremsender den via Selvbetjening - Byg og Miljø på dette link: Den 1. december 2014 skal borgere og virksomheder ansøge via en digital selvbetjeningsløsning på byggesagsområdet. Denne digitale selvbetjeningsløsning gælder i hele landet. Har du spørgsmål, når du skal benytte det webbaserede ansøgningssystem, så er du velkommen til at kontakte os på tlf eller personligt fremmøde på Center for Teknik, Miljø og Klima, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde i vores åbningstid. Vi vil så hjælpe dig igennem ansøgningsforløbet. Et godt råd: En byggeproces er kompliceret og kan være svær at gennemskue. Derfor anbefaler vi, at du søger rådgivning hos en professionel. Det er nemlig dit ansvar som ejer at overholde regler, lokalplan, byplanvedtægt, servitutter m.m. i forbindelse med nyt byggeri. Åbningstider i Center for Teknik, Miljø og Klima: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Lukket Torsdag: Fredag: Forsøg med cykelbaner på Stubbedamsvej Helsingør Kommunes Trafiksikkerhedsråd drøfter sagen på mødet den 9. december 2014 og rådets vurdering af forsøget vil foreligge på Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets møde. Center for Teknik, Miljø og Klima har gennem årene modtaget mange borgerhenvendelser om trafikforholdene på Stubbedamsvej. Det gennemgående tema i henvendelserne er høj hastighed og den utryghed og usikkerhed, der følger med den for øvrige trafikanter og beboere.

43 43 Helsingør Kommune har en målsætning om at fremme den bæredygtige transport. Byrådets vision indebærer en velfungerende, tryg og sikker infrastruktur for cyklister. I 2010 udarbejdede Helsingør Kommune i tæt dialog med borgerne Cyklistplan Stubbedamsvej er i planen udlagt som en del af det prioriterede hovedrutenet for cyklister. Planen indeholder en liste over en række anlægsprojekter der på sigt skal gennemføres - herunder cykelstier på Stubbedamsvej. Budgettet har hidtil desværre ikke rummet mulighed for anlæg af cykelstier på Stubbedamsvej. Helsingør Kommunes Trafiksikkerhedsråd har gennem årene arbejdet for at forbedre forholdene på Stubbedamsvej igennem kampagner, ændret afstribning og forsøg med fartviser i alle tilfælde er der blevet arbejdet for at sænke hastigheden. I forbindelse med nyt slidlag i sensommeren 2013, opstod muligheden for et ændret vejprofil indenfor rådets økonomiske rammer. Trafiksikkerhedsrådet har på baggrund af Cyklistplan 2010, de mange tidligere henvendelser samt egne observationer/registreringer i samarbejde med Færdselsafdelingen Nordsjællands Politi og Movia besluttet at etablere cykelbaner. Stubbedamsvej er en trafikvej og bruges som gennemfartsvej (lokal smutvej) fra Espergærde/Snekkersten til bykernen i Helsingør. Stubbedamsvej er en offentlig vej, hvor vejmyndighed og politi i samarbejde kan træffe bestemmelser uden at foretage borgerhøringer, jf. L1. ov om offentlige veje. I 2014 (efter etablering af cykelbanerne) viser målinger at gennemsnitshastigheden er faldet med 7,5 km/t til 49,1 km/t og at 15 % kører hurtigere end 58 km/t svarende til et fald på 10 km/t. I 2000 (før igangsættelse af hastighedsdæmpende tiltag) blev der udført en trafikmåling på Stubbedamsvej og målingen viste høje hastigheder. Gennemsnitshastigheden lå på 57,4 km/t og 15 % af bilisterne kørte hurtigere end 68 km/t. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Orientering foretaget. Småkage-området Center for Kultur, Idræt og Byudvikling oplyste, at Momentum har rettet fornyet henvendelse vedr. bebyggelse på Småkage-området.

44 Kommende sager Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17301 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund Kommende sager Tidslinje for processen i forskellige sagstyper Stubbedamsvej cykelsti m.v. Møde Løbende Kommende møde Retningslinjer for inddrivelse af P-afgifter. Januar 2015 Nordskov Mølle - vedligeholdelse Januar 2015 Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Orientering foretaget.

45 Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/251 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Gl. Strandvej 195, Espergærde Nedrivningstilladelse vedr. Gl. Strandvej 195 blev drøftet. Promenade i Hornbæk Anders Drachmann (C) spurgte, om der er interesse for en besigtigelsestur til Marielyst Torv for at få inspiration til at lave en promenade i Hornbæk. Administrationen vil komme med et oplæg til en besigtigelsestur.

46 Endelig vedtagelse af lokalplan nr Bevarende lokalplan for Borsholm Landsby Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 09/12070 Byrådet lkp537.pdf Opsamling på høringssvar Alle høringssvar - uforkortet Indledning/Baggrund Et flertal i Byrådet, bestående af C (9), A (6), B (1), L (1), O (3), vedtog den 24. juni 2014 at offentliggøre forslag til lokalplan 5.37 Bevarende Lokalplan for Borsholm Landsby, tillæg nr. 12, til kommuneplanen, samt afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering. Forslagene har været offentliggjort fra den 1. juli til den 9. september Byrådets afgørelse om miljøvurdering havde fire ugers klagefrist fra offentliggørelen og er ikke blevet påklaget. Lokalplanens baggrund Til grund for lokalplanforslaget lå to forudsætninger: Kommuneplanens ramme for Borsholm Landsby, hvor landsbyen udlægges til helårsboliger og landbrug, og hvor landsbyens særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter skal bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser og Byrådets beslutning om retlig lovliggørelse af tagrytteren på Svinggården af 29. oktober Retsgrundlag Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013). Relation til vision og tværgående politikker Bevaring af Borsholm landsbys karakteristiske bymiljø bidrager til at opfylde visionens mål om levende steder og attraktive bosætningsmuligheder. Sagsfremstilling Lokalplanens formål og indhold Det er lokalplanens formål at bevare områdets karakteristiske landsbymiljø ved at udpege bevaringsværdig bebyggelse og beplantning og give mulighed for nutidig brug af overflødiggjorte landbrugsbygninger. Det fastlægges i lokalplanen, hvad områdets arealer må bruges til, hvor meget der må bygges, og hvor der må bygges. Der udpeges bevaringsværdig bebyggelse og fastlægges retningslinjer for, hvordan bevaringsværdig bebyggelse skal vedligeholdes. Der fastlægges også overordnede retningslinjer for ikke-bevaringsværdig bebyggelse således, at denne kan medvirke til at styrke landsbypræget. Endelig udpeges der konkrete og karakteristiske bevaringsværdige beplantninger.

47 47 Lokalplanen er udformet, således at planens paragraffer bringes sammen med en redegørelse for, hvorfor de er udformet, og hvordan de skal administreres. Behandling af høringssvar I indsigelsesperioden er der modtaget 12 høringssvar til lokalplanforslaget, hvoraf flere er ganske omfattende og repræsenterede mange af Borsholms borgere. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Som bilag 2 findes en opsamling af høringssvarenes indhold, samt Center for Kultur, Idræt og Byudviklings bemærkninger til disse. Heraf fremgår også, hvilke ændringer af lokalplanens bestemmelser, der foreslås vedtaget. Den videre proces Flere af høringssvarene repræsenterende langt størstedelen af Borsholms beboere og lodsejere ønsker lokalplanforslaget taget af bordet. Dette begrundes særligt med, at lokalplanen ikke gør nogen forskel og bevaringsværdierne håndteres lige så godt, når de administreres i medfør af Planlovens landzonebestemmelser. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling bemærker, at indholdet i lokalplanen langt hen ad vejen er sammenfaldende med bestemmelserne i Planlovens kapitel 7 om zoneinddeling, og landzoneadministration det følger af, at Borsholm fortsat har landzonestatus og der derfor er lovbestemte rammer for, hvad lokalplanen kan indeholde. Det skal dog bemærkes, at der med en lokalplan fremover vil være klarere og smidigere rammer for byggetilladelser og lignende, når disse kan baseres på entydige lokalplanbestemmelser i stedet for separate vurderinger i medfør af landzonebestemmelserne. I lokalplanen bliver det eksempelvis fastlagt og dermed tydeligt for lodsejerne - hvilke bestemmelser, der gælder for de bevaringsværdige ejendomme. Af planlovens 27 fremgår det, at der i forbindelse med endelig vedtagelse af en lokalplan kan foretages ændringer af det offentliggjorte planforlag. Berører ændringen ved på væsentlig måde andre myndigheder og borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelse af planen ikke ske, før de pågældende har haft ret til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal det i fornyet 8 ugers høring. Ændringsforslagene fra bilag 2 (navngivet A-E) er gengivet her: A. 1 suppleres med en prik med følgende tekst: at bevare Borsholms fysiske struktur, herunder det overordnede bebyggelsesmønster og forløb af gader, veje og stræder. B. 4 foreslås ændret til: 4.1. For ejendomme, hvorpå der ikke er landbrugspligt gælder, at disse udlægges til helårsboliger med én bolig pr. ejendom Overflødiggjorte landbrugsbygninger kan herudover anvendes til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, yderligere én bolig pr. ejendom, lager- og kontorformål på betingelse af, at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger,

48 48 at der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år, at hovedanvendelsen af ejendomme uden landbrugspligt fortsat er helårsbeboelse, at erhvervet ikke medfører parkeringsbehov, der ikke kan dækkes på egen grund indenfor lokalplanområdet, at det ikke belaster væsentligt med trafik, samt at det ikke medfører oplag, der er skæmmende for omgivelserne. C. 6 omformuleres til: 6.1. Helårsboliger kan udvides til op 250 m 2. Hvis større helårsboliger opdeles efter lokalplanens vedtagelse, bortfalder denne ret Uagtet bestemmelserne i 6.1 kan det samlede boligareal på Svinggården med denne lokalplan forøges med 100 m² til i alt 759 m² uden, at der herved fremkommer mere end de eksisterende to boliger på ejendommen På ejendomme uden landbrugspligt kan der etableres garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på i alt op til 50 m 2, når disse opføres i tilknytning til enfamiliehuse. Disse bygninger må ikke opføres nærmere end 5 meter fra skel mod vej. 6.4 Uagtet bestemmelserne i 6.3. kan det samlede areal af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på ejendommen Nørregårdsvej 9 udvides til maksimalt 127 m² Ny boligbebyggelse udføres i 1 etage med udnyttet tagetage og tilbygninger skal udføres i maks. 1 etage med udnyttet tagetage, dog kun således, at tilbygningen i placering, omfang og arkitektonisk udtryk underordnes hovedhuset Ny boligbebyggelse skal udformes som længehuse med en max. dybde på 9 m og må max. være 8,5 m høje. Tage på disse bygninger skal udformes som symmetrisk saddeltage med hældning mellem 40 og 50 grader Hvis bebyggelsen brænder, må den uanset bestemmelserne i genopføres i sit lovlige omfang før brand Ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse efter de energirammer, der på tidspunktet for byggetilladelsen er fastsat i bygningsreglementet. Formuleringen i 6.1 med specifik oplysning om etagearealet med erhverv på Svinggården (1.680 m²) udgår, da lokalplanen ikke regulerer eksisterende lovlig bebyggelse/anvendelse og det derfor ikke er relevant med separat angivelse af det aktuelle etageareal til dette formål. D. 9.1.ændres til Oplagring og placering af både, samt uindregistrerede biler, campingvogne, hestetransportere og trailere, i haver og på gårdspladser må ikke være synligt fra vej. E. Som konsekvens af ændringerne i 4, mister kommuneplantillæg nr. 12 sin relevans og det anbefales, at dette bortfalder. Da de foreslåede ændringer kan have en vis betydning for de omfattede ejendomme, er det Center for Kultur, Idræt og Byudviklings vurdering, at de foreslåede ændringer bør sendes i en partshøring af en varighed på 3 uger, før forslaget forelægges Byrådet med henblik på endelig vedtagelse.

49 49 Det er samtidig Center for Kultur, Idræt og Byudviklings vurdering, at der ikke er tale om så store ændringer, at de i sig selv er lokalplanpligtige og dermed kræver en helt ny lokalplanproces med fornyet offentliggørelse og 8 ugers høringsperiode. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Såfremt byrådet følger indstillingen, sendes ændringsforslagene i 3 ugers partshøring hos de berørte parter. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at de foreslåede ændringer af lokalplanforslag 5.37 markeret A-E i bilag 2 sendes i 3 ugers partshøring hos de omfattede lodsejere og øvrige høringsparter med henblik på efterfølgende stillingtagen til lokalplanens endelige vedtagelse i Byrådet. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Johannes Hecht-Nielsen Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog, at Johannes Hecht-Nielsen er inhabil, hvorfor han ikke deltog i sagens behandling. Et flertal, Anders Drachmann (C), John Calberg (C), Morten Westergaard (C), Peter Poulsen (A) og Gitte Kondrup (A) vedtog indstillingen. Haldis Glerfoss (Ø) stemte imod indstillingen.

50 50 Bilagsliste 3. Bestilling af nye Count down moduler til busstoppesteder 1. Bilag 1. Materiale fra Movia om count down i Helsingør.pdf (154864/14) 2. Bilag 2. Information om Count down moduler.pdf (154876/14) 4. Godkendelse af takster for vand og spildevand Prisark vand 2015 (154707/14) 2. Prisark spildevand 2015 (154727/14) 3. Prisloftafgørelse - Forsyning Helsingør Spildevand AS (157529/14) 4. Prisloftafgørelse - Forsyning Helsingør Vand AS (157527/14) 5. Godkendelse af gebyrblad for affald Prisark affald privat 2015 (154560/14) 2. Prisark affald erhverv 2015 (154566/14) 3. Renovationsområdet i hovedtal (157542/14) 6. Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg nr Nyt forsyningscenter langs Energivej i Helsingør 1. Forslag til Lokalplan Nyt forsyningscenter langs energivej Inkl. Kommuneplantillæg nr 15.pdf (155929/14) 2. VVM-redegørelse og miljøvurderingsrapport Forsyningscenter Energivej pdf (155934/14) 3. Ansøgning om miljøgodkendelse af biomassefyret kraftvarmeværk pdf (155927/14) 4. Udkast til miljøgodkendelse - kraftvarmeværk ( _v1).PDF (155932/14) 5. Revideret udkast til tilladelse til at lede spildevand til kloak ( _v1).PDF (155930/14) 6. Ansøgning om miljøgodkendelse af genbrugsplads pdf (155928/14) 7. Udkast til miljøgodkendelse af genbrugsplads inkl. bilag.pdf (155933/14) 8. Udbygningsaftale i forbindelse med lokalplan Nyt forsyningscenter på Energivej i Helsingør_ ( ) Underskrevet af Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.pdf (156312/14) 9. Visualiseringer af Forsyning Helsingørs projekt.pdf (159220/14) 7. Lokale lempelser for nye parkeringsregler i Færdselsloven 1. Oversigt over 25 lokale lempelser for nye parkeringsregler (159339/14) 8. Projekt til et nyt tæt-lav boligbyggeri på Sct. Georgs Vej 15 A-D i Espergærde, matr. nr.26dv Mørdrup By, Mørdrup 1. Projektmappe (150937/14) 2. Startredegørelse lkp 3.40 (155951/14) 9. Espergærde Centret - ansøgning om dispensation til anvendelse af centertoilet i forbindelse med indretning af café 1. Teknisk Kort (154802/14) 10. Anlægsregnskab - Busfremkommelighed 1. Anlægsregnskab_underskrevet (149555/14) 11. Anlægsregnskab - Helsingør erhvervsområde, forskønnelse 1. Anlægsregnskab_underskrevet (150557/14)

51 Ombygning af Havnegade - orientering 1. Bilag 1: H-HH-5203_0.pdf (148166/14) 15. Mobilitetsplan og interessentinddragende workshop - orientering 1. Opsamling_Workshop om mobilitetsinitiativer - Mobilitetsplan (155582/14) 16. Afgørelser i Natur- og Miljøklagenævnet, Statsforvaltnignen Hovedstaden, Ombudsmanden m.fl. 1. Afgørelse NMK - Gurreholmvej 6.pdf (120214/14) 2. Delafgørelse NMK - Fiskerhuset.pdf (120215/14) 3. Afgørelse NMK - Ringgårdsvej 13.pdf (152336/14) 4. Afgørelse NMK - Nordre Strandvej 535.pdf (164120/14) 20. Endelig vedtagelse af lokalplan nr Bevarende lokalplan for Borsholm Landsby 1. lkp537.pdf (50516/14) 2. Opsamling på høringssvar (155849/14) 3. Alle høringssvar - uforkortet (156062/14)